Følgende abonnementsbetingelser er gældende for platformen ”PAS-online (pas.nordicpas.dk)” fra NordicPAS ApS, CVR-nr. 35891676
Følgende abonnementsbetingelser er gældende for platformen ”PAS-online (xxx.xxxxxxxxx.xx)” fra NordicPAS ApS, CVR-nr. 35891676
Generelle forudsætninger for brug
NordicPAS tilbyder softwareplatformen PAS-online.
Platformen PAS-online tilbyder blandt mange andre elementer det Pædagogiske Analysesystem, PAS. Platformen kan købes og anvendes af alle, men skal brugeren have adgang til det Pædagogiske Analysesystem i platformen, kræver dette en forudgående gennemførelse af uddannelsen i det Pædagogiske Ana- lysesystem, PAS, således den faglige brug af PAS er i orden.
Hvis systemet købes og anvendes af personer, som ikke er PAS-uddannede, så får de adgang til de delprogrammer i platformen, som ikke direkte er af- hængige af det Pædagogiske Analysesystem.
NordicPAS kan i kontakt med dig ved at sende post til din elektroniske postbakke/chatoversigt, hvorfor du bør tjekke denne med jævne mellemrum.
Aftalens indgåelse - Betaling
Når du køber et abonnement på platformen fra NordicPAS indgår du en aftale med NordicPAS ApS, CVR 35891676. Købet sker ved at du tilmelder dig og modtager en faktura. Efter betaling af fakturaen aktiveres abonnementet med adgangen til platformen.
Abonnement betales forud 12 måneder af gangen. Forudbetalt abonnement refunderes ikke med mindre andet udtrykkeligt fremgår af nærværende vilkår.
I enkelte tilfælde kan NordicPAS tillade at abonnement tegnes for 1 måned af gangen. Dette vil dog være undtagelsesvist, da grundlaget for aftalen er baseret på en 12 måneders periode.
Testkonto
Du har mulighed for at oprette en testkonto hos NordicPAS og benytte denne gratis i en periode på 14 dage. Hvis du ikke ønsker at fortsætte som kunde hos NordicPAS, meddeler du dette på skrift til NordicPAS, som så sletter din konto. Har du efter 14 dage endnu ikke aktiveret din testkonto med en betaling, gem- mer NordicPAS dine registreringer i yderligere 21 dage. Ønsker du i denne periode adgang til din testkonto, skal du først købe betalingsversionen med en abonnementsperiode på 12 måneder.
Betaling/genbetaling
Ønsker du ikke at betale/genbetale for dit abonnement efter de første 12 måneder, gemmer NordicPAS dine registreringer i yderligere 21 dage. Ønsker du i denne periode adgang til din konto skal du først købe/genkøbe betalingsversionen. NordicPAS sletter automatisk din konto, hvis du ikke har købt/genkøbt betalingsversionen efter 21 dage, talt fra sidste abonnementsperiodes udløb.
Abonnement
Der er tale om et 12 måneders abonnement, som ophører eller forlænges ved udgangen af den 12. måned. Der betales for 12 måneder i forbindelse med tegning eller gentegning af et abonnement.
Der er i princippet kun 1 dags opsigelse på abonnementet, da du blot skal opsige dit abonnement inden udløb af din 12 måneders periode, hvis du ikke ønsker at fortsætte abonnementsforløbet.
I det øjeblik du foretager indbetaling af beløbet for en 12 måneders periode, er dit abonnement trådt i kraft og betalingen for den 12 måneders periode kan ikke refunderes.
Fortrydelsesret
Det er ikke muligt at fortryde købet. Efter indbetaling af købsprisen betragtes handelen som gennemført og abonnementet kan først opsiges til udløb af den betalte periode.
Datatrafik
Der er som udgangspunkt fri datatrafik. Dog forudsættes en normal datatrafikafvikling, der ikke forstyrrer datatrafikken for andre kunder.
Ved et helt unaturligt dataforbrug kan NordicPAS lukke kontoen med et varsel på 3 hverdage. Som følge af en lukning af kontoen fra NordicPAS side i forbindelse med unaturligt dataforbrug vil NordicPAS undtagelsesvist refundere eventuel resterende forudbetalt abonnement for den igangværende periode.
Ulovligt materiale
Ulovligt materiale må ikke forefindes på platformen fra NordicPAS. Ulovligt materiale kan f.eks. være - men er ikke begrænset til - ophavsretligt beskyttet materiale eller andet materiale, som du ikke er berettiget til at offentliggøre eller lagre ifølge lovgivningen. Det er ligeledes forbudt at have erotisk, pornografisk eller andet stødende materiale liggende på NordicPAS servere.
NordicPAS vurderer frit, om materiale placeres i en eller flere af de ovennævnte kategorier, og forbeholder sig til enhver tid ret til at slette sådant materiale med et varsel på 3 dage. Slettes sådant materiale, kan du ikke gøre noget krav gældende mod NordicPAS som følge af sletningen.
NordicPAS videregiver alle oplysninger vedr. sletning af data til relevante myndigheder.
