Overenskomst mellem
Overenskomst mellem
Danish Pilot Service ApS (DPS ApS) og
Lederne Søfart
§ 1. Overenskomstens omfatter lodser i DPS ApS.
Overenskomsten omfatter lodser ansat i Danish Pilot Service Aps., CVR 33351828.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke:
- Lodser der udlånes til eller udfører opgaver for DanPilot (SOV) eller dettes datterselska- ber/søsterselskaber. Lodserne vil for det arbejde, der udføres, skulle omfattes af de løn og ansættelsesvilkår der følger af overenskomsten (inkl. hviletidsaftale og vejledning og til- lægsaftaler) mellem Forsvarets Personeltjeneste (DanPilot)/Lederne Søfart /DL gældende fra 1. juni 2007.
Stk. 3. Lodsaspiranter ansat i Danish Pilot Service ApS (DPS ApS) efter 1. december 2017 ansættes til en aspirantløn svarende til den halve månedsløn for lodser jfr. § 3. Uddannelsen gennemføres med respekt af hviletidsreglerne i § 12, men uden overtidsbetaling jfr. § 6. På lodsaspiranter oprettes en pensionsordning jfr. § 8 med en månedlig indbetaling fra DPS ApS svarende til halvdelen af pensionsbidraget for nyansatte lodser.
§ 2. Lønsystemet
Lønsystemet består af en basisløn suppleret med kvalifikations- og rådighedstillæg.
§ 3. Løn
For transitlodser i Storebælt gælder at tillægget beregnes og gives ud fra lodsens certifikatsta- tus i disse farvandsområder.
Skulle DPS ApS påbegynde lodsning i andre områder, hvor denne model ikke meningsfuldt kan anvendes, tildeles tillægget på baggrund af lodsens anciennitet.
Xxxxxx aflønnes efter opnået kompetenceniveau / anciennitet | |||
Seniorlods | |||
< 13 meter / < 1 år | ≥13 < 15 meter / < 2 år | ≥ 15 meter / > 2 år | |
Grundløn | 55.000 | 55.000 | 55.000 |
Rådighedstillæg | 5.000 | 5.000 | 5.000 |
Kvalifikationstillæg | 0 | 3.000 | 13.000 |
I alt | 60.000 | 63.000 | 73.000 |
§ 4. Kvalifikations- og funktionstillæg
Grundlønnen kan suppleres med centralt/decentralt/lokaltaftalte tillæg for særlige funktio- ner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen.
Stk. 2. Tilsvarende kan der centralt/decentralt/lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgave- varetageisen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3. Tillæg udover det i tabellen nævnte tillæg kan aftales i form af varige tillæg, mid- lertidige tillæg eller engangsvederlag. Tillæggene angives i månedligt grundbeløb
§ 5. Regulering
Basislønnen inkl. tillæg, samt centralt aftalte tillæg efter § 3, reguleres i overenskomstpe- rioden med 1,5 % stigning hvert år den 1. april, - første gang 1. april 2023.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for decentralt/lokalt aftalte tillæg, medmindre andet aftales.
§ 6. Overtidsbetaling
Såfremt en lods tilkaldes til ekstratjeneste i en frihedsperiode, ydes der ved ekstra arbejde den aktuelle årsløn som er: (12 * (basisløn + tillæg) / 1924) + 50% pr. påbegyndt time dog minimum 3 timer.
Såfremt overtid opstår i direkte forlængelse af en vagtperiode, eksempelvis ved tidlig tiltørning eller sen udskejning, optjenes det aktuelle antal overtimer, oprundet til nærmeste hele time.
Såfremt lodsen ønsker det kan overtiden afspadseres således at 8,65 timers overtid giver et ekstra fridøgn dvs. der fratrækkes en vagtdag fra det samlede antal på 165 vagtdage.
Ved indgåelse af aftale om overtidssejlads skal disponenten på ”Skibslisten” angive at af- talen er indgået. Ved aflysning af aftalt overtidssejlads gives lodsen 4 overarbejdstimer som kompensation uanset grund for aflysningen.
§ 7 Arbejdssted
Lodsens normale arbejdssted (tjenestested) er enten Selskabets adresse eller anden adresse indenfor DPS Aps’ lodsningsområde.
Alt arbejde disponeres ud fra lodsstationerne.
Disponeringen anviser lodsen det planlagte mødested i god tid forud for vagtens begyn- delse.
§ 8 Fri mobiltelefon
Lodsen udstyres med en fri mobiltelefon således at pågældende kan tilkaldes. Lodserne er forpligtet til enhver tid i vagten at have telefonen tændt og at have den i umiddelbar nærhed. Mobiltelefonen må også benyttes til privat brug inden for rimelighedens grænser.
§ 9. Pension
DPS A/S indbetaler et samlet pensionsbidrag jf. § 3. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom. Pensionsbidraget beregnes af den i § 3 anførte basisløn samt tillæg.
Stk. 2. DPS ApS indbetaler pensionsbidraget til en pensionsordning, der anvises af Le- derne Søfart.
Pensionen beregnes i overenskomstperioden efter nedenstående procentsatser.
Pension | Sats |
1.4.2020 | 17,0 % |
1.4.2021 | 17,5 % |
1.4.2022 | 18,0 % |
§ 10. Ansættelse af afløsere (hjælpelodser)
Afløsere (hjælpelodser) aflønnes med en timeløn der beregnes som 1/1924 af basislønnen og tillæg jf.§ 3 + 12,5 %: (12*(basisløn +tillæg) / 1924) + 12,5 %, dog minimum 6 timer. Der beregnes ingen pension ved ansættelse som hjælpelods. Såfremt en hjælpelods arbejder på fuld tid for en periode på 3 måneder eller derover anses hjælpelodsen for værende fast- ansat i henhold til denne overenskomst.
Arbejdstiden regnes fra det tidspunkt hjælpelodsen forlader hjemmeadressen og indtil han/ hun er hjemme igen.
§ 11. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis på den sidste bankdag i måneden.
§ 12. Arbejdstid
DPS tilrettelægger vagttjenesten for lodser og lodsaspiranter ved lodseriet.
Stk. 2. Arbejdstiden defineres som det tidsrum, hvori lodsen er på arbejde og står til rå- dighed for DPS.
Stk. 3. Ved vagtens begyndelse er lodsen på tilkald fra sædvanlig bopæl, indtil lodsen af DPS disponeres til påbegyndelse af en lodsning.
Lodsen er udstyret med en mobiltelefon, der skal være tændt under hele vagtperioden, så- ledes at lodsen til enhver tid kan kontaktes af DPS i forbindelse med tilkald til tjeneste.
Undtaget kravet om tændt mobiltelefon er hvileperioder, hvor der ikke er rådighedsfor- pligtelse, herunder kompenserende hvileperioder.
Stk. 4. Arbejdstiden er den tid, der bruges til faktisk at udføre opgaverne, herunder rejse- tid og eventuelt ventetid.
Tiden fra at en opgave afsluttes på en lodsstation til en ny opgave påbegyndes har lodsen hvil/fri og tiden medregnes ikke i arbejdstiden.
Stk. 5. Al tid ombord på kunders skibe opgøres som arbejdstid.
Stk. 6. Det er DPS uvedkommende, hvis lodsen vælger at rejse til sædvanlig bopæl til trods for, at der er foretaget en vurdering af, at der ikke er tilstrækkelig tid til at hvile på sædvanlig bopæl.
§ 13 Maksimal ugentlig arbejdstid
Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over en periode på 17 uger (7 dages peri- oder) må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde.
Perioder med årlig betalt ferie, sygeorlov samt perioder med tjenestefri uden løn medta- ges ikke i beregningen. Kun dage, hvor lodsen kunne være vagtplanlagt, kan indgå i refe- renceperioden.
§ 14 Arbejdstidsnorm
En lods har 165 vagtdøgn, 2 kursusdage (der fratrækkes i fridagene), 158 fridage samt 35 feriedage og 7 feriefridage pr. kalenderår. Den gennemsnitlige månedsnorm er 13,75 vagtdøgn.
Stk. 2. Der er mellem parterne aftalt en arbejdstid, der baserer sig på en gennemsnitlig ar- bejdsuge på 37 timer, svarende til 1739 timer pr. år fordelt på i alt 165 arbejdsdage.
Stk. 3. Normen for den enkelte måned fastsættes til antallet af tørnplanlagte tjenestedage (vagtdage) pr. måned ganget med 10,5 timer.
Stk. 4. Arbejde ud over månedsnormen ifølge stk. 2 er overtid. Eventuel undernorm kan ikke overføres til den efterfølgende måned.
Stk. 5. Alle dage, hvor lodsen ikke er planlagt til tjeneste eller til ferie/særlig ferie, plan- lægges som fridage. Fridage defineres som alle dage, der ikke er ferie, feriefridage og/el- ler søgnehelligdage.
Stk. 6. Helligdage defineres som de officielle helligdage i Danmark.
§ 15 Vagtplan
Vagtplan udarbejdes af DPS for 3 måneder ad gangen. Vagtplanerne indeholder antal og datomæssig placering af vagtdøgn (V), kursusdage (K), fridage (FR) og feriedage/ferie- fridage (FE) for hver enkelt lods i lodseriet.
Tørnplanen laves således som udgangspunkt, at lodsen går en uges vagt (7 kalenderdage) og derefter har en uges (7 kalenderdage) fri/ferie. En vagtuge indeholder 6 tjenestedage og 1 fridøgn.
Særtjeneste planlægges i takt med at behovet opstår, dog under hensyntagen til den dag- lige drift.
Stk. 2. Vagtplanen udarbejdes og offentliggøres senest 1 måned før planlagt tjeneste. Stk. 3. Tørntidspunktet er kl. 12, medmindre andet er aftalt.
Stk. 4. Lodsen kan tiltørnes op til 3 timer tidligere end vagtens planlagte begyndelse. Så- fremt lodsen udskejes 6 timer tidligere ved vagtens afslutning, udløses der ikke overtids- betaling.
Stk. 5. Lodserne kan indbyrdes bytte vagter, såfremt dette ikke forøger lønudgiften for DPS. Det er en betingelse herfor, at lodserne senest 7 dage forud for den pågældende vagt oplyser lodseriet om det foretagne bytte. DPS skal godkende vagtbytte.
Stk. 6. Ønsker en lods en lang sammenhængende ferie uden for hovedferieperioden, skal det tilgodeses.
Stk. 7. Der kan planlægges med maksimalt 19 vagtdøgn pr. måned.
Stk. 8. Tørnperiodens længde planlægges med minimum 3 og maksimalt 5 tilkaldevagter i træk. Xxxxxx har mulighed for at vælge, at der planlægges med 7 døgn med tilkaldevag- ter i træk, og dermed individuelt fravige det ugentlige fridøgn.
Ved 7 dages vagter planlægges med fast ugentlig skiftedag.
Selvom lodsen ikke har samtykket i at fravige de ugentlige fridøgn, kan det særskilt afta- les med lodsen at fravige det ugentlige fridøgn i forbindelse med kursus og overarbejde.
Stk. 9. Lodsen skal i tørnplanen altid sikres en fridøgnsperiode på hhv. 59 timer på en 14 dages referenceperiode ved 7 tilkaldevagter og 35 timer på en 7 dages referenceperiode ved 5 tilkaldevagter.
Stk. 10. Der kan maksimalt planlægges med vagtdøgn i 26 weekender pr. år.
Stk. 11. Der skal gives mindst 26 friweekender pr. år. Ved friweekender forstås en fripe- riode, hvor både hele lørdagsdøgnet og søndagsdøgnet er en FR, eller hele weekenden i en ferieuge.
Stk. 12. Vagtplanen kan planlægges med varierende starttidspunkter mellem kl. 06:00 og 24:00 og vagtdøgn i fulde døgn, der fastsættes under hensyntagen til individuel aftale mellem lodsen og DPS. Udgangspunktet er, at vagtdøgnet starter og slutter kl 12:00.
Medmindre andet aftales, er lodsen forpligtet til at have mobiltelefonen tændt 3 timer før vagtstart, dog ikke tidligere end kl. 06.00 ved vagtstart inden kl. 09:00.
§ 16 Kurser
Lodser har pligt til, ud over det aftalte antal vagtdage og uden ekstra betaling, at deltage i relevant kursusaktivitet i op til 2 dage pr. kalenderår.
Stk. 2. Kursusdagene kan akkumuleres op til i alt 10 dage.
Stk. 3. Er lodsen nødt til at rejse dagen før et kursus for at kunne deltage i kurset, tælles denne dag med som en hel kursusdag.
Stk. 4. Kursusdage udover ovennævnte beregnes som vagtdage.
Stk. 5. Lodsen og DPS A/S aftaler indbyrdes, hvilket kurser lodsen skal deltage i.
§ 17 Hviletid
Hvileperiode på sædvanlig bopæl
Al disponeret ophold på sædvanlig bopæl opgøres som hviletid. Hviletiden ophører, når lodsens sædvanlige bopæl forlades og påbegyndes, når lodsen ankommer til sædvanlig bopæl. Telefonopkald til lodsen fra DPS ApS. vedrørende tilkald af lodsen afbryder ikke lodsens hviletid. Øvrige telefonopkald afbryder lodsens hviletid.
Stk.2. Hvileperiode på anvist arbejdssted
Såfremt lodsen disponeres til flere på hinanden følgende opgaver, på en sammenhængende tjenesterejse, og ikke disponeres til lodsens sædvanlige bopæl iht. ovenstående §17, stk. 1, kan lodsens arbejdstid og rådighedsforpligtelse ved indkvartering på et anvist arbejdssted stoppes i 11 timer. Hvileperioden kan reduceres til under 11 timer, dog minimum 8 timer, såfremt dette skriftligt er meddelt lodsen inden hvilet påbegyndes.
Stk. 3. Såfremt hvileperioden er forlænget, fortsætter det med at tælle i hviletidsregnskabet, selvom arbejdstid og rådighedsforpligtelse er startet. Et ophold uden rådighedsforpligtigelse ophold jf. stk. 2 kan alene anvendes imellem to på hinanden følgende arbejdsopgaver.
Stk. 4. DPS ApS. er forpligtet til at sikre registrering af hviletid og arbejdstid, således at lodsen til enhver tid kan se egen tidsregistrering/opgørelse af hviletid og arbejdstid. Referenceperioden udgør løbende 17 kalenderuger.
Stk. 5. Der henvises derudover til den mellem overenskomstsparterne indgåede aftale om mulige fravigelser i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for lodser ansat ved DPS ApS. Aftalen er vedlagt overenskomsten som bilag 1.
§ 18 Fravigelse af fridøgn
Bestemmelsen om et ugentligt hviledøgn kan fraviges ved almindelig tørnplanlægning, således at lodsen kan have 7 sammenhængende vagtdøgn, førend der skal gives 24 timers sammenhængende hvile i forlængelse af en almindelig hvileperiode (11 timer), inden ar- bejdet kan genoptages.
§ 19 Rejsetid
Rejsetid i forbindelse med vagt/lodsning er at betragte som arbejdstid.
Stk. 2. Tjenstlig rejsetid efter vagt/lodsning er at betragte som arbejdstid, men hvis en lods, efter eget valg, efter vagt/lodsning rejser til tjenested, lodsstation, hjem eller lig- nende med henblik på hvile af minimum 8 timers varighed, vil en eventuel overskridelse af maksimal tilladt arbejdstid under rejsen ikke være en overtrædelse af hviletidsreglerne.
§ 20 Sikkerhed
Intet i denne hviletidsaftale ændrer en lods’ pligt til at undlade at påtage sig en lodsnings- opgave, hvis lodsen ikke kan gennemføre den fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Uanset reglerne for det enkelte vagtdøgn, om hviletidsfleksibilitet indenfor 3- døgns referenceperioder, må en lods ikke ophøre med at lodse, hvis enten skibsføreren ønsker lodsbistand, eller skibet er omfattet af lodspligt, førend en anden lods, som kan af- løse, er kommet til stede.
§ 21 Hvilerum på lodsstationerne
Alle rum der bruges til at hvile i på Lodsstationerne skal opfylde følgende minimums- krav:
• Beliggenhed og anvendelse skal være godkendt af de relevante myndigheder, dvs. kom- mune, arbejdstilsyn mm.
• Opholdsrum skal være adskilt fra hvilerum således at hvilen ikke forstyrres.
• Der skal være TV i opholdsrum
• Der skal være køkkenfaciliteter i adskilte rum, så man kan tilberede et varmt måltid mad uden at genere andre
• Der skal være et tilstrækkeligt antal hvilerum, således at de lodser der bor længere væk også fra deres tjenestested har mulighed for et hvilerum
• Hvilerum skal være støjisoleret og med god ventilation/klimaanlæg samt mørklægning
• Hvilerum skal være udstyret med seng, hvilestol og skrivebord.
• Der skal være internet adgang
• Der skal forefindes cykler samt motionsfaciliteter, hvis det er muligt
• Der skal forefindes nød proviant af ordentlig kvalitet således at hviletiden kan udnyttes maksimalt til hvile
• Det skal være mulig at vaske og tørre tøj på lodsstationen.
§ 22 Rejser
Alle rejser foregår på 1. klasse. Fortæring og evt. underhold betales af arbejdsgiver.
§ 23 Funktionærloven
Ansættelsesforholdet er omfattet af Funktionærloven.
§ 24 Opsigelsesvarslerne
Opsigelsesvarslerne følger af funktionærlovens regler herom.
Stk. 2. Ved DPS ApS opsigelse af lodsen har DPS ApS pligt til at give lodsen mulighed for at generhverve certifikater i opsigelsesperioden, som er mistet som følge af ansættelsen som lods, eller som er nødvendige for at kunne genindtræde i en stilling svarende til den, den pågældende bestred forud for ansættelsen som lods. Udgifterne herved dog maksimalt 40.000 kr. afholdes af DPS ApS.
§ 25 Graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov
Der ydes ret til fravær under graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt betales løn under dette fravær i henhold til Barselslovens og Funktionærlovens regler.
§ 26 Deltid
Der henvises til særskilt aftale om deltid (senioraftale) som indgås med DPS ApS og Lederne Søfart inden 1. april 2021.
§ 27 Ferie
Lodser er omfattet af ferieloven. Tørnsystemet er baseret på et løbedagsprincip, idet der ikke tages hensyn til lørdag, søndage, søgnehelligdage eller helligdage. Xxxxxxxxxxx op- tjente ferieret på 25 dage beregnes derfor som 5 fulde ferieuger med 7 dage, i alt 35 dages ferie, som kan afspadseres på alle dage i løbet af året. Der optjenes således 2,92 dages fe- rie (i alt 35 dage) for hvert måneds ansættelse i kalenderåret til afvikling i det efterføl- gende ferie-år.
Stk. 2 Lodser har ret til 21 sammenhængende feriedage (3 uger) i perioden 1. maj til 30. september.
Stk. 3 For nyansatte lodser, der holder ferie uden at have optjent fuld ferieret, kan der holdes ferie uden løn.
Med overgangen til ny ferielov pr. 1. september 2020 ophører muligheden for fradrag i lønnen, da der indføres samtidighedsferie.
Stk. 4. Der ydes 1½ % særlig ferietillæg jf. Ferieloven.
Stk. 5. Lodser optjener herudover ret til 7 feriefridage. Retten optjenes med 1 dag ved ansættelsesforholdets begyndelse og 1 dage hver 2. måned det første ansættelses-år.
Efter det 1. ansættelses-år har lodsen ret til 7 feriefridage pr. kalenderår. Feriefridage skal afholdes forud for feriedage.
Ikke afholdte feriefridage kan ikke overføres til efterfølgende ferie-år og udbetales ikke, heller ikke i forbindelse med fratræden.
Feriefridagene er indregnet i det aftalte xxxx-xxxxxxx med 7 vagtdage efterfulgt af 7 fridage.
Stk. 6. Ved overgang til samtidighedsferie er parterne enige om at der skal udarbejdes et nyt afsnit som tilføjes denne overenskomst som protokollat.
§ 28 Tjenestefrihed
Stk. 1. Såfremt det er foreneligt med tjenesten kan de ansatte opnå tjenestefrihed uden ve- derlag i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds varighed. Perioden kan ikke overstige 2 år. Perioden medregnes ikke i lønanciennitet, og der optjenes ikke feriegodtgø- relse.
Stk. 2. Den pågældende har ret til efter periodens udløb at genindtræde i en stilling inden for ansættelsesområdet.
Stk. 3. Senest 3 måneder før udløbet af en længerevarende tjenestefrihedsperiode skal den pågældende skriftligt meddele, hvordan vedkommende agter at forholde sig med hensyn til genindtræden.
Stk. 4. Afslag på anmodning om tjenestefrihed uden vederlag skal begrundes skriftligt.
Stk. 5. Formålet med tjenestefriheden kan være:
• varetagelse af tillidshverv (organisationsarbejde)
• uddannelse
• private årsager
§ 29 Sygdom
Lodser får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår de fast påregnelige ydel- ser.
§ 30 Talsmand
Lederne Søfart har 1 talsmand som udpeges blandt de ansatte lodser DPS ApS.
Ordningen administreres af Lederne Søfart som senest den 1. april meddeler DPS ApS’ le- delse, hvem der er udpeget somtalsmand.
§ 31 Behandling af tvister
Kan der ved lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlerne, såfremt en af parterne be- gærer dette, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende organisation.
Forhandlingen afholdes inden for en frist af en måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæ- ringen, medmindre andet aftales.
Stk. 2. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af par- terne begærer dette, videreføres mellem DPS A/S og Lederne Søfart. Forhandlingerne afholdes inden for en frist af en måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 3. Brud på og fortolkning af aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. Brud på og overtrædelse af overenskomst behandles i arbejdsretten. Fortolkning af overenskomst hen- vises til faglig voldgift. Den faglige voldgift sammensættes af en opmand, som udpeges af vold- giftsrettens medlemmer samt 2 medlemmer udpeget af henholdsvis DPS A/S og Lederne Søfart.
Kan der ikke opnås enighed om udpegning af en opmand, bliver Arbejdsrettens formand bedt om at udpege denne.
§ 32 Ikrafttræden og opsigelse af overenskomst
Denne overenskomst træder i kraft den 1. april 2020.
Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 2022.
Stk.3. Såfremt DanPilot (SOV) eller selskaber hvor DanPilot (SOV) har en økonomisk inte- resse, indtræder som ejer/partner eller på anden økonomisk vis med mere end 50% ejerandel eller tilsvarende i DPS ApS eller i dets datter- eller søsterselskaber, eller DanPilot (SOV) og DPS ApS (eller datter- og søsterselskaber af disse) opretter et fælles selskab eller anden øko- nomisk enhed vil lodserne ansat i DPS ApS eller dets datter- eller søsterselskab overgå uden yderligere varsel til XxxXxxxx'x løn og ansættelsesvilkår jf. den til enhver tid værende DanPilot overenskomst.
Det samme gælder såfremt DanPilot (SOV) eller dets datter- eller søsterselskaber indgår i et operativt samarbejde eller fællesskab med DPS ApS om levering af lodsydelser, vil lodserne ansat i DPS A/S eller dets datter- eller søsterselskab overgå uden yderligere varsel til DanPi- lot's løn og ansættelsesvilkår jf. den til enhver tid værende DanPilot overenskomst.
København, den 15. maj 2020
Lederne Søfart | Danish Pilot Service Aps (DPS Aps) | |
Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx | Xx Xxxxxxxxx |
Underskrives med forbehold for kompetente forsamlingers godkendelse.
Bilag 1
Aftale om mulige fravigelser i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for lodser ansat ved DPS ApS.
Lodsernes hviletid reguleres af EU-direktiv 2003/88/EF samt
- Bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af arbejdsdirektivet nr. 896 af 24. au- gust 2004
- Bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn nr. 324 af 23. maj 2002 som er gældende, med mindre andet følger af denne aftale.
§ 1 Generelt
Parterne er enige om, at det grundet DPS ApS.’s særlige opgaver og forpligtelser overfor skibsfarten, forsyningssikkerhed, sejladssikkerhed og miljø, er nødvendigt at aftale fravigelser til hovedreglerne om arbejdstid/hviletid i EU-direktiv 2003/88/EF ved kollektiv overens- komst.
Stk. 2. Art 18 i EU-direktiv 2003/88/EF giver mulighed for ved kollektiv overenskomst at fra- vige følgende artikler:
Art 3 – Daglig hviletid på sammenhængende 11 timer inden for hver 24-timers periode Art 4 – Pauser
Art 5 – Ugentlig minimumshvileperiode på sammenhængende 24 timer for hver syvdages-pe- riode
Art 8 – Maksimal 8 timers natarbejde pr. periode på 24 timer
Parterne er enige om, at fravigelserne til ovennævnte artikler, jf. nedenfor, kan ske, såfremt der ydes lodserne tilsvarende kompenserende hvileperioder eller anden tilsvarende beskyttel- se.
Parterne er enige om, at dette er opfyldt med nedenstående sammenholdt med den samtidigt indgåede overenskomst af 1. april 2020, der til sammen sætter en grænse for mindste hviletid i vagtdøgn samt sikrer et forhold mellem arbejds- og fridage, der kompenserer for vagtdøgn med reduceret hviletid.
Stk. 3. Parterne er enige om, at den daglige hvileperiode i rådighedstjenesten kan nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenesteperioden.
§ 2 Daglig hviletid
Parterne er enige om, at DPS ApS. skal følge hovedreglen i ovennævnte EU-direktiv, om 11 timers sammenhængende hvile i hver 24 timers periode. Dog er følgende undtagelser aftalt:
Undtagelse 1: Tomandslodsninger
a. Når der gennemføres tomandslodsninger, kan DPS ApS. planlægge arbejdstiden, således at lodserne om bord hviler på skift, hvor hvileperioden afviger fra hovedreglen. Der kan ikke afvikles kompenserende hvileperioder om bord på kunders skibe.
b. Hver lods skal sikres tilstrækkelig hvileperiode til at tomandslodsningen kan gennemfø- res forsvarligt, og en af hvileperioderne i en 24 timers periode skal minimum være af 6 timers varighed.
c. Efter en tomandslodsning skal lodsen have 11 timers sammenhængende hvil, hvilket kan nedsættes til 8 timer, inden lodsen vendes ud på ny tomandslodsning.
d. Ved afslutning af den efterfølgende tomandslodsning skal lodsen have en kompenserende hvileperiode, således at de to hvileperioder før og efter den seneste tomandslodsning til- sammen udgør 22 timer.
Undtagelse 2: Øvrige opgaver/lodsninger
a. Såfremt en 11 timers hvileperiode skal deles, ydes der samlet mindst en 12 timers hvile- periode.
Den 12 timers hvileperiode kan deles i to hvileperioder, der minimum skal være på hhv. 8 timer og 4 timer uden, at der ydes kompenserende hvileperiode.
Den korteste hvileperiode opgøres som arbejdstid, såfremt denne gennemføres på et an- vist arbejdssted, og dermed ikke hvis den gennemføres på lodsens sædvanlige bopæl.
b. Hvileperioden kan reduceres fra 11 til 8 timer under forudsætning af, at der ydes en kom- penserende hvileperiode i det efterfølgende døgn.
c. Hjemrejse efter endt lodsning kan foretages på trods af eventuel overskridelse af den maksimale arbejdstid, mod at hvileperioden forlænges med overskridelsen.
Stk. 2. Undtagelse 2 kan i alt gennemføres op til 76 gange pr. periode på rullende 12 måneder pr. lods.
Dog er parterne enige om, at såfremt lodsen er anvist en hvileperiode på mindre end 11 timer og minimum 8 timer, der efterfølgende forlænges til en hvileperiode på minimum 11 timer, er der ikke anvendt en afvigelse, og det tæller ikke med i de 76 gange pr. år. pr. lods.
Samtlige timer i hvileperioden tæller som hviletid.
Bemærkning:
Bestemmelsen i stk. 2 betyder, at den samlede hvileperiode lodsen opnår, f.eks. 11 timer, tæller som hvil i hviletidsregnskabet. Men alle hviletimer efter det oprindeligt anviste hvil opgøres som arbejdstid.
Stk. 3. Lodsen kan maksimalt arbejde 13 timer mellem to hvileperioder.
§ 3 - Pauser
Henset til den særlige karakter og uforudsigelighed af lodsernes arbejde er parterne er enige om, at lodsens pause kan udskydes til den førstkommende lejlighed efter endt arbejdsop- gave/lodsning, og skal gives inden næste arbejdsopgave/lodsning.
Lodsen kan således ikke garanteres en pause efter 6 timers arbejde, men DPS ApS. skal ved disponering tilgodese lodsens behov for pause. Pausen skal opfylde sit formål.
§ 4 – Ugentligt fridøgn
Stk. 1. Parterne er enige om, at den ugentlige minimumshvileperiode på 35 timer (24 + 11 ti- mer) kan fraviges for lodser, der frivilligt vælger en 7 døgns tørnperiode. I så fald skal lodsen efterfølgende sikres en fridøgnsperiode på minimum 59 timer.
§ 5 - Natarbejde
Lodser er natarbejdere iht. bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdi- rektivet, §2, stk. 5 og §5, stk. 3.
Stk. 2. Parterne er enige om, at lodserne henset til arbejdets karakter og uforudsigelighed - ikke kan sikres maksimalt 8 timers arbejde i løbet en periode på 24 timer, i hvilken der udfø- res natarbejde.
Stk. 3. Såfremt der er forekommet minimum 3 timers arbejde (lodsning, lodsbåd og kørsel hvor lodsen er fører af bilen) pr. vagtdøgn i tidsrummet fra 22:00-05:00 i 3 sammenhængende vagtdøgn, skal lodsen ydes en sammenhængende hvileperiode på min. 8 timer i det 4. vagt- døgn i tidsrummet fra kl. 20:00-08:00.
Stk. 4. Ved mere end 8 timers sammenhængende arbejde, hvor der er præsteret minimum 3 timers arbejde i tidsrummet 22:00-05:00, skal lodsen ydes en sammenhængende hvileperiode på min. 11 timer i det efterfølgende døgn, uden deling eller reduktion.
Den sammenhængende hvileperiode kan placeres i hele døgnet.
§6. Forsvarligheden af lodsninger
En lods er til enhver tid og uanfægtet, af bestemmelserne i denne aftale om fravigelser, for- pligtet til at undlade at påtage sig en lodsning, hvis lodsen ikke er i stand til at gennemføre den fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Uanset ovennævnte bestemmelser om hviletidsfleksibilitet, må en lods ikke ophøre med at lodse, før der kan ske en sikker afløsning fra anden lods.
§7. Ikrafttræden og ophør
Aftalen træder i kraft pr. 1. april 2020, og følger i øvrigt bestemmelserne i overenskomsten.
København den 15. maj 2020
Danish Pilot Service ApS | Lederne Søfart | |
Xx Xxxxxxxxx | Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxx |