FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
HUNDEFORSIKRING
Branche P50
Betingelser 011023
Indholdsfortegnelse
Side Side
1 Præmiens betaling og stempelafgift 2
2 Regulering af præmier og forsikringssummer 2
3 Forsikringens varighed, præmieregulering og opsigelse 2 4 Moms 2
5 Forsikring i andet selskab 2
6 Krigs-, jordskælvs- og atomskader 2
Særlige fællesbetingelser gældende for hundesyge- og hundelivsforsikring 3
14 Indhentning af oplysninger 3
15 Forhold i skadestilfælde, herunder forsikringstagers forpligtelser 3
16 Skadebehandling og erstatningsudbetaling 3
17 Hvilke hunde kan sygeforsikres 3
19 Hvornår ophører sygeforsikringen 4
20 Hvor dækker sygeforsikringen 4
21 Hvad dækker sygeforsikringen 4
22 Hvad dækker sygeforsikringen ikke 4
24 Selvrisiko og behandlingsperiode 5
25 Hvilke hunde kan forsikres 6
26 Livsforsikringssum op til kr. 5.000 6
27 Livsforsikringssum op til kr. 10.000 6
29 Udbetaling af livsforsikringen 6
31 Hvad dækker livsforsikringen ikke 6
33 Hvad dækker hundeansvarsforsikringen 7
36 Medforsikrede hundehvalpe 7
39 Udvidet hundeansvarsforsikring 7
40 Hvad dækker den udvidede hundeansvarsforsikring 7
Fællesbetingelser
1 Præmiens betaling og stempelafgift
1.1 Første præmie forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier på de i policen anførte forfaldsdage.
1.2 I forbindelse med præmiens opkrævning og betaling er selskabet berettiget til at opkræve porto eller tilsvarende opkrævningsgebyr.
1.3 Påkrav om betaling sendes til den opgivne betalingsadresse. Ændres betalingsadressen, skal selskabet straks underrettes.
1.4 Betales præmien ikke senest 21 dage efter påkrav om betaling, fremsender selskabet en opsigelse og beregner samtidigt et ekspeditionsgebyr. Opsigelsen fremsendes tidligst 14 dage efter forfaldsdagen. Betales præmien ikke senest 21 dage efter opsigelsen, bortfalder forsikringsdækningen.
1.5 Skadeforsikringsafgift til staten beregnes efter Lov om skadeforsikringsafgift og opkræves sammen med præmien.
2 Regulering af præmier og forsikringssummer
2.1 Præmien fastsættes efter den til enhver tid gældende tarif. Præmie, selvrisiko og maksimale dækningssummer for hundesygeforsikring og hundelivsforsikring indeksreguleres hvert år i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik offentliggjorte løntal.
3 Forsikringens varighed, præmieregulering og opsigelse
3.1 Forsikringen tegnes for ét-årige perioder og er fortløbende, indtil den af én af parterne skriftligt opsiges med mindst 1 måneds varsel til en forsikringsperiodes hovedforfald.
3.2 Forsikring kan ligeledes med 1 måneds varsel til den 1. i en måned opsiges mod betaling af et gebyr.
3.3 Hvis den lovpligtige hundeansvarsforsikring eller udvidede hundeansvarsforsikring for hunden opsiges, ophører tillige hundesyge- og ulykkesforsikring og evt. hundelivsforsikring uden varsel og pr. samme dato.
3.4 Præmieforhøjelser ud over reguleringer (jf. punkt 2.1) og/eller ændringer af forsikringsbetingelserne kan ske med en måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb.
3.5 Efter enhver anmeldt skade er begge parter, såvel forsikringstageren som selskabet, berettiget til i indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, skriftligt at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
4 Moms
4.1 Erstatningen udbetales eksklusiv moms, såfremt hunden indgår i forsikringstagerens momsregnskab.
5 Forsikring i andet selskab
5.1 Er der tegnet anden forsikring mod samme risiko i andet forsikringsselskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold for nærværende forsikring, således at erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne.
6 Krigs-, jordskælvs- og atomskader
6.1 Undtaget fra forsikringen er skader eller ansvar for skader, der indtræder som direkte eller indirekte følge af krig eller krigslignende forhold, oprør, borgerlige uroligheder, stormflod, jordskælv og andre naturkatastrofer.
7 Ankenævn
7.1 Er der opstået uoverensstemmelser mellem sikrede og selskabet om forsikringen, og fører en fornyet henvendelse til selskabet ikke til et tilfredsstillende resultat, kan sikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf. 00 00 00 00 mellem 10.00 – 13.00
8 Anmeldelse
8.1 Anmeldelse af skade skal snarest muligt ske til selskabet.
9 Fortrydelsesret
9.1 Fortrydelsesfristen er 14 dage, gældende fra den dag, du har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået.
9.2 Ønsker du at fortryde forsikringen, skal du underrette selskabet om, at du har fortrudt aftalen inden fortrydelsesfristens udløb
9.3 Gives denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, at du sender brevet inden fristens udløb.
9.4 Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan
9.5 du f.eks. sende brevet anbefalet og gemme postkvitteringen.
Særlige fællesbetingelser gældende for hundesyge- og hundelivsforsikring
10 Ikrafttræden
10.1 Ikrafttrædelsesdatoen fremgår af policen. Forsikringen træder tidligst i kraft, når begæringen er modtaget og antaget af selskabet. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at hunden er rask, og at der er afgivet korrekte helbredsoplysninger på hunden.
11 Salg af hunden
11.1 Ved salg af en forsikret hund skal der fremsendes en skriftlig opsigelse til selskabet inden 14 dage fra ejerskiftet.
11.2 Selskabet vil herefter tilbagebetale den for meget indbetalte præmie opgjort pro rata i forhold til opsigelsestidspunktet.
12 Hvor dækker forsikringen
12.1 Forsikringen dækker uden geografiske begrænsninger i Europa, så længe den person, der besidder/ejer hunden, har fast bopæl i Danmark og er tilmeldt folkeregisteret.
12.2 Forsikringen dækker dog kun indtil 3 måneder fra udrejsedagen.
13 Ulykkesdefinition
13.1 Ved ulykkestilfælde forstås en tilfældig, for besidderen uforudsigelig, pludselig, udefrakommende indvirkning på hundens legeme med påviselig beskadigelse af dette til følge.
14 Indhentning af oplysninger
14.1 Det er forsikringstagerens pligt at forsyne selskabet med fyldestgørende oplysninger og dokumentation, som kan have betydning for bedømmelsen af en anmeldt sygdom eller skade. Rimelige udgifter hertil afholdes af forsikringstager,
men refunderes af selskabet, såfremt skaden er dækningsberettiget.
15 Forhold i skadestilfælde, herunder forsikringstagers forpligtelser
15.1 Det er forsikringstagers pligt at holde en syg eller tilskadekommen hund under dyrlægebehandling og søge dyrlæge i tide.
15.2 Forsikringstager skal følge dyrlægens forskrifter for behandling, herunder indlæggelse på klinik eller hospital.
15.3 Det er forsikringstagers pligt, for egen regning, løbende at sørge for vaccination og øvrig smitteforebyggelse af hunden, hvis en smitsom sygdom truer ifølge veterinærmedicinske og/eller Den Danske Dyrlægeforenings anbefalinger.
15.4 Dette gælder også, såfremt nye sygdomme måtte opstå.
15.5 Selskabet er berettiget til, når som helst, at indhente oplysninger om hunden hos dyrlæge eller anden sagkyndig. Udgifter til dette skal afholdes af forsikringstager. Forhindres selskabet i dette, kan forsikringen opsiges af selskabet med 14 dages varsel.
16 Skadebehandling og erstatningsudbetaling
16.1 Skadeanmeldelse rekvireres og returneres med relevante oplysninger, herunder oplysninger om hundens ID nummer. I forbindelse med sygeforsikringsskade fremsendes dyrlægeregning hurtigst muligt til selskabet påført policenummer.
Sygdom og ulykke
17 Hvilke hunde kan sygeforsikres
17.1 Sunde og raske hunde, som er fyldt 8 uger, men endnu ikke er 5 år. Er hunden fyldt 3 år, men endnu ikke 5 år, skal der foreligge en sundhedsattest fra dyrlægen. Sundhedsattesten må ikke være over 14 dage gammel.
17.2 Hunden skal være vaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirusdiarré og revaccineres efter gældende vaccinationsanbefalinger og med de af Lægemiddelstyrelsen godkendte og korrekte tidsintervaller for den pågældende vaccine, som skal være godkendt i Danmark.
17.3 Hunden skal være ID mærket i form af microchipning, øre- eller lysketatovering. Hunden skal tillige være registreret i Dansk Hunderegister.
17.4 Forsikringen tegnes individuelt og omfatter alene den hund, som er nævnt i policen.
18 Karenstid
18.1 Der er en karenstid på 30 dage fra forsikringens ikrafttrædelse ved sygdom. For hvalpe indtegnet mellem alderen 8 og 12 uger er der ingen karenstid. Ved ulykkestilfælde, efter forsikringen er trådt i kraft, er der ingen karenstid.
19 Hvornår ophører sygeforsikringen
19.1 Sygeforsikringen er livsvarig (se dog pkt. 3 i fælles- betingelserne).
20 Hvor dækker sygeforsikringen
20.1 Forsikringen dækker behandlinger foretaget i Europa af autoriseret dyrlæge. Ved evt. skade ydes der erstatning i DKK, ud fra den på skadetidspunktet gældende valutakurs.
21 Hvad dækker sygeforsikringen
21.1 Forsikringen dækker nødvendige dyrlægeudgifter til selve undersøgelsen og behandlingen af syg eller tilskadekommet hund.
21.2 Nødvendigt ophold på dyreklinik eller dyrehospital.
21.3 Materialer og medicin som dyrlægen forbruger under selve behandlingen på dyreklinikken eller dyrehospitalet, samt udleveret receptpligtig medicin til efterbehandling. Medicin til livslang eller kronisk behandling samt honorarer og gebyrer dækkes ikke.
21.4 Udgifter til operation, herunder narkose og øvrige nødvendige materialer.
21.5 Tandbehandling som følge af ulykkestilfælde (jf. ulykkesdefinition i fællesbetingelsernes pkt. 13) erstattes med højst kr. 6.000 af sygeforsikringens erstatningsmaksimum.
21.6 Behandling af tumores og epulis i mundhulen dækkes op til to gange i hundens liv.
21.7 Laboratorieundersøgelser, scanning og røntgenfotografering til diagnostisk formål, kontrastundersøgelser, endoskopi, termografi, elektrokardiografi og lignende.
21.8 Ekstraudgifter ved aften- eller helligdagskonsultationer, såfremt der er tale om akut skade eller sygdom, der kræver øjeblikkelig behandling.
21.9 Udgifter til hundepsykolog efter henvisning fra dyrlægen erstattes med maksimalt 4.000 kr. én gang i hundens levetid. Udgifter til hundepsykolog er dog kun dækket, såfremt hunden får et traume som følge af overfald fra løst gående hunde, påkørsel af et motorkøretøj eller som følge af indbrud i besidderens bolig.
21.10 Forsikringen dækker undersøgelse for allergi og udleveret eller anvendte allergener til hyposensibilisering. Behandlingsformen dækkes én gang i hundens liv, og i en behandlingsperiode på maksimum 12 måneder.
21.11 Øjenlidelser i og omkring øjet er dækket som følge af ulykkestilfælde (Jf. ulykkesdefinition i fællesbetingelserne pkt.13). Hornhindesår, glaukom, betændelsestilstande og pannus. entropion, ektropion samt etopiske cilier/distichiasis relaterede lidelser dækkes kun for hunde, som er fyldt to år.
Indgreb i og omkring øjet, herunder skrabning af blinkhinder og conjunctiva dækkes kun for hunde, som er over to år gamle.
Forsikringsdækningen for øjenlidelser udgør højst 20% af den samlede erstatningssum pr. år.
21.12 Sterilisation og kastration dækkes kun i forbindelse med sygdomme som: tumorsygdomme i testis, tumorsygdomme i vagina, livmoder og æggestokke samt pyometra. Forsikringstager skal, såfremt selskabet kræver det, dokumentere årsagen til indgrebet via analyser eller laboratorieprøver.
21.13 Aflivning samt kremering (dog ikke urnekremering), hvis aflivning sker i umiddelbar tilslutning til behandling af syg eller tilskadekommen hund, hvor dyrlægen direkte tilråder og anbefaler aflivning på grund af en sygdom eller skade omfattet af forsikringen. Udgifter til obduktion dækkes ikke.
21.14 Operation af diskusprolaps dækkes én gang i hundens liv.
21.15 Ledbåndsoperationer, ledoperationer, eller knæoperationer erstattes to gange i hundens liv.
21.16 Udgifter til MR-scanning, CT-scanning, eller scinitigrafi dækkes højst to gange i hundens liv.
21.17 I forbindelse med en dækningsberettiget skade, dækkes udgifter til dyrlægeordineret genoptræning som f. eks massage, svømmetræning, waterwalking, fysioterapi, kiropraktik og løbebåndstræning. Erstatningen ydes dog kun én gang i hundens liv og med et maksimalt beløb på kr. 4.000. Al undersøgelse i relation til behandlingen eller tilrettelæggelse af behandlingen anses for en del af udgiften til genoptræning og kiropraktik.
22 Hvad dækker sygeforsikringen ikke
22.1 Skader sket under jagt, hvis skaden er dækket under jagtforsikring.
22.2 Skader sket under udførelse af erhverv, herunder politihunde, vægterhunde og vagthunde.
22.3 Behandling af psykiske lidelser, adfærdsproblemer, aggressivitet og uvaner (se dog pkt. 21.9).
22.4 Behandling af arvelige eller medfødte lidelser samt afledte lidelser, f.eks. navlebrok, kryptorchisme.
22.5 Behandling af lidelser, der er en følge af fremavl af fysiske ændringer, der er generende for hunden.
22.6 Ordineret eller udleveret medicin, der ikke er receptpligtig, eller medicinsk/special foder, shampoo eller andre produkter.
22.7 Alternativ behandling herunder homøopati, laserbehandling, agreaterapi, løbebåndsterapi, guldbehandling, akupunktur, IRAP, PRF, PRP, ACP, shockwave terapi samt lignende ydelser.
22.8 Medicinske bade mod bl.a. lopper og lus samt udgifter til behandling mod orm, vitamin- og mineralbehandling samt vaccination.
22.9 Kosmetiske og plastiske indgreb herunder indgreb, der søger at ændre, afhjælpe, forme eller korrigere tilstande, uanset om disse er racetypiske og indgrebet evt. vil afhjælpe sygdomsdisposition. fjernelse af overflødig hud, læbe- og hudfoldsoperationer, udvidelse af luftveje.
22.10 Hudsygdomme, herunder undersøgelse og behandling for allergi, samt sekundære hudsygdomme affødt af anden lidelse hos racerne American Bully, Bull Terrier miniature, Bull terrier, Bullmastif, Shar Pie, Mastino Napolitano, Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog, Amerikansk Bulldog, Chow Chow, West Highland White Terrier og Mops samt krydsningsracer heraf.
22.11 Øjensygdomme og øjenlidelser i og omkring øjet hos racerne Shar Pei, Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog, Amerikansk Bulldog, Chow Chow og Mops samt krydsninger heraf.
22.12 Røntgenfotografering for hofteleds-, albue- og skulderledsarthrose og eventuel behandling for samme og heraf afledte lidelser.
22.13 Udgifter ved behandling af hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD), osteochondrose (OCD), ledmus, Patellaluxation, Calvé-Legg-Perthes, Short ulna og fejludvikling af knogler, led eller sener samt heraf afledte lidelser.
22.14 Fertilitetsundersøgelser/behandling, undersøgelser og behandling i forbindelse med drægtighed, fødsel og diegivning, nervøs graviditet og hormonbehandling, som f.eks. p-sprøjter og kemisk kastration i relation til dette.
22.15 Sterilisation og kastration dækkes ikke som del af behandlingen af hudsygdomme, epilepsi,
adfærdsforstyrrelser, falsk drægtighed, unormal løbetid, mammatumores, eller cyster på æggestokkene.
22.16 Dagsophold, forebyggende undersøgelser, behandling eller sundhedseftersyn, undersøgelser med henblik på attestudstedelse, attester, massage, svømmetræning, fysioterapi o. lign.
22.17 Indlæggelse eller behandling som følge af komplikationer opstået i tilslutning til en behandling, som ikke er omfattet af forsikringen.
22.18 Ledoperationer på hunde under 2 år. Gælder dog ikke ved ulykkestilfælde (jf. ulykkesdefinition i fællesbetingelser pkt. 13).
22.19 Protese-, implantat- og organtransplantationer af enhver art.
22.20 Skader som er opstået før forsikringens ikrafttræden, forværring af disse skader eller følger heraf.
22.21 Tandsygdomme, caries, tandrensning, fjernelse af mælketænder eller skader herpå, komplikationer som følge af tandsten samt forlænget blød gane og bidefejl.
23 Erstatningsmaksimum
23.1 Den maksimale erstatningssum pr. forsikringsår eller pr. skade fremgår af policen.
24 Selvrisiko og behandlingsperiode
24.1 Der beregnes en selvrisiko pr. diagnose i hver behandlingsperiode.
• En behandlingsperiode kan have en varighed af maksimal 125 dage.
• For undersøgelse og behandling af allergi med hyposensibilisering gælder dog en behandlingsperiode på maksimalt 12 måneder.
• Selvrisikoen fremgår af policen.
Livsforsikring
25 Hvilke hunde kan forsikres
25.1 Livsforsikringen kan tegnes på sunde og raske hunde, som er fyldt 8 uger, men endnu ikke er fyldt 5 år (sum op til kr. 5.000) og kun som en tillægsforsikring til en sygeforsikring i selskabet. Hunden må ikke være over 3 år for tegning af forsikringssum over kr. 5.000.
25.2 Tegningsbetingelserne for hundesygeforsikring skal være opfyldt for at kunne tegne en livsforsikring.
25.3 Forsikringen tegnes individuelt og omfatter alene den hund, som er nævnt i policen.
26 Livsforsikringssum op til kr. 5.000
26.1 For hunde som er fyldt 8 uger, men endnu ikke fyldt 5 år, kan der tegnes en livsforsikringssum på op til kr. 5.000.
26.2 For hunde som er fyldt 1 år, men endnu ikke fyldt 5 år, kræves en sundhedsattest fra din dyrlæge. Attesten må ikke være over 14 dage gammel.
26.3 Fra og med hundens fyldte 7. år nedsættes forsikringssummen med 20% hvert år af begyndelsessummen. Nedsættelsen har ikke indflydelse på forsikringspræmien. Når hunden fylder 11 år, bortfalder forsikringen.
27 Livsforsikringssum op til kr. 10.000
27.1 Forsikringen kan tegnes for hunde, som er fyldt 1 år, men endnu ikke fyldt 3 år.
27.2 Tegning af denne dækning kræver en sundhedsattest fra dyrlægen. Attesten må ikke være over 14 dage gammel.
27.3 Fra og med hundens fyldte 7. år nedsættes forsikringssummen med 20% hvert år af begyndelsessummen. Nedsættelsen har ikke indflydelse på forsikringspræmien. Når hunden fylder 11 år, bortfalder forsikringen.
28 Karenstid
28.1 Dødsfald eller aflivning på grund af sygdom inden for forsikringens første 60 dage er ikke dækket. Dødsfald som følge af ulykkestilfælde (jf. ulykkesdefinition i fællesbetingelsernes pkt. 13), er omfattet fra ikrafttrædelsesdagen.
29 Udbetaling af livsforsikringen
29.1 Livsforsikringen kommer til udbetaling, hvis hunden dør som følge af sygdom eller ulykke. Ligeledes vil en udbetaling finde
sted, såfremt en dyrlæge vurderer, at hunden grundet sygdom eller ulykke skal aflives.
29.2 Dokumentation for aflivning, foretaget af en dyrlæge, skal indsendes til selskabet, før en udbetaling kan finde sted.
30 Erstatningsmaksimum
30.1 Erstatningsbeløbet udgør den anførte forsikringssum på policen, med eventuel nedsættelse for alder jf. punkt 26.3 og 27.3.
31 Hvad dækker livsforsikringen ikke
31.1 Aflivning som følge af adfærdsproblemer.
31.2 Aflivning som følge af arvelige eller medfødte lidelser og sygdomme eller deraf afledte lidelser.
31.3 Dødsfald der skyldes ejerens/besidderens forsætlige eller groft uagtsomme handlinger.
31.4 Dødsfald/aflivning som følge af lidelser som hunden havde inden forsikringens ikrafttrædelse, arvelige lidelser samt heraf afledte lidelser.
31.5 Aflivning som følge af hofteleds- eller albueledsdysplasi, OCD eller deraf afledte lidelser, med mindre røntgenbilleder, jvf. Dansk Kennel Klubs standard herfor, kan dokumenteres, at hunden ikke har lidt af hofteleds- eller albueledsdysplasi.
31.6 Dødsfald under udførelse af opgaver som tjenestehund.
31.7 Aflivning/dødsfald som følge af påkørsel af bil, hvis hunden færdedes ved befærdet vej uden at være ført i snor.
31.8 Dødsfald som følge af deltagelse i konkurrenceløb, væddeløb eller træning hertil.
31.9 Aflivning som følge af diskusprolaps.
31.10 Dødsfald som følge af at hunden er blevet efterladt i en bil i solen eller ved kuldegrader, efterladt bundet uden opsyn med kvælning til følge, bundet ved siden af motorkøretøj eller i det hele taget transporteret uforsvarligt eller uhensigtsmæssigt.
31.11 Såfremt en hund stjæles eller bortkommer, ydes ingen erstatning.
32 Hvis hunden dør
32.1 Ved hundens død som følge af sygdom eller ulykke skal forsikringstager rekvirere en skadesanmeldelse hos selskabet. Selskabet vil i den forbindelse rådgive forsikringstager om, hvilken form for dokumentation selskabet forlanger for en forsikringsudbetaling
32.2 Eventuelle udgifter til attester eller anden form for dokumentation påhviler forsikringstager. Dog vil selskabet betale en obduktion, såfremt dette forlanges af selskabet.
Lovpligtig Hundeansvar
33 Hvad dækker hundeansvarsforsikringen
33.1 Forsikringen dækker skader på ting, herunder skade på dyr, og skade på sagesløse personer, forvoldt af den forsikrede hund inden for forsikringens løbetid. Dette gælder skader, som besidderen af hunden er erstatningsansvarlig for.
33.2 Forsikringen dækker tillige skader opstået under aktiviteter såsom hvalpemotivation, lydighed og agility samt under udstillinger og stævner i foreningsregi.
34 Forsikringssummer
34.1 Forsikringen dækker med indtil: Kr. 5.000.000 for personskader.
Kr. 2.000.000 for skade på ting, herunder dyr.
34.2 Forsikringssummerne er gældende for hver forsikringsbegivenhed.
34.3 Forsikringssummerne indeksreguleres ikke.
35 Geografisk dækning
35.1 Forsikringen dækker uden geografiske begrænsninger i Europa, så længe den person, der besidder/ejer hunden, har fast bopæl i Danmark og er tilmeldt Folkeregisteret.
36 Medforsikrede hundehvalpe
36.1 Hundehvalpe, som endnu ikke er fyldt 4 måneder og som opholder sig hos moderdyret, er medforsikret.
37 Forsikringen dækker ikke
37.1 Forsikringen dækker ikke skade, som hunden måtte forvolde på ejerens eller besidderens person eller på personer tilhørende ejerens eller besidderens husstand.
37.2 Forsikringen dækker ikke skade på ting, herunder dyr som hundens ejer eller besidder eller dennes husstand ejer eller
har til brug, lån, leje, opbevaring, bearbejdelse, behandling eller har sat sig i besiddelse af.
38 Anmeldelse af skade
38.1 Såfremt der rejses eller kan forventes rejst krav, der må antages at være dækket under forsikringen, skal der straks rekvireres skadeanmeldelse hos selskabet. Skadeanmeldelsen returneres med relevante oplysninger om skaden.
39 Udvidet hundeansvarsforsikring
39.1 Forsikringen dækker udvidet hundeansvar, såfremt det fremgår af policen, at denne dækning er tegnet.
39.2 Udvidet hundeansvarsforsikring kan kun tegnes som en tillægsforsikring til lovpligtig hundeansvarsforsikring.
39.3 For den udvidede hundeansvarsforsikring gælder endvidere punkt 34, 35, 37 og 38.
40 Hvad dækker den udvidede hundeansvarsforsikring
40.1 Forsikringen dækker skader på ting, herunder skade på dyr og skade på sagesløse personer, forvoldt af den forsikrede hund inden for forsikringens løbetid.
40.2 Dette gælder skader, som besidderen af hunden er erstatningsansvarlig for.
40.3 Forsikringen dækker tillige skade på både personer og ting, som den forsikrede hund måtte påføre medvirkende, ikke sagesløse personer under deltagelse i egentlig figurant arbejde af en hundeforening eller af en underafdeling af denne afholdt arrangement.
41 Forsikringen dækker ikke
41.1 Forsikringen dækker ikke skade på figurantens påklædning.
41.2 Figurant.