Driftssikkerhed
NordicPAS forbeholder sig ret til at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder på grund af drifts- og sikkerhedsmæssige forhold.
Af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager forbeholder NordicPAS sig endvidere ret til, til enhver tid, at skaffe sig adgang til kunders brugerdata. Sker dette vil NordicPAS medarbejdere være underlagt en tavshedspligt. Al anden adgang til brugerdata kræver samtykke eller en retskendelse.
Ansvar
NordicPAS er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af NordicPAS med de nedenfor anførte begrænsninger, som skal gælde uanset om ansvarsgrundlaget er uagtsomhed, herunder grov uagtsomhed, eller hviler på andet grundlag.
Erstatningsansvaret begrænses til et beløb, som ikke kan overstige beløbet af den abonnementsaftale, der har givet anledning til, at kravet rejses.
NordicPAS skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tabt avance, driftstab, tab af goodwill, produktionstab, tab som skyldes at produkter og ydelser leveret af NordicPAS ikke kan anvendes som forudset, tab som følge af at aftaler med tredjemand falder bort eller misligholdes eller tab som skyldes at data eller informationer forsvinder, forvanskes eller lignende, med mindre det godtgøres at der foreligger forsæt fra NordicPAS side.
Såfremt et ansvarspådragende forhold kan henføres til mangelfulde ydelser fra tredjepart, kan kunden ikke opnå erstatning fra NordicPAS.
Misligholdelse
Såfremt en af parterne misligholder aftalen, finder dansk rets almindelige regler om misligholdelse, herunder dansk rets almindelige erstatningsregler, anven- delse.
Såfremt NordicPAS ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse som følge af forhold, der ligger uden for NordicPAS kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, sygdom, svigtende ydelser og leveringer fra tredjemand eller Force Majeure i øvrigt, skal NordicPAS være frigjort fra de aftalte leveringsforpligtelser, så længe sådan situation består.
Opsigelse af abonnement
Du kan til enhver tid vælge at opsige dit abonnement til udløb af den periode, du har betalt for. Opsigelse sker ved skriftlig henvendelse til NordicPAS på mail xx@xxxxxxxxx.xx eller pr. post til NordicPAS ApS, Voldbjergvej 12, 2. th, 8240 Risskov.
Manglende betaling af faktura betragtes ikke som opsigelse af abonnement og fritager derfor ikke for betaling.
Ønsker NordicPAS at lukke specielle abonnementstyper eller særtjenester, kan NordicPAS opsige abonnementet med én måneds varsel. Den forholdsmæssige del af forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer undtagelsesvis blive tilbagebetalt.
Foretager NordicPAS væsentlige ændringer af forringende art i kundevilkårene, kan kunden opsige abonnementet med én måneds varsel. Den forholdsmæssige del af forudbetalt abonnement vil i sådanne situationer ligeledes undtagelsesvis blive tilbagebetalt.
NordicPAS kan endvidere ophæve abonnementet med øjeblikkelig virkning og uden kompensation eller tilbagebetaling af nogen art, såfremt kunden ikke overholder nærværende vilkår eller foretager misbrug af platformen.
Data slettes med 21 dages varsel, efter at en bruger sletter sin konto hos NordicPAS. Data kan ikke genfindes efter denne periode.
Som bruger af NordicPAS platformen kan du opsige dit abonnement til udløb af den periode du har betalt for. Du kan til enhver tid anmode NordicPAS om at slette indholdet af din konto. Dette vil ske med et varsel på 21 dage. Hvis du anmoder om sletning af din konto før udløb af den betalte abonnementsperiode refunderes beløbet for den betalte periode ikke. Årsagen til dette er at softwaren/platformen betragtes som taget i anvendelse fra det øjeblik du indbetaler beløbet for den købte periode.
Persondata
Personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har ret til at få indsigt i dine personop- lysninger eller til at få dem slettet. Dette kan ske ved henvendelse til NordicPAS.
Indtaster brugeren følsomme oplysninger i platformen henviser vi til at myndigheder og virksomheder kun må registrere og videregive personoplysninger i de tilfælde hvor de har fået borgerens tilladelse til dette.
Det er brugeren af platformen fra NordicPAS, der er den datasansvarlige jf. persondataloven. Derfor skal du som bruger af platformen sikre dig at dine indtast- ninger lever op til persondataloven. Du skal altid som offentlig myndighed eller virksomhed sikre dig at de data du vil indsamle, registrere, videregive, syste- matisere, opbevare, ændre osv. lever op til Persondataloven.
Overdragelse
I forbindelse med salg eller anden overdragelse af alle eller væsentlige dele af NordicPAS aktiviteter eller aktiver, er NordicPAS berettiget til helt eller delvist at overdrage kundens abonnement(er) samt NordicPAS rettigheder og forpligtelser efter forretningsbetingelserne til tredjemand uden kundens samtykke.
Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af eller vedrører parternes aftale, herunder aftalens fortolkning og gennemførelse, afgøres af de almindelige domstole i Danmark.
Accept af abonnementsbetingelser
Kunden accepterer nærværende abonnementsbetingelser ved at indbetale beløbet for abonnementet til platformen fra NordicPAS.