Sundhedsforsikring
Forsikringsproduktinformation
Virksomhed: Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Produkt: Sundhedsforsikring
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S er registreret i Finanstilsynets virksomhedsregister som forsikringsselskab.
Dette dokument er en kort oversigt over forsikringsdækningen. De fulde vilkår og dækninger kan ses og downloades via Forsikrings- selskabet Dansk Sundhedssikrings hjemmeside (xx-xxxxxxx.xx), hvor der også findes nemt tilgængelige beskrivelser af produktind- hold og brug af forsikringen. Efter aftalens indgåelse fremsendes mail med adgang til de aftalte vilkår og information om brugen af sundhedsforsikringen. Den enkelte forsikringstager gives endvidere adgang til en onlineportal med brugerrettet information, herunder de specifikke forsikringsdækninger.
Hvad er dækket - Basis
SundhedsNavigator Lægerådgivning Sundhedsfaglig rådgivning
Navigation og tovholderfunktion i det offentlige og private sundhedsvæsen
Graviditetsrådgivning Telefonisk ledelsesrådgivning
Frekvensbehandling Behandling hos fysioterapeut GLA:D træning
Behandling hos kiropraktor Behandling hos psykolog Psykoterapi
Online stresshåndteringsforløb Telefonisk trivselslinje Trepartssamtaler
Cool Kids/Chilled forløb Personligt sundhedsprogram
Akut Krisehjælp
Akut psykologisk krisehjælp
Speciallæge/hospital
Udredningsforløb iværksættes inden for 10 hverdage Behandling iværksættes inden for 10 hverdage Speciallægebehandling, forundersøgelse og operation Tandbehandling
Second opinion
Efter operation og/eller behandling
Medicinudgifter Hjælpemidler Genoptræning
Hjemmehjælp/hjemmesygepleje Transportudgifter
Rekreation
Hvad er ikke dækket?
Kroniske lidelser diagnosticeret før forsikringen er tegnet Akut behandling
Kosmetiske operationer og behandlinger Følger af professionel sport
Alle former for prævention og fertilitetsbehandling Kønssygdomme
Kroniske hudsygdomme Fedmeoperationer- eller behandling Medfødte lidelser
Behandling af søvnapnø Parterapi
Nedsat syn og hørelse Hjerte-kar lidelser
Følgesygdomme til misbrug af alkohol Forebyggende undersøgelser og behandlinger
Behandling af fobier, spiseforstyrrelser, ADHD, autisme Omkostninger til praktiserende læge
Skade efter borgerlige uroligheder, atomenergi og radioaktiv stråling eller radioaktivitet
Epidemier og pandemier
Hvad er dækket – Tilvalg
Tilvalg vil fremgå af den enkelte police
• A: Zoneterapi, akupunktur, osteopati og diætist
• B: Fysioterapi (uden henvisningskrav fra læge)
• C: Misbrugsbehandling i privat regi
• D: Sundhedsordning (massage, fysioterapi, kiroprak- tor, zoneterapi, telefonisk psykologbehandling)
• E: Privathospitalsdækning
• F: Kroniske lidelser (massage, fysioterapi, kiropraktor, shockwavebehandling, telefonisk psykologbehand- ling, fodterapi). Dækker også fleks-og skånejobslidel- ser samt lidelser opstået inden indtegning.
• G: Online lægevagt
• Kollektiv børnedækning
Hvad er dette for en type forsikring? Denne forsikring er en sundhedsforsikring, der omfatter afdækning og afhjælpning af opståede fysiske og psykiske helbredsproblemer hos forsikringstageren. Forsikringen benytter sig af alle typer sundhedsleverandører, der kan sikre adgang til hurtig og relevant undersøgelse, behandling, operation, herunder det offentlige sundhedsvæsen. Servicen omfatter af- dækning og visitation samt navigation i sundhedsudbuddet, ydet af kvalificeret sundhedsfagligt personale.
Forudsætninger og afgrænsninger:
Behandlingsgarantien inden 10 dage gælder fra modtagelse af de nødvendige oplysninger. Alle undersøgelser og behandlinger skal være godkendt af Dansk Sundhedssikring før opstart.
Forsikringen dækker sygdomme og lidelser, der kan forventes kureret eller væsentligt og varigt forbedret. Forsikringen dækker aldrig kroniske sygdomme, der er opstået og/eller diagnosticeret før forsikringen trådte i kraft (dækkes dog ud fra de særlige bestemmelser for tilvalg F).
Behandling af kroniske lidelser dækkes i op til 6 måneder fra diagnosen er stillet, såfremt den stilles i forsikringstiden. Ved kroniske sygdomme forstås sygdomme, som vi vurderer som vedvarende og derfor ikke kan kureres.
Al undersøgelse og behandling skal være lægefagligt begrundet i lægelig henvisning eller lægeligt godkendt.
Ved tilkendt helbredsbetinget fleks- eller skånejob ydes der ikke dækning til de lidelser, der er årsag dertil (dækkes dog ud fra de særlige bestemmelser for tilvalg F).
Der dækkes behandling, som er godkendt og anvendt i det offentlige sundhedssystem. Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til undersøgelse og behandling.
Ved ønske om akut krisepsykolog skal skaden anmeldes inden for 48 timer efter hændelsen. Den maksimale dækning pr. person pr. forsikringsår udgør 1.000.000 kr.
Hvor dækker forsikringen?
Forsikringen dækker undersøgelse, behandling, operation i Danmark på et hospital eller en klinik anvist af Dansk Sundheds- sikring samt i Sverige, Norge eller Tyskland efter aftale med Dansk Sundhedssikring.
Hvad kræves af mig?
Forsikringen skal betales rettidigt.
Du skal tilvejebringe de nødvendige personlige og helbredsmæssige oplysninger på forlangende.
Du skal altid kontakte Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring inden du igangsætter behandling. Forsikringen dækker kun godkendt behandling.
Du skal gøre opmærksom på eventuel dækning fra øvrig forsikring ved ønske om brug af denne forsikring.
Du skal, ved brug, give samtykke til, at vi må indhente og videregive de nødvendige personlige- og helbredsmæssige oplysninger til relevante sundhedsleverandører.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Hovedforsikrede betaler via arbejdsgiver.
Medforsikrede faktureres via brev/mail sendt til hovedforsikredes adresse/mail. Forsikringen betales forud og er gældende for en 12 måneders periode.
Perioden for dækning fremgår af fakturaen.
Fra hvornår starter og slutter forsikringsdækningen?
Forsikringen er gældende fra den dato, der er påført på din police og 12 måneder frem.
Er du ny kunde overført fra anden leverandør af sundhedsforsikring, er der ved sager påbegyndt i tidligere forsikring en afløbsperiode på 3 måneder.
Såfremt en overførsel fra andet sundhedsforsikringsselskab ikke sker ubrudt, kan der for enkelte dækninger være en karensperiode.
Forsikringen gælder så længe den betales rettidigt, ikke aktivt opsiges, og hovedforsikrede stadig er tilknyttet den virksomhed, der har tegnet forsikringsaftalen.
Ved ophør af ansættelse i den virksomhed der har tegnet aftalen, kan forsikringen for hoved- og medforsikrede videreføres i privat regi ved henvendelse til Dansk Sundhedssikring (se mere på: xx-xxxxxxx.xx).
Hvordan opsiges forsikringen?
Forsikringen kan opsiges når som helst med 1 måneds varsel til udløbet af en måned og skal ske skriftligt til Dansk Sund- hedssikring. Hvis forsikringen er tegnet gennem din arbejdsgiver, gælder der andre regler.
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring kan opsige forsikringen med 1 måneds varsel til udløbet af en måned.
Ved manglende betaling af forsikringspræmien kan Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en måned.
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A /S | Hørkær 12B, DK 2730 Herlev | x00 00 00 00 00 | CVR-nr. 34 73 93 07 | Land: Hjemmehørende i Danmark