DATABEHANDLERAFTALE
SKABELON FOR DATABEHANDLERAFTALER MELLEM
KUNDER EG
- af [Indsæt dato]
DATABEHANDLERAFTALE
Mellem
[XXXX] Kunde [adresse]
[postnr. og by] CVR. nr.: [XXXX]
(herefter ”Kunden”)
og
EG A/S
Xxxxxxxxxxx Xxx 00 X 0000 Xxxxxxx
CVR-nr. 84667811
(herefter ”Leverandøren”)
er der indgået nedenstående databehandleraftale (herefter ”Databehandleraftalen”) om Leverandørens behandling af personoplysninger på vegne af Kunden:
1. Generelt
1.1 Databehandleraftalen vedrører Leverandørens forpligtelse til at efterleve de sikkerhedskrav, som fremgår af Lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven) § 42, jf. § 41, stk. 3-5. Kravene er beskrevet i:
(i) Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (Sikkerhedsbekendtgørelsen).
(ii) Vejledning nr. 37 af 02/04/2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (Sikkerhedsvejledningen).
1.2 Den 25. maj 2018 erstattes Persondataloven af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (herefter Databeskyttelsesforordningen) samt en efterfølgende dansk databeskyttelseslov, der tilpasser dansk ret til Databeskyttelsesforordningen således, at Databehandleraftalens pkt. 1.1 (i) – (ii) herefter erstattes med Databeskyttelsesforordningen og den danske databeskyttelseslov.
1.3 I Databehandleraftalen er indarbejdet de krav, som såvel Persondataloven som de kommende regler i Databeskyttelsesforordningen stiller til databehandleraftaler.
2. Formål
2.1 Leverandøren behandler i medfør af aftale(r) med Kunden [titel og dato eller anden entydig identifikation til en eller flere aftaler] (herefter [Indsæt i stedet for” herefter” hvis der henvises til flere aftaler: ”betegnes herefter samlet som”] ”Hovedaftalen”) personoplysninger for Kunden, hvor Leverandørens behandlinger og formålet med behandlingerne er beskrevet.
3. Kundens rettigheder og forpligtelser
3.1 Kunden er dataansvarlig for de personoplysninger, som Xxxxxx instruerer Leverandøren om at behandle. Kunden har ansvaret for, at de personoplysninger, som Xxxxxx instruerer Leverandøren om at behandle, må behandles af Leverandøren, herunder at behandlingen er nødvendig og saglig i forhold til Kundens opgavevaretagelse.
3.2 Kunden har de rettigheder og forpligtelser, som er givet en dataansvarlig i medfør af lovgivningen, jf. Databehandleraftalens pkt. 1.1 og 1.2.
3.3 Der kan i Databehandleraftalens bilag 1 være opremset yderligere forpligtelser, som Kunden skal være opmærksom på.
4. Leverandørens forpligtelser
4.1 Leverandøren er databehandler for de personoplysninger, som Leverandøren behandler på vegne af Kunden, jf. pkt. 6 og Bilag 1. Leverandøren har som databehandler de forpligtelser, som er pålagt en databehandler i medfør af lovgivningen, jf. Databehandleraftalens pkt. 1.1 og 1.2.
4.2 Leverandøren behandler alene de overladte personoplysninger efter instruks fra Xxxxxx, jf. pkt. 6 og bilag 1, og alene med henblik på opfyldelse af Hovedaftalen. Leverandøren kan behandle personoplysninger udenfor Kundens Instruks, i tilfælde hvor det kræves af EU-retten eller national ret, som Leverandøren er underlagt. Ved behandling af personoplysninger udenfor den fastsatte Instruks skal Leverandøren underrette Xxxxxx om årsagen hertil. Underretningen skal ske, inden behandlingen foretages, og skal indeholde en henvisning til de retlige krav, der ligger til grund for behandlingen. Underretning skal dog ikke ske, hvis underretning vil være i strid med EU-retten eller den nationale ret.
4.3 Leverandøren skal sikre personoplysningerne via tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som beskrevet i Sikkerhedsbekendtgørelsen og Sikkerhedsvejledningen (frem til 25. maj 2018) og Databeskyttelsesforordningen (fra 25. maj 2018), jf. Bilag 1 – Sikkerhed.
4.4 Leverandøren skal i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen på opfordring fra Kunden bistå med at opfylde Kundens forpligtelser i forhold til den registreredes rettigheder, herunder besvarelse af anmodninger fra borgere om indsigt i egne oplysninger, udlevering af borgerens oplysninger, rettelse og sletning af oplysninger, begrænsning af behandling af borgerens oplysninger, samt Kundens forpligtelser i forhold til underretning af den registrerede ved sikkerhedsbrud, fra 25. maj 2018 i medfør af Databeskyttelsesforordningens kap. III samt artikel 34. Medmindre andet fremgår af Hovedaftalen er Leverandørens bistand særskilt betalbar.
4.5 Leverandøren skal fra 25. maj 2018 i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen bistå Xxxxxx med at efterleve dennes forpligtelser efter Databeskyttelsesforordningens artikel 32-36. Medmindre andet fremgår af Hovedaftalen, er Leverandørens bistand særskilt betalbar.
4.6 Leverandøren garanterer fra 25. maj 2018 at levere tilstrækkelig ekspertise, pålidelighed og ressourcer til at implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger sådan, at Leverandørens behandling af Kundens personoplysninger opfylder kravene i Databeskyttelsesforordningen og sikrer beskyttelse af den registreredes rettigheder.
4.7 Hvis Leverandøren er etableret i en anden EU-medlemsstat, skal Leverandøren frem til 25. maj 2018 ligeledes overholde de bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i lovgivningen i den pågældende medlemsstat.
5. Underleverandør (underdatabehandler)
5.1 Ved underdatabehandler forstås en underleverandør, til hvem Leverandøren har overladt hele eller dele af den behandling, som Leverandøren foretager på vegne af Kunden.
5.2 Leverandøren må ikke uden udtrykkelig skriftlig godkendelse fra Kunden anvende andre underdatabehandlere end dem, der er angivet i bilag 2, herunder foretage udskiftning af disse, til at behandle de personoplysninger, som Xxxxxx har overladt til Leverandøren i medfør af Hovedaftalen. Kunden kan ikke nægte at godkende tilføjelse eller udskiftning af en underdatabehandler medmindre, der foreligger en konkret saglig begrundelse herfor.
5.3 Hvis Leverandøren overlader behandlingen af personoplysninger, som Kunden er dataansvarlig for, til underdatabehandlere, skal Leverandøren indgå en skriftlig (under)databehandleraftale med underdatabehandleren.
5.4 Underdatabehandleraftalen, jf. pkt. 5.3, skal pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser, som Leverandøren er pålagt efter Databehandleraftalen, herunder, at underdatabehandleren fra 25. maj 2018 garanterer at kunne levere tilstrækkelig ekspertise, pålidelighed og ressourcer til at kunne implementere de passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger således, at underdatabehandlerens behandling opfylder kravene i Databeskyttelsesforordningen og sikrer beskyttelse af den registreredes rettigheder.
5.5 Når Leverandøren overlader behandlingen af personoplysninger, som Kunden er dataansvarlig for, til underdatabehandlere, har Leverandøren over for Kunden ansvaret for underdatabehandlernes overholdelse af disses forpligtelser, jf. pkt.5.3.
5.6 Kunden kan til enhver tid forlange dokumentation fra Leverandøren for eksistensen og indholdet af underdatabehandleraftaler for de underdatabehandlere, som Leverandøren anvender i forbindelse med opfyldelsen af sine forpligtelser over for Kunden.
6. Instrukser
6.1 Leverandørens behandling af personoplysninger på vegne af Kunden sker udelukkende efter dokumenteret instruks, jf. bilag 1.
6.2 Leverandøren giver fra 25. maj 2018 omgående besked til Xxxxxx, hvis en instruks efter Leverandørens vurdering er i strid med lovgivningen, jf. pkt. 1.2.
7. Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
7.1 Leverandøren skal frem til 25. maj 2018, jf. bilag 1, træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger:
(i) tilintetgøres, mistes, ændres eller forringes,
(ii) kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges, eller
(iii) i øvrigt behandles i strid med lovgivningen, jf. pkt. 1.1
7.2 Leverandøren skal fra 25. maj 2018, jf. bilag 1, iværksætte alle sikkerhedsforanstaltninger, der kræves for at sikre et passende sikkerhedsniveau.
7.3 Leverandøren er forpligtet til straks at underrette Xxxxxx om ethvert sikkerhedsbrud uanset, om dette sker hos Leverandøren eller hos en underdatabehandler.
8. Overførsler til andre lande
8.1 Leverandørens overførsel af personoplysninger til lande, der ikke er medlem af EU (tredjelande), f.eks. via en cloudløsning eller en underdatabehandler, skal ske i overensstemmelse med Xxxxxxx instruks herfor, jf. bilag 1.
8.2 Hvis Kundens personoplysninger overføres til en EU-medlemsstat, er det frem til 25. maj 2018 Leverandørens ansvar, at de til enhver tid gældende bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i lovgivningen i den pågældende medlemsstat, overholdes.
9. Tavshedspligt og fortrolighed
9.1 Leverandøren skal fra 25. maj 2018 sikre, at alle, der behandler oplysninger omfattet af Databehandleraftalen, herunder ansatte, tredjeparter (f.eks. en reparatør) og underdatabehandlere, forpligter sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt.
10. Kontroller og erklæringer
10.1 Leverandøren er forpligtet til at give Kunden nødvendige oplysninger til, at Kunden kan sikre sig, at Leverandøren overholder de krav, der følger af denne Aftale. Leverandørens forpligtelse i henhold til dette punkt 10.1 er vederlagsfri i det omfang det følger af Hovedaftalens eller Databehandleraftalens bestemmelser, at disse oplysninger leveres uden yderligere vederlag.
10.2 Kunden, en repræsentant for Xxxxxx eller dennes revision (såvel intern som ekstern) har adgang til at foretage inspektioner og revision i rimeligt omfang hos Leverandøren, med henblik på at konstatere, at Leverandøren overholder de krav, der følger af denne Aftale. Leverandørens forpligtelse i henhold til dette punkt 10.2 er vederlagsfri, i det omfang det følger af Hovedaftalens eller Databehandleraftalens bestemmelser, at Leverandøren medvirker uden yderligere vederlag i forbindelse med inspektion og revision.
10.3 Medmindre andet fremgår af Hovedaftalen, eller parterne særskilt aftaler udarbejdelse af anden revisorerklæring, skal Leverandøren alene udarbejde og fremsende revisionserklæringer som anført i bilag 1. Udarbejdelsen af revisionserklæringer som anført i bilag 1 sker vederlagsfrit.
11. Ændringer i Databehandleraftalen
11.1 Kunden kan til enhver tid, med et forudgående varsel på mindst 30 dage, foretage ændringer i Databehandleraftalen og instruksen, jf. bilag 1. Ændringsprocessen og omkostningerne aftales skriftligt mellem Kunden og Leverandøren i Hovedaftalen. Leverandøren skal ved sådanne ændringer uden ugrundet ophold sikre, at underdatabehandlerne tillige forpligtes af ændringerne.
11.2 I det omfang ændringer i lovgivningen, jf. pkt 1.1 og 1.2, eller tilhørende praksis, giver anledning til dette, er hver part med et varsel på 90 dage berettiget til at foretage ændringer i Databehandleraftalen. I det omfang ændringer i lovgivningen er dækket af et fast vederlag i medfør af Hovedaftalen, modtager Leverandøren ikke særskilt betaling herfor.
11.2.1 Ved ændringer i lovgivningen, jf. pkt 1.1 og 1.2 foretager Leverandøren de ændringer i Databehandleraftalen, som lovændringen giver anledning til,
ens for alle Leverandørens kunder. Hvis Kunden ønsker yderligere ændringer af Databehandleraftalen, end dem Leverandøren foretager for Leverandørens øvrige kunder, vil Leverandørens bistand hertil være særskilt betalbar.
12. Sletning af data
12.1 Kunden træffer beslutning om, hvorvidt der skal ske sletning eller tilbagelevering af personoplysningerne efter, at behandlingen af personoplysningerne er ophørt i medfør af Hovedaftalen.
12.2 Kunden skal senest 30 dage inden Hovedaftalens ophør skriftligt meddele Leverandøren, hvorvidt alle personoplysningerne skal slettes eller tilbageleveres til Kunden. I det tilfælde, hvor personoplysningerne tilbageleveres til Kunden, skal Leverandøren ligeledes slette eventuelle kopier. Leverandøren skal sikre, at eventuelle underdatabehandlere ligeledes efterlever Kundens meddelelse.
13. Misligholdelse og tvistigheder
13.1 Misligholdelse og tvistigheder er reguleret i Hovedaftalen.
14. Erstatning og forsikring
14.1 Erstatnings- og forsikringsspørgsmål er reguleret i Hovedaftalen.
15. Ikrafttræden, varighed, og forrang
15.1 Databehandleraftalen indgås ved begge parters underskrift og løber indtil Leverandøren ikke længere behandler personoplysninger på vegne af Kunden.
15.2 Hvis der er uoverensstemmelse mellem Hovedaftalen og Databehandleraftalen, skal Databehandleraftalen have forrang.
16. Formkrav
16.1 Databehandleraftalen skal foreligge skriftligt, herunder elektronisk, hos Kunden og Leverandøren.
For Kunden For Leverandøren Dato Dato
_ _
Bilag:
Bilag 1 – Instruks om behandling af oplysninger, tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed samt øvrige forhold
Bilag 2 – Oplysninger om underdatabehandlere
BILAG 1 – INSTRUKS OM BEHANDLING AF OPLYSNINGER, TEKNISKE OG ORGANISATORISKE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I FORBINDELSE HERMED SAMT ØVRIGE FORHOLD.
Dette bilag er en integreret del af Databehandleraftalen.
1 INSTRUKS
1.1 Beskrivelse og formålet med behandlingen
Forklaring – tekstboksen slettes inden færdiggørelse af bilaget:
Under dette punkt kan angives konkrete instrukser eller overordnet de behandlingsaktiviteter, som EG skal udføre. De behandlingsaktiviteter, som EG udfører for kunden, vil ofte kunne angives ved en beskrivelse af de ydelser, som EG jf. Hovedaftalen leverer til kunden. Det kan desuden indsættes her, hvis kunden har særlige krav, udover dem der er nævnt i punkt 2, til behandlingssikkerhed, som skal implementeres mod særskilt betaling. Til eksempel kan en supplerende instruks være:
Følgende behandlingsaktiviteter er omfattet af Databehandleraftalen: Implementering, drift, support og vedligeholdelse af en it-løsning (som beskrevet i særskilt aftale mellem Parterne), som kan indebære adgang til personoplysninger.
Eller
Kundens sikkerhedsprocedurer for opkobling via fjernadgange som udleveret den
xx.xx.xxxx skal efterleves.
[Her skal anføres en kort konkretisering af, hvad indholdet er, og hvad formålet er med behandlingen i løsningen.]
1.2 Kategorier af registrerede personer
Forklaring – tekstboksen slettes inden færdiggørelse af bilaget:
Under dette punkt skal angives de kategorier af registrerede fysiske personer, som EG overlades at behandle personoplysninger om. Punktet skal udfyldes af kunden eller på baggrund af kundens oplysninger. Til eksempel kan kategorier af registrerede være angivet som:
1. Ansatte
2. Børn
3. Borgere i [kommune]
[her angives hvilke kategorier af personer, der behandles oplysninger om i løsningen.]
1.3 Kategorier af personoplysninger:
Forklaring – tekstboksen slettes inden færdiggørelse af bilaget:
Under dette punkt skal angives de typer af personoplysninger, som overlades til EG's behandling. Punktet skal udfyldes af kunden eller på baggrund af kundens oplysninger.
Det er vigtigt, at alle typer af personoplysninger, der faktisk behandles på vegne af kunden, er oplistet. Typerne må dog gerne være bredt formulerede uden at indeholde en angivelse af oplysninger, der ikke behandles.
Til eksempel kan typer af personoplysninger være angivet som:
1. Almindelige personoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer, e- mailadresse og andre identifikationsoplysninger.
2. Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige forhold.
Typer af personoplysninger skal kun oplistes som følsomme (under pkt. 2 i eksemplet), hvis typen kan kategoriseres som:
• Oplysninger om race eller etnisk oprindelse
• Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
• Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
• Behandling af genetiske data/biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person
• Helbredsoplysninger
• Oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Alle andre typer af personoplysninger skal oplistes som almindelige personoplysninger (under pkt. 1 i eksemplet).
1.3.1 Typer af personoplysninger
[indsæt liste over kategorier af personoplysninger for hver af de ovenfor anførte kategorier af personer, der behandles oplysninger om i løsningen]
1.3.2 Typer af personoplysninger, som falder i særlige kategorier af personoplysninger samt personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser
[Indsæt for hver af de ovenfor anførte kategorier af personer en liste over eventuelle personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssige tilhørsforhold, der behandles i løsningen. På denne liste skal ligeledes angives behandling i løsningen af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om seksuelle forhold eller seksuel orientering, personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser. straffedomme og lovovertrædelser].
2 TEKNISKE OG ORGANISATORISKE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
2.1 Leverandøren træffer de nedenfor beskrevne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne beskrevet i dette bilag.
2.2 Leverandøren behandler personoplysningerne i overensstemmelse med nærværende Databehandleraftalen og de bestemmelser i henholdsvis persondataloven og databeskyttelsesforordningen, der er gældende for databehandlere.
2.3 Ansatte hos Leverandøren, der er beskæftiget med behandling af personoplysninger under Databehandleraftalen, er underlagt tavshedspligt. Alene personale, som autoriseres hertil, må have adgang til de personoplysninger, der behandles under Databehandleraftalen. Såfremt det følger af Databehandleraftalen, at særlige sikkerhedsgodkendelser er påkrævet for personale, der er beskæftiget med behandling af Kundens personoplysninger, skal Leverandøren sikre, at disse godkendelser tilvejebringes.
2.4 Leverandøren skal sikre, at Leverandørens medarbejdere modtager tilstrækkelig uddannelse og instruktioner.
2.5 Leverandøren har restriktioner for fysisk adgang. Områder, hvor der sker behandling af personoplysninger - hvad enten dette er manuelt eller elektronisk – er ved adgangskontrolmekanismer adskilt fra områder, hvortil der er generel adgang. Sådanne adgangskontrolmekanismer kan eksempelvis omfatte systemer til fysisk adgangskontrol, låse, personsluser, sikkerhedspersonale og overvågningsudstyr.
2.6 Leverandøren har begrænsninger på adgangsrettigheder til personoplysninger og et system til adgangskontrol. Adgang til personoplysninger er begrænset til medarbejdere, og hvor det er relevant, andre leverandører, med et arbejdsbetinget behov og tildeles efter forudgående godkendelse fra Leverandøren. Adgang tilbagekaldes, når brugeren ikke længere opfylder kriterierne for at have adgang. Leverandøren varetager autorisation for Leverandørens medarbejdere og, i det omfang det er særskilt aftalt i Databehandleraftalen eller i Hovedaftalen, for Kundens medarbejdere.
2.6.1 Adgangsrettigheder gennemgås periodisk.
2.6.2 Leverandøren anvender passende logiske autentifikationsmekanismer, eksempelvis adgangskoder, biometri eller lignende. De anvendte autentifikationsmekanismer lever op til, hvad der kan opfattes som god skik på området (eksempelvis krav til adgangskoders længde og kompleksitet).
2.7 Leverandøren har passende tekniske foranstaltninger til at begrænse risikoen for uautoriseret adgang og/eller installering af skadelig kode. Sådanne foranstaltninger kan omfatte, firewalls, anti-virus software og malware-beskyttelse. Leverandøren har formelle procedurer til sikring af, at sikkerhedssystemerne holdes opdaterede.
2.8 Leverandøren har formelle procedurer for ændringshåndtering med henblik på at sikre, at enhver ændring er behørigt autoriseret, testet og godkendt inden implementering. Proceduren understøttes af en effektiv funktionsadskillelse og/eller ledelsesopfølgning for at sikre, at ingen enkeltpersoner kan kontrollere en ændring alene.
2.9 I det omfang det er et krav i medfør af gældende lovgivning eller i øvrigt er omfattet af Databehandleraftalen med Kunden, anvender Leverandøren relevante krypteringsteknologier og andre tilsvarende foranstaltninger. I det omfang, at det følger af Hovedaftalen, skal Leverandøren foranstalte, at systemer og data sikkerhedskopieres, samt at sikkerhedskopier opbevares betryggende og i overensstemmelse med det i Databehandleraftalen anførte.
2.10 Leverandøren foretager logning af personoplysninger i overensstemmelse med det i Databehandleraftalen indeholdte. Kunden er ansvarlig for selv at kontrollere Kundens adgang til og behandling af personoplysninger.
2.11 Leverandøren foretager i overensstemmelse med det i Databehandleraftalen indeholdte, registrering af afviste adgangsforsøg og blokering for yderligere forsøg efter et nærmere antal på hinanden følgende afviste adgangsforsøg.
2.12 Produktion og test foregår i adskilte miljøer.
2.13 Leverandøren har processer for håndtering af brud på datasikkerheden.
2.14 Leverandøren sikrer, at der sker sletning af data inden udstyr overgives til tredjepart eller i øvrigt bortskaffes
2.15 Leverandøren efterlever anbefalinger og principper i ISO27001.
2.16 Leverandøren skal hvert år uden særskilt vederlag foranledige udarbejdet en erklæring fra en uafhængig statsautoriseret revisor om Leverandørens overholdelse af generelle it-kontroller. Erklæringen skal være af en ISAE 3402 type 2-erklæring, eller erklæringer der måtte træde i stedet for denne. Erklæringen gøres årligt tilgængelig for Kunden. Leverandøren sender en advisering til Kundens øverste sikkerhedsansvarlige, som Kunden har indberettet jf. punkt 3.4 i dette bilag, når den årlige erklæring foreligger.
3 ØVRIGE FORHOLD
3.1 Gældende lovgivning
Leverandørens behandling af personoplysninger er underlagt persondatalovgivningen i Danmark. Såfremt den persondataretlige regulering for andre lande end Danmark vil være gældende for behandlingen, påhviler det Kunden at oplyse Leverandøren herom samt hvilke yderligere foranstaltninger, dette måtte medføre. Eventuelle omkostninger, som Leverandøren måtte blive påført som følge heraf, skal afholdes af Kunden.
3.2 Overførsler til tredjelande
Leverandøren overfører Kundens personoplysninger til følgende modtagere i tredjelande: [Indsæt liste over modtagere i tredjelande (modtager, land, CVR-nummer eller tilsvarende)]. Kunden godkender hermed overførsel til disse modtagere.
Leverandøren anvender følgende overførselsgrundlag: [Indsæt henvisning til overførselsgrundlag.]
3.3 Test
Kunden giver Leverandøren ret til at behandle alle relevante personoplysninger i det omfang det er nødvendigt for, at Leverandøren kan opfylde de i Hovedaftalen fastsatte forpligtelser og andre relaterede opgaver, herunder i nødvendigt omfang test i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse inden for persondatarettens rammer.
3.4 Kundens øverste sikkerhedsansvarlige
Det påhviler Xxxxxx at indberette Kundens øverste sikkerhedsansvarlige, samt substitut herfor, i relation til opgaver, som Leverandøren løser for Kunden. Kunden skal således give meddelelse om navn, titel, kontoradresse, email samt direkte telefonnummer på øverste sikkerhedsansvarlig og substitut til [EG kontaktpunkt]. Kunden skal give Leverandøren besked om ændringer på tilsvarende vis.
BILAG 2 – ANVENDTE UNDERDATABEHANDLERE
1 ANVENDTE UNDERDATABEHANDLERE
1.1 Til brug for Leverandørens behandling af personoplysninger på vegne af Kunden anvendes følgende Underdatabehandlere
[indsæt navn og adresse]
1.2 Hvis Leverandøren ønsker at tilføje, fjerne eller udskifte underdatabehandlere på denne liste, fremsender Leverandøren anmodninger herom til Kundens godkendelse til den e-mailadresse hos Xxxxxx, som denne Aftale er fremsendt til.
1.3 Kunden skal straks underrette Leverandøren, hvis anmodninger om ændringer af underdatabehandlere skal fremsendes til en anden e-mailadresse.
2 ANVENDTE UNDERDATABEHANDLERE MED SÆRLIGE VILKÅR
Til brug for Leverandørens behandling af personoplysninger på vegne af Kunden anvendes følgende Underdatabehandlere med nedenstående særlige vilkår:
[indsæt navn og adresse]
[indsæt vilkår]