RLTN
RLTN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
c/o Danske Regioner
Xxxxxxxxxxxx 00, Postbox 2593, 2100 København Ø
Tlf. 00 00 00 00
OK-Nyt – Praksis nr. 037-18
MODERNISERING AF RADIOLOGISK SPECIALLÆGEPRAKSIS
Ved nærværende aftale implementeres moderniseringen for specialet ra- diologi, jf. den af Moderniseringsudvalget godkendte moderniseringsrap- port af 16. maj 2018.
Hovedsigtet med moderniseringen af specialet radiologi er, at ydelsesbe- skrivelserne afspejler den faglige udvikling og de aktuelle behov i sund- hedsvæsenet.
Der er ved moderniseringen af specialet radiologi taget højde for den fag- lige og teknologiske udvikling, der er sket i speciallægepraksis. Specialets navn ændres til radiologi og følger herefter samme betegnelse som Sund- hedsstyrelsens specialevejledning.
På baggrund af den faglige og teknologiske udvikling inden for specialet indføres følgende nye ydelser i radiologisk speciallægepraksis:
- ”Røntgenundersøgelse af ansigtsskelet”
- ”Ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler”
- ”Ultralydsundersøgelse af kropsvæg”
Der er med moderniseringen givet mulighed for, at regionerne kan vælge at udlægge opgaver vedrørende røntgenundersøgelse af øre, ultralydsun- dersøgelse af halsens blodkar (arterier) med Doppler, CT-scanning uro- grafi, CT-scanning af urinveje og MR-scanning af knæ, fødder og fodled, tæer, albueled, hænder, fingre og håndled, da ydelserne er aftalt som rammeydelser i henhold til § 65 i overenskomstens generelle del.
De nuværende CT- og MR-rammeydelser erstattes derfor med de oven- nævnte tre nye rammeydelser vedr. CT og MR:
- CT-scanning urografi
- CT-scanning af urinvejene
05102018
EMN-2018-00340
1186831
Xxxxxxx Xxxx
- MR-scanning af xxx, fødder og fodled, tæer, albueled, hænder, fingre og håndled
Ved aktivering af disse rammeaftaler får speciallægerne mulighed for at etablere apparaturfællesskaber ved anskaffelse af CT- og MR-apparatur.
Endelig indføres mulighed for, at specialet kan anvende de samme tolke- ydelser, som forefindes indenfor de andre praksisspecialer.
En række ydelser nedlægges eller erstattes af nye ydelser, da de enten ikke længere varetages i speciallægepraksis, ikke længere er tidssvarende, som følge af den faglige og teknologiske udvikling, eller indgår som en del af andre ydelser.
Økonomi
Parterne er enige om, at der med moderniseringen leveres en produktivi- tetsgevinst på 5.376.769 kr., som skal anvendes til at behandle flere pati- enter.
Økonomien til moderniseringen finansieres via provenu fra aftalt moder- niseringspulje med 2.016.252 kr., heraf anvises 1.082.119 kr. til nye ydel- ser samt til hævelse af honoraret for ydelsen nyrer og urinveje. De reste- rende midler 934.133 kr. anvendes til at rumme eksisterende aktivitet.
Moderniseringsrapport samt fuld økonomiaftale er vedlagt nedenfor. Med venlig hilsen
Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx
Side 2
MODERNISERING AF RADIOLOGISK SPECIALLÆGEPRAKSIS
INDHOLD
Kapitel 1 – Indledning og baggrund 4
Kommissorium for modernisering af Radiologi 6
Kapitel 3 - Beskrivelse af specialet herunder kapacitet og aktivitet 11
Beskrivelse af specialet radiologi 11
Hovedopgaver i radiologisk speciallægepraksis 11
Krav til radiologisk speciallægepraksis 12
Den faglige tilrettelæggelse 14
Kapitel 6 - Overenskomstmæssige forhold 25
Kapitel 7 - Arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger i henhold til kommissoriet 26
Ultralydsundersøgelser i flere specialer 29
Kapitel 8 - Ydelsesbeskrivelser 32
Stk. 1 – Røntgenundersøgelser 32
Stk. 2 – Ultralydsundersøgelser 60
Stk. 3 – Tomografiundersøgelser 69
Stk. 4 – Undersøgelser med kontraststof 70
Stk. 5 – Særlige undersøgelser 77
Stk. 1 – Røntgenundersøgelser 80
Stk. 2 – Ultralydsundersøgelser 82
Bilag 1 - Specificering af ydelsesforbrug på honorargrupper 92
Bilag 2 - Udgåede og nye ydelser 94
Bilag 3 - Deltagere i arbejdsgruppen 96
Kapitel 1 – Indledning og baggrund
Moderniseringen af specialet radiologi er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Deltagerne i arbejdsgruppen fremgår af bilag 3.
Den seneste modernisering af specialet radiologi er fra 2005. Det blev her besluttet, at alle ydernumre inden for specialet konverteredes til fuldtidsydernumre, og at der efter den 1. januar 2005 udelukkende praktiseres i fuldtidspraksis.
Radiologisk speciallægepraksis er med 18 fuldtidskapaciteter fortrinsvis et fænomen i Region Hovedstaden, hvor 17 kapaciteter er fordelt på 16 speciallægepraksis. I Region Midtjylland er der én radiologisk speciallægepraksis.
Hidtil har overenskomsten for specialet alene været gældende for patienter i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Region Hovedstaden indgik dog i 2008 en § 64 aftale, der gav de praktiserende læger og speciallæger mulighed for at henvise borgere fra hele regionen til radiologisk speciallægepraksis. Med den seneste overenskomstaftale fra oktober 2017er lokalaftalen blevet erstattet af en ændring af overenskomstens specielle del kapitel 5, således at overenskomsten gælder for egne borgere, som er bosiddende i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
Specialet radiologi udøves både i speciallægepraksis og på sygehusenes billeddiagnostiske afdelinger. Karakteristisk for specialet er, at diagnostikken udføres af de praktiserende radiologer eller billeddiagnostiske afdelinger, men at behandlingsansvaret ligger hos rekvirenten af diagnostikken, dvs. de alment praktiserende læger og speciallæger eller den rekvirerende sygehusafdeling.
Der er ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning (2017) ingen specifik fordeling af de forskellige funktioner på hovedfunktionsniveau mellem speciallægepraksis og sygehusene, men de mest tidskrævende og ressourcetunge undersøgelser varetages i sygehusvæsenet.
Radiologi er præget af en hurtig teknologisk udvikling. Det afspejler sig også i ydelsesmønstret i radiologisk speciallægepraksis, hvor en række undersøgelser i den nuværende overenskomst vurderes til at være obsolete.
Formålet med moderniseringen af radiologisk speciallægepraksis er blandt andet at udarbejde ajourførte ydelsesbeskrivelser, som afspejler den faglige og teknologiske udvikling inden for specialet, samt at sikre, at ydelserne afspejler Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer. Der skal som led i den teknologiske og faglige udvikling også ses på relevansen af at indføre nye ydelser (fx CT og MR scanninger).
Der er siden den seneste modernisering i 2005 blevet indført et lovkrav om mammografiscreening
på sygehusene til kvinder i aldersgruppen 50-69 år. Sundhedsstyrelsen har desuden indført pakkeforløb for brystkræft, som beskriver, hvilke symptomer der bør lede til begrundet mistanke om brystkræft, og hvor patienten altid skal henvises til udredning og behandling i pakkeforløb på sygehuset.
Der er med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer bl.a. et ønske om at beskrive, hvornår mammografiundersøgelser kan varetages i radiologisk speciallægepraksis.
Det er et mål i sundhedsvæsenet, at der er en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de forskellige sektorer, og at patienterne oplever en sammenhængende og koordineret indsats i deres behandling. Moderniseringen skal således også beskrive arbejdsfordelingen mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusene.
Derudover er der i moderniseringen indbygget en forudsætning om, at der skal frigøres en produktivitetsgevinst inden for specialet, som skal bruges til at behandle flere patienter.
Kommissorium for modernisering af Radiologi
Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen vedrørende modernisering af specialet Diagnostisk Radiologi skal udarbejde en rapport, der følger den reviderede skabelon for gennemførelse af modernisering. Rapporten skal bl.a. beskrive røntgenbekendtgørelsens indvirken på henvisninger til Diagnostisk Radiologi.
Arbejdsgruppen skal gennemgå ydelsesbeskrivelserne og tilvejebringe et konkret forslag til reviderede ydelsesbeskrivelser for specialet med forslag til såvel nye ydelser som udfasning af ydelser, som ikke længere er relevante.
Arbejdsgruppen skal under inddragelse af økonomiske overvejelser beskrive og vurdere, hvilke faglige og organisatoriske konsekvenser en modernisering af specialet vil indebære. Der skal ses på, hvordan moderniseringen af specialet Diagnostisk Radiologi kan frigøre en produktivitetsgevinst inden for specialet.
Faglige målsætninger Arbejdsgruppen skal:
• Foretage en faglig revision af ydelsesbeskrivelserne i henhold til vedlagte skabelon for at bringe ydelserne i overensstemmelse med de krav, der kan stilles til en speciallægepraksis i Diagnostisk Radiologi i dag. Ydelsesbeskrivelserne skal, hvor det er fagligt muligt, tilstræbe entydighed for at undgå fortolkningstvivl
• Vurdere, hvorvidt den nuværende inddeling af røntgenundersøgelser og ultralydsundersøgelser i speciallægepraksis er hensigtsmæssig, eller med fordel kan samles i færre ydelser
• Vurdere relevansen af at udarbejde ydelsesbeskrivelser for de nedenfor oplistede forslag til nye ydelser
Ultralydsundersøgelser
Arbejdsgruppen skal vurdere relevansen af at opdele ydelse 2152 - Hals i to ydelser: ”Skjoldbruskkirtlen” og ”Hals uden skjoldbruskkirtlen”.
Herudover skal arbejdsgruppen drøfte, om der skal indføres nye ultralydsundersøgelser i form af eksempelvis:
• Ultralyd af dybe vener med Doppler
• Ultralydsskanning af bugvæg, thoraxvæg/ryg
• Ultralydsskanning af lysker
CT- og MR-xxxxxxxxxx
Arbejdsgruppen skal vurdere og beskrive muligheden for at bibeholde CT- og MR-skanninger som en del af det specialespecifikke kapitel, herunder muligheden for at flere speciallæger i fællesskab ejer en CT- og/eller MR-skanner.
Herudover skal arbejdsgruppen drøfte, om der skal indføres nye CT-skanninger i form af eksempelvis:
• CT-urografi
• CT-colografi
• CT-sten (skanning af nyrer uden kontrast obs nyresten)
Mammografi
Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for brystkræft vurdere og beskrive de faglige retningslinjer i forbindelse med. mammografiundersøgelser i radiologisk speciallægepraksis.
Herudover skal arbejdsgruppen drøfte, om der skal indføres en ny ydelse i form af ”tomosyntese i tilslutning til mammografi”.
Kontrastundersøgelser
Arbejdsgruppen skal vurdere og beskrive det faglige grundlag for at udføre kontrastundersøgelser i radiologisk speciallægepraksis. Eksempelvis undersøgelse af æggelederne, undersøgelse af tyktarm, undersøgelse af spiserør og undersøgelse af nyrerne med kontrast.
Procedure ved maligne fund
Arbejdsgruppen skal vurdere, om det er hensigtsmæssigt at etablere en afhentningsordning af CD- rom røntgenbilleder ved fund af maligne sygdomme, i lighed med Region Hovedstadens afhentningsordning af røntgenbilleder af thorax.
Strukturelle målsætninger
Arbejdsgruppen skal, såfremt det er relevant, kort beskrive arbejdsfordelingen mellem
a) Sygehuse og speciallægepraksis
b) Almen praksis og speciallægepraksis, herunder samarbejdet med andre specialer
Arbejdsgruppen skal herudover vurdere, om ultralydsundersøgelser, der i dag også varetages som specialistfunktion i andre specialer, samtidigt skal forefindes i Diagnostisk Radiologi. Eksempelvis
ultralydsscanninger af kvinders underliv i gynækologisk speciallægepraksis og ultralydsskanning af halsen, som varetages i øre-næse-hals praksis.
Moderniseringen af specialet radiologi er udarbejdet på baggrund af et kommissorium, som er godkendt af Moderniseringsudvalget i januar 2018.
Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med overenskomst om speciallægehjælp af 1. april 2018 § 55 stk. 2 opfyldt betingelserne for modernisering ved at kvalitetssikre specialet radiologi.
I moderniseringen er der arbejdet ud fra et ønske om, at ydelserne i radiologisk speciallægepraksis skal afspejle det aktuelle behov i sundhedsvæsenet. Da regionerne er forskelligt organiseret i forhold til radiologien, er der ved udarbejdelsen af ydelseskataloget taget udgangspunkt i behovet for radiologiske ydelser i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor især aktiviteten i radiologisk speciallægepraksis i Region Hovedstaden udgør et supplement til sygehusenes ambulante aktivitet.
Samtidig har der været et behov for at få udarbejdet ydelsesbeskrivelser, da der hidtil ikke har eksisteret ydelsesbeskrivelser for dette speciale. De udarbejdede ydelsesbeskrivelser fremstår entydige og i overensstemmelser med nyeste lægefaglige viden og praksis samt gældende lovgivning.
Arbejdsgruppen har beskrevet, at en henvisning inden for dette speciale adskiller sig fra andre specialer, da diagnostiske undersøgelser foretages ved ét besøg i klinikken. Ved behov for en kontrolscanning skal der således foreligge en ny henvisning.
Arbejdsgruppen har valgt at bibeholde den eksisterende ydelsesstruktur med opdeling i røntgenundersøgelser og ultralydsundersøgelser, men har valgt at reduceret antallet af ydelser, hvor det fagligt giver mening at samle ydelser fx inden for områderne kæbe, ansigt, bihule og tandsæt.
Arbejdsgruppen foreslår desuden at nedlægge ydelsen ”mammografi”, da ydelsen fagligt altid skal kombineres med klinisk undersøgelse og ultralydsscanning af armhulerne, som det er tilfældet i ydelse 2302 ”udvidet mammografi”. Denne benævnes fremadrettet ”klinisk mammografi”.
Arbejdsgruppen har beskrevet de faglige krav til mammografiundersøgelser i radiologisk speciallægepraksis og har præciseret, at patienter med begrundet mistanke om kræft eller palpabel knude skal henvises til pakkeforløb for brystkræft og dermed til en mammografiklinik på sygehus.
Derudover er alle tomografier nedlagt, da denne metode anses for at være teknologisk obsolet og i dag afløst af CT-scanninger på sygehusene.
Arbejdsgruppen har fundet det fagligt relevant at bibeholde kontraststofundersøgelse af spiserøret og tyktarmen i speciallægepraksis som supplerende undersøgelse til kikkertundersøgelsen, hvor denne ikke kan gennemføres eller ikke giver tilstrækkelige oplysninger. Arbejdsgruppen har også fundet faglig indikation for fortsat at tilbyde kontraststofundersøgelse af livmoder og æggeledere (HSG) i forbindelse med fertilitetsudredning. Røntgenundersøgelsen HSG og ultralydsundersøgelsen HSU anses i henhold til aktuelt gældende retningslinjer for at være ligeværdige diagnostiske undersøgelser.
På baggrund af den faglige og teknologiske udvikling inden for specialet foreslår arbejdsgruppen, at der indføres følgende nye ydelser i radiologisk speciallægepraksis:
- ”Røntgenundersøgelse af ansigtsskelet”
- ”Ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler”
- ”Ultralydsundersøgelse af kropsvæg”
Der er med forslaget om at indføre røntgenundersøgelse af ansigtsskelet og ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler ikke tale om en udvidelse af patientgruppen i radiologisk speciallægepraksis. Til røntgenundersøgelse af ansigtsskelet er den almindelige konventionelle røntgenundersøgelse teknologisk blevet erstattet af Cone Beam CT scanner (3D scanner), hvilket udgør en kvalitetsmæssig forbedring.
Ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler erstatter den tidligere røntgenundersøgelse ”Flebografi”, som ikke har været benyttet på sygehusene i flere år.
Derudover foreslår arbejdsgruppen at indføre en ny ultralydsundersøgelse ”Ultralyd af kropsvæg”. Denne ydelse er den eneste reelt nye undersøgelse, som arbejdsgruppen foreslår indført i speciallægepraksis. Arbejdsgruppen vurderer, at ydelsen vil være velegnet at udføre i speciallægepraksis i forhold til elektive patienter og som aflastning af sygehusene. Akutte patienter eller hvor der er mistanke om kræft undersøges udelukkende på sygehusene.
Arbejdsgruppen har endvidere valgt at erstatte de nuværende CT- og MR-rammeydelser med tre nye forslag til rammeydelser, som regionerne kan vælge at inddrage ved behov.
Det vedrører:
- CT-scanning urografi
- CT-scanning af urinvejene
- MR-scanning af xxx, fødder og fodled, tæer, albueled, hænder, fingre og håndled
Regionerne inddrager i dag via udbudsaftaler kapaciteten på private klinikker ved behov for at aflaste de radiologiske afdelinger.
Ved aktivering af disse rammeaftaler foreslår arbejdsgruppen, at speciallægerne får mulighed for at etablere apparaturfællesskaber ved anskaffelse af CT- og MR-apparatur.
Desuden foreslår arbejdsgruppen, at der indføres to yderligere rammeydelser, som regionerne kan vælge at tilslutte sig ved behov:
- ”Ultralydsundersøgelse af halsens blodkar (arterier) med Doppler”
- ”Røntgenundersøgelse af øre”
Endelig har arbejdsgruppen foreslået, at der indføres mulighed for at anvende de samme tolkeydelser, som forefindes indenfor de andre praksisspecialer.
En række ydelser foreslås med denne modernisering nedlagt eller erstattet af nye ydelser, da de enten ikke længere varetages i speciallægepraksis, ikke længere er tidssvarende, som følge af den faglige og teknologiske udvikling, eller indgår som en del af andre ydelser. En oversigt over udgåede, reviderede og nye ydelser fremgår af bilag 2.
Kapitel 3 - Beskrivelse af specialet herunder kapacitet og aktivitet
Beskrivelse af specialet radiologi
Ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning omfatter radiologi udførelse af klinisk billedanalyse og beskrivelse samt efterfølgende konferering med henvisende kliniske speciale af diagnostiske og billedvejledte terapeutiske procedurer. De diagnostiske og billedvejledte terapeutiske procedurer er baseret på konventionel røntgenteknik, ultralyd, CT-scanning, MR-scanning og en fusionering af disse, samt fusionsmodaliteter som fx PET-CT-scanning og PET-MR-scanning. Inden for specialet varetages desuden forskning, udvikling og uddannelse.
Radiologisk speciallægepraksis findes af historiske årsager alene i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. I Region Hovedstaden findes 16 speciallægepraksis med i alt 17 kapaciteter (praktiserende speciallæger), og i Århus findes én klinik med en speciallæge.
Speciallægepraksis varetager konventionelle røntgenundersøgelser, ultralydsundersøgelser, aftalte gennemlysningsundersøgelser og mammografiundersøgelser af udvalgte patientgrupper jf. afgrænsning i kapitel 7. Der er ikke en specifik fordeling af de forskellige funktioner på hovedfunktionsniveau mellem sygehusene og speciallægepraksis (Specialevejledning for Radiologi af den 19. januar 2018).
De praktiserende radiologer varetager opgaver på hovedfunktionsniveau i lighed med de radiologiske sygehusafdelinger, og der er derfor et sammenfald mellem opgaverne i speciallægepraksis og på sygehusene. De radiologiske afdelinger i landet varetager desuden opgaver på regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau jf. Sundhedsstyrelsens Specialevejledning.
På hospitalerne udfører de radiologiske afdelinger undersøgelser, der understøtter de kliniske specialer, der i øvrigt er på hospitalet.
Hovedopgaver i radiologisk speciallægepraksis
Der foretages ikke patientbehandling i speciallægepraksis, men radiologerne foretager diagnostiske undersøgelser efter henvisning fra praktiserende speciallæger i almen medicin og andre praktiserende speciallæger. Undersøgelserne kan eventuelt udføres samme dag, som henvisningen foreligger.
I radiologi findes der ikke behandlingsforløb som i andre specialer. Såfremt en henvisende læge ønsker en kontrolscanning eller kontroloptagelser efter for eksempel et brud, skal der foreligge en ny henvisning. En henvisning til en radiolog kan indeholde ønske til flere undersøgelser, for eksempel røntgen- og ultralydsundersøgelse af en eller begge skuldre, eller røntgenundersøgelse af fødder, knæ og hofter. Undersøgelsen foretages som udgangspunkt ved ét besøg i klinikken.
Speciallægepraksis i radiologi er således en støttefunktion til diagnostik og udredning for de henvisende læger. Radiologisk speciallægepraksis er, i lighed med sygehusenes radiologiske afdelinger, kendetegnet ved, at der udføres dén type undersøgelser, som de henvisende læger efterspørger, såfremt den ønskede undersøgelse er egnet til udførelse i speciallægepraksis. Det har i visse tilfælde medført en vis subspecialisering.
Kerneopgaverne i speciallægepraksis i radiologi omfatter følgende undersøgelser på hovedfunktionsniveau jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Radiologi af 19. januar 2018:
• Børneradiologi: Der undersøges for knoglebrud, lungebetændelse og foretages knoglealdersbestemmelse samt undersøges for fremmedlegemer, seneskader og væskeansamlinger.
• Onkoradiologi (kræftsygdomme): Der diagnosticeres kun kræftsygdomme i det omfang, der ikke forud for undersøgelsen er begrundet mistanke om cancer.
• Urogenital radiologi: Omfatter sygdomme i urinveje og genitalier - her primært med ultralydsscanning af nyrer og urinveje og ultralydsscanning af testikler og pung. Nyrefunktion og anden patologi undersøges med kontraststof intravenøst (i blodbanen) og røntgenoptagelser med henblik på nyresten og fremmedlegemer.
• Mammaradiologi: Omfatter sygdomme i brystet. Populationen er afgrænset til den gruppe af patienter, hvor der ikke er mistanke om brystkræft, og som ikke er omfattet af screeningordningen.
• Thorax radiologi: Omfatter sygdomme i brystkassen, lunger, hjerte og lungehinder og undersøges med konventionel radiologi og/eller ultralydsscanning. Brystvæggen undersøges med ultralyd ved mistanke om godartede hævelser i underhud og muskel- knogleforandringer.
• Muskuloskeletal radiologi og traumatologi: Omfatter sygdomme og traumer i muskler og skelettet.
• Abdominal radiologi: Omfatter sygdomme i mave- tarmkanalen herunder spiserør. Der undersøges med ultralydsscanning, røntgenoptagelser eller kontrastundersøgelser af tyktarm, tyndtarm og spiserør.
• Neuroradiologi: Omfatter sygdomme i centralnervesystemet. Selve kraniet samt ansigtskelet undersøges ved mistanke om ansamlinger og forandringer i bihuler, tænder og knogleforandringer ved ørerne.
Krav til radiologisk speciallægepraksis
I forbindelse med at drive en speciallægepraksis i radiologi efter overenskomsten skal det praksisudstyr og apparatur, der er nødvendigt i forhold til de udførte ydelser, være tilstede i klinikken.
Følgende specialerelevant udstyr bør findes i klinikken:
• Røntgenapparatur til stående optagelser
• Thorax stativ
• Røntgenapparatur til liggende optagelser
• Gennemlysningsapparatur
• Mammomat
• Ultralydsscanner
• Udvidet dentaludstyr/3D scanner
• Undersøgelseslejer
• RIS-system (Røntgen Informations System)
• PACS system (Picture Achieving Computer System)
• CD-ROM- eller DVD-brænder
• Instrumenter til undersøgelser, f.eks. diverse katetre
Ultralydsundersøgelse
En ultralydsundersøgelse er en dynamisk undersøgelse og en speciallægefaglig kerneopgave, hvor speciallægen samtidig med ultralydsscanningen tolker de eventuelle fund og efterfølgende beskriver disse. Der er i vidt omfang tale om en subjektiv vurdering, og en ultralydsundersøgelse kan endnu ikke billeddokumenteres på et niveau, der har diagnostisk værdi.
Den teknologiske udvikling i apparatur til røntgen- og ultralydsdiagnostik har medført mere omfattende undersøgelser og mere præcis diagnostik. Radiologi er præget af en meget hurtig teknisk udvikling, som bevirker et kraftigt stigende pres efter flere og mere avancerede undersøgelser, hvilket også er tilfældet i speciallægepraksis, og det kan ses i udviklingen i antallet af ultralydsundersøgelser.
Specifikke tekniske krav til ultralydsudstyr
For at kunne udføre kvalificerede ultralydsundersøgelser er der en række krav til ultralydsudstyr med Doppler i speciallægepraksis. Det skal være muligt tydeligt at visualisere og diagnosticere dybere liggende organer selv hos adipøse patienter. Der skal anvendes Convex transducer, der kan scanne 20 cm i dybden.
Det skal være muligt at visualisere og diagnosticere strukturer/organer med overfladisk beliggenhed i en høj opløsning. Ved muskuloskeletal ultralydsscanning skal der som minimum anvendes 12 MHz small parts lineær transducer. Det skal være muligt at visualisere og diagnosticere flow i kar, såvel langsomt som hurtigt flow ved evt. stenoser. Både Power Doppler og Color Doppler skal forefindes. Flowmålinger og stenosegrad skal kunne bestemmes. En 7,5 MHz lineær kartransducer er tilgængelig. Ultralydsudstyret skal minimum være af typen Midrange.
På grund af den teknologiske udvikling for ultralydsudstyr anbefales det, at udstyret ikke er ældre end 10 år, med mindre det løbende er software- og/eller hardware opgraderet, således at det til stadighed kvalitetsmæssigt lever op til de krav, der kan stilles til apparaturet.
1 Kvalitetskrav til diagnostiske skærme fremgår af kvalitetshåndbogen samt de til en hver tid gældende cirkulærer
Røntgenundersøgelser
Ved en røntgenundersøgelse udsendes elektromagnetisk stråling fra et røntgenrør, som gennemlyser (exponerer) patienten svarende til det relevante område. En detektor opfanger og omdanner den ikke resorberede stråling til et billede. Optagelserne udføres som udgangspunkt i henhold til standardiserede projektioner. Den afgivne stråledosis styres i vidt omfang af funktioner, som er programmeret i røntgenapparaturet. Der kan på nogle klinikker findes mere specialiseret røntgenudstyr til at optimere billeddannelsen af de enkelte undersøgelser. Det kan f.eks. være udstyr til tomosyntese af mammae (specialoptagelse med billedsnit af brystet). Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til brug af røntgenstråler, og patientens samtykke skal registres i klinikkens RIS (RøntgenInformationsSystem).
For specialet radiologi gælder helt generelt, både nationalt og internationalt, at for den største del af røntgenundersøgelserne foregår udførelsen ved, at en radiograf står for selve røntgenoptagelsen, mens radiologen efterfølgende tolker og beskriver røntgenbillederne. Et mindre antal røntgenundersøgelser, bl.a. en del kontraststof undersøgelser, udføres af radiologen, ofte assisteret af en radiograf. Ydelserne i radiologisk speciallægepraksis er som udgangspunkt speciallægelige kerneydelser. Det er derfor i ydelsesbeskrivelserne præciseret, hvis klinikpersonale kan udføre opgaven
Kvalitetshåndbog
I hver speciallægepraksis skal der være en kvalitetshåndbog udarbejdet i henhold til gældende bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. (Bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018). Kvalitetshåndbogen fastsætter en række krav til kvalitetskontrol af udstyr og andre krav af sundheds- og sikkerhedsmæssig karakter rettet mod både patienter og personale.
Håndbogen skal altid følge den sidst udsendte bekendtgørelse.
I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide kvinder. Alle kvinder i alderen 12-50 år skal derfor spørges om eventuel graviditet. Såfremt graviditet ikke kan udelukkes hos patienten, gennemføres undersøgelsen som hovedregel ikke. I visse ufravigelige tilfælde (for eksempel ved mistanke om brud) gennemføres undersøgelsen med nødvendig blyafdækning.
Kliniske retningslinjer og databaser
For radiologi i speciallægepraksis forefindes der en klinisk retningslinje for mammografiscreening.2Der findes endnu ingen kliniske kvalitetsdatabaser.
Almen praksis
Almen praksis ser hovedparten af alle borgere, der har kontakt til sundhedsvæsenet. I forbindelse med undersøgelse og behandling kan almen praksis have behov for støttefunktioner til diagnostik såsom røntgen- og eller ultralydsundersøgelser.
2 file:///C:/Users/pfw/Downloads/Kliniske-retningslinjer-for-mammografiscreening-i-Danmark-rev-maj-2017.pdf
Hovedparten af patienter, der modtages i radiologiske speciallægepraksis, har således været vurderet af en praktiserende speciallæge i almen medicin, der henviser til en specifik undersøgelse i speciallægepraksis. Almen praksis henviser en del patienter til akut undersøgelse, for eksempel undersøgelse af lungerne med henblik på diagnostik af lungebetændelse. Akutte patienter ses samme dag eller følgende dag, og svar afsendes i løbet af få timer. Mange speciallægepraksis tilbyder endvidere, at den henvisende læge kan ringe for mundtligt svar.
Efter gældende regler/retningslinjer i røntgenbekendtgørelse (nr. 84 af 2. februar 2018) visiteres henvisningen. Visitationen omfatter, at det er den korrekte undersøgelse, der bliver foretaget i forhold til den kliniske problemstilling, og det betyder, at speciallægen på baggrund af en lægefaglig vurdering kan supplere eksempelvis en ultralydsundersøgelse med en røntgenundersøgelse.
Radiologerne afslutter langt de fleste patienter efter undersøgelse ved at sende beskrivelse til den henvisende læge. Når radiologen gør suspekte fund, sendes patienten tilbage til den henvisende læge med tydelig angivelse af det suspekte fund eller direkte videre til behandling på sygehus.
Andre speciallægepraksis
Radiologiske speciallægepraksis modtager også patienter henvist fra andre specialer til brug for speciallægens behandling af patienten. Der er tale om de samme undersøgelser, som almen praksis har behov for, og der gælder de samme rutiner og arbejdsgange.
Sygehusområdet
Radiologer henviser kun patienter til sygehusene i få tilfælde. Det er til akut behandling ved for eksempel knoglebrud eller livstruende tilstande (som sammenklappet lunge). Suspekte fund i forbindelse med en mammografiundersøgelse henvises efter en fastlagt procedure til mammografiklinik på sygehus.
For speciallægepraksis i Region Hovedstaden er der ved fund af suspekte infiltrater på røntgenundersøgelser af lungerne aftalt en procedure med Infiltratenheden på Bispebjerg, hvor CD- rom røntgenbilleder af thorax sendes med cykelbud til Radiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Radiologisk afdeling afventer den elektroniske henvisning fra almen praksis eller radiologisk speciallægepraksis, før der ses på billederne.
Der leveres efter konkret anmodning undersøgelsesdata og information til sygehusene for patienter, der efter undersøgelse hos en radiolog af den henvisende læge viderehenvises til vurdering eller behandling på et sygehus.
Undersøgelsesdata brændes på CD-ROM eller DVD og sendes med almindelig post eller cykelbud til sygehuset.
Når det Interregionale Billedindeks (IBI) er implementeret på landets sygehuse, vil der blive set på muligheden for, om speciallægeområdet vil kunne kobles på. Speciallægepraksis vil gerne medvirke til, at der sker en hurtig tilkobling af speciallægesektoren.
Det fremgår af tabel 1, at Region Hovedstaden har 17 kapaciteter i radiologi fordelt på 16 radiologiske praksis. Region Midtjylland har 1 kapacitet.
Tabel 1 Kapaciteter i radiologisk speciallægepraksis pr. 1. januar 2018
Xxxxx xxxxxxxxxxx* | Antal speciallægepraksis | |
Region Hovedstaden | 17 | 16 |
Region Midtjylland | 1 | 1 |
Kilde: NOTUS regional, 1. januar 2018
*Udelukkende fuldtidskapaciteter
Tabel 2 viser, at der blev behandlet 118.920 patienter i radiologisk speciallægepraksis i 2017. Dette er et mindre fald på 1,5 % i forhold til 2015. Tabellen viser desuden, at der i Region Hovedstaden er behandlet 6 % færre patienter i perioden, mens der i Region Midtjylland omvendt har været en mindre stigning i antallet af behandlede patienter på 1,5 %.
Tabel 2 Antal patienter i radiologisk speciallægepraksis
2015 | 2016 | 2017 | |
Region Hovedstaden | 102.299 | 99.655 | 96.531 |
Region Midtjylland | 16.359 | 18.096 | 20.372 |
Total (unikke cpr-numre) | 120.673 | 119.767 | 118.920 |
Kilde: CSC
Af tabel 3 fremgår det, at der har været et fald i udviklingen af antal ydelser i radiologisk speciallægepraksis, ligesom der er sket et lille fald i de gennemsnitlige ydelser pr. patient fra 2015- 2017.
Tabel 3 Generel udvikling i perioden 2015-2017
2015 | 2016 | 2017 | |
Xxxxx ydelser | 305.424 | 296.176 | 295.157 |
Gns. ydelser/patient | 2,53 | 2,47 | 2,48 |
Bruttohonorar | 138.795.465 | 129.515.257 | 130.099.531 |
Bruttohonorar/patient | 1.150,18 | 1.081,39 | 1.094,01 |
Kilde: CSC
Tabellen er opgjort i henhold til overenskomstens ydelser inklusiv § 64, § 65 og § 66 aftaler.
Aktivitet i speciallægepraksis
Nedenfor beskrives hovedaktiviteten i radiologisk speciallægepraksis fordelt på henholdsvis røntgenundersøgelser, ultralydsundersøgelser, kontrastundersøgelser samt mammografiundersøgelser. Tomografiundersøgelser fremgår ikke af tabellerne, da der ikke har været nogen aktivitet på området fra 2015-2017.
Tabel 4 Produktion af røntgenundersøgelser
2015 | 2016 | 2017 | |
Ydelser udført i radiologisk speciallægepraksis i alt | 305.424 | 296.176 | 295.157 |
Røntgenundersøgelser i alt | 197.265 | 196.530 | 192.894 |
Honorargruppe I | 57.854 | 62.399 | 63.129 |
Honorargruppe II | 133.686 | 128.468 | 124.828 |
Honorargruppe III | 5.725 | 5.663 | 4.937 |
Kilde: CSC
Honorargruppe I: Hånd/håndled, underarm, albue, fod/fodled, underben, knæ, ¼ tandsæt
Honorargruppe II: Kranium, bihuler, overkæbe, underkæbe, kæbeled, skulderled og overarm, halshvirvler, brysthvirvler, lænde- og korsbenshvirvler, haleben, bækken, lår og hofteled, trachea, brystkasse med lunger og hjerte, belastningsundersøgelse af led
Honorargruppe III: Spiserør, mave med tolvfingertarm, tyktarm, cystografi hos kvinder, funktionsundersøgelse af rygsøjlen i.f.m. røntgen af denne, fuldstændig tandstatus
Det fremgår af tabel 4, at den primære aktivitet i radiologisk speciallægepraksis findes inden for røntgenundersøgelser, som udgør ca. to tredjedele af den samlede aktivitet for specialet. Det er særligt inden for honorargruppe II, at den overvejende røntgenaktivitet i praksissektoren ligger (65
%), mens honorargruppe III kun udgjorde 3 % i 2017.
Tabellen viser desuden, at antallet af røntgenundersøgelser i radiologisk speciallægepraksis er faldet med 2 % i perioden.
Tabel 5 Produktion af ultralydsundersøgelser
2015 | 2016 | 2017 | |
Ydelser udført i radiologisk speciallægepraksis i alt | 305.424 | 296.176 | 295.157 |
Ultralydsundersøgelser i alt | 95.620 | 91.274 | 94.206 |
Honorargruppe III | 65.136 | 62.197 | 64.768 |
Honorargruppe V | 30.484 | 29.077 | 29.438 |
Kilde: CSC
Honorargruppe III: Galdeblære, nyrer, hals, mammae, testes, ekstremiteter
Honorargruppe V: Øvre abdomen, nedre abdomen, nedre abdomen specielt med henblik på klarlæggelse af blærens forhold
Af tabel 5 fremgår det, at den største aktivitet indenfor ultralydsundersøgelser ses i honorargruppe III, som i 2017 udgjorde 69 %. Ultralydsundersøgelse udgør samlet ca. en tredjedel af aktiviteten i radiologisk speciallægepraksis.
Tabel 6 Produktion af kontrastundersøgelser
2015 | 2016 | 2017 | |
Ydelser udført i radiologisk speciallægepraksis i alt | 305.424 | 296.176 | 295.157 |
Kontrastundersøgelser i alt | 3033 | 2808 | 2966 |
Honorargruppe IV | 131 | 103 | 108 |
Honorargruppe V | 46 | 26 | 21 |
Honorargruppe VI | 64 | 50 | 68 |
Honorargruppe VII | 2792 | 2629 | 2769 |
Kilde: CSC
Honorargruppe IV: Dobbeltkontrastundersøgelse af tyktarmen
Honorargruppe V: Cysto-urethrografi hos mænd, undersøgelse af tyndtarmspassagen Honorargruppe VI: Almindelig urografi, sialografi
Honorargruppe VII: Udvidet urografi med klarlæggelse af blærens tømningsforhold eller med optagelse i stående stilling, hystero-salpingografi, flebografi
Tabel 6 viser, at kontrastundersøgelser kun udgør en lille andel af den samlede aktivitet i speciallægepraksis. Der udføres primært kontrastundersøgelser i honorargruppe VII (udvidet urografi, hystero-salpingografi, flebografi).
Tabel 7 Produktion af mammografiundersøgelser
2015 | 2016 | 2017 | |
Mammografiundersøgelser i alt | 8.417 | 5.501 | 5.025 |
Mammografi | 1.188 | 987 | 955 |
Udvidet mammografi | 7.229 | 4.514 | 4.070 |
Kilde: CSC
Tabel 7 viser, at der i 2017 blev udført 5.025 mammografiundersøgelser i speciallægepraksis. Det er et fald i perioden på ca. 40 %.
Det skal ses i sammenhæng med indførelsen af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for brystkræft og beslutningen om, at kvinder med begrundet mistanke om brystkræft skal henvises til udredning og behandling i pakkeforløb på sygehus.
Data afspejler desuden speciallægernes forskellige registreringspraksis i forhold til afregning af mammografiundersøgelser. Størstedelen anvender ydelsen ”udvidet mammografi”, som indeholder ultralydsscanning af armhulerne. En mindre andel af radiologerne kombinerer i stedet ydelsen ”mammografi” med ydelsen ultralydsskanning af armhulerne. Honoreringen for mammografiundersøgelserne er dog den samme.
Aktivitet på sygehusene
I nedenstående tabeller er inddraget den ambulante aktivitet på sygehusene i Region Hovedstaden og Region Midtjylland for røntgenundersøgelser, ultralydsundersøgelser, mammografiundersøgelser samt udvalgte CT- og MR-scanninger.3
Data for CT- og MR-scanninger er taget med, da regionerne i dag får udført skanninger på private klinikker på grund af manglende kapacitet på de offentlige sygehuse.
Det samlede antal røntgenundersøgelser på sygehusene er i perioden 2014-2016 steget med ca. 10
% i Region Hovedstaden og knap 13 % i Region Midtjylland. Udviklingen afspejler den generelle stigning i efterspørgslen på diagnostiske ydelser inden for sundhedsvæsenet.
3 I opgørelsen indgår data fra 2014-2016. Data for 2017 foreligger tidligst med udgangen af marts 2018. Sidste år forelå data først i juni på grund af sundhedsplatformen.
Tabel 8 Udviklingen i antallet af ambulante røntgenundersøgelser på offentlige sygehuse inkl. private sygehuse, offentligt finansieret
Region | 2014 | 2015 | 2016 |
Region Hovedstaden, i alt | 529.172 | 594.428 | 584.611 |
- Heraf røntgen af thorax | 169.286 | 194.600 | 199.951 |
- Heraf røntgen af underekstremiteter | 172.648 | 189.445 | 184.419 |
- Heraf røntgen af overekstremiteter | 104.969 | 113.530 | 113.305 |
Region Midtjylland, i alt | 425.097 | 474.730 | 478.429 |
- Heraf røntgen af thorax | 136.488 | 154.409 | 151.994 |
- Heraf røntgen af underekstremiteter | 127.123 | 145.216 | 148.145 |
- Heraf røntgen af overekstremiteter | 97.745 | 106.333 | 107.844 |
Kilde: Landspatientregistret
Tabel 8 viser, at den største røntgenaktivitet på sygehusene vedrører røntgen af thorax, røntgen af underekstremiteter og røntgen af overekstremiteter. Tabellen inkluderer desuden sygehusenes samlede ambulante røntgenaktivitet.
I Region Hovedstaden udgør aktiviteten i radiologisk speciallægepraksis ca. 21 % af det samlede antal ambulante røntgenundersøgelser i regionen.4
I Region Midtjylland udgør aktiviteten i radiologisk speciallægepraksis ca. 7 % af det samlede antal ambulante røntgenundersøgelser i regionen.5
Tabel 9 Udviklingen i antallet af ambulante ultralydsundersøgelser på offentlige sygehuse inkl. private sygehuse, offentligt finansieret
Region | 2014 | 2015 | 2016 |
Region Hovedstaden, i alt | 403.799 | 428.439 | 424.505 |
- Heraf ultralyd af abdomen | 247.699 | 261.536 | 255.412 |
- Heraf ultralyd thorax | 85.828 | 88.861 | 89.482 |
- Heraf ultralyd underekstremiteter | 34.749 | 39.171 | 38.493 |
Region Midtjylland, i alt | 331.057 | 359.684 | 368.751 |
- Heraf ultralyd af abdomen | 203.685 | 217.729 | 215.361 |
- Heraf ultralyd thorax | 63.716 | 71.012 | 75.940 |
- Heraf ultralyd underekstremiteter | 29.846 | 33.492 | 35.319 |
Kilde: Landspatientregistret
4 158.200 undersøgelser i radiologisk speciallægepraksis ud af en samlet aktivitet på 742.811 undersøgelser i regionen, dvs. ca. 21 %.
5 38.373 undersøgelser i radiologisk speciallægepraksis i 2016 ud af en samlet aktivitet på 516.802 undersøgelser, dvs. ca. 7 %.
Tabel 9 viser aktiviteten for de områder, som udgør den største ultralydsaktivitet på sygehusene. Det vedrører ultralyd af abdomen, ultralyd af thorax samt ultralyd af underekstremiteter. Det samlede antal ultralydsundersøgelser på sygehusene er i perioden 2014-2016 steget med ca. 11 % i Region Midtjylland og 5 % i Region Hovedstaden.
I Region Hovedstaden udgør aktiviteten i radiologisk speciallægepraksis i 2016 knap 17 % af det samlede antal ambulante ultralydsundersøgelser i regionen.6
I Region Midtjylland udgør aktiviteten i radiologisk speciallægepraksis i 2016 ca. 2 % af det samlede antal ambulante ultralydsundersøgelser i regionen.7
Tabel 10 Udviklingen i antallet af ambulante kliniske mammografier på offentlige sygehuse inkl. private sygehuse, offentligt finansieret
Region | 2014 | 2015 | 2016 |
Region Hovedstaden, i alt | 20.309 | 20.858 | 19.482 |
- Heraf klinisk tomosyntese | 1.514 | 1.426 | 969 |
Region Midtjylland, i alt | 11.282 | 11.321 | 11.267 |
- Heraf klinisk tomosyntese | 189 | 500 | 722 |
Kilde: Landspatientregistret
Tabel 10 viser, at der i perioden 2014-2016 har været en mindre nedgang i antallet af kliniske mammografier på sygehusene. Ydelsen tomosyntese udføres desuden kun i mindre omfang i de to regioner.
Herudover udføres ydelsen mammografiscreening på sygehusene via screeningsprogrammet for brystkræft. Undersøgelsen består udelukkende af en mammografiundersøgelse. Data vedrørende mammografiscreening indgår ikke i tabellen.
Tabel 11 Produktion af CT-scanning af nyrer og CT-urografi på offentlige og private danske sygehuse, 2014-2016
Region Midtjylland | Region Hovedstaden | |||||
2014 | 2015 | 2016 | 2014 | 2015 | 2016 | |
CT skanning af nyrer | ||||||
Offentligt sygehus | 2.397 | 2.884 | 3.189 | 7.564 | 8.136 | 4.660 |
Privat sygehus | - | 80 | 15 | 1 | 2 | - |
CT-urografi | ||||||
Offentligt sygehus | 8.150 | 8.036 | 7.208 | 9.671 | 10.180 | 7.344 |
Privat sygehus | 203 | 963 | 427 | 1.621 | 1.952 | 1.391 |
Kilde: Landspatientregistret
Tabel 11 viser, at det særligt er i forhold til CT-scanninger af urinvejene (CT-urografi), at det offentlige henviser patienter til private klinikker, når det offentlige ikke kan overholde udredningsgarantien.
6 84.042 ultralydsundersøgelser i radiologisk speciallægepraksis ud af en samlet aktivitet på 508.547, dvs. knap 17 %.
7 7.251 ultralydsundersøgelser i radiologisk speciallægepraksis i 2016 ud af en samlet aktivitet på 376.002, dvs. ca. 2 %.
Tabel 12 Produktion af MR-scanning af albue, håndled, hånd og fingre, knæ, fodled og fod og tæer på offentlige og private danske sygehuse, 2014-2016
Region Midtjylland Region Hovedstaden
2014 | 2015 | 2016 | 2014 | 2015 | 2016 | |
Albue | ||||||
Offentligt sygehus | 217 | 273 | 380 | 315 | 269 | 267 |
Privat sygehus | 62 | 62 | 75 | 159 | 170 | 135 |
Håndled | ||||||
Offentligt sygehus | 1.765 | 1.842 | 2.033 | 2.372 | 2.074 | 1.300 |
Privat sygehus | 206 | 112 | 297 | 270 | 353 | 338 |
Hånd og fingre | ||||||
Offentligt sygehus | 547 | 507 | 543 | 892 | 683 | 741 |
Privat sygehus | 67 | 56 | 141 | 212 | 205 | 155 |
Knæ | ||||||
Offentligt sygehus | 10.541 | 10.674 | 9.854 | 8.595 | 8.053 | 7.436 |
Privat sygehus | 2.871 | 2.373 | 4.126 | 4.081 | 5.903 | 3.794 |
Fodled | ||||||
Offentligt sygehus | 722 | 720 | 987 | 1.085 | 986 | 996 |
Privat sygehus | 377 | 347 | 876 | 1.101 | 1.397 | 702 |
Fod og tæer | ||||||
Offentligt sygehus | 620 | 696 | 665 | 653 | 619 | 591 |
Privat sygehus | 000 | 000 | 000 | 667 | 707 | 386 |
Kilde: Landspatientregistret
Tabel 12 viser, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland især mangler kapacitet i forhold til MR-scanninger af knæ, fodled samt fødder og tæer. Fx udførtes mere end 40 % af alle MR- scanninger af fodled samt fødder og tæer i 2016 på private klinikker i både Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
Det skal bemærkes, at det markant afvigende antal registrerede CT- og MR-scanninger i Region Hovedstaden i 2016 skyldes, at indberetninger fra Sundhedsplatformen ikke har været dækkende i 2016.
Uddannelse til speciallæge i radiologi
De gældende krav for at opnå speciallægeanerkendelse i specialet radiologi findes på nedenstående link: xxxxx://xxx.xxx.xx/xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx
Efteruddannelse
Det er væsentligt, at speciallægen løbende udbygger og vedligeholder kliniske færdigheder og viden. Dette sker allerede på flere måder. Efteruddannelses- og kompetencevedligeholdelse indgår i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), hvor det er et krav, at klinikejeren skal lægge en plan for egen faglig udvikling samt en plan for kompetenceudvikling af læger og ikke-lægeligt personale.
Den enkelte speciallæge har i henhold til overenskomsten mulighed for at søge refusion for 8 dages efteruddannelse pr. år via Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Derudover kan speciallægen i perioden 1. april 2018 til 31. marts 2022 deltage i yderligere 2 kompetencedage,
der er reserveret til kompetenceudvikling af speciallægerne i forbindelse med arbejdet med kvalitet inden for en række områder, bl.a. datafangst, akkreditering og diagnosekodning.
Der bør tilstræbes en tættere dialog mellem speciallægepraksis og sygehusene – eksempelvis gennem læringsbesøg og kurser. Dette kan bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde og medvirke til at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen. Vilkårene for sådanne læringsbesøg eller kurser vil skulle aftales lokalt.
For speciallæger i radiologi er der endvidere krav til erfaring og rutine for, at de må udføre kliniske brystundersøgelser jf. Danish Breast Cancer Group’s vejledning.
Kvalitet og service i speciallægepraksis
Arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis er vigtigt for at sikre, at patienterne modtager relevant og sikker udredning og behandling af høj kvalitet. Målet er at give patienten den rigtige behandling første gang og dermed undgå re-operationer, fejlmedicinering og genindlæggelser.
Kvalitetsarbejdet skal understøtte en kontinuerlig og hensigtsmæssig faglig udvikling i speciallægepraksis. Det sker med henblik på at fastholde høj kvalitet i de enkelte ydelser og sikre, at anvendelse af nye udrednings- og behandlingsmetoder samt ny teknologi løbende implementeres i speciallægepraksis. Det indebærer, at der er fokus på de praktiserende speciallægers muligheder for at tilegne sig nye kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Hertil kommer, at der i forbindelse med at implementere nye metoder og teknologi skal være en faglig afklaring af, om der skal stilles særlige krav og i givet fald hvilke. Det vil være specifikt for hvert enkelt speciale.
Kvaliteten i speciallægepraksis skal ses i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen, og kvalitetsarbejdet skal derfor afspejle de rammer og temaer, der arbejdes med i sundhedsvæsenet i øvrigt.
Speciallæger i speciallægepraksis er i henhold til overenskomsten pr. 01-04-2015 akkrediteret efter den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Formålet hermed er blandt andet, at speciallægepraksis arbejder systematisk og udviklingsorienteret med metoder til egenkontrol og vurdering af behov for kvalitetsforbedrende tiltag. Endvidere arbejdes med inddragelse af patienternes oplevelser ved brug af patientrapporterede oplysninger (PRO).
Kvalitetsarbejdet sætter fokus på, at udredning og behandling så vidt muligt skal bygge på evidens. Derfor arbejder speciallægepraksis ud fra den til enhver tid eksisterende relevante evidens, og praktiserende speciallæger er således forpligtet til at følge relevante nationale kliniske retningslinjer, referenceprogrammer, faglige guidelines etc. Det indebærer, at praktiserende speciallæger også skal rapportere til relevante godkendte nationale kliniske databaser.
Hvor der ikke er evidens, kan der skabes en fælles best practice (faglig konsensus) for speciallægepraksis. Dette skabes eksempelvis via udvikling af kliniske indikatorer og faglig monitorering, der medvirker til at skabe evidens for sygdomsområder og/eller patientgrupper, som i særlig grad er dominerende i speciallægepraksis inden for de enkelte specialer. I udarbejdelsen af de kliniske indikatorer vil relevante videnskabelige selskaber, faglige organisationer og regionerne medvirke i det omfang, de ønsker.
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis understøttes på flere måder. Alle speciallægepraksis bliver løbende vurderet. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlingssteder på sundhedsområdet, og herudover udføres der tilsyn i forbindelse med akkreditering efter DDKM. Det risikobaserede tilsyn kan foregå på to forskellige måder; planlagt eller reaktivt. De
gennemføres på basis af Sundhedslovens § 213.
Herudover er det radiologiske speciale underlagt gældende lovgivning med bekendtgørelse nr. 84 af
2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i EU-direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013. Bekendtgørelsen sikrer, at røntgendiagnostikken udføres med mindst mulig stråleanvendelse, både i forhold til den enkelte patient og set i forhold til den samlede medicinske røntgenstråling på befolkningen. Dette sikres ved en ISO-arbejdsgang, som i alle trin fra henvisning, over visitation, til udførelse af selve røntgenoptagelsen, og efterfølgende tolkning af billederne, med beskrivelse heraf og sluttelig svarafgivelse, har fokus på, at røntgenundersøgelsen er berettiget i forhold til indikationen og udføres med optimeret udstyr, der kontrolleres løbende.
Konkret er det forankret i procedurer og instrukser i den kvalitetshåndbog (KHB), der skal foreligge på ethvert sted (afdeling eller klinik), der har mere end ét røntgenapparat. Den tekniske del af apparaturkontrollen foretages med bestemte tidsintervaller af klinikpersonale og tekniker og overvåges af den ansvarlige fysiker, der sammen med den ansvarlige leder (radiologen) af røntgenanlægget er overordnet ansvarlige for, at apparatur og radiografiske kompetencer til enhver tid lever op til kravene. Derudover varetager Sundhedsstyrelsen ved Strålebeskyttelse (SIS) samtlige myndighedsopgaver vedrørende strålebeskyttelse, hvor der forekommer, anvendes eller frembringes ioniserende stråling.
Ultralyd er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018. Ultralydsapparaturet kvalitetssikres teknisk i henhold til leverandørens anbefalinger, hvilket er i overensstemmelse med kravene i DDKM.
Kapitel 6 - Overenskomstmæssige forhold
Hidtil har overenskomsten for specialet alene været gældende for patienter i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner, jf. § 6, stk. 1. Region Hovedstaden indgik dog i 2008 en § 64 aftale, som gav de praktiserende læger mulighed for at henvise borgere fra hele regionen til radiologisk speciallægepraksis.
I den nye overenskomstaftale er parterne enige om, at overenskomstens specielle del kapitel 5 ændres, således at det kommer til at gælde for pågældende regions borgere, som er bosiddende i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
Herudover er der indgået § 3 aftaler (§ 64, stk.2 aftaler), hvor der er givet dispensation for Overenskomsten om Speciallægehjælp, jf. § 9, stk. 1 a) eller d).
Henvisninger
En henvisning til en radiolog kan indeholde flere undersøgelser, for eksempel røntgen- og ultralydsundersøgelse af en eller begge skuldre, eller røntgenundersøgelse af fødder, knæ og hofter. Alle undersøgelser foretages som udgangspunkt ved ét besøg i klinikken. Såfremt en henvisende læge ønsker en kontrolscanning eller kontroloptagelse efter for eksempel et brud, skal der foreligge en ny henvisning.
Røntgenhenvisninger
Arbejdsgruppen anbefaler parterne at undersøge, om (bekendtgørelse nr. 84. af 2. februar 2018) giver anledning til at se på henvisning til radiologisk speciallægepraksis herunder i forhold til patientens ret til frit valg af praktiserende speciallæge i radiologi.
Kapitel 7 - Arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger i henhold til kommissoriet
Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i kommissoriet drøftet og belyst en række faglige problemstillinger inden for specialet radiologi.
Arbejdsgruppen har foretaget en revision af ydelsesbeskrivelserne for specialet radiologi, som fremgår af kapitel 8.
Arbejdsgruppen har vurderet, at den nuværende inddeling af røntgenundersøgelser og ultralydsundersøgelser i speciallægepraksis overordnet fastholdes, men foreslår at reducere antallet af ydelser:
Sammenlagte ydelser
• Flere ydelser inden for områderne kæbe, ansigt, bihule og tandsæt foreslås ud fra en faglig betragtning lagt sammen og samlet i færre ydelser. Det er fx naturligt for speciallægen at tage både over- og underkæbe som én arbejdsgang, da de kliniske problemstillinger oftest vedrører både over- og underkæbe. Med det specielle udstyr, der anvendes i dag, vil én undersøgelse/røntgenoptagelse omfatte flere af de tidligere enkelte ydelser, og det er derfor mere rationelt at have færre ydelser.
Ydelser, der udgår, men indeholdes i reviderede ydelser
• Ydelse 2150 ”Galdeblære” forslås nedlagt, da det fagligt er utilstrækkeligt kun at se på denne ved øvre abdominale symptomer. Det er derimod fagligt korrekt at anvende ydelse 2160 ”Ultralyd af øvre abdomen”
• Ydelse 2163 ”Nedre abdomen specielt med henblik på klarlæggelse af blærens forhold” foreslås nedlagt, idet den fremadrettet indgår i den opdaterede ydelse 2151 ”Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje”
• Ydelse 2301 ”Mammografi” foreslås nedlagt, idet ydelsen fagligt skal kombineres med ultralyd, som det er tilfældet i ydelse 2302 ”Klinisk mammografi”, hvorfor denne fremadrettet anvendes
• Ydelse 2132 ”Trachea” foreslås nedlagt, idet ydelsen fremadrettet er indeholdt i ydelse 2133 ”Røntgenundersøgelse af brystkasse”
• Ydelse 2142 ”Tyktarm” foreslås nedlagt, idet den fremadrettet er indeholdt i ydelse 2180 ”Røntgenundersøgelse af tyktarmen (colon) med dobbelt kontraststof”
Ydelser der udgår
• Alle tomografier foreslås nedlagt, da der er tale om en teknologisk obsolet metode. CT- scanning anses i dag som den relevante standard.
• Ydelse 2187 ”Flebografi” foreslås nedlagt, idet den er obsolet og generelt er afløst af ultralyd (doppler).
• Herudover er der enkelte andre ydelser, som vurderes obsolete jf. bilag 3.
Arbejdsgruppen har vurderet forslag til en række nye ydelser inden for områderne røntgen, ultralyd CT- og MR-scanning.
Flere ydelser foreslås indført som rammeydelser i henhold til speciallægeoverenskomstens § 65. En rammeydelse er defineret ved, at ydelsens indhold og honorar er aftalt mellem overenskomstens parter, men at det er op til de enkelte regioner at beslutte, om rammeydelsen skal tages i anvendelse. En rammeydelse er desuden alene gældende for regionens egne borgere.
Røntgen
Arbejdsgruppen anbefaler indførelse af røntgenundersøgelsen ”Røntgenundersøgelse af øre” som en rammeydelse. Ved 3D røntgen af øre får speciallægen mulighed for at diagnosticere forandringer i mellemøret og indre øre inklusive øreknogler på en mere præcis måde end ved andre undersøgelser. Alternativt skal der foretages en CT-scanning eller MR-scanning, som både tager langt længere tid og er mere ressourcekrævende end 3D-scanning. Endvidere er stråledosis langt mindre end ved en CT-scanning.
Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes indførelse af røntgenundersøgelsen ”Røntgenundersøgelse af ansigtsskelet”. Ved 3D røntgen af ansigtsskelet får speciallægen mulighed for at diagnosticere forandringer i ansigtsskelettet, herunder fremmedlegemer, godartede svulster og udelukkelse af brud, på en mere præcis måde end ved andre undersøgelser. Alternativt skal der foretages en CT- scanning eller MR-scanning, som både tager langt længere tid og er mere ressourcekrævende end 3D-scanning. Endvidere er stråledosis langt mindre end ved en CT-scanning.
Ultralyd
Arbejdsgruppen finder ikke, at ydelse 2152 ”Ultralydsundersøgelse af halsen” skal opdeles i to ydelser ”Skjoldbruskkirtlen” og ”Hals uden skjoldbruskkirtlen”, idet det ikke er meningsfuldt at opdele så skarpt mellem anatomiske strukturer, der ligger så tæt på hinanden og reelt er i samme halsregion. Den hidtidige ydelse 2152 bevares.
Arbejdsgruppen anbefaler indførelse af en ny ultralydsydelse ”Ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler”. Ydelsen erstatter den gamle røntgenundersøgelse ”Flebografi”, der anses som obsolet. Ultralydsscanning med Doppler er en hurtig undersøgelse uden ubehag for patienten og med samme diagnostiske sikkerhed som flebografi.
Arbejdsgruppen anbefaler indførelse af en ny ultralydsydelse ”Ultralyd af kropsvæg”. Ydelsen anses for fagligt meningsfuld i forhold til undersøgelse for forandringer i bugvæg, brystvæg og ryggens overflade.
Arbejdsgruppen finder ikke forslag til ny ydelse ”Ultralydsscanning af lysker” relevant, idet ”lysker" indgår i forslaget til ny ydelse ”Ultralydsundersøgelse af kropsvæg”.
Arbejdsgruppen anbefaler indførelse af en ny rammeydelse ”Ultralydsundersøgelse af halsens blodkar (arterier) med Doppler”. Ydelsen findes fagligt relevant for patienter henvist fra fx neurologer og øjenlæger. Ydelsen er analog til en ydelse i Intern Medicin/Kardiologi, men kan ikke udføres i dette regi for andre praktiserende speciallæger.
CT-scanning
Arbejdsgruppen finder, at der er et stort patientgrundlag i praksissektoren med mistænkte godartede urinvejssymptomer, der kræver udredning for at udelukke eller påvise sygdom. Arbejdsgruppen foreslår derfor undersøgelsen ”CT-urografi” tilføjet ydelseskataloget som rammeydelse.
Arbejdsgruppen finder ligeledes, at der er et stort patientgrundlag i praksissektoren med mistænkte godartede nyrestenssymptomer, der kræver udredning for at udelukke eller påvise sygdom.
Arbejdsgruppen foreslår derfor undersøgelsen ”CT-scanning af urinvejene” tilføjet ydelseskataloget som rammeydelse.
Arbejdsgruppen finder ikke undersøgelsen ”CT-colografi” relevant i speciallægepraksis, idet undersøgelsen stiller særlige krav til årlig volumen for at vedligeholde den diagnostiske kompetence.
MR-scanning
Arbejdsgruppen anbefaler indførelse af en ny rammeydelse ”MR-scanning af knæ, fødder, fodled, tæer, albueled, hænder, fingre og håndled”, som regionerne har mulighed for at tilslutte sig. MR- scanning anvendes ved udredning af skader på de bløde dele i knæ, skuldre, ankler, håndled m.m., og i modsætning til CT-scanning og røntgen bruges der ikke ioniserende stråling. MR-scanning og brugen af magnetfelt og radiobølger er ikke påvist at have nogen skadelig effekt på mennesker.
Anskaffelse af MR- og CT-apparatur er en betydelig investering, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at etablere et apparaturfællesskab. Apparaturfællesskabet organiseres således, at flere kapaciteter i fællesskab indkøber og deler udgifterne til drift og vedligeholdelse.
Investeringens størrelse taget i betragtning forudsætter aktivering af rammeaftaler om CT- og MR- scanning en vis patientvolumen.
For patienten får det den betydning, at undersøgelsen udføres, hvor fællesapparaturet er placeret. Ved aktivering af rammeydelsen vil der som følge af ovenstående være en etableringsfase med henholdsvis indkøb af apparatur og organisering af patientflow.
Arbejdsgruppen har vurderet det faglige grundlag for fortsat at udføre kontrastundersøgelser i radiologisk speciallægepraksis.
Arbejdsgruppen er enig om, at der fortsat findes indikation for kontraststofundersøgelse af spiserøret og af tyktarmen (med dobbeltkontrast) i speciallægepraksis. Der gøres dog opmærksom på, at disse undersøgelser ikke er det primære valg i diagnosticering af lidelser i disse organer.
Kontraststofundersøgelserne skal i stedet ses som supplerende ydelser til kikkertundersøgelser, hvor forudgående endoskopi, eller anden undersøgelse, har været utilstrækkeligt.
Arbejdsgruppen er ligeledes enig om, at der fortsat findes indikation for kontraststofundersøgelse af livmoder og æggeledere (HSG).
Arbejdsgruppen er enig om, at der ikke på nuværende tidspunkt er konsensus omkring anvendelsen af HSG/HSU, men at best clinical practice for nuværende er: ”Radiol Clin North Am. 2013 Nov;51(6):967-81. doi: 10.1016/j.rcl.2013.07.002. Epub 2013 Aug 20. Imaging of female infertility: a pictorial guide to the hysterosalpingography, ultrasonography, and magnetic resonance imaging findings of the congenital and acquired causes of female infertility.” Når der foreligger nye rekommandationer fra Dansk Gynækologisk Selskab vil disse blive anvendt.
Arbejdsgruppen har ikke fundet faglig indikation for at opretholde ydelse 2141 ”Mave med tolvfingertarm” og ydelse 2142 ”Tyktarm (med enkeltkontrast)”, hvorfor disse foreslås nedlagt, idet undersøgelserne i dag foretages som endoskopi.
Ultralydsundersøgelser i flere specialer
Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt ultralydsundersøgelser, der i dag også varetages som specialistfunktion i andre specialer, fortsat skal forefindes i specialet radiologi. Arbejdsgruppen er på baggrund af nedenstående overvejelser enig om, at det fortsat er relevant at foretage ultralydsundersøgelserne i specialet radiologi.
Ultralydsundersøgelse af kvinders underliv via en vaginal ultralydsscanning foregår i gynækologisk speciallægepraksis og ikke i radiologi praksis. Lidelser i livmoder og æggestokke er imidlertid en del af ultralydsscanningen af nedre abdomen hos kvinder, hvor der eventuelt kan være andre differentialdiagnostiske overvejelser til grund for undersøgelsen.
I ørelægepraksis ultralydsscannes halsen kun der, hvor man kan mærke en udfyldning/bule. Undersøgelsen i radiologisk speciallægepraksis er mere omfattende og skal således ses i en bredere forstand samt i de tilfælde, hvor ørelægen er i tvivl om et givent fund og ønsker at få gennemscannet alle halsens strukturer.
De fleste henvisninger til radiologisk speciallægepraksis kommer fra almen praksis, hvor der typisk er fokus på skjoldbruskkirtlen og lymfeknudestatus eller andre ikke forklarede udfyldninger. Den største del af patienterne, som er henvist fra almen praksis til diagnostisk afklaring, kan afsluttes af egen læge efter scanningssvaret uden behov for specialistvurdering i ørelægepraksis.
Radiografer, der udfører mammografiundersøgelser, skal have særlig kompetence til at udføre den type undersøgelse. Den speciallæge, der skal udføre den kliniske undersøgelse, ultralydsscanningen og tolke mammografioptagelserne skal også have mammografikompetence, jf. Danish Breast Cancer Groups vejledning. Det fremgår af vejledningen, at ”diagnostisk mammografiklinik” skal udføre mindst 1.000 undersøgelser pr. klinik pr. år, og at det skal være en erfaren speciallæge, som skal se mindst 500 patienter pr. år. Speciallægepraksis deltager ikke i udredning og behandling af patienter i medfør af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for brystkræft.
I henhold til Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for brystkræft skal alle patienter, hvor der er nyopstået symptom eller føleligt fund, vurderes klinisk i almen praksis, hvor der skal træffes beslutning om, hvorvidt der er grund til yderligere udredning med billeddiagnostik. Er der begrundet mistanke om brystkræft, skal patienten henvises til udredning på sygehus i pakkeforløb. I andre tilfælde henvises patienten til nærmere billeddiagnostisk undersøgelse.
I Region Hovedstaden henvises visse patientgrupper til nærmere billeddiagnostisk undersøgelse i speciallægepraksis. Region Hovedstaden har i visitationsmeddelelse om mammaradiologi og mammakirurgi fastsat nærmere retningslinjer for, hvornår almen praksis må henvise patienter til speciallægepraksis i radiologi. Der skal være tale om patienter, hvor der ikke foreligger begrundet mistanke om kræft. Speciallægepraksis må endvidere ikke modtage patienter med palpable tumorer, hævede aksillymfeknuder uden kendt årsag eller blodig/serøs sekretion.
Speciallægepraksis kan i henhold til Danish Breast Cancer Groups vejledning undersøge patienter med familiær disposition, kontrol efter mastit/abces, start af hormonbehandling i klimakteriet, nytilkommen vedvarende ikke cyklisk mastalgi (smerter), krankofobi (angst for cancer), post- operativ kontrol (godartede tilstande) samt gråzone screening.
En klinisk mammografi består af en klinisk brystundersøgelse med inspektion af huden og palpation, ultralydsscanning af bryster og armhuler og mammografi med røntgenoptagelser i 3 projektioner.
Ved suspekte fund skal den kliniske undersøgelse og mammografi/ultralydsscanning suppleres med en nålebiopsi. Speciallægepraksis har ikke aftale med regionerne om udførelse af biopsi, og patienten henvises derfor til yderligere undersøgelse på sygehus. Da speciallægepraksis som nævnt kun må undersøge en afgrænset patientgruppe, hvor der ikke er begrundet mistanke om kræft, kan langt de fleste patienter afsluttes i speciallægepraksis.
Ud over almindelig mammografiundersøgelse kan der suppleres med tomosystese. Tomosyntese er en metode til at visualisere brystvæv i forbindelse med mammografiundersøgelsen. Tomosyntesen foregår ved, at der tages snitbilleder af brystet og efterfølgende vurderes de enkelte snit. Det anbefales ikke at foretage tomosyntesen alene, og når den foretages i kombination med en almindelig mammografi, fordobles stråledosis til patienten.
Arbejdsgruppen anbefaler ikke, at der indføres ny ydelse i form af ”Tomosyntese i tilslutning til mammografi”. Der er tale om en ny undersøgelsesmetode, som endnu ikke har fundet sin endelige plads og formentlig vil have størst værdi ved brystundersøgelser, hvor der kun foretages mammografi (screening). Ydelsen findes ikke relevant i speciallægepraksis og anvendes kun i få tilfælde på sygehusene, hvor en tumor skal defineres nærmere, eller hvor ultralydsundersøgelser ikke er i stand til at fremstille tæt kirtelvæv optimalt.
Der er i regionerne forskel på, hvordan radiologi er organiseret. I tre regioner udføres billeddiagnostiske undersøgelser udelukkende på sygehusene, mens der i Region Hovedstaden og Region Midtjylland udføres billeddiagnostiske undersøgelser i radiologisk speciallægepraksis. Der er qua forskellen i antallet af radiologer i Region Hovedstaden og Region Midtjylland stor forskel på mængden og bredden af ydelser, der udføres i radiologisk speciallægepraksis.
Radiologi adskiller sig fra andre specialer ved at varetage diagnostiske undersøgelser efter henvisning fra alment praktiserende læger og speciallæger, men hvor behandlingsansvaret ligger hos rekvirenten af diagnostikken, dvs. de alment praktiserende læger og speciallæger.
Kapitel 8 - Ydelsesbeskrivelser
Ydelse 2110 | Røntgenundersøgelse af hånd og/eller håndled |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i hånd/håndled, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, vækstforstyrrelser, mangeltilstande, misdannelser, knoglebetændelse samt fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra, side og skrå samt Nørgaards projektion ved mistanke om artrose/artritis (gigt). Supplerende optagelser om nødvendigt, eksempelvis ved brud i bådbenet (Scaphoideum). |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12-50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 0000 | Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx af underarm |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i knogler i underarmen, eksempelvis udelukke brud, godartede svulster, vækstforstyrrelser, mangeltilstande, misdannelser, knoglebetændelse samt fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra- og sideoptagelse, evt. skråoptagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12-50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2112 | Røntgenundersøgelse af albue |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i knogler i albuen/albueled, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, vækstforstyrrelser, mangeltilstande, misdannelser, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. front eller vinklet optagelse efter problemstilling samt sideoptagelse. Supplerende specialoptagelser om nødvendigt, eksempelvis ved brud i spolebenets hoved (caput radii). |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2113 | Røntgenundersøgelse af fod og/eller fodled |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i knogler i foden og/eller fodled, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, vækstforstyrrelser, mangeltilstande, misdannelser, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. front- skrå- og sideoptagelse. Supplerende specialoptagelser om nødvendigt, for eksempel skråoptagelser. Belastningsundersøgelse eller vrikkeoptagelser ved særlige problemstillinger. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2114 | Røntgenundersøgelse af underben |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i knogler i underben, eksempelvis udelukke brud, godartede svulster, vækstforstyrrelser, mangeltilstande, misdannelser, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra og sideoptagelse. Begge tilstødende led skal altid være medfotograferet, evt. stående (belastet) undersøgelse. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2115 | Røntgenundersøgelse af knæ |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i knogler i knæ/knæled, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, vækstforstyrrelser, mangeltilstande, misdannelser, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser. Som udgangspunkt udføres undersøgelsen belastet, som forfra og sideoptagelse. Supplerende optagelser om nødvendigt, eksempelvis ved mistanke om ledmus. Ved andre særlige problemstillinger også skråoptagelser af knæskal. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2116 – ”1/4 tandsæt” foreslås nedlagt.
Ydelse 2120 | Røntgenundersøgelse af kranium |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdomme i kranium. For eksempel i knogler, godartede svulster, udelukke brud, fremmedlegemer, herunder fremmedlegemer der kan forstyrre en MR-scanning. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante snitoptagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. Ydelsen kan kun tages én gang pr. patient. |
Apparatur | Udvidet dentaludstyr/3D scanner, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2121 | Røntgenundersøgelse af bihuler |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdomme i bihuler og tilstødende knogler/led. For eksempel væskeansamlinger, infektioner, vævsforandringer, godartede svulster, knoglebetændelse samt fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante snitoptagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Udvidet dentaludstyr/3D scanner, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2122 – ”Overkæbe” foreslås nedlagt. Ydelsen indeholdes fremover i ydelse 2124.
Ydelse 2123 – ”Underkæbe” foreslås nedlagt. Ydelsen indeholdes fremover i ydelse 2124.
Ydelse 2124 | Røntgenundersøgelse af kæber, kæbeled og/eller tandsæt |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i kæber, kæbeled og/eller tandsæt. For eksempel knogler/led, udelukke knoglebrud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante snitoptagelser. Hvis indikeret, funktionsundersøgelse af bevægelighed i kæbeleddet (åbne – lukke funktion). |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Udvidet dentaludstyr/3D scanner, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2125 | Røntgenundersøgelse af skulderled og/eller overarm |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i knogler i skulder og/eller overarm og/eller skulderled, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, vækstforstyrrelser, mangeltilstande, misdannelser, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra med indad rotation og udad rotation af overarm, y-projektion samt relevante specialoptagelser. Eventuelt belastet undersøgelse ved mistanke om skred i kravebenets yderste led. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2126 | Røntgenundersøgelse af halshvirvler |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i halshvirvler/-led og disci, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, knoglebetændelse, fremmedlegemer, holdningsanomalier og discusdegenerative tilstande. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Standardoptagelser forfra, skrå til hver side samt sideoptagelser. Eventuel suppleret med funktionsoptagelser. Supplerende optagelse af knogletappen (dens axis) ved traumer. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2127 | Røntgenundersøgelse af brysthvirvler |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i brysthvirvler/-led og disci, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, knoglebetændelse, fremmedlegemer, holdningsanomalier og discusdegenerative tilstande. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra, sideoptagelser, centret oppe på brysthvirvler og centreret nede på brysthvirvler. Hvis indikeret stående optagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2128 | Røntgenundersøgelse af lænde- og korsbenshvirvler |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i lænde- og korsbenshvirvler/-led og disci, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, knoglebetændelse, fremmedlegemer, holdningsanomalier og discusdegenerative tilstande. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse Relevante optagelser f.eks. forfra, sidecentreret midt på lænden og nedadtil. Ved behov suppleres med stående sideoptagelser. Efter indikation også skråoptagelser og funktionsoptagelse med bevægelse fremad og bagud. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2129 | Røntgenundersøgelse af haleben |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i haleben, eksempelvis udelukke brud, godartede svulster, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra og sideoptagelse. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2130 | Røntgenundersøgelse af bækken |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i bækkenet, eksempelvis udelukke brud, godartede svulster, knoglebetændelse, fremmedlegemer og holdningsanomali. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra, skråoptagelser samt evt. belastede stående optagelser efter indikation. Endvidere anvendes Xxxxxxxxxx projektion ved mistanke om hofteskred hos børn, ved nekrose af knoglehovedet (Calve-Legg-Perthe) og ved epifysiolyse (vækstskiver mellem knogler). |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2131 | Røntgenundersøgelse af lår og/eller hofteled |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i lårknogler og/eller hofteled, eksempelvis udelukke brud, artrose/artritis (gigt), godartede svulster, knoglebetændelse og fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante optagelser f.eks. forfra og Lauenstein projektion. Ved optagelser af lår skal både hofteled og knæled være medfotograferet. Efter indikation belastede stående optagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2132 – ”Trachea” foreslås nedlagt. Ydelsen indeholdes fremover i ydelse 2133.
Ydelse 2133 | Røntgenundersøgelse af brystkasse |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i trachea (luftrør), mediastinum (bindevævsrummet mellem lungerne), lunger, hjerte og knogler. Ydelsen kan bruges ved udredning af: − Lungebetændelse − Tuberkulose − Andre sygdomme i lunger og mediastinum − Traume Ydelsen kan bruges ved opfølgning på: − Udvikling af lungesygdom over tid − Udvikling af hjertesvigt og andre hjertesygdomme − Monitorering af behandling af hjerte- og lungesygdomme |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenoptagelse: Relevante optagelser f.eks. forfra og en sideoptagelse. Endvidere kan suppleres med liggende sideleje ved mistanke om væske, maximal udånding ved mistanke om sammenklappet lunge og med costaeoptagelser (af ribben), ved mistanke om brud på ribben. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2134 | Belastnings- og/eller funktionsundersøgelse af led |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med behov for supplerende optagelse med belastning eller bevægelse. Undersøgelsen bruges blandt andet til vurdering af graden af ledbruskslidtage/destruktion ved gigttilstande (artrose/artritis), discusluksation (ledskred af bruskplade i kæbeled), ledskred/ledbåndsskade og vækstforstyrrelser. |
Undersøgelse/ behandling | Stående fod/fodled, vrikkeoptagelser af fodled, stående underben, stående knæ, stående hofte/lår, stående bækken, belastet skulder, kæbeled (åbne- lukke optagelser). Relevante røntgenoptagelser ved behov. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. Ydelsen kan kun tages én gang pr. patient pr. dag. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af radiograf efter speciallægens visitation. Undersøgelsen tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2140 | Røntgenundersøgelse med kontraststof af spiserør (oesophagus) |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i spiserøret, hvor forudgående endoskopi eller anden undersøgelse har været utilstrækkelig. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenoptagelse: Relevante optagelser f.eks. forfra og skråoptagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning. PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Undersøgelsen udføres af speciallægen med deltagelse af klinikpersonale. Tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | Kontraststof: Bariumsulfatopløsning. |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2141 – ”Mave med tolvfingertarm” foreslås nedlagt.
Ydelse 2142 – ”Tyktarm” foreslås nedlagt. Ydelsen indeholdes fremover i ydelse 2180.
Ydelse 2143 – ”Cystografi hos kvinder” foreslås nedlagt.
Ydelse 2144 | Bevægelse og funktionsoptagelse af rygsøjle |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med behov for supplerende optagelse med forfra og bagud bevægelse. Bruges til: Primært hals og lændehvirvel regionen. Undersøgelsen bruges blandt andet til vurdering af graden af glidning mellem ryghvirvler af forskellige årsager. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenoptagelse: Relevante optagelser i form af sideoptagelser med de to bevægelser: maksimal bøjning forfra og bagud. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af radiograf efter speciallægens visitation. Undersøgelsen tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2145 – ”Fuldstændig tandstatus” foreslås nedlagt.
Stk. 2 – Ultralydsundersøgelser
Ydelse 2150 – ”Galdeblære” foreslås nedlagt.
Ydelse 2151 | Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i nyrer og urinveje. Dette omfatter sygdomme i nyrevævets forskellige afsnit eller i afløbssystemet fra nyrebækkenet til blæreniveau. |
Undersøgelse/ behandling | Nyrernes størrelse, udseende og eventuelle fokale forandringer i form af væskeblærer eller svulster, samt forkalkninger/sten beskrives. Desuden beskrives udvidelse af afløbssystemet i nyrebækken og nyrebækkenhalse, samt evt. urinleder hvis den kan ses, såvel som blærens fyldningsgrad og synlige forandringer (svulster) på slimhinden. Forholdene i retroperitoneum ved nyrestilken med evt. lymfeknuder beskrives. Hos mænd suppleres med en beskrivelse af prostatas størrelse og prominens i blærebunden. Ved relevant indikation foretages blæretømning og efterfølgende måling af residual-urin. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Patienten informeres mundtligt ved tidsbestilling om rigelig væskeindtagelse og om ikke at tømme urinblæren forud for undersøgelsen. Herudover gives relevant information ved undersøgelsen. |
Ydelse 2152 | Ultralydsundersøgelse af halsen |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdomme på hals eller i nakke. Dette omfatter sygdomme i skjoldbruskkirtlen, spytkirtler, lymfeknuder, bindevæv og underhud. |
Undersøgelse/ behandling | Organernes størrelse, udseende, vævsstruktur, flowforhold og eventuelle fokale processer beskrives, både godartede og mistænkte ondartede. Desuden beskrives lokaliserede væskeansamlinger i strukturerne eller imellem dem. Herudover beskrives eventuelle bifund. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Der gives mundtligt information ved undersøgelsen. |
Ydelse 2153 | Ultralydsundersøgelse af brysterne (mammae) |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i brysternes kirtelvæv og evt. hertil hørende lymfeknuder ved uspecifikke symptomer fra brysterne (bl.a. smerter), dels hos mænd, dels hos kvinder under 30 år, hvor der ikke kan føles knuder. Patienter, hvor der er begrundet mistanke om kræft, behandles ikke i speciallægepraksis, men henvises til en mammografiklinik på hospital. |
Undersøgelse/ behandling | Undersøgelsen består af palpation af mammae og systematisk ultralydsscanning af brysternes kirtel- og støttevæv samt armhuler. Vævsstruktur, evt. processer, væskeblærer samt skyggegivende makro- eller mikroforkalkninger beskrives. Lymfeknuder beskrives. Hudtykkelse bemærkes. Eventuelle fund dokumenteres. Evt. bifund anføres. |
Særlige forhold | Kan ikke kombineres med 2302. |
Apparatur | Ultralydsapparat med højfrekvente transducere. |
Uddannelsesbehov | Følger Danish Breast Cancer Group’s vejledning (xxx.xxxx.xx). |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Relevant information. |
Ydelse 2154 | Ultralydsundersøgelse af de mandlige kønsorganer (scrotum) |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i pungen og sædstrengen. Dette omfatter blandt andet mistanke om sygdomme i testiklernes parenkym, bitestiklerne, pungens hulrum, sædstrengen, karstrukturerne, eller lyskebrok der når ned i pungen (hernie). |
Undersøgelse/ behandling | Strukturernes størrelse, udseende, vævskarakter og eventuelle fokale processer beskrives, både godartede og mistænkte ondartede. Desuden beskrives hævelser, lokaliserede væskeansamlinger, bylder, udvidede karstrukturer samt evt. fri væske. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Relevant information. |
Ydelse 2155 | Ultralydsundersøgelse af ekstremitet |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om bløddelssygdom i en ekstremitet eksempelvismistanke om sygdomme i led, ledkapsler, sener, seneskeder, ledbånd, muskler, karstrukturer og andre bløddele. |
Undersøgelse/ behandling | Der beskrives strukturer og abnormiteter, inklusive vævskarakterer og størrelsesforhold. Rumopfyldende processer, evt. overrevne sene-, ledbånds- eller muskelfibre, ledslimhindefortykkelser, inflammationstilstande, hævelser, væskeansamlinger, blødningsfølger, udvidede eller okkluderede karstrukturer beskrives. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Der gives mundtligt information ved undersøgelsen. |
Ydelse 2160 | Ultralydsundersøgelse af øvre abdomen |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i øvre abdomen. Dette omfatter blandt andet mistanke om sygdomme i lever, galdeveje og galdeblæren, nyrer, binyrer, milt, godartede svulster i bugspytkirtlen, udvidelse af aorta, karanomali(er), misdannelser i øvre abdominale organer, kirtelsygdomme i abdomen, flowforhold i vener, inklusiv vena porta. |
Undersøgelse/ behandling | Organernes størrelse, udseende, vævsstruktur og eventuelle fokale processer beskrives, både godartede og mistænkte ondartede. Leverens størrelse, udseende og eventuelle fokale forandringer, galdeveje inklusiv galdeblæren, aortastørrelse samt evt. lymfeknuder i retroperitoneum, milten, samt udseende og anatomi af pancreas (bugspytkirtlen) beskrives. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Patienten orienteres ved tidsbestilling om behov for faste i 4 timer forud for undersøgelsen. Herudover gives relevant information ved undersøgelsen. |
Ydelse 2162 | Ultralydsundersøgelse af nedre abdomen |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i nedre abdomen. Dette omfatter blandt andet mistanke om sygdomme i nedre halvdel af bughulen mellem tarmene, i underlivet, omkring eller i de store bækkenkar, urinblære, livmoder og æggestokke. |
Undersøgelse/ behandling | Organernes størrelse, udseende, vævsstruktur og eventuelle fokale processer beskrives, både godartede og mistænkte ondartede. Rumopfyldende processer, væskeansamlinger/bylder, udvidede karstrukturer, evt. fri væske i bughulen beskrives. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Patienten informeres mundtligt og/eller skriftligt om rigelig væskeindtagelse og om ikke at tømme urinblæren forud for undersøgelsen. Herudover gives mundtligt information ved undersøgelsen. |
Ydelse 2163 – ”Nedre abdomen specielt med henblik på klarlæggelse af blærens forhold” foreslås nedlagt. Ydelsen indeholdes fremover i ydelse 2151.
Stk. 3 – Tomografiundersøgelser
Ydelse 2170 – ”Tomografi af tindingeben” foreslås nedlagt. Ydelse 2171 – ”Tomografi af kranium” foreslås nedlagt.
Ydelse 2172 – ”Tomografi af bihule” foreslås nedlagt. Ydelse 2173 – ”Tomografi af rygsøjle” foreslås nedlagt. Ydelse 2174 – ”Tomografi af lunger” foreslås nedlagt. Ydelse 2175 – ”Tomografi af nyrer” foreslås nedlagt.
Stk. 4 – Undersøgelser med kontraststof
Ydelse 2180 | Røntgenundersøgelse af tyktarmen (colon) med dobbelt kontraststof |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i tyktarmen, hvor forudgående endoskopi eller anden undersøgelse har været utilstrækkelig. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenoptagelse: Relevante optagelser af hele den friprojicerede tarm. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af speciallægen i samarbejde med personale. Resultatet tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | Kontraststof: Bariumsulfat opløsning. Rektalstuds med insuflationsballon, pose samt plasticslanger |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Patienten vejledes om tømning af tarmen før undersøgelsen og informeres om forløbet af undersøgelsen, med oplægning af rektalstuds, indhældning af kontraststof og efterfølgende luft. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2181 – ”Cysto-urethrografi hos mænd” foreslås nedlagt.
Ydelse 2182 | Røntgenundersøgelse af tyndtarmen med kontraststof (tyndtarmspassage) |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i tyndtarmen, eksempelvis forsnævringer (stenoser), godartede svulster, udposninger og betændelsestilstande. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenoptagelse: Forfra optagelser i relevante tidsintervaller således at hele tyndtarmen friprojiceres. Kontraststoffet følges helt over i tyktarmen. Patienten skal være fastende fra 4 timer før undersøgelsen. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | Kontraststof: Bariumsulfatopløsning: eksempelvis 120 ml Mixobar colon 1g/ml blandet med 380 ml vand + evt. isterninger. |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Faste 4 timer før undersøgelsen. Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2183 – ”Almindelig urografi” foreslås nedlagt. Ydelse 2184 – ”Sialografi” foreslås nedlagt.
Ydelse 2185 – ”Udvidet urografi med klarlæggelse af blærens tømningsforhold eller med optagelse i stående stilling” foreslås nedlagt.
Ydelse 2186 | Røntgenundersøgelse af livmoder og æggeledere (hysterosalpingografi (HSG)) |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med behov for udredning af sterilitet med mulig sygdom på og i livmoder og æggeledere, eksempelvis misdannelser af livmoderen, medfødte afvigelser, polypper, muskelknuder, infektionsfølger i æggelederne med evt. central eller perifer tilstopning med eller uden sækdannelse. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenoptagelse: Forfra optagelser der dokumenterer de relevante forhold omkring livmoder, æggeledere og passage til bughulen. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf sammen med speciallægen. Opsætning af apparat samt tolkning og beskrivelse foretages af speciallægen. |
Utensilier | Kontraststof: jodholdigt kontraststof, eksempelvis Omnipaque 300 mgI/ml. Gynækologisk undersøgelsessæt, engangskatetre eller et flergangs HSG sæt. Evt. autoklaveringsudstyr. Eksplorationsgel. |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Patienten informeres om hvornår i cyklus undersøgelsen udføres og at der skal foreligge en negativ clamydiatest. Patienten informeres forud om undersøgelsen samt risiko for efterfølgende blødning og underlivsinfektion. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 2187 – ”Flebografi” foreslås nedlagt. Ydelsen indeholdes fremover i ydelse JJJJ.
Stk. 5 – Særlige undersøgelser
Ydelse 2301 – ”Mammografi” foreslås nedlagt.
Ydelse 2302 | Klinisk mammografi |
Ny/eksisterende | Eksisterende ydelse |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i brysternes kirtelvæv, støttevæv og evt. hertil hørende lymfeknuder ved uspecifikke symptomer fra brysterne (bl.a. smerter), hvor der ikke kan føles knuder. Patienter, hvor der er begrundet mistanke om kræft, behandles ikke i speciallægepraksis, men henvises til en mammografiklinik på hospital. |
Undersøgelse/ behandling | Undersøgelsen udføres som klinisk mammografi. Denne består af mammografi med 3 røntgenoptagelser på begge sider (forfra, skrå og side), klinisk undersøgelse og ultralydsscanning af brysternes kirtelvæv samt armhuler. Kliniske fund og vævsstuktur, evt. processer samt mikro- eller makroforkalkninger beskrives. Normale eller syge lymfeknuder anføres. Hudtykkelse bemærkes. |
Særlige forhold | Ydelsen dækker 3 røntgenoptagelser på begge sider, klinisk undersøgelse og ultralydsscanning. Kan ikke kombineres med 2153. I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Røntgenapparatur af særlig mammografi-kvalitets type, særlig højopløselig diagnostiske skærme til brug for mammografi-tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. Ultralydsapparat med højfrekvente transducere. |
Uddannelsesbehov | Følger Danish Breast Cancer Group’s vejledning (xxx.xxxx.xx). |
Klinikpersonale | Mammografioptagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. Klinisk undersøgelse og ultralydsscanning udføres, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Stk. 1 – Røntgenundersøgelser
Ydelse 2135 | Røntgenundersøgelse af ansigtsskelet |
Ny/eksisterende | Ny ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdomme i ansigtsskelet. For eksempel i knogler, godartede svulster, udelukke brud, fremmedlegemer, herunder fremmedlegemer der kan forstyrre en MR-scanning. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante snitoptagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. Ydelsen kan kun tages én gang pr. patient. |
Apparatur | Udvidet dentaludstyr/3D scanner, diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Stk. 2 – Ultralydsundersøgelser
Ydelse 2156 | Ultralydsundersøgelse af kropsvæg |
Ny/eksisterende | Ny ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter henvist med mistanke om sygdom på eller i brystvæg, bugvæg eller ryggens overflade. Dette omfatter blandt andet mistanke om sygdomme på overfladen, i underhuden, i bindevævshinder, og underliggende muskulatur (lyske-, ar- eller midtliniebrok). |
Undersøgelse/ behandling | Ved beskrivelsen anføres eventuelle abnormiteter inklusiv vævsstruktur og størrelsesforhold. Der beskrives rumopfyldende processer (f.eks. fedtknuder eller lymfeknuder), væskeansamlinger/bylder, udvidede karstrukturer, arvæv, kalkskygger, fremmedlegemer. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensiler | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Relevant information |
Ydelse 21654 | Ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler |
Ny/eksisterende | Ny ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i underekstremitetens dybe vener. |
Undersøgelse/ behandling | Venernes diameter, evt. forsnævringer eller tillukninger, og væggenes tykkelse og struktur med evt. kroniske ændringer samt blodets gennemstrømning beskrives. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | Relevant information. |
Ydelse 5017 | Røntgenundersøgelse af øre |
Ny/eksisterende | Ny rammeydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter henvist fra øre-, næse- og halslæge med mistanke om sygdomme i øregang, mellemøre og øreknogler. For eksempel godartede svulster, væskeansamlinger, svimmelhed, kroniske infektioner fx i forbindelse med høreapparater, misdannelser samt fremmedlegemer. |
Undersøgelse/ behandling | Røntgenundersøgelse: Relevante snitoptagelser. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | Dedikeret røntgenapparatur (udvidet dentaludstyr/3Dscanner), diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | Undersøgelsen forudsætter, at speciallægen har opnået ØNH kompetencer svarende til en speciallæge på specialafdeling f.eks. neuroradiologisk afsnit. |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Relevant information. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten til røntgenundersøgelse og dette dokumenteres i RIS. |
Ydelse 5018 | Ultralydsundersøgelse af halsens blodkar (arterier) med Doppler |
Ny/eksisterende | Ny rammeydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med klinisk mistanke om arteriosklerotisk karsygdom svarende til halskar (carotisstenose), med symptomer af ældre dato (mere end 48 timer). Dette omfatter alene TCI-lignende symptomer, herunder forbigående blindhed (amaurosis fugax). |
Undersøgelse/ behandling | Blodkarrenes diameter og evt. forsnævringer, væggenes tykkelse og struktur med evt. forkalkninger beskrives. Blodets gennemstrømningshastighed måles. |
Særlige forhold | |
Apparatur | Ultralydsapparat. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Ultralydsapparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. Undersøgelsen udføres i henhold til vejledende retningslinjer fra Dansk Karkirurgisk Selskab, xxx.xxxxxxxxxx.xx og European Society af Cardiology-guidelines on the diagnosis and treatment of peripheral artery diseases (xxx.xxxxxxxx.xxx). |
Patientinformation | Relevant information. |
Ydelse 5019 | CT-scanning urografi |
Ny/eksisterende | Ny rammeydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om godartet sygdom i nyrer og urinveje med kliniske symptomer herpå, med eller uden samtidig mikroskopisk hæmaturi. Dette omfatter sygdomme i nyrevævets forskellige afsnit eller i afløbssystemet fra nyrebækkenet til blæreniveau. |
Undersøgelse/ behandling | CT – scanningen består af en tomserie (mhp. sten) og efterfølgende én eller flere serier, med tidsinterval, efter intravenøs indgift af kontraststof. Nyrernes størrelse, udseende og eventuelle fokale forandringer i form af væskeblærer eller svulster, samt forkalkninger/sten beskrives. Desuden beskrives udvidelse af afløbssystemet i nyrebækken og nyrebækkenhalse, samt evt. urinleder hvis den kan ses, såvel som blærens fyldningsgrad og synlige forandringer (svulster) på slimhinden. Forholdene i retroperitoneum ved nyrestilken med evt. lymfeknuder beskrives. De øvrige intraabdominale organer samt det nederste af lungerne og de fremstillede dele af skelettet vurderes også. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | CT-scanner |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | CT-scanningen udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Patienten informeres mundtligt ved tidsbestilling om rigelig væskeindtagelse og om ikke at tømme urinblæren forud for undersøgelsen. Herudover gives relevant information ved undersøgelsen. |
Ydelse 5020 | CT-scanning af urinvejene |
Ny/eksisterende | Ny rammeydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med behov for udelukkelse af stensygdom i nyrer og fraførende urinveje, inklusiv urinblære. |
Undersøgelse/ behandling | Sten og forkalkninger i nyrernes vævsbræmme og afløbssystemet beskrives. Nyrernes størrelse og kontur (med evt. ændringer heri), samt udvidelse af afløbssystemet (nyrebækkenhalse, nyrebækken og urinleder) såvel som blærens fyldningsgrad beskrives. Det tages stilling til om der er behov for supplerende scanning med intravenøs indgift af kontraststof (CT-urografi, ydelse pppp), alternativt en ultralydsundersøgelse, til afklaring af evt. kontur-eller parenkymændringer. |
Særlige forhold | I henhold til lovgivningen om strålebeskyttelse skal der udvises særlig agtpågivenhed ved brug af røntgenstråler på gravide, kvinder i alderen 12- 50 år og børn op til 18 år. Jf. kapitel 3. |
Apparatur | CT-scanner |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | CT-scanningen udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af speciallægen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | I henhold til gældende lovgivning (p.t. bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018) skal der foreligge en kvalitetshåndbog med instrukser om strålehygiejne i hele patientforløbet og om kvalitetssikring af røntgen- og andet udstyr. |
Patientinformation | Patienten informeres mundtligt ved tidsbestilling om rigelig væskeindtagelse og om ikke at tømme urinblæren forud for undersøgelsen. Herudover gives relevant information ved undersøgelsen. |
Ydelse 5021 | MR-scanning af knæ, fødder, fodled, tæer, albueled, hænder, fingre og håndled |
Ny/eksisterende | Ny rammeydelse. |
Målgruppe/ indikation | Patienter med mistanke om sygdom i knogler/led, eksempelvis godartede svulster, knoglebetændelse, bruskskader, ledbåndsskader, seneskader, meniskskader, slimsækbetændelser samt muskelskader. |
Undersøgelse/ behandling | Relevante MR-scannings sekvenser inklusiv fedtsuprimerings sekvens. |
Særlige forhold | |
Apparatur | MR-scanner (lavtfelt ekstremitetsscanner), diagnostisk skærm til brug for tolkning, PACS (Picture Archiving Communication System) til lagring af optagelser, RIS (Røntgen Informations System) til styring af undersøgelser og workflow. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Optagelserne udføres af en radiograf, tolkes og beskrives af en speciallæge i radiologi. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Apparatet kvalitetssikres i henhold til den enkelte speciallægepraksis’ kvalitetshåndbog i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. |
Patientinformation | MR-skema udfyldt af henvisende læge samt indhentet samtykke fra patient dokumenters i RIS. |
Ydelse 2161 | Tillæg for rekvirering af tolkebistand |
Ny/eksisterende | Ny ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Ikke-dansktalende patienter, der kræver en af regionen godkendt sprogtolk til undersøgelsen. |
Undersøgelse/ behandling | Honoraret dækker alene bestilling af sprogtolk. |
Særlige forhold | 2161 og 2261 kan anvendes sammen. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan varetage ydelsen. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | |
Patientinformation |
Ydelse 2261 | Tillæg til konsultation med tolk |
Ny/eksisterende | Ny ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Ikke-dansktalende patienter, der kræver en af regionen godkendt sprogtolk til undersøgelsen. |
Undersøgelse/ behandling | Honoraret er en kompensation af merforbrug af tid ved undersøgelsen. |
Særlige forhold | Forudsætter anvendelse af ydelse 2161. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | |
Patientinformation |
Ydelse 2264 | Tillæg til konsultation med døvetolk |
Ny/eksisterende | Ny ydelse. |
Målgruppe/ indikation | Hørehæmmede, hvor der kræves tolk til undersøgelsen. |
Undersøgelse/ behandling | Honoraret er en kompensation af merforbrug af tid ved undersøgelsen. |
Særlige forhold | Døvetolken skal underskrive en erklæring som dokumentation for deltagelse i konsultationen. Opbevaringspligt af dokumentet i 2 år jf. § 40, stk. 8 inklusiv note. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | |
Patientinformation |
Bilag 1 - Specificering af ydelsesforbrug på honorargrupper8
Ydelsestype/honorargruppe | Xxxxx 2015 | Xxxxx 2016 | Antal 2017 |
Røntgenundersøgelser | 197.325 | 196.573 | 192.941 |
I | 57.875 | 62.412 | 63.146 |
1/4 tandsæt | 2 | 0 | 0 |
Underarm | 247 | 244 | 196 |
Albue | 2.132 | 2.050 | 1.981 |
Underben | 3.266 | 3.831 | 4.446 |
hånd/håndled | 15.427 | 16.832 | 16.847 |
Knæ | 19.334 | 19.364 | 19.736 |
fod/fodled | 17.467 | 20.091 | 19.940 |
II | 133.725 | 128.498 | 124.858 |
Trachea | 46 | 21 | 13 |
Underkæbe | 43 | 36 | 27 |
Overkæbe | 86 | 64 | 51 |
Kranium | 1.227 | 367 | 272 |
Kæbeled | 2.351 | 1.442 | 1.347 |
Haleben | 2.473 | 2.575 | 2.555 |
Bihuler | 3.194 | 3.430 | 3.262 |
Halshvirvler | 5.956 | 5.464 | 4.933 |
Xxxxxxxxxxxxx | 6.709 | 5.967 | 5.569 |
Bækken | 5.973 | 5.901 | 5.619 |
lænde og korsbenshv. | 12.873 | 11.651 | 10.564 |
lår og hofteled | 12.742 | 11.866 | 12.142 |
skulderled og overar | 13.145 | 12.710 | 13.616 |
Xxxxxx.m.lung./hjert | 23.271 | 24.684 | 24.166 |
Xxxxxx.xx af led | 43.636 | 42.320 | 40.722 |
III | 5.725 | 5.663 | 4.937 |
cystografi kvinder | 0 | 1 | 1 |
Tyktarm | 1 | 2 | 2 |
fuldst.tandstatus | 44 | 36 | 2 |
mave m.tolvfingtarm | 87 | 23 | 24 |
Spiserør | 300 | 180 | 218 |
Funkt.us.rygsøjle if | 5.293 | 5.421 | 4.690 |
Ultralydsundersøgelser | 96.640 | 91.293 | 94.222 |
III | 65.150 | 62.212 | 64.780 |
Galdeblære | 3 | 0 | 1 |
Nyrer | 2.175 | 2.182 | 2.108 |
Mammae | 6.133 | 4.685 | 4.421 |
Testes | 6.548 | 5.957 | 5.693 |
Hals | 6.902 | 7.460 | 6.915 |
Ekstremiteter | 43.389 | 41.928 | 45.642 |
8 Der kan forekomme marginale differencer mellem data i kapitel tre og bilag X, idet data er trukket på forskellige datoer
V | 31.490 | 29.081 | 29.442 |
nedre abdomen, blære | 1.763 | 1.668 | 1.591 |
nedre abdomen | 14.235 | 12.938 | 13.261 |
øvre abdomen | 15.492 | 14.475 | 14.590 |
Undersøgelser med kontrast | 3.033 | 2.808 | 2.966 |
IV | 131 | 103 | 108 |
db.kontr.us.tyktarm | 131 | 103 | 108 |
V | 46 | 26 | 21 |
us.tyndtarmspassage | 46 | 26 | 21 |
VI | 64 | 50 | 68 |
alm. Urografi | 0 | 1 | 0 |
Sialografi | 64 | 49 | 68 |
VII | 2.792 | 2.629 | 2.769 |
udv.urologi tømnings | 14 | 9 | 4 |
hystero-slapingograf | 1.169 | 1.048 | 1.026 |
Phlebografi | 1.609 | 1.572 | 1.739 |
Særlige undersøgelser | 8.424 | 5.501 | 5.025 |
V | 1.188 | 987 | 955 |
Mammografi | 1.188 | 987 | 955 |
VIII | 7.236 | 4.514 | 4.070 |
udvidet mammografi | 7.236 | 4.514 | 4.070 |
Total | 305.422 | 296.175 | 295.154 |
Bilag 2 - Udgåede og nye ydelser
Nedenfor fremgår en oversigt over henholdsvis udgåede, ændrede og nye ydelser.
Udgåede/ændrede ydelser
Diagnostisk Radiologi § 1, honorargruppe II:
2116 - udgår
2122 – udgår
2222 - udgår
2123 – udgår
2223 – udgår
2132 – udgår og indeholdes fremover i ydelse 2133 2232 – udgår
2234 – udgår
Diagnostisk Radiologi § 1, honorargruppe III:
2141 – udgår
2142 – udgår og indeholdes fremover i ydelse 2180 2143 – udgår
2145 – udgår
2150 – udgår
Diagnostisk Radiologi stk. 3, honorargruppe IV:
2170 – udgår
2171 – udgår
2172 – udgår
2173 – udgår
2174 – udgår
2175 – udgår
Diagnostisk Radiologi § 1, stk. 2 honorargruppe V:
2163 – udgår og indeholdes fremover i ydelse 2151
Diagnostisk Radiologi stk. 4, honorargruppe V:
2181 – udgår
Diagnostisk Radiologi stk. 4, honorargruppe VI:
2183 – udgår
2184 – udgår
Diagnostisk Radiologi stk. 4, honorargruppe VII:
2185 – udgår
2187 – udgår og indeholdes fremover i ydelse JJJJ
Diagnostisk Radiologi § 1, stk. 5 særlige undersøgelser, honorargruppe V:
2301 – udgår
Nye ydelser
5017 | Røntgenundersøgelse af øre |
2156 | Ultralydsundersøgelse af kropsvæg |
2256 | |
2165 | Ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler |
2265 | Følgende ultralydsundersøgelse af benets dybe vener med Doppler |
2135 | Røntgenundersøgelse af ansigtsskelet |
2235 | Følgende røntgenundersøgelse af ansigtsskelet |
5018 | Ultralydsundersøgelse af halsens blodkar (arterier) med Doppler |
5020 | CT-scanning af urinvejene |
5019 | CT-scanning urografi |
5021 | MR-scanning af knæ, fødder, fodled, tæer, albueled, hænder, fingre og håndled |
2161 | Tillæg for rekvirering af tolkebistand |
2261 | Xxxxxx til konsultation med tolk |
9 Afregningsteknisk ydelse, hvor ydelsen er kodet med ½ honorar
2264 | Tillæg til konsultation med døvetolk |
Bilag 3 - Deltagere i arbejdsgruppen
Fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn:
- Centerchef Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Danske Regioner
- Seniorkonsulent Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx, Danske Regioner
- Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxx, Danske Regioner
- Overlæge, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx, Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
- Specialeansvarlig overlæge, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Radiologisk Sektion, Amager Hvidovre Hospital
- Fuldmægtig, Xxxxx Xxxxxxxxx, Region Midtjylland
- Chefkonsulent Xxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, Det regionale moderniseringssekretariat
- Konsulent Xxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxx, Det regionale moderniseringssekretariat
Fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger:
- Formanden for speciallægeorganisationen Xxxxx xxx Xxxxx, speciallæge i diagnostisk radiologi
- Xxxxx Xxxxxxxxx, speciallæge i diagnostisk radiologi
- Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, medlem af FAPS’ bestyrelse
- Xxxxx Xxxxxxxxx, medlem af FAPS’ bestyrelse
- Xxxx Xxxxx Xxxxxx, speciallæge i diagnostisk radiologi (ressourceperson)
- Konsulent Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx, FAS’ sekretariat
- Konsulent Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx, FAS’ sekretariat
- Chefkonsulent Xxx Xxxxxxx, FAS’ sekretariat