TIF /SAH
29-07-2009
TIF
4/0000-0000-0000
/SAH
Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S
Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med Det Private Beredskab til Afvikling af nødlidende banker, spa- rekasser og andelskasser (herefter Det Private Beredskab) har indgået aftale med Finansiel Stabilitet A/S (herefter Finansiel Stabilitet), hvorefter Finansiel Stabilitet overtager Roskilde Bank A/S.
Overtagelsen udgør en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fu- sionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrence- rådet har godkendt den.
Spørgsmål omkring statsstøtte indgår ikke i Konkurrencestyrelsens behandling af anmeldelsen af fusionen, men henhører under Europa-Kommissionens kompeten- ce.
1. Fusionsparterne
Roskilde Bank A/S
Den nuværende Roskilde Bank A/S (herefter Roskilde Bank) er en nyetableret bank stiftet og ejet af Danmarks Nationalbank og Det Private Beredskab. Bankens formål er at forestå afviklingen af aktiviteterne i den tidligere Roskilde Bank - nu Selskabet af 1. september 2008 A/S under konkurs - med det bedst mulige økono- miske udbytte.
Før Nationalbanken og Det Private Beredskab overtog Roskilde Bank havde ban- ken 24 filialer samt egen erhvervs-, udlands- og investeringsafdeling. Banken hav- de 650 medarbejdere og dækkede det meste af Sjælland. Efter Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde Bank er alle bankens filialer fra- solgt, og afviklingen af bankens aktiviteter fortsætter.
Finansiel Stabilitet
Finansiel Stabilitet er etableret af Økonomi- og Erhvervsministeren, jf. § 3 i Lov om finansiel stabilitet. Selskabet er stiftet 13. oktober 2008. Finansiel Stabilitets opgave er at sikre, at simple kreditorer i nærmere definerede pengeinstitutter og fi- lialer får dækket deres krav, jf. § 4 i Lov om finansiel stabilitet. Finansiel Stabili- tets aktiviteter indgår som en del af regeringens overordnede bestræbelser på at sik- re finansiel stabilitet i Danmark. Staten, via Økonomi- og Erhvervsministeriet, ejer
KONKURRENCESTYRELSEN
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
100 pct. af aktierne og har den fulde stemmeret i Finansiel Stabilitet, hvorved sta- ten har enekontrol over selskabet.
Finansiel Stabilitet ejer i forvejen EBH Bank A/S (herefter EBH Bank), som blev overtaget den 28. november 2008, Pantebrevsselskabet af 2. juni 20091 og Løkken Sparebank A/S2. Finansiel Stabilitet har desuden siden april 2009 haft kontrol over Fionia Bank A/S (herefter Fionia Bank), idet Finansiel Stabilitet fik tildelt pant i bankens aktier og derved stemmerettighederne knyttet til disse. Fionia Banks nu- værende aktionærer fortsatte som ejere af den nye bank.
EBH Bank er en lokalt forankret bank med hovedsæde i Fjerritslev. I 2007 havde banken ca. 400 ansatte i 11 afdelinger i Han Herred samt afdelinger i Århus og Kø- benhavn. I øjeblikket er EBH Bank under afvikling, og de fleste af bankens filialer og datterselskaber er allerede blevet frasolgt.
Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 har til formål at sikre den fortsatte drift samt afvikling af pantebrevsaktiviteterne overtaget fra det tidligere Gudme Raaschou Bank A/S.
Fionia Bank er en lokalt forankret bank med hovedsæde i Odense. Banken har ca.
84.000 privatkunder og 7.500 erhvervskunder. Derudover har banken aktiviteter i form af udlån af kapital mv. til mindre lokale pengeinstitutter, og banken har også en afdeling for kapitalforvaltning. Fionia Bank har ca. 600 medarbejdere fordelt på 34 filialer på Fyn, i Trekantsområdet og i København. Ingen af Fionia Banks akti- viteter er blevet frasolgt af Finansiel Stabilitet.
2. Transaktionen
Ifølge købsaftalen mellem Nationalbanken, Det Private Beredskab og Finansiel Stabilitet, overtager Finansiel Stabilitet 100 pct. af aktierne i Roskilde Bank. Sam- tidig overtager Finansiel Stabilitet et ansvarligt lån og et likviditetslån udstedt til Roskilde Bank af Nationalbanken. Endvidere overtager Finansiel Stabilitet visse forpligtelser, som blev stiftet i forbindelse med Nationalbanken og Det Private Be- redskabs overtagelse af Roskilde Bank. Ved overtagelsen af Nationalbanken og Det Private Beredskabs aktier i Roskilde Bank opnår Finansiel Stabilitet enekontrol over Roskilde Banks aktiviteter.
1 Finansiel Stabilitet overtog Gudme Raaschou Bank A/S i maj 2009. Finansiel Stabilitet har per 1. juni 2009 frasolgt kapitalforvaltnings- og porteføljemanagementaktiviteter til Lån og Spar Bank A/S, medens de resterende aktiviteter er overdraget til Pantebrevsselskabet af
2. juni 2009. Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 har ikke licens til at drive bankvirksom- hed.
2 Finansiel Stabilitet overtog Løkken Sparekasse i marts 2009. Kerneaktiviteterne i Løkken Sparekasse blev pr. 1. april 2009 overdraget til Nordjyske Bank, medens de resterende akti- viteter er overdraget til Finansiel Stabilitets datterbank, Løkken Sparebank A/S, til afvik- ling. De tilbageværende aktiviteter i Løkken Sparebank A/S er ikke af driftsmæssig karak- ter. Løkken Sparebank A/S omtales derfor ikke yderligere.
3. Jurisdiktion
Finansiel Stabilitets overtagelse af samtlige aktier i Roskilde Bank udgør en fusion i overensstemmelse med definitionen heraf i konkurrencelovens § 12a, stk. 1, nr. 2, idet Finansiel Stabilitet opnår den direkte kontrol over Roskilde Bank. De delta- gende virksomheder er Finansiel Stabilitet og Roskilde Bank.
Fusionen er omfattet af bestemmelserne i konkurrenceloven, herunder bestemmel- serne om fusionskontrol, såfremt den opfylder omsætningstærsklerne i konkurren- celovens § 12.
Ifølge parternes oplysninger foreligger der ikke årsregnskab for EBH Bank for 2008. Det seneste regnskab er fra 2007. For sammenlignelighedens skyld bygger oplysninger om de resterende parters omsætning mv. derfor også på data fra 2007. Såfremt der er sket ændringer i parternes aktiviteter i den efterfølgende tid, kan det betyde, at de beregnede markedsandele er anderledes (sandsynligvis mindre) end angivet nedenfor. Konkurrencestyrelsen vurderer dog, at anvendelsen af data fra 2007 frem for 2008 ikke har indflydelse på den endelige analyse i foreliggende no- tat. I det tilfælde det er muligt, har Konkurrencestyrelsen inddraget nyere data.
Roskilde Banks koncernomsætning i Danmark i 2007 var [2,5-3] xxx.xx. Roskilde Banks hidtidige ejere har efterfølgende frasolgt samtlige Roskilde Banks filialer. Ifølge parternes oplysninger udgjorde Roskilde Xxxxx omsætning efter frasalget [1,7-2,3] xxx.xx i 2007. Tallet er, ifølge parternes oplysninger, delvist skønnet og omfatter den del af omsætningen i 2007, der kan henføres til de kunder, der forblev hos Roskilde Bank efter frasalg af filialerne.
I henhold til § 2 i Bekendtgørelse nr. 895 af 21. september 2000 om beregning af omsætning i konkurrenceloven (omsætningsbekendtgørelsen) omfatter omsætnin- gen for en deltagende virksomhed også omsætningen i tilknyttede virksomheder, jf.
§ 3. En deltagende eller tilknyttet virksomhed kan også være staten, jf. § 2, stk. 1,
2. pkt. I henhold til § 3 i omsætningsbekendtgørelsen er tilknyttede virksomheder bl.a. dattervirksomheder og modervirksomheder.
Finansiel Stabilitets omsætning omfatter derfor omsætningen fra EBH Bank, Fionia Bank og Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 samt omsætningen fra Finansiel Stabi- litets ejer. I henhold til § 9 i omsætningsbekendtgørelsen skal omsætningen for sta- ten opgøres som de samlede bruttoudgifter til drift og anlæg for det pågældende ministerområde for det seneste regnskabsår. Ministerområdet er i dette tilfælde Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Omsætningen for Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2008 kan opgøres til 1,87 xxx.xx. Finansiel Stabilitet har haft en begrænset omsætning, som udelukkende be- står af XXX Xxxxx omsætning i december 2008, Fionia Banks omsætning siden april 2009 og Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 omsætning siden maj 2009. Som
nævnt ovenfor anvendes data fra 2007 for EBH Bank, Fionia Bank og Pantebrevs- selskabet af 2. juni 20093 for sammenlignelighedens skyld.
Samlet set har Finansiel Stabilitet en omsætning i Danmark på [5-6] xxx.xx. De deltagende virksomheder har tilsammen en omsætning på [8-8,5] xxx.xx. og en om- sætning på over 300 xxx.xx. i Danmark hver især. Omsætningstærsklerne i konkur- rencelovens § 12, stk. 1 er således opfyldt, hvilket betyder, at fusionen er omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, jf. konkurrencelovens § 12, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at overtagelsen skal anmeldes, jf. § 12b, stk. 1, og ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den, jf. § 12c, stk. 5.
4. Markedsbeskrivelse
Pengeinstitutters aktiviteter opdeles i overensstemmelse med hidtidig praksis4 i tre bankmarkeder: Et detailbankmarked, et engrosbankmarked og et finansielt bank- marked.
Detailbankmarked
Detailbankmarkedet omfatter bl.a. betalings- og opsparingskonti, ind- og udlån, bo- liglån, billån, betalingskort og netbank samt rådgivning vedrørende forsikringer, værdipapirhandel og pensionsopsparing til private kunder og små og mellemstore virksomheder med en balance på under 350 xxx.xx. Det geografiske marked er Danmark.
Engrosbankmarked
Engrosbankmarkedet omfatter pengeinstitutternes ydelser til større virksomheder med en balance på 350 xxx.xx. eller derover vedrørende ind- og udlån, likviditets- styring, international og national betalingsformidling, rådgivning, bl.a. i forbindel- se med virksomhedsopkøb, værdipapirudstedelse, afdækning af risici mv. Det geo- grafiske marked er internationalt.
Det finansielle bankmarked
Det finansielle bankmarked omfatter pengeinstitutternes handel med bl.a. værdipa- pirer, penge og valuta til og fra andre pengeinstitutter, børsmæglere mv. Styrelsen lader den endelige produktmarkedsafgrænsning, for så vidt angår det finansielle bankmarked, herunder om markedet kan opdeles i separate markeder for handel med værdipapirer, penge og valuta, stå åben, da det ikke har betydning for vurde- ringen af fusionen. Det finansielle bankmarked synes geografisk at kunne afgræn- ses internationalt, men der tages ikke endelig stilling, da det ikke har betydning for vurderingen af fusionen.
3 Det vil sige, at data for hele det tidligere Gudme Raaschou Bank A/S anvendes, desuagtet at hovedaktiviteten er frasolgt.
4 Se bl.a. Konkurrencestyrelsens redegørelse af 1. september 2008 om Nationalbanken og Det Private Beredskabs overtagelse af Roskilde bank A/S.
5. Parternes stilling på de relevante markeder
Finansiel Stabilitet blev stiftet som et led i en aftale mellem den danske stat og den finansielle sektor i Danmark. Aftalen blev indgået som følge af den internationale finansielle krise og dens effekt på den finansielle sektor.
De pengeinstitutter, som Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med, har alle haft problemer med at opfylde solvenskravet i lov om finansiel virksomhed. Pengeinsti- tutterne er derfor så nødlidende, at en fortsat drift af pengeinstitutterne ikke er mu- lig. Deres markedsstyrke må således antages at være aftagende i forhold til de re- sterende pengeinstitutter på markedet. Hvad overtagelsen medfører på længere sigt, er ikke i alle tilfælde helt klart, men det vil enten medføre en afvikling, et helt eller delvist videresalg eller videre drift i en reduceret form.
Det er vanskeligt at kvantificere, hvor meget de deltagende pengeinstitutters mar- kedsstyrke er reduceret som følge af den finansielle krise. I det følgende tages der derfor udgangspunkt i uændrede markedsandele eller en uændret omsætning. Hvis fusionen ikke skaber konkurrencemæssige betænkeligheder ved uændrede mar- kedsandele, vil den heller ikke gøre det, hvis man tager hensyn til den aktuelle situ- ation for de pengeinstitutter, som er overtaget af Finansiel Stabilitet.
Ved vurderingen af fusionsparternes stilling på de relevante markeder er det ind- ledningsvist hensigtsmæssigt at se på parternes stilling på det samlede bankmarked, dvs. detailbankmarkedet, engrosbankmarkedet og det finansielle bankmarked under ét. Beregningerne omfatter alene aktiviteter i Danmark.
Markedsandelene kan opgøres ud fra pengeinstitutternes omsætning5 eller på bag- grund af deres udlån. Da Finanstilsynet endnu ikke har offentliggjort regnskabstal for danske pengeinstitutter for 2008, bliver markedsandele beregnet ud fra tal fra 2007.
På baggrund af Finanstilsynets oplysninger vedrørende resultatoplysninger for pengeinstitutter i gruppe 1-36 (ud af fire grupper) estimeres den samlede omsæt- ning for det samlede bankmarked i Danmark til at udgøre ca. 206 xxx.xx. i 2007. På baggrund af Finanstilsynets oplysninger om samme gruppe opgøres samlet udlån i Danmark til ca. 2.140 xxx.xx. Finanstilsynet fører alene tilsyn over danske penge-
5 For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder er omsætningsberegningen define- ret i § 8, stk. 1 i bkg. nr. 895 om beregning af omsætning i konkurrenceloven som summen af fem poster i resultatopgørelsen: 1. Renteindtægter mv., 2. Udbytte af aktier mv. og andre kapitalandele, 3. Gebyr og provisionsindtægter mv., 4. Kursreguleringer af værdipapirer og valuta mv., 5. Andre ordinære indtægter. Bekendtgørelsen henviser til en historisk bekendt- gørelse udstedt af finanstilsynet. Der skelnes således ikke længere mellem ordinære og eks- traordinære poster, og posten ”andre ordinære indtægter” er blevet afløst af posten ”andre driftsindtægter”. I forhold til definitionen i § 8, stk. 1 i bkg. Nr. 895 giver det derfor ikke et helt præcist resultat at anvende fusionsparternes regnskaber for 2007. usikkerheden er dog ikke større end, at 2007-tallene stadig vil give et tilstrækkeligt retvisende billede af fusions- parternes markedsstyrke.
6 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx/xx00000.xxx
institutter, hvorfor der alene er tale om et estimat. På baggrund af dette estimat kan parternes markedsandele opgøres som vist i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: De deltagende pengeinstitutters andele af danske pengeinstitutters aktivi- teter i 2007
Procent | Finansiel Stabilitet7 | Roskilde Bank8 | Samlet |
Omsætning | [1,5-2] | [1-1,5]9 | [2,5-3,5] |
Udlån | [1,5-2] | [1,5-2] | [2,5-3,5] |
Kilde: Finanstilsynet
Detailbankmarkedet
Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009, Fionia Bank og EBH Bank er alle tre primært aktive på detailbankmarkedet. Roskilde Bank er også hovedsageligt aktiv på de- tailbankmarkedet.
For så vidt angår fusionsparternes markedsandele på detailbankmarkedet, er disse opgjort ud fra et skøn, da pengeinstitutterne i deres officielle regnskaber ikke skel- ner mellem kundegrupper på samme måde som i nærværende sag. Konkurrencesty- relsen har derfor i oktober 2008 anmodet de 15 største pengeinstitutter i Danmark om at skønne over, hvor stor en del af deres omsætning og udlån i 2007, der vedrø- rer detailbankmarkedet. For de øvrige pengeinstitutter har styrelsen skønnet over denne fordeling.
På baggrund af dette har styrelsen beregnet, at pengeinstitutternes samlede omsæt- ning på detailbankmarkedet i 2007 udgjorde 92 xxx.xx. Pengeinstitutternes samlede udlån til detailbankmarkedet udgjorde 1.061 xxx.xx. pr. 31. december 2007.
Ved hjælp af disse tal kan fusionsparternes samlede markedsandele på detailbank- markedet opgøres som vist i tabel 2.
7 Finansiel Stabilitets markedsandel udgør andelene for EBH Bank, Fionia Bank, Pante- brevsselskabet af 2. juni 2009 (i 2007 Gudme Raaschou Bank A/S) og Økonomi- og Er- hvervsministeriet under ét.
8 Markedsandele for Roskilde Bank er beregnet på baggrund af bankens omsætning og ud- lån før frasalget af bankens filialer.
9 Såfremt der tages højde for frasalget af Roskilde Banks filialer, hvorefter Roskilde Bank havde en omsætning i 2007 på [1,5-2] xxx.xx., så er Roskilde Banks markedsandel på det samlede bankmarked i Danmark [0,5-1] pct.
Tabel 2: De deltagende pengeinstitutters andele af danske pengeinstitutters aktivi- teter på detailbankmarkedet i 2007
Procent | Finansiel Stabilitet | Roskilde Bank | Samlet |
Omsætning | [2,5-3] | [1-1,5] | [3,5-4,5] |
Udlån | [2,5-3] | [1-1,5] | [3,5-4,5] |
Kilde: Tabel 2 i Konkurrencestyrelsens baggrundsnotat af 15. maj 2009 vedr. Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou og egne beregninger
Engrosbankmarkedet
Konkurrencestyrelsen vurderer, at Roskilde Bank er en meget lille aktør på engros- bankmarkedet. Parterne har angivet, at Roskilde Bank hovedsageligt er aktiv på de- tailbankmarkedet og alene er delvist aktiv på engrosbankmarkedet. Styrelsen vur- derer derfor, at bankens markedsandel på engrosbankmarkedet er mindre end de [1- 1,5] pct., som er bankens andel af aktiviteter på de tre bankmarkeder under ét, jf. tabel 1. Dette følger også af, at engrosbankmarkedet er internationalt.
Hverken Fionia Bank eller EBH Bank er aktive på engrosbankmarkedet, jf. bag- grundsnotatet vedrørende Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou i maj d.å. Efter etableringen af Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 har Finansiel Stabilitet ikke længere aktiviteter på engrosbankmarkedet.
Det finansielle bankmarked
Roskilde Bank har kun meget begrænset aktivitet på det finansielle bankmarked. Parterne skønner, at Roskilde Bank har en markedsandel på under [1-1,5] pct.
Finansiel Stabilitet er til stede på det finansielle bankmarked inden for både handel med værdipapirer, valuta og penge (likviditet). Finansiel Stabilitet er, via Fionia Bank, endvidere til stede på markedet som engrosbank for mindre pengeinstitutter.
De involverede bankers position og styrke på det finansielle bankmarked er be- grænset. Som det fremgår af tabel 1, er bankernes andel af de danske pengeinstitut- ters samlede aktiviteter [2,5-3,5] pct. Da Finansiel Stabilitet og Roskilde Bank har sine hovedaktiviteter på detailbankmarkedet og det finansielle bankmarked er in- ternationalt, vil bankernes størrelse på det finansielle bankmarked formentlig være mindre end [2,5-3,5] pct.
6. Vurdering
Vurderingen af fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne.
På detailbankmarkedet i Danmark øges Finansiel Stabilitets markedsandel med [1- 1,5] pct. Dette tal hviler på data fra 2007. Tages der højde for Nationalbankens ef- terfølgende frasalg af Roskilde Banks filialer, så indebærer den foreliggende fusion alene en tilvækst i Finansiel Stabilitets markedsandel på [0,5-1] pct., jf. fodnote 9.
På detailmarkedet hverken skabes eller styrkes en dominerende stilling, og fusio- nen vil derfor ikke hæmme den effektive konkurrence betydeligt på detailbankmar- kedet.
På den danske del af det internationalt afgrænsede engrosbankmarked øges Finan- siel Stabilitets markedsandel med mindre end [1-1,5] pct., og det vurderes derfor, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på engrosbankmar- kedet.
På det finansielle bankmarked vurderer Konkurrencestyrelsen, at fusionen heller ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt. Ifølge tabel 1 har bankerne tilsammen [2,5-3,5] pct. af det samlede bankmarked i Danmark. Da parterne pri- mært er aktive inden for detailbankmarkedet, vurderer styrelsen, at parternes stør- relse på den danske del af det finansielle bankmarked vil være mindre end [2,5-3,5] pct.
Frasalget af aktiviteter i det tidligere Gudme Raaschou A/S betyder endvidere, at parternes samlede markedsandel på de respektive markeder vil være en smule min- dre end angivet i det foregående. En beregning af markedsandelene efter frasalget er ikke væsentlig for foreliggende vurdering, da fusionen i forvejen ikke hæmmer den effektive konkurrence.
Det forhold, at Finansiel Stabilitet er ejet af Økonomi- og Erhvervsministeriet kun- ne give anledning til overvejelser om, hvorvidt de af Finansiel Stabilitet overtagne pengeinstitutter får en mere lempelig regulering mv. end de øvrige pengeinstitutter. I den forbindelse vurderer Konkurrencestyrelsen, at der ikke er anledning til be- kymring. Ministeriet er underlagt de forvaltningsretlige principper om ligebehand- ling, og Økonomi- og Erhvervsministeriet – herunder underliggende styrelser mv. – er i sin forvaltning alene berettiget til at lægge vægt på lovlige og vægtige hensyn.
7. Konklusion
Fusionen mellem Finansiel Stabilitet og Roskilde Bank medfører alene en mindre tilvækst i parternes markedsandele, som hverken skaber eller styrker en domine- rende stilling eller hæmmer den effektive konkurrence på anden vis, hvilket under- streges af det forhold, at Roskilde Banks aktiviteter er under afvikling.
Det konkluderes derfor, at Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Ros- kilde Bank godkendes, da fusionen ikke hæmmer den effektive konkurrence bety- deligt, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 1, jf. stk. 2, 1. pkt.