SERVICEVILKÅR
SERVICEVILKÅR
Senest opdateret: 15. januar 2020
Disse servicevilkår (”Servicevilkårene”) udgør en juridisk bindende aftale mellem dig og Move United IVS, CVR-nr. 39 98 63 61 (”vi”, ”vores” eller ”os”) med adresse på Xxxxxx Xxxxxx Xxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx X. Servicevilkårene regulerer din adgang til og brug af vores tjenester (”Tjenesterne”), herunder vores mobile software applikation (”App’en”) og vores hjemmeside xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/ (”Hjemmesiden”).
Ved din accept af Servicevilkårene bekræfter du at have læst, forstået og accepteret at være bundet af Servicevilkårene.
Du bekræfter i øvrigt, at du i henhold til dansk lovgivning betragtes som myndig, eller har fornødent samtykke fra din forælder eller værge til at bruge Tjenesterne og til at acceptere Servicevilkårene.
Det er vigtigt, at du forstår de risici og det ansvar, som er forbundet med at bruge Tjenesterne. Du opfordres derfor til at læse Servicevilkårene grundigt, inden du accepterer dem og inden du begynder at bruge Tjenesterne. Kan du ikke acceptere Servicevilkårene, kan du ikke få adgang til App’en.
1. OM MOVE UNITED
1.1 Move United er et socialt fællesskab, der igennem App’en faciliterer at blinde/svagtseende forbindes med seende motionister med henblik på at sætte motionsrelaterede aftaler op.
1.2 Adgang til App’en er gratis og App’en fungerer som en platform, hvor du som bruger af App’en kan lave motionsaftaler med andre brugere, samt dele inspirerende motionshistorier med de øvrige brugere af App’en.
1.3 Hos Move United lægger vi stor vægt på at skabe et trygt fællesskab. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende indholdet af App’en, eller hvis du ønsker at få en bedre forståelse af, hvordan App’en fungerer, er du meget velkommen til at kontakte os via e-mail til xxxxx@xxxxxxxxxx.xx.
2. OPRETTELSE
2.1 Du kan downloade App’en fra App Store, hvorefter du via App’en har mulighed for at oprette en konto hos os (en ”Move United Konto”). Hvis du er under 18 år gammel, skal du have tilladelse til at bruge Tjenesterne fra en forældre eller værge.
2.2 Brugere af App’en skal oprette sig som en af følgende to typer brugere: a) Seende, eller b) Blind/svagtseende.
2.3 Ved oprettelsen af en Move United Konto tildeles du en personlig, begrænset, reversibel, ikke-eksklusiv, uoverdragelig, ikke-underlicensérbar licens til elektronisk at tilgå og bruge App’en udelukkende til at administrere din Move United Konto til private formål.
2.4 Du er berettiget til at downloade opdateringer til App’en under eventuelle yderligere betingelser, som vi gør dig bekendt med på tidspunktet, hvor vi gør opdateringerne tilgængelige.
3. OPDATERINGER OG VEDLIGEHOLDELSE
3.1 Hos Move United bestræber vi os på at levere Tjenesterne til dig uden forstyrrelser, forsinkelser og fejl i Tjenesterne. Vi kan dog ikke garantere, at Tjenesterne vil være uberørte af forstyrrelser, forsinkelser eller fejl forårsaget af vores opdateringer, vedligeholdelse, vores systemer eller force majeure.
3.2 Vi forbeholder os ret til, uden varsel, at foretage opdateringer og tilpasninger af Tjenesterne, som er nødvendige for opretholdelsen af Tjenesternes sikkerhed eller til overholdelse af gældende love, regler og forskrifter.
3.3 For øvrig vedligeholdelse eller opdateringer og tilpasninger af Tjenesterne vil vi altid bestræbe os på at underrette dig, med rimeligt varsel, ved enten at slå det op på Hjemmesiden eller ved at sende en e-mail til den anførte e-mailadresse knyttet til din Move United Konto.
4. INGEN GARANTI FOR TREDJEPARTSTJENESTER
4.1 Din mulighed for at benytte Tjenesterne er afhængig af adgang til ydelser leveret til dig af tredjeparter, så som internet, datatrafik og netværkstjenester (”Tredjepartstjenester”). Vi hverken ejer, kontrollerer eller har noget ansvar for nogen Tredjepartstjenester, som du vælger at benytte i forbindelse med Tjenesterne. Vi accepterer eller påtager os intet ansvar for driften af eller sikkerheden i forbindelse med Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx, for din manglende evne til at benytte Tjenesterne som et resultat af Tredjepartstjenester eller for din overtrædelse af vilkårene i din kontrakt med nogen Tredjepartstjenester, som et resultat af brug af Tjenesterne eller på anden måde.
5. IKKE-TILLADT ANVENDELSE
5.1 Vi ønsker, at du skal have størst mulig glæde af Tjenesterne. Du må dog ikke: a) tilgå eller overvåge information som din Move United Konto giver dig adgang til i Tjenesterne ved hjælp af manuelle eller automatiserede metoder, b) kopiere, reproducere, offentligt fremvise, overføre, videresælge eller distribuere information som du modtager eller gives adgang til via Tjenesterne, c) anvende Tjenesterne til kriminelle formål, og d) omgå tekniske begrænsninger af Tjenesterne, eller i øvrigt omdanne Tjenesterne.
6. ANSVARSBEGRÆNSNING
6.1 Move United fungerer alene som facilitator, der via App’en forbinder blinde/svagtseende med seende motionister. Bortset fra hvor et tab eller en skade skyldes vores grove uagtsomhed eller forsæt, er vi ikke ansvarlige for tab eller skade, hverken direkte eller indirekte, forårsaget af Tjenesterne, eller forårsaget på anden vis i forbindelse med din brug af Tjenesterne.
7. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
7.1 Hvis der behandles personoplysninger i forbindelse med din brug af Tjenesterne, sker det i henhold til vores persondatapolitik, der kan findes på vores hjemmeside.
8. OPHØR OG OPSIGELSE
8.1 Servicevilkårene træder i kraft på datoen for din tiltrædelse af dem og forbliver i kraft indtil de opsiges af dig eller af os.
8.2 Du kan til enhver tid opsige Servicevilkårene ved at lukke din Move United Konto i overensstemmelse med instruktionerne herom i App’en, eller ved at kontakte vores kundeservice på xxxxxx@xxxxxxxxxx.xx.
8.3 Vi forbeholder os ret til at suspendere din adgang til og brug af Tjenesterne og til at lukke din Move United Konto, hvis de oplysninger du giver os, er fejlbehæftede, usande eller ufuldstændige, eller hvis du ikke overholder Servicevilkårene.
9. KLAGER
9.1 Du kan til enhver tid kontakte os, hvis du ønsker at klage over Tjenesterne på mail til xxxxx@xxxxxxxxxx.xx.