Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelses- centre
Cirkulære om
Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelses- centre
Cirkulære af 13. april 2007 Perst. nr. 042-07
XXXX xx. 128 X.xx. 06-333/51-32
Cirkulære
Generelle bemærkninger 4
Regulativ
§ 1. Område 5
§ 2. Deltid 6
§ 3. Løn til lærere 6
§ 4. Løn til ledere 6
§ 5. Pension 6
§ 6. Arbejdstid for lærere 7
§ 7. Arbejdstid for ledere 7
§ 8. Øvrige ansættelsesvilkår 7
§ 9. Forbehold 9
§ 10. Xxxxxxxxxxxxxx 0
Bilag A. Oversigt over pensionsbidrag og pensionskasser 10
Cirkulære om regulativ om løn og ansættel- sesvilkår for lærere og ledere ved voksenud- dannelsescentre
Finansministeriet fremsender hermed regulativ af 13. april 2007 om løn-, ar- bejdstids- og øvrige ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddan- nelsescentre.
Regulativet træder i kraft den 1. januar 2007 og ophæver fra samme tidspunkt Finansministeriets regulativ af 22. december 2006 om løn-, arbejdstids- og øv- rige ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre. (Xxxxx.xx. 004-07)
Det ændrede regulativ indebærer, at lønnen til lærerne fastsættes svarende til lønnen efter de indtil 31. december 2006 gældende overenskomster på det (amts-)kommunale område. Der er samme adgang til at yde lokale tillæg efter det nye regulativ som efter det hidtidige regulativ. På samme måde har skoler- ne også efter det hidtidige regulativ kunnet tilbyde samme samlede løn som efter de (amts)kommunale overenskomster, blot med en anden sammensæt- ning af basisløn og lokal løn. Der må ved fastsættelse/videreførelse af et evt. lokalt tillæg efter det nye regulativ tages hensyn til, at den centralt fastsatte løn er ændret i forhold til det hidtidige regulativ.
Lønnen i det ændrede regulativ svarer til det lønniveau, som Finansministeriet har tilbudt organisationerne i forhandlingerne om indgåelse af statslige organi- sationsaftaler på området.
Eventuel efterregulering af lønnen skal ske hurtigst muligt og senest med løn- udbetalingen ultimo juni måned 2007.
Der skal ikke ske tilbagebetaling såfremt lønnen efter det nye regulativ måtte være lavere end efter det hidtidige regulativ. Nedsættelse af løn er en væsent- ligt ændring af ansættelseskontrakten og kan kun gennemføres med det indivi- duelle opsigelsesvarsel.
Regulativet er midlertidigt indtil en overenskomst er indgået.
Generelle bemærkninger
Regulativet omfatter lærere og ledere, der ansættes den 1. januar 2007 og der- efter. Ansættelse sker på individuel kontrakt efter de i regulativet beskrevne vilkår.
Regulativet omfatter ikke lærere og ledere, der overføres til statsligt selveje som led i kommunalreformen og som viderefører hidtidige løn- og ansættel- sesvilkår som individuelle rettigheder i henhold til lovgivningen herom.
Til § 1
Regulativet omfatter ikke ansatte, der omfattes af overenskomst for akademi- kere i staten.
Til § 6
Den enkelte institution skal sikre en rimelig sammenhæng mellem undervis- ning, pauser og øvrige opgaver for den ansatte.
Finansministeriet, den 13. april 2007 P.M.V.
E.B.
Xxxxxx Xxxxxxx
Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelses- centre
§ 1. Område
Regulativet omfatter lærere og ledere, der fra den 1. januar 2007 og derefter ansættes til at varetage almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddan- nelse eller ordblindeundervisningen efter den gældende lovgivning.
Stk. 2. Regulativet omfatter ikke:
1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjeneste- mandspension i
a) staten, folkeskolen og folkekirken
b) kommuner
c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner
d) Statsfinansierede virksomheder
e) Virksomheder på tilskudsområder
f) Koncessionerede virksomheder
g) Aktieselskaber
2. Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1.
3. Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områ- der, der er nævnt i nr. 1.
4. Personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til
5. Personer, der er fyldt 70 år, og
6. Ansatte der er omfattet af en overenskomst indgået af, eller efter bemyndi- gelse fra Finansministeriet.
§ 2. Deltid
Ved deltidsansættelse fastsættes den årlige løn og arbejdstid forholdsmæssigt.
Kapitel 2. Løn mv.
§ 3. Løn til lærere
Lønnen til lærere fastsættes svarende til lønnen (grundløn, anciennitetsbestemt kvalifikationsløn og centralt aftalte tillæg) i de indtil 31. december 2006 gæl- dende overenskomster for lærere ved voksenuddannelsescentre.
Stk. 2. Der kan lokalt efter drøftelse med den enkelte lærer fastsættes funkti- onstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter principper- ne i den til enhver tid i staten gældende rammeaftale om nye lønsystemer, idet midlertidige og varige tillæg dog fastsættes i grundbeløb i henhold til de (amts-
) kommunale regler herom.
Stk. 3. Løn og tillæg i henhold til stk. 1 og 2 reguleres i overensstemmelse med de regler, der gælder for lønregulering for overenskomster på det (amts-) kommunale område.
§ 4. Løn til ledere
For ledere fastsættes lønvilkår efter individuel aftale med den enkelte leder. Såfremt den samlede løn ekskl. pensionsbidrag overstiger lønnen i lønramme 37, skal lønniveauet via Undervisningsministeriet forelægges Finansministeriet, Personalestyrelsen til godkendelse før der kan indgås aftale herom med lede- ren.
Stk. 2. Løn til ledere efter stk. 1 reguleres med de generelle stigninger, der afta- les centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en ge- nerel reguleringsordning på statens område.
§ 5. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af den pensionsgivende løn og tillæg efter § 3, stk. 1 og 2, samt § 4 efter de i bilag A fastsatte bestem- melser.
Stk. 2. Af pensionsbidraget efter stk. 1 anses 1/3 for at være den ansattes eget- bidrag. Løn-specifikationen skal indeholde oplysning herom.
Kapitel 3. Arbejdstid
§ 6. Arbejdstid for lærere
Lærerne er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for lærere ved erhvervsskoler, for tiden Xxxxx.xx. 055-06, med undtagelse af føl- gende bestemmelser:
- § 1 om dækningsområdet
- § 23 om særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år
Stk. 2. Hvor det af ovenstående aftale fremgår, at der skal indgås aftale med den forhandlings-berettigede organisation og/eller den lokale tillidsrepræsen- tant, er det institutionslederen efter nærværende regulativ, der træffer afgørelse om arbejdstidsmæssige spørgsmål efter forudgående drøftelser med lærer- gruppen/den pågældende lærer.
§ 7. Arbejdstid for ledere
For ledere ansat i medfør af dette regulativ er der ingen højeste tjenestetid. Der kan ydes engangsvederlag i henhold til reglerne i § 5 i Aftale om chefløn, for tiden Xxxxx.xx. 070-03.
Kapitel 4. Øvrige ansættelsesvilkår
§ 8. Øvrige ansættelsesvilkår
Følgende bestemmelser i Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (COII/LC/OC-fællesover- enskomsten), for tiden Xxxxx.xx. 025-06, finder anvendelse:
1. § 6 om lønudbetaling, lønberegning, mv.
2. § 8 om gruppeliv og kritisk sygdom
3. § 10 om konvertering af ikke afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage
4. § 16 om opsigelsesvarsler mv, dog finder § 16, stk. 5, 2. pkt. ikke anvendel- se.
5. § 23 om efterindtægt
Stk. 2. Følgende aftaler i bilag 1 i Fællesoverenskomst mellem Finansministe- riet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorgani- sation og Overenskomstansattes Centralorganisation (COII/LC/OC- fællesoverenskomsten), for tiden Xxxxx.xx. 025-06, finder tilsvarende anvendel- se:
1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for an- sættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk 14/6 2002 (Xxxxx.xx. 029-02).
2. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordnin- ger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i for- bindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Xxxxx.xx. 015-05)
3. Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 24/3 2006 (Xxxxx.xx. 021-06)
4. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Xxxx.xx. 13/96)
5. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2006 (Xxxxx.xx. 055-03)
6. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Xxxxx.xx. 053-05)
7. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Xxxxx.xx. 053-05). Aftalen finder dog kun anvendelse for så vidt angår særlige feriedage og særlig feriefodt- gørelse. Lærere og ledere efter nærværende regulativ optjener herudover ferie i henhold til xxxxxxxxxx.
8. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/9 2005 (Xxxxx.xx. 048-05)
9. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Xxxxx.xx. 020-01)
10. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Xxxxx.xx. 011-02)
11. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. 014-02)
12. Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 29/5 2005 (Xxxxx.xx. 016-05)
Stk. 3. Ledere er ikke omfattet af stk. 1, pkt. 3 samt af stk. 2, pkt. 3, 4 og 10.
§ 9. Forbehold
Ansættelsesmyndigheden skal i de enkelte ansættelsesaftaler tage udtrykkeligt forbehold for ændrede ansættelsesvilkår i forbindelse med indgåelse af over- enskomst på området. Ansættelsesmyndigheden skal i denne forbindelse anfø- re i ansættelsesbrevene, at de i medfør af regulativet fastsatte vilkår erstattes af overenskomstmæssige vilkår umiddelbart efter indgåelse af overenskomst på området.
§ 10. Ikrafttrædelse
Regulativet træder i kraft den 1. januar 2007. Fra samme tidspunkt ophæves Finansministeriets regulativ af 22. december 2006 om løn-, arbejdstids- og øv- rige ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre. (Xxxxx.xx. 004-07).
Finansministeriet P.M.V.
E.B.
Xxxxxx Xxxxxxx
Bilag A
Oversigt over pensionsbidrag og pensions- kasser
Pensionsbidraget udgør 17,3 pct. for lærere under følgende forbund:
Forhandlingsberettiget organisation | Pensionskasse |
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere | Lærernes Pensionskasse |