REDRENTAL by MAAN AB
REDRENTAL by MAAN AB
Betingelser for udlejning af udstyr
1.0 Anvendelsesområde
. 1.1 Nedenstående betingelser finder anvendelse på samtlige aftaler om udlejning af udstyr, der indgås mellem REDRENTAL by MAAN AB og kunden, i det omfang ikke andet skriftligt aftales.
. 1.2 Nedenstående betingelser erstatter alle tidligere aftalte betingelser vedrørende udlejning af udstyr.
2.0 Udstyrets omfang og pris
. 2.1 Udstyrets omfang og pris fremgår af det af REDRENTAL by MAAN AB udstedte tilbud eller, såfremt et tilbud ikke er udstedt, af den udstedte ordrebekræftelse.
. 2.2 Udstyret omfatter ikke bånd, pærer, filtre, gaffatape og andre forbrugsvarer. I det omfang, sådanne forbrugsvarer leveres af REDRENTAL by MAAN AB, faktureres disse særskilt. Ejendomsretten til forbrugsvarer tilhører REDRENTAL by MAAN AB indtil varerne er betalt.
. 2.3 De anførte priser tillægges moms med den til enhver tid gældende sats samt eventuelle andre skatter og afgifter, som er eller måtte blive pålagt REDRENTAL by MAAN AB i forbindelse med udlejningen.
3.0 Afhentning og aflevering af udstyr
. 3.1 Hvis ikke andet aftales, afhenter og afleverer kunden udstyret på REDRENTAL by MAAN AB adresse: REDRENTAL by MAAN AB, Xxxxxxxxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxxx, Xxxxxx.
. 3.2 Udstyret skal som udgangspunkt afhentes og afleveres indenfor REDRENTAL by MAAN ABs almindelige åbningstid, som er hverdage mellem kl. 07.30 og kl. 18.00. Der er dog evt. mulighed for at aftale afhentning og aflevering uden for åbningstiden, i MAAN Rental A/Ss slusesystem.
. 3.3 Udstyret kan afhentes fra kl. 7.30 den første dag i lejeperioden.
. 3.4 Udstyret skal tilbageleveres til REDRENTAL by MAAN AB inden kl. 07.30 dagen efter lejeperiodens udløb.
. 3.5 Ved afhentning af udstyr skal billedlegitimation forevises på forlangende. Ved oprettelse af nye kunder skal forevises en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for kunden, som ikke må være mere end 1 måned gammel.
. 3.6 Såfremt det er aftalt, at udstyret skal sendes til kunden, sker transport af udstyret for kundens regning og risiko.
. 3.7 Ved indførelse af udstyr til visse lande kræves carnet. Kunden sørger selv for eventuel udarbejdelse af carnet. Det kan dog aftales, at REDRENTAL by MAAN AB forestår udarbejdelse af carnet for kundens regning.
4.0 Lejeperiode
. 4.1 Lejeperioden aftales i forbindelse med REDRENTAL by MAAN ABs bekræftelse af ordren og løber fra kl. 07.30 den første dag i lejeperioden.
. 4.2 Lejeperioden påbegyndes, når udstyret er klar til afhentning, uanset hvornår udstyret afhentes. Såfremt det er aftalt, at REDRENTAL by MAAN AB skal sende udstyret til kunden, påbegyndes lejeperioden ved udstyrets forsendelse fra REDRENTAL by MAAN AB.
. 4.3 Kunden kan, forinden lejeperiodens udløb, rette forespørgsel til REDRENTAL by MAAN AB om en forlængelse af lejeperioden. REDRENTAL by MAAN AB vil bestræbe sig på at efterkomme sådanne ønsker om forlængelser, men tager forbehold for, at udstyret kan være disponeret til anden side.
5.0 Betaling af leje
. 5.1 Der betales leje for den aftalte lejeperiode. Såfremt udstyret returneres inden lejeperiodens udløb, vil REDRENTAL by MAAN AB bestræbe sig på at udleje udstyret til anden side. I det omfang dette lykkes, vil kunden alene blive afkrævet leje indtil genudlejning af udstyret finder sted.
. 5.2 Ved forsinket returnering af udstyret betales leje, indtil udstyret rent faktisk modtages retur på REDRENTAL by MAAN ABs adresse. Det betragtes som forsinket returnering, såfremt udstyret returneres senere end kl. 07.30 dagen efter lejeperiodens udløb.
REDRENTAL by MAAN AB er berettiget til at opkræve et gebyr ud over lejen som følge af den forsinkede returnering, såfremt den forsinkede returnering medfører ekstraomkostninger for REDRENTAL by MAAN AB, f.eks. som følge af, at der er disponeret over udstyret til tredjemand.
. 5.3 Med mindre andet er aftalt, betales lejen for hele lejeperioden forud, senest samtidig med kundens afhentning af udstyret.
. 5.4 REDRENTAL by MAAN AB er berettiget til, udover lejeprisen, at opkræve et depositum svarende til 30% af udstyrets værdi. Depositum udgør dog minimum kr. 10.000 for udlejninger i Danmark og det øvrige EU og kr. 50.000 for udlejninger i resten af verden.
. 5.5 I det omfang, lejen ikke betales ved lejeperiodens start, skal betaling ske senest 14 dage efter fakturadato.
. 5.6 Ved forsinket betaling opkræves renter med 1,5% pr. påbegyndt måned.
6.0 Afbestilling
. 6.1 For korttidsleje (lejeperiode mellem 24 og 72 timer) gælder følgende bestemmelser om afbestilling:
⁃ a) Hvis ikke andet fremgår af ordrebekræftelsen, skal kunden ikke betale for leje af udstyret ved afbestilling indtil 72 timer før lejeperiodens start.
⁃ b) Ved afbestilling mellem 72 og 24 timer før lejeperiodens start, betales 50% af lejeprisen i hele lejeperioden.
⁃ c) Ved afbestilling mindre end 24 timer før lejeperiodens start, betales fuld lejepris i hele lejeperioden.
. 6.1 For længere lejemål (lejeperiode over 72 timer) gælder følgende bestemmelser om afbestilling:
⁃ a) Ved afbestilling indtil 24 timer før lejeperiodens start, betales 50% af lejeprisen i hele lejeperioden.
⁃ b) Ved afbestilling mindre end 24 timer før lejeperiodens start betales fuld leje i de første 72 timer af lejeperioden, og dernæst 50% af lejeprisen i den resterende lejeperiode.
. 6.2 For såvel korttidsleje som for længere lejemål gælder, at REDRENTAL by MAAN AB i tilfælde af afbestilling vil forsøge at leje udstyret ud til anden side, og at kunden i det omfang det lykkes, vil blive krediteret den leje der derved opnås, udover leje for de første 24 timer.
⁃
. 6.3 Uanset hvornår afbestilling finder sted, skal kunden dække eventuelle eksterne omkostninger, REDRENTAL by MAAN AB har påtaget sig i forbindelse med den afbestilte ordre og som ikke kan afbestilles, eksempelvis udgifter til transport og leje af udstyr, lokaler, biler og lignende af tredjemand.
7.0 Support
. 7.1 REDRENTAL by MAAN AB kan rådgive kunden om hvilket udstyr, det er hensigtsmæssigt at anvende i forskellige situationer. Der er dog i sidste ende kundens ansvar, at der lejes det udstyr, der passer til opgaven, og at udstyret er kompatibelt med kundens øvrige udstyr.
. 7.2 Ved udlevering af udstyret giver REDRENTAL by MAAN AB, såfremt det ønskes, en kort instruktion i udstyrets brug.
. 7.3 REDRENTAL by MAAN AB har endvidere 24 timers telefonsupport på telefon x00 00 00 00 00.
8.0 Brug af udstyret
. 8.1 Kunden har ansvaret for, at udstyret anvendes forskriftsmæssigt.
. 8.2 Udstyret må kun betjenes af personer der er ansat hos kunden, og som har erfaring med betjening af tilsvarende udstyr. REDRENTAL by MAAN AB kan kræve på forhånd at godkende de personer, der skal betjene udstyret.
. 8.3 Medmindre andet er aftalt, må udstyret kun anvendes i Danmark. Kunden skal på REDRENTAL by MAAN ABs forlangende oplyse, hvor udstyret befinder sig og give REDRENTAL by MAAN AB adgang til at inspicere udstyret.
. 8.4 Udstyret må ikke anvendes i ekstreme situationer, og må ikke udsættes for overlast (ekstrem påvirkning af vand, salt, kulde, varme etc.)
. 8.5 Kunden må ikke adskille, reparere, justere, servicere eller på anden måde ændre på udstyret. Kunden kan ikke kræve udgifter til servicering, reparation etc. af udstyret, som er udført af kunden uden forudgående aftale med REDRENTAL by MAAN AB, refunderet af REDRENTAL by MAAN AB.
9.0 Udstyrets stand
. 9.1 Udstyret er, forinden det udleveres til kunden, gennemgået og opsat af REDRENTAL by MAAN AB og fundet i orden.
. 9.2 Kunden skal ved afhentningen/modtagelsen af udstyret grundigt gennemgå dette, og straks orientere REDRENTAL by MAAN AB om eventuelle synlige mangler ved udstyret. Afhentes udstyret udenfor REDRENTAL by MAAN ABs åbningstid, kan kunden oplyse om mangler på en seddel, der findes i slusesystemet. Ved udlejning af undervandshuse er det særlig væsentligt, at kunden checker at udstyret er tæt.
. 9.3 Såfremt kunden ikke oplyser REDRENTAL by MAAN AB om synlige mangler straks ved afhentningen/modtagelsen af udstyret, betragtes udstyret som godkendt af kunden.
. 9.4 Kunden skal forinden udstyr anvendes til film- og tv-produktion checke opsætningen af udstyret samt teste udstyret og gennemse resultatet , bl.a. for at afsløre eventuelle pixelfejl, fejl på sensorer, magasiner og lignende. Eventuelle mangler der konstateres ved en sådan test skal straks rapporteres til REDRENTAL by MAAN AB.
. 9.5 Hvis der konstateres mangler ved udstyret, påtager REDRENTAL by MAAN AB sig efter eget valg enten at ombytte udstyret med tilsvarende udstyr (ikke nødvendigvis samme type og årgang) eller at kreditere kunden leje i den periode, udstyret har været mangelfuldt.
. 9.6 Udstyret skal returneres til REDRENTAL by MAAN AB rengjort og i samme stand som det blev udleveret i, bortset fra sædvanlig brug.
. 9.7 REDRENTAL by MAAN ABs identifikationsmærker må ikke fjernes fra udstyret.
. 9.8 I det omfang udstyret ikke returneres i konditionsmæssig stand, er REDRENTAL by MAAN AB berettiget til at kræve betaling for rengøring af udstyret med pt. kr. 400 pr. time. REDRENTAL by MAAN AB kan endvidere kræve betaling for eventuel reparation og/eller servicering af udstyret, der udføres enten af REDRENTAL by MAAN AB eller tredjemand.
. 9.9 Kunden skal betale fuld leje for udstyret, indtil udstyret er bragt i samme stand som ved lejeperiodens start, og der er sket en samlet tilbagelevering af alt det lejede udstyr, inkl. kabler, manualer, indpakning etc. eller indtil udstyret er meldt bortkommet og nyt udstyr anskaffet.
. 9.10 Såfremt kunden forsætligt eller groft uagtsomt beskadiger udstyret eller forsøger at foretage uautoriserede reparationer eller ændringer af udstyret, kan REDRENTAL by MAAN AB udover et eventuelt tab afkræve kunden en bod på kr. 10.000.
10.0 Risiko
. 10.1 Kunden har risikoen for udstyret fra leveringen og indtil udstyret tilbageleveres til REDRENTAL by MAAN AB. Risikoen omfatter også udstyrets hændelige beskadigelse eller undergang og tyveri af udstyret.
. 10.2 Såfremt udstyret beskadiges eller bortkommer, skal kunden straks orientere REDRENTAL by MAAN AB herom. Beskadiget udstyr skal returneres til REDRENTAL by MAAN AB med henblik på en vurdering af, om der skal foretages reparation af udstyret, eller om erstatningsudstyr skal forsøges fremskaffet. I tilfælde af tyveri skal kunden udfylde og indgive politianmeldelse.
. 10.3 Såfremt udstyret beskadiges eller bortkommer, skal kunden betale fuld leje, indtil udstyret er repareret eller nyt udstyr er anskaffet for kundens regning.
11.0 Erstatningsudstyr
. 11.1 Ved tyveri eller beskadigelse af udstyr vil REDRENTAL by MAAN AB, såfremt kunden ønsker det, forsøge at skaffe erstatningsudstyr. Såfremt der fremskaffes erstatningsudstyr, skal kunden, med mindre andet aftales, betale leje for såvel det lejede udstyr som erstatningsudstyret.
12.0 Ansvar
. 12.1 REDRENTAL by MAAN AB er ikke ansvarlig for tab som følge af forsinket levering, forkert opsætning, beskadigelse af eller mangler ved det lejede udstyr , herunder fejl på sensorer og magasiner.
. 12.2 REDRENTAL by MAAN AB er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre forvoldt af det lejede udstyr, herunder skade på film eller andet udstyr, f.eks. skade på udstyr som følge af utætheder i undervandshuse.
. 12.3 REDRENTAL by MAAN AB er kun ansvarlig for personskade, såfremt det kan bevises, at udstyret har været behæftet med fejl ved leveringen til kunden, og dette skyldes fejl eller forsømmelse begået af REDRENTAL by MAAN AB eller andre, som REDRENTAL by MAAN AB har ansvaret for.
. 12.4 REDRENTAL by MAAN AB er ikke ansvarlig for tab af data, driftstab, avance tab, tabt arbejdsfortjeneste, produktionstab eller andet indirekte tab, herunder tab af produktionsdage.
. 12.5 REDRENTAL by MAAN ABs ansvar kan under alle omstændigheder maksimalt udgøre et beløb svarende til den aftalte lejepris på udstyret.
13.0 Forsikring
. 13.1 Med mindre andet aftales, tegner REDRENTAL by MAAN AB en forsikring, der som udgangspunkt dækker skader på udstyret og tyveri af udstyret.
Forsikringsbetingelserne kan udleveres til kunden på forlangende.
. 13.2 Til dækning af udgiften til forsikring opkræves kunden, udover lejeprisen, et beløb, som følger:
. a) Ved udlejning til brug i Danmark: 5% af lejeprisen.
. b) Ved udlejning til brug i Europa (udenfor Danmark): 8% af lejeprisen.
. Ved brug af udstyret uden for Europa aftales prisen på forsikring i hvert enkelt tilfælde efter tilbud fra et forsikringsselskab.
. 13.3 Selvrisiko på forsikringen betales af kunden og udgør pt. 10% af udstyrets værdi, dog minimum kr. 15.000. Under særlige omstændigheder, herunder tyveri fra en bil der ikke er under opsyn eller ikke står på et aflåst område, kan selvrisikoen udgøre op til max. kr. 50.000.
. 13.4 Uanset at kunden har betalt for forsikring af udstyret, skal kunden betale erstatning til REDRENTAL by MAAN AB i det omfang, REDRENTAL by MAAN ABs forsikringsselskab måtte afvise at erstatte en opstået skade.
. 13.5 Det kan evt. aftales, at kunden selv forsikrer udstyret. REDRENTAL by MAAN AB har i så fald ret til at forlange at se en kopi af forsikringspolicen samt dokumentation for at forsikringen er i kraft. Forsikringen skal tegnes, således at erstatning under forsikringen udbetales til REDRENTAL by MAAN AB.
14.0 Force majeure
. 14.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, så som brand, krig, svigtende tilførsel af råvarer, regeringsforanstaltninger og mangel på transportmidler. Såfremt en part ønsker at påberåbe sig nærværende bestemmelse, skal vedkommende uden ugrundet ophold gøre den anden part opmærksom herpå.
. 14.2 Begge parter er berettigede til ved skriftlig meddelelse til den anden part at annullere aftalen, når dens opfyldelse indenfor 1 måned bliver umulig på grund af nogen af de i nærværende punkt nævnte omstændigheder.
15.0 Lovvalg og værneting
. 15.1 Enhver tvist mellem REDRENTAL by MAAN AB og kunden vedrørende det lejede udstyr skal afgøres efter dansk ret med Københavns Byret som værneting.