K E N D E L S E
Klagenævnet for Udbud X.xx.: 04-37.538 (Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, Xxxx X. Xxxxxxxx) 2. september 2004
K E N D E L S E
BN Produkter Danmark A/S (advokat Xxxx Xxxxxxxxx, Vejle)
mod
Odense Renovationsselskab A/S (advokat Xxxx Xxxxxx Xxxxx, Odense)
Ved udbudsbekendtgørelse af 22. august 2002 udbød indklagede, Odense Rennnovationsselskab A/S, der ejes 100 % af Odense Kommune, som begrænset udbud efter direktiv 93/36 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, som ændret ved direktiv 97/52 (Indkøbsdirektivet) indkøb af følgende:
A. Affaldsbeholdere i plast i størrelser 130/140 liter, 180/190 liter og 230/240 liter med 2 hjul.
B. Minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul.
Levering skulle ske successivt efter aftale i perioden 1. januar 2003 - 31. december 2004, og der forventedes indkøbt ca. 45.000 affaldsbeholdere og ca. 7.000 minicontainere. Det var i udbudsbekendtgørelsen fastsat, at der kunne afgives tilbud på Affaldsbeholdere (A), på Minicontainere (B) og samlet på Affaldsbeholdere og Minicontainere (A + B). Tildelingskriteriet var fastsat til »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.
Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 30. septem- ber 2002 havde 20 virksomheder anmodet om prækvalifikation. Den 4. oktober 2003 besluttede indklagede at prækvalificere 13 virksomheder her- under:
1. Joca A/S
2. BN Produkter Danmark A/S
3. Norba A/S
4. Humus ApS
Udbudsbetingelserne af 27. september 2002 blev udsendt til de prækvalifi- cerede virksomheder den 4. oktober 2002, og ved udløbet af fristen for af- givelse af tilbud den 15. november 2002 havde bl.a. de 4 nævnte virksom- heder afgivet tilbud. De 4 nævnte virksomheder havde afgivet tilbud vedrø- rende såvel (A) Affaldsbeholdere i plast som (B) Minicontainere i glasfiber, dog at nr. 3 Norba A/S alene havde afgivet tilbud vedrørende (A) Affalds- beholdere i plast. Den 21. eller 22. december 2002 besluttede indklagede at indgå kontrakt med Joca A/S vedrørende både A og B, og der blev herefter indgået 2 kontrakter den 25. februar 2003.
Den 13. januar 2004 indgav klageren, BN Produkter Danmark A/S, klage til Klagenævnet for Udbud over indklagede, Odense Rennnovationsselskab A/S. Klagen har været behandlet på et møde den 9. august 2004.
Klageren har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Ind- købsdirektivet og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved i ud- budsbetingelserne vedrørende indkøb af »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul« at stille krav om, at tilbudene skulle være vedlagt DS/EN dokumenter og figurer (skitser) vedrø- rende »DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere; Del 2: Beholdere med 4 hjul og fladt låg med kapacitet fra 550-1200 liter til tap- og/eller kamløfteanord- ning«, »DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile affaldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«, uagtet der ikke inden for DS/EN systemet er lavet afprøvninger af minicontainere i glasfiber.
Påstand 2
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Ind- købsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at afvise tilbudet fra Joca A/S vedrørende »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul«, uagtet dette tilbud
ikke som foreskrevet i udbudsbetingelserne var vedlagt DS/EN dokumenter og figurer (skitser) vedrørende »DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere; Del 2: Beholdere med 4 hjul og fladt låg med kapacitet fra 550-1200 liter til tap- og/eller kamløfteanordning«, »DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile af- faldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«.
Påstand 3
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Ind- købsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved efter modtagelsen af de 4 tilbud at have anmodet klageren om at indhente og ind- sende dokumenter og figurer (skitser) i henhold til DS/EN 840-serien ved- rørende »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul«, til indklagede, således at dette skulle være indklagede i hænde inden indklagede traf beslutning om, med hvilken tilbudsgiver der skulle indgås kontrakt, uagtet Xxxx A/S, hvis tilbud heller ikke var vedlagt sådanne dokumenter og figurer, ikke blev anmodet herom.
Påstand 4
Klagenævnet skal konstatere, at indklagede har handlet i strid med Ind- købsdirektivets artikel 7, stk. 1, ved ikke i sin skrivelse af 26. maj 2003 at have givet klageren oplysninger om egenskaberne og de relative fordele ved tilbudet vedrørende minicontainere fra Joca A/S.
Indklagede har vedrørende påstand 1 - 4 nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge.
Klageren har tilkendegivet senere at nedlægge påstand om erstatning. Klagenævnet har besluttet yderligere at behandle følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5
Spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at afvise tilbudet fra Joca A/S vedrørende »beholdere i plast i størrelser mellem 130/140 liter, 180/190 liter og 210/240 liter med to hjul«, uagtet dette tilbud ikke som foreskrevet i udbudsbetingelserne var vedlagt DS/EN dokumenter og figu- rer (skitser) vedrørende »DS/EN 840-1 Mobile affaldsbeholdere; Del 1: Beholdere med 2 hjul med kapacitet fra 80-390 liter til kamløfteanordning«,
»DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile affaldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«.
Spørgsmål 6
Spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at afvise tilbudet fra klageren vedrørende »beholdere i plast i størrelser mellem 130/140 liter, 180/190 liter og 210/240 liter med to hjul«, uagtet dette tilbud ikke som foreskrevet i udbudsbetingelserne var vedlagt DS/EN dokumenter og figu- rer (skitser) vedrørende »DS/EN 840-1 Mobile affaldsbeholdere; Del 1: Beholdere med 2 hjul med kapacitet fra 80-390 liter til kamløfteanordning«,
»DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile affaldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«.
Spørgsmål 7
Spørgsmålet, om indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at afvise tilbudet fra klageren vedrørende »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul«, uagtet dette tilbud ikke som foreskrevet i ud- budsbetingelserne var vedlagt DS/EN dokumenter og figurer (skitser) ved- rørende »DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere; Del 2: Beholdere med 4 hjul og fladt låg med kapacitet fra 550-1200 liter til tap- og/eller kamløftea- nordning«, »DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmeto- der og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile affaldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«.
I udbudsbetingelserne af 27. september 2002 er bl.a. fastsat følgende:
»2. Udbudets omfang
2.1 Typer af beholdere og containere
Leverancen omfatter følgende typer beholdere og containere:
1. Beholdere i plast i størrelser mellem 130/140 liter, 180/l90 liter og 210/240 liter med to hjul.
2. Minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter 600 liter og 800 li- ter med 4 hjul.
……
3. Krav til det leverede materiel
3.1. Generelt
Leverancen omfatter beholdere til papir og beholdere til dagrenovation.
Affaldsbeholdere skal være dimensioneret og designet i henhold til krav i normerne »DS/EN 840-1 Mobile affaldsbeholdere; Del 1: Beholdere med 2 hjul med kapacitet fra 80-390 liter til kamløfteanordning« og
»DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere; Del 2: Beholdere med 4 hjul og fladt låg med kapacitet fra 550-1200 liter til tap- og/eller kamløftea- nordning« suppleret med kravene opstillet i »AT-cirkulæreskrivelse 10/1990: Konstruktion af renovationssystemer m.v.«.
Herudover skal kravene i DS/EN 840-5 om prøvingsmetoder og krav til ydeevne samt DS/EN 840-6 om sikkerheds- og sundhedskrav være opfyldt. Endelig skal beholderne have en profil på gribekanten, som svarer til figuren i Bilag 17.2, og som passer til kamtyperne i Bilag 17.3.
De nævnte DS/EN dokumenter og figurer vedlægges som bilag.
……
De beholdere og containerstørrelser, som ikke er beskrevet i DS/EN standarden skal stadig følge samme retningslinier som angivet i stan- darden for øvrige beholderstørrelser.
……
9. Tilbudets indhold
9.1 Generelt
Tilbudet skal udover tilbudslisten indeholde følgende til brug for tilde- lingen:
- Varedeklaration inklusive testresultater fra uafhængigt prøveinstitut, fotos og materialebeskrivelse for hvert enkelt af de tilbudte produkter.
……
9.2 Delbud
Der kan afgives delbud på følgende dele af leverancerne:
1. Beholdere i plast i størrelserne mellem 130/140 liter, 180/190 li- ter og 210/240 liter med to hjul.
2. Minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med fire hjul.
……
14. Tildelingskriterier
Ordren vil blive tildelt efter det økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af følgende tildelingskriterier:
(1) Pris
(2) Ergonomi og brugervenlighed
(3) Garanti
(4) Genanvendelse af materialer
Der gælder følgende prioritering og vægtning af de anførte kriterier:
(1) Pris (her indgår den samlede sum for hvert delindkøb): | 45% |
(2) Ergonomi og brugervenlighed: | 25% |
(3) Garanti: | 20% |
(4) Genanvendelse af materialer: | 10%« |
I en skrivelse af 25. oktober 2002 fra indklagede til de prækvalificerede virksomheder hedder det:
»Der er til Odense Renovationsselskab A/S fra nogle af de prækvalifice- rede virksomheder indgået spørgsmål til udbudsmaterialet. For at lige- stille alle virksomheder sendes hermed de indsendte spørgsmål (i ano- nymiseret form) og ordregivers svar herpå til samtlige prækvalificerede virksomheder.
……
2. Må ordregiver udelukke leverandører på grundlag af fastlagt materia- levalg?
Krav om bestemte materialer er ikke i strid med EU-reglerne, men det ville en henvisning til en bestemt leverandør være. Efter ordregivers op- fattelse er der flere mulige leverandører af glasfiberemner, så materiale- valget medfører ikke en favorisering af en enkelt leverandør og er der- for ikke i strid med direktivet. Ordregiver vil derfor fastholde glasfiber som materiale til minicontainere på grund af dets større holdbarhed og mulighed for reparationer.
3. Hvornår må man afvige fra de europæiske standarder?
Kravene til anvendelse af fælles regler på de tekniske områder fremgår af varekøbsdirektivets artikel 8 og følgende artikler. I henhold til artikel 8, stk. 3, c kan henvisningen til standarder fraviges, når det er uforene- ligt med udstyr, der allerede anvendes, eller ville medføre uforholds- mæssigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder.
Ordregiver er klar over, at der efterspørges størrelser (180/190 liter spand og de tre minicontainere), som ikke er defineret i standarderne. Årsagen er ønsket om kun at have de beholderstørrelser som ordregiver råder over i forvejen, da det giver maksimal fleksibilitet i driften, og da renovationstaksterne (som skal godkendes af Odense Byråd) er knyttet til beholderstørrelserne.
Det er efter ordregivers opfattelse således ikke i strid med direktivet at efterspørge andre størrelser end de i standarden angivne.
Ordregiver ønsker dog, at principperne fra standarderne også anvendes på disse beholderstørrelser, så der opnås størst mulig overensstemmel- se«.
Der blev afgivet følgende tilbud: 1. Joca A/S
Ad A. Affaldsbeholdere i plast:
Tilbud på levering af affaldsbeholdere i HDPE-plastic i størrelserne 140, 190 og 240 liter med to hjul. Tilbudet var ikke vedlagt dokumentation for, at de tilbudte beholdere opfylder normerne i DS/EN 840-serien. I et bilag til tilbudet var under overskriften »Produktredegørelse To-hjulede affaldsbe- holdere anført følgende«:
»Kvalitet
……
Beholderne opfylder DS/EN 840-1, som er den europæiske standard for to-hjulede affaldsbeholdere, og dette er sammen med volumenangivelen præget på gribekanten.«
Ad B. Minicontainere i glasfiber:
Tilbud på levering af minicontainere i glasfiber i størrelserne 400, 600 og 800 liter. Tilbudet var ikke vedlagt dokumentation for, at de tilbudte mini- containere opfylder normerne i DS/EN 840-serien. I et bilag til tilbudet var under overskriften »Produktredegørelse Minicontainere« anført følgende:
»Kvalitet
Containeren er fremstillet af håndoplagt glasfiber, og produceret i henhold til DS/EN 840-2 med følgende bemærkninger:
DS/EN 840-2, pkt. 4: I.h.t. defnition i pkt. 3.5 er det nominelle vo-
lumen 400 liter, 600 liter og 800 liter.
DS/EN 840-2, pkt. 5: I.h.t. definition i pkt. 5.2 er containerens gri-
bekant fremstillet i galvaniseret stål og påsat containeren med popnitter. Opfylder kravene til gribekant, Form B.
DS/EN 840-2, pkt. 5,8: Containeren er ikke forsynet med afløbsstuds
i bunden, men kan udføres efter ønske.«
2. BN Produkter Danmark A/S
Ad A. Affaldsbeholdere i plast:
Tilbud på levering af affaldsbeholdere i plast i størrelserne 140, 180 og 240 liter med to hjul. Tilbudet var ikke vedlagt dokumentation for, at de tilbudte beholdere opfylder normerne i DS/EN 840-serien.
Ad B. Minicontainere i glasfiber:
Tilbud på levering af minicontainere i glasfiber i størrelserne 400, 600 og 800 liter. Tilbudet var ikke vedlagt dokumentation for, at de tilbudte contai- nere opfylder normerne i DS/EN 840-serien.
3. Norba A/S
Ad A. Affaldsbeholdere i plast:
Tilbud på levering af affaldsbeholdere i plast i størrelserne 130/140, 180/190 og 210/240 liter med to hjul. Tilbudet var vedlagt certifikater fra Süddeutsches Kunststoff-Zentrum, hvoraf fremgår, at beholderne på 140 og 240 liter opfylder normerne i DS/EN 840-1, 5 og 6.
Ad B. Minicontainere i glasfiber: Intet tilbud afgivet.
4. Humus ApS
Ad A. Affaldsbeholdere i plast:
Tilbud på levering af affaldsbeholdere i plast i størrelserne 140, 180 og 240 liter med to hjul. Tilbudet var vedlagt et certifikat fra Laboratoire National d’Essais, hvoraf fremgår, at de tilbudte beholdere opfylder normerne i DS/EN 840-1, 5 og 6.
Ad B. Minicontainere i glasfiber:
a. Tilbud på levering af minicontainere i glasfiber i størrelserne 400, 600 og 800 liter med fire hjul. Minicontainerne er produceret af BN Pro- dukter Danmark A/S. Der blev i tilbudet taget forbehold for, at mini- containerne lever op til standarderne i DS/EN 840-serien, idet det sam- tidigt blev anført, at en gennemført slagtest havde vist, at minicontai- nerne ikke lever op til kravene i DS/EN 840-5.
b. Tilbud på levering af minicontainere i glasfiberforstærket polyester i
størrelserne 400, 600 og 800 liter med fire hjul. Minicontainerne er produceret af Scan-Plast Produktion A/S. Det blev i tilbudet oplyst, at minicontainerne ikke lever op til standarderne i DS/EN 840-serien.
c. Tilbud på levering af minicontainere af UV-stabiliseret sprøjtestøbt HDPE-plast i størrelserne 500, 660 og 770 liter med fire hjul. Mini- containerne er produceret af Plastic Omnium. I tilbudet var det oplyst, at minicontainerne er testede og lever op til standarderne i DS/EN 840-serien. Der var vedlagt dokumentation herfor i form af certifikater fra Laboratoire National d’Essais for så vidt angår alle tre størrelser minicontainere.
Ved skrivelsen af 22. november 2002 gjorde indklagede klageren opmærk- som på, at der i klagerens tilbud manglede dokumentation for, at de tilbudte minicontainere opfylder standarderne DS/EN 840-2, 840-5 og 840-6, og at indklagede imødeså klagerens fremsendelse af dokumentation herfor. Ved skrivelsen af 4. december 2002 skrev indklagede under overskriften »ORS betingelser for videre deltagelse i udbud« således til klageren:
»Som opfølgning på vores telefonsamtale dags dato bekræftes hermed følgende betingelser for fortsat at være med som tilbudsgiver i Odense Renovationsselskab A/S’ udbud om spande og minicontainere:
- testcertifikat/overensstemmelseserklæring på 600 l minicontainere i henhold til DS/EN-serien skal være os i hænde senest onsdag den
18. december 2002 kl. 15.00.
- testcertifikater/overensstemmelseserklæringer på 400 l og 800 l mi- nicontainere i henhold til DS/EN-serien skal følge snarest muligt derefter«.
I skrivelse af 6. december 2002 fra indklagede til Joca A/S er under over- skriften »Opfølgning på udbud på spande og minicontainere - Odense« an- ført følgende:
»Endnu en opfølgning på det tilbudsmateriale, som Joca A/S har sendt:
Vi vil gerne have tilsendt en kopi af de testcertifikater/overensstemmel- seserklæringer, der vedrører både de tre størrelser spande og de tre stør- relser minicontainere, således at det er fuldt dokumenteret, at affaldsbe- holderne er blevet testet og har bestået afprøvningerne i henhold til EN/DS 840-1, 840-2, 840-5 og 840-6«.
Ved skrivelse af 9. december 2002 til indklagede fremsendte Joca A/S certi- fikater fra Süddeutsches Kunststoff-Zentrum, hvoraf fremgår, at Joca A/S’ affaldsbeholdere på 140 og 240 liter lever op til normerne i DS/EN 840-1, 5 og 6. Joca A/S oplyste endvidere i skrivelsen, at sprøjtestøbeværktøjet til affaldsbeholderne på 190 liter var i produktion, hvorfor et certifikat for så vidt angår disse beholdere først kunne foreligge senere. Joca A/S anførte endvidere i skrivelsen vedrørende minicontainerne bl.a. følgende:
»I henhold til Odense Renovationsselskabs udbudsbetingelser er der til- budt minicontainere på 400 L, 600 L og 800 L udført i glasfiber.
DS/EN 840-2/-5/-6 er baseret på sprøjtestøbte containere af plast (HDPE) samt beholdere i stål, og minicontainere af glasfiber kan ikke certificeres i henhold til DS/EN 840-2/-5/-6.
Som anført i udbudsbetingelsernes punkt 3.1 skal containerstørrelser, som ikke er beskrevet i DS/EN standarden stadig følge samme retnings- linier som angivet i standarden.
Som anført i tilbudet er minicontainere af glasfiber i henhold til DS/EN 840-2 med anførte bemærkninger.
Hos producenten er der foretaget en del egenkontrol af de forhold, som er beskrevet i DS/EN 840-5, og dette er anført med »E« (Egenkontrol) på vedlagte skema.
Vi er naturligvis indstillet på, at et uvildigt organ tester en minicontainer af glasfiber i henhold til EN/DS 840-5 på de punkter, hvor standarden foreskriver relevante tests for denne type af containere.
……
Med hensyn til DS/EN 840-6 anses denne for overholdt med minicon- tainere af glasfiber, idet dog bemærkes, at træk- og skubkraften ikke er målt med de aktuelle hjul foreskrevet af Odense Renovationsselskab. Da hjulene er af en højere kvalitet end standardhjul anses dette punkt stadig at kunne overholdes«.
I en skrivelse af 17. december 2002 til indklagede fremsendte klageren en rapport fra Teknologisk Institut, hvoraf fremgår, at de minicontainere i glas- fiber, som klageren har tilbudt, med enkelte modifikationer opfylder stan- darderne DS/EN 840-5, som vedrører minicontainere i plast.
Indklagede besluttede den 21. eller 22. december 2002 at indgå kontrakter med Joca A/S vedrørende levering af henholdsvis affaldsbeholdere i plast
(A) og minicontainere i glasfiber (B) og informerede i den forbindelse tele- fonisk tilbudsgiverne derom. Indklagede har evalueret de modtagne tilbud og tildelt disse point i forhold til de fastsatte underkriterier til tildelingskri- teriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« i en detaljeret intern rapport af 2. januar 2003, der er en sammenskrivning af de notater, der blev an- vendt ved indklagedes beslutning af 21. eller 22. december 2002 om at ind- gå kontrakter med Joca A/S. I skrivelse af 3. januar 2003, hvorved indkla- gede skriftligt meddelte klageren, at indklagede havde besluttet at indgå kontrakt med Joca A/S, hedder det:
»Vi endte med at vælge spande og minicontainere fra Joca A/S, idet dette firmas tilbud fremstod som det samlet set økonomisk mest fordel- agtige for os.
…… Spande
Priserne (inkl. 250 mm hjul) var rigtigt gode – faktisk nogle af de lave- ste vi fik – men da vægtningen af prisen ligger på 45%, var de andre faktorer udslagsgivende. I brugertesten blev [de af klageren tilbudte spande] vurderet dårligere end Xxxx’x, men ikke meget. Med hensyn til garantier manglede en produktgaranti, hvilket trækker fra i garantipoin- tene. På miljøsiden har vi givet maksimumpoints for den konkrete gen- vinding af spandene, men ingen point for tilbagetagningsprisen, da den var meget høj.
Minicontainere
Som ved spandene var tilbudsprisen på Deres minicontainere rigtig god. Desværre blev pointene knap så gode i brugertesten. På garantisiden har vi givet maksimumpoints for garanti på levetid samt produkt- og mate- rialegaranti. Miljøaspektet er blevet tildelt maksimumpoints for den konkrete genvinding af de kasserede glasfibercontainere, mens der ikke kan gives point for en høj tilbagetagningspris.
Med hensyn til afprøvning af minicontainere bemærkes det, at ingen af tilbudsgiverne kunne fremvise beståede testresultater fra et uafhængigt prøveinstitut. Det blev derfor besluttet at foretage en vurdering af de fremsendte tilbud uden hensyntagen hertil, ligesom det blev besluttet, at kravet om bestået afprøvning skal opfyldes af den valgte leverandør, in- den leverancen påbegyndes. Vi mener derved at have overholdt kravet om ligestilling mellem de prækvalificerede.«
Ved brev af 17. marts 2003 til indklagede fremsendte Joca A/S et certifikat fra TÜV Product Service GmbH, hvoraf fremgår, at en af Joca A/S’ mini- containere i glasfiber på 660 liter er afprøvet i henhold til standarderne i DS/EN 840-2, 5 og 6, og at minicontainerne opfylder disse standarder, idet
dimensionerne dog på en række punkter var afvigende i forhold til DS/EN 840-2. Endvidere kunne der ikke i Tyskland udføres rystetest i forhold til DS/EN 840-5, ligesom der endelig var enkelte afvigelser i forhold til DS/EN 840-6. Indklagede betragtede dette som den endelige dokumentation for, at de minicontainere i glasfiber på 660 liter, som Joca A/S havde til- budt, levede op til standarderne i DS/EN 840-2, 5 og 6.
Joca A/S har ikke i øvrigt til indklagede indsendt dokumentation for, at Joca A/S’ minicontainere i glasfiber er afprøvet i henhold til normerne i DS/EN 840-2, 5 og 6. Konsulent Xxx Xxxxxxxx, der er ansat hos indklagede, har forklaret, at Joca A/S alene indsendte dokumentation for minicontainere i glasfiber på 660 liter, da indklagede ved en brugertest havde konstateret, at minicontainere på 400 liter var for ustabile, og at minicontainere på 800 liter blev for tunge ved indsamling at papiraffald. Indklagede havde som følge heraf omkring 1. december 2002 besluttet, at alene tilbudene vedrø- rende minicontainere på 600 liter skulle tages i betragtning. Indklagede hav- de derfor anmodet Joca A/S om alene at indsende den efterfølgende doku- mentation for minicontainere i glasfiber i denne størrelse. Humus ApS blev ikke anmodet om efterfølgende at indsende dokumentation for opfyldelse af standarderne i DS/EN 840-serien, idet deres tilbud vedrørende affaldsbe- holdere i plast blev afvist, og idet de minicontainere i glasfiber, som denne tilbudsgiver havde tilbudt, og som var de minicontainere, som klageren pro- ducerer, var for dyre.
I skrivelse af 1. maj 2003 fra klagerens advokat til indklagede ved indkla- gedes juridiske rådgiver, IMM Merkantile og Juridiske Rådgivere, hedder det bl.a.:
»Under henvisning til behageligt møde i Odense og det på mødet aftal- te, beder jeg venligst om at modtage nærmere redegørelse for pointbe- regningen vedr. tilbud på spande og minicontainere«.
Indklagede fremsendte ved skrivelsen af 26. maj 2003 til klageren »Notat om tildeling af ordre vedrørende affaldsbeholdere til Odense Kommune« udarbejdet af indklagedes juridiske rådgiver. I notatet hedder det bl.a.:
»Som det fremgår af afslagsbrevet, er BN’s tilbud vedrørende 190 L affaldsbeholdere vurderet ligeværdigt med det vindende tilbud for så vidt angår pris og garanti.
Med hensyn til genanvendelse af materialer er BN’s tilbud vurderet ringere end det vindende tilbud. Årsagen hertil er alene, at prisen for recycling af skrottede beholdere er væsentligt højere end det vindende tilbud pris herfor.
Vedrørende ergonomi og bugervenlighed bemærkes det, at samtlige beholdere er afprøvet af et panel bestående af tre renovationsarbejdere og en administrativ medarbejder fra Odense Renovationsselskab A/S som repræsentanter for medarbejdere og brugere.
Ved afprøvningen af beholdere fra tilbudsgiverne blev det konstateret, at BN’s beholdere ikke er så nem at rengøre som beholderen fra det vindende tilbud. Hertil kommer, at låget på BN’s beholder ikke blev vurderet så stabilt og dermed så brugervenligt som det beholderen fra det vindende tilbud. Endeligt blev det vurderet, at den lave frihøjde under BN’s beholder på grund af forsænkningen af bunden blev vurderet som dårligere end det vindende tilbud i forbindelse med brug i løs sne. På denne baggrund blev BN’s beholdere tildelt lavere værdi end det vindende tilbud beholder.
Da BN’s beholder på grund af det anførte fik tildelt en lavere karakter end det vindende tilbud på de to nævnte område, er det Odense Renovation A/S’s opfattelse, at det var korret at foretage det valg, der medførte, at ordren gik til anden side«.
Notatet indeholder intet om spørgsmålet om opfyldelsen af normerne i DS/EN 820-2, 5 og 6.
Direktør Xxxx Xxxxxxx, der er direktør hos klageren, har forklaret, at klage- ren siden 1986 har leveret bl.a. minicontainere til indklagede. Han kontak- tede allerede omkring 1. november 2002 telefonisk konsulent Xxx Xxxxxxxx hos indklagede og oplyste, at der ikke under DS/EN 840-serien var lavet tests på minicontainere i glasfiber. Konsulent Xxx Xxxxxxxx oplyste i den forbindelse, at de andre tilbudsgivere ikke havde problemer med at frem- skaffe denne form for dokumentation, hvorfor klageren også skulle opfylde udbudsbetingelsernes krav herom. Klageren valgte at lade sine minicontai- nere teste ved Teknologisk Institut med henblik på at opnå en så fyldestgø- rende dokumentation som mulig.
Konsulent Xxx Xxxxxxxx har forklaret, at de størrelser af affaldsbeholdere og minicontainere, der blev anmodet om tilbud på, blev valgt, fordi de harmo- nerede bedst med indklagedes eksisterende udstyr. Han havde ikke inden
udbudet blev iværksat undersøgt, om de produkter, indklagede efterspurgte under udbudet, kunne testes efter DS/EN 840-serien, og han blev først på et sent tidspunkt i forløbet opmærksom på, at der kunne være et problem med dokumentationen for minicontainere i glasfiber. Det kan imidlertid ikke siges med sikkerhed, at DS/EN 840-serien alene vedrører minicontainere i plast. Hos indklagede var man derimod fra start af opmærksom på, at der var valgt afvigende størrelse i forhold til DS/EN 840-serien, hvilket var baggrunden for, at man indsatte en bemærkning om afvigende størrelser i udbudsbetingelsernes punkt 3.1.
Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx, der er ansat hos indklagede, har forklaret, at indklagede på intet tidspunkt overvejede at annullere udbudet som følge af, at certifikaterne i DS/EN 840-serien ikke vedrørte minicontainere i glasfi- ber, idet over 60.000 borger i Odense ved en rundskrivelse allerede var ble- vet orienteret om den nye containerordning, herunder om tidsplanen for denne ordnings ikrafttræden. Denne tidsplan ville ikke kunne overholdes, såfremt udbudet skulle annulleres med henblik på at gennemføre et ny ud- bud.
Parternes anbringender
Ad påstand 1
Klageren har gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med Indkøbs- direktivet og det EU-udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved i udbuds- betingelserne vedrørende minicontainere i glasfiber at stille krav om, at til- budene skal vedlægges certifikater til dokumentation for, at de tilbudte mi- nicontainere opfylder standarderne i DS/EN-serien, uagtet at der ikke under denne serie er gennemført tests på minicontainere i glasfiber.
Indklagede har gjort gældende, at standarderne i »DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere; Del 2: Beholdere med 4 hjul og fladt låg med kapacitet fra 550-1200 liter til tap- og/eller kamløfteanordning« vedrører dimension og design, men ikke materialevalg. Endvidere er for så vidt angår materia- levalg af DS/EN-standarderne alene »DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholde- re; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« relevant, idet den stiller
krav til produktets styrke. DS/EN 840-5 definerer imidlertid ikke materiale- valg, og i DS/EN 840-5 omtales alene i få tilfælde, at produktet skal være udført i plast og stål. DS/EN 840-5 kan derfor også anvendes på produkter i glasfiber. Der kan således alene være opstået uklarhed under udbudet som følge af, at indklagede for én størrelse affaldsbeholder i plast og alle tre størrelser minicontainere i glasfiber krævede levering i en anden størrelse end de størrelser, der var testet efter standarderne i DS/EN-940-serien. Denne uklarhed har indklagede imidlertid imødegået ved i licitationsbetin- gelsernes punkt 3.1 at fastsætte følgende: »De beholdere og containerstør- relser, som ikke er beskrevet i DS/EN standarden skal stadig følge samme retningslinier som angivet i standarden for øvrige beholderstørrelser«.
Ad påstand 2
Klageren har gjort gældende, at det i udbudsbetingelserne var fastsat, at tilbudene vedrørende minicontainere i glasfiber skulle være vedlagt dokumentation for, at de tilbudte minicontainer lever op til standarderne i DS/EN-serien, at Joca A/S ikke ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud havde indleveret en sådan dokumentation til indklagede, at tilbudet fra Joca A/S vedrørende minicontainere i glasfiber således ikke opfyldte licitationsbetingelserne, og at indklagede derfor havde pligt til at afvise dette tilbud.
Indklagede har gjort gældende, at ingen af tilbudsgiverne vedrørende minicontainere i glasfiber ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud havde fremlagt dokumentation for, at de tilbudte produkter opfylder stan- darderne i DS/EN-serien, at såvel Joca A/S som klageren i begyndelsen af december 2002 blev anmodet om i forlængelse af afgivelsen af tilbud at indsende dokumentation herfor, at tilbudsgiveren Humus ApS ikke blev anmodet herom, idet det allerede efter en foreløbig vurdering af tilbudene var åbenlyst, at indklagede ikke ville beslutte at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver, at alle tilbudsgivere derfor blev behandlet lige i forhold til indklagedes krav om dokumentation efter DS/EN-serien, idet der alene teo- retisk kan tales om forskelsbehandling i forhold til de prækvalificerede virksomheder, der måtte have undladt at afgive tilbud som følge af, at der blev stillet krav om dokumentation efter DS/EN-serien, og at påstanden af denne årsag ikke skal tages til følge.
Ad påstand 3
Klageren har gjort gældende, at klageren af indklagede følte sig presset til at bruge tid og penge på - forinden indklagedes beslutning om, med hvem der skulle indgås kontrakt, blev truffet - at indhente certifikater vedrørende afprøvelse af de minicontainere, som klageren havde tilbudt, i forhold til standarderne i DS/EN-serien, og at det efterfølgende viste sig at være uden betydning for indklagedes vurdering af, med hvem der skulle indgås kontrakt, om sådanne certifikater var indleveret. Indklagede har derfor handlet i strid med det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip.
Indklagede har gjort gældende, at såvel Joca A/S som klageren i begyndel- sen af december 2002 blev anmodet om i forlængelse af afgivelsen af tilbud at indsende dokumentation for, at de tilbudte minicontainere i glasfiber op- fylder standarderne i DS/EN-serien, at tilbudsgiveren Humus ApS ikke blev anmodet herom, idet det allerede efter en foreløbig vurdering af tilbudene var åbenlyst, at indklagede ikke ville beslutte at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver, og at indklagede således ikke har handlet i strid med det EU- udbudsretlige ligebehandlingsprincip.
Ad påstand 4
Klageren har gjort gældende, at indklagede ikke har opfyldt sin forpligtelse efter Indkøbsdirektivets artikel 7, stk. 1, til efter klagerens anmodning at give klageren oplysninger om egenskaberne og de relative fordele ved tilbudet vedrørende minicontainere i glasfiber fra Joca A/S.
Indklagede har i første række gjort gældende, at indklagede efter Indkøbsdirektivets artikel 7, stk. 1, alene har pligt til at give klageren oplysninger om egenskaberne og de relative fordele ved det vindende tilbud fra Joca A/S, såfremt klageren anmoder herom, at klageren alene ved skrivelsen af 1. maj 2004 har anmodet om at »modtage nærmere redegørel- se for pointberegningen vedr. tilbud på spande og minicontainere«, og at indklagede således ikke efter Indkøbsdirektivets artikel 7, stk. 1, har haft pligt til at give klageren oplysninger om egenskaberne og de relative fordele ved tilbudet fra Joca A/S. Indklagede har i anden række gjort gældende, at indklagede ved skrivelse af 26. maj 2003 til klageren, vedlagt »Notat om tildeling af ordre vedrørende affaldsbeholdere til Odense Kommune«, har
givet klageren alle de oplysninger, som efter Indkøbsdirektivets artikel 7, stk. 1, skulle gives efter anmodning fra klageren.
Ad spørgsmål 5
Indklagede har gjort gældende, at det anførte ad påstand 2 vedrørende minicontainere i glasfiber på tilsvarende vis gør sig gældende vedrørende affaldsbeholdere i plast, og at påstanden af denne årsag ikke skal tages til følge.
Ad spørgsmål 6
Indklagede har henvist til det anførte ad påstand 5. Ad spørgsmål 7
Indklagede har henvist til det anførte ad påstand 2.
Klagenævnet udtaler:
Ad påstand 1
Indklagede har i udbudsbetingelserne stillet krav om, at de tilbudte produkter skulle opfylde nogle gængse standarder for minicontainere med fire hjul, nemlig »DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere; Del 2: Beholdere med 4 hjul og fladt låg med kapacitet fra 550-1200 liter til tap- og/eller kamløfteanordning«, »DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøv- ningsmetoder og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile affaldsbehol- dere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«. Imidlertid har ingen af de tre tilbudsgivere, der afgav tilbud på levering af minicontainere i glasfiber med fire hjul, efter det oplyste kunnet opfylde disse standarder, idet disse standarder ikke vedrører minicontanere i glasfiber, men derimod vedrører minicontainere i plast. Klagenævnet lægger på denne baggrund til grund, at de krav til produkterne i forhold til standarderne i »DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere« Del 2, Del 5 og Del 6 ikke kunne opfyldes for så vidt angår minicontainere i glasfiber. Indklagede havde ikke forud for udbudet undersøgt, om de omhandlede standarder – eventuelt delvis – kunne opfyldes for så vidt angår minicontainere i glasfiber. Indklagede har derved handlet i strid med Indkøbsdirektivet og gennemsigtighedsprincippet og har
herved påført klageren og Joca A/S som tilbudsgivere omkostninger og besvær, idet disse tilbudsgivere efter afgivelsen af deres tilbud blev pålagt at indhente yderligere oplysninger med henblik på at tilbudene efterfølgende i tillempet form kunne opfylde udbudsbetingelserne. Påstanden tages på denne baggrund til følge.
Ad påstand 2 og spørgsmål 7
Efter at indklagede blev opmærksom på tilbudsgivernes problemerne med at fremskaffe den krævede dokumentation for, at minicontainerne i glasfiber opfylder standarderne i DS/EN-serien, besluttede indklagede efter modtagelsen af tilbudene over for alle tilbudsgivere at ændre kravene ved- rørende minicontainere i glasfiber. Indklagede har herved under hensynta- gen til ligebehandlingsprincippet forsøgt at tilpasse udbudsbetingelserne til de faktiske forhold, og Klagenævnet finder derfor ikke, at indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip som anført i påstand 2 og spørgsmål 7.
Ad påstand 3
Under hensyn til, at indklagede ved skrivelse af 4. december 2002 anmodede klageren og ved skrivelse af 6. december 2002 anmodede Joca A/S om at indhente og indsende testcertifikater/overensstemmelseserklærin- ger i henhold til DS/EN 840-serien vedrørende »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul«, til indklagede, og til, at indklagede undlod at anmode den tredje tilbudsgiver, Humus ApS, herom, alene fordi det efter den foreløbige evaluering af tilbudene lå klart, at indklagede ikke ville beslutte at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver, har indklagede ikke handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU- udbudsretlige ligebehandlingsprincip. Påstanden tages således ikke til følge.
Ad påstand 4
Skrivelsen af 1. maj 2003 til indklagedes juridiske rådgiver, hvorved der blev anmodet om »at modtage nærmere redegørelse for pointberegningen vedr. tilbud på spande og minicontainere«, er ikke udformet så klart og præcist, at indklagede derved fik pligt til efter Indkøbsdirektivets artikel 7, stk. 1, at give klageren oplysninger om egenskaberne og de relative fordele ved tilbudet fra Joca A/S. Klagenævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at indklagede ved skrivelsen af 26. maj 2003 med bilag til
klageren har givet de oplysninger, som er omfattet af pligten efter Indkøbsdirektivets artikel 7, stk. 1, såfremt klageren konkret havde været forpligtet efter artikel 7, stk. 1. Påstanden tages på denne baggrund ikke til følge.
Ad spørgsmål 5 og 6
Indklagede havde i udbudsbetingelsernes punkt 3.1 opstillet et krav om, at tilbudene vedrørende »beholdere i plast i størrelser mellem 130/140 liter, 180/190 liter og 210/240 liter med to hjul« skulle være vedlagt DS/EN do- kumenter og figurer (skitser) vedrørende »DS/EN 840-1 Mobile affaldsbe- holdere; Del 1: Beholdere med 2 hjul med kapacitet fra 80-390 liter til kam- løfteanordning«, »DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøv- ningsmetoder og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile affaldsbehol- dere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«. Tilbudet fra henholdsvis Joca A/S og klageren vedrørende affaldsbeholdere i plast var ikke ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud vedlagt sådanne dokumenter og figurer, og disse tilbud opfyldte derfor ikke udbudsbetingelserne. Efter beskaffenheden af denne mangel ved tilbudene var indklagede herefter forpligtet til at und- lade at tage disse tilbud i betragtning.
Herefter bestemmes:
Påstand 1
Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU- udbudsretlige gennemsigtighedsprincip ved i udbudsbetingelserne vedrø- rende indkøb af »minicontainere i glasfiber i størrelserne 400 liter, 600 liter og 800 liter med 4 hjul« at stille krav om, at tilbudene skulle være vedlagt DS/EN dokumenter og figurer (skitser) vedrørende »DS/EN 840-2 Mobile affaldsbeholdere; Del 2: Beholdere med 4 hjul og fladt låg med kapacitet fra 550-1200 liter til tap- og/eller kamløfteanordning«, »DS/EN 840-5 Mo- bile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« og
»DS/EN 840-6 Mobile affaldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundheds- krav«, uagtet der ikke inden for DS/EN systemet er lavet afprøvninger af minicontainere i glasfiber.
Spørgsmål 5
Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU- udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at afvise tilbudet fra Joca A/S vedrørende »beholdere i plast i størrelser mellem 130/140 liter, 180/190 liter og 210/240 liter med to hjul«, uagtet dette tilbud ikke som foreskrevet i udbudsbetingelserne var vedlagt DS/EN dokumenter og figu- rer (skitser) vedrørende »DS/EN 840-1 Mobile affaldsbeholdere; Del 1: Beholdere med 2 hjul med kapacitet fra 80-390 liter til kamløfteanordning«,
»DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« og »DS/EN 840-6 Mobile affaldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundhedskrav«.
Spørgsmål 6
Indklagede har handlet i strid med Indkøbsdirektivet og det EU- udbudsretlige ligebehandlingsprincip ved ikke at afvise tilbudet fra klageren vedrørende »beholdere i plast i størrelser mellem 130/140 liter, 180/190 liter og 210/240 liter med to hjul«, uagtet dette tilbud ikke som foreskrevet i udbudsbetingelserne var vedlagt DS/EN dokumenter og figurer (skitser) vedrørende »DS/EN 840-1 Mobile affaldsbeholdere; Del 1: Beholdere med 2 hjul med kapacitet fra 80-390 liter til kamløfteanordning«, »DS/EN 840-5 Mobile affaldsbeholdere; Del 5: Prøvningsmetoder og krav til ydeevne« og
»DS/EN 840-6 Mobile affaldsbeholdere; Del 6: Sikkerheds- og sundheds- krav«.
Klagen tages ikke til følge vedrørende påstand 2, 3 og 4 og spørgsmål 7.
Indklagede, Odense Renovationsselskab A/S, skal i sagsomkostninger til klageren, BN Produkter Danmark A/S, betale 20.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagetales.
Xxxxxxx Xxxxxx
Genpartens rigtighed bekræftes.
Xxxx Xxxx kontorfuldmægtig