LANDSOVERENSKOMST
SYGESIKRINGENS PRAKTISERENDE LÆGERS
FORHANDLINGSUDVALG ORGANISATION
LANDSOVERENSKOMST
om
almen lægegerning
Af 03-06-1991,
senest ændret ved aftale af 24-01-2006
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL I. INDLEDENDE BESTEMMELSER 13
§ 1. OVERENSKOMSTENS PARTER 13
§ 2. ØVRIGE AFTALER VEDRØRENDE ALMEN PRAKSIS 13
§ 3. UDGÅET 13
§ 4. OVERENSKOMSTOMRÅDET 13
KAPITEL II. UDVALG 14
§ 5. SAMARBEJDSUDVALG (GÆLDENDE FRA 01-01-2007) 14
§ 6. SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER 15
§ 7. UDGÅET 16
§ 8. LANDSSAMARBEJDSUDVALGET (GÆLDENDE FRA 01-01-2007). 16
§ 9. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER . 17
§ 10. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS SANKTIONSMULIGHEDER 18
§ 11. OPMAND 18
§ 12. OPMANDENS OPGAVER 19
§ 12A. FONDEN FOR KVALITETSUDVIKLING OG INFORMATIK OG KVALITETSFAGLIGT UDVALG 19
§ 12B. OPGAVER OG BEFØJELSER FOR FONDEN FOR KVALITETSUDVIKLING OG INFORMATIK 20
§ 12C. DE REGIONALE KVALITETS- OG EFTERUDDANNELSESUDVALG 21
§ 12D. OPGAVER FOR DE REGIONALE KVALITETS- OG EFTERUDDANNELSESUDVALG (GÆLDENDE FRA 01-01-2007) 22
§ 12E. UDVALG VEDRØRENDE FAGLIG UDVIKLING I ALMEN PRAKSIS 23
§ 12F. FAGLIGT UDVALGS OPGAVER 24
§ 12G. IMPLEMENTERING AF FAGLIGT UDVALGS FORSLAG 25
KAPITEL III. PRAKSISPLANLÆGNING OG -REGULERING 26
§ 13. PRAKSISPLANLÆGNING 26
§ 13A. REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 26
§ 14. PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER 27
§ 14A. SAMORDNING MED ØVRIGT SUNDHEDSPERSONALES VIRKSOMHED 28
§ 15. ÅRLIG FASTSÆTTELSE AF LÆGEDÆKNINGEN 29
§ 15A. FLYTNING OG NEDLÆGGELSE AF PRAKSIS 31
§ 16. DELEPRAKSIS OG ANTAGELSE AF AMANUENSIS 31
§ 17. PRAKSISSTØRRELSE 33
§ 18. AUTOMATISK LUKNING FOR TILMELDING TIL PRAKSIS 35
§§ 19-24. UDGÅET 35
KAPITEL IV. LÆGERS ADGANG TIL PRAKSIS EFTER OVERENSKOMSTEN 35
§ 25. AUTORISATIONSKRAV FOR ALMENT PRAKTISERENDE
LÆGER 35
§ 26. NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS 35
KAPITEL V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE SIKREDE 38
§ 27. VALG AF LÆGE 38
§ 28. BESTEMMELSER I FORBINDELSE MED VALG AF LÆGE 39
§ 28A. INFORMATION TIL BRUG FOR LÆGEVALG (PRAKSISDEKLARATIONER) 40
§ 29. ADGANG TIL LÆGEHJÆLP EFTER OVERENSKOMSTEN 42
§ 30. LEGITIMATION 44
§ 31. UDGÅET 45
§ 32. FRASIGELSE AF PATIENT 45
§ 33. LÆGESKIFTE 45
§ 34. VOLDELIGE ELLER TRUENDE PATIENTER 45
KAPITEL VI. PRAKSISOPHØR OG ANDRE ÆNDRINGER 48
§ 35. MEDDELELSE VED DØDSFALD, OPLØSNING AF PRAKSIS OG ANDRE ÆNDRINGER 48
§ 35A. PRAKSISOPHØR, NÅR PRAKSIS IKKE OVERTAGES AF EN ANDEN LÆGE 48
KAPITEL VII. TILRETTELÆGGELSE AF ALMEN PRAKIS 50
§ 36. PRAKSISFORMER 50
§ 36A. ALMEN PRAKSIS I SELSKABSFORM 51
§ 36B. ALMEN PRAKSIS VED UNIVERSITETERNE (APU) 53
§ 37. VILKÅR FOR LÆGEHJÆLP 53
§ 38. DAGTIDEN 54
§ 39. TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I DAGTIDEN 54
§ 39A. ANVENDELSE AF IT I ALMEN PRAKSIS 56
§ 40. ADGANGS- OG INDRETNINGSFORHOLD VEDRØRENDE LÆGENS KONSULTATION 59
§ 41. INDLÆGGELSE PÅ SYGEHUSE 59
§ 42. HENVISNING TIL SPECIALLÆGEUNDERSØGELSE OG – BEHANDLING 59
§ 43. DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER PÅ STATENS SERUMINSTITUT 60
§ 44. HENVISNING TIL BEHANDLING VED FYSIOTERAPEUT 61
§ 45. HENVISNING TIL BEHANDLING VED PSYKOLOG 61
§ 46. HENVISNING TIL BEHANDLING VED FODTERAPEUT 62
§ 47. ORDINATION AF LÆGEMIDLER 63
§ 48. ORDINATION/REKVISITION AF ILTBEHANDLING 63
§ 49. VAGTTIDENS OMFANG OG OPDELING 63
§ 50. TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN .. 64
§ 50A. LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN 64
§ 51. VISITATION I VAGTTIDEN 66
KAPITEL VIII. REKVISITION AF LÆGEMIDLER OG FORBINDSSTOFFER TIL GRUPPE 1-SIKREDE OG GRUPPE 2-SIKREDE
PÅ REGIONERNES REGNING 68
§ 52. REKVISITION AF IMMUNGLOBULINER OG VACCINER 68
§ 53. REKVISITION AF LÆGEMIDLER I ØVRIGT 68
§ 54. REKVISITION AF FORBINDSSTOFFER M.V 69
KAPITEL IX. BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRAVÆR 70
§ 55. LÆGERS FRAVÆR FRA PRAKSIS 70
KAPITEL X. SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS OG KOMMUNERNE 71
§ 56. SOCIALMEDICINSK SAMARBEJDE MELLEM DEN ENKELTE LÆGE OG KOMMUNEN I INDIVIDUELLE SAGER 71
§ 56A. ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM LÆGEN OG KOMMUNENS PLEJEPERSONALE 72
§ 57. GENERELT SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNEN OG DE PRAKTISERENDE LÆGER 73
§ 57A. KOMMUNALT-LÆGELIGE UDVALG MELLEM
KOMMUNERNE OG DE PRAKTISERENDE LÆGER 73
KAPITEL XI. KLAGEREGLER 75
§ 58. KLAGEREGLERNES OMFANG 75
§ 59. FREMSÆTTELSE AF KLAGER 75
§ 60. BEHANDLING AF KLAGER FRA SIKREDE 75
§ 61. BEHANDLING AF KLAGER FRA LÆGER 76
§ 62. BEHANDLING AF KLAGER FRA KOMMUNER 76
§ 63. FÆLLES REGLER FOR BEHANDLING AF KLAGER 76
§ 64. AFGØRELSE AF KLAGESAGER OG ANKE 77
KAPITEL XII. HONORARER OG REGULERING 78
§ 65. BASISHONORAR (GRUNDHONORAR) 78
§ 66. PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR (GRUNDHONORAR) 78
§ 67. UDGÅET 78
§ 68. GRUNDYDELSER I DAGTIDEN (GRUNDHONORAR) 78
§ 69. INSTITUTIONSSTILLÆG, DAG- OG VAGTTID
(GRUNDHONORAR) 79
§ 70. TILLÆGSYDELSER (GRUNDHONORAR) 79
§ 70A. SAMTALETERAPI (GRUNDHONORAR) 82
§ 71. TILLÆG FOR PATIENTLEDSAGELSE I AMBULANCE OG REJSETILLÆG TIL ØER, HVOR DER IKKE ER BOSAT LÆGER (GRUNDHONORAR) 83
§ 71A. TILLÆG VED BEHANDLING AF PERSONER, DER IKKE ER TILMELDT EN LÆGE (GRUNDHONORAR) 83
§ 72. GRUNDYDELSER I VAGTTIDEN (GRUNDHONORAR) 83
§ 72A. VAGTBEREDSKABSHONORAR (GRUNDHONORAR) 84
§ 73. ATTESTTAKST 84
§ 73A. ANSØGNING OM TILSKUD TIL LÆGEMIDLER TIL
KRONIKERE OG TERMINALPATIENTER (GRUNDHONORARER) 85
§ 74. TANDUDTRÆKNING 86
§ 75. LABORATORIEUNDERSØGELSER (GRUNDHONORAR) 86
§ 76. KØRSELSGODTGØRELSE 89
§§ 77, 77A, 78 OG 79. UDGÅET 89
§ 80. REGULERING AF HONORARER 89
§ 80A. TAKSTANVENDELSE VED ÆNDRING I REGULERINGSPROCENTEN 91
KAPITEL XIII. AFGRÆNSNING AF DE ALMINDELIGE YDELSER OG BESTEMMELSER OM HONORERING 92
§ 81. AFGRÆNSNING, TELEFONKONSULTATION/KONSULTATION, RECEPTFORNYELSE 92
§ 82. AFGRÆNSNING, SYGEBESØG/BESØG PÅ RUTEN 92
§82A. AFGRÆNSNING, BEHANDLING AF FLERE SIKREDE I SAMME HJEM 92
§ 83. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM HONORERING 93
§ 83A. VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF LANDSOVERENSKOMSTENS YDELSER 93
§ 84. BASISHONORERING 94
§ 85. HONORERING AF GRUNDYDELSER I DAGTIDEN OG DEN
SENE KONSULTATION 94
§ 86. HONORERING AF YDELSER I VAGTTIDEN 94
§ 87. TILLÆGSYDELSESHONORERING 96
§ 88. HONORERING AF LÆGEHJÆLP TIL SIKREDE PÅ ØER, HVOR DER IKKE ER ETABLERET LÆGEPRAKSIS 96
§ 89. VAGTBEREDSKABSHONORERING 96
§ 90. HONORERING AF LABORATORIEUNDERSØGELSER 97
§ 91. HONORERING OG AFHOLDELSE AF UDGIFTERNE TIL
KØRSEL 97
§ 92. BASISHONORERING VED EN LÆGES DØD 98
KAPITEL XIV. AFREGNING 99
§ 93. BASISHONORARAFREGNING 99
§ 94. AFREGNING AF PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR 99
§ 95. UDGÅET 100
§ 96. AFREGNING AF YDELSESHONORARER 100
§ 97. UDGÅET 101
§ 98. YDELSESHONORARAFREGNING VEDRØRENDE SOCIALMEDICINSK SAMARBEJDE 101
§ 99. AFREGNING AF VAGTBEREDSKABSHONORAR 101
KAPITEL XV. ALMINDELIGE ORDENS- OG
KONTROLBESTEMMELSER 103
§ 100. ÅRSOPGØRELSER OG FASTSÆTTELSE AF
HØJESTEGRÆNSER 103
§ 101. BORTFALD AF HØJESTEGRÆNSER 106
§ 101A. ØKONOMISK LÆGEMIDDELORDINATION 107
§ 102. FORTOLKNINGSBIDRAG 107
§ 103. BLANKETTER, HERUNDER ELEKTRONISKE BLANKETTER . 108
§ 103A. UDGIFTER TIL UDSKIFTNING AF LEGITIMATIONSBEVISER TIL SIKREDE 108
KAPITEL XVI. INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG, INDBETALING TIL ADMINISTRATIONSUDVALGET OG INDBETALING TIL FONDE M.V. 109
§ 105. INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG 109
§ 106. INDBETALING TIL ADMINISTRATIONSUDVALGET 109
§ 107. INDBETALING TIL UDDANNELSESAMANUENSISFONDEN 110
§ 108. INDBETALING TIL FORSKNINGSFOND 110
**NYT** 111
§ 108A. INDBETALING TIL EFTERUDDANNELSESFOND 111
§ 108B. INDBETALING AF MIDLER VEDRØRENDE FAGLIGT UDVALG 111
**NYT** 112
§ 108C. INDBETALING AF MIDLER VEDRØRENDE KVALITETSUDVIKLING 112
KAPITEL XVII. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 113
§ 109. ADGANG TIL ÆNDRINGER I OVERENSKOMSTEN 113
§ 110. IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER 113
§ 111. OPSIGELSE 113
PROTOKOLLATER TIL LANDSOVERENSKOMST OM ALMEN LÆGEGERNING 115
PROTOKOLLAT OM ORGANISERING AF DEN DECENTRALE GRUPPEBASEREDE EFTERUDDANNELSE (DGE) 115
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 VEDRØRENDE FORBEREDENDE REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG 118
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 OM HANDICAPVENLIGE LOKALER
TIL ALMEN PRAKSIS 120
PROTOKOLLAT AF 24 01-2006 VEDRØRENDE EFTERUDDANNELSE 121
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 VEDRØRENDE
KVALITETSUDVIKLING I ALMEN PRAKSIS. 122
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 VEDR. FORSKNINGSFONDENS ØKONOMI 123
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 OM AMANUENSISFONDEN 124
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 OM RATIONEL FARMAKOTERAPI 125
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 OM FORLØBSYDELSE FOR DIABETESPATIENTER I ALMEN PRAKSIS 125
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 VEDRØRENDE UDVIKLINGEN I
ANTAL FOREBYGGELSESYDELSER 129
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 OM ANVENDELSE AF KLINIKPERSONALE 130
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 OM VOLDGIFTSRET 130
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 VEDRØRENDE FREMTIDENS AKUTBETJENING 131
PROTOKOLLAT AF 13-10-2002 OM UNDERSTØTTELSE AF IT I
ALMEN PRAKSIS 132
PROTOKOLLAT AF 13-10-2002 TIL § 36 VEDRØRENDE LOKALEMÆSSIGE HINDRINGER 133
PROTOKOLLAT AF 13-10-2002 TIL § 68 VEDRØRENDE DEN
SAMLEDE HONORERING 133
PROTOKOLLAT AF 16-04-1999 OM DE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGERS ANVENDELSE AF YDELSERNE I LANDSOVERENSKOMSTEN OG SAMMENHÆNGEN TIL DET
ALMENMEDICINSKE ARBEJDSOMRÅDE 134
PROTOKOLLAT AF 16-04-1999 OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER, DER ER NØDVENDIGE FOR ADMINISTRATION AF
F.EKS. VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI 134
PROTOKOLLAT TIL § 96 OM ANVENDELSE AF LEGITIMATIONSBEVIS VED ELEKTRONISK REGISTRERING AF
PATIENTHENVENDELSE TIL ALMEN LÆGEPRAKSIS 135
PROTOKOLLAT TIL § 108A OM ETABLERING AF EN EFTERUDDANNELSESFOND 136
PROTOKOLLAT AF 27-04-1995 TIL § 12 OM OPMANDSFUNKTIONEN
OG ORGANISATIONSANSVAR 137
RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF TILLÆGSYDELSER
EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 139
RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF LABORATORIEUNDERSØGELSER M.M. EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 141
TILLÆGSOVERENSKOMST TIL LANDSOVERENSKOMSTEN OM ALMEN LÆGEGERNING VEDRØRENDE FOREBYGGENDE OG/ELLER SUNDHEDSPÆDAGOGISKE YDELSER SAMT FORSØGSAFTALER EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 143
TILLÆGSOVERENSKOMST OM NETTOAFREGNING TIL LANDSOVERENSKOMSTEN OM ALMEN LÆGEGERNING MELLEM PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION OG SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG 146
PROTOKOLLAT TIL TILLÆGSOVERENSKOMST OM NETTOAFREGNING 148
AFTALE MELLEM SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG OG PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION VEDRØRENDE PROFYLAKTISKE HELBREDSUNDERSØGELSER AF GRAVIDE OG BØRN SAMT VACCINATIONER 149
AFTALE MELLEM SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG OG PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION OM HONORERING AF ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER FOR VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF SVANGERSKABSFOREBYGGENDE METODER 162
AFTALE MELLEM PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION OG SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG VEDRØRENDE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, DER VIRKER SOM
TUTORLÆGER 165
AFTALE MELLEM RLTN OG PRAKTISERNEDE LÆGERS ORGANISATION VEDR. DÆKNING AF OMKOSTNINGER VED OVERFØRELSE AF PATIENTJOURNALER TIL SUNDHEDSSTYRELSEN VED EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN I FORBINDELSE MED PRAKSISLUKNING 169
STIKORDSREGISTER TIL LANDSOVERENSKOMSTEN MED TILLÆGSAFTALER 171
VEJLEDNING I ANVENDELSE AF LANDSOVERENSKOMSTENS YDELSER 188
KAPITEL I. INDLEDENDE BESTEMMELSER
§ 1. OVERENSKOMSTENS PARTER
Stk. 1.
Denne overenskomst, som omhandler almen praksis, er indgået mellem Sygesik- ringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
ANMÆRKNING TIL § 1:
Der er ved affattelsen af overenskomsten taget højde for at Sygesikrin- gens Forhandlingsudvalg pr. 01-01-2007 erstattes af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (herefter kaldet Lønnings- og Takstnævnet), ligesom amterne pr. samme dato erstattes af regioner.
§ 2. ØVRIGE AFTALER VEDRØRENDE ALMEN PRAKSIS
Mellem en region og et praksisudvalg kan indgås lokale aftaler, som supplerer el- ler fraviger nærværende overenskomst. Sådanne aftaler skal indberettes til over- enskomstens parter.
§ 3. UDGÅET
§ 4. OVERENSKOMSTOMRÅDET
Stk. 1.
Overenskomsten vedrører gruppe 1-sikrede og omfatter vederlagsfri sygdomsbe- handling og forebyggende arbejde i henhold til Sundhedsloven.
Stk. 2.
Overenskomsten omfatter, i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser, behandling af andre personer end de i stk. 1 nævnte.
KAPITEL II. UDVALG
§ 5. SAMARBEJDSUDVALG (GÆLDENDE FRA 01-01-2007)
Stk. 1.
I hver region nedsættes et samarbejdsudvalg på 8-12 medlemmer.
Stk. 2.
Regionsrådet og kommunerne i regionen (Kommunekontaktrådet) udpeger til- sammen mindst 4 og højst 6 medlemmer, hvoraf kommunerne i regionen udpeger 1-2 medlemmer og regionen udpeger 3-5 medlemmer. Mindst 4 og højst 6 med- lemmer udpeges af praksisudvalget i regionen.
Stk. 3.
Samarbejdsudvalget holder møde 4 gange om året, og i øvrigt når en parterne stiller krav herom.
Stk. 4.
Samarbejdsudvalget fastlægger en forretningsorden for sit arbejde med udgangs- punkt i en af Landssamarbejdsudvalget udarbejdet vejledende forretningsorden.
Stk. 5.
Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser i enighed. I andre tilfælde skal sa- gen forelægges Landssamarbejdsudvalget.
Stk. 6.
Samarbejdsudvalgets afgørelser skal fremsendes skriftligt til de parter som afgø- relsen vedrører. En af sagens parter kan inden seks uger fra modtagelsen af afgø- relsen kræve samarbejdsudvalgets afgørelse forelagt for Landssamarbejdsudval- get.
Stk. 7.
I det omfang samarbejdsudvalget finder det relevant, kan udvalget nedsætte faste eller ad hoc underudvalg. Et underudvalg kan varetage bestemte opgaver, f.eks. have ansvar for lægevagten eller for de årlige §100 statistikker. Samarbejdsud- valget fastsætter underudvalgets opgaver og kompetencer.
ANMÆRKNING TIL § 5:
De hidtil gældende regler om amtslige samarbejdsudvalg følges indtil udløbet af 2006.
PROTOKOLLAT TIL § 5, STK. 1 OG 2:
Parterne er enige om, at man ved de næste overenskomstforhandlinger vil vurdere sammensætningen af de regionale samarbejdsudvalg.
ANMÆRKNING TIL § 5, STK. 4:
Fra 1. januar 2007 gælder følgende bestemmelse i Sundhedsloven, som vil have umiddelbar konsekvens for behandlingen af sager i sam- arbejdsudvalgene:
Sundhedsloven § 127 stk. 8: Ved behandling af sager i paritetiske or- ganer nedsat i henhold til overenskomster, indgået i medfør af stk. 1, skal en sundhedsperson, som er part i sagen, og som ikke er medlem af en forening, som er repræsenteret i det paritetiske organ, gives ret til at møde, evt. ved bisidder, når en klage over den pågældende eller en sag, som evt. vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles.
§ 6. SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER
Stk. 1.
Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af over- enskomstens enkelte bestemmelser.
Stk. 2.
Samarbejdsudvalget behandler klager over lægebetjeningen, jf. kapitel XI.
Stk. 3.
Samarbejdsudvalget har pligt til at behandle henvendelser i anledning af, at læ- gehjælpsudgifter i et område afviger væsentligt fra udgifter i tilsvarende områder. Tilsvarende gælder sygehjælpsudgifter, der er afhængige af lægernes ordinatio- ner.
Stk. 4.
Samarbejdsudvalget varetager i øvrigt de opgaver, der er henlagt til udvalget i kapitel III og fremefter.
Stk. 5.
Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalget forelægges for Lands- samarbejdsudvalget. Fastsættelse af højestegrænser, jf. § 100, skal inden 1 måned indberettes til Landssamarbejdsudvalget med begrundelse for den trufne afgørel- se.
Stk. 6.
Samarbejdsudvalget har ved en læges misligholdelse eller overtrædelse af over- enskomsten adgang til:
A. At tildele advarsel eller udtale misbilligelse
B. At indstille til Landssamarbejdsudvalget:
a)at lægen til regionen skal betale/tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb,
b) at lægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende for- mål,
c) at lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Afgørelse efter A skal indberettes til Landssamarbejdsudvalget.
§ 7. UDGÅET
§ 8. LANDSSAMARBEJDSUDVALGET (GÆLDENDE FRA 01-01-2007)
Stk. 1.
Der nedsættes et Landssamarbejdsudvalg (LSU) bestående af medlemmer udpe- get af Lønnings- og Takstnævnet og medlemmer udpeget af Praktiserende Læ- gers Organisation. Hver part udpeger op til 6 medlemmer.
Stk. 2.
Landssamarbejdsudvalget holder ordinært møde hvert kvartal, og i øvrigt når mindst 4 medlemmer stiller krav herom.
Stk. 3.
Landssamarbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
ANMÆRKNING TIL § 8:
De hidtil gældende regler om Landssamarbejdsudvalget følges indtil udløbet af 2006.
PROTOKOLLAT TIL § 8, STK. 1:
Parterne er enige om, at man ved de næste overenskomstforhandlinger vil vurdere sammensætningen i Landssamarbejdsudvalget.
ANMÆRKNING TIL § 8, STK. 3:
Fra 1. januar 2007 gælder følgende bestemmelse i Sundhedsloven, som vil have umiddelbar konsekvens for behandlingen af sager i Landssamarbejdsudvalget:
Sundhedsloven § 127, stk. 8: Ved behandling af sager i paritetiske or- ganer nedsat i henhold til overenskomster, indgået i medfør af stk. 1, skal en sundhedsperson, som er part i sagen, og som ikke er medlem af en forening, som er repræsenteret i det paritetiske organ, gives ret til at møde, evt. ved bisidder, når en klage over den pågældende eller en sag, som evt. vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles.
§ 9. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER
Stk. 1.
Landssamarbejdsudvalget skal til fremme af samarbejdet mellem parterne og til brug for udvikling eller ændring af de overenskomstomfattede opgaver på eget initiativ foretage fornødne undersøgelser og kan udarbejde vejledninger til for- ståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser.
Stk. 2.
Landssamarbejdsudvalget behandler henvendelser om fortolkning af overens- komsten fra praksisudvalgene, regionerne, samarbejdsudvalgene samt andre, f.eks. centrale myndigheder. Landssamarbejdsudvalget fungerer som ankeinstans i klagesager, jf. kapitel XI.
Stk. 3.
Landssamarbejdsudvalget har pligt til at føre effektiv kontrol med udgifterne til lægehjælp ydet i henhold til denne overenskomst, herunder udgifter, der er af- hængige af lægernes ordination, jf. kapitel XV.
Stk. 4.
Landssamarbejdsudvalget kan træffe foranstaltninger til nedbringelse af en læges regningskrav over for regionen og herunder fastsætte en højestegrænse for en praksis’ indtægter ved ydelseshonorarer fra en region, jf. § 100, stk. 9.
Stk. 5.
Såvel regioner som læger er pligtige at meddele statistiske oplysninger, som er nødvendige for udvalgets virksomhed. Landssamarbejdsudvalget fastlægger ret- ningslinier for, hvilket statistisk materiale der på grundlag af yderregisteret og af- regningssystemet skal udarbejdes til brug for udvalget, og tager stilling til afhol- delse af de udgifter, der er forbundet med udarbejdelsen af det statistiske materia- le.
Stk. 6.
Landssamarbejdsudvalget kan ved indberetning af højestegrænser, fastsat af samarbejdsudvalget, jf. § 100, stk. 9, og ved indberetning af oplysning om tilde- ling af advarsel eller udtalelse af misbilligelse, jf. § 6, stk. 6, tiltræde afgørelsen, ændre afgørelsen eller tilbagesende sagen til fornyet behandling.
Stk. 7.
Landssamarbejdsudvalget skal orienteres om landsdækkende statistisk materiale vedrørende overenskomsten, som hver af overenskomstens parter måtte udarbej- de. Materialet skal videregives i anonymiseret form, såfremt hensynet til enkelt- personer taler herfor.
Stk. 8.
Landssamarbejdsudvalget udarbejder vejledende forretningsorden for samar- bejdsudvalgene.
§ 10. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS SANKTIONSMULIGHEDER
Stk. 1.
Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en region, adgang til:
a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,
b) at pålægge regionen at efterbetale lægen et af Landssamarbejdsudvalget fast- sat beløb,
c) at pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.
Stk. 2.
Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en læge, adgang til:
a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,
b) at beslutte, at lægen til regionen skal betale/tilbagebetale et af Landssamar- bejdsudvalget fastsat beløb,
c) at pålægge lægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål,
d) at udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten.
Beslutninger efter b) og c) kan af regionen effektueres ved modregning i lægens tilgodehavende.
Stk. 3.
Landssamarbejdsudvalget kan bestemme, at en af dette afsagt kendelse skal of- fentliggøres efter udvalgets nærmere bestemmelse.
Stk. 4.
Afgørelser indeholdende en af de i stk. 1 og 2 nævnte sanktioner skal fremsendes i anbefalet brev.
Stk. 5.
I mangel af enighed i Landssamarbejdsudvalget om iværksættelse af en sanktion, kan sagen af hver af overenskomstens parter indbringes for en opmand, jf. §§ 11 og 12.
§ 11. OPMAND
Stk. 1.
Parterne udpeger en uafhængig opmand.
Stk. 2.
I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af opmand udpeges denne af Xxxxxxxxx- og sundhedsministeren.
Stk. 3.
Udgifterne til opmandens virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskomstens parter.
Stk. 4.
Ved en sags behandling af opmanden er sagens parter Praktiserende Lægers Or- ganisation og Lønnings- og Takstnævnet.
ANMÆRKNING TIL § 11, STK. 4:
Indtil udløbet af 2006 er sagens parter Praktiserende Lægers Organi- sation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
§ 12. OPMANDENS OPGAVER
Stk. 1.
Sager om fortolkning og anvendelse af en overenskomst samt klagesager, hvor- om der ikke kan opnås enighed i Landssamarbejdsudvalget, kan af hver af over- enskomstens parter indbringes for opmanden. Såfremt en af parterne ønsker at opmanden skal mægle mellem parterne, indkaldes der, forinden sagen indbringes for opmanden, til møde mellem opmanden og Landssamarbejdsudvalget, hvor opmanden undersøger muligheden for et forlig og om muligt fremsætter et for- ligsforslag. Sager om idømmelse af organisationsansvar kan ligeledes indbringes for opmanden. Også i sager om organisationsansvar gælder bestemmelserne om mægling.
Stk. 2.
Landssamarbejdsudvalget fastsætter regler for behandling af sager ved opman- den.
Stk. 3.
Opmandens kendelser er bindende for parterne. I sager om idømmelse af organi- sationsansvar kan der pålægges en af parterne en bod.
§ 12A. FONDEN FOR KVALITETSUDVIKLING OG INFORMATIK OG KVALITETSFAGLIGT UDVALG
Stk. 1.
Med henblik på at understøtte og finansiere landsdækkende kvalitets- og infor- matikinitiativer i almen praksis oprettes en Kvalitets- og Informatikfond for al- men praksis.
Stk. 2.
Fondens formand udpeges af Lønnings- og Takstnævnet og næstformanden af Praktiserende Lægers Organisation. Fonden består derudover af 2-3 medlemmer udpeget af Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Me- dicin i fællesskab samt 2-3 medlemmer udpeget af Lønnings- og Takstnævnet.
Stk. 3.
Som rådgivende for fondens bestyrelse oprettes et Kvalitetsfagligt Udvalg, som sammensættes på følgende måde:
• to repræsentanter (en fra hver side) fra hvert af de fem regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg
• en repræsentant fra Lønnings- og Takstnævnet
• en repræsentant fra Praktiserende Lægers Organisation
• en repræsentant fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sund- hedsvæsenet)
• en repræsentant fra Dansk Selskab for Almen Medicin
• en repræsentant fra Sundhedsstyrelsen
• en formand for Kvalitetsfaglig Udvalg som udpeges af Praktiserende Læ- gers Organisation og Lønnings- og Takstnævnet i fællesskab.
Stk. 4.
Fonden sekretariatsbetjenes af Lønnings- og Takstnævnet og Praktiserende Læ- gers Organisation i fællesskab.
Stk. 5.
Udgifter forbundet med Kvalitets- og Informatikfondens virksomhed finansieres af de midler, der indbetales i henhold til § 108 C, stk. 1.
ANMÆRKNING TIL § 12A, STK. 3:
Parterne er enige om, at formanden for det Kvalitetsfaglige Udvalg skal have et godt fagligt kendskab til almen praksis, ligesom det vil være en fordel, at vedkommende har indsigt i forsknings- og kvalitets- udviklingsmæssige forhold.
ANMÆRKNING TIL § 12A:
Frem til udgangen af 2006 udpeges Lønnings- og Takstnævnets repræ- sentanter af Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
§ 12B. OPGAVER OG BEFØJELSER FOR FONDEN FOR KVALITETSUD- VIKLING OG INFORMATIK
Stk. 1.
Fonden tager i sit arbejde udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel for Sund- hedsvæsenet samt det nationale arbejde for kvalitet i sundhedsvæsenet, der arbej- des med i andre fora. Fonden har som formål at understøtte kvalitetsudvikling i almen praksis med henblik på at forbedre kvaliteten i almen praksis. Fonden støt-
ter herudover andre kvalitetsinitiativer med særlig relevans for almen praksis og for et sammenhængende sundhedsvæsen – bl.a. initiativer som fremmer udvik- lingen af Den Danske Kvalitetsmodel.
Stk. 2.
Fonden har endvidere til opgave at understøtte it-anvendelsen i almen praksis samt den elektroniske kommunikation i forhold til det øvrige sundhedsvæsen og i forhold til patienter.
Stk. 3.
Fonden baserer sit arbejde på rådgivning fra Kvalitetsfagligt Udvalg.
På baggrund af indstillinger fra Fondens bestyrelse kan parterne aftale overens- komstmæssige konsekvenser af forslag til udvikling af kvalitet, herunder eventu- elle økonomiske konsekvenser.
§ 12C. DE REGIONALE KVALITETS- OG EFTERUDDANNELSESUD- VALG
Stk. 1.
I hver region nedsættes et regionalt kvalitets- og efteruddannelsesudvalg som et underudvalg under samarbejdsudvalget.
Stk. 2.
Regionsrådet udpeger mindst 4 og højst 6 medlemmer. Mindst 4 og højst 6 med- lemmer udpeges af praksisudvalget i regionen.
Stk. 3.
Udgifter forbundet med udvalgenes arbejde finansieres af midler afsat af den en- kelte region, jf. § 108 C stk. 2.
stk. 4.
Samarbejdsudvalget træffer aftale om fordelingen af midlerne, men kan delegere bevillingskompetence til kvalitets- og efteruddannelsesudvalget. Kvalitets- og ef- teruddannelsesudvalget træffer afgørelser i enighed.
Stk. 5.
Evt. uforbrugte midler overføres til efterfølgende regnskabsår til de formål, der er beskrevet ovenfor.
ANMÆRKNING TIL § 12C, STK. 5:
I forbindelse med regionsdannelsen overføres evt. uforbrugte amtslige midler pr. 31.12.2006 til de nye regioner.
§ 12D. OPGAVER FOR DE REGIONALE KVALITETS- OG EFTERUD- DANNELSESUDVALG (GÆLDENDE FRA 01-01-2007)
Stk. 1.
De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg efter § 12 C, skal fremme ar- bejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalgene skal herunder bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter.
Stk. 2.
De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg inddrages i Kvalitets- og In- formatikfondens arbejde med kvalitet med henblik på, at der kan ske den fornød- ne koordinering af kvalitetsarbejdet på landsplan. Udvalgene støtter gennem de- res arbejde og anvendelse af deres midler implementering af Fondens arbejde, herunder i relation til Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet.
Stk. 3.
Udvalgene orienterer Fonden for Kvalitetsudvikling og Informatik om regionale kvalitetsudviklings- og efteruddannelsesinitiativer. Endvidere bidrager udvalgene til formidling af kvalitetsinitiativer og – projekter igangsat af Fonden eller af ud- valgene selv.
ANMÆRKNING I TIL § 12D:
Indtil udgangen af 2006 gælder de hidtidige regler om amtslige kvali- tetsudviklingsudvalg.
ANMÆRKNING II TIL § 12D:
Parterne er enige om at det er væsentligt, at de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg understøtter alment praktiserende lægers ar- bejde med at vurdere, sikre og udvikle kvalitet i lægemiddelanvendel- sen, herunder rationel farmakoterapi.
Arbejdet kan fremmes ved at kvalitets- og efteruddannelsesudvalget og evt. regionale konsulenter inden for lægemiddelområdet (lægemiddel- konsulenter) understøtter tiltag som fx:
• udarbejdelse af statistik om lægemiddelanvendelse
• opfølgende konsulentbesøg hos lægerne
• løbende efteruddannelse om lægemiddelanvendelse, herun- der afholdelse af temamøder om særlige emner
Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget og evt. regionale konsulenter inden for lægemiddelområdet kan medvirke ved udarbejdelse af for- slag til en regional rekommandationsliste, eller – i det omfang, der udarbejdes en national rekommandationsliste - medvirke til en lokal tilpasning. Det bør tilstræbes, at en rekommandationsliste indeholder
fælles rekommandationer for sygehussektor og primær sektor eller in- deholder en stillingtagen til ændringer i ordinationer ved patientens overgang fra sygehussektor til primærsektor. I det omfang udvalgets og lægemiddelkonsulentens arbejde fører til forslag, som ønskes aftalt med de praktiserende læger, kan aftale indgås mellem regionen og praksisudvalget. Som eksempel kan nævnes aftale om at benytte en re- gional rekommandationsliste.
§ 12E. UDVALG VEDRØRENDE FAGLIG UDVIKLING I ALMEN PRAKSIS
Stk. 1.
Med henblik på at understøtte den faglige udvikling i almen praksis nedsættes et udvalg kaldet Fagligt Udvalg.
Stk. 2.
Udvalget skal analysere og belyse faglige områder inden for almen medicin til brug for overenskomstens parters overvejelser vedrørende den faglige udvikling i almen praksis, der afspejles i landsoverenskomsten eller andre aftaler mellem parterne. Ved et fagligt område forstås f.eks. en konkret sygdomsgruppe, en spe- cifik ydelse eller en konkret behandlings- eller forebyggelsesform.
Stk. 3. (gældende fra 01-01-2007)
Parterne udpeger en formand for Fagligt Udvalg. Udvalget består derudover af 3- 4 medlemmer udpeget af Praktiserende Lægers Organisation og 3-4 medlemmer udpeget af Lønnings- og Takstnævnet, hvoraf 1 medlem udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening. Herudover anmodes Indenrigs- og Sundheds- ministeriet samt Sundhedsstyrelsen om at udpege hver 1 medlem til udvalget. Udvalget sekretariatsbetjenes af Lønnings- og Takstnævnets og Praktiserende Lægers Organisations sekretariater.
Stk. 4.
Udvalget kan beslutte i fornøden udstrækning at benytte faglige sekretærer eller faglig ad hoc bistand til varetagelse af udvalgets opgaver. Udvalget kan nedsætte underudvalg med henblik på belysning af særlige faglige områder. Udvalget skal herunder tage stilling til nedsættelse af et underudvalg vedrørende kvalitetssik- ring af laboratorieydelser, der kan fremme kvalitetssikringen i de regionale ord- ninger.
Stk. 5.
Udgifter forbundet med Fagligt Udvalgs virksomhed finansieres af de midler, re- gionerne årligt indbetaler vedrørende Fagligt Udvalgs virksomhed, jf. § 108B.
ANMÆRKNING TIL § 12E, STK. 3:
Indtil udgangen af 2006 følges de hidtil gældende regler om Fagligt Udvalgs sammensætning.
Parterne er enige om, at formanden for Fagligt Udvalg skal have et godt fagligt kendskab til almen praksis, ligesom det vil være en fordel, at vedkommende har indsigt i forsknings- og kvalitetsudviklingsmæssi- ge forhold.
§ 12F. FAGLIGT UDVALGS OPGAVER
Stk. 1.
Udvalget kan på eget initiativ eller efter anmodning fra parterne analysere og be- lyse faglige områder, som fordrer en gennemgang af mulighederne for at levere kvalitetsmæssige ydelser i almen praksis efter landsoverenskomsten eller andre aftaler mellem parterne. I grundlaget for udvalgets arbejde indgår nye forsk- ningsresultater, kvalitetssikringsresultater, kliniske vejledninger, medicinsk tek- nologivurdering, ændret arbejdsfordeling mellem primær- og sekundærsektoren samt overvejelser om behov for ændring af arbejdsdelingen mellem alment prak- tiserende læger og deres klinikpersonale.
Stk. 2.
Udvalget udarbejder en beskrivelse af landsoverenskomstens ydelser, herunder laboratorieundersøgelsers og tillægsydelsers indhold og anvendelsesområde, med henblik på at parterne kan udgive en vejledning til alment praktiserende læger og regionerne. Udvalget skal løbende revidere vejledningen, når der som følge af udvalgets øvrige virksomhed eller efter anmodning fra parterne er behov herfor.
Stk. 3.
I forbindelse med analyse og belysning af et fagligt område kan udvalget stille forslag om optagelse af nye ydelser, bortfald af eller ændring af eksisterende ydelser. I analysen skal inddrages:
a) behov for ydelser,
b) indikation, teknik, sikkerhed, kvalitetssikring, omkostninger samt organisato- riske aspekter,
c) behov for efteruddannelse eller andre initiativer med henblik på kvalitetssik- ring af det faglige område,
d) samordningsmæssige aspekter.
Stk. 4.
Udvalgets forslag om nye/ændrede ydelser skal være ledsaget af begrundede for- slag til honorarer.
Stk. 5.
Fagligt Udvalg udarbejder en gang årligt inden 01-01 en beretning for sin virk- somhed. Beretningen tilsendes parterne. Fagligt Udvalg kan i den forbindelse fremkomme med indstilling om ændringer i landsoverenskomstens § 75 (labora- torieundersøgelser), § 70 (tillægsydelser) og de dertil knyttede rammeaftaler om
iværksættelse af henholdsvis laboratorieundersøgelser og tillægsydelser efter be- slutning i regionerne eller om andre ydelser.
Stk. 6.
Fagligt Udvalg kan fremkomme med indstilling til parterne uafhængig af den år- lige beretning.
§ 12G. IMPLEMENTERING AF FAGLIGT UDVALGS FORSLAG
Stk. 1.
På baggrund af indstilling fra Fagligt Udvalg, jf. § 12F, stk. 5 og 6, aftaler par- terne de overenskomstmæssige konsekvenser heraf, herunder honorarer for nye ydelser.
Stk. 2.
Forslag om udvidelser i ydelsessortimentet i rammeaftalerne vedrørende hen- holdsvis laboratorieundersøgelser og tillægsydelser implementeres umiddelbart i disse, når parterne har aftalt honorarerne for de pågældende ydelser. Forslag om bortfald af ydelser i rammeaftalerne implementeres umiddelbart.
Stk. 3.
På baggrund af forslag om indgåelse af (ramme)aftale om indførelse af andre ydelsestyper end laboratorieundersøgelser og tillægsydelser indgår parterne de fornødne aftaler.
Stk. 4.
Forslag om ændringer i landsoverenskomstens generelle ydelsessortiment im- plementeres i det omfang, der er enighed herom mellem parterne. Såfremt parter- ne ikke finder, at en ydelse bør indarbejdes i landsoverenskomsten, indføjes den i stedet i den relevante rammeaftale. Forslag om bortfald af ydelser i landsoverens- komstens generelle ydelsessortiment implementeres umiddelbart, medmindre der er en sammenhæng med forslag om nye ydelser.
ANMÆRKNING TIL § 12G:
Parterne er enige om, at hensigten med den aftalte metode til imple- mentering af nye ydelser i landsoverenskomsten/rammeaftalerne/andre aftaler er at sikre, at den faglige udvikling af almen lægeområdet sker løbende og ikke forsinkes af, at spørgsmålet om ændringer i det faglige indhold inddrages i de generelle overenskomstforhandlinger.
KAPITEL III. PRAKSISPLANLÆGNING OG -REGULERING
§ 13. PRAKSISPLANLÆGNING
Stk. 1.
Samarbejdsudvalget udarbejder en plan for almen praksis.
Stk. 2.
Praksisplanen udarbejdes med henblik på at sikre en rimelig lægedækning, her- under at praksissektoren udvikles under hensyntagen til andre sociale og sund- hedsmæssige foranstaltninger, herunder sygehusvæsenet. I planen skal der for- holdes til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger jf. § 13A. I planen indgår ligeledes en stillingtagen til de forskellige prak- sisformer, jf. § 36, herunder om visse praksisformer ønskes fremmet og om der med henblik herpå iværksættes særlige tiltag. Endvidere udarbejdes planen med henblik på at sikre en rimelig fordeling af arbejdsbyrden samt et rimeligt drifts- underlag for de enkelte læger.
Stk. 3.
Praksisplanen udarbejdes for en nærmere fastsat årrække, og udarbejdes som mi- nimum hvert 4. år, første gang for regionen inden den 01-04-2008.
Stk. 4.
Praksisplanen skal revideres i perioden, når der sker ændringer i dens forudsæt- ninger.
Stk. 5.
Inden praksisplanen udarbejdes/revideres skal der ske en høring af regionens læ- ger vedrørende deres ønsker til og behov i planlægningsperioden. Det kan f.eks. dreje sig om ønsker/behov vedrørende udvidelse af antallet af læger, sammen- lægning af praksis, flytning af praksis m.v. Endvidere kan lægerne give oplys- ninger om anden lægelig beskæftigelse til vurdering af arbejdsmængden i almen praksis.
Stk. 6.
Praksisplanen fremsendes til Landssamarbejdsudvalget, som har adgang til at anmode om yderligere oplysninger.
§ 13A. REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
Stk. 1.
Den del af praksisplanen, der vedrører rekruttering og fastholdelse, tages op til fornyet vurdering i samarbejdsudvalget en gang om året i forbindelse med drøf- telse af lægedækningen, jf. § 15.
Stk. 2.
Praksisplanen skal sikre, at samarbejdsudvalget i god tid identificerer de områ- der, hvor der kan forventes at opstå mangler i lægedækningen. Planen skal inde- holde redskaber til at modvirke mangler i lægedækningen ved at motivere ældre læger til at udskyde deres pensioneringstidspunkt og motivere kommende samt færdiguddannede speciallæger til hurtigt at nedsætte sig som praktiserende læger. Endvidere skal planen indeholde redskaber for, hvordan samarbejdsudvalget skal håndtere situationer, hvor en læge ophører uden at praksis overtages af en anden læge.
Stk. 3.
Til brug for planlægningen kortlægger samarbejdsudvalget aldersprofilen blandt regionens praktiserende læger og den forventede afgang og/eller pensionering de kommende 5 år.
Stk. 4.
I planen skal indgå om regionen og/eller en kommune kan stille velegnede leje- mål til rådighed for grupper af praktiserende læge med henblik på at understøtte en udvikling mod flerlægepraksis og om der er behov for særlige incitamenter for at motivere læger til at etablere sig i flerlægepraksis. Planen skal endvidere af- dække, om der i kommunernes lokalplaner og byplanvedtægter er forhold, der er til hinder for, at alment praktiserende læger kan etablere sig i større praksisfæl- lesskaber i lejemål i gadeplan og i boligområder.
Stk. 5.
Samarbejdsudvalget orienterer Landssamarbejdsudvalget om resultatet af den år- lige vurdering, jf. stk. 1.
ANMÆRKNING TIL § 13A:
Parterne har udarbejdet en vejledning til samarbejdsudvalgene til brug for rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger, herunder løsninger ved praksislukning. Vejledningen kan indgå i samarbejdsud- valgenes overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af den del af praksisplanen, der vedrører rekruttering og fastholdelse. Ud over kon- krete forslag til at fastholde og rekruttere praktiserende læger, inde- holder vejledningen forslag til, hvordan praktiserende læger kan kom- penseres for at påtage sig flere patienter i forbindelse med at en prak- tiserende læge ophører, jf. § 35A, stk. 2. Vejledningen indeholder end- videre en omtale af de forskellige konsulentformer, som regionen kan benytte sig af for at sikre fokus på behovene, dels hos de ældre læger (fastholdelseskonsulent), dels hos læger under uddannelse til almen praksis (DYNAMU) og dels hos færdiguddannede speciallæger i almen medicin, som endnu ikke har nedsat sig i praksis.
§ 14. PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER
Stk. 1.
Udarbejdelsen af praksisplanen baseres på de planlægningsforudsætninger, der i øvrigt anvendes ved regionens sundhedsvæsen, herunder arbejdsopgaver, ar- bejdsdeling og serviceniveau.
Stk. 2.
Praksisplanen udarbejdes herefter på grundlag af faktiske oplysninger bl.a. ved- rørende antallet af indbyggere, befolkningens alders-, køns- og erhvervsforde- ling, geografisk udstrækning, trafikale forhold, erhvervs- og handelsmønstre og placering af sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger.
Stk. 3.
Praksisplanen udarbejdes endvidere på grundlag af generelle prognoser for be- folkningsudviklingen m.v. inden for regionen, og under hensyntagen til øvrig planlægning i regionen.
Stk. 4.
Endvidere indgår arbejdsmængden i almen praksis i grundlaget for praksispla- nen, herunder en fremskrivning af det forventede antal læger, der udmøntes som følge af udviklingen i antallet af gruppe 1-sikrede tilmeldt lægerne i regionen.
Stk. 5.
Et element i planen er, at de sikrede så vidt muligt skal kunne vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra sik- redes bopæl.
§ 14A. SAMORDNING MED ØVRIGT SUNDHEDSPERSONALES VIRK- SOMHED
Stk. 1.
Det drøftes mindst én gang årligt i samarbejdsudvalget, hvordan almen praksis mest hensigtsmæssigt samordnes med øvrigt sundhedspersonales virksomhed, herunder sygehussektoren og speciallægepraksis, med henblik på en effektivise- ring af samspillet mellem de alment praktiserende læger og øvrige dele af sund- hedsvæsenet.
Stk. 2.
I drøftelserne kan eksempelvis indgå anvendelsen af alment praktiserende læger som koordinatorer mellem almen praksis og sygehussektoren, arbejdsopgaverne i almen praksis sammenholdt med det øvrige sundhedsvæsen, behovet for eventuel etablering af et særligt præhospitalt beredskab i forbindelse med første behand- ling ved ulykker m.v.
Stk. 3.
Aftaler om konkrete foranstaltninger vedrørende samordningen med det øvrige sundhedsvæsen vil - afhængig af arten - kunne træffes i samarbejdsudvalget (§ 2-
aftaler), eller i henhold til tillægsoverenskomst vedrørende forebyggende og/eller sundhedspædagogiske ydelser samt forsøgsaftaler efter beslutning i regionerne.
§ 15. ÅRLIG FASTSÆTTELSE AF LÆGEDÆKNINGEN
Stk. 1.
Regionen træffer efter drøftelse i samarbejdsudvalget en gang årligt inden ud- gangen af december beslutning om antallet af læger i regionen. Beslutningen træffes på baggrund af praksisplanen, udviklingen i antallet af gruppe 1-sikrede tilmeldt lægerne i regionen, udviklingen i antallet af gruppe 2-sikrede i regionen, en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis og andre relevante forhold, der influerer på behovet for alment praktiserende læger.
Stk. 2.
Samarbejdsudvalget vurderer udviklingen i arbejdsmængden. Udviklingen i ar- bejdsmængden i almen praksis vurderes blandt andet ved en opgørelse af ydel- sesudgifter efter kapitel XII, udgifter i henhold til Profylakseaftalen, udgifter i henhold til tillægsoverenskomst vedrørende forebyggende og/eller sundhedspæ- dagogiske ydelser m.v. samt udgifter til ydelser i henhold til § 2-aftaler og ram- meaftaler. Ved vurderingen af udviklingen i arbejdsmængden bør endvidere ind- gå de praktiserende lægers beskæftigelse ved andet lægeligt arbejde for det of- fentlige. Endvidere bør forhold vedrørende f.eks. anvendelse af læger under ud- dannelse, vikarer og klinikpersonale, samt rationalisering i praksisdriften indgå i vurderingen af arbejdsmængden. Overenskomstens parter udarbejder en vejled- ning til brug for opgørelse og vurdering af arbejdsmængden.
Stk. 3.
Ved den årlige beslutning om antallet af praktiserende læger i regionen tages ud- gangspunkt i antallet af læger i henhold til lægedækningsberegningen gældende pr. 01-04-2006. Det opgøres hvert år pr. 01-10, hvilken ændring der har været i antallet af gruppe 1-sikrede tilmeldt lægerne i regionen i forhold til den 01-10- 2005. Endvidere opgøres hvert år pr. 01-10, hvor mange nye læger, der er givet adgang til at nedsætte i regionen efter den 01-04-2006. Der skal som minimum gives adgang til nynedsættelse af et antal læger, svarende til stigningen i forhold til den 01-10-2005 i antallet af gruppe 1-sikrede tilmeldt lægerne i regionen divi- deret med 1600, dog således at det antal nye læger, der er givet adgang til at ned- sætte efter den 01-04-2006, modregnes. Der stilles et eksempel til belysning af metoden til rådighed for samarbejdsudvalgene. Ved fastsættelsen af minimums- antallet af nynedsættelser rundes altid op til nærmeste hele antal læger. Hvis det beregnede minimumsantal er negativt sker der ingen ændringer i antallet af læ- ger, med mindre samarbejdsudvalget træffer afgørelse herom i henhold til § 15A.
Stk. 4.
Det i stk. 3 nævnte antal sikrede er fastsat under hensyn til, at der i regionen som udgangspunkt skal være en læge for hver 1600 gruppe 1-sikrede, såfremt 100% af de sikrede er gruppe 1-sikrede. Såfremt det procentvise antal sikrede i regio-
nen afviger herfra, ændres de 1600 forholdsmæssigt. De øvrige i kapitel III an- førte antal sikrede ændres tilsvarende, såfremt det procentvise antal gruppe 1- sikrede i regionen afviger fra 100%.
Stk. 5.
Udgået.
Stk. 6.
Når regionen i henhold til stk. 1 har truffet afgørelse om antallet af læger i regio- nen, træffer samarbejdsudvalget afgørelse om, hvor nedsættelserne skal ske i henhold til praksisplanen. Beslutningen har virkning fra 01-04 det efterfølgende år.
Stk. 7.
Når samarbejdsudvalget i henhold til stk. 6 har truffet afgørelse om, hvor der er mulighed for nedsættelse, orienteres lægerne i de pågældende områder herom. Er der praksis i området der ønsker en udvidelse, træffer samarbejdsudvalget på baggrund af praksisplanen afgørelse om tilladelse til udvidelse af praksis.
Såfremt der ikke er praksis, der ønsker udvidelse, annoncerer samarbejdsudval- get, hvor i regionen der er åbent for nedsættelse i 0-praksis, og hvor mange læger der kan nedsætte sig.
Efter annoncering bestemmer samarbejdsudvalget, hvilken læge (læger) der kan få adgang til nedsættelse. Finder samarbejdsudvalget det nødvendigt, kan annon- cering gentages 1 gang, forinden tilladelse til nedsættelse meddeles.
Stk. 8.
Samarbejdsudvalget indsender resultatet af de årlige opgørelser, vurderinger og beslutninger vedrørende antallet af læger i regionen til Landssamarbejdsudvalget til orientering inden den 01-04.
Stk. 9.
Nedsættelse i praksis sker i henhold til § 26.
ANMÆRKNING TIL § 15, STK. 3:
Antal læger i regionen pr. 01-04-2006 opgøres som antal læger i hen- hold til lægedækningsberegningen, gældende for de amter og kommu- ner der indgår i de nye regioner. Antal læger i regionerne pr. 01-04- 2006:
Region Hovedstaden: 1060
Region Sjælland: 517
Region Syddanmark: 768
Region Midtjylland: 799
Region Nordjylland: 388
§ 15A. FLYTNING OG NEDLÆGGELSE AF PRAKSIS
Stk. 1.
Det kan indgå i praksisplanlægningen, at der skal flyttes eller nedlægges praksis. Endvidere kan der efter konkret vurdering træffes beslutning herom i planperio- den. Dette kan ske ved naturlig afgang eller efter nærmere aftale mellem samar- bejdsudvalget og lægen.
Stk. 2.
Ved flytning eller nedlæggelse af praksis, der er besluttet af samarbejdsudvalget, yder regionen lægen en erstatning for det tab, der påføres ved flytningen eller ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens reg- ler.
Stk. 3.
Læger, der ønsker at flytte praksis, skal indhente samarbejdsudvalgets god- kendelse. Godkendelse skal meddeles, medmindre flytningen ændrer forudsæt- ningerne for praksisplanen eller er i strid med praksisplanen. Godkendelse af flytning skal ligeledes meddeles, hvis flytningen er begrundet i manglende ar- bejdsmængde eller driftsunderlag for praksis.
§ 16. DELEPRAKSIS OG ANTAGELSE AF AMANUENSIS
Stk. 1.
Ved delepraksis forstås, at der i en praksis optages en ekstra læge, der ikke tæller med ved den årlige opgørelse af læger i regionen, jf. § 15, eller ved vurdering af praksisstørrelse, jf. §§ 17 og 18. Overenskomstens øvrige bestemmelser er gæl- dende for den ekstra kompagnon.
Stk. 2.
Delepraksis kan etableres, hvis samarbejdsudvalget giver sin tilladelse hertil. De- lepraksistilladelse kan gives til eksisterende praksis eller til læger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive denne som delepraksis, herunder i forbindelse med nedsættelse i 0-praksis. Såfremt en læge udtræder af delepraksis, skal praksis, hvis delepraksis fortsat ønskes, søge samarbejdsudvalgets tilladelse hertil. Samarbejdsudvalget skal meddele tilladelsen, hvor de forhold, som be- grundede den oprindelige tilladelse fortsat er til stede.
Stk. 3.
Adgangen til delepraksis er en overenskomstmæssig mulighed for, at læger kan tilrettelægge deres arbejdssituation mere fleksibelt. De omstændigheder, der kan begrunde tilladelse til delepraksis, kan være familiemæssige årsager, ønsket om at stille sin arbejdskraft til rådighed for andre funktioner, lægens alder eller sva- gelighed, rekrutterings- eller fastholdelseshensyn eller andre årsager, der er af be- tydning for den enkelte læge. Der er ikke krav om, at der skal anføres en flerhed af årsager for at ansøgning om delepraksis kan imødekommes.
Stk.4.
Det er en forudsætning for delepraksis, at praksis lukkes for patienttilgang. Luk- kegrænsen er det højeste patientantal af følgende:
a) Enten 1600 gruppe 1-sikrede gange antallet af læger i praksis, der indgår i læ- gedækningsberegningen. Hertil lægges 91 gruppe 1-sikrede.
b) Eller det antal gruppe 1-sikrede, der faktisk er tilmeldt praksis på tidspunktet for ordningens etablering. Hertil lægges 91 gruppe 1-sikrede.
Åbning for patienttilgang sker, når patientantallet igen er reduceret med 91. Her- efter kan tilmeldes 91 gruppe 1-sikrede inden praksis påny lukkes for patienttil- gang. Samarbejdsudvalget kan dog imødekomme en ansøgning om at lukkegræn- sen fastsættes til et andet antal patienter, hvis det findes hensigtsmæssigt efter en samlet vurdering af lægedækningen i området og andre relevante hensyn.
Stk. 5.
Samarbejdsudvalget kan efter indstilling fra praksisudvalget give en praksis tilla- delse til at ansætte en amanuensis, hvis den pågældende praksis ved siden af ar- bejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådighed for de almenmedicinske in- stitutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddan- nelsesvejleder eller tilsvarende, eller for fagpolitisk arbejde. For undervisere i tidsubegrænsede stillinger ved institutterne (professorer, lektorer) gælder, at de efter 5 år med amanuensisforhold har ret til at etablere delepraksis. Såfremt en læge udtræder af delepraksis, skal praksis, hvis delepraksis fortsat ønskes, søge samarbejdsudvalgets tilladelse hertil.
Stk. 6.
En praksis kan ikke uden samarbejdsudvalgets godkendelse ansætte en amanuen- sis, jf. dog stk. 7. Såfremt ansættelsen af amanuensis sker med henblik på indgå- else af kompagniskab, skal pågældende amanuensis medregnes som læge ved be- regningen af lægedækningen i regionen efter § 15, jf. dog stk. 1 vedrørende dele- praksis.
Stk. 7.
En praksis har ret til at ansætte amanuensis med henblik på kompagniskab i en periode på ét år, hvis der på grund af en læges praksisophør eller på grund af samarbejdsudvalgets tilladelse til udvidelse af praksis, er en ledig plads i praksis i forhold til, hvad praksisplanlægningen giver adgang til. Endvidere kan der ansæt- tes amanuensis, når samarbejdsudvalget har givet tilladelse til delepraksis, jf. stk.
2. Senest efter et år med amanuensisforhold skal den ledige praksisdel eller dele- praksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overenskomst i overens- stemmelse med reglerne i § 26. Fristen på et år gælder tilsvarende i situationer, hvor en praksisdel har været ledig uden at amanuensis har været ansat.
Stk. 8.
Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til, at der i de i stk. 7 nævnte situationer kan ansættes amanuensis med henblik på kompagniskab i en periode på op til 5 år. Senest efter 5 år med amanuensisforhold skal den ledige praksisdel
eller delepraksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overenskomst i overensstemmelse med reglerne i § 26. Samarbejdsudvalgets tilladelser efter denne bestemmelse indberettes til Landssamarbejdsudvalget til orientering.
ANMÆRKNING TIL § 16, STK. 1 og 2:
Aftale om hvordan, der skal forholdes ved opløsning af praksis.
De læger, der etablerer delepraksis, skal aftale, hvordan der skal for- holdes ved opløsning af praksis. Denne aftale tilsendes Praktiserende Lægers Organisation til orientering senest ved etablering af deleprak- sis. Baggrunden herfor er, at en enkeltmandspraksis, der drives som delepraksis af to læger, ikke kan opdeles i to selvstændige praksis. En to-mandspraksis, der drives som delepraksis af tre læger, kan tilsva- rende ikke opdeles i tre selvstændige praksis – her er der mulighed for opdeling i to enkeltmandspraksis, hvoraf den ene drives som deleprak- sis af to læger. Generelt gælder for kompagniskabspraksis, der drives som delepraksis, at de i tilfælde af opløsning maksimalt kan opdeles i så mange selvstændige praksis, som indgår i lægedækningsberegnin- gen, jf. § 15. Den i første punktum nævnte aftale skal anvise en metode til at løse problemstillingen om, hvordan praksis videreføres, hvis læ- gerne i en delepraksis ikke længere ønsker at fortsætte samarbejdet.
Tilladelser givet før 01-10-1999
De tilladelser, der er givet til at optage en aflastningskompagnon eller etablere delepraksis før 01-10-1999, er givet under forudsætning af, at den læge, der aflastes, ikke kan erstattes af yderligere en læge ved sin afgang fra praksis, som skal finde sted senest 10 år efter samarbejds- udvalgets tilladelse. Såfremt en sådan praksis i stedet ønsker at fort- sætte delepraksis under de nugældende regler, har praksis, uanset hvor længe den tidligere delepraksis har eksisteret, adgang til at søge samarbejdsudvalgets tilladelse hertil. Samarbejdsudvalget meddeler tilladelsen, hvor de forhold, som begrundede den oprindelige tilladel- se, stadig er gældende. Parterne er enige om, at samarbejdsudvalget, hvor der i øvrigt findes en rimelig begrundelse, bør give tilladelse til delepraksis efter de nugældende regler.
ANMÆRKNING TIL § 16, STK. 7 OG 8:
De anførte frister på henholdsvis 1 og 5 år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til regionen, eller den dato pr. hvilken samarbejdsudvalget har givet tilladelse til udvidelse af praksis eller tilladelse til delepraksis.
§ 17. PRAKSISSTØRRELSE
Stk. 1.
En praksis, der har mere end 1600 gruppe 1-sikrede tilmeldt pr. læge, har ret til efter skriftlig meddelelse til regionen at få lukket for tilgangen af gruppe 1- sikrede.
Såfremt de sikredes mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urime- ligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilladelse til luk- ning for tilgang af gruppe 1-sikrede til genstand for forhandling i samarbejdsud- valget.
Stk. 2.
Praksis, som har færre end 1600 tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. læge, men hvis praksisarbejde som følge af mængden af gruppe 2-sikrede, beskæftigelse som bedriftslæge, kommunallæge eller tilsvarende af samarbejdsudvalget bedømmes til at svare til en normal praksis med mere end 1600 tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. læge, ligestilles med de i stk. 1 nævnte praksis.
Stk. 3.
Praksis, der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. læge end 1600, kan søge samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal gruppe 1-sikrede, dog ikke under 538. Ansøgning fra læger, der er fyldt 60 år, bør så vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at forringe patien- ternes valgmulighed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning.
Stk. 4.
Regionen og praksisudvalget kan, hvor der foreligger særlige grunde, tage spørgsmålet om lukning for tilgang til praksis op til afgørelse i samarbejdsudval- get.
Stk. 5.
Praksis, der har lukket for tilgang af gruppe 1-sikrede, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antal tilmeldte gruppe 1-sikrede falder til under 1475 eller det an- det antal, der i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde måtte være fastsat. En praksis, der har lukket for tilgang efter stk. 1-3, kan på ny få åbnet for tilgang med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned, såfremt dette er meddelt regionen skriftligt se- nest den 15. i en måned. I forbindelse med åbning for tilgang kan det tilkendegi- ves, hvor mange nye gruppe 1-sikrede praksis ønsker tilmeldt, før praksis igen lukkes for tilgang. Der skal sædvanligvis som minimum åbnes for tilmelding af 100 nye gruppe 1-sikrede.
ANMÆRKNING TIL § 17, STK. 3:
Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at sikrede, der flytter til et om- råde, ikke har adgang til at vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand på 15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes sikrede fra et nærmere defineret geografisk om- råde, eller sikrede der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang.
§ 18. AUTOMATISK LUKNING FOR TILMELDING TIL PRAKSIS
Stk. 1.
En praksis, der har mere end 2542 gruppe 1-sikrede tilmeldt pr. læge, får lukket for tilgang af sikrede, medmindre de sikredes mulighed for et frit lægevalg vil blive urimeligt forringet.
Stk. 2.
Praksis, der har lukket for tilgang i medfør af stk. 1, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antallet af tilmeldte sikrede falder til under 2411.
§§ 19-24. UDGÅET
KAPITEL IV. LÆGERS ADGANG TIL PRAKSIS EFTER OVERENSKOM- STEN
§ 25. AUTORISATIONSKRAV FOR ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER
Ret til at påtage sig praksis i henhold til denne overenskomst har læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 560 af 10-07-2003.
ANMÆRKNING I TIL § 25:
Læger, der allerede praktiserer efter overenskomsten, uden at være speciallæger i almen medicin, er berettiget til at fortsætte hermed.
ANMÆRKNING II TIL § 25:
I overensstemmelse med hidtidig praksis skal autorisationskravene som hovedregel også være opfyldt for vikarer i almen praksis. Lægen skal så vidt muligt sørge for, at en antaget vikar opfylder betingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læge. Xxxxxxx ansat ud- over 2 måneders varighed skal altid opfylde disse betingelser, med- mindre vikaren er eller har været amanuensis i pågældende praksis.
§ 26. NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS
Stk. 1.
En læge, som opfylder de i § 25 nævnte krav, kan gennem Praktiserende Lægers Organisation over for regionen på en af overenskomstparterne udarbejdet blanket meddele, at vedkommende ønsker at påtage sig almen praksis på de i nærværen- de overenskomst fastsatte vilkår. Lægen skal overfor Praktiserende Lægers Or- ganisation dokumentere, at pågældende enten har overtaget en eksisterende prak-
sis/praksisdel eller af samarbejdsudvalget har fået tildelt ret til nedsættelse. Sammen med blanketten skal der indsendes dokumentation for, at lægen opfylder betingelserne i § 25.
Stk. 2.
Læger, der ønsker at tilmelde sig overenskomsten, kan forinden søge vejledning hos praksisudvalget om nedsættelsesmulighederne i regionen.
Stk. 3.
Læger, der tilmelder sig overenskomsten, har pligt til at holde sig orienteret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. Der tilbydes efter be- hov kurser og lignende vedrørende overenskomstens bestemmelser og admini- strationen heraf. Nye læger har pligt til at deltage i et kursus. Samarbejdsudvalget aftaler, hvorledes tilbuddet skal sikres. Kurserne er omfattet af Efteruddannelses- fondens bestemmelser om a priori godkendelse.
Stk. 4.
Læger, der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lignende, kan ikke drive almen praksis efter denne overenskomst, medmindre der foreligger di- spensation fra samarbejdsudvalget.
Stk. 5.
En læge, der ønsker at overdrage sin praksis/praksisdel har ret til at overdrage praksis/praksisdelen til en af ham valgt læge, der opfylder de i § 25 anførte auto- risationskrav. Det samme gælder, hvis lægen har fået tilladelse til udvidelse eller delepraksis.
Stk. 6.
Regionen skal afvise nedsættelser, der er i strid med praksisplanlægningen.
Stk. 7.
Regionen skal umiddelbart bekræfte nedsættelser, der opfylder betingelserne i stk. 1-5. Nedsættelsen får virkning i forhold til regionen, når denne skriftligt over for lægen og Praktiserende Lægers Organisation har godkendt den. Nedsættelsen skal så vidt muligt ske med virkning fra den 1. i et kvartal.
Stk. 8.
Læger, der indgår kompagniskab, i samarbejdspraksis, i netværkspraksis eller an- tager amanuensis, skal gennem Praktiserende Lægers Organisation meddele dette til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende. Lægerne skal endvidere gennem Praktiserende Lægers Organisation give meddelelse om ændringer i kompagniskabets sammensætning samt når en amanuensis fratræder.
Stk. 9.
Når en læge dør, kan dennes praksis/praksisdel/anparter ejes af boet i maksimalt et år fra dødsfaldet under forudsætning af, at boet sørger for en stedfortræder for afdøde. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning tillade, at boets ejerperiode for-
længes, hvis der foreligger en rimelig begrundelse for, at et-årsfristen for afståel- se af den ledige praksis/praksisdel/anparter ikke kan overholdes.
Stk. 10.
Hvis en læge har fraskrevet sig sin autorisation eller er blevet frataget sin autori- sation ved en endelig domstolsafgørelse eller ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge kan denne eje sin prak- sis/praksisdel/anparter i maksimalt et år under forudsætning af, at den pågælden- de sørger for en stedfortræder. Et-års-fristen gælder fra tidspunktet for autorisati- onsfraskrivelsen, henholdsvis tidspunktet for domsafsigelsen. Samarbejdsudval- get kan efter ansøgning tillade, at ejerperioden forlænges, hvis der foreligger en rimelig begrundelse for, at et-års-fristen for afståelse af den ledige prak- sis/praksisdel/anparter ikke kan overholdes.
Stk. 11.
Læger, der udfører lægearbejde efter denne overenskomst, har pligt til at tegne en lægeansvarsforsikring. Læger, der deltager i en vagtordning med et vagtyder- nummer, jf. § 50A, stk. 7, skal tilsvarende have tegnet en lægeansvarsforsikring.
ANMÆRKNING TIL § 26, STK. 1:
Indtil udgangen af 2006 kan kun læger, der er medlem af Praktiseren- de Lægers Organisation, praktisere efter denne overenskomst.
KAPITEL V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE SIKREDE
§ 27. VALG AF LÆGE
Stk. 1.
Gruppe 1-sikrede, der er fyldt 15 år, vælger læge (praksis), der har åbent for til- gang.. Personer mellem 15 og 18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
Xxxx (plejebørn), der ikke er fyldt 15 år, følger forældrene (plejeforældrene). Har forældrene valgt hver sin læge, følger børnene moderen. Dog er børn i alders- gruppen 0-15 år selvstændigt sikrede og kan med forældres eller værges samtykke vælge en anden læge
En læge, hvis praksis er tilrettelagt som enkeltmandspraksis, jf. § 36, kan ikke vælge sig selv som læge.
Stk. 2.
Såfremt afstanden mellem sikredes bopæl og praksis er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, kan lægen afvise at få tilmeldt den sikrede.
Stk. 3
Den sikrede har ret til at vælge mellem to praksis. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis at vælge imellem, er samarbejdsudvalget snarest muligt efter anmodning herom forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte praksis, der er lukket for tilgang eller praksis som ligger mere end 15 km fra sikredes bo- pæl. Samarbejdsudvalget skal om nødvendigt anvende særlige incitamenter over- for de pågældende praksis for at skaffe den fornødne valgmulighed for de sikre- de.
Stk. 4
Bevægelseshæmmede, som i forvejen oppebærer en kommunal bevilling til et ganghjælpemiddel, har ret til at vælge mellem mindst to praksis, der har en be- liggenhed og indretning, der gør klinikken anvendelig for den pågældende. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis med en sådan indretning at vælge imellem, er samarbejdsudvalget snarest muligt efter anmodning herom forpligtet til at anvise den sikrede læge- valgsmuligheder. Dette kan også omfatte praksis, der er lukket for tilgang eller praksis, der ligger mere end 15 km fra sikredes bopæl. Samarbejdsudvalget skal om nødvendigt anvende særlige incitamenter overfor de pågældende praksis for at skaffe den fornødne valgmulighed for de sikrede.
Stk. 5.
Uanset lukning for tilgang til praksis kan følgende gruppe 1-sikrede tilmeldes lægen, medmindre denne beder sig fritaget herfor:
a) børn af sikrede tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge,
b) ægtefæller og samlevende til sikrede tilmeldt lægen,
c) sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sygesikringsstatus, når læ- gen er sikredes hidtidige læge,
d) sikrede, der efter en midlertidig flytning (højskoleophold, værnepligt m.v.) flytter tilbage, når lægen er sikredes hidtidige læge på stedet,
e) sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.
Stk. 6.
I kompagniskabspraksis eller anpartsselskab kan de sikrede kun vælge kompag- niskabet eller anpartsselskabet som sådan, men lægerne i kompagniskabet eller anpartsselskabet har pligt til at give de sikrede oplysning om, hvilken eller hvilke læge(r), der kan træffes den pågældende dag.
ANMÆRKNING TIL § 27, STK. 2 OG § 28, STK. 1:
For Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner kan lægen afvise at få tilmeldt den sikrede, såfremt afstanden mellem sik- redes bopæl og praksis er større end 5 km ad nærmeste offentlige vej.
ANMÆRKNING TIL § 27, STK. 3:
Denne bestemmelse kan ikke anvendes i situationer, hvor årsagen til lægeskift er, at den sikredes tidligere læge har lukket sin praksis uden at denne er blevet overdraget til en ny læge. I sådanne situationer føl- ges den fremgangsmåde, som er beskrevet i § 35A, stk. 2 og 3.
PROTOKOLLAT AF 12-10-2002 TIL § 27, STK. 2:
Samarbejdsudvalget kan aftale supplerende ordninger, der yderligere fremmer borgerens frie valg af læge. Eksempelvis kan der aftales en afstand på mere end 15 km vedrørende lægens ret til at afvise at få til- meldt den sikrede. En anden mulighed er, at det aftales, at læger, der har praksis tættere på patienten, skal tage sygebesøg.
PROTOKOLLAT AF 24-01-2006 TIL § 27:
Parterne er enige om, at effekten af de pr. den 01-04-2003 ændrede regler vedrørende lægevalg skal evalueres med henblik på, at der kan tages stilling til, om der skal aftales yderligere frihedsgrader vedrø- rende lægevalg. Evalueringen skal foreligge 01-01-2007 med henblik på parternes drøftelse af eventuelle overenskomstændringer i løbet af overenskomstperioden.
§ 28. BESTEMMELSER I FORBINDELSE MED VALG AF LÆGE
Stk. 1.
Enhver nytilkommet sikret skal hos kommunen have oplyst, at det er muligt at vælge en læge, der har åbent for tilgang. Endvidere skal den sikrede have oplyst, at lægen kan afvise at få tilmeldt den sikrede, såfremt afstanden fra praksis til den sikredes bopæl er større end 15 km. Den sikrede skal hos kommunen have oplyst, hvilke læger der findes inden for en afstand af 15 km, og spørges om hvilken læ- ge den pågældende ønsker at vælge.
Stk. 2.
Af kommunens lægevalgsliste skal fremgå de i § 28A, stk. 2 a) – i) anførte op- lysninger. Endvidere skal de sikrede oplyses om muligheden for at gøre sig be- kendt med lægernes praksisdeklarationer, jf. § 28A.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at sørge for, at samtlige gruppe 1-sikrede i kommunen er tilmeldt en læge og indgår i afregningen med lægerne. Dette gælder dog ikke gruppe 1-sikrede med bopæl på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis.
Stk. 4.
Det skal i samarbejdsudvalget aftales, hvordan der skal forholdes ved placering af sikrede, der trods opfordring hertil ikke har valgt læge. Xxxx, der efter § 27, stk. 1, har fulgt forældrene, og som ikke vælger anden læge når de fylder 15 år, forbliver tilmeldt hos forældrenes læge.
ANMÆRKNING TIL § 28, STK. 1:
De administrative procedurer udformes sådan, at det i de situationer, hvor sikrede har udtrykt ønske om enten at blive tilmeldt en læge eller bibeholde hidtidig læge, men hvor afstanden til sikrede er større end den i § 27, stk. 2 anførte, sikres at lægen har haft adgang til at tage stilling til hvorvidt lægen vil imødekomme den sikredes ønske. Lokalt kan det i særligt tæt befolkede områder aftales, hvordan der kan gives den sikrede en overskuelig information om, hvilke læger der kan væl- ges imellem.
§ 28A. INFORMATION TIL BRUG FOR LÆGEVALG (PRAKSISDEKLA- RATIONER)
Stk. 1.
Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patientens lægevalg, skal lægen udarbejde en praksisdeklaration som offentliggøres på Den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.
Stk. 2.
Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende:
a) praksisnavn, lægens navn, køn, alder, konsultationsadresse, telefonnum- mer, eventuel hjemmesideadresse samt, om praksis er åben eller lukket for tilgang,
b) antallet af og navne på læger, herunder amanuenser tilknyttet praksis (dog ikke uddannelsesamanuenser og vikarer),
c) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinik- personalet varetager,
d) om praksis varetager uddannelse af læger, om der er tale om enkeltmands-
, kompagniskabs-, samarbejds- eller netværkspraksis,
e) om praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne, jf. § 39, stk. 3. I så fald skal det nærmere oplyses hvilke ydelser, der er omfattet, herunder elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e- mailkonsultation tillige med oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af pass- word,
f) hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsultation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvornår tidsbestilling kan finde sted,
g) i hvilket omfang de adgangs- og indretningsmæssige forhold vedrørende konsultationslokalerne tilgodeser bevægelseshæmmede patienter,
h) lægevagtens telefonnummer og åbningstider,
i) fra hvilket år, lægen har været nedsat som praktiserende læge, samt så- fremt lægen er speciallæge i almen medicin,
j) lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber, samt endelig
k) oplysning om ferie og (længerevarende) fravær samt oplysninger om navn, telefonnummer og eventuel hjemmeside vedrørende stedfortrædere. Med ferie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage.
Stk. 3.
Herudover kan den enkelte lægepraksis efter eget ønske meddele supplerende op- lysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærmere beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og rele- vante links.
Stk. 4.
De i stk. 2 k) nævnte obligatoriske og stk. 3 nævnte supplerende oplysninger ind- tastes og vedligeholdes af den enkelte læge i en snitflade stillet til rådighed via xxxxxxx.xx.
ANMÆRKNING I TIL § 28A:
De i § 28A, stk. 2 a) - j) nævnte oplysninger samt klinikkens CVR- nummer skal af lægen meddeles regionen på en af parterne udarbejdet
blanket eller ved anvendelse af en af parterne udarbejdet snitflade for elektronisk indberetning og opdatering.
Parterne er enige om, at de oplysninger der meddeles om personalets funktioner skal være relevante, eksempelvis: Visitation i forbindelse med telefonbestilling, mindre undersøgelser (f.eks. blodtryksmåling, vægtkontrol, blodprøvetagning og kontrol af urin, EKG,) ukompliceret diagnostik (f.eks. halspodninger, urinstix og mikroskopi) mindre be- handlinger (f.eks. suturfjernelse, sårskift, kontrol af blodfortyndings- behandling, fodvortebehandling) forebyggelse (f.eks. diætvejledning og hjælp til rygeophør).
ANMÆRKNING II TIL § 28A:
PLO har stillet en række betingelser for at acceptere den i § 28A, stk. 2
k) nævnte pligt for lægerne til at indtaste og vedligeholde oplysninger om ferie og fravær: Det er en forudsætning for 2 k), at der er udviklet mulighed for at linke direkte til vikarierende lægers praksisdeklaratio- ner. Endvidere er det en forudsætning, at xxxxxxx.xx etablerer sikker- hed for at der ikke gives adgang til lægens hemmelige telefonnummer uden særlig aftale. Endelig er det en forudsætning, at der gives adgang for lægen til at rette egne data via digital signatur. Disse ændringer kan tidligst gennemføres pr. 01-01-2007, hvorfor pligten til at indberet- te de i stk. 2 k) nævnte oplysninger tidligst indtræder pr. denne dato.
ANMÆRKNING III TIL § 28A:
Parterne er enige om, at der er behov for at udvikle og implementere en mere avanceret søgning i praksisdeklarationerne på xxxxxxx.xx. En avanceret søgning kan gøre det muligt at søge læger frem på andre pa- rametre end navn og adresse. Andre parametre kan f.eks. være handi- capegnet adgang, mulighed for e-kommunikation (e-mailkonsultation samt elektronisk tidsbestilling og receptfornyelse) samt, hvorvidt prak- sis er åben eller lukket for tilgang. Parterne er endvidere enige om, at logontiden for læger bør forlænges og at det bør gøres nemmere for læger at finde ind til og redigere kontaktinformation. Endelig bør der gives mulighed for at vise billeder.
§ 29. ADGANG TIL LÆGEHJÆLP EFTER OVERENSKOMSTEN
Stk. 1.
Gruppe 1-sikrede har adgang til vederlagsfri lægehjælp efter denne overenskomst hos den læge, de er tilmeldt, eller dennes stedfortræder. Ved stedfortræder forstås en læge, der under en alment praktiserende læges fravær fra praksis, passer den- nes tilmeldte patienter. Gruppe 1-sikrede på øer, hvor der ikke er etableret læge- praksis, har adgang til at søge enhver læge, der er tilmeldt overenskomsten.
Stk. 2.
Under midlertidigt ophold, hvor afstanden til lægens praksis er større end 15 km, har de sikrede adgang til at søge anden læge ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde eller lignende, hvor lægehjælp ikke kan afvente mulig- heden for at søge egen læge i dennes sædvanlige træffetid.
Stk. 3.
De sikrede har adgang til lægehjælp ved anden end den valgte læge i tilfælde af pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, hvor det er en anden person end den sikrede, der skaffer adgangen til læge.
Stk. 4.
Nedenstående persongrupper har i henhold til internationale regler helt eller del- vis ret til ydelser efter denne overenskomst. De pågældende kan opdeles i 3 for- skellige rettighedsgrupper:
1. rettighedsgruppe har ret til behovsbestemt sygehjælp, hvorved forstås de ydelser, som fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendige under et op- hold i Danmark, idet der tages hensyn til ydelsernes art og opholdets for- ventede varighed.
Følgende personer er omfattet af 1. rettighedsgruppe:
- Personer, der er sygesikret i et andet EU/EØS-land + Schweiz (legitime- res ved EU-sygesikringsbevis eller den særlige blanket, der midlertidigt erstatter EU-beviset)
- Personer, der er sygesikret i et andet nordisk land1 (personen skal erklæ- re at være sikret i et andet nordisk land, dokumentation herfor kræves ik- ke)
- British Citizens (legitimeres ved United Kingdom-pas, hvor indehaveren er betegnet som ”British Citizen”)
2. rettighedsgruppe har ret til alle ydelser efter denne overenskomst.
Personer i denne rettighedsgruppe har af kommunen fået udstedt et særligt legitimationsbevis2.
Det drejer sig om personer, der ifølge EF-retten er dansk socialt sikrede, fx:
- Grænsearbejdere, dvs. personer der arbejder i Danmark, men bor i ud- landet
- Udstationerede arbejdstagere
1 Norden omfatter Sverige, Norge, Finland og Island
2 Det fremgår af det særlige legitimationsbevis, om pågældende er gruppe 1-sikret eller gruppe 2-sikret.
Endvidere omfattes EU/EØS-diplomater mv. i Danmark
Yderligere omfattes færinger og grønlændere, der opholder sig i Danmark på skoleophold eller i uddannelsesøjemed.
3. rettighedsgruppe har ret til akut nødvendig sygehjælp.
Følgende personer er omfattet af 3. rettighedsgruppe:
- Familiemedlemmer til grænsearbejdere (personen skal erklære at være fami- liemedlem til en grænsearbejder, dokumentation herfor kræves ikke)
- Færinger på midlertidigt ophold i Danmark, bortset fra skoleophold eller i uddannelsesøjemed (legitimeres ved færøsk sygekassebevis A eller B3)
- Grønlændere på midlertidigt ophold i Danmark, bortset fra skoleophold eller i uddannelsesøjemed (intet dokumentationskrav).
Stk. 5.
Lægen kan til enhver tid, enten direkte eller gennem praksisudvalget, over for kommunen rejse spørgsmål om en persons ret til vederlagsfri lægehjælp.
Stk. 6.
Hvor der i denne overenskomst er givet adgang til lægehjælp ved anden læge end den valgte læge, er det en forudsætning, at lægen er tilmeldt overenskomsten om almen lægegerning.
Stk. 7.
Hvis den sikrede fremsætter ønske herom, skal der udstedes dokumentation for den sikredes lægebesøg. Dokumentationen kan gives i form af en kopi af læge- regningen eller eventuelt i form af en manuelt udstedt dokumentation, hvis lægen foretrækker dette.
§ 30. LEGITIMATION
Stk. 1.
Enhver sikret, der søger lægehjælp, skal over for lægen legitimere sig som beret- tiget til den søgte lægehjælp ved forevisning af gyldigt bevis, jf. Sundhedsloven
§ 12, eller ved forevisning af den legitimation, som er nævnt i § 29, stk. 4.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor det ikke har været muligt straks at fremskaffe den omhandlede legitimation, f.eks. de i § 29, stk. 2 og 3, nævnte situationer, skal legitimationen snarest tilvejebringes og forevises lægen. Regionen skal dog honorere denne før- ste lægehjælp, hvis vedkommende er sikret.
3 Personer med færøsk sygekassebevis B behandles på samme vilkår som gruppe 2- sikrede
Stk. 3.
Såfremt den sikrede ikke på den anførte måde legitimerer sig, er lægen berettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om pågældende ikke var sikret.
§ 31. UDGÅET
§ 32. FRASIGELSE AF PATIENT
**NYT**
Stk. 1.
Mener en læge, at en af lægen behandlet sikret misbruger sygesikringen, skal læ- gen underrette den region, hvor konsultationsstedet er beliggende.
Stk. 2.
En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt eller hvor det af anden grund er urimeligt at lægen skal fortsætte samarbejdet. For så vidt angår frasigelse af voldelige eller truende patienter henvises til § 34.
§ 33. LÆGESKIFTE
Stk. 1.
Lægeskifte kan få virkning senest 14 dage efter bopælskommunen har modtaget skriftlig anmodning herom. Reglerne i § 28, stk. 1 og 2 om valg af læge finder tilsvarende anvendelse ved lægeskifte.
Stk. 2.
Den i stk. 1 anførte tidsfrist gælder ikke i de i § 26, stk. 9 og 10 anførte tilfælde, hvis der ikke er draget omsorg for tilstedeværelsen af en stedfortræder. Lægeskif- te gennemføres hurtigst muligt efter, at patienterne har givet besked om valg af anden læge.
Stk. 3.
Ved nedlæggelse af en praksis eller opløsning af et kompagniskab skal lægeskifte finde sted med virkning fra dagen efter praksisnedlæggelsen/opløsningen.
§ 34. VOLDELIGE ELLER TRUENDE PATIENTER
Stk. 1.
En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som har optrådt truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet.
Stk. 2.
Regionen skal underrette samarbejdsudvalget, såfremt en læge fraskriver sig en patient i medfør af stk. 1.
Stk. 3.
Regionen skal underrette patienten om, at lægen på grund af patientens truende eller voldelige adfærd har frasagt sig patienten samt meddele, at patienten ved henvendelse til kommunen skal vælge ny læge inden en nærmere angiven frist. Regionen skal samtidig meddele patienten, at patienten fremover kun kan opsøge den ny læge og kun efter forudgående telefonisk aftale om konsultation, og at lægen efter eget skøn vil kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsul- tation. Regionen skal vejlede patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen, jf. kapitel XI.
Stk. 4.
Såfremt patienten ikke inden en nærmere angiven frist, jf. stk. 3, har valgt ny læ- ge, vil patienten blive tildelt en ny læge, jf. § 28, stk. 4.
Stk. 5.
Såfremt alle læger, som patienten har mulighed for at vælge, har frasagt sig pati- enten efter stk. 1, aftaler samarbejdsudvalget, hvordan der forholdes med hensyn til lægeskift. Samarbejdsudvalget kan beslutte at iværksætte en turnusordning, som kan omfatte både åbne og lukkede praksis inden for 15 km fra patientens bopæl. Hvis omstændighederne taler for det kan en turnusordning iværksættes på et tidligere tidspunkt end anført i 1. punktum. Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde friholde en praksis fra at deltage i turnusordningen.
Stk. 6.
Når patienten har valgt/er blevet tildelt en ny læge, skal den pågældende læge underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.
Stk. 7.
Samarbejdsudvalget skal, hvis patienten anmoder herom, vurdere, om den i stk. 3, 2. pkt. anførte fremgangsmåde stadig er påkrævet. En vurdering kan tidligst foretages efter 2 år. Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger indhentet fra patienten og lægen.
PROTOKOLLAT TIL § 34:
Parterne er enige om, at regionen og praksisudvalget skal søge at træf- fe aftale med de lokale politimyndigheder om politiets assistance i de i
§ 34 omhandlede tilfælde. Justitsministeriet har overfor parterne ud- trykt imødekommenhed over for politiets deltagelse i løsning af pro- blemerne med voldelige patienter.
**NYT** Stk. 8.
Samarbejdsudvalget kan efter konkret vurdering og hvor der er tungtve- jende grunde beslutte, at fremgangsmåden i stk. 3 også kan benyttes i andre
tilfælde. Det kan eksempelvis gælde, hvor en patient har været voldelig over for andre læger end egen læge.
KAPITEL VI. PRAKSISOPHØR OG ANDRE ÆNDRINGER
§ 35. MEDDELELSE VED DØDSFALD, OPLØSNING AF PRAKSIS OG ANDRE ÆNDRINGER
Stk. 1.
Når en læge dør, meddeler boet snarest muligt regionen, om boet sørger for en stedfortræder for den afdøde, samt om praksis søges videreført ved salg eller bringes til ophør.
Stk. 2.
Ved opløsning af et kompagniskab eller ændringer i sammensætningen heraf, ved nedlæggelse eller overdragelse af en praksis, og ved andre ændringer giver prak- sis gennem Praktiserende Lægers Organisation regionen besked herom i rimelig tid, inden ændringen træder i kraft, således at regionen kan gennemføre de for- nødne administrative procedurer
Stk. 3.
Regionen skal orientere de sikrede i de situationer, hvor de skal tilbydes læge- skifte.
ANMÆRKNING TIL § 35, STK. 3:
Regionerne aftaler med kommunerne i regionen, at kommunerne bistår regionen med administrative opgaver, herunder information af de sik- rede i forbindelse med ændringer i praksis.
§ 35A. PRAKSISOPHØR, NÅR PRAKSIS IKKE OVERTAGES AF EN AN- DEN LÆGE
Stk. 1.
Såfremt en læge agter at ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har lægen pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. 3 måneder inden den varslede ophørsdato skal lægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører. Lægen fremsender kopi til Praktiserende Lægers Organisation.
Stk. 2.
Når en læge har afgivet varsel om, at han/hun agter at ophøre, skal samarbejds- udvalget snarest muligt etablere en handlingsplan med henblik på at sikre, at den ophørende læges patienter vil kunne tilmeldes en ny læge. Det skal herunder ved henvendelse til områdets øvrige læger kortlægges, om der er ledig kapacitet til at fordele den ophørende læges patienter, eventuelt under anvendelse af økonomisk kompensation eller andre tilbud, der kan gøre det muligt at etablere ekstra kapa- citet i praksis. Det skal endvidere kortlægges, om der er læger, der ønsker at ud- vide deres praksis med den ledige plads, der vil fremkomme i lægedækningen,
hvis lægen endeligt ophører. Hvis der ikke er praksis, der ønsker at udvide, skal samarbejdsudvalget udarbejde en strategi for, hvordan den ledige plads i læge- dækningsberegningen kan besættes.
Stk. 3.
Når lægen har givet endelig meddelelse om ophør, skal samarbejdsudvalget straks søge at besætte den ledige plads ved at følge tilsvarende fremgangsmåde som er beskrevet i § 15, stk. 6 og 7. Hvis dette ikke fører til, at den ledige plads bliver besat, skal samarbejdsudvalget iværksætte den i stk. 2 nævnte strategi for, hvordan den ledige plads i lægedækningsberegningen kan besættes.
Stk. 4.
Hvis en læges ophør skyldes, at lægen dør eller bliver alvorligt syg, gælder fri- sterne i stk. 1 ikke. I sådanne tilfælde har lægen eller dennes bo pligt til at give meddelelse om ophør til regionen med en måneds varsel.
Stk. 5.
En læges ophør kan kun ske ved udløbet af en måned.
Stk. 6.
Reglerne i § 35A, stk. 1 – 4 finder ikke anvendelse, hvis den læge der ophører uden at overdrage sin praksisdel til en ny læge, driver praksis i kompagniskab, herunder delepraksis. I så fald anses den/de tilbageværende læge(r) for at overta- ge den ledige plads i lægedækningsberegningen med henblik på besættelse med en ny læge i henhold til reglerne i § 16, stk. 5 og 6. Hvis den/de tilbageværende læge(r) ikke ser sig i stand til at passe alle tilmeldte patienter, skal samarbejdsud- valget indgå i dialog med praksis om, hvordan problemstillingen løses. Eksem- pelvis kan praksis gives tilladelse til at frasige sig et nærmere angivet antal pati- enter, hvilket indebærer at regionen skal tilbyde de senest tilmeldte patienter læ- geskifte. Andre løsningsmuligheder skal undersøges, herunder om der er mulig- hed for at etablere ekstra kapacitet i praksis ved tilskud til ansættelse af konsulta- tionssygeplejerske eller lignende.
KAPITEL VII. TILRETTELÆGGELSE AF ALMEN PRAKIS
§ 36. PRAKSISFORMER
Stk. 1.
Almen praksis kan drives som enkeltmandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis.
a) Ved enkeltmandspraksis forstås:
Praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi.
b) Ved kompagniskabspraksis forstås:
Praksis, der drives af 2 eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale.
c) Ved samarbejdspraksis forstås:
Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagni- skabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller del- vist om personale.
d) Ved netværkspraksis forstås:
Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagni- skabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde. Der er ikke lokalefællesskab. Der er helt eller delvist fællesskab om klinikpersonale og/eller fællesskab om klinikud- styr/instrumenter. De læger, der indgår i en netværkspraksis, fungerer som sted- fortræder for hinanden i tilfælde af sygdom, ferie og andet fravær.
Stk. 2.
Den enkelte læge/praksis vælger selv, om praksis drives som personligt ejet virk- somhed eller som alment lægeselskab.
Stk. 3.
Ved alment lægeselskab forstås praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt landsoverenskomsten, jf. § 26, og som er ansat i et anpartsselskab, aktie- selskab eller andet selskab. Selskabets vedtægter skal være godkendt af Praktise- rende Lægers Organisation, jf. § 36A.
Stk. 4.
Anparterne/aktierne i et alment lægeselskab kan ejes af et holdingselskab. Hol- dingselskabets vedtægter skal være godkendt af Praktiserende Lægers Organisa- tion, jf. § 36A.
Stk. 5.
I alle former for praksis kan medvirke lægelig medhjælp i form af læger i uddan- nelsesstillinger og derudover som amanuenser på andre vilkår, jf. § 16.
Stk. 6.
Almen praksis kan kun udøves i forbindelse med ét konsultationssted. Dog drives de praksis, der indgår i netværkspraksis, jf. stk. 1 d., fra hver sit konsultations- sted. Endvidere kan samarbejdsudvalget af hensyn til en hensigtsmæssig læge- dækning indgå aftaler med praksis, der indebærer undtagelse fra bestemmelsen om, at praksis kun kan udøves fra ét konsultationssted. Lægen er forpligtet efter overenskomstens bestemmelser, uanset hvor praksis udøves.
ANMÆRKNING TIL § 36:
En enkeltmandspraksis råder over én plads i praksisplanen, jf. § 15. Hvis praksis har tilladelse til delepraksis, jf. § 16, stk. 1 og 2, kan en enkeltmandspraksis drives af 2 læger eller 2 almene lægeselskaber el- ler en læge og et alment lægeselskab.
En kompagniskabspraksis råder over 2 eller flere pladser i praksispla- nen, jf. § 15.
ANMÆRKNING TIL § 36, STK. 1 D):
Læger i en netværkspraksis er ikke afskåret fra tillige at indgå aftaler med læger uden for netværket om at være stedfortræder, eksempelvis hvis der i et konkret tilfælde ikke er en læge inden for netværket, som har mulighed for at passe den fraværende læges patienter.
§ 36A. ALMEN PRAKSIS I SELSKABSFORM
Stk. 1.
Læger, der udøver almen praksis i selskabsform, er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige bestemmelser, ligesom det er den enkelte praktise- rende læge, der personligt skal til- eller fratræde overenskomsten.
Stk. 2.
Ved et alment lægeselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive almen praksis. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje anparterne/aktierne i et alment lægeselskab.
Stk. 3.
Praktiserende Lægers Organisation kan kun godkende vedtægter for almene læ- geselskaber og holdingselskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-8 anførte krav. Såfremt andet ikke fremgår, gælder kravene både for almene lægeselskaber og holdingselskaber.
1. Et alment lægeselskab skal indeholde betegnelsen ”alment praktiserende læ- ge(r)”.
2. Et alment lægeselskabs formål skal beskrives som drift af almen lægepraksis. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anparter/aktier i et al- ment lægeselskab.
3. Hele indskudskapitalen i et alment lægeselskab skal tilhøre:
a) læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomst om almen læge- gerning i overensstemmelse med reglerne i § 26, stk. 1
eller
b) et eller flere holdingselskaber.
4. I et holdingselskab skal indskudskapitalen ejes 100% af en eller flere læger, der er tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reglerne i § 26, stk. 1 og som er ansat i det almene lægeselskab, som holdingselskabet ejer anpar- ter/aktier i.
5. I tilfælde af en læges død kan dennes andel af indskudskapitalen dog ejes af boet i den periode, der er nævnt i § 26, stk. 9.
6. Den stemmeret, der er knyttet til indskudskapitalen, kan kun udøves af ejeren personligt eller ved fuldmægtig. En pant- eller udlægshaver kan ikke udøve stemmeret.
7. Kun læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomsten i overens- stemmelse med reglerne i § 26, stk. 1, kan være medlemmer af selskabets be- styrelse eller direktion.
8. Et alment lægeselskab skal respektere de ansatte lægers personlige ansvar for at overholde overenskomstens almindelige bestemmelser, jf. stk. 1. Der gøres herved ingen indskrænkninger i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.
Stk. 4.
Selskabets vedtægter skal være tilgængelige for Praktiserende Lægers Organisa- tion og Lønnings- og Takstnævnet samt vedkommende region, og der skal til en- hver tid kunne forlanges attestation fra selskabet om dets ejerforhold.
Stk. 5.
Et alment lægeselskab skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honorar, der baseres på overenskomsten, medmindre selskabets vedtægter samt vedtæg- terne for et eventuelt holdingselskab er godkendt af Praktiserende Lægers Orga- nisation. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.
Stk. 6.
Praktiserende Lægers Organisation meddeler vedkommende region, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende alment lægeselskab og eventuelt holdingselskab.
ANMÆRKNING TIL § 36A, STK. 3, PKT. 7:
I enkeltmandspraksis kan generalforsamlingen dog i en periode på maksimalt 12 måneder, efter en direktør er fratrådt på grund af alvor- lig sygdom, ansætte en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. I til- fælde af at direktøren i et enkeltmandsselskab afgår ved døden, kan der i den periode, hvor boet i henhold til § 26, stk. 9 kan eje indskuds-
kapitalen, ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. Den samlede periode, hvor der på grund af sygdom og dødsfald ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav, kan ikke overstige 18 må- neder.
§ 36B. ALMEN PRAKSIS VED UNIVERSITETERNE (APU)
Stk. 1.
Parterne har den 20-06-2002 stiftet Fonden for Almen Praksis ved Universiteter- ne (APU-Fonden) med det formål at etablere almene praksis i anpartsselskabs- form ved universiteterne i Århus, København og Odense.
Stk. 2.
Indskudskapitalen i de APU-anpartsselskaber, der stiftes, skal ejes 100% af APU-Fonden.
Stk. 3.
Bestyrelsen i APU-anpartsselskaberne bør - udover repræsentanter for APU- Fonden - så vidt muligt sammensættes med repræsentanter for det lokale praksis- udvalg, universitetets almenmedicinske enheder og selskabets lægelige medar- bejdere.
Stk. 4.
En almen praksis ved et universitet (APU) indgår i beregningen af lægedæknin- gen i regionen, jf. § 15.
Stk. 5.
Ud over det antal læger, der indgår i regionens lægedækningsberegning, er APU
- uden ansøgning til samarbejdsudvalget – berettiget til at ansætte et tilsvarende antal læger, der ikke tæller med ved den årlige opgørelse af antal læger i regio- nen, jf. § 15. Der gælder i den forbindelse samme vilkår som ved etablering af delepraksis, jf. § 16.
Stk. 6.
De læger, der ansættes i en APU (bortset fra uddannelseslæger og vikarer) skal personligt til- eller fratræde landsoverenskomsten.
Stk. 7.
Landsoverenskomstens almindelige bestemmelser finder i øvrigt anvendelse for APU og de tilknyttede læger med de modifikationer, der måtte følge af den sær- lige konstruktion.
§ 37. VILKÅR FOR LÆGEHJÆLP
Stk. 1.
Undersøgelse og behandling bør foregå i lægens konsultation, medmindre syg- dommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg.
Stk. 2.
Dette forhold bør fremhæves over for de sikrede af både læger og regioner.
Stk. 3.
Sikrede, der har en tidsaftale, er forpligtet til at overholde denne eller melde af- bud, og må acceptere de ventetider, der kan opstå, bl.a. som følge af lægens for- pligtelse til at varetage den enkelte sygdomsbehandling.
§ 38. DAGTIDEN
Ved dagtid forstås tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fredag), bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, der falder på hverda- ge (mandag til fredag).
§ 39. TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I DAGTIDEN
Konsultationer
Stk. 1.
a. Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbestilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.
b. Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsulta- tion efter kl. 16 er fortrinsvis en service for de sikrede, hvis arbejde for- hindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammenfaldende med den sene konsultations- tid. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åb- ningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultatio- ner på andre tidspunkter til almindelig dagtidshonorering.
c. Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at de sikrede sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestil- lingen.
d. Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten have ad- gang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl. 16.00 samme dag hos egen læge eller en eller flere over for lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med.
e. Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en patient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan af- vises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthonorar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge.
Telefoniske henvendelser
Stk. 2.
a. Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dagtiden, el- ler der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefonnummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som læ- gen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af te- lefonsvarer skal være præcise og aktuelle.
b. Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre tele- foniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes mulighe- der og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunk- ter.
c. Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmod- ning om sygebesøg.
d. Læger, der afholder konsultation med tidsbestilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestilling. Tidsrum- met for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrummet for telefonkon- sultation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.
Elektronisk kommunikation
Stk. 3.
a. Elektronisk kommunikation med patienten skal være en del af praksis’ til- bud til patienterne senest fra den 01-01-2009. Lægen skal således tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e- mailkonsultation. Samarbejdsudvalget kan dog efter konkret ansøgning meddele dispensation fra denne tidsfrist.
b. Ved e-mail konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete fore- spørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgs- mål fra lægens side. E-mail konsultation omfatter også svar på laborato- rieundersøgelser, der sendes efter aftale med patienten.
c. Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens anmodning om e-mail konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller receptforny- else.
Sygebesøg
Stk. 4.
a. Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 37, stk. 1.
b. Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.
c. Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.
PROTOKOLLAT TIL § 39:
Parterne er enige om at iværksætte et arbejde med henblik på inden 01-07-2007 at udarbejde relevante servicemål på patienternes kontakt til den alment praktiserende læge, herunder konsultationer, telefoni- ske henvendelser, sygebesøg og elektronisk kommunikation. Endvidere skal parterne beslutte, hvorledes der skal ske en målopfyldning på servicemålene samt offentliggørelse. I forbindelse med arbejdet med servicemål er parterne enige om at iværksætte fornødne analyser og undersøgelser af f.eks. tilgængeligheden i praksis. Endelig er parterne enige om at drøfte, hvorledes arbejdets resultater kan implementeres i overenskomsten.
§ 39A. ANVENDELSE AF IT I ALMEN PRAKSIS
Stk. 1.
Alle læger skal opfylde de i stk. 2-5 anførte krav om anvendelse af IT. Hvis ikke andre frister er anført i de enkelte bestemmelser, gælder kravene fra den 01-04- 2006.
Stk. 2.
Lægens IT system skal understøtte de MedCom standarder, som fremgår af stk.
3. Lægen er forpligtet til at benytte MedCom standarderne til al kommunikation, der omfattes af disse, medmindre andet er anført. Pligten vedrører den udgave af MedCom standarderne, som foreligger den 01-10-2005. En forudsætning for læ- gens forpligtelse er, at de samarbejdsparter, som kommunikationen vedrører, kan levere og sikkert modtage de i stk. 3 nævnte meddelelsestyper via MedCom stan- darder.
Stk. 3.
Pligterne i stk. 2 vedrører følgende MedCom standarder:
Den gode korrespondance: Denne meddelelse kan anvendes, hvor lægen finder det relevant.
Den gode epikrise:
- Udskrivningsepikrise
- Ambulantepikrise
- Skadestueepikrise
- Billeddiagnostisk epikrise
- Lægevagtsepikrise
- Speciallægeepikrise
- Bookingsvar
- Fysioterapiepikrise
- Den gode psykologepikrise.
Den gode henvisning:
- Sygehushenvisning. Denne henvisning skal benyttes i takt med at sygehu- sene kan modtage.
- Billeddiagnostisk henvisning. Denne henvisning skal benyttes i takt med at sygehusene kan modtage.
- Speciallægehenvisning. Denne henvisning skal benyttes, når der er etable- ret et henvisningshotel og alle speciallæger er forpligtede til at modtage.
- Den gode fysioterapihenvisning. Denne henvisning skal benyttes, når der er etableret et henvisningshotel.
- Den gode psykologhenvisning. Denne henvisning skal benyttes, når der er etableret et henvisningshotel, dog tidligst 01-01-2007.
Laboratorieområdet:
- Det gode KKA/KIA laboratoriesvar
- Det gode patologisvar
- Det gode mikrobiologisvar
- Den gode KKA/KIA rekvisition
- Den gode mikrobiologirekvisition
- Den gode patologirekvisition
Pligten til at anvende standarderne vedrørende rekvisitioner på laboratorieområ- det gælder fra 01-08-2007.
Binære filer:
Den gode MEDBIN. Denne standard kan anvendes, hvor lægen finder det rele- vant.
Den gode sygesikringsafregning:
Der afregnes elektronisk efter MedRuc standarden.
Apoteksområdet:
Den gode recept
Kvittering:
Den gode CONTRL
Stk. 4.
Lægen kan i tilfælde, hvor henvisning til sygehuse kræver særlige bilag vedlagt, undlade at benytte elektronisk henvisning og i stedet sende henvisningen og bilag med papirpost eller fax. I tilfælde, hvor henvisning til speciallæge, fysioterapeut eller psykolog kræver særlige bilag, skal patienten have henvisning og bilag med som papirhenvisning.
Stk. 5.
Lægen skal pr. 01-01-2007 have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der løbende opdateres. Lægen skal endvidere fra samme dato have digital signa- tur.
Stk. 6.
Dispensationer fra kravene om anskaffelse og anvendelse af IT givet til læger pga. eksempelvis alder eller sygdom af samarbejdsudvalgene i henhold til tidlige- re overenskomst kan højst gælde til den 31-12-2006. I ganske særlige tilfælde kan en dispensation dog forlænges af samarbejdsudvalget med yderligere op til et år.
ANMÆRKNING TIL § 39A, STK. 3:
Lægens forpligtelse til at sende henvisninger til speciallæger, fysiote- rapeuter og psykologer træder først i kraft, når der i løbet af overens- komstperioden er etableret et såkaldt Henvisningshotel.
I perioden indtil henvisningshotellet er etableret kan lægen vælge at sende den elektroniske henvisning direkte til en fysioterapeut eller psy- kolog, hvis denne kan modtage efter MedCom standarder. Fysiotera- peuter er forpligtede til at modtage elektroniske henvisninger fra 01- 01-2006, med mindre der dispenseres herfra. Psykologer er forpligtede til at modtage elektroniske henvisninger fra 01-01-2007, med mindre der dispenseres herfra.
Speciallæger er ikke forpligtede til at modtage elektroniske henvisnin- ger, medmindre der lokalt er indgået såkaldt § 3 aftale herom.
Om fremgangsmåde og Henvisningshotellets funktionalitet er aftalt følgende: Henvisningen udarbejdes på normal vis af den praktiserende læge og sendes som almindelig EDIFACT til henvisningshotellets loka- tionsnummer. Der sender positiv kvittering tilbage om, at henvisningen er modtaget i Henvisningshotellet.
Patienten skal således ikke selv medbringe henvisningen. Herefter er det patientens ansvar at vælge en specialist og anmode om en tid for behandling. Specialisten logger sig på henvisningshotellet og henter den givne henvisning, når patienten møder op til behandling. Speciali- sten har dog mulighed for at se henvisningen, straks patienten henven- der sig for tidsbestilling, for på den måde at forberede behandlingen.
I særlige tilfælde kan lægen kontakte en given specialist og eventuelt bestille en tid for patienten. Også i disse situationer skal lægen sende henvisningen til henvisningshotellet, hvorefter specialisten henter hen- visningen som beskrevet ovenfor.
Der er mellem parterne enighed om, at de praktiserende læger skal fri- holdes fra at betale transmissionsudgifter i forbindelse med elektronisk forsendelse af henvisninger til Henvisningshotellet.
§ 40. ADGANGS- OG INDRETNINGSFORHOLD VEDRØRENDE LÆGENS KONSULTATION
Stk. 1.
Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevæ- gelseshæmmede og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicap parkering i nær- heden af praksis.
Stk. 2.
Lægen skal på sin praksisdeklaration, jf. § 28A, give oplysning om parkerings- forhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter, så bevæ- gelseshæmmede har mulighed for at vælge en læge, hvor adgangsforhold og ind- retning passer til patientens behov.
Stk. 3.
Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der i over- ensstemmelse med byggelovgivningens regler etableres niveaufri adgang og ind- rettes handicaptoilet.
ANMÆRKNING TIL § 40, STK. 2:
Parterne lægger sig ikke på forhånd fast på et bestemt antal indikato- rer. Parterne er enige om, at søge relevant rådgivning i forbindelse med udvælgelsen af de indikatorer, som sikrer patienten den tilstræk- kelige men nødvendige information.
§ 41. INDLÆGGELSE PÅ SYGEHUSE
Stk. 1.
Lægen kan indlægge de sikrede på sygehusene efter de i sundhedslovgivningen gældende regler.
Stk. 2.
Indlæggelse sker uden særskilt honorar, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning, jf. § 73.
§ 42. HENVISNING TIL SPECIALLÆGEUNDERSØGELSE OG –BE- HANDLING
Stk. 1.
Lægen kan henvise de sikrede til speciallægeundersøgelse og –behandling, jf. dog stk. 3 og 4. Lægen har pligt til at gøre sig bekendt med den seneste frem- sendte fortegnelse over speciallæger, der er tilmeldt overenskomsten om special- lægehjælp.
Stk. 2.
Såfremt lægen henviser til speciallæge, som han ved ikke er tilmeldt overens- komsten om speciallægehjælp, skal patienten gøres opmærksom på de beta- lingsmæssige konsekvenser heraf.
Stk. 3.
I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 4, kan lægen henvise til privatpraktiserende patologer, og for så vidt angår laboratorieundersøgelser henvise til private laboratorier.
Stk. 4.
Regionen kan beslutte, at laboratorieundersøgelser og/eller patologiske undersø- gelser skal finde sted i regionens sygehusvæsen, og at lægen ikke kan henvise til private laboratorier eller privatpraktiserende patologer på regionens regning. Så- fremt lægen i den situation henviser til private laboratorier eller privatpraktise- rende patolog, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konse- kvenser heraf. Regionen kan fastsætte regler om henvisning til laboratorier, hvormed regionen har særlig overenskomst.
Stk. 5.
Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Foreningen af Speciallæger aftalt henvisningsblanket, der angiver det i stk. 2 nævnte forhold. Tilsvarende gælder ved elektronisk henvisning. Med henvisnin- gen skal følge relevante anamnestiske oplysninger og meddelelser om resultatet af allerede foretagne undersøgelser.
§ 43. DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER PÅ STATENS SERUMINSTITUT
Stk. 1.
I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 2, kan lægen rekvire- re undersøgelser på Statens Seruminstitut.
Stk. 2.
Regionen kan træffe bestemmelse om, at kapaciteten for så vidt angår laborato- rieundersøgelser skal udnyttes, således at alment praktiserende læger i regionen foretager henvisning til sygehusvæsenet i regionen og ikke henviser til Statens Seruminstitut på regionens regning.
Stk. 3.
Rekvisitionen sker efter retningslinier aftalt mellem Lønnings- og Takstnævnet og Statens Seruminstitut.
Stk. 4.
Bestemmelser truffet efter stk. 2 og retningslinier efter stk. 3 skal meddeles de praktiserende læger.
§ 44. HENVISNING TIL BEHANDLING VED FYSIOTERAPEUT
Stk. 1.
Lægen kan ordinere behandling ved fysioterapeut.
Stk. 2.
Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Danske Fysioterapeuter aftalt henvisningsblanket.
ANMÆRKNING TIL § 44:
Praktiserende læger kan henvise til behandling med tilskud ved fysio- terapeut i henhold til aftale af den 15-09-2004 mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter. Praktiserende læger kan endvidere henvise varigt svært fysisk handicappede personer til vederlagsfri fysioterapi. Berettiget til vederlagsfri fysioterapi er føl- gende personer, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier fra 01-10-2005 om fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi: Personer med
• Medfødte eller arvelige sygdomme
• Erhvervede neurologiske sygdomme
• Fysiske handicap som følge af ulykke
• Nedsættelse af led og/eller muskelfunktion som følge af inflam- matoriske gigtsygdomme.
Endelig kan praktiserende læger henvise til ridefysioterapeutisk be- handling med tilskud. Berettiget til ridefysioterapi er blinde og svagt- seende m.fl. samt efter regionens særskilte beslutning personer med Downs syndrom, autisme, muskelsvind m.fl. Berettiget til vederlagsfri ridefysioterapi er samme persongruppe, som er berettiget til veder- lagsfri fysioterapi, jf. ovenfor.
§ 45. HENVISNING TIL BEHANDLING VED PSYKOLOG
Stk. 1.
Lægen kan ordinere behandling ved psykolog.
Stk. 2.
Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Dansk Psykolog Forening aftalt henvisningsblanket.
ANMÆRKNING TIL § 45:
Praktiserende læger kan henvise til psykologhjælp efter overenskomst om psykologhjælp mellem Lønnings- og Takstnævnet og Dansk Psy- kolog Forening. Berettiget til psykologhjælp efter overenskomsten er:
1. røveri-, volds- eller voldtægtsofre,
2. trafik og ulykkesofre,
3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer,
4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
6. pårørende ved dødsfald,
7. personer, der har forsøgt selvmord,
8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge og
9. personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
10. personer med let til moderat depression mellem 18 og 37. år.
Henvisning til de ovenfor nævnte personkategorier mellem 1-8 kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte, og kan ikke under nogen omstæn- digheder udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden.
Henvisning til personer, der er omfattet af kategori 9 (incestofre m.fl.) kan ske uden tidsbegrænsning.
Der ydes tilskud til indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Til personer omfattet af henvinsingskatogori 10 er der mulihged for gen- henvisning til yderligere 12 behandlinger.
Som grundlag for henvisningen og genhenvisning af personer, der er omfattet af kategori 10 (personer med let til moderat depression mel- lem 18 og 37. år) skal lægen foretage en psykometrisk test. Det er pati- entens alder på henvisningstidspunktet, der er bestemmende for om vedkommende er berettiget til tilskud til psykologbehandling.
Når psykologbehandlingen afsluttes eller i forbindelse med at en pati- ent skal have en genhenvisning til depressionsbehandling, sender psy- kologen en elektronisk epikrise til patientens læge med relevant infor- mation.
§ 46. HENVISNING TIL BEHANDLING VED FODTERAPEUT
Stk. 1.
Praktiserende læger kan ordinere behandling ved fodterapeut.
Stk. 2.
Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af Lønnings- og Takstnæv- net, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Praktiserende Lægers Organisation og Foreningen af Speciallæger aftalt henvisningsblanket.
ANMÆRKNING TIL § 46:
Praktiserende læger kan henvise personer til behandling med tilskud hos praktiserende fodterapeut, hvis de har fået konstateret:
• diabetes, og et heraf afledt behov for fodbehandling (speciale 54)
• symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) (speci- ale 55)
• arvæv efter strålebehandling (speciale 59)
• svær leddegigt, hvormed forstås leddegigt, der medfører be- grænset eller tabt funktion i ben eller arme, hvor få eller ingen sædvanlige arbejdsopgaver kan klares og hvor personen har nedsat evne til selvhjælp, og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje (speciale 60)
§ 47. ORDINATION AF LÆGEMIDLER
Ved ordination af lægemidler, hvortil der ydes tilskud, anvendes recepter, som regionerne stiller til rådighed, jf. § 103, stk. 2. Recepten udfyldes med sikredes personnummer, navn og adresse og lægens ydernummer. Recepternes fremstil- ling aftales mellem parterne.
§ 48. ORDINATION/REKVISITION AF ILTBEHANDLING
Praktiserende lægers ordination/rekvisition af iltbehandling på sygehusvæsenets regning finder sted i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastsat her- om i den region, hvor sikrede har bopæl.
§ 49. VAGTTIDENS OMFANG OG OPDELING
Stk. 1.
Ved vagttid forstås tidsrummet kl. 16.00–8.00 på hverdage (mandag til fredag) samt kl. 0.00–24.00 på grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag, lørdage og søn- og helligdage.
Stk. 2.
Ved A-vagten forstås tidsrummet kl. 16.00–22.00 på hverdage (mandag til fre- dag), kl. 8.00–20.00 på lørdage, samt kl. 8.00–20.00 på grundlovsdag, juleaftens- dag og nytårsaftensdag, der ikke falder på søn- og helligdage.
Stk. 3.
Ved B-vagten forstås alle tidsrum, der ikke er omfattet af A-vagten, jf. stk. 2, el- ler af dagtiden, jf. § 38; det vil sige alle dage kl. 0.00–8.00, hverdage (mandag til fredag) kl. 22.00–24.00, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag og lørdage kl. 20.00–24.00, samt søn- og helligdage kl. 8.00–24.00.
§ 50. TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN
Stk. 1.
Regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid.
Stk. 2.
Lægebetjeningen tilrettelægges således, at det sikres at patienter, der har behov for (almen) lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne læge- hjælp.
Stk. 3.
Tilrettelæggelsen sker samordnet med øvrigt sundhedsmæssigt beredskab uden for dagtiden og i fornødent omfang samordnet med andre regioner.
Stk. 4.
Regionen kan efter drøftelse i samarbejdsudvalget beslutte, at tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for dagtiden for hele eller dele af regionen finder sted på anden måde end efter §§ 50A og 51. Alment praktiserende lægers deltagelse i så- danne vagtordninger kan ske ved indgåelse af § 2-aftaler herom. Drøftelse og be- slutning i henhold til 1. punktum foretages på grundlag af præcis beskrivelse af forslag til tilrettelæggelse af lægebetjeningen uden for dagtiden, herunder med præcis beskrivelse af virkningerne for den overenskomstmæssige lægebetjening uden for dagtiden, og der skal ved tilrettelæggelsen efter 1. punktum sikres en hensigtsmæssig gennemførelse, herunder med fastsættelse af rimelige frister for, hvornår en nyordning kan iværksættes. Såfremt regionen beslutter at tilrettelægge lægebetjeningen på anden måde, kan de alment praktiserende læger inden for samme frist frasige sig ansvaret for lægebetjeningen i vagttiden, jf. i øvrigt §§ 49 til 51.
Stk. 5.
De alment praktiserende læger har ansvaret for lægebetjeningen i vagttiden efter
§§ 50A og 51.
§ 50A. LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN
Stk. 1.
Til varetagelse af lægebetjeningen uden for dagtiden etablerer de alment prakti- serende læger vagtordninger. Regionen træffer efter drøftelse i samarbejdsudval- get beslutning om, på hvilke vilkår vagtordninger kan tilrettelægges af de alment praktiserende læger. Den endelige tilrettelæggelse sker ved aftale mellem regio- nen og de omfattede læger. Medmindre der ikke er grundlag herfor, etableres vagtordningerne som visitationsvagtordninger, jf. § 51. Samarbejdsudvalget be- slutter, hvorvidt der i en eller flere vagtordninger ikke er grundlag for etablering af visitation. Visitationsvagtordninger forudsætter, at vagtordningen i den tid, der er visitation, har en sådan størrelse, at der er en effektiv anvendelse af visitator.
Stk. 2.
Vagtordninger skal tilrettelægges, så det sikres, at vagtbelastningen for lægerne i området ikke bliver urimelig. Det skal derfor tilstræbes, at vagtordningerne om- fatter et så stort antal læger, at vagtbelastningen i almindelighed ikke bliver under 15-skiftet i A-vagten og under 35-skiftet i B-vagten. Det skal tilstræbes, at alle læger får mulighed for, at deres praksis er med i en vagtordning.
Stk. 3.
På øer, hvor antallet af læger gør det umuligt at tilrettelægge en vagtordning som nævnt i stk. 2, honoreres lægerne med et vagtberedskabshonorar på kr. 120,08 pr. time i grundbeløb udover ydelseshonorarer i henhold til § 72. Ingen enkeltlæge kan dog få mere end kr. 320.188 i grundbeløb i vagtberedskabshonorar på et år, medmindre der i samarbejdsudvalget er enighed herom.
Stk. 4.
Såfremt en region ønsker etableret en eller flere vagtordninger, der er mindre end 10-skiftet i A-vagten og 25-skiftet i B-vagten, kan sådanne vagtordninger etable- res under forudsætning af betaling af et vagtberedskabshonorar, hvis størrelse af- tales i samarbejdsudvalget.
Stk. 5.
Enhver vagtordning skal tilrettelægges, så den er velfungerende samt arbejds- mæssigt og økonomisk effektiv. Ved tilrettelæggelsen af vagtordninger skal der ved aftale mellem regionen og de omfattede læger træffes bestemmelse om løs- ning af de praktiske problemer, som vagtlægeordningen giver anledning til.
Stk. 6.
I enhver vagtordning skal en af områdets alment praktiserende læger have tilsyn med, at ordningen fungerer, og drage omsorg for, at der gives de sikrede den for- nødne oplysning om vagtordningens tilrettelæggelse og benyttelse.
Stk. 7.
Læger, der deltager selvstændigt i en vagtordning uden i øvrigt at have tilmeldt sig overenskomsten om almen lægegerning skal, medmindre arbejdet er et led i lægens uddannelse, opfylde betingelserne for at betegne sig som alment praktise- rende læge. Læger, der ikke opfylder betingelserne i 1. punktum, kan søge sam- arbejdsudvalget om dispensation for de nævnte betingelser. På vagter, hvor vagt-
havende læge ikke opfylder betingelserne for at betegne sig som alment praktise- rende læge, skal der være en bagvagt, der opfylder betingelserne for betegnelsen som alment praktiserende læge. Funktionen som visitator kan varetages af speci- allæger i almen medicin og – såfremt det besluttes i samarbejdsudvalget – af ud- dannelsesamanuenser i fase III. Læger, der hidtil har arbejdet i vagtordninger med selvstændigt vagtydernummer, kan fortsat deltage i vagtordningen. De i vagtordningen deltagende læger kan aftale, at deres lægelige medhjælp deltager i vagtordningen, og at der deltager vikarer. Regionen og praksisudvalget kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges anvendelse af vikar i vagten til genstand for drøftelse i samarbejdsudvalget.
Stk. 8.
En læge, der er fyldt 60 år, skal fritages for at deltage i vagtordningen, hvis han kan anvise en anden læge, der er indstillet på at overtage hans vagtforpligtelse. Det er en forudsætning, at den læge, der overtager vagtforpligtelsen, enten er praktiserende læge i den pågældende region eller opfylder betingelserne for at få udstedt et vagtydernummer, jf. stk. 7.
ANMÆRKNING TIL § 50A, STK. 8:
Bestemmelsen ændrer ikke ved forholdene i de regioner, hvor deltagel- sen i vagtordningen er frivillig.
§ 51. VISITATION I VAGTTIDEN
Stk. 1.
Vagtordninger tilrettelægges for hele eller dele af vagttiden som visitationsvagt- ordninger, jf. dog § 50A, stk. 1, hvor der er mindst 2 læger på vagt, således at en eller flere læger er til rådighed for telefonisk visitation af henvendelser om læge- hjælp i det tidsrum, vagtordningen fungerer som visitationsvagtordning. Vagtom- rådet for telefonvisiterende læger kan omfatte en eller flere vagtordninger.
Stk. 2.
Honorering sker som nævnt i § 72 og afregning finder sted som nævnt i § 96.
Stk. 3.
Regionen kan beslutte at stille de nødvendige faciliteter i form af lokaler, telefon
m.v. til rådighed for de telefonvisiterende læger.
Stk. 4.
Sygehusansatte læger eller sygeplejersker kan, når en patient henvender sig på en skadestue eller –klinik, på patientens vegne kontakte lægevagtens visitator med henblik på, at patienten visiteres af lægevagten. De nærmere procedurer herfor aftales lokalt.
ANMÆRKNING TIL § 51:
Parterne har udarbejdet vejledning af 24-01-2006 ”Omstilling af Læ- gevagten – fra amtslig til regional organisation”.
KAPITEL VIII. REKVISITION AF LÆGEMIDLER OG FORBINDSSTOFFER TIL GRUPPE 1-SIKREDE OG GRUPPE 2-SIKREDE PÅ REGIONERNES REGNING
§ 52. REKVISITION AF IMMUNGLOBULINER OG VACCINER
Stk. 1.
Lægen kan fra Statens Serum Institut eller fra apotek rekvirere følgende til an- vendelse i forbindelse med konkret udsættelse for smitte:
1. Immunglobulin mod mæslinger, stivkrampe, hepatitis A og rabies.
2. Vaccine mod difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde, fåresyge, rabi- es og meningokoksygdom.
Endvidere kan lægen rekvirere immunglobulin til forebyggelse af rhesus- immunisering samt ved antimangelstofsyndrom.
Stk. 2.
Ajourføring af de under stk. 1 nævnte immunglobuliner og vacciner kan ske efter forhandling mellem Lønnings- og Takstnævnet og Statens Seruminstitut.
Stk. 3.
Rekvisition sker efter særlige retningslinier aftalt mellem Lønnings- og Takst- nævnet og Statens Seruminstitut. Retningslinierne meddeles de praktiserende læ- ger.
ANMÆRKNING TIL § 52:
Afregningen mellem Statens Seruminstitut og regionen sker på basis af aftale indgået mellem Lønnings- og Takstnævnet og Statens Serumin- stitut. Præparater, der udleveres vederlagsfrit fra Statens Seruminsti- tut, betales ikke af regionerne.
§ 53. REKVISITION AF LÆGEMIDLER I ØVRIGT
Stk. 1.
Lægen kan til brug i praksis og under vagttjeneste rekvirere de i henhold til stk. 2 fastsatte tilskudsberettigede lægemidler, der anvendes i umiddelbar tilknytning til behandlingen.
Stk. 2.
Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over tilskudsberettigede lægemiddel- grupper, som kan rekvireres i umiddelbar tilknytning til behandlingen.
Stk. 3.
Til patienternes egen anvendelse kan lægen rekvirere og udlevere lægemidler i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil lægemidlet kan fremskaffes eller
forsendes fra apotek. Udleveringen sker i henhold til de af Sundhedsstyrelsen an- givne regler herfor, jf. Sundhedsstyrelsens seneste cirkulære om ikke- distribuerende lægers udlevering af lægemidler.
Stk. 4.
Rekvisitionen af lægemidler sker på en aftalt blanket, der stilles til rådighed for lægen.
Stk. 5.
Regionen fastsætter, efter drøftelse i samarbejdsudvalget, regler for rekvisitio- nens praktiske gennemførelse.
§ 54. REKVISITION AF FORBINDSSTOFFER M.V.
Stk. 1.
Til brug i første behandling kan rekvireres de i henhold til stk. 2 nævnte artikler.
Stk. 2.
Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over grupper af forbindsstoffer m.v., der kan rekvireres til brug i første behandling. Samarbejdsudvalget fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte grupper. Det pålægges samarbejdsudvalgene i forbindelse med fastsættelsen af, hvilke artikler der kan rekvireres, at tage økonomiske hensyn.
Stk. 3.
Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker på en blanket, der stilles til rådighed for lægen. Regionen fastsætter, efter drøftelse i samarbejdsudvalget, regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.
ANMÆRKNING TIL § 54:
Afregningen for de rekvirerede forbindsstoffer sker ifølge særlige afta- ler indgået mellem regionerne og de berørte sygeplejeartikelfirmaer og/eller afregningsaftale indgået mellem Danmarks Apotekerforening og Danske Regioner.
KAPITEL IX. BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRAVÆR
§ 55. LÆGERS FRAVÆR FRA PRAKSIS
Stk. 1.
Når lægen (i kompagniskab lægerne) som følge af fravær fra praksis er forhindret i at yde de til praksis tilmeldte sikrede fornøden lægehjælp, skal praksis sørge for, at nødvendig lægehjælp kan ydes af nabolæger, der har indvilget heri, eller af vikar.
Stk. 2.
Regionen og praksisudvalget kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges fravær fra praksis til genstand for drøftelse i samarbejdsudvalget.
KAPITEL X. SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS OG KOMMU- NERNE
§ 56. SOCIALMEDICINSK SAMARBEJDE MELLEM DEN ENKELTE LÆ- GE OG KOMMUNEN I INDIVIDUELLE SAGER
Stk. 1
Såvel administrativt personale som plejepersonale i kommuner (og regioner), der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver kan henvende sig til den praktise- rende læge i forbindelse med socialmedicinske problemstillinger. Det er en for- udsætning, at der er tale om en konkret patient tilmeldt lægen. Henvendelser om sygdomsmæssige problemer, hvor en kommunalt ansat plejeperson optræder på vegne af patienten, honoreres som om patienten selv har henvendt sig og ikke ef- ter dette kapitel.
Lægen kan henvende sig til kommunen i socialmedicinske sager såfremt lægen skønner, at en kommunal indsats er påkrævet eller lægen finder en dialog af væ- sentlig betydning for en personsag.
Stk. 2.
For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorar (grundhonorar):
a) | 3201. | Telefoniske henvendelser til og fra kommunernes social- og sundhedsforvaltninger | 59,94 |
b) | Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos lægen, lægens deltagelse i møder i so- cial- og sundhedsforvaltningen samt lægens og so- cial- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på den sikredes arbejdsplads honoreres med 120,05 kr. (grundhonorar) pr. påbegyndt 10 min. (moduler). | ||
3301. | 1 modul | 120,05 | |
3302. | 2 moduler | 240,10 | |
3303. | 3 moduler | 360,16 | |
3304. | Pr. påbegyndt modul udover 3 | 120,05 | |
c) | I forbindelse med ydelser, der ikke finder sted i lægens konsultation, honoreres lægens tidsforbrug til mødestedet med følgende satser: | ||
3410. | Indtil 4 km | 73,86 | |
3420. | Fra 4 indtil 8 km | 107,56 | |
3430. | Fra 8 indtil 12 km | 139,27 | |
3440. | Fra 12 indtil 16 km | 171,17 | |
3450. | Fra 16 indtil 20 km | 203,32 |
3460. | Udover 20 km | 223,20 | |
3701. | + pr. påbegyndt km udover 21 km | 7,96 |
Der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til § 76.
Stk. 3.
Telefoniske henvendelser kan anvendes til at afklare enkle socialmedicinske pro- blemstillinger eller som indledende orienteringer forud for en egentlig sagsbe- handling, hvori der eventuelt kan indgå indhentning af attestationsmateriale fra lægen. Telefoniske henvendelser kan ikke anvendes til indhentning af oplysnin- ger, der normalt indhentes via attester aftalt i det sociallægelige samarbejde.
ANMÆRKNING TIL § 56:
Lægen har ikke pligt til at deltage i socialmedicinsk arbejde, men lægen tilstræber deltagelse. Det socialmedicinske samarbejde skal i videst mulig udstrækning tilrettelægges under hensyntagen til lægens mulighed for fremmøde og den tidsmæssige belastning af lægen.
§ 56A. ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM LÆGEN OG KOM- MUNENS PLEJEPERSONALE.
Stk. 1.
Lægen kan vælge at kommunikere elektronisk med kommunens plejepersonale (hjemmepleje, plejehjem mv.), der handler på patientens vegne. Den elektroniske kommunikationsform betegnes som e-mail konsultation. E-mail konsultationer honoreres med ydelse 0105, jf. § 68.
Stk. 2.
Elektronisk kommunikation med hjemmepleje og plejehjem skal foregå efter MedCom-standarder og kan tages i anvendelse i takt med, at lægens EDB-system og de enkelte kommuners omsorgssystemer understøtter MedComs meddelelses- standarder. Den enkelte læge vælger, om elektronisk kommunikation med hjem- meplejen/plejehjem, helt eller delvis, skal være en del af praksis’ tilbud.
Stk. 3.
E-mail konsultation omfatter enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende ka- rakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-mail konsulta- tion omfatter også elektronisk meddelelse til hjemmeplejen/plejehjemmet med svar på laboratorieprøver eller undersøgelser samt eventuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeplejen/plejehjemmet sender elektro- nisk meddelelse med observationer vedrørende patienten, og lægen svarer med behandlingsplan.
Stk. 4.
Der honoreres ikke for lægens svar på hjemmeplejens/plejehjemmets eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af hjemmeple-
xxxx/plejehjemmets anmodning om e-mail konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller for receptfornyelse, der ikke kræver en fornyet lægelig vurdering. Der honoreres ej heller for lægens modtagelse af meddelelser fra hjemmeplejen/plejehjemmet af rent orienterende karakter, som ikke kræver hand- ling eller svar fra lægen.
PROTOKOLLAT TIL § 56A, STK. 3 VEDR. E-KOMMUNIKATION:
Parterne er enige om, at hvis hjemmeplejen/plejehjemmet ønsker do- kumentation tilsendt elektronisk eller på anden måde efter at patien- ten har modtaget en ydelse efter Landsoverenskomsten (telefonkon- sultation, konsultation eller besøg), er det en ydelse, der ikke er om- fattet af lægens forpligtelse. Parterne er enige om, at det kan være et element i kvalitetssikringen af samarbejdet, at skriftlig dokumentati- on kan tilvejebringes ekstra fra lægen. Parterne samt KL vil i over- enskomstperioden søge at udrede behovet for og indholdet i en så- dan ydelse, med henblik på at den eventuelt kan indgå i de mulighe- der for kommunikation, der er aftalt.
Det har indgået i forhandlingerne, at der kan være behov for at ho- norere for en e-mail konsultation i situationer, hvor lægen efter en ydelse (telefonkonsultation, konsultation eller besøg) vurderer, at hjemmeplejen/plejehjemmet skal informeres om behandlingsplan. Parterne samt KL vil udrede problemstillingen med henblik på at en sådan honorering for e-mail konsultation eventuelt kan implemente- res i overenskomstperioden.
§ 57. GENERELT SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNEN OG DE PRAKTI- SERENDE LÆGER
Generel rådgivning til kommunerne fra praktiserende læger er ikke omfattet af denne overenskomst. Praktiserende Lægers Organisation og KL har indgået afta- le om Vejledende takster, når kommuner indgår aftale med læger om at yde ge- nerel rådgivning omkring udvikling af kommunale sundhedstilbud mv.
§ 57A. KOMMUNALT-LÆGELIGE UDVALG MELLEM KOMMUNERNE OG DE PRAKTISERENDE LÆGER
Stk. 1.
I kommunerne kan der nedsættes rådgivende udvalg (kommunalt-lægelige ud- valg) bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen. Udvalgene kan være nedsat som permanente udvalg eller som ad hoc udvalg.
Stk. 2.
De kommunalt-lægelige udvalg kan beskæftige sig med emner af fælles interes- se, med henblik på at styrke samarbejdsrelationerne mellem de praktiserende læ- ger og kommunen. Udvalgene skal medvirke til at nyttiggøre de praktiserende
lægers indsigt i de lokale social- og sundhedsmæssige problemer og deres særlige muligheder for at bidrage til løsning af sådanne problemer.
Stk. 3.
Udvalget kan udarbejde vejledende retningslinier for den fremtidige procedure inden for relevante samarbejdsområder med henblik på at sikre, at indsatsen over for den enkelte borger optimeres, f.eks. indsatsen overfor særlige befolknings- grupper, forebyggelse af indlæggelser, psykiske patienter med sociale problemer, behandlingsprogrammer i hjemmeplejen, forsøgsprojekter m.v.
Stk. 4.
I det omfang udvalgets arbejde medfører behov for aftaler med de praktiserende læger om indsatsen, herunder om særlig honorering, der ikke er omfattet af denne overenskomst, kan honoreringsspørgsmålet løses ved enten - såfremt regionen er enig heri - at der indgås en aftale herom i henhold til tillægsaftalen om sundheds- pædagogiske ydelser m.v., eller ved at kommunen indgår en tilsvarende aftale med praksisudvalget. Sådanne aftaler skal indberettes til regionssamarbejdsud- valget, jf. i øvrigt bilag om Vejledende takster for samarbejdet mellem kommu- nen og de praktiserende læger.
Stk. 5.
De kommunalt-lægelige udvalg afholder møder efter behov. De deltagende læger honoreres for deltagelse med et honorar pr. time svarende til § 3 i tillægsover- enskomst vedrørende iværksættelse af forebyggende ydelser m.m. Udgiften af- holdes af kommunen.
Stk. 6.
Sekretariatsfunktionen varetages af kommunen. Kommunen skal informere sam- arbejdsudvalget, jf. § 5, om timeforbruget.
ANMÆRKNING TIL § 57A, STK. 1
Udvalgets lægelige medlemmer bør praktisere i kommunen.
KAPITEL XI. KLAGEREGLER
§ 58. KLAGEREGLERNES OMFANG
Stk. 1.
Klagereglerne omfatter regioner, kommuner, alle sikrede og alle overenskomst- omfattede læger.
Stk. 2.
Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten.
Stk. 3.
Spørgsmål om overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner, straffe- lovgivning m.v. omfattes ikke af klagereglerne.
§ 59. FREMSÆTTELSE AF KLAGER
Stk. 1.
Klager fra sikrede fremsættes i den kommune, hvor sikrede er bosat, eller direkte over for regionen.
Stk. 2.
Klager fra læger fremsættes over for praksisudvalget.
Stk. 3.
Klager fra kommuner fremsættes over for regionen.
Stk. 4.
Klager, der fremsættes over for regionen, skal fremsættes skriftligt. Alle klager skal fremsættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.
§ 60. BEHANDLING AF KLAGER FRA SIKREDE
Stk. 1.
Klagen forelægges den region, hvor lægen har sit konsultationssted.
Stk. 2.
Regionen indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udtalelse til Landssamarbejdsudvalget, jf. stk. 5, såfremt det er regionen, der er klaget over.
Stk. 3.
Vedrører klagen en læge, indbringes klagen for samarbejdsudvalget.
Stk. 4.
Vedrører klagen en kommune, indbringes klagen for samarbejdsudvalget.
Stk. 5.
Klager over regionen forelægges for Landssamarbejdsudvalget.
§ 61. BEHANDLING AF KLAGER FRA LÆGER
Stk. 1.
Praksisudvalget indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over, dog for så vidt angår klager over sikrede, en udtalelse gennem regionen.
Stk. 2.
Vedrører klagen en sikret indbringes klagen, såfremt praksisudvalget ikke mener at kunne afvise klagen, for samarbejdsudvalget.
Stk. 3.
Vedrører klagen en kommune indbringes klagen for samarbejdsudvalget.
Stk. 4.
Vedrører klagen en region, indbringes klagen for samarbejdsudvalget.
§ 62. BEHANDLING AF KLAGER FRA KOMMUNER
Stk. 1.
Klagen forelægges den region, hvor lægen har sit konsultationssted.
Stk. 2.
Regionen indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udtalelse til Landssamarbejdsudvalget, jf. stk. 4, såfremt det er regionen, der er klaget over.
Stk. 3.
Vedrører klagen en læge, indbringes klagen for samarbejdsudvalget.
Stk. 4.
Vedrører klagen en region, forelægges klagen for Landssamarbejdsudvalget
§ 63. FÆLLES REGLER FOR BEHANDLING AF KLAGER
Stk. 1.
Ved klager, der ikke omfattes af klagereglerne, skal klageren oplyses herom og vejledes med hensyn til andre klagemuligheder.
Stk. 2.
Klager kan ikke afgøres ved forhandling med den part, der klages over, og den, der behandler klagen.
Stk. 3.
Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen ved- rørende forhold til den, der har sagen til behandling.
Stk. 4.
I forbindelse med behandling af sager efter dette kapitel finder principperne i lov nr. 571 af 19-12-1985 (forvaltningsloven) § 3, stk. 1, 1), 2), 3) og 5) og stk. 2, §
4, § 9, § 10, stk. 1, 1), § 12, 1), § 14, § 15, § 16, stk. 1, § 17, § 19, § 22, § 23, §
25, stk. 1, § 27 og § 28 og § 30 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Klagesager skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted ef- ter særlig vedtagelse i Landssamarbejdsudvalget.
Stk. 6.
I sager, der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige at rette sig efter den trufne afgørelse.
§ 64. AFGØRELSE AF KLAGESAGER OG ANKE
Stk. 1.
Der kan kun træffes afgørelse i klagesager, når der er enighed om afgørelsen i klageorganet.
Stk. 2.
Er der ikke enighed i samarbejdsudvalget, indbringes sagen for Landssamar- bejdsudvalget til afgørelse.
Stk. 3.
Samarbejdsudvalgets afgørelser kan inden 6 uger af klageren eller af den indkla- gede indbringes for Landssamarbejdsudvalget.
KAPITEL XII. HONORARER OG REGULERING
§ 65. BASISHONORAR (GRUNDHONORAR)
Basishonorar udgør pr. gruppe 1-sikret 71,29 kr. for et kvartal.
§ 66. PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR (GRUNDHONORAR)
Praksisomkostningshonoraret pr. læge udgør årligt kr. 13.542.
§ 67. UDGÅET
**NYT** Med virkning fra 01-04-2007
§ 68. GRUNDYDELSER I DAGTIDEN (GRUNDHONORAR)
0101. | Konsultation | 111,78 |
0105. | E-mail konsultation | 49,68 |
0106. | Aftalt forebyggelseskonsultation | 211,14 |
0107. | Forløbsydelse for diabetespatienter | 1.099,17 |
0108. | Konsultation i forbindelse med forløbsydelsen for | 0,00 |
diabetespatienter | ||
0109 | Telefonkonsultation i forbindelse med forløbsydel- | 0,00 |
sen for diabetespatienter | ||
0110 | E-kommunikation i forbindelse med forløbsydelsen | 0,00 |
for diabetespatienter | ||
0201. | Telefonkonsultation | 24,84 |
0411. | Sygebesøg indtil 4 km (zone I) | 176,95 |
0421. | Sygebesøg fra påbeg. 5 km indtil 8 km (zone II) | 210,64 |
0431. | Sygebesøg fra påbeg. 9 km indtil 12 km (zone III) | 242,35 |
0441. | Sygebesøg fra påbeg. 13 km indtil 16 km (zone IV) | 274,26 |
0451. | Sygebesøg fra påbeg. 17 km indtil 20 km (zone V) | 306,40 |
0461. | Sygebesøg fra påbeg. 21 km: | 326,29 |
2301. | For hver påbegyndt km udover 21 km | 7,96 |
0491. | Sygebesøg på ruten | 176,95 |
0102. | Behandling af 2. og følgende sikrede i samme hjem | 111,78 |
jf. § 82A, stk. 1 |
ANMÆRKNING TIL § 68 VEDRØRENDE YDELSE NR. 0101:
Honoraret for ydelse 0101 stiger i overenskomstperioden til følgende
beløb (grundhonorarer): 01-04-2007: kr. 113,02
01-01-2009: kr. 114,26
ANMÆRKNING TIL § 68 VEDRØRENDE YDELSE NR. 0107:
Ydelse 0107, forløbsydelse for diabetespatienter, træder i kraft efter parternes nærmere bestemmelse i løbet af første halvår 2007.
ANMÆRKNING TIL § 68 VEDRØRENDE YDELSE NR. 0411, 0421,
0431, 0441, 0451, 0461 og 0491:
Honoraret for nedenstående ydelser stiger pr. 01-04-2007 til følgende beløb (grundhonorarer):
Ydelse 0411: kr. 195,58
Ydelse 0421: kr. 229,27
Ydelse 0431: kr. 260,98
Ydelse 0441: kr. 292,89
Ydelse 0451: kr. 325,03
Ydelse 0461: kr. 344,92
Ydelse 0491: kr. 195,58
§ 69. INSTITUTIONSSTILLÆG, DAG- OG VAGTTID (GRUNDHONORAR)
1208. Tillæg til ydelse til 2., 3. og følgende sikrede ved besøg på
andre institutioner end plejehjem, jf. § 82A, stk. 2 30,24
§ 70. TILLÆGSYDELSER (GRUNDHONORAR)
2101. | Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blodprøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. forsendelse) | 43,47 |
2102. | Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cytolo- gisk undersøgelse, inkl. forsendelse 1) | 31,05 |
2104. | Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter) | 130,41 |
2105. | Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næse og | |
svælg (kun én ydelse uanset om der i samme konsultation | ||
fjernes et eller flere fremmedlegemer) | 86,94 | |
2107. | Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl (uanset | |
antal under negl eller under hud fra samme legemsdel. | ||
Ydelsen gælder ikke suturfjernelse) | 86,94 | |
2108. | Næsetamponade, standsning af blødning efter tandudtræk | |
86,94 |
2109. | Anlæggelse af immobiliserende bandager | 86,94 | |||
2136. | Anoskopi | 86,94 | |||
2111. | Første behandling af mindre knoglebrud | og | reposition | af | |
skred i mindre led | 173,88 | ||||
2112. | Første behandling af større sår | 173,88 | |||
2113. | Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse hos patolog, inkl. forsendelse | 173,88 | |||
2115. | Fjernelse af negl | 260,82 | |||
2116. | Paracentese af trommehinde | 260,82 | |||
2117. | Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsendelse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte) | 260,82 | |||
2118. | Operation for dybereliggende betændelse (eksempelvis åbning af byld) | 260,82 | |||
2119. | Tapning af væskeansamling fra større led i terapeutisk øje- med, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjtning | 260,82 | |||
2120. | Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande | 260,82 | |||
2121. | Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb) | 347,76 | |||
2122. | Første behandling af brud på skinneben, lår, over- eller underarm | 347,76 | |||
2123. | Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, albue eller skulder | 347,76 | |||
2124. | Behandling af store udbredte læsioner og forbrændinger | 347,76 | |||
2125. | Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livstruende tilstande | 347,76 | |||
2131. | Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2) | 130,41 | |||
2133. | Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver | 31,05 | |||
2134. | Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1 | 93,15 |
2135. | Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til | |
Sundhedsstyrelsen | 37,26 | |
2137. | Udtagelse og forsendelse af pacemaker (forsendelse efter | |
nærmere aftale med regionen) | 260,82 | |
2138. | Instruktion og udlevering af væske- og vandladnings- | |
skema | 86,94 | |
2141. | Fortsat kontrol af svangerskabsforebyggende teknik | 43,47 |
2142. | Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved før- | |
ste henvendelse fra den sikrede eller ved overgang til an- | ||
den svangerskabsforebyggende teknik | 86,94 | |
2143. | Vejledning og undersøgelse i forbindelse med anmodning | |
om svangerskabsafbrydelse og/eller sterilisation | ||
130,41 | ||
2144. | Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggende me- | |
toder ved indlæggelse af spiral eller indsættelse af impla- | ||
non (ekskl. udgifter til spiral og implanon) | 173,88 | |
2145. | Fjernelse af implanon | 260,82 |
2146. | Udlån af og instruktion i anvendelse af apparatur til | |
hjemmeblodtryksmåling | 130,41 | |
2149 | Diagnosticering, udredning og opfølgning ved anvendelse | |
af fagligt anerkendte psykometriske tests | 190,03 | |
2161. | Tillæg til ydelse af lægehjælp (konsultation eller forebyg- gelseskonsultation), hvor der anvendes kvalificeret tolk 2) | 120,05 |
Følgende tillægsydelser kan kun anvendes sammen med ydelse 0106, aftalt forebyggelseskonsultation:
2304 Supplerende specifik forebyggelsesindsats 130,41
2305 Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre, normalt over 75 år) 3)
509,22
1) Såfremt det besluttes i regionen, at man ønsker iværksat særlig til- rettelagt undersøgelse mod livmoderhalskræft (generelt forebyg- gende undersøgelser), kan ydelse 2102 anvendes inden for denne overenskomst og tillægsoverenskomst om nettoafregning. Samar- bejdsudvalget træffer beslutning om den nærmere realisering, her- under vedrørende eventuelle informationskampagner over for kvin- derne, vedrørende eventuelle indkaldelsesprocedurer og procedurer vedrørende meddelelse af undersøgelsesresultat samt vedrørende særlige blanketter til brug ved registrering af undersøgelserne, idet det forudsættes, at dette ikke påfører lægerne særskilt merarbejde. Merudgifterne til administrationen, herunder indkaldelse af patien- ter, afholdes af regionen.
2) Regionen meddeler lægerne, hvilke tolke/tolkebureauer der betrag- tes som kvalificerede.
3) I forbindelse med ydelse 2305, opsøgende hjemmebesøg, ydes kør- selsgodtgørelse efter § 76 og tidsforbrugstillæg svarende til § 56, stk. 2 c).
§ 70A. SAMTALETERAPI (GRUNDHONORAR)
Stk. 1. | ||
6101. | Samtaleterapi | 360,16 |
6201. | Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr-nummeret | |
for den/de ekstra person(er)) | 89,42 |
Stk. 2.
Samtaleterapi efter stk. 1 anses honoreringsmæssigt for en grundydelse, hvortil der kan knyttes relevante tillægsydelser, jf. den i § 83A nævnte vejledning.
Stk. 3.
Der kan højst ydes 7 samtaleterapikonsultationer pr. sikret pr. år.
PROTOKOLLAT TIL § 70A:
Parterne er enige om, at læger, der yder samtaleterapi, i relevant om- fang deltager i supervisionsmøder enten internt mellem alment prakti- serende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ik- ke særskilt honorering for deltagelse i supervisionsmøder. Der henvi- ses i øvrigt til Vejledning om anvendelse af Landsoverenskomstens ydelser vedrørende ydelse 6101.
Parterne er endvidere enige om, at såfremt en region ikke ønsker at tilbyde borgerne bosat i regionen samtaleterapi på de i § 70A nævnte vilkår, eller såfremt regionen finder, at udgifterne til samtaleterapi ud- vikler sig uhensigtsmæssigt, kan regionen ved meddelelse herom til lægerne i regionen med 3 måneders varsel opsige denne adgang.
Meddelelse om opsigelse af adgangen til samtaleterapi i henhold til § 70A indsendes til Praktiserende Lægers Organisation og Lønnings- og Takstnævnet samtidig med, at de alment praktiserende læger i regio- nen orienteres.
§ 71. TILLÆG FOR PATIENTLEDSAGELSE I AMBULANCE OG REJSE- TILLÆG TIL ØER, HVOR DER IKKE ER BOSAT LÆGER (GRUNDHONO- RAR)
2201. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæ-
ret i dagtiden 116,96
2502. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæ-
ret i A-vagten 185,19
2502. Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæ-
ret i B-vagten 228,09
§ 71A. TILLÆG VED BEHANDLING AF PERSONER, DER IKKE ER TIL- MELDT EN LÆGE (GRUNDHONORAR)
2401. | Tillæg til overenskomstens sædvanlige honorarer ved ydelse af behovsbestemt sygehjælp til personer, der er sygesikret i et andet EU/EØS-land + Schweiz, Norden samt British Citizens (se 1. rettighedsgruppe, § 29, stk. | 173,88 |
4). Endvidere ved ydelse af lægehjælp efter denne overenskomst til udenlandske statsborgere med særligt legitimationsbevis (se 2. rettighedsgruppe, § 29, stk. 4) samt ved ydelse af akut nødvendig sygehjælp til perso- ner, der er omfattet af 3. rettighedsgruppe, § 29, stk. 4. | ||
2402. | Tillæg til overenskomstens sædvanlige honorarer i dag- tiden ved ydelse af lægehjælp til gruppe 1-sikrede på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis. Endvidere ved ydelse af lægehjælp efter denne overenskomst til danske statsborgere med særligt legitimationsbevis, se 2. rettighedsgruppe, § 29, stk. 4. | 55,89 |
2403. | Tillæg til ydelse af telefonkonsultation i dagtiden til gruppe 1-sikrede på øer, hvor der ikke er etableret læ- gepraksis, samt til danske statsborgere med særligt legi- | 31,05 |
timationsbevis, se 2. rettighedsgruppe, § 29, stk. 4. |
§ 72. GRUNDYDELSER I VAGTTIDEN (GRUNDHONORAR)
Stk. 1.
0101. | Konsultation | A- vagten 175,93 | B- vagten 218,43 |
0501. | Telefonkonsultation uden besøg/konsultation | 86,17 | 108,87 |
0602. | Telefonkonsultation med besøg/konsultation | 37,26 | 46,10 |
0471. | Besøg | 244,43 | 298,95 |
2302. | Tillægstakst udover 10 km, pr. km | 13,10 | 15,91 |
0102. | Behandling af 2. og følgende sikrede i samme hjem, jf. § 82A, stk. 1 | 175,93 | 218,43 |
ANMÆRKNING TIL § 72 VEDRØRENDE YDELSE NR. 2302:
Honoraret for ydelse 2302 stiger pr. 01-04-2007 til følgende beløb (grundhonorarer):
Ydelse 2302, A-vagt: kr. 15,07
Ydelse 2302, B-vagt: kr. 18,30
§ 72A. VAGTBEREDSKABSHONORAR (GRUNDHONORAR)
Stk. 1.
1001. Vagtberedskabshonorar efter § 50A, stk. 3
A-vagten B-vagten
(små vagtordninger på øer), pr. time 120,08 120,08
Stk. 2.
Vagtberedskabshonoraret efter § 50A, stk. 3, kan max. pr. læge udgøre 320.188 kr. pr. år (grundbeløb), medmindre der aftales andet i samarbejdsudvalget.
§ 73. ATTESTTAKST
Stk. 1.
Attester til brug ved indlæggelse på institutioner for sindslidende, forsorgscentre, Nationalforeningens sanatorier, nervesanatorier og alkoholklinikker betales efter den takst, som er fastsat af det offentlige og ellers efter Lægeforeningens attest- takst.
Stk. 2.
Andre attester, herunder attester i forbindelse med sygemeldinger, som er regio- nen uvedkommende, betales af den sikrede selv, ligesom et eventuelt honorar for den undersøgelse, der ligger til grund for attestudstedelsen, er regionen uved- kommende, medmindre den sikrede samtidig har modtaget sygdomsbehandling i henhold til denne overenskomst.
Stk. 3.
Attesttaksterne er pr. den 01-04-2006 fastsat til:
Institutioner for sindslidende
5001. | 1. indlæggelse | 630,00 |
5002. | Genindlæggelse på samme institution | 234,00 |
5003. | Tvangsindlæggelse | 345,00 |
5004. | Nervesanatorier | 317,00 |
5005. | Alkoholklinikker | 258,00 |
Stk. 4.
De i stk. 3 anførte takster er tillægsydelser der knytter sig til grundydelser.
§ 73A. ANSØGNING OM TILSKUD TIL LÆGEMIDLER TIL KRONIKERE OG TERMINALPATIENTER (GRUNDHONORARER)
Stk. 1.
Ansøgning om tilskud til lægemidler til kronikere i henhold til sundhedslovens § 147, og til terminalpatienter i henhold til sundhedslovens § 148, indsendes til Lægemiddelstyrelsen og honoreres med de i stk. 2 fastsatte honorarer.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til kronikere
5091. | Ikke-momspligtigt attestarbejde i forbindelse med konsul- | 63,58 |
tation1) | ||
5092. | Ikke-momspligtigt attestarbejde uden patienten er til stede2) | 166,66 |
5991. | Momspligtigt attestarbejde i forbindelse med konsultation1) | 79,48 |
5992. | Momspligtigt attestarbejde uden patienten er til stede2) | 208,33 |
Ansøgning om tilskud til terminalpatienter | ||
5093. | Ikke-momspligtigt attestarbejde3) | 93,15 |
5993. | Momspligtigt attestarbejde3) | 116,44 |
Momspligten afhænger af, om lægen er momsregistreret.
Stk. 3.
Ved ansøgning anvendes de af Lægemiddelstyrelsen udarbejdede ansøgnings- skemaer.
ANMÆRKNING TIL § 73A, STK. 2:
1) Honoraret afregnes sammen med et konsultationshonorar i dagti- den (0101). Hvis sikrede samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til denne overenskomst, afregnes der yderligere særskilt konsultationshonorar herfor. Afregning sker i så fald på to regnin- ger for henholdsvis attestarbejde (0101 samt 5091/5991) samt for konsultation i forbindelse med sygdomsbehandling i henhold til landsoverenskomsten (0101).
2) Honoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar.
3) Attesthonoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshono- rar. Hvis sikrede samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til landsoverenskomsten ved en konsultation eller et sygebesøg, af- regnes der for den pågældende grundydelse samt attesthonoraret på to forskellige regninger.
§ 74. TANDUDTRÆKNING
Stk. 1.
Udtrækning af syge tænder betales efter den til enhver tid gældende overens- komst mellem Lønnings- og Takstnævnet og Dansk Tandlægeforening. I på- kommende tilfælde søges nærmere oplysning hos regionen.
§ 75. LABORATORIEUNDERSØGELSER (GRUNDHONORAR)
Stk. 1.
De i nedenstående fortegnelse anførte laboratorieundersøgelser henholdsvis ud- tagning af prøver honoreres, når de bedømmes af lægen selv. Honoraret udgør pr. enhed kr. 11,86 (grundhonorar).
Nr. Antal enheder
7101. | Urinundersøgelse ved stix | 1 |
7109 | Svælg-streptokok antigen | 4 |
7115 | Maskinel leukocyt- og differentialtæl- | 3 |
7120 | ling | 5 |
7126 | C-reaktiv protein (CRP) | 9 |
7152 | PP-INR (koagulationsfaktorer) | 5 |
7168 | 3 undersøgelser for blod i fæces | 5 |
7175 | Se-kreatinin | 4 |
Svangerskabsreaktion, urin choriongo- | ||
7177 | nadotropin | 2 |
Sænkningsreaktion (SR) |
Mikroskopi af biologisk materiale (lysfeltmikroskopi):
7114 Lysfeltmikroskopi inklusiv fremstilling 9
(farvning) af præparat
Mikroskopi af biologisk materiale (fasekontrastmikroskopi):
7116 | Fasekontrastmikroskopi af biologisk | 5 |
materiale, eksklusiv urin | ||
7122 | Fasekontrastmikroskopi af urin | 4 |
Dyrkning af biologisk materiale i eget laboratorium:
7105. Bakterier 3
7106. Svampe 3
7107. Andet 3
7189. Urin til resistensbestemmelse4 6
Blodundersøgelse ved fotometri:
7108. | B-hæmoglobin (fotometer) | 4 |
7136. | B-glukose (fotometer) | 4 |
Diverse undersøgelser:
7112. | Audiometriundersøgelse | 10 |
7113. | Udvidet lungefunktionsundersøgelse ved | |
spirometri | 9 | |
7121. | Dobbelt lungefunktionsundersøgelse for an- | |
strengelsesprovokeret astma eller reversibi- | ||
litetstest ved spirometri i samme konsul- | ||
tation | 18 | |
7117. | Tympanometri | 8 |
7156. | Elektrokardiografi, inkl. prækordialafled- | |
ninger | 9 | |
7183. | Lungefunktionsundersøgelse (peak flow) | 3 |
Stk. 2.
Ændring af det i stk. 1 nævnte honorar pr. enhed eller ændringer i enhedstallet kan til enhver tid foretages efter forhandling mellem overenskomstens parter.
Stk. 3.
4 Det er ikke rutinemæssigt indiceret i almen praksis at foretage resistensbestemmelse, med- mindre der er tale om recidiverende infektion og i nogle tilfælde for gravide, børn eller andre si- tuationer.
Vedrørende honorering for blodtagning fra blodåre til særlige prøver samt udtag- ning af prøver til cytologiske undersøgelser henvises til § 70, tillægsydelser, ydelse 2101 og 2102.
ANMÆRKNING TIL § 75, YDELSE NR. 7120, C-REAKTIV PROTEIN (CRP):
Der kan honoreres for ydelse 7120 ved anvendelse af CRP i forbindel- se med de med + markerede tentative diagnoser:
Sinuitis acuta + Relevant i kombination med SR
Pneumoni +
Inflammatoriske + tarmsygdomme
Otitis media acuta +
Bronchitis +
Tonsilia acuta - Ikke relevant, anbefaler Strep-A-test
Cancer + Kan være relevant med alle kendte forbehold
Gynækologiske infektioner + Relevant ved mistanke om
salpingitis
Urinvejsinfektion (+) Ved mistanke om pyeloneprhitis,
ellers ikke
Antibiotika Monoterering | + | Relevant |
Løbende klinisk vurdering | + | Særdeles relevant, og bør benyttes inden antibiotisk behandling iværksættes |
Der henvises i øvrigt til Pjece fra DSAM og PLO 2000 vedrørende CRP og SR i almen praksis. Pjecen er ved trykning af landsoverens- komsten juni 2006 under redigering.
PROTOKOLLAT TIL § 75:
Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre så- vel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der udføres i almen praksis, indføres kvalitetssikringsordninger i alle regioner.
Det aftales i samarbejdsudvalget, hvilke laboratorieundersøgelser i henhold til § 75 der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsord- ning, og hvorledes den skal gennemføres. De laboratorieundersøgel- ser, som en region måtte have truffet beslutning om at iværksætte, jf. rammeaftale vedrørende laboratorieundersøgelser, omfattes ligeledes af kvalitetssikringsordningen i det omfang, det fremgår af regionens beslutning.
Der oprettes en laboratoriekonsulentordning, f.eks. med tilknytning til sygehusvæsenets laboratorium/klinisk-kemiske afdeling eller andre medicinske laboratorier. Læger, der i egen klinik ønsker at udføre la- boratorieundersøgelser omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes ordningen for at kunne udføre laboratorieundersøgelser for regionens regning. Indtil samarbejdsudvalget har aftalt, hvilke labora- torieundersøgelser der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsord- ning, er lægerne berettiget til at udføre samtlige de i § 75 angivne la- boratorieundersøgelser på sædvanlig vis.
Betaling af de med kvalitetssikringsordningen forbundne udgifter afta- les i samarbejdsudvalget.
Samarbejdsudvalget kan nedsætte en styregruppe, der rådgiver sam- arbejdsudvalget på laboratorieområdet, herunder om konsulentfunkti- onen. Der skal i styregruppen være den fornødne faglige ekspertise.
§ 76. KØRSELSGODTGØRELSE
Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, jf. § 91, er den samme godtgørelse pr. påbegyndt km, som til enhver tid af staten er fastsat for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Til denne godtgørelse ydes et tillæg på 15%, forhøjet til nærmeste hele ørebeløb.
§§ 77, 77A, 78 OG 79. UDGÅET
§ 80. REGULERING AF HONORARER
Stk. 1.
Det i § 66 nævnte praksisomkostningshonorar er grundhonorar. Honoraret regu- leres med 0,901 procentpoint for hvert udsving i nettoprisindekset (juli 2000 = 100) udover 111. Ved udsving mindre end et procentpoint i nettoprisindekset re- guleres med forholdsmæssig andel af 0,901 procentpoint.
Stk. 2.
De i §§ 56, 65, 68, 69, 70, 70A, 71, 71A, 72, 73A, og 75 nævnte honorarer er grundhonorarer, hvortil lægges regulering efter stk. 3-6.
Stk. 3.
Omkostningsandelen af honorarerne efter stk. 2 (25 % af honorarerne) reguleres med 0,225 procentpoint for hvert udsving i nettoprisindekset (juli 2000 = 100) udover 111. Ved udsving mindre end et procentpoint i nettoprisindekset reguleres med forholdsmæssig andel af 0,225 procentpoint.
Stk. 4.
Nettoandelen af honorarerne efter stk. 2 (75 pct. af honorarerne): Ved ændring i indekset for den særlige reguleringsprocent for regioner og kommuner i forhold til det pr. den 01-10-2005 gældende (112,4454) reguleres honorarerne med 0,667 procentpoint for hver procentpoints ændring (og tilsvarende for dele af 1 pro- centpoint).
Stk. 5.
Ved beregning af den samlede reguleringsprocent for honorarerne efter stk. 2 sammenlægges procenterne beregnet efter stk. 3 og 4, og den endelige regule- ringsprocent angives med én decimal.
Stk. 6.
Reguleringerne efter stk. 1- 5 finder sted pr. 01-04 og 01-10.
Stk. 7.
Ved eventuelle ændringer af de i §§ 56, 65, 66, 68, 69, 70, 70A, 71, 71A, 72, 73A og 75 nævnte grundhonorarer eller ved ændringer i den særlige regulerings- procent for regioner og kommuner i forhold til forudsætningerne for bestemmel- serne i denne paragraf, tages den i stk. 1-5 fastsatte regulering op til overvejelse.
ANMÆRKNING TIL § 80, STK. 4:
”I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i kommuner og regioner aftales generelle løntrinsprojekter eller lignen- de for samtlige ansatte, som træder i stedet for en stigning i den særli- ge reguleringsprocent, skal honorarerne reguleres tilsvarende.”
ANMÆRKNING TIL § 80, STK. 5:
Den merøkonomi, der påbegyndes udløst via den automatiske regule- ringsordning (ekskl. reguleringen af efteruddannelsesfonden, fagligt udvalg, CKI, forskningsfonden og puljer til amtslige kvalitetsud- viklingsaktiviteter) fra og med den 01-04-2006 og til og med den 01- 10-2008 målrettes med 55 pct. mod basishonoraret og finansiering af forløbshonorar for kronikere, og 45 pct. mod konsultationshonoraret i dagtid. Fra den 01-04-2009 genindføres sædvanlig regulering af alle ydelser med mindre andet aftales, og fra dette tidspunkt sker finansie- ring af forløbshonorar ikke længere via provenuet fra reguleringsord- ningen. Såfremt antallet af forløbsydelser efter den 01-04-2009 over- stiger 66.000 skal der indgås aftale om finansiering af det overskyden- de antal.
Merøkonomien pr. den 01-04 og den 01-10 (hvor der udløses økonomi via reguleringsordningen) beregnes løbende ud fra det senest kendte årlige regnskab fra sygesikringen i grundhonorarniveau, således at der tages højde for realudviklingen i aktiviteten. Den løbende forhøjel- se af basishonoraret beregnes ud fra det senest kendte antal gruppe 1- sikrede, og den løbende forhøjelse af konsultationshonoraret beregnes
ud fra det senest kendte antal konsultationer i en periode på et år. Me- toden skal være økonomisk neutral.
Parterne er enige om, at basishonorarerne udgjorde 1.363 mio. kr. (26,48 pct.) og ydelseshonorarerne 3.784 mio. kr. (73,52 pct.) i 2004.
§ 80A. TAKSTANVENDELSE VED ÆNDRING I REGULERINGSPROC- ENTEN
Såfremt tillægget i henhold til § 80 ved et kvartalsskifte ændres i relation til ind- sendelse af regninger for ydelseshonorarer for en uge, anvendes de nye takster i denne uge, såfremt ændringen finder sted søndag-onsdag, medens de gamle tak- ster anvendes, hvis ændringen finder sted torsdag-lørdag.
KAPITEL XIII. AFGRÆNSNING AF DE ALMINDELIGE YDELSER OG BESTEMMELSER OM HONORERING
§ 81. AFGRÆNSNING, TELEFONKONSULTATION/KONSULTATION, RECEPTFORNYELSE
Stk. 1.
En telefonisk henvendelse i dagtiden takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig behandling, rådgivning eller vejledning som imødekommer pati- entens behov for lægehjælp på det pågældende tidspunkt. Hvis den telefoniske henvendelse resulterer i en aftale om at patienten ses af lægen senere i konsulta- tionen eller ved besøg, anses den telefoniske henvendelse som en uhonoreret tidsbestilling, medmindre samtalen har medført en sådan stillingtagen, at et be- hov for foreløbig akut lægehjælp er imødekommet.
Stk. 2.
Almindelige receptfornyelser uden rådgivning kan aldrig takseres hverken som telefonkonsultation eller konsultation.
§ 82. AFGRÆNSNING, SYGEBESØG/BESØG PÅ RUTEN
Stk. 1.
Afstande ved sygebesøg regnes fra lægens konsultationssted.
Stk. 2.
Ved afgørelse af, om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbindelse med flere besøg på samme tur, hvor lægen ikke på grund af de geografiske forhold må passere sit konsultationssted, regnes besøget hos den sikrede, der bor længst bor- te, som et besøg, medens øvrige besøg på turen betragtes som besøg på ruten.
§82A. AFGRÆNSNING, BEHANDLING AF FLERE SIKREDE I SAMME HJEM
Stk. 1.
Behandler en læge flere sikrede i samme hjem, beregnes der kun besøgshonorar for én sikret. For den næste og de følgende sikrede beregnes ydelsen til konsulta- tionstakst. Ved besøg i vagttiden honoreres med det konsultationshonorar, som i øvrigt gælder i henholdsvis A-vagten og B-vagten.
Stk. 2.
Ved ”samme hjem” forstås hjem med samme husførelse. Hvis der er tale om in- stitutioner med samme husførelse, honoreres der, ud over det i stk. 1 anførte kon- sultationshonorar, med institutionstillæg i henhold til § 69, ydelse 1208.
Stk. 3.
Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig og derfor ikke omfattet af stk. 2.
§ 83. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM HONORERING
Stk. 1.
Lægen får intet ydelseshonorar for ydelse af lægehjælp til sig selv, til ægtefælle eller hjemmeboende børn.
Stk. 2.
Overenskomstmæssige ydelser, for hvilke der ikke i overenskomsten er fastsat et særskilt honorar, omfattes af de almindelige ydelseshonorarer. Indsprøjtning med de i § 52 nævnte immunglobuliner og vacciner honoreres ikke særskilt. Ydelsen omfattes af konsultations- eller besøgshonoraret. Indsprøjtning af gamma- globulin, sera og vacciner i forbindelse med en sikrets rejse til udlandet betales af den sikrede selv.
Stk. 3.
Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælpsudgifter, som er afhængige af lægens ordinationer. For så vidt angår forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængi- ge af lægens lægemiddelordinationer gælder bestemmelserne i § 101A.
Stk. 4.
Såfremt en læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen tildeles en advarsel, der kan udtales misbilligelse, lægen kan pålægges at betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, lægen kan pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde kan lægen udelukkes fra at praktisere efter overens- komsten, jf. § 6, stk. 7 og § 10, stk. 2.
ANMÆRKNING TIL § 83:
Ved lægens ordinationer forstås bl.a. ordination af medicin, henvis- ning til andre behandlergrupper, herunder speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, samt henvisning til sygehuse, laboratorier og billeddiagnostiske afdelinger. Endvidere forstås rekvisition af læge- midler og forbindsstoffer m.v.
§ 83A. VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF LANDSOVERENSKOM- STENS YDELSER
Den faglige og honoreringsmæssige anvendelse af de i §§ 68, 70, 70A og 75 an- førte ydelser er nærmere beskrevet i en af parterne udarbejdet vejledning.
§ 84. BASISHONORERING
Stk. 1.
For hver gruppe 1-sikret, der den 1. i et kvartals anden måned faktisk er tilmeldt lægen, honoreres denne med et fast basishonorar, der udgør det i § 65 anførte be- løb.
Stk. 2.
For sikrede på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og for de i § 29, stk. 4, nævnte personer betales ikke basishonorar, da der ikke finder valg af læge sted.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor sikrede flytter til en anden læge, foretager regionen ingen for- deling af basishonorarer lægerne imellem, idet basishonoraret fuldt ud betales til den praksis, de sikrede var tilmeldt på opgørelsestidspunktet efter stk. 1.
Stk. 4.
Fradrag i basishonorar foretages i de tilfælde, der er nævnt i § 93, stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Regionen skal påse, at der til enhver tid udbetales basishonorar for samtlige gruppe 1-sikrede, jf. dog stk. 2.
§ 85. HONORERING AF GRUNDYDELSER I DAGTIDEN OG DEN SENE KONSULTATION
Grundydelser i dagtiden og den sene konsultation honoreres med de i § 68 og § 70A nævnte honorarer.
§ 86. HONORERING AF YDELSER I VAGTTIDEN
Stk. 1.
Grundydelser i vagttiden, jf. § 49, bortset fra ydelser i den sene konsultation, ho- noreres med de i § 72 nævnte honorarer.
Stk. 2.
Ved sygebesøg der er begæret i dagtiden, afregnes der med dagtidshonorar selv om besøget først aflægges efter dagtids udløb. Dog kan der afregnes med vagt- honorar hvis det drejer sig om pludselig opstået eller forværret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger sygebesøg umiddelbart, og hvis dette indebærer at besøget aflægges efter dagtids udløb.
Stk. 3.
Læger kan, selv om de ikke har vagt, aflægge sygebesøg i vagttiden til terminal- patienter og i forbindelse med hjemmefødsler. I sådanne situationer afregnes med vagthonorar.
Stk. 4.
I øvrigt skal læger, der ikke er på vagt, normalt afvise patienter, der henvender sig med akutte problemstillinger uden for dagtiden. Sådanne patienter henvises til lægevagten.
§ 87. TILLÆGSYDELSESHONORERING
Tillægsydelser som nævnt i § 70 honoreres sammen med en grundydelse, jf. §§ 68, 70A og 72.
§ 88. HONORERING AF LÆGEHJÆLP TIL SIKREDE PÅ ØER, HVOR DER IKKE ER ETABLERET LÆGEPRAKSIS
Stk. 1.
Ydelser i dagtiden honoreres med overenskomstens sædvanlige honorarer. Hertil lægges tillægsydelse nr. 2402 eller 2403, jf. § 71A.
Stk. 2.
Ydelser uden for dagtiden honoreres med de i § 72 nævnte honorarer.
Stk. 3.
Ved sygebesøg på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, beregnes zonen i dagtiden, jf. § 68, som afstanden mellem lægens konsultationssted og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. Ved sygebesøg i vagttiden beregnes besøgshonoraret svarende til afstanden mellem udgangspunktet for sygebesøget og patientens bo- pæl, ekskl. sejlafstanden. For rejsen til øen betales et grundhonorar pr. påbegyndt halve time for selve overfartstiden, jf. § 71, stk. 4.
For så vidt angår kørselsgodtgørelse og betaling for sørejser henvises i øvrigt til § 91, stk. 6.
§ 89. VAGTBEREDSKABSHONORERING
Stk. 1.
Læger, der deltager i vagtordninger i henhold til § 50A, stk. 3 og 4, har ret til vagtberedskabshonorar.
Stk. 2.
Vagtberedskabstiden, der indgår i beregningen af vagtberedskabshonoraret, om- fatter hele vagttiden, jf. § 49. På dage, hvor vagthavende læge har sen konsultati- on, begynder vagtberedskabstiden kl. 18.00.
Stk. 3.
Vagtberedskabshonorarer beregnes på grundlag af det af lægen holdte antal vagt- timer (inkl. egentlige arbejdstimer) inden for vagtberedskabstiden.
Stk. 4.
For så vidt angår vagtordninger i henhold til § 50A, stk. 3, udgør vagtbered- skabshonoraret pr. vagttime (inkl. egentlige arbejdstimer) som grundhonorar det i
§ 72A anførte honorar. Øvrige vagtberedskabshonorarers størrelse aftales i sam- arbejdsudvalget.
Stk. 5.
For samme vagttidsrum kan der inden for samme vagtordning kun ydes vagtbe- redskabshonorar til én læge. Vagtberedskabshonoraret udbetales uafhængigt af, om vagten varetages af en vikar.
§ 90. HONORERING AF LABORATORIEUNDERSØGELSER
Stk. 1.
Såfremt en laboratorieundersøgelse som nævnt i § 75 finder sted i forbindelse med konsultation, forebyggelseskonsultation, telefonkonsultation eller besøg, honoreres der for både grundydelsen og for laboratorieundersøgelsen.
Stk. 2.
I alle andre tilfælde end nævnt i stk. 1 honoreres alene laboratorieundersøgelsen.
§ 91. HONORERING OG AFHOLDELSE AF UDGIFTERNE TIL KØRSEL
Stk. 1.
Tilkaldes en læge til en sikret eller til møde i en socialforvaltning, har lægen ret til kørselsgodtgørelse.
Stk. 2.
Lægen har valget mellem at benytte eget befordringsmiddel eller blive befordret af andre, men er i almindelighed uberettiget til at veksle mellem disse mulighe- der, således at han en del af året benytter eget befordringsmiddel og i øvrigt vognmand. Dog er en læge, der benytter eget befordringsmiddel, berettiget til, under særlige omstændigheder, at anvende hyrevogn. Ved særlige omstændighe- der forstås eksempelvis den tid, der medgår til reparation af lægens bil, i særligt vanskeligt føre eller i andre situationer, hvor lægen midlertidigt er forhindret i at benytte eget befordringsmiddel. Læger, der er fyldt 60 år, er berettiget til at be- nytte hyrevogn under kørevagt, selv om de benytter eget befordringsmiddel i dagtiden. Såfremt regionen har indgået aftale med en vognmand, skal lægen be- nytte denne. Ved valg af vognmand skal lægen tage skyldigt hensyn til vedkom- mende regions økonomiske interesse i at anvende nærmestboende vognmand.
Stk. 3.
Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel er den i § 76 nævnte godt- gørelse.
Stk. 4.
Godtgørelsens størrelse er uafhængig af, om der benyttes bil eller andet befor- dringsmiddel.
Stk. 5.
Såfremt lægen ikke anvender eget befordringsmiddel, afleverer lægen til ved- kommende vognmand eller hvem, der sørger for transporten, en af regionen ud- arbejdet rekvisition for hver sikret, der besøges. Rekvisitionen påføres lægens ydernummer, navn og konsultationssted samt den sikredes navn og bopæl.
Stk. 6.
For så vidt angår læger, der betjener småøer, kan der ved forhandling mellem vedkommende region og praksisudvalget med pågældende lægers samtykke træf- fes aftale om afvigelser fra foranstående bestemmelser om kørselsgodtgørelse med henblik på at opnå en for begge parter rimelig vederlagsordning. Det samme gælder betaling for sørejser.
§ 92. BASISHONORERING VED EN LÆGES DØD
Når en læge dør, har afdøde læges bo ret til basishonorar i den periode, hvor praksis videreføres, jf. § 26, stk. 9 og § 35, stk. 1.
KAPITEL XIV. AFREGNING
§ 93. BASISHONORARAFREGNING
Stk. 1.
Basishonoraret beregnes efter antallet af gruppe 1-sikrede, der den 1. i kvartalets anden måned er tilmeldt lægen.
Stk. 2.
Basishonoraret erlægges uden regning fra lægen med et a conto beløb på en an- slået 1/3 i hvert kvartals 2 første måneder, og med resten inden det pågældende kvartals udgang.
Stk. 3.
Regionen giver sammen med basishonorarafregningen lægen en fortegnelse over af- og tilgang af de lægen tilmeldte gruppe 1-sikrede enten i form af en udskrift eller på diskette efter lægens valg. Aftale om anden form for elektronisk frem- sendelse af fortegnelsen kan indgås. Regionen kan, efter aftale med lægen, frem- sende fortegnelsen mindre hyppigt end kvartalsvis.
Stk. 4.
Regionen giver hvert kvartal lægen en fortegnelse over samtlige tilmeldte gruppe 1-sikrede enten i form af en udskrift eller på diskette efter lægens valg. Aftale om anden form for elektronisk fremsendelse af fortegnelsen kan indgås. Regionen kan, efter aftale med lægen, fremsende fortegnelsen mindre hyppigt end kvar- talsvis.
Stk. 5.
Til praksis, der i medfør af § 18 har lukket for tilgang, finder der ikke udbetaling sted af basishonorar for det antal gruppe 1-sikrede, der overstiger 2.542 pr. læge eller det hertil i medfør af § 15, stk. 4 svarende tal. Indbetaling sker i stedet til Administrationsudvalget til dette udvalgs formål samtidig med betaling af basis- honorar til praksis.
Stk. 6.
For praksis, der i medfør af undtagelsesbestemmelsen i § 18, stk. 1, ikke får luk- ket for tilmelding af gruppe 1-sikrede, udbetales basishonorar for samtlige grup- pe 1-sikrede. For kompagniskabspraksis, hvor antallet af læger reduceres, eller som overgår til at være enkeltmandspraksis, og som derved får mere end 2.542 gruppe 1-sikrede tilmeldt pr. læge, udbetales basishonorar for samtlige gruppe 1- sikrede indtil praksis har haft lukket for tilgang i otte sammenhængende kvarta- ler.
§ 94. AFREGNING AF PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR