Abonnementsbetingelser
Opdateret november 2018
Abonnementsbetingelser
Aarhus Universitetsforlag Xxxxxxxxxxxx 00
8200 Aarhus N
CVR 3540 1245
Aftalens indgåelse
Når du køber et abonnement på en serie eller et tidsskrift, indgår du en aftale med Aarhus Universitetsforlag. Du vil modtage en kvittering som dokumentation for aftalen pr. mail, når du har foretaget dit køb. Du vil da kunne logge ind på dit abonnement på xxx.xxxxxxxx.xx.
Sådan fungerer dit abonnement
Udsendelsen af bøgerne i dit abonnement følger den udgivelsesrækkefølge, der er oplyst på forlagets hjemmeside. Du vil således modtage seriens bind, i takt med at de udgives. Når du tegner et abonnement, vil du modtage den aktuelle (nyeste) bog i serien. Tegner du abonnement på serien Tænkepauser, modtager du en bog 10 gange om året, i begyndelsen af hver måned – dog ikke i juli og august. Tegner du abonnement på serien 100 danmarkshistorier modtager du en bog 12 gange om året i midten af måneden. Information om den enkelte series eller tidsskrifts udgivelsesfrekvens og rækkefølge kan du se på forlagets hjemmeside.
Ved TOTAL abonnement vil din bog blive sendt med PostNord, og du vil på udgivelsesdatoen modtage en mail om, at bogens digitale udgaver er tilgængelige i dit online bibliotek, når du er logget ind på xxxxxxxx.xx. Vi bestræber os på, at du modtager den trykte bog senest på udgivelsesdatoen. Ved DIGITAL abonnement vil du modtage en e-mail om, at dine digitale udgaver er tilgængelige i dit bibliotek, den dag bogen udkommer.
Abonnementet er løbende og kan opsiges uden binding.
Velkomstgave
Tegner du abonnement på et af Aarhus Universitetsforlags tidsskrifter eller serier, med undtagelse af Tænkepauser og 100 danmarkshistorier, modtager du den nyeste Tænkepause GRATIS. Tegner du DIGITAL abonnement, modtager du en digital Tænkepause som et link i en e-mail – med det samme. Tegner du TOTAL abonnement, modtager du en digital Tænkepause som et links straks, og du får den trykte bog med posten.
TÆNKEPAUSER OG 100 DANMARKSHISTORIER. Tegner du et abonnement på Tænkepauser eller 100 danmarkshistorier, får du den nyeste bog i serien gratis. Tegner du DIGITAL abonnement, kan du hente den nyeste Tænkepause henholdsvis 100 danmarkshistorie i flere forskellige digitale formater i dit online bibliotek, straks du har tegnet et abonnement. Tegner du TOTAL abonnement, vil du få den nyeste trykte bog med posten og straks-adgang til dit online bibliotek med de digitale filer. Din trykte bog sender vi med PostNord, og det kan tage op til 6 hverdage, før du modtager den. Vi bestræber os på, at du modtager bogen senest på udgivelsesdagen.
Betalingsvilkår
Priserne for dit abonnement kan findes på xxxxx://xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/ og gælder for kunder bosiddende i Danmark. Du skal være fyldt 18 år for at tegne abonnement.
Dit abonnement er løbende og fortsætter uændret, indtil det opsiges. Du kan betale dit abonnement med dankort eller kreditkort eller benytte dig af Betalingsservice. Du kan også vælge at få tilsendt en faktura. Du kan betale med følgende kort: Dankort, VISA, Mastercard, VPay og JCB. Når du betaler med dankort eller kreditkort accepterer du, at Aarhus Universitetsforlag automatisk trækker penge på dit kort, når vi sender en ny bog til dig fra vores lager.
Som kunde har du selv ansvaret for at opdatere dine betalingsoplysninger, hvis dit dankort eller dit kreditkort bliver spærret eller udløber. Det kan du gøre på din abonnementsside eller ved at ringe eller skrive til Aarhus Universitetsforlag. Hvis du ikke opdaterer dine betalingsoplysninger i tide, vil du modtage to rykkere. Hvis betalingen herefter ikke sker, har vi ret til at suspendere dit abonnement.
Bor du i udlandet eller i Grønland eller på Færøerne, lægger vi vores udgifter til porto på dit abonnement.
Fortrydelsesret
Aftaler om abonnement kan fortrydes. Som kunde har du op til 14 dage efter aftalens indgåelse, hvor du har ret til at fortryde dit køb. Hvis fristen udløber på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag. Din ret til at fortryde bortfalder dog straks, når du benytter dig af abonnementet, det vil sige første gang, du logger din ind på dit abonnement ved brug af brugernavn og adgangskode. Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du skrive til Aarhus Universitetsforlag. Har du allerede modtaget en bog, men vil benytte din fortrydelsesret, skal den returneres til Aarhus Universitetsforlag. Xx betaler selv returporto. Aarhus Universitetsforlag refunderer alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.
Opsigelse
Du kan til enhver tid vælge at opsige dit abonnement, og der er ingen binding på dit abonnement. Opsigelse af abonnementet sker enten via ”Min konto” online eller ved at henvende dig til Aarhus Universitetsforlag skriftligt eller telefonisk. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale eller nægte modtagelse af forsendelse, og det fritager dig ikke for betaling.
Levering af digitale filer
Som DIGITAL og TOTAL abonnement hos Aarhus Universitetsforlag får du adgang til digitale produkter, herunder e-bøger og lydbøger. Du vil modtage en mail, når dine digitale produkter leveres ind i dit bibliotek.
Ændring af dine oplysninger
Ønsker du at ændre i dine oplysninger vedrørende dit abonnement (fx adresse), eller ønsker du at skifte mellem et DIGITAL abonnement og et TOTAL abonnement inden for den samme serie, kan du benytte selvbetjeningssiden ”Min konto”. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte forlaget. Det er dit eget ansvar at oplyse adresseændringer og sørge for, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige.
Dine personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lov om persondata. Du har ret til indsigt i dine personoplysninger.
Ophavsrettigheder
Alt indhold tilhører Aarhus Universitetsforlag og forfatterne og er beskyttet i henhold til dansk lov om ophavsret. Kopiering, distribution eller anden brug af dette indhold er ikke tilladt uden skriftligt samtykke fra rettighedshaverne. Du har ikke lov til kommerciel brug, salg, videresalg, eksemplarfremstilling,
distribution eller promovering af indholdet. Du har heller ingen rettigheder til brug, som kræver en licens til offentlig fremvisning. Som kunde må du heller ikke overdrage brugernavn og adgangskode til tredjemand. Du kan alene bruge indholdet på enheder, som du eller din husstand selv disponerer over til personlig brug.
Ændringer i vilkår og priser
Aarhus Universitetsforlag kan løbende ændre abonnementspriserne. Prisstigninger vil blive varslet mindst 1 måned, før de træder i kraft. Du kan således opsige abonnementet i henhold til de almindelige opsigelsesregler for dit abonnement, uden at prisstigningen således slår igennem for dig. Aarhus Universitetsforlag kan fra tid til anden ændre og tilrette abonnementsbetingelserne. Ved væsentlige ændringer vil du modtage en varsling via e-mail. Ved væsentlige ændringer kan aftalen naturligvis opsiges med det samme.
Elektronisk henvendelse
Ved oprettelsen af et abonnement giver du os samtidig samtykke til, at Aarhus Universitetsforlag må kontakte dig via e-mail med vejledning i, hvordan du får mest ud af dit abonnement samt informationer om opdateringer, ændringer, indhold og lignende vedr. abonnementet. Du bliver desuden automatisk tilmeldt nyhedsbrevet fra Aarhus Universitetsforlag, så vi løbende kan holde dig orienteret om vores udgivelser.
Tvister
Enhver tvist søges løst mindeligt. Kan parterne ikke blive enige, kan tvisten indbringes for passende klageorgan eller afgøres ved danske domstole og efter dansk ret.
Andet
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte forlaget alle hverdage kl. 9-15 på telefon 00 00 00 00. Du er også velkommen til at kontakte os via e-mail på xxxxxxxxxx@xxx.xx.