Afbestillingsforsikring Billetter
Afbestillingsforsikring Billetter
Forsikringsbetingelser nr. 119, 2. udgave
i tilslutning til Forsikringsaftaleloven i Danmark Gældende fra den 1. november 2009
Europæiske Rejseforsikring A/S
Frederiksberg Allé 3 DK-1790 København V
1.0 Hvem dækker forsikringen
Forsikringen dækker indehaveren af en gyldig billet.
2.0 Forsikringsperioden
Når forsikringen er betalt, dækker den fra købsdatoen og indtil påbegyndelse af det arrangement, hvortil forsikringen er købt.
3.0 Hvornår skal forsikringen købes
Forsikringen skal købes i umiddelbar forlængelse af billetbestil- lingen.
4.0 Forsikringssum
Den i policen anførte forsikringssum – dog maksimalt DKK 5.000 pr. forsikrede – danner grænsen for Europæiskes erstatnings- pligt. Europæiskes erstatningspligt som følge af én skadebegi- venhed kan aldrig overstige DKK 1.000.000 uanset om skaden vedrører en eller flere policer.
5.0 Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen?
Forsikringen dækker, når du ikke kan deltage i eller gennemføre formålet med arrangementet på grund af
1) død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst hos dig selv, din familie eller ledsager.
2) brand eller indbrud i din private bolig eller virksomhed umiddel- bart inden arrangementets begyndelse.
3) skilsmisse / separation eller ophør af samliv. Ved ophør af samliv, er det en betingelse, at du og din samleveren nu har forskellige adresser, og at I har boet sammen (haft samme fol- keregisteradresse) i minimum 12 måneder forud for samlivets ophør.
4) arbejdsgivers uventede opsigelse eller lock-out af dig. Opsigelse eller lock-out skal ske i forsikringsperioden og se- nere end 3 måneder inden arrangementets begyndelse.
5) du starter nyt job i forbindelse med uventet opsigelse, og det betyder, at du ikke har mulighed for at deltage i arrangemen- tet. Det er en forudsætning, at opsigelsen sker i forsikringspe- rioden og at du er begyndt i det nye job senere end 1 måned inden arrangementets begyndelse.
6) du ikke består eller på grund af akut sygdom må melde afbud til eksamen på et tilmeldt SU-berettiget fuldtidsstudie, og du derfor skal til reeksamen. Det er en forudsætning, at billetten til arrangementet blev købt forud for tidspunktet for eksamen, og at reeksamen skal afholdes i samme periode som arrange- mentet eller op til 2 uger efter arrangementets afslutning.
Samtlige medlemmer af din familie eller 3 ledsagere, der har billet til det pågældende arrangement, kan afbestille i tilfælde af et dækningsberettiget skadestilfælde.
6.0 Hvilke udgifter dækker forsikringen?
Forsikringen dækker den del af din betaling, som arrangøren/ formidleren ifølge de almindelige betingelser har krav på, når ar- rangementet afbestilles i forsikringsperioden – dog maksimalt op til forsikringssummen.
7.0 Undtagelse
Forsikringen dækker ikke såfremt sygdommen eller tilskadekom- sten, der er årsag til afbestillingen, var til stede ved tegningen af forsikringen.
8.0 Afbestilling af arrangementet
I ethvert tilfælde af skade skal du straks og senest inden arran- gementets begyndelse underrette Europæiske samt fremsende ubenyttede billetter, faktura fra arrangøren/formidleren samt udfyldt skadeanmeldelse.
Ved afbestilling senere end påbegyndelse af arrangementet dækker forsikringen ikke.
9.0 Forhold i skadetilfælde
Du kan anmelde din skade direkte på xxx.xx.xx eller få frem- sendt en skadeanmeldelse ved at kontakte Europæiskes Skade- afdeling på telefon 00 00 00 00.
Sygdom/tilskadekomst/død
Det er en betingelse for Europæiskes erstatningspligt, at forsik- rede på anmodning giver Europæiskes læge adgang til alle rele- vante sygejournaler, herunder oplysninger om tidligere sygdoms- forløb. Europæiske kan, på anmodning, kræve en lægeerklæring med diagnose. Lægeerklæringen fremsendes til Europæiske, der betaler lægens honorar for lægeerklæringen.
Ved dødsfald vedlægges kopi af dødsattesten.
Brand eller indbrud
I tilfælde af brand eller indbrud skal politirapport vedlægges.
Skilsmisse/separation eller ophør af samliv
P6 30 01.13
Kopi af separations/skilsmisse bevilling skal sendes til Europæi- ske. Ved ophør af samliv skal udskrift fra folkeregisteret sendes til Europæiske.
Arbejdsløshed eller lock-out
Kopi af opsigelse eller lock-out varsel skal sendes til Europæiske. Ved start på nyt job skal kopi af ansættelsesaftalen sendes til Europæiske.
Manglende beståelse af eksamen
Tidspunkt for eksamen skal oplyses, og dokumentation for at eksamen ikke er bestået skal sendes til Europæiske. Ved akut sygdom skal lægeerklæring sendes til Europæiske.
10 Generelle bestemmelser
10.1 Dobbeltforsikring
Forsikringen omfatter ikke erstatningskrav, der er dækket af an- den forsikring.
10.2 Regres
I tilfælde af udbetalinger i medfør af denne forsikring indtræder Europæiske i alle dine rettigheder, herunder retten til at benytte eller videregive ubenyttede billetter af enhver art.
10.3 Fortrydelsesret
For forsikringer, der dækker i mere end 1 måned, gælder følgende fortrydelsesret.
a) Efter kapitel 4a i Lov om visse forbrugeraftaler, jf. lovbekendt- gørelse nr. 886 af 23. december 1987, som ændret ved lov nr. 262 af 6. maj 1993, har du fortrydelsesret.
b) Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes fra den dag hvor du har fået udleveret/tilsendt forsikringsbetingelserne
– dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du har modtaget under- retning om, at forsikringsaftalen er indgået. Hvis du f.eks. modtager forsikringsbetingelserne mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en hel- ligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen, den 5. juni, kan du vente til den følgende hverdag.
c) Inden fortrydelsesfristens udløb skal du meddele Europæiske, at du har fortrudt aftalen. Gives denne meddelelse pr. post, skal du sende brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du sende brevet an- befalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: Europæiske Rejseforsikring A/S,
Xxxxxxxxxxxxx Xxxx 0,
1790 København V
10.4 Ankenævn
Er du forsikrede uenig i Europæiskes afgørelse og fører fornyet henvendelse til Europæiske ikke til andet resultat, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring,
Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1572 København V
Tlf.: 00 00 00 00 (mellem kl. 10.00 og 13.00)
Klagen skal sendes til ankenævnet på et særligt klageskema, og du skal betale et mindre gebyr. Klageskema og girokort til brug for gebyrindbetaling kan rekvireres hos:
a) Europæiske,
b) Ankenævnet for Forsikring
c) Forbrugerrådet
10.5 Værneting og lovvalg
Søgsmål mod Europæiske kan anlægges ved forsikredes eget hjemting eller ved Byretten eller Østre Landsret i København, Danmark.
Tvister, der udspringer af nærværende forsikring, skal afgøres i henhold til dansk ret.
11.0 Definitioner
Til brug for denne forsikring defineres nedennævnte ord som følger:
• Akut sygdom. Ved akut dækningsberettiget sygdom forstås en nyopstået sygdom eller en begrundet mistanke om en ny- opstået alvorlig sygdom.
• familie. Ved familie forstås din ægtefælle eller samlever, dine børn, papbørn, plejebørn, forældre, Papforældre, plejeforældre, søskende, papsøskende eller plejesøskende.
• Papbørn. Xxxx, som ikke er dine biologiske børn, men hvor du er gift eller lever sammen (samme folkeregisteradresse) i et æg- teskabslignende forhold med én af de biologiske forældre.
• Plejebørn. Et plejebarn har altid folkeregisteradresse hos dig, og du er godkendt af kommunen som barnets forsørger.
• Papforældre. Personer, som ikke er dine biologiske forældre, men som er gift eller lever sammen (samme folkeregister- adresse) i et ægteskabslignende forhold med én af dine biolo- giske forældre.
• Plejeforældre. Personer, som ikke er dine biologiske forældre el- ler papforældre, men som er godkendt af kommunen som dine forsørgere.
• Papsøskende. Personer, som ikke er en biologisk søskende, men som du lever eller har levet med i et søskendelignende familieforhold af minimum et års varighed.
• Plejesøskende. Personer, som ikke er dine biologiske søskende eller papsøskende, men som du lever eller har levet med hos dine forældre, pap- eller plejeforældre.
• Ledsager. Ved en ledsager forstås en person, som har købt bil- let til samme arrangement som dig i den hensigt at overvære arrangementet sammen med dig.
P6 30 01.13
Skadesforsikringsafgift berigtiges efter Lov om afgift af skadesforsikringer.