SAMARBEJDSAFTALE
§ 1 PARTERNE
Frederikssund Kommune Kultur og Fritid
Torvet 2,
3600 Frederikssund
Og
KFUM´s Sociale Arbejde, Projekt ”På Fode Igen”,
Xxxxxxxxxxx 0, Xxxxx
5500 Middelfart
Cvr. Nr. 40248919
Indgår hermed nedenstående aftale vedrørende projekt ”På Xxxx Xxxx” i Frederikssund Kommune.
§ 2 INDLEDNINGEN
KFUM’s Sociale Arbejdes projekt ”På Xxxx Xxxx” tilbyder økonom- og gældsrådgivning, som særligt henvender sig til mennesker i udsatte livssituationer, der ikke har mulighed for at søge rådgivning andre steder. Vi yder aktuelt rådgivning i 28 byer i Danmark og har været i gang med projektet i mere end 10 år.
Vi arbejder for, igennem rådgivningen, at skabe mere værdige økonomiske forhold for mennesker, som ikke kan overskue at skabe overblik selv. Igennem vores rådgivning, arbejder vi for at fremme borgernes livskvalitet, skabe ro og stabile livsvilkår.
Rådgivningen foretages af frivillige med en faglig relevant baggrund, som f.eks. bankrådgivere og jurister.
Rådgiverne møder borgerne hvor borgerne er både ift. personligt overskud og kompetencer. Vi møder borgerne i et myndighedsfrit rum og med respekt. Vi arbejder meget med, at sikre at rådgiverne er klædt på til at møde borgerne hvor disse er, og har forståelse for målgruppen.
Et af vores mål er, udover at give overblik over økonomi og gæld samt motivere til besparelser og nedbringelse af gæld, at borgeren går styrket fra rådgivningen, således at borgerne fremover kan mestre flere spørgsmål vedr. deres økonomi selv.
Projektet sørger for, at de frivillige er omfattet af en rådgivningsforsikring, at de frivillige har adgang til faglig sparring med ansatte projektmedarbejder, der er jurist eller tidligere bankrådgivere, som har erfaring med målgruppen, samt har adgang til IT udstyr, sagsstyrringssystem, blanketter, skabeloner osv.
§ 3 AFTALENS FORMÅL
Formålet med nærværende samarbejdsaftale er at afstemme forventninger og afklare ansvars- og opgaveområder mellem parterne for at fremme et godt samarbejde omkring projetk ”På Fode Igen”
§ 4 KFUM´s Sociale Arbejdes ansvar og opgaver
- Projektledelse
o At varetage den overordnede projektledelse i henhold til projektbeskrivelse, herunder at sikre, at projektets mål opfyldes i projektperioden, som løber fra ikræfttræden af nærværende aftale og frem til datoen for projektets afslutning eller nærværende samarbejdsaftales opsigelse, med de ressourcer der er bevilliget til projektet jf. § 16.
o At deltage i møder med repræsentanter for Frederikssund Kommune 2 gange årligt (styregruppemøder).
o At udarbejde årlige statistiske oplysninger om bl.a. antal borgere, fordeling på køn, indkomstforhold, boligforhold mm., til Frederikssund Kommune. Første gang: 1.10.2022. Derefter årligt d. 1. obtober.
- Hverving, motivering og fastholdelse af frivillige
o At deltage i forventningsafstemnings- og introduktionssamtaler med frivillige rådgivere. Her fortælles bl.a. om projektets baggrund, målgruppe, organisering og tavshedspligt.
o At deltage i opfølgnings- og ERFA møder med de frivillige mindst 2 gange årligt.
o At afholde og deltage i mindst et årlige regionalt ERFA møde for de frivillige rådgivere i regionen.
o At hverve og koordinere efterspørgelsen og behovet for frivillige, med inddragelse af projektstyregruppen i fornødent omfang. Det forventes at der skal være 4 frivillige rådgivere.
o At sikre, at rådgiverne er uvildige ift. borgeren f.eks. ved at sikre at rådgiveren ikke arbejder i borgerens bank
o
- Undervisning og oplæring af frivillige
o At udvikle og afvikle introduktionskursus samt andre fyraftenskurser og andre kursustilbud for de frivillige efter behov og dialog med de frivillige
o At sørger for oplæring af de frivillige, herunder i gældende regler og lovgivning, i sagsstyringssystem og målgruppen.
o At arrangere at nye frivillige rådgivere kan være ”føl” hos erfarne rådgivere på andre
rådgivningssteder eller at rådgivere oplæres af projektansatte selv.
- Lovgivning
o Projektledelsen er ansvarlig for at sikre, at de frivillige overholder vejledende retningslinjer for dataindsamling og registrering, indhentelse af samtykke erklæring mm, herunder gældende lovgivning samt sikre at de frivillige har kendskab hertil.
o At sikre at gældende lovgivning overholdes
o At sikre, at rådgiverne er uvildige ift. borgeren f.eks. ved at sikre at rådgiveren ikke arbejder i borgerens bank
- Booking og praktiske emner
o At udarbejde vagtplan for de frivillige.
o At koordinere bookingen til rådgivning samt at sikre at der sker lokal koordinering af rådgivningsaftaler.
o At rådgiverne har adgang til PC, printer, telefon og internet under rådgivningen på rådgivningsstedet. It udstyr er projektetejrens ejendom
o At alt relevant materiale er tilgængeligt for rådgiverne, herunder samtykkeerklæring, fuldmagt, evalueringsskema, sagsstyring, E-mail mm. Disse materialer er altid tilgængelige i vores elektroniske sagsstyringssystem.
- PR og formidling samt undervisning af borgere/personale:
o At kontakte pressen og sørger for PR om projektet samt formidling.
o KFUMs Sociale Arbejde skal ved omtale af den specifikke økonomirådgivningen i Frederikssund Kommune sikre at det fremgår, at det drejer sig om et samarbejde mellem KFUMs sociale Arbejde og Frederiksund Kommune.
o Hvis det drejer som om nationale/landsdækkende aviser, radio og tv behøver KFUM´s Sociale Arbejde ikke kontakte Frederikssund Kommune først.
o At formidle projetket internt i KFUM´s Sociale Arbejde og til vores samarbejdspartnere jf. afsnit vedr. PR og formidling overfor.
o De ansatte i projektet deltager gerne på større personalemøder ol. for at oplyse om projektet, desuden kan der afvikles nogle mindre undervisningsforløb f.eks. om reglerne for gældssanering op til 2 gange årligt, inddrivelse eller forældelse af gæld el.l. som kunne være interessant for jeres personale og desuden kan vi tilbyde lettere undervisning i f.eks. budgetlægning til de stærkere af jeres borgere f.eks. ved eftermiddagsarrangementer á 4 timer 1 gang årligt. Disse undervisningstilbud er indeholdt i budgettet.
§ 5 KOMMUNENS OPGAVER og ANSVAR
- At stille egnede lokaler til rådighed for rådgivningen, dvs. lokaler hvori der kan foregår fortrolige samtaler med borgerne og som er tilgængeligt for de rådsøgende f.eks. på et frivillighedscenter, bibliotek el.l.
- Sikre at der i lokalerne hvor rådgivning ydes, eller i umiddelbar tilknytning hertil, findes et aflåst skab, hvori rådgiverne kan opbevare PC og fortrolige papirer mm.
- At sikre at der er internetforbindelse til rådighed i rådgivningslokalerne, som kan anvendes af rådgiverne.
- At være med til at bære budskabet om rådgivningen ud i kommunen, og sikre at alle relevante parter og ansatte har kendskab til tilbuddets eksistens.
- At formidle kontakt mellem projektledelsen og relevante afdelingsledere i kommunen, således at der kan etableres gode kontakter.
- At indgå i drøftelse om fortsættelse af projektet senest d. 1.8.2023, således at der kan være afklaring på spørgsmålet inden projektet udløber. Projektet udløber 31.12.2023.
- At stille sig til rådighed for gennemlæsning og sparring på kommunikations-, PR- og formidlingsopgave jf. § 4 vedr. PR og formidling
- At deltage som repræsentanter for Frederikssund Kommune i 2 møder årligt med projektledelsen (styregruppemøder), samt deltage i opfølgningsmøder 2 gange årligt, hvor alle frivillige er samlet.
o På de 2 årlige opfølgningsmøder, skal der hver gang tjekkes om der er indhentet
samtykkeerklæringer fra alle borgere der har modtaget rådgivning. KFUM’s Sociale Arbejde har en medarbejder fra projektet med til hvert af disse møder, og sørger for, at der tjekkes op på dette. KFUM’s Sociale Arbejde informere alle frivillige om reglerne for indsamling af data og i indhentelse af samtykkeerklæring og sikre, at disse indhentes.
§ 6 RÅDGIVNINGENs ÅBNINGSTID OG MÅL
Rådgivningen ville være 1 gang ugentligt i et tidsrum á i gennemsnit 3 timer og vil holde åbent 40 uger årligt.
Det forventes, at der rådgives mellem 30-45 borgere årligt, afhængigt af hvilke problemer borgeren kommer med, og hvor mange ganges rådgivning der skal til. Der er ikke nogen grænse for hvor mange ganges rådgivning man som borger kan få, man får rådgivning i det omfang der er nødvendigt og som giver er mening. Det betyder, nogle borgere får en time, andre 10 timer, ofte ligger vi på 4-5 timer pr. borger.
§ 7 ØKONOMI
Frederikssund Kommune forpligter sig til at betale nedenstående beløbeb i 2022 og 2023 til drift af projektet som beskreven ovenfor. Forfaldsdato er årligt forud, første gang 1. januar 2022.
Det præciseres, at Frederikssund Kommune ikke kan opkræves andre beløb for drift af projekt På Fode Igen, end de nedenfor beskrevne og at Frederikssund Kommune, ikke uden skriftelig forudgående godkendelse, kan opkræves større beløb end nedenfor oplistede.
- Se venligst side. 8 for budgetter.
PRIS OG BETALING:
1. Januar 2022 betales perioden 1 januar - 31. december 2022: 50.000,00 kr.
1. Januar 2023 betales for perioden 1. januar – 31. december 2023: 50.000,00 kr.
§ 8 ÆNDRINGER I SAMARBEJDSAFTALEN
Ændringer i samarbejdsaftalens indhold og omfang skal være skriftlig og kan alene ske efter drøftelse. Ændringer vedhæftes samarbejdsaftalen som et tillæg og skal underskrives af begge parter. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person.
§ 9 OVERDRAGELSEN AF SAMARBEJDSAFTALEN
Parterne kan kun med den anden parts forudgående skriftlige godkendelse overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale til tredjemand.
§ 10 FORSIKRINGSFORHOLD
KFUM`s Sociale Arbejde er ansvarlig for forsikring af de frivillige rådgivere som anvendes i forbindelse med
projekt ”På Xxxx Xxxx”, herunder tegning af ansvarsforsikring og rådgiverforsikring.
§ 11 OPHAVSRET OG EJENDOMSRET
KFUM´s Sociale Arbejde har den fulde ophavsret, ejendomsret og enhver anden rettighed til projekt ”På Fode Igen” og materiale som udarbejdes af KFUM´s Sociale Arbejde i forbindelse med projektet, herunder rapporter, data, bilag, undersøgelsesmateriale, undervisningsmateriale og evt. andet materiale som KFUM`s Sociale Arbejde levere eller frembringer i projektet eller som led i aftalens opfyldelse.
Materiale og andet der frembringes af Frederikssund Kommune som led i opfyldelsen af nærværende aftale, tilhører Frederikssund Kommune.
Statistisk materiale og rapporter mm. Som Frederikssund Kommune modtager fra KFUM´s Sociale Arbejde som led i opfyldelse af nærværende aftale, må anvendes af Frederikssund Kommune i alle sammenhænge hvor Frederikssund Kommune måtte finde det relevant.
KFUM`s Sociale Arbejde har ret til at publicere materiale fra samarbejdet og helt eller delvist anvende materiale i alle sammenhænge hvor KFUM´s Sociale Arbejde finder det relevant.
KFUM´s Sociale Arbejde udarbejder årligt d. 1. oktober en oversigt til Frederikssund Kommune vedrørende:
- Antal rådgivninger
- Xxxxx frivillige rådgivere
- Xxxxx åbningsuger og timer i rådgivningen
- Statistisk over fordeling ift.: Køn, alder (interval), forsørgelsesgrundlag, bopæl.
Oplysningerne er alene af statistisk karakter, og er anonymiseret.
Frederikssund Kommune har ret til at anvende disse oplysninger til intern evaluering samt give oplysningerne videre til tredjemand under respekt for borgerne.
§ 12 REPRÆSENTATION OG HABILITET
Frederikssund Kommune og dennes medarbejdere må overfor tredjemand ikke give udtryk for at handle på KFUM´s Sociale Arbejdes vegne / projektets vegne, medmindre dette er forudgående aftale med denne.
Om inhabilitet gælder i øvrigt inhabilitetsprincipperne i forvaltningslovens § 3 tilsvarende for denne aftale.
§ 13 TAVSHEDSPLIGT OG FORTROLIGHED
Frederikssund Kommune og dennes medarbejder skal ved udførelse af deres opgaver i henhold til nærværende samarbejdsaftale iagttage den fornødne tavshed og behandle materiale samt oplysninger fortroligt. Dog kan oplysninger som nævnt i § 11 i nærværende aftale benyttes efter dette punkts bestemmelser
§ 14 PERSONDATALOVEN MV.
Hvis Frederikssund Kommune etablerer registre, databaser eller lignende eller i øvrigt behandler personfølsomme oplysninger i persondatalovens forstand, skal der af Frederikssund Kommune foretages de fornødne foranstaltninger til overholdelse af lovgivningen desangående.
Oplysninger der indtastes i projektet ”På Fode Igen” elektroniske sagsstyrringssystem er KFUM´s Sociale Arbejde ansvarlige for, samt for at træffe de fornødne foranstaltninger og indhente fornødne tilladelser
§ 15 VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER MV.
Frederikssund Kommune vil på opfordring af KFUM`s Sociale Arbjede videregive relevante oplysninger til denne i forbindelse med nærværende samarbejdsaftale. Aftalens parter vil kun videregive oplysninger af statistisk karakter til tredjepart. De oplysninger som Frederikssund Kommune modtager fra KFUM´s Sociale Arbjede jf. § 11 i nærværende aftale, indgår i de statistiske oplysninger der kan videregives.
§ 16 IKRÆFTTRÆDELSE, OPSIGELSE OG OPHØR
Denne aftale træder i kræft på tidspunktet for begge parternes underskrift, dog iværksættes aftalen først pr. 1. januar 2022, hvor den forudgående aftale ophører.
Aftalen ophører ved ved udgangen af 2023 uden yderligere varsel. Aftalen er som udgangspunkt uopsigelig indtil da.
Parterne forpligter sig til, inden aftalen ophør, at optage forhandling om eventuel fortsættelse af aftalen og projetket, forhandlinger skal i gangsættes senest d. 1.8.2023 efter iniativ fra KFUM´s Sociale Arbejde.
§ 17 MISLIGHOLDELSE
Misligholder en part aftalen væsentligt, tillægges den anden part misligholdelsesbeføjelser efter dansk rets alimndelige regler.
§ 18 AFTALEEKSEMPLARER
Denne aftale er underskrevet i 2 (to) enslydende eksemplarer, der har samme gyldighed, og hvoraf hver part har modtaget et eksemplar.
sted Dato Sted Dato
Frederikssund Kommune Kfums Sociale Arbejde
Kultur og Fritid Xxxx Xxxxxxxx, Projektleder /
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, Udviklingschef.
Budgetposter pr. år for 2022.
Undervisning af frivillige og ERFA møder inkl. Forplejning og transport: 6.000,00 kr. Drift af IT/sagsstyring osv. inkl. e-mail, opsætning mm. 5.200,00 kr.
PR samt trykning af materialer rådgiverne 2.000,00 kr.
Kontorhold inkl. porto, telefonabonnement, forsikring mv. 10.500,00 kr.
Administration/regnskab/revision 5.200,00 kr.
Løn til juridisk-konsulent og projektmedarbejdere, 21.100,00 kr. heri ligger hvervning af nye frivillige efter behov dog max let antal på 4, oplæring
af frivillige, motivering og fastholdelse af frivillige. Deltagelse i opstartsmøder,
erfa-møder, styregruppemøde, personalemøder mm. Sparring med de frivillige mm.
I alt for 2022 50.000 kr.
Budgetposter pr. år i 2022 og 2023.
Undervisning af frivillige og ERFA møder inkl. Forplejning og transport: 6.000,00 kr. Drift af IT/sagsstyring osv. inkl. e-mail, opsætning mm. 5.200,00 kr.
PR samt trykning af materialer rådgiverne 2.000,00 kr.
Kontorhold inkl. porto, telefonabonnement, forsikring mv. 10.500,00 kr.
Administration/regnskab/revision 5.200,00 kr.
Løn til juridisk-konsulent og projektmedarbejdere, 21.100,00 kr. heri ligger hvervning af nye frivillige efter behov dog max samlet antal på 4-6,
oplæring af frivillige, motivering og fastholdelse af frivillige. Deltagelse i møder,
erfa-møder, styregruppemøde, personalemøder mm. Sparring med de frivillige mm.
I altfor 2023 50.000,00 kr.
Samlet betales for perioden 1.1.2022 – 31.12.2023: 114.100 kr.