Uddannelsesprogram Samfundsmedicinsk Hoveduddannelse Uddannelsesregion Nord
Uddannelsesprogram Samfundsmedicinsk Hoveduddannelse Uddannelsesregion Nord
1. samfundsmedicinske ansættelse: Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus
Kliniske ansættelser efter aftale
2. samfundsmedicinske ansættelse Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Nordjylland
1. Indledning
juni 2010
Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: ”Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin 2007. Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen samt beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder. Uddannelsesprogrammet er godkendt regionalt.
1.1. Specialet
Samfundsmedicin er et lægeligt speciale, der beskæftiger sig med relationen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand. I speciallægeuddannelsen kombineres lægefaglig viden og klinisk erfaring med viden og færdigheder inden for folkesundhed (public health), forvaltning og forskning.
De samfundsmedicinske områder omfatter:
• Levevilkår og sundhed
• Miljø og sundhed
• Psykosociale forhold, livsstil og sundhed
• Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion
• Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold og visse sociale forhold
• Økonomiske relationer samt prioritering i sundhedssektoren
• Samfundsmedicinske forskningsmetoder
• Kvalitetssikring, -styring og patientsikkerhed
Der er to hovedretninger inden for samfundsmedicin: socialmedicin og administrativ medicin. I socialmedicinen arbejder speciallægen oftest på individniveau med socialmedicinske problemstillinger hos den enkelte patient. I den administrative medicin arbejdes oftest på gruppeniveau med udvalgte grupper af befolkningen eller på samfundsniveau. Den samfundsmedicinske speciallæge kan arbejde på alle tre niveauer med løsning af opgaver vedrørende overvågning, opretholdelse og forbedring af befolkningens sundhedstilstand.
En speciallæge i samfundsmedicin anvender viden og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden og færdigheder fra jura, samfundsvidenskab, sociologi samt sociologisk og epidemiologisk metode. Derfor indeholder den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse både teoretisk og praktisk indlæring og træning fra uddannelse på kliniske sygehusafdelinger og fra uddannelse uden for den kliniske sygehusverden.
Speciallæger i samfundsmedicin arbejder i både offentlige og private institutioner og organisationer. Som eksempler på ansættelsessteder og arbejdsopgaver kan nævnes:
• Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne (fx miljømedicin, overvågning af smitsomme sygdomme, sundhedsplanlægning, forebyggelse og tilsyn med sundhedsfagligt personale)
• Sundhedsstyrelsen i Havnestaden (fx sundhedsplanlægning, kvalitetsudvikling, medicinalstatistik, medicinsk teknologivurdering, forebyggelse, patientsikkerhed, tilsyn med sundhedspersonale og sundhedsfaglige uddannelser)
• Regionale forvaltninger og sygehusledelser (fx sundheds- og sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, medicinsk teknologivurdering og forebyggelse)
• Socialmedicinske afdelinger – i kommune eller region (fx voksne, sygedagpenge, aktivering, revalidering, førtidspension, enkeltydelser, voksen-handicap)
• Kommunale forvaltninger (fx børn og unge, ældre, social- og sundhedsområdet)
• Misbrugsområdet
• Sektorforskningsinstitutioner som Statens Serum Institut, Institut for Sundhedsvæsen (DSI), Statens Institut for Folkesundhed (forskning og udredning)
• Internationale organisationer og organisationer med internationale relationer som WHO, DANIDA og NGO’er.
Danske Samfundsmedicinere er organiseret i det tværfaglige videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). DSFF afholder årligt i forbindelse med generalforsamlingen i september/oktober måned en 2-dags konference - Folkesundhedsdage. Alle speciallæger i samfundsmedicin, som er medlemmer af DSFF er automatisk medlem af Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS). Desuden optages efter ønske andre læger (herunder uddannelsessøgende læger) som har interesse for det samfundsmedicinske arbejdsområde. Det er en forudsætning for optagelse i fraktionen, at man er medlem af DSFF. DSFF havde pr. 01.01.09 i alt 711 medlemmer heraf 260 lægelige medlemmer. Oplysninger om DSFF og DASAMS findes på hjemmesiden xxx.xxxx.xx, hvor der bl.a. er dagsordner og referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, oplysninger fra folkesundhedsdage, orientering om aktiviteter, stillinger og relevante links. Som medlem af DSFF modtager man automatisk i forbindelse med opdatering af hjemmesiden et nyhedsbrev pr. mail.
Yngre læger, der tillige er medlemmer af DSFF, kan optages i Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere (FYSAM), såfremt de er under uddannelse i samfundsmedicin, eller ønsker at videreuddanne sig indenfor det samfundsmedicinske speciale. FYSAMs formål er at varetage de yngre samfundsmedicineres interesser.
1.2. Uddannelsen
Efter godkendt introduktionsforløb eller ved dokumenteret forventning om godkendelse af introduktionsuddannelse inden evt. påbegyndelse af hoveduddannelsesforløb kan uddannelsessøgende ansøge om hoveduddannelse.
Hoveduddannelsen omfatter et samlet uddannelsesforløb på 48 måneder, der samlet sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Kompetencerne erhverves ved klinisk og samfundsmedicinsk uddannelse.
Den kliniske uddannelse består af 18 måneders ansættelse på kliniske sygehusafdelinger eller i almen praksis.
Den samfundsmedicinske uddannelse består af 30 måneders ansættelser på samfundsmedicinske institutioner. De enkelte ansættelser bør være af mindst 6 måneders varighed. Mindst to ansættelser skal indgå, hver af mindst 12 måneders varighed. Såfremt de samfundsmedicinske ansættelser udelukkende finder sted i administrative ansættelser, skal den uddannelsessøgende på 14 dages fokuseret ophold i en socialmedicinsk afdeling, børn og unge-funktion, misbrugscenter eller lignende. Det er muligt at søge meritoverførsel, hvorved hoveduddannelsesforløbet kan afkortes.
I hoveduddannelsen indgår generelle og specialespecifikke kurser samt forskningstræning. Kvalifikationskrav til ansættelse i hoveduddannelsen er tilladelse til selvstændigt virke som læge samt godkendt introduktionsuddannelse.
2. Uddannelsesforløbet
Hoveduddannelsesforløbet starter med 1½ års ansættelse ved Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus. Herefter følger hoveduddannelsens kliniske ansættelser på kliniske sygehusafdelinger eller i almen praksis. Hoveduddannelsen afsluttes med 1 års ansættelse hos Embedslægerne Nordjylland.
Sideløbende med de samfundsmedicinske og kliniske ansættelser deltager uddannelseslægen i de teoretiske kurser (generelle og specialespecifikke) samt forskningstræning jf. ”Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin” 2007.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) er ansvarlig for at udbyde de specialespecifikke teoretiske kurser. Disse kurser forløber over hele hoveduddannelsesforløbet.
I hoveduddannelsen gennemføres desuden to kurser i ledelse, administration og samarbejde (LAS II og III).
Den uddannelsessøgende læge har selv ansvaret for at tilmelde sig kurserne – se Videreuddannelsessekretariaternes hjemmesider.
Den Lægelige Videreuddannelse i Uddannelsesregion Nord er ansvarlig for at hoveduddannelseslægen indplaceres på et forskningstræningsmodul – se www.videreuddannelsen- xxxx.xx. Forskningstræningen vil fortrinsvis finde sted sideløbende med den samfundsmedicinske del af hoveduddannelsen.
Det tilstræbes at uddannelseslægen får afviklet sit forskningstræningsprojekt i løbet af hoveduddannelsens første samfundsmedicinske ansættelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge på den afdeling, hvor forskningstræningen skal foregå, har ansvaret for at udpege en vejleder for forskningstræningen. Vejleder og uddannelsessøgende er ansvarlig for at at planlægge forløbet, der skal godkendes af specialets PKL.
2.1. Præsentation af ansættelsessteder
Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus
Introduktion til afdelingen:
Enheden udfører klinisk socialmedicinsk arbejde på de kommunale revalideringscentre og kommunale jobcentre/socialforvaltninger i Region Nordjylland. Arbejdsmæssigt anvendes et helhedsorienteret syn, således at der søges inddraget såvel helbredsmæssige som sociale, psykologiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold.
Enheden er i faglig henseende en selvstændig del af Aalborg Sygehus, aktuelt administrativt placeret under ledelse af den ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik under Medicinsk Center. Ved Socialmedicinsk Enhed er ansat en specialeansvarlig overlæge, to overenskomstansatte overlæger, syv afdelingslæger og to-tre læger i uddannelsesstilling. Dertil kommer aktuelt to psykologer og tre sekretærer. Socialmedicinsk Enhed indgår i speciallægeuddannelsen til samfundsmedicin med såvel introduktions- som hoveduddannelsesforløb.
Enheden deltager aktivt i socialmedicinsk forskning under den forskningsansvarlige overlæge. Flere projekter gennemføres med eksterne samarbejdspartnere, som revalideringsinstitutioner, kommuner, universiteter og landets øvrige socialmedicinske afdelinger.
Enhedens læger og psykologer varetager undervisningsopgaver på revalideringsinstitutioner. Derudover varetages undervisning i socialmedicin for de medicinske studenter i Aalborg.
Arbejdstilrettelæggelse:
Som uddannelseslæge i hoveduddannelse får man dels kliniske opgaver, hvor lægen undersøger/har samtaler med borgeren og dels opgaver uden borgerkontakt, hvor lægen fungerer som konsulent for kommunens sagsbehandlere inden for områderne sygedagpenge, revalidering, aktivering, flexjob, enkeltydelser og førtidspension. Derved lærer lægen at lave socialmedicinske vurderinger, hvor viden om borgerens fysiske og psykiske helbredsforhold samt indsigt i borgerens sociale og kulturelle situation, munder ud i skøn over borgerens funktionsevne og muligheder for at funktionsevnen forbedres.
Helt konkret vil uddannelseslægen, afhængig af forudsætninger, interesse og den praktisk mulige arbejdstilrettelæggelse, bl.a. få tildelt opgaver inden for flere af følgende kliniske og forvaltningsmæssige arbejdsområder:
• Lægekonsulentfunktion på et af kommunens Jobcentre.
• Konsulentfunktion for sagsbehandlere/vejledere samt samtaler med borgere ved kommunale jobcentre (revalideringsinstitutioner og revalideringsprojekter).
Møde og konferencestruktur:
Der holdes fælles afdelingskonference for alle hver fredag, og derefter tværfaglig konference i teams med journalgennemgang og drøftelse af relevante faglige problemstillinger fra det daglige arbejde. Derudover er der hver anden fredag lægemøde med drøftelse af relevante faglige problemstillinger og hver anden gange med gennemgang af relevant artikel eller anden faglitteratur.
Undervisning, vejledning og supervision:
Socialmedicinsk Enheds og Arbejdsmedicinsk Kliniks undervisningsudvalg arrangerer fælles undervisning med interne og eksterne oplægsholdere 8-10 gange om året. Emnerne udvælges generelt, så de er relevante for både læger og psykologer.
Uddannelseslægen i hoveduddannelsesforløb på Socialmedicinsk Enhed får tildelt en hovedvejleder, som sammen med uddannelseslægen holder aftalte uddannelsessamtaler med 2-3 måneders interval. Ved disse samtaler foregår uddannelsesplanlægning, -justering og evaluering. Hovedvejleder og uddannelsessøgende er ansvarlig for, at der udarbejdes en uddannelsesplan senest fire uger efter ansættelse i uddannelsesstilling. Kolleger, som uddannelseslægen arbejder sammen med omkring de daglige opgaver, fungerer som daglige vejledere. Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for videreuddannelsen på Socialmedicinsk Enhed.
En gang årligt er der 2 dages seminar for hele afdelingen.
Kliniske ansættelser
Der indgår 18 måneders klinisk ansættelse i forløbet, som kan være fordelt med tre gange 6 mdr. på tre forskellige afdelinger eller med hhv. 12 og 6 mdr. på to forskellige afdelinger.
Hver stilling skal ad hoc godkendes forud (brug blanketten til ansøgning om ad hoc godkendelse ved orlov etc. på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxx.xx under blanketter). Uddannelseslægen skal sikre, at afdelingen attesterer opnåelse af alle de kompetencer, der er planlagt opnået under klinisk ansættelse. Ansøgning om ad hoc godkendelse skal sendes til Videreuddannelsessekretariatet forud for start af ansættelsen.
Valg af kliniske ansættelser foretages sammen med vejleder eller uddannelsesansvarlig overlæge på første samfundsmedicinske ansættelsessted.
Embedslægerne Nordjylland
Introduktion til afdelingen:
Embedslægerne Nordjylland blev i 2007 en del af Sundhedsstyrelsen. Institutionen dækker geografisk samme område som Region Nordjylland.
Hos Embedslægerne er der i øjeblikket ansat en kontorchef, overlæge (også kaldet ledende embedslæge), 1 embedslæge, 1 afdelingslæge, 2 oversygeplejersker, 4 sekretærer (i alt 3,5 stilling) foruden en deltidsansat afdelingslæge, der varetager hovedparten af ligsyn i Thisted, deltidsansatte yngre læger og studentermedhjælpere. Herudover er der et varierende antal uddannelsessøgende læger (oftest en ad gangen).
Institutionen er beliggende midt i Aalborg, kort vej fra bl.a. banegård, i nyindrettede lokaler.
Arbejdsområder:
Embedslægerne Nordjylland er Sundhedsstyrelsens lokale kontor og som sådan en statslig myndighed, der er uafhængig af regionale og kommunale myndigheder. Embedslægerne har som overordnet formål at følge sundhedstilstanden og yde sundhedsmæssig rådgivning til stat, region og kommune. Desuden føres tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsvæsen, det påses, at lovgivningen overholdes, og Embedslægerne medvirker til at fremme befolkningens sundhed i samarbejde med de lokale myndigheder.
Embedslægerne Nordjylland samarbejder med såvel de øvrige 4 regionalt placerede embedslægeinstitutioner, som med de øvrige enheder i Styrelsen. Det foregår både pr. telefon og ved møder.
Embedslægernes opgaver omfatter blandt andet at
• føre tilsyn med sundhedspersoners fagligt og personlige egnethed, brug af tvang og af udskrivning af afhængighedsskabende lægemidler.
• undersøge klager over sundhedspersoner på vegne af Xxxxxxxxxxxxxxxx Patientklagenævn Denne opgave forsvinder i løbet af 2011.
• Påse at sundhedslovgivningen overholdes.
• føre tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på bl.a. kommunale plejehjem og kosmetiske klinikker.
• yde samfundsmedicinsk bistand til sundheds- og miljømyndigheder
• bistå politiet og retsvæsenet i sager, hvor der kræves lægelig sagkundskab
• bidrage til at hindre udbredelse af smitsomme sygdomme
• vagtberedskab (øvrige myndigheders indgang til Sundhedsstyrelsen udenfor almindelig arbejdstid)
Arbejdstilrettelæggelse:
De faste sagsbehandlere har alene eller i små grupper ansvaret for et eller flere af Embedslægernes arbejdsområder. Der anvendes edb til journalisering, tekstbehandling, grafisk fremstilling, sundhedsovervågning, kommunikation og litteratursøgning mm.
Den uddannelsessøgende læge vil få nogle faste arbejdsopgaver (telefonpasning, primært med rådgivning, ligsyn, kørekort- og patientklage/tilsynssager), og derudover indgår den
uddannelsessøgende læge på skift i de forskellige øvrige opgaver (tilsyn, miljø, smitsomme sygdomme, beredskab, forebyggelse og sundhedsplanlægning).
Der er alene tale om dagarbejde for den uddannelsessøgende, idet kun embedslægerne indgår i vagtarbejde.
Der planlægges et to ugers introduktionsforløb for den uddannelsessøgende læge. I introduktionsforløbet vil lægen blive introduceret for de forskellige arbejdsområder hos Embedslægerne Nordjylland. Uddannelseslægen vil i introduktionsforløbet blive gjort bekendt med de væsentligste arbejdsområder ved at være knyttet 1-2 dage til den fagligt ansvarlige for området. Der sker desuden introduktion til sekretariatets funktion, til journalisering og IT.
Yderlig detaljering af uddannelseslægens tidsramme og tilknytning til sagsområder vil derefter blive foretaget i samarbejde med vejlederen, men vil bestå i 1- 3 måneders tilknytning til fagområderne. Dog kan tilknytningen ophøre i en periode, såfremt der hos Embedslægerne skal sagsbehandles i andre områder som vurderes at have stor uddannelsesmæssig relevans.
Efter den første måned af forløbet vil uddannelseslægen i lighed med de fastansatte læger passe telefon og foretage ligsyn, foruden deltagelsen i de forskellige basale sagsgrupper. Sagerne vil blive tildelt i reduceret omfang og opgavevaretagelsen vil foregå under supervision.
Uddannelseslægen vil herudover deltage i sagsbehandlingen i det fagområde denne er tilknyttet.
Det tilstræbes at uddannelseslægen i relevant omfang deltager i temadage eller undervisning på landsplan. Desuden deltager uddannelseslægen i lokale sagsmøder og skal fremlægge relevant samfundsmedicinsk emne f.eks. på tirsdagsmøde.
Møde- og konferencestruktur:
Der afholdes institutionsmøde hver tirsdag. Der afholdes tirsdag og fredag møde mellem alle sagsbehandlerne, hvor relevante sager drøftes.
Undervisning, vejledning og supervision:
Der afholdes intern undervisning en gang månedligt (tirsdag) hvor sagsbehandlerne på skift forbereder undervisning eller drøftelse af relevante problemstillinger.
Relevante links:
xxx.xxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxx.xx
Fokuserede ophold
Der planlægges fokuseret ophold i børne-ungefunktionen, Aalborg Kommune, og fokuseret ophold på misbrugsafdelingen i Århus Kommune under første samfundsmedicinske uddannelse.
Målet med et fokuseret ophold på børne-ungeafdeling er at kunne redegøre for børn og unges livsvilkår og de indsatsmuligheder, der findes over for børn med særlige behov, eller børn der er truet psykisk, socialt eller somatisk. Opholdet aftales mellem Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus, og børne-ungeafdelingen i Aalborg Kommune og får en varighed på to uger, som en del af forløbet under ansættelsen på Socialmedicinsk Enhed.
Derudover aftales mellem Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus, og Århus Kommunes Sociallægeinstitution et to dage varende ophold på misbrugsafdelingen i Århus Kommune. Målet med dette ophold er, at den uddannelsessøgende efterfølgende vil kunne redegøre for misbrugstilstandenes ætiologi, epidemiologi og forløb samt redegøre for, hvad der findes af relevante akutte og opfølgende behandlingstilbud. Det fokuserede ophold på misbrugscenteret gennemføres under den uddannelsessøgendes ansættelse på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus.
3. Kompetenceudvikling
Efter endt hoveduddannelse skal speciallægen i samfundsmedicin mestre en flerhed af roller og egenskaber, som
• Medicinsk ekspert
• Kommunikator
• Sundhedsfremmer
• Akademiker
• Professionel
• Samarbejder
• Leder/administrator
Kompetenceområder for den samfundsmedicinske hoveduddannelse er anført i målbeskrivelsen med mål, konkretisering af mål, læringsmetoder og evalueringsmetoder. På side 12 er målbeskrivelsens kompetencekrav i hoveduddannelsen i samfundsmedicin omsat til kompetencekrav for hoveduddannelsesstilling med 1. samfundsmedicinske ansættelse i Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus og 2. samfundsmedicinske ansættelse hos Embedslægerne Nordjylland.
Kompetenceskemaet på side 12 danner grundlag for udarbejdelse af den individuelle uddannelsesplan. Skemaet fungerer endvidere som grundlag for logbogen for aktuelle hoveduddannelsesstilling.
Rækkefølgen af kompetencer som skal opnås ved Socialmedicinsk Enhed:
Det er også karakteristisk for de lægelige opgaver på Socialmedicinsk Enhed, at læring bliver en cirkulær proces, hvor uddannelseslægen springer på et sted i cirklen og efterhånden får en forståelse af de mange elementer cirklen – og socialmedicinen - er bygget op af. Med andre ord, så foregår læring inden for det socialmedicinske fagområde ikke som en linær læringsproces, hvor det ene ”håndgreb” er en forudsætning for, at det næste ”håndgreb” kan læres.
Disse forhold betyder, at det ikke giver mening detaljeret at angive i hvilken rækkefølge kompetencerne erhverves. Derimod kan der angives grupper af kompetencer, som uddannelseslægen vil erhverve i løbet af en periode, og det kan angives, om perioden er først, midt eller sidst i ansættelsen.
Nedenfor angives retningslinier for en sådan gruppering af kompetencerne.
Kompetencer som erhverves først:
Det drejer sig først og fremmest om kompetencer inden for rollen som generel samfunds- og socialmedicinsk ekspert med træning i at lave socialmedicinske vurderinger. Dernæst om kompetencer inden for rollen som samarbejder, idet hovedparten af socialmedicinsk arbejde bygger på tværfaglighed.
H3, H4, H5, H6, H31, H33, H34, H46, H48, H49, H50.
Kompetencer som erhverves midtvejs:
Det vil typisk være kompetencer inden for rollen ”Kommunikator”, ”Leder”, ”Akademiker” og ”Professionel”. Fokus er her gradvis at få indsigt i og reagere på forhold af betydning for sundhed, at kunne formidle social- og samfundsmedicinsk viden, at kunne lede teams eller arbejdsgrupper og at forankre professionel selvledelse.
H32, H45, H51, H52, H53, H66, H67, H68, H69, H70.
Kompetencer som erhverves sidst:
Det drejer sig om kompetencer inden for rollen ”Xxxxxxxxxx og sundhedsfremmer”, og budgetopstilling (opstille fiktivt budget ved seminarplanlægning, forskningstræningsopgave eller lignende).
H40, H41, H44, H56
Rækkefølgen af kompetencer som skal opnås hos Embedslægerne:
De kompetencer der læres hos Embedslægerne vil især være indenfor områderne generelle samfundsmedicinske kompetencer, administrativ medicin og teoretisk socialmedicin. En række kompetencer med nyt indhold genopfriskes, men fokus er på de ikke opnåede.
Læringen vil finde sted i den rækkefølge, der er relevante opgaver, hvorfor en opdeling i hvornår læringen finder sted kun er tentativ.
Imidlertid vil basale sagsbehandlings kompetencer indlæres først. Det drejer sig om H1, H2, H8, H9, H14, H42, H47.
Dernæst vil kompetencer der knytter sig til samfundsmedicinske analyser, rådgivning, planlægning mm bringes i spil. Det drejer sig om H10, H11, H29, H54, H71
Endelig vil den uddannelsessøgende sidst i forløbet beskæftige sig med mere politiske forhold, evalueringer, patientsikkerhed mm. Det drejer sig om H7, H12, H13, H28.
4. Læringsstrategier:
Læringsstrategierne er beskrevet i målbeskrivelsen. For den enkelte kompetence kan der være flere mulige læringsstrategier. Læringsstrategier i den samfundsmedicinske hoveduddannelse er ifølge målbeskrivelsen:
Læringsstrategi | Definition |
Selvstændigt studie | At den uddannelsessøgende i samfundsmedicin sætter sig ind i basalt lærebogsstof, nødvendig dokumentation, lovgivning m.m. inden for eget arbejdsfelt. Størstedelen kan findes via Intranettet. Selvstudie indgår som en del af udførelsen af det løbende arbejde. Læsning synliggøres ved, at den uddannelsessøgende læge fører optegnelse over læste artikler, lærebogsstof, intranetsider, lovgivning m.m. i sin portefølje. |
Arbejde med relevante opgaver | Arbejdet med relevante opgaver skal tage hensyn til både uddannelsesbehovet og ansættelsesstedets behov. Opgaverne skal sikre en progression i kompetenceudviklingen. Det er en forudsætning for læring, at arbejdsopgaverne superviseres og evalueres i samarbejde med vejleder. |
Refleksion over praksis | At den uddannelsessøgende, ud fra et gennemført sagsforløb, gør sig egne overvejelser over forløbet, egne kompetencer, mulighed for udvikling af kompetencer samt over teori, praksis, sammenhæng, lovgivning m.v., som er indgået i løsningen af den udførte opgave. Refleksioner kan nedfældes i uddannelsesbogen i porteføljen, og drøftes med vejleder. Uddannelsesbogen er private optegnelser og skal ikke forelægges vejleder |
Casepræsentation | Relevante sagsforløb og lignende anonymiseres og opbevares i porteføljen med henblik på at blive fremlagt som casepræsentationer og gennemgået under samtale med vejleder. Den uddannelsessøgende læge præsenterer således det gennemførte sagsforløb for vejleder med støtte fra det skriftlige materiale, som er udarbejdet i forbindelse med forløbet. |
Struktureret fremlæggelse | I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, men der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende fremlægge et relevant emne for kolleger og vejleder med efterfølgende diskussion fx i forbindelse med intern konference eller møde |
Teoretisk undervisning | Aktiv deltagelse i obligatoriske specialespecifikke og generelle kurser inkl. teoretisk undervisning i forskningstræningsmodulet. |
Selvstændig opgave (Forskningstræningsopgave) | Udarbejdelse af selvstændig opgave sker som led i det obligatoriske forskningstræningsmodul. Der kan anvendes kvantitativ eller kvalitativ, samfundsmedicinsk metode. Hvis opgaven er et led i forskningstræningsmodulet, evalueres den som led heri. Hvis den udarbejdes i arbejdsregi evalueres den af vejleder. |
Deltagelse i møder, undervisning mv. | Gennem deltagelse i møder, undervisning, kurser, kongresser, konferencer mv. lytte til og indgå i faglige drøftelser samt fungere som mødeleder hhv. referent og lign. |
Varetage vejledning | At den uddannelsessøgende kan facilitere læring, herunder hjælpe andre til at identificere uddannelses- og udviklingsbehov samt vejlede/give konstruktiv feedback. |
Varetage undervisning | At den uddannelsessøgende kan forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen. |
Fokuseret ophold | I tilfælde, hvor tildeling af relevante opgaver ikke er muligt for at opnå en specifik kompetence, og der kræves en mere indgående viden end blot selvstændigt studie, kan den uddannelsessøgende opnå disse gennem et fokuseret ophold på anden relevant afdeling fx en socialmedicinsk afdeling |
5. Evalueringsstrategier
Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs.
Der henvises til målbeskrivelsen. Under evalueringsstrategi er anvendt følgende begreber:
Evalueringsstrategi | Definition |
Struktureret samtale med vejleder | Det er en struktureret, aftalt vejledersamtale, hvor der foregår en vurdering af arbejdsopgaver, casepræsentationer, fremlæggelser, feedback på observationer, gennemgang af porteføljen, drøftelse af refleksioner med mere. |
Struktureret feedback | Observationer og vurdering af kompetencer i en given undervisningssituation (fx praktiske, kliniske eller ved samarbejde, kommunikation og undervisning) følges op ved en formaliseret tilbagemelding fra vejleder, kolleger, interne eller eksterne samarbejdspartnere mv. Der anvendes en struktur for denne feedback i form af checkliste, spørgeskema, simple kvalitative mål, enkle scoringssystemer eller lignende. Struktureret feedback kan indgå enten i form af direkte mundtlig feedback eller i form af skriftlig feedback. Det er en forudsætning for feedback af praktiske eller kliniske kompetencer, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vejleder og kolleger kan observere den uddannelsessøgende i udførelsen af arbejdsopgaver. |
Godkendelse af kursus | Godkendelse af teoretisk kursus forudsætter aktiv deltagelse, dvs. både tilstedeværelse, relevant forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner, opgaveløsning mv. Der kan suppleres med egentlig eksamen ved afslutning af et teoretisk kursus. Obligatoriske kurser godkendes gennem underskrift fra kursuslederen/den kursusansvarlige. |
Godkendelse af forskningstræningsmodul | Det regionale forskningstræningsmodul godkendes ved godkendelse af såvel den teoretiske kursusdel (godkendes af kursuslederen) som den selvstændige opgave, der er udarbejdet som led i forskningstræningen (godkendes af vejlederen). |
Feedback fra diverse samarbejdspartnere | Uformel eller formel feedback direkte til den uddannelsessøgende fra diverse samarbejdspartnere herunder lægekollegaer, administrativt personale, eksterne samarbejdspartnere m.fl. herunder personer som har modtaget vejledning eller undervisning af den uddannelsessøgende |
Kommentering af skriftligt materiale | Skriftlig og/eller mundtlig tilbagemelding fra vejleder på konkret materiale udarbejdet af den uddannelsessøgende. |
Godkendelse af klinisk ansættelse | Strukturerede samtaler ved vejleder på ansættelsesstedet. |
6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse
I forbindelse med begge samfundsmedicinske ansættelser i uddannelsesforløbet bliver der afholdt mindst 3 samtaler med hovedvejleder. Ved disse samtaler skal uddannelsesprogram, uddannelsesplan og uddannelsesstedets læringsrammer gennemgås/evalueres med henblik på at sikre opnåelse af de nødvendige kompetencer samt progression i den uddannelsessøgendes læring. Der vil blive foretaget karrierevejledning i forbindelse med disse samtaler.
Evalueringen af hoveduddannelsesforløbet foregår endvidere på xxx.xxxxxxx.xx.
Endelig gennemføres der med års intervaller inspektorbesøg i uddannelsesgivende afdelinger, jævnfør bekendtgørelse 1257, 251007, §6, stk. 3.
7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse
Uddannelseslægen får ved hver ansættelses start udpeget en hovedvejleder, som sammen med uddannelseslægen holder aftalte uddannelsessamtaler med få måneders interval. Ved disse samtaler forgår uddannelsesplanlægning, løbende justering af uddannelsesplanen og evaluering.
8. Nyttig information i øvrigt:
Relevante bestemmelser, vejledninger mv:
Vejledning om uddannelsesprogrammer i den lægelige videreuddannelse VEJ nr 9587 af 14/07/2008
Vejledning om meritvurdering i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9847 af 26/11/2008 Vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse VEJ nr 9588 af 14/07/2008
Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse VEJ nr 9586 af 14/07/2008 Kompetencevurdering i speciallægeuddannelsen, Sundhedsstyrelsens vejledning, juli 2007
Links:
Dansk Selskab for Folkesundhed, DSFF: xxx.xxxx.xx
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab - DASAMS: xxx.xxxx.xx – under rubrikken ”Fraktioner” Foreningen af Yngre Samfundsmedicinere, FYSAM: DSFF xxx.xxxx.xx - under rubrikken "Fraktioner".
Lægelig Videreuddannelse i Region Nord: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxx.xx
Medicinsk ekspert – Generelle samfundsmedicinske kompetencer
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H1 Offentlig forvaltning | Kunne varetage sagsbehandling på baggrund af principper for offentlig forvaltning | Lave socialmedicinske vurderinger i flere sammenhænge og målrette den socialmedicinske vurdering den beslutning, der skal træffes i forhold til den konkrete lovgivning på området. Kompetencen kan opnås ved • varetagelse af funktionen som lægekonsulent på jobcenter. • varetagelse af funktionen som socialmedicinsk læge på revalideringscenter og i den forbindelse udfærdigelse af socialmedicinske undersøgelser. Det kan være på baggrund af skriftlig dokumentation og samtale med borger. | Kendskab til relevant lovgivning, særligt forvaltningslov, lov om offentlighed i forvaltning og persondatalov. Sagsbehandling af enkeltsager: Anmodning om aktindsigt Begrundede indstillinger, f.eks. i tilsynssager | ELI | Arbejde med relevante opgaver Selvstændigt studie Refleksion over praksis Casepræsentation Deltagelse i møder, undervisning mv. | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse samarbejdspartnere |
H2 Afgørelser og indstillinger | Kunne træffe afgørelser, rådgive i og lave indstillinger i enkeltsager i overensstemmelse med lovgivning og administrativ praksis på et givet område | Sagsbehandling af enkeltsager: faglige tilsynssager Egnethedssager Miljømedicinske sager kørekortehandling | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret Feedback | |
H3 Lægefaglig indsigt | Kunne anvende lægefaglig indsigt i en samfundsmedicinsk sammenhæng | Anvendelse af lægefaglig indsigt i en samfundsmedicinsk sammenhæng sker gennem varetagelse af arbejdsopgaver som ovenfor anført. | Som anført under H2 | SME | Refleksion over praksis Arbejde med relevante opgaver Deltagelse i møder, undervisning mv. Casepræsentation | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse samarbejdspartnere |
H4 Lægefaglig information | Kunne uddrage de væsentligste aspekter af lægefaglige informationer og kunne anvende disse i sagsbehandlingen | Denne kompetence opøves gennem varetagelse af opgaver som ovenfor anført, særligt ved at varetage opgaven som socialmedicinsk lægekonsulent på jobcenter og på revalideringscenter. | Som anført under H2 | SME | Refleksion over praksis Arbejde med relevante opgaver Deltagelse i møder, undervisning mv. Casepræsentation | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse samarbejdspartnere |
H5 Organi- sering af kliniske afd. | Kunne inddrage erfaring om organisering af kliniske afdelinger eller almen praksis i det samfundsmedicinske arbejde | Denne kompetence opnås gennem varetagelse af opgaver som ovenfor anført, bl.a. ved at varetage opgaven som sociallægekonsulent på jobcenter og/eller på revalideringscenter | SME | Refleksion over praksis Arbejde med relevante opgaver Deltagelse i møder, undervisning mv. Casepræsentation | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse samarbejdspartnere | |
H6 Klinisk sprogbrug | Kunne inddrage erfaringer med sprogbrug og paradigmer for kliniske journaler i det samfundsmedicinske arbejde | Denne kompetence opnås ved at varetage opgaver som ovenfor anført, bl.a. ved at varetage opgaven som socialmedicinsk lægekonsulent på jobcenter og på revalideringscenter | SME | Refleksion over praksis Arbejde med relevante opgaver Deltagelse i møder, undervisning mv. Casepræsentation | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale Feedback fra diverse Samarbejdspartnere | |
H7 Politiske prioriteringer | Kunne varetage sagsbehandling, som kræver viden om politiske prioriteringer og programmer for sundhedsområdet | Vurdering af sygehus- og praksisplaner Beredskabsplaner, Sundhedsaftaler mv. | XXX | Xxxxxxx med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret feedback fra kollegaer | |
H8 Sundheds- faglig analyse | Kunne beskrive, analysere og vurdere sundhedsfaglige problemstillinger på lokalt, regionalt eller nationalt niveau | Arbejde med miljøsager, smitsomme sygdomme, tilsynssager og retsmedicinske opgaver Udvalgte opgaver under ansættelse, alternativt ved opgave | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret feedback fra kollegaer Feedback fra Samarbejdspartnere | |
H9 Udarbejde notater | Xxxxx udarbejde notater eller besvarelser til interne eller eksterne samarbejdspartnere | Sagsbehandling af enkeltsager, journalføring af henvendelser, bl.a.,kørekortsager, tilsynssager, smitsomme sygdomme m.v. Forvaltningslov, jvnf. H1 | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret feedback fra kørekortansvarlig |
H10 Rådgive og vejlede | Kunne rådgive og vejlede om samfundsmedicinske spørgsmål i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere | Sagsbehandling af enkeltsager: telefonrådgivning, rådgivning af region, kommuner, politi indenfor miljø, smitsomme sygdomme og retsmedicin | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret feedback fra kollegaer Feedback Fra samarbejdspartnere | |
H11 Planlægge indsats | Kunne planlægge en indsats vedrørende sundhedsforhold i en samfundsmæssig sammenhæng over for grupper eller individer | sagsbehandling vedrørende miljømedicinske forhold og smitsomme sygdomme | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret feedback fra kollegaer Feedback fra samarbejdspartnere | |
H12 Evaluere indsats | Kunne evaluere en given samfundsmedicinsk indsats | eventuelle sager vedr. evaluering af indsatser overfor smitsomme sygdomme, rådgivning vedrørende hygiejniske forhold mm Alternativt opgave | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret feedback fra kollegaer Feedback fra Samarbejdspartnere | |
H13 Kvalitets- udvikling og patient- sikkerhed | Kunne redegøre for generelle principper, begreber, opgaver og anvendelsesområder for kvalitetsudvikling og patientsikkerhedsarbejde | Sagsbehandling af enkeltsager: faglige tilsynssager og tilsyn på plejehjem og andre institutioner | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret feedback fra kollegaer Refleksion over praksis | |
H14 Journalisering | Kunne redegøre for principper i journalisering | generel sagsbehandling i Scanjour Orientering i lovgivning, jvnf. H1 | XXX | Xxxxxxx med relevante opgaver | Struktureret feedback fra sekretærer og kollegaer | |
H15 Sundheds- lov | Kunne redegøre for indholdet i Sundhedsloven og andre centrale samfundsmedicinsk relevante lovtekster | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus Desuden løbende sagsbehandling med udgangspunkt i autorisationslov og lov om klage- og erstantning | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H16 Sundheds- økonomi | Kunne redegøre for og anvende enkle sundhedsøkonomiske analyser | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H17 MTV | Kunne redegøre for metoder og teori fra | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus |
medicinsk teknologivurdering (MTV) | ||||||
H18 Planlægning af sundheds- væsen | Kunne redegøre for struktur, organisering, funktion, planlægning og styring af det danske sundhedsvæsen inkl. specialeplanlægning | LAS kurser | LAS kurser | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H19 Finansiering af sundheds- væsen | Kunne redegøre for forskellige principper i og betydning af finansiering af sundhedssystemer inkl. DRG-systemet | Specialespecifikt kursus LAS kurser | Specialespecifikt kursus LAS kurser | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H20 Interessenter i sundheds- væsen | Kunne redegøre for væsentlige interessenter i det danske sundhedsvæsen | LAS kurser | LAS kurser | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H21 Betingelser for folke-sundhed | Kunne redegøre for samfundsmæssige og kulturelle betingelser for befolkningens sundhed og sygelighed | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H22 Udviklingslande | Kunne redegøre for folkesundhed i udviklingslande | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H23 Immigration | Kunne redegøre for immigrationens betydning for folkesundheden i Danmark, inkl. flygtninge og indvandreres særlige sundhedsmæssige udfordringer | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H24 Smitsomme sygdomme | Kunne redegøre for principper for bekæmpelse af smitsomme sygdomme samt for forebyggelse af smitteudbredning ved tilfælde af smitsomme sygdomme | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H25 | Kunne redegøre for | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie | Godkendelse af kursus |
Miljømedicin | væsentlige miljømedicinske forhold | Teoretisk undervisning | ||||
H26 Beredskab | Kunne redegøre for lovgrundlag og fagligt/teoretisk grundlag for beredskabsplanlægning | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H27 Misbrug | Kunne redegøre for misbrugstilstandes ætiologi, epidemiologi og forløb samt relevante akutte og opfølgende behandlingstilbud | Specialespecifikt kursus Fokuseret ophold på Misbrugscenter | Specialespecifikt kursus | Refleksion over praksis Selvstændigt studie Teoretisk undervisning Fokuseret ophold | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale Godkendelse af kursus |
Medicinsk ekspert – Administrativ medicin
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H28 Beslutningsoplæg | Kunne udarbejde et beslutningsoplæg til politisk eller administrativt forum i relevant sprog og form | Denne kompetence kan f.eks. opnås ved at deltage i projektoplæg indenfor relevant område f.eks. tilsynsområdet | ELI | Arbejde med relevant projekt. | Struktureret feedback fra kollegaer | |
H29 Kom- missorier | Kunne medvirke til udformning af kommissorier eller opgavebeskrivelser for udvalg, råd og lignende | Denne kompetence kan f.eks. opnås ved at udfærdige kommissorium og forretningsorden for embedslægernes institutionsmøder, samarbejdsudvalg mv., kommentere høringssvar | ELI | Arbejde med udfærdigelse af relevant kommissorium | Struktureret feedback fra kollegaer | |
H30 Planlægning | Kunne redegøre for og anvende udvalgte administrative arbejdsmetoder (fx planlægningsopgaver eller projektimplementering) | Vurdering af sygehus- og praksisplaner eller sundhedsaftaler (deltagelse i sagsbehandling), alternativt opgaver | ELI | Arbejde med relevante opgaver Deltagelse i møder, undervisning mv. Teoretisk undervisning | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale Godkendelse af kursus |
Medicinsk ekspert - Socialmedicin
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H31 Social- medicinsk journal | Kunne optage en socialmedicinsk journal (inkl. journal optaget i børne- og ungeafdeling eller misbrugscenter) | Socialmedicinske journaloptagelser på revalideringscenter og på Børn- og Ungeafdeling. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Casepræsentation | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale |
H32 Børn og unge | Kunne redegøre for børns og unges livsvilkår og de indsatsmuligheder, der findes over for børn med særlige behov eller børn, der er truet psykisk, socialt eller somatisk | Specialespecifikt kursus 2 ugers fokuseret ophold på Børn- og Ungeafdeling. | Specialespecifikt kursus | SME | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning Fokuseret ophold | Godkendelse af kursus |
H33 Sundheds- og sygdomsbegreb | Kunne redegøre for det socialmedicinske sundheds- og sygdomsbegreb | Uddannelseslægen introduceres ved ansættelsens start til det socialmedicinske sundheds- og sygdomsbegreb og vil gennem det superviserede arbejde med at lave socialmedicinske vurderinger lære at anvende det som teoretisk baggrund for løsning af opgaverne i afdelingen. | SME | Refleksion over praksis Deltagelse i møder, undervisning mv. Selvstændigt studie | Struktureret samtale med vejleder | |
H34 Arbejds- metoder | Kunne redegøre for og anvende udvalgte socialmedicinske arbejdsmetoder (inkl. samtalemetoder, ressourceprofiler og handlingsplaner) | Arbejde med de socialmedicinske opgaver og derigennem stifte bekendtskab med og selv kunne anvende socialmedicinske arbejdsmetoder, bl.a. opstille socialmedicinsk vurdering/prognose i enkeltsager og gennemføre samtaleforløb med borger om håndtering af helbredsmæssige problemer. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Casepræsentation Deltagelse i møder, undervisning mv. | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale |
Medicinsk ekspert – Kliniske kompetencer knyttet til den kliniske ansættelse
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H35 Akutte tilstande | Selvstændigt kunne modtage, diagnosticere, iværksætte initial behandling ved behov og foretage relevant | Klinisk ansættelse | Godkendelse af klinisk ansættelse |
henvisning eller tilkalde fornøden bistand ved akutte behandlingskrævende tilstande på den kliniske afdeling/almen praksis | ||||||
H36 Udredning og diagnose | Selvstændigt kunne modtage patienter, fremkomme med diagnoseforslag og initiere relevant udredning af patienter indlagt med de almindeligst forekommende sygdomme på den kliniske afdeling/almen praksis | Klinisk ansættelse | Godkendelse af klinisk ansættelse | |||
H37 Behandling | Selvstændigt kunne påbegynde behandling, monitorere effekten af behandling og foretage adækvat justering af behandling af patienter indlagt med de almindeligst forekommende sygdomme på den kliniske afdeling/almen praksis | Klinisk ansættelse | Godkendelse af klinisk ansættelse | |||
H38 Kroniske sygdomme | Selvstændigt følge patienter med længerevarende sygdomsforløb i ambulatorium/almen praksis til efterkontrol og få rutine i stillingtagen til målet med behandling | Klinisk ansættelse | Godkendelse af klinisk ansættelse |
H39 Rehabili- tering | Kunne rådgive om og vurdere behovet for rehabilitering ved kroniske sygdomme, herunder vurdere prognose for patientens fremtidige arbejdsformåen | Klinisk ansættelse | Godkendelse af klinisk ansættelse |
Forebygger og sundhedsfremmer
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H40 Identificere forhold | Kunne identificere forhold af betydning for folkesundheden | Ved at arbejde med de socialmedicinske kerneopgaver på Socialmedicinsk Enhed bliver uddannelseslægen i stand til at identificere forhold af betydning for folkesundheden, herunder ulighed i sundhed, gennem gradvis indsigt i sundheds- og socialvæsenets muligheder/manglende muligheder for forebyggelse, udredning, behandling, rehabilitering og støtte.rehabilitering og støtte. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Deltagelse i møder, undervisning mv. | Struktureret samtale med vejleder | |
H41 Reagere på forhold | Kunne reagere på forhold af betydning for folkesundheden eller enkeltpersoners sundhed, hvor rådgivning, oplysning eller særlige tiltag er påkrævet | På individniveau kan kompetencen opnås ved samtaler med borgere under journaloptagelse om håndtering af helbredsmæssige problemer og ved dialog med sundhedsvæsenet og det sociale system, hvor der hos en borger identificeres et særligt behov for vejledning og støtte. På gruppe/samfunds-niveau kan kompetencen opnås ved udarbejdelse af notat dialog f.eks. om forskellige målgruppers adgang til relevante sociale, | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Deltagelse i møder, undervisning mv. | Struktureret samtale med vejleder |
beskæftigelses- og sundhedsmæssige tilbud. | ||||||
H42 Vurdere risikofaktor | Kunne vurdere en given risikofaktors betydning for sundhed og sygdom på gruppe- eller individniveau | Denne kompetence opnås ved at arbejde med smitsomme sygdomme f.eks. håndtering af meningitis eller hepatitis B udbrud eller ved håndtering af miljøsager f.eks. drikkevandsforurening | ELI | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret samtale med vejleder | |
H43 Risikostyring | Kunne redegøre for principper for risikostyring, f.eks. i relation til beredskabsplaner, patientsikkerhedsarbejde eller smittespredning | Specialespecifikt kursus | Specialespecifikt kursus | Selvstændigt studie Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | |
H44 Styrke ressourcer | Kunne rådgive enkeltpersoner eller grupper af personer omkring udnyttelse af egne ressourcer med henblik på at fremme sundhed | På individniveau skal uddannelseslægen have fokus på borgerens ressourcer og udvikling af disse ved journaloptagelse. På gruppeniveau kan kompetencen opnås ved udarbejdelse af notat eller undervisning af borgere. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Casepræsentation Deltagelse i møder, undervisning mv. | Struktureret samtale med vejleder |
Kommunikator
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H45 Formidlings- indsats | Kunne planlægge og gennemføre en formidlingsindsats | Kompetencen kan opnås på flere måder: • Undervisning af medarbejdere, f.eks. på jobcenter eller revalideringscenter. • Formidlingsopgaver interne eller eksternt på de | SME | Arbejde med relevante opgaver Varetage vejledning Varetage undervisning Forskningstræningsopgave | Feedback fra diverse samarbejdspartnere Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt materiale |
tilbagevendende møder/konferencer inden for det samfundsmedicinske arbejdsfelt. • Vejledningsopgaver for uddannelseslæger i introduktionsstilling/på fokuseret ophold eller andre (kommende) læger som ønsker introduktion til socialmedicin/Socialmedici nsk Enhed. • Fremlæggelse af forskningstræningsopgave | ||||||
H46 Professionel samtale | Kunne etablere og gennemføre en relevant og professionel samtale med enkeltpersoner | Opnå erfaring med at gennemføre de socialmedicinske samtaler f.eks. på revalideringscenter. Opnå erfaring med samtaler med sagsbehandlere i konsulentfunktionen på jobcentrene. | SME | Arbejde med relevante opgaver | Struktureret samtale med vejleder Feedback fra diverse samarbejdspartnere Kommentering af skriftligt materiale | |
H47 Formidle risiko- vurdering | Kunne formidle resultatet af en konkret vurdering af risiko til individer eller grupper | Denne kompetence opnås ved at behandle sager omhandlende smitsomme sygdom, f.eks. i relation til afgrænsning af personkreds, der skal have forebyggende behandling ved meningitis eller ved at rådgive befolkningen vedrørende håndtering af drikkevand ved drikkevandsforurening | ELI | Arbejde med relevante opgaver | Struktureret feedback fra vejleder |
Samarbejder
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H48 Vælge samarbejds- partnere | Kunne vurdere og prioritere valg af samarbejdspartnere i forhold til den aktuelle opgave | Vurdering og prioritering af valg af samarbejdspartnere indgår bl.a.: • i forbindelse med udarbejdelse af forslag til handleplan i hhv. socialmedicinske journaler og lægekonsulentnotater. • i konsulentarbejdet på jobcentre ved indhentning af relevant dokumentation via sagsbehandler. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Casepræsentation | Struktureret samtale med vejleder Kommentering af skriftligt Kommentering af skriftligt materiale | |
H49 Tværfagligt samarbejde | Kunne varetage samarbejde i mindre og større grupper med deltagelse af samarbejdspartnere med forskellig faglig baggrund og interesse samt forskellige samarbejdsrelationer | Indgå i tværfagligt samarbejde på revalideringscenter og jobcenter | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret samtale med vejleder Feedback fra diverse samarbejdspartnere | |
H50 Aktiv deltager i samarbejde | Xxxxx indgå som aktiv deltager i lægefagligt og tværfagligt samarbejde omkring daglige opgaver i afdelingen | Deltage aktivt i arbejdsgrupper, teams og i mødeaktivitet på Socialmedicinsk Enhed og som repræsentant for Socialmedicinsk Enhed i ekstern sammenhæng. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis Deltagelse i møder, undervisning mv. | Struktureret samtale med vejleder | |
H51 Samspil ml. sektorer | Kunne deltage med samfundsmedicinsk viden i samspillet mellem forskellige sektorer fx. mellem primær og sekundær sundhedstjeneste, socialforvaltning, institutioner mv. | Ved at arbejde med de socialmedicinske opgaver bliver uddannelseslægen opøvet i at bidrage med samfundsmedicinsk viden som f.eks. kan bringe forståelse for nødvendig, samtidig og koordineret behandling/indsats fra henholdsvis sundheds- og beskæftigelses-/socialvæsen. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret samtale med vejleder |
Leder og administrator
Navn | Kompetencekra | Konkretisering af mål | Konkretisering af | Ansvarlig for | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
v – Mål | Socialmedicinsk Enhed | mål ELI, Nordjylland | evaluering | |||
H52 Leder af team | Kunne varetage funktionen som leder af team eller arbejdsgruppe | Kompetencen kan opnås ved • varetagelse af funktionen som uddannelseskoordinerende yngre læge. • varetagelse af tovholder/lederfunktionen i en intern arbejdsgruppe eller et team på Socialmedicinsk Enhed. | SME | Refleksion over praksis Arbejde med relevante opgaver Deltagelse i møder, undervisning mv. | Feedback fra diverse samarbejdspartnere Struktureret samtale med vejleder | |
H53 Motivere andre | Kunne motivere og engagere samarbejdspartnere | Kompetencen kan opnås • i forhold til eksterne samarbejdspartnere når uddannelseslægen varetager opgaver som sociallægekonsulent. • I forhold til kolleger, når uddannelseslægen varetager opgaver som vejleder for nye kolleger og læger i introduktionsstilling. | SME | Refleksion over praksis Arbejde med relevante opgaver Deltagelse i møder, undervisning mv. | Feedback fra diverse samarbejdspartnere Struktureret samtale med vejleder | |
H54 Ændre arbejds- gange | Kunne gennemføre ændringer i interne arbejdsgange inden for rammerne af gældende lovgivning | Kompetencen kan opnås ved udarbejdelse af nye sagsbehandlingsretningsli nier lokalt og på landsplan | ELI | Arbejde med relevante opgaver | Feedback fra kollegaer | |
H55 Projekt- ledelse | Kunne redegøre for principperne i organisationsteori vedr. projektledelse og projektstyring | Specialespecifikt kursus | Teoretisk undervisning | Godkendelse af kursus | ||
H56 Budget | Kunne opstille et budget for gennemførelse af en afgrænset opgave eller et projekt | Kompetencen kan f.eks. opnås ved at opstille et budget i forbindelse med forskningstræningsopgaven eller ved planlægning af afdelingsseminar. | Kompetencen kan f.eks. opnås ved at opstille et budget i forbindelse med forskningstræningsopgave n | SME | Forskningstræningsopgave | Struktureret samtale med vejleder Godkendelse af kursus og forskningstræningsmodul |
Akademiker
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H57 Samfunds- medicinsk analyse | Kunne analysere en aktuel samfundsmedicinsk problemstilling systematisk og kritisk, således at væsentlige aspekter afdækkes | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af forskningstræningsmodul | |||
H58 Litteratur- søgning | Xxxxx gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af forskningstræningsmodul | |||
H59 Forsknings- metoder | Kunne redegøre for udvalgte samfundsmedicinsk relevante kvalitative eller kvantitative forskningsmetoder, herunder anvendelse af spørgeskema | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af forskningstræningsmodul | |||
H60 Vurdering af videnskab | Kunne vurdere et videnskabeligt studies resultater kritisk, herunder vurdere undersøgelsesdesign, dataindsamlingsprocedure, analysemetoder, bias, validitet og anvendelighed | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af forskningstræningsmodul | |||
H61 Forsknings- formidling | Kunne skriftligt og mundtligt formidle samfundsmedicinsk forskning | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af forskningstræningsmodul | |||
H62 Videnskabs- etik | Kunne vurdere videnskabsetiske problemstillinger, herunder fx behovet for godkendelse af projekt samt have kendskab til det | Se målbeskrivelse for forskningstræningsmodulerne | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af forskningstræningsmodul |
videnskabstiske komité- system | ||||||
H63 Epide- miologi | Kunne redegøre for de væsentligste statistiske og epidemiologiske begreber samt anvendelsen af disse | Se målbeskrivelse for forskningstræningsmodulerne | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af kursus Godkendelse af forskningstræningsmodul | ||
H64 Registre | Kunne redegøre for indhold i og anvendelse af registre af betydning for det samfundsmedicinske arbejde | Se målbeskrivelse for forskningstræningsmodulerne | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af kursus Godkendelse af forskningstræningsmodul | ||
H65 Screening | Kunne vurdere nytten af screening på baggrund af oplysninger om sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi | Se målbeskrivelse for specialespecifikke kurser | Forskningstræningsmodul | Godkendelse af kursus Godkendelse af forskningstræningsmodul | ||
H66 Facilitere læring | Kunne facilitere læring, herunder hjælpe andre til at identificere uddannelses- og udviklingsbehov samt vejlede