Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det foreliggende forslag har til formål at give udvidede rammer for at træffe beslutning om og indgå aftale om den økonomisk bedst mulige finansiering af anlæggelse af vandkraftværker omfattet af Inatsisartutlov om rammebetingelser for anlæg, finansiering og drift af vandkraftværker med tilhørende faciliteter til forsyning af Nuuk samt Qasigiannguit og Aasiaat (anlægsloven). Anlægsloven bemyndiger Naalakkersuisut til at optage lån inden for et samlet gældsmaksimum på 3,1 mia. kr. til finansiering af anlæggelse af vandkraftværkerne.
Med forslaget gøres det muligt:
• At dække finansieringsbehovet af anlægsprojekterne ved en finansiering af både lån fra den danske stat og eventuelt fra eksterne finansieringskilder på det kommercielle lånemarked.
• At Naalakkersuisut kan optage lån og genudlåne lånoptag til enten Nukissiorfiit eller til et selvstyreejet aktieselskab.
• At anlæg, finansiering og drift af vandkraftværker omfattet af anlægsloven kan overdrages til et helt eller delvis selvstyreejet aktieselskab.
• At forhandle og indgå aftale om statsligt genudlån til Nukissiorfiit eller et helt eller delvis selvstyreejet aktieselskab.
2. Hovedpunkter i forslaget
2.1.1. Gældende ret
Den gældende lov (anlægsloven) fastsætter i § 5, stk. 1 og 2, at Naalakkersuisut kan optage lån inden for et samlet gældsmaksimum på 3,1 mia. DKK og at Naalakkersuisut kan genudlåne lånoptaget efter stk. 1 til Nukissiorfiit til finansiering af anlægsprojekter omfattet af loven. Anlægsloven indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel til at genudlåne et lån optaget af landskassen til et selvstyreejet aktieselskab, idet bestemmelsen alene nævner Nukissiorfiit, der er organiseret som en nettostyret selvstyrevirksomhed. Nukissiorfiit har ikke en selvstændig adgang til at optage lån uden om landskassen til anlægsinvesteringer. Det følger heraf og videre af bestemmelsen, at der ikke er adgang til, at der kan ske et statsligt genudlån direkte til Nukissiorfiit efter reglerne i den danske statslånslov.
Bestemmelsen i § 6 i anlægsloven fastsætter at Naalakkersuisut kan indgå aftale med en eller flere private parter om anlæg, finansiering og drift. Denne bestemmelse hjemler muligheden for at indgå en BOT-aftale. En BOT-aftale indebærer, at Grønlands Selvstyre indgår en samlet aftale med eksterne investorer omkring finansiering, etablering og drift af vandkraftværkerne med tilhørende faciliteter samt overdragelse deraf til Grønlands Selvstyre efter et nærmere fastsat tidspunkt. Ved den indgåede aftale vil den eksterne investor påtage sig ansvaret for
EM2022/XX 2022-13960
samt bære en væsentlig andel af de tilhørende risici forbundet med etablering og drift af vandkraftværkerne over en nærmere fastsat periode, men samtidig vil investor indregne en fortjeneste ved at påtage sig risikoen for budgetoverskridelser og drift.
2.1.2. Forslaget
Med lovforslaget gives Naalakkersuisut en udvidet bemyndigelse til at forhandle en finansiering med den danske stat om tilvejebringelse af et grundlag, der kan gøre det muligt for den danske stat at yde et genudlån til Nukissiorfiit eller et selvstyreejet selskab til finansiering af anlægsinvesteringer mv. Et statsligt genudlån vil med en høj grad af sikkerhed kunne ske med en lavere rentesats end lån på det kommercielle lånemarked.
Naalakkersuisut har rettet henvendelse til det danske Finansministerium med henblik på drøftelser om et statsligt låneoptag. Den 14. marts 2022 blev der indgået en hensigtserklæring, hvorved den danske regering og Naalakkersuisut er enige om i fællesskab i regi af det danske Finansministerium og Finansdepartementet at afdække, om – og i givet fald, hvordan – man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansiering af de konkrete grønlandske vandkraftprojekter.
Den danske stat kan yde genudlån – det vil sige lån, der optages af den danske finansminister, og som derefter genudlånes til andre statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. – med hjemmel i lov nr. 1079 af 22. december 1993 om bemyndigelse til optagelse af statslån med senere ændringer (statslånsloven) og med hjemmel i særlovgivningen vedrørende de enkelte statsinstitutioner og statslige selskaber m.v.
Ydelse af et statsligt genudlån til statslige selskaber m.v., forudsætter, at der er indgået en aftale herom, der har fastlagt vilkårene herfor. Finansieringsaftalen fastsættes på grundlag af investerings- og finansieringsplaner, som udarbejdes af låntager og som efterfølgende godkendes af den danske stat. Nukissiorfiit eller et selvstyreejet selskab optager herefter lån efter retningslinjerne i den godkendte plan.
Finansieringsplanen omfatter det samlede finansieringsbehov omfattet af anlægsloven.
Det forudsættes, at der i forbindelse med en årlig godkendelse af investerings- og finansieringsplanen tages stilling til, i hvilket omfang lån skal søges optaget som statslån samt tilbagebetalingsprofilen herfor. Som led heri fastsættes en ramme for virksomhedens optagelse af statslån. Det er en forudsætning for ydelsen af statslån, at de løbende forrentes og afdrages. Renten på lånene vil blandt andet afspejle løbetiden og afdragsprofilen, idet lånene ikke må ydes på bedre vilkår end dem, staten selv kan opnå som låntager.
For at kunne forhandle og indgå en aftale om et statsligt genudlån til Nukissiorfiit eller et selvstyreejet selskab til finansiering af anlægsopgaverne omfattet af anlægsloven vil der være behov for at forhandle vilkår og betingelser til opfyldelse af statslånslovens krav til ydelse af genudlån. Med forslaget indsættes en hjemmel til, at Naalakkersuisut til det formål
bemyndiges til at træffe beslutninger om tilpasning af anlægsprojektets organisering og de juridiske rammer, herunder om der skal ske en overdragelse af opgaverne omfattet af anlægsloven og udgifterne forbundet dermed til et helt eller delvis selvstyreejet aktieselskab.
For både den danske stat og en anden ekstern långiver er der en række forhold, som vil blive tillagt vægt for forhandling og fastsættelse af lånebetingelserne ved finansiering af anlægsopgaverne omfattet af anlægsloven. Det har således blandt andet betydning for investors vurdering, hvorvidt vandkraftaktiviteterne kan adskilles fra Nukissiorfiit´s øvrige aktiviteter, om der kan stilles aktiver til sikkerhed for lån, juridiske rammer for et selvstyreejet aktieselskab og selskabets kapitalisering. Videre kan det være af betydning for långivere at den samlede finansiering tilvejebringes både som statslån og fra andre finansieringskilder.
Med forslaget gives Naalakkersuisut en bemyndigelse til at adresse og forhandle en løsning på en række grundlæggende forudsætninger, herunder de ovenfor nævnte, for at kunne optage lån på gunstigste mulige vilkår.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget ændrer ikke de grundlæggende økonomiske beregninger bag anlægsloven og forslaget indebærer alene en udvidet ramme for forhandling og indgåelse af aftaler om finansiering af anlægsopgaverne på de vilkår, som gælder for statslige genudlån og lån fra andre finansieringskilder. Forslaget medfører derfor hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget indebærer ingen konsekvenser for erhvervslivet.
5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed
Forslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet, naturen eller folkesundheden.
6. Konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.
7. Andre væsentlige konsekvenser
Forslaget har ingen andre væsentlige konsekvenser.
8. Høring af myndigheder og organisationer m.v.
Forslaget har i perioden fra 6. juni 2022 til 3. august 2022 været sendt i høring.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at genudlåne et lån optaget af landskassen til Nukissiorfiit eller et selvstyreejet aktieselskab til finansiering af anlægsprojekter og udgifter omfattet af anlægsloven. Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i anlægsloven
§ 5 med den ændring i § 5 stk. 2, at Naalakkersuisut kan foretage genudlån til et selvstyreejet aktieselskab.
Xxxxxxxxxxx’x optagelse af lån skal ske inden for rammerne af § 6 i budgetloven. Det er vurderingen, at lån til et selvstyreejet aktieselskab som led i en samlet finansiering af anlægsprojekterne omfattet af anlægsloven vil overholde betingelserne i § 6 i budgetloven, som der er nærmere redegjort for i bemærkningerne til den gældende inatsisartutlov.
Til nr. 2.
Den gældende bestemmelse i § 6 ophæves. Bestemmelsen i den gældende § 6 bemyndiger Naalakkersuisut til at indgå en BOT-aftale med en eller flere private parter om anlæg, finansiering og drift af anlæggene omfattet af anlægsloven. Indgåelse af en BOT-aftale vurderes både at være finansieringsmæssigt mindre fordelagtig og iværksættelse af et BOT- udbud vil betyde en risiko for udskydelse af anlæggelse af vandkraftværkerne Af de grunde forslås den gældende bestemmelse ophævet.
(Til § 6 stk. 1)
Den forslåede bestemmelse giver Naalakkersuisut en bemyndigelse til at bestemme, at opgaverne omfattet af §§ 2-4, og udgifterne forbundet dermed, overdrages helt eller delvis til et selvstyreejet aktieselskab. Bemyndigelsen vil finde anvendelse i forbindelse med forhandling af lånevilkår med staten om et genudlån eller forhandlinger med andre långivere. Naalakkersuisut udøver funktionen som generalforsamling i selvstyreejede aktieselskaber og Naalakkersuisut vil som led i denne funktion kunne træffe beslutninger om selskabets organisatoriske forhold, herunder fastsættelse af vedtægter, ledelse m.v. som er nødvendige for dels opfyldelse af anlægslovens formål og som kan imødekomme de krav og betingelser for optagelse af lån til finansiering af anlægsprojekterne omfattet af loven.
(Til § 6 stk.2)
Det foreslås, at Naalakkersuisut bemyndiges til at tegne at tegne aktiekapital eller forhøje aktiekapitalen i selvstyreejet aktieselskab, der overdrages opgaverne efter anlægsloven med anlæg, finansiering og drift af de vandkraftanlæg, der er omfattet af anlægsloven.
Kapitalindskud kan ske ved apportindskud af bestående vandkraftaktiver og ved kontant indskud af aktiekapital og ansvarlig lånekapital. Fastsættelse af størrelse af selskabets kapitel
og sammensætning af denne vil være et forhold som vil være afgørende for betingelser for lånoptagning og det vil være et forhold, som vil være genstand for forhandling med långivere, hvad enten der er tale om statslige genudlån eller lån fra andre eksterne långivere.
(Til § 6 stk. 3)
Det foreslås, at Naalakkersuisut bemyndiges til at kunne stille garanti for lånoptagelsen i regi af et selvstyreejet aktieselskab. Grønlands Selvstyre har i mange år fastholdt et princip om ikke at stille garanti for optagelse af lån i sine selskaber. Dette for at sikre, at selskabernes bestyrelser holder fokus på at sikre en ansvarlig drift, herunder i henhold til aktieselskabsloven blandt andet at følge op på planer, budgetter og lignende, samt tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner,
overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici.
Selvstyrets garantistillelse for eksterne långivere for lån ydet til et selvstyreejet aktieselskab vil kunne være et element, der kan indgå i forhandlinger om vilkår og betingelser med långivere.
Anlæg af de pågældende vandkraftværker vil under alle omstændigheder være af fundamental national interesse, som Grønlands Selvstyre kan forventes at ville hæfte for, hvis økonomien i projekterne skrider.
Til § 2
Bestemmelsen angiver forslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. december 2022.
Bilag 1
Forslaget sammenholdt med gældende lov | |
Gældende formulering | Lovforslaget |
§ 1 I Inatsisartutlov nr. 22 af 1. december 2021 om rammebetingelser for anlæg, finansiering og drift af vandkraftværker med tilhørende faciliteter til forsyning af Nuuk samt Qasigi- annguit og Aasiaat foretages følgende ændringer: | |
§ 5, stk. 2: ”Naalakkersuisut kan genudlåne lånoptaget efter stk. 1 til Nukissiorfiit til finansiering af anlægsprojekter omfattet af loven.” | 1. § 5, stk. 2, affattes således: ” Naalakkersuisut kan genudlåne lånoptaget efter stk. 1 til Nukissiorfiit eller til et selvstyreejet selskab jf. § 6 til finansiering af anlægsprojekter omfattet af loven.” |
§ 6. Naalakkersuisut kan, såfremt det er anlægsmæssigt, finansieringsmæssigt og driftsmæssigt fordelagtigt, indgå aftale med en eller flere private parter om anlæg, finansiering og drift af anlæggene, og om overdragelse til Grønlands Selvstyre af vandkraftværkerne med tilhørende faciliteter efter et nærmere fastsat tidspunkt.” | 2. § 6 affattes således: ”Naalakkersuisut kan bestemme, at opgaverne omfattet af §§ 2-4, og udgifterne forbundet dermed, overdrages helt eller delvis til et selvstyreejet aktieselskab. Stk. 2. Efter gældende regler om bevillingsmæssig hjemmel kan Naalakkersuisut afgive bindende erklæring til eksterne långivere i et selskab oprettet efter stk. 1 om, at Grønlands Selvstyre vil indskyde aktiekapital og ansvarlig lånekapital.” |
§ 2 Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 1. december 2022. | |