Nordisk udveksling af personale i statsadministrationen
Cirkulære om
Nordisk udveksling af personale i statsadministrationen
(Indkaldelse af ansøgninger om stipendier til studieophold i Norden i 2009)
Cirkulære af 27. august 2008 Perst. nr. 045-08
X.xx. 00-0000-00
Indledning. 3
Generelle bemærkninger 3
Stipendiet 4
Etablering af udvekslingsopholdet 4
Tildeling af stipendier 4
Stipendiatens forpligtelser 5
Ansøgninger 5
Ansøgningsfrist 6
Refusion af udgifter 6
Forsikring. 6
Afbrydelse af ophold 6
Afsluttende bemærkninger 6
Cirkulære om nordisk udveksling af personale i statsadministrationen
(Indkaldelse af ansøgninger om stipendier til studieophold i Norden i 2009)
(Til samtlige ministerier mv.)
Indledning
Med det formål at fremme det nordiske samarbejde blev der efter vedtagelse i Nordisk Ministerråd i 1979 iværksat en udvekslingsordning for personale i statsadministrationerne i de nordiske lande.
Ordningen tager sigte på at give deltagerne mulighed for at udbygge kendska- bet til administration, forvaltning og lovgivning i de andre nordiske lande. Ud- vekslingsordningen er ikke baseret på, at en deltager konkret bytter plads med en kollega i et andet nordisk land (men udelukker heller ikke dette).
Generelle bemærkninger
Ordningen omfatter såvel tjenestemænd som overenskomstansatte. Opholdet skal vare mindst 1 måned og højst 1 år - og skal ligge inden for samme kalen- derår.
Til at dække rejseudgifter samt de merudgifter til bolig mv., deltageren har un- der udvekslingsopholdet, er der på ministerrådets budget afsat en bevilling, som fordeles til de enkelte nordiske lande.
Det beløb, der er til rådighed for Danmark, fordeles som stipendier til ophold ved statsinstitutioner i de øvrige nordiske lande samt Færøerne og Grønland.
Det er en forudsætning for tildeling af stipendium, at ministeriet/styrelsen be- vilger tjenestefrihed med løn i den periode, opholdet varer. Det er det enkelte ministerium/styrelse, der tager stilling til spørgsmålet om tjenestefrihed med løn.
Hvis en stipendiat oppebærer rådighedstillæg i henhold til kollektiv aftale eller overenskomst, vil dette også kunne ydes under udvekslingsopholdet under
forudsætning af, at han/hun under opholdet påtager sig en tilsvarende merar- bejdsforpligtelse.
Under udvekslingsopholdet optjener stipendiaten sædvanlig lønanciennitet, ligesom opholdet ikke medfører ændring i den pensionsmæssige stilling.
Stipendiet
For 2009 udgør stipendiet 9.000 dkr. pr. måned og skal dække merudgifter til bolig og andet.
Ministerrådet godtgør desuden rejseudgifterne, når udvekslingsopholdet be- gynder og slutter. Godtgørelsen dækker billigste offentlige befordringsmiddel. Foretrækker en stipendiat at benytte dyrere befordring, må han/hun selv beta- le differencen.
Varer opholdet 6 måneder eller længere, kan stipendiaten endvidere få godt- gjort familiemedlemmers rejseudgifter, hvis de flytter med, ligesom eventuelle udgifter til flytning af nødvendigt bohave i den forbindelse godtgøres. Herud- over betales 1 fri hjemrejse under opholdet for stipendiaten og dennes familie.
Udgifter i forbindelse med tjenesterejser under udvekslingsopholdet afholdes af opholdsinstitutionen.
Etablering af udvekslingsopholdet
Ansatte, der ønsker at benytte ordningen til et ophold i et andet nordisk land, må selv indgå aftale herom med den ønskede institution. Det forudsættes, at den ansattes ministerium/styrelse hjælper med at etablere de fornødne kon- takter til den relevante myndighed.
Tildeling af stipendier
Ved tildeling af stipendier lægges der vægt på,
1. at ansøgeren har haft en vis tjenestetid i staten,
2. at opholdet/studiet har en faglig tilknytning til ansøgerens arbejdsområde og er til gavn for både ansættelsesstedet og den ansatte,
3. at opholdet ikke varer mere end 1 år og ligger inden for et kalenderår.
Stipendiatens forpligtelser
Stipendiaten har arbejdspligt under udvekslingsopholdet, ligesom han/hun må følge de i opholdsinstitutionen gældende bestemmelser om arbejdstid og udfø- re de arbejdsopgaver og arbejdsforpligtelser, der bliver pålagt. Der gælder tavshedspligt i overensstemmelse med de regler, som er fastsat på stedet, og der må underskrives erklæring herom, hvis opholdsinstitutionen ønsker dette.
Stipendiaten skal tilbagebetale stipendiet, hvis
1. arbejdspligten ikke overholdes,
2. udbetalt stipendium ikke er brugt i overensstemmelse med formålet,
3. udgifterne dækkes af andre stipendieordninger.
Inden 3 måneder efter hjemkomsten skal stipendiaten gennem sit danske mi- nisterium/styrelse indsende rapport om udvekslingsopholdet til Personalesty- relsen. Rapporten skal indeholde en kort beskrivelse af de praktiske erfaringer. Den indsendes i 2 eksemplarer, hvoraf Personalestyrelsen videresender et til Nordisk Ministerråds sekretariat.
Ansøgninger
Ansøgning om stipendium sendes gennem ansøgerens ministerium/styrelse til Personalestyrelsen, Frederiksholms Kanal 6, 1220 København K, og skal indeholde følgende oplysninger:
1. ansøgerens navn, fødselsdato og adresse
2. stillingsbetegnelse, ansættelsesform, anciennitet og tjenestested
3. arbejdsopgaver i stillingen
4. med hvilken institution (navn og adresse) der er truffet aftale om ophold og for hvilket tidsrum
5. det beløb, der søges om (antal udvekslingsmåneder, rejseudgifter, hvilke familiemedlemmer der - ved ophold af mindst 6 måneders varighed - øn- skes medbragt)
6. om ansøgeren er indstillet til eller har udsigt til at opnå andre stipendier eller tilskud, som kan bruges i samme studieøjemed og i bekræftende fald hvor stort beløb
7. eventuelle andre oplysninger bl.a. om tidligere udvekslingsophold.
Ansøgningen forsynes med tjenestestedets udtalelse om interessen i formålet med det ansøgte udvekslingsophold samt om, hvorvidt ministeriet/styrelsen agter at yde tjenestefrihed med løn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 1. december 2008 med henblik på udvekslingsophold i 2009. Senere modtagne ansøgninger om stipendium vil også komme i betragt- ning, hvis der stadig er midler til rådighed.
Refusion af udgifter
Det forudsættes, at vedkommende ministerium/styrelse udbetaler stipendierne mv. forskudsvist. Stipendieudgifter mv. vil efterfølgende blive refunderet af Nordisk Ministerråd via Personalestyrelsen. Ministeriet/styrelsen skal derfor sna- rest muligt efter udvekslingsopholdets afslutning indsende refusionsanmod- ning bilagt dokumentation for de afholdte udgifter til Personalestyrelsen, som herefter sørger for refusionen.
Forsikring
Under udvekslingsophold i Sverige, Norge, Finland og Island er stipendiaten om- fattet af EØS-aftale, der trådte i kraft den 1. januar 1994. Dette indebærer, at stipendiaten i medfør af EF-forordning 1408/71 om social sikring af vandren- de arbejdstagere, artikel 13, stk. 2, ltr. d, er omfattet af dansk social sikring un- der opholdet.
Det betyder, at stipendiaten i tilfælde af sygdom vil blive behandlet på lige fod med opholdslandets borgere.
Under udvekslingsophold i Grønland og på Færøerne gælder særlige regler.
Afbrydelse af ophold
Hvis opholdet afbrydes, skal der gives meddelelse herom til Personalestyrel- sen.
Afsluttende bemærkninger
Cirkulæret har virkning fra underskriftsdatoen. Samtidig ophæves Finansmini- steriets cirkulære af 22. august 2007, Perst. nr. 075-07.
Personalestyrelsen anmoder om, at de ansatte i ministeriet og underlig- gende institutioner gøres bekendt med udvekslingsordningen.
Henvendelse om denne vejledning rettes til Personalestyrelsen, Xxxxxx Xx Xxxxxxx (33 92 91 58 eller xxx@xxxxx.xx), Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx 0, 0000 Xx- xxxxxxx K.
Cirkulæret ligger på Personalestyrelsens hjemmeside xxx.xxxxx.xx.
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 27. august 2008
P.M.V.
E.B.