GENERELLE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
GENERELLE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
§ 1. GENERELT
Enhver leverance mellem parterne finder sted på grundlag af nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser.
§ 2. TILBUD OG AFTALE
Tilbud er kun bindende for sælger i 14 dage, fra tilbudsdato, med mindre andet er angivet i tilbuddet.
Aftale er indgået, når bestillerens accept er modtaget af Dynamic IT. I tilfælde, hvor bestilleren ikke afgiver udtrykkelig accept, er aftalen indgået, når Dynamic IT har afgivet ordrebekræftelse af en modtaget bestilling. Såfremt bestilleren mener, at der er uoverensstemmelser mellem ordrebekræftelsen og aftalen, skal bestilleren inden otte dage efter ordrebekræftelsens dato give besked herom. I modsatfald accepterer bestilleren ordrebekræftelsen som udtryk for parternes aftale.
§ 3. PRIS
Alle priser er ekskl. moms.
Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud eller ordrebekræftelse gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.
Har bestilleren anmodet Dynamic IT om at udarbejde skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk m.m. er Dynamic IT berettiget til at få dette arbejde betalt.
Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er Dynamic IT berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.
Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er bestilleren berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede fald.
Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbuds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende valuta i danske kroner. Dynamic IT forbeholder sig ret til ved kursændringer før betaling at ændre prisen tilsvarende.
Ud over den tilbudte eller aftalt pris er Dynamic IT berettiget til at kræve betaling for:
Arbejde, der påløber som følge af, at det grundmateriale, bestilleren har givet Dynamic IT, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt, eller der foretages rettelser i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.
Alle priser er beregnet for levering fra Dynamic IT ´ forretningslokale. Omkostninger til transport ud over pladsens grænser og til transportforsikring herfor betales af bestilleren ud over den aftalte pris.
Ønsker bestilleren, og påtager Dynamic IT sig at opbevare færdigt arbejde eller ejendom, som ikke er Dynamic IT ´, betaler bestilleren vederlag herfor ud over den aftalte pris.
§ 4. BETALING
Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage efter fakturadato.
Betaling skal finde sted ved bankoverførsel Til Dynamic ITs bankkonto. Konto mv. fremgår af fakturaen.
Ved overførsel/indbetaling bedes fakturanummer angives ved betalingen.
Betales købesummen ikke rettidigt beregnes renter efter renteloven af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen.
Det vil samtidigt være muligt at pålægge køber et rykkergebyr.
Betaling af renter afskærer ikke sælger fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.
Køber er forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om leveringen var sket til aftalt tid, selv om leveringen er udskudt på grund af købers forhold.
Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af sælger.
Ved forsinket betaling kan sælger lukke alle kundens aktiviteter hos Dynamic IT indtil de skyldige beløb er betalt.
Genåbning sker imod betaling af alle skyldige beløb, herunder rykkere, samt et genåbningsgebyr.
§ 5. EJENDOMSRET, OPHAVSRET M.V.
Dynamic IT projekt- og styringsværktøjer, skabeloner, skitser, layout, rentegning, tekstforslag o.l., uanset med hvilken software eller teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører Dynamic IT og må ikke overlades til tredjemand.
Hvad Dynamic IT har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverancen, det være sig forarbejder eller mellemprodukter, såsom software, skemaer, skabeloner, reproduktions- og trykmedia, uanset med hvilken software eller teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, samt programmering er Dynamic IT ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.
Dynamic IT har således fuld ret til at benytte det leverede materiale i andre sammenhænge, herunder markedsføring m.v.
§ 6. LEVERING OG FORSINKELSE
Levering sker fra sælgers adresse, uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber.
Levering til køber sker for købers regning og risiko.
En overskridelse af leveringstiden med 3 dage på grund af sælgers forhold i enhver henseende betragtes som rettidig levering, hvorved køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for sælger.
Såfremt forsinkelse ved leveringen skyldes, at sælger er forhindret til levering på grund af arbejdskonflikt, brand, krig, vareknaphed, ansatte, fuldmægtige eller enhver anden omstændighed samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Sælger påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering.
Begge parter er dog berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelsen overskrider 1 måned uden forudgående aftale.
§ 7. EMBALLAGE
Sælger skal påse, at varen emballeres forsvarligt. Såfremt køber måtte have særlige krav eller ønsker i forbindelse med emballering, skal dette meddeles sælger skriftligt, inden aftalens indgåelse.
§ 8. MANGLER
Køber skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af varerne fra sælger.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består.
Hvis køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for sælgers regning inden rimelig tid. Sker dette ikke er køber berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
Har køber ikke inden 2 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
§ 9. MISLIGHOLDELSE
Ved købers misligholdelse er sælger berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretlige regler.
§ 10. UNDERLEVERANDØRER
Dynamic IT er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
§ 11. REMOTE BACKUP
Bemærk de specielle regler for remote backup, se de særskilte tillægsbetingelser for dette produkt.
§ 12. PAGEBUILDER CMS - LICENSVILKÅR
Bemærk de specielle licensregler for pagebuilder CMS systemet, se de særskilte tillægsbetingelser for dette produkt.
§ 13. HOSTING OG WEBHOTEL
Bemærk de specielle regler for hosting og webhoteller. Se de særskilte tillægsbetingelser for disse produkter.
§ 14. ANSVARSBEGRÆNSNING
Et erstatningskrav over for sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.
Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab, som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Sælger skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som sælger ikke er herre over.
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.
§ 15. LOVVALG OG VÆRNETING
Aftalen er underkastet dansk ret. Eventuelle tvister anlægges ved og afgøres af danske domstole i medfør af retsplejelovens bestemmelser herom.
Ad §11
REMOTE BACKUP SÆRSKILTE TILLÆGSBETINGELSER jvf. §11 i
Salgs og leveringsbetingelser
§ 1. GENERELT
Sikkerhed er utrolig vigtigt i den forbindelse, har vi til Remote backup valgt at samarbejde med 123hotel. Da de har mange backupløsninger kørende. Det er deres betingelser som er gældende når det drejer sig om backup.
§ 2. BACKUP BETINGELSER FRA 123HOTEL
123hotel tillader backup af enhver form for information uden begrænsning af art eller indhold.
123hotel er ved Alm. Brand forsikret mod tab af data som følge af indirekte eller direkte skade og følgeskader, med en skadesdækning på kr. 1.000.000 kr. pr. skade til reetablering af tabte data.
123hotel er dog ikke ansvarlig for tab i forbindelse med tekniske nedbrud ved transmissionsadgang, fejlagtig opsætning af backupklient ved bruger eller anden lignede følgeskade, i forbindelse med fejlagtig anvendelsen af systemet og er ikke ansvarlig ved slutbrugers manuelle sletning af enkeltdokumenter.
123hotel er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder lov forskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende – dog er 123hotel forsikret for datatab i forbindelse med, svigtende strømforsyninger, svigtende telekommunikation, brand, røgskade, eksplosion, vandskade eller hærværk ved indbrud.
123hotel er ikke ansvarlig for tab af data i forbindelse med terror eller sabotage, strejke, lockout, boykot eller blokade. Dette gælder selv om 123hotel er part i konflikten, og selv om konflikten kun rammer dele af 123hotel funktioner.
Ad §12
PAGEBUILDER CMS –STANDARD SÆRSKILTE
TILLÆGSBETINGELSER jvf. §12 i Salgs og leveringsbetingelser
ANVENDELSE
Med mindre andet aftales, finder nærværende licensvilkår anvendelse på enhver erhvervelse af Pagebuilder med de tilhørende moduler, i det efterfølgende kaldet CMS’et.
RETTIGHEDSFORHOLD
Ejendomsretten til CMS’et med tilhørende programmer og kildekoder følger ikke med ved erhvervelse af CMS’et. Der erhverves alene en brugsret til at anvende CMS’et på nærværende standard licensvilkår.
CMS’et med tilhørende programmer og kilde kode er ophavsretligt beskyttede produkter tilhørende Dynamic IT. Enhver form for kopiering, ændring, reverse enigeering, dekompilering eller dissembling, udlån eller reproduktion af CMS’et med tilhørende programmer og kildekoder er forbudt og vil blive påtalt af Dynamic IT.
Erhververne af CMS’et er forpligtet til at instruere medarbejdere og øvrige, der har adgang til CMS’er, om indholdet af nærværende standard licensvilkår.
OVERDRAGELSE
En licens til CMS’et indebærer ret til at anvende CMS’et til oprettelse samt vedligeholdelse af en hjemmeside.
Uden udtrykkeligt samtykke fra Dynamic IT, er en erhverver af en licens uberettiget til at overdrage licensen, det være sig til tredjemand eller koncernen internt og uanset om overdragelse måtte ske ved salg, gave, leje, udlån eller på anden vis.
ANSVAR
Så vidt Dynamic IT er bekendt krænker CMS’et ikke tredjemands rettigheder. Dynamic IT afgiver dog på ingen måde garanti eller anden form for indeståelse for, at CMS’et ikke krænker tredjemands rettigheder. Dynamic IT indestår heller ikke for, at CMS’et har en salgsfremmende effekt eller anden kommerciel værdi for erhververne af CMS’et.
Ad §13
HOSTING OG WEBHOTEL SÆRSKILTE TILLÆGSBETINGELSER
jvf. §13 i Salgs og leveringsbetingelser
§ 1. ANVENDELSE
Det er ikke tilladt at benytte Dynamic IT's services til afsendelse af uønsket post eller vira.
Ønsker køberen at have filer liggende til download, billedarkiver eller andet "trafiktungt" materiale liggende skal det aftales inden oprettelse af aftalen. Jvf. §5 i de særskilte regler om Hosting mv, om Fair trafik
Det påhviler kunden at sørge for at indholdet på hjemmesiden overholder gældende lovgivning.
Den tildelte lagerplads beregnes for mailkonti samt hjemmeside.
§ 2. AFTALEÆNDRINGER
Dynamic IT har ret til, på et hvilken som helst tidspunkt, at foretage ændringer i gældende forretningsbetingelser eller priser uden forvarsel. En eventuel prisændring vil i så fald træde i kraft fra næstkommende aftaleperiode, og vil blive varslet 6 uger inden prisstigningen træder i kræft, via e-mail til de kunder en ændring måtte berøre.
Ændringer der er gunstige for kunder kan gennemføres uden varsel (f.eks. nedsættelse af priser)
§ 3. FORTRYDELSESRET
Ved bestilling accepterer kunden at fortrydelsesretten bortfalder da der er tale om en specialtilrettet tjenesteydelse. Uden accept af dette afventes oprettelse indtil kunden har accepteret dette, eller fortrydelsesfristen udløber. (Jævnfør Forbrugeraftalelovens § 12)
§ 4. ANSVAR
Dynamic IT er ikke erstatningsansvarlige for tab af data, grundet strømafbrydelse, systemfejl, linjebrud eller lignende.
§ 5. TRAFIK
Dynamic IT opererer med et begreb kaldet Fair trafik på alle webhoteller.
Dette betyder at vi forventer en trafik svarende til webhotellet størrelse, pr dag. F.eks. forventer vi således en trafikmængde på 3 gb pr. måned på et 100 mb webhotel. Ovenstående er blot et forventet behov, som ca. 95% af vore mindre hostingkunder kan holde sig indenfor. Skulle trafikken overskride ovenstående tager vi en snak med kunden og finder en fornuftig løsning. Vi sender ikke en ekstraregning før der er tale om åbenlyst misbrug fra kunden side.
Dynamic IT overvåger kunders trafikforbrug, og såfremt en kunde pludselig har en voldsom ændring i trafikmønsteret tages der kontakt til kunden, såfremt trafikken overskrider ovenstående retningslinje.
Såfremt en kunde måtte være i tvivl om hvorvidt trafikken på kundens website er foruroligende kan Dynamic IT altid kontaktes med spørgsmål.
§ 6. BACKUP OG TAB AF DATA
Der tages backup af webhoteller hver nat. Dynamic IT er ikke ansvarlig for evt. tab af indtægt eller følgetab ved nedbrud af servicen.
§ 7. OPSIGELSE OG RETURRET
Hostingaftalen er gældende for en 12 mdr. periode.
Kunden kan skriftligt med 10 dages varsel inden udløb af en periode, opsige hostingaftalen. Sker dette ikke, fortsætter aftalen automatisk for endnu en periode.
Dynamic IT kan skriftligt opsige aftaler med 3 måneders varsel.
Et eventuelt resterende beløb af en forudbetalt periode, vil herved blive refunderet.
Ved brud på nærværende forretningsbetingelser kan aftalen opsiges med øjeblikkelig virkning, hvilket ikke vil medføre refusion af eventuel overskydende betaling.
Indbetalte beløb vil da blive betalt tilbage, fratrukket udgifterne til oprettelse og drift i perioden fra oprettelse til annullering.
Der er ingen returret på domænenavne.
§8. DEN ÅRLIGE HOSTING INDEHOLDER SOM STANDARD
- 250 mb serverplads.
- Fri trafik. Dog Jvf. §5 i de særskilte regler om Hosting mv, om Fair trafik
- Komplet online statistik.
- 20 e-mail adresser:
- Virus-filter på mailserveren
- Online redigeringsværktøj til e-mail.
- Webmail, browserbaseret e-mailprogram.
Der er mulighed for tilkøb af plads, trafik, spamfilter og domainenavne fra hele verden gennem vore samarbejdspartnere.
§9.SIKKERHED I FORBINDELSE MED HOSTING
Vi lægger stor vægt på sikkerhed og driftssikkerhed, derfor samarbejder vi kun med sikre hostingselskaber. Hvis ikke andet er aftalt, vælger DynamicIT hostingselskab ud fra kundens behov. Vi kan derfor levere følgende.
A. REDUNDANS DAGLIG BACKUP. SIKRET SERVERRUM Sikkerhed vejer tungt for os og vores kunder. Alle trusler mod drift og data skal minimeres mest muligt - og helst fjernes helt. Vores høje sikkerhedsniveau er konsekvensen af en løbende indsats på mange forskellige fronter.
B. GARANTERET DRIFTSIKKERHED
Oppetid på 99,83% er et af resultaterne. Det skyldes først og fremmest, at vi satser på redundante principper i forhold til netværk og kritisk udstyr. Nødstrømsanlæg, overvågning 24x7, redundant kølesystem plus opdaterede firewalls og antivirusprogrammer er med til at fastholde et driftsniveau tæt på 100%.
C. FOKUS PÅ DATASIKKERHED
Vi tager automatisk backup af data på alle servere en gang i døgnet. Det gør det let at reetablere eventuelt tabte data. Mod et genetableringsgebyr, jævnfør medgået tid.
Vi har desuden færdige handlingsplaner for reetablering af systemer efter kritiske nedbrud og f.eks. DDos-angreb.
D. FYSISK SIKKERHED
Sidst men ikke mindst er vores servere placeret i hostingcentret som er sikret mod fysiske trusler som f.eks. brand og tyveri (sikringsgruppe SKAFOR 3).
E. VÆRD AT VIDE OM SIKKERHEDSNIVEAUET I HOSTINGCENTERET
• Redundante fiberlinier
• Redundant kritisk udstyr
• Raid på harddiske
• Backup af data
• Handlingsplaner ved kritiske nedbrud
• SKAFOR 3-sikret serverrum
• Nødstrømsanlæg
• Redundante firewalls
• Antivirus filtre
• Redundant kølesystem
• Hundevagt
• 24x7 overvågning og support