BETINGET KØBSAFTALE
BETINGET KØBSAFTALE
Vedrørende ejendommen xxxx.xx. 9b, Xxxxxxx Xxxxxx, Saksild
Aarhus Kommune
[…]
Bilagsoversigt
Bilag 1: | Udbudsbetingelser af 28. februar 2022 |
Bilag 2: | Købers tilbud af […] |
Bilag 3: | Principaftale mellem Odder Kommune og Aarhus Kommune |
Bilag 4: | Mulighedsstudie udarbejdet af Xxxxxxxxxx |
Bilag 5: | Tingbogsattest vedr. xxxx.xx. 9b, Xxxxxxx Xxxxxx, Saksild af 11. januar 2022 |
Bilag 6: | Servitutredegørelse fra AAKJÆR Landinspektører af 20. januar 2022 |
Bilag 7: | Lokalplan 3002, Odder Kommune |
Bilag 8: | Nuværende og fremtidige sundhedsophold på Saksild Strand |
Bilag 9: | Samarbejdsaftale Xxxxxxx Xxxxxx |
Bilag 10: | Teknisk gennemgang, Xxxxxxx Xxxxxxxxx |
Bilag 11: | Xxxxxxx Xxxxxxxxx og planlægning i kystnærhedszonen |
Bilag 12: | Bygningstegninger |
Bilag 13: | Forbrug 2019-2021 |
Nærværende købsaftale er indgået mellem:
Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg Rådhuset
8000 Aarhus C
(”Sælger”)
og
[…] (”Køber”)
1. Indledning
1.1. Sælger har gennemført offentligt udbud af ejendommen i henhold til § 68 i lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 om kommunernes styrelse, og bekendtgørelse nr. 369 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt i overensstemmelse med de vilkår, der følger af udbudsmaterialet samt nærværende Købsaftale med tilhørende bilag.
1.2. Køber er på baggrund af sit tilbud af […], jf. bilag 2, valgt som den vindende tilbudsgiver, idet Køber har afgivet det højeste tilbud.
2. Ejendommen
2.1. Købsaftalen omfatter xxxx.xx. 9b, Saksild Strand, Saksild, beliggende Chr. Xxxxxxxxx Vej 1 med et grundareal på ca. 45.000 m2 (herefter ”Ejendommen”).
2.2. Ejendommen er beliggende i sommerhusområde.
2.3. Ejendommen overdrages, som den er og forefindes på Overtagelsesdagen, jf. punkt 8, og med alle de på Ejendommen beliggende bygninger, installationer og anlæg på og under terræn. Sælger er uden ethvert ansvar for bygningernes, installationernes og anlæggenes tilstand. Der henvises til vedlagte bilag 10, Teknisk gennemgang, Xxxxxxx Xxxxxxxxx.
2.4. Ejendommen overdrages fri for lejemål og andre brugsrettigheder.
3. Bebyggelse på Ejendommen
3.1. På Ejendommen ligger seks bygninger. Bygningerne er opført i hhv. 1906, 1965 og 1978. Bygningerne har et etageareal på i alt ca. 3.305 m2.
4. Plangrundlag
4.1. Ejendommen er omfattet af Odder kommuneplan 2017-29. Anvendelsen er fastsat til område til offentlige formål.
4.2. Det forudsættes, at der i forbindelse med realisering af Købers projekt skal gennemføres ny lokalplanlægning der muliggør anvendelse af Ejendommen til hotelformål.
4.3. Der henvises til bilag 3, Principaftale indgået mellem Odder Kommune og Aarhus Kommune, der i hovedtræk beskriver grundlaget for igangsætning af ny lokalplanlægning. Der henvises endvidere til bilag 4, mulighedsstudie fra Grandville.
4.4. Køber er forpligtet til at fremme tilvejebringelsen af ny lokalplanlægning mest muligt.
5. Servitutter
5.1. Køber er forpligtet til at respektere de servitutter, der er tinglyst på Ejendommen. Der henvises til tingbogsattest af 11. januar 2022 vedr. xxxx.xx. 9b, Xxxxxxx Xxxxxx, jf. bilag 5, servitutredegørelse udarbejdet af AAKJÆR Landinspektører af 20. januar 2022, jf. bilag 6.
5.2. Køber er forpligtet til at tåle, at der tinglyses andre servitutter med eller uden pant, der er nødvendige eller sædvanlige i forbindelse med udstykning af Ejendommen, Købers projekt og nedlæggelse af vej- og stiarealer, eller som i øvrigt lovligt kan kræves tinglyst af offentlige myndigheder og koncessionerede virksomheder (forsyningsselskaber), herunder
bestemmelser om offentlig passage og vejadgang over Ejendommen samt bestemmelser, der regulerer fællesanliggender med naboejendommene samt deklaration om købesumsregulering, jf. pkt. 10.
5.3. Servitutterne vil blive udarbejdet og tinglyst på Ejendommen ved enten Sælgers eller Odder Kommunes foranstaltning. Køber er om nødvendigt forpligtet til at medvirke ved tinglysning af sådanne servitutter efter, at Køber har fået skøde på Ejendommen.
5.4. Sælger oplyser, at der Sælger bekendt ikke er utinglyste forpligtelser på Ejendommen.
6. Jordbundsforhold mv.
6.1. Der er ikke udført geotekniske og miljøtekniske undersøgelser på Ejendommen, men der lavet en redegørelse baseret på diverse kort og nuværende kendskab til Ejendommen, der giver et overordnet billede af de geotekniske og miljøtekniske forhold, jf. bilag 10, Teknisk due diligence, Xxxxxxx Xxxxxxxxx.
6.2. Der er ikke foretaget arkæologiske forundersøgelser på Ejendommen.
6.3. Sælger er uden ethvert ansvar for jordforurening og for tilstanden af jordbunden, herunder arkæologi på Ejendommen i nogen henseende.
7. Byggemodning
7.1. Ejendommen overdrages med nuværende forsyningsinstallationer. Omkostninger til eventuel byggemodning af Ejendommen i forbindelse med Købers anvendelse er Sælger uvedkommende.
8. Overtagelsesdag
8.1. Køber overtager Ejendommen den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor betingelserne i
nærværende købsaftales punkt 13.1 og 13.2 er opfyldt (”Overtagelsesdagen”).
8.2. Fra Overtagelsesdagen henligger Ejendommen for Købers regning og risiko. Alle fremtidige forsikringsforhold efter overtagelsesdagen er Sælger uvedkommende.
8.3. Sælger foretager ingen vedligeholdelsesarbejder på Ejendommen frem til Overtagelsesdagen. Sælger er selvforsikret. Hvis bebyggelsen på Ejendommen er brændt eller på anden måde beskadiget inden Overtagelsesdagen, er Sælger ikke forpligtet til at genopbygge eller istandsætte bebyggelsen, og Køber kan ikke rejse krav over for Sælger i den anledning. Medmindre beskadigelsen af bebyggelsen kun er bagatelagtig, kan Køber dog i givet fald træde tilbage fra handlen, hvilket i givet fald skal ske inden vedtagelse af endelig lokalplan.
Det gælder også, selvom skaden er sket under omstændigheder, som ville være dækket af en sædvanlig bygnings- og brandforsikring. Sælger er indstillet på at give den fornødne accept og fuldmagt til, at Køber kan tegne forsikring, også for tiden før overtagelsesdagen.
9. Købesummen
9.1. Købesummen udgør […] kr.
9.2. Ejendommen sælges uden tillæg af moms.
9.3. Senest 14 dage efter, at nærværende købsaftale er underskrevet af begge parter, stiller Køber uigenkaldelig garanti udstedt af et af Sælger godkendt og almindeligt anerkendt, dansk pengeinstitut, for 100% af købesummen. Garantien skal efter sit indhold uden påkrav fra Sælger konverteres til kontant betaling på Overtagelsesdagen, jf. punkt 9.7. Garantien skal tjene til sikkerhed for alle Købers forpligtelser efter nærværende købsaftale. Sælger kan som alternativ hertil efter en konkret vurdering godkende en anden helt tilsvarende fuldgod sikkerhed.
9.4. Købesummen reguleres fra datoen for Købers tilbud, jf. bilag 2, indtil Overtagelsesdagen i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset. Reguleringen baseres på stigningen i nettoprisindekset fra datoen for afgivelse af Købers tilbud frem til Overtagelsesdagen. Reguleringen kan ikke være negativ.
9.5. Senest på Overtagelsesdagen indbetales købesummen inklusive regulering, jf. punkt 10 til Sælger. Sælger udsteder faktura for købesummen.
10. Regulering af Købesummen
10.1. Det er Aarhus Kommunes forventning, med afsæt i principaftalen med Odder Kommune, at der i den efterfølgende lokalplanproces vil kunne tilvejebringes ca. 6.000 byggeetagemeter samlet i området, samt at der skabes grundlag for etablering af hotel, restaurant og ca. 20 ferieejerlejligheder.
10.2. Såfremt der i den efterfølgende lokalplanlægning tilvejebringes byggeret, der overstiger 6.000 byggeetagemeter, vil de yderligere byggeetagemeter medføre betaling af yderligere købesum. Købesummen reguleres ikke i nedadgående retning.
10.3. Yderligere købesum fastsættes på baggrund af tilbudsprisen divideret med 6.000, og dette beløb ganges herefter med det antal byggeetagemeter, der overstiger 6.000. Der tinglyses en deklaration om købesumsregulering.
11. Refusionsopgørelse
11.1. Med Overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende Ejendommens indtægter og udgifter. Refusionssaldoen betales kontant ved påkrav.
12. Betingelser
12.1. Overdragelsen af Ejendommen er fra Sælgers side betinget af, at Aarhus Byråd godkender handlen i sin helhed senest 6 måneder efter indgåelsen af nærværende købsaftale.
12.2. Overdragelsen af Ejendommen er fra begge parteres side betinget af, at der vedtages endelig upåankelig lokalplan, der muliggør anvendelse af Ejendommen til hotelformål. Lokalplanen skal være vedtaget inden 2 år efter indgåelsen af nærværende købsaftale.
12.3. Opfyldes betingelserne i nærværende punkt 12.1 og 12.2 ikke er den betingende part berettiget til at træde tilbage fra nærværende købsaftale. Træder en part tilbage fra aftalen i medfør af denne bestemmelse, kan ingen af parterne rette noget krav mod hinanden, bortset fra tilbagelevering af allerede erlagte ydelser.
13. Skøde
13.1. Når alle betingelser, jf. punkt 12, er opfyldt, og købesummen, jf. punkt 9, er betalt, er Køber efter påkrav fra Sælger forpligtet til at underskrive endeligt skøde.
14. Erklæringer
14.1. Køber erklærer i henhold til lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013 om sommerhuse og campering mv., at den erhvervede ejendom skal anvendes i et øjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1.
14.2. Der hviler ingen momsreguleringsforpligtelse på Ejendommen.
15. Handlens berigtigelse og omkostninger
15.1. Handlen omfattet af nærværende købsaftale berigtiges af Sælger.
15.2. Sælger bærer omkostningerne til berigtigelsen.
15.3. Køber afholder udgiften til tinglysningsafgift af skødet.
15.4. Parterne afholder i øvrigt hver især omkostningerne til egne rådgivere.
16. Aftalegrundlaget
16.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.
16.2. Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige.
16.3. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, i det omfang det følger af disse regler.
17. Værneting
17.1. Opstår der tvister om forhold vedrørende nærværende købsaftale skal parterne søge en mindelig løsning.
17.2. Er dette ikke muligt er der mellem parterne aftalt værneting i Aarhus.
18. Underskrifter
Dato: Dato:
Køber: Køber:
Dato: Dato:
Sælger, Aarhus Kommune: Sælger, Aarhus Kommune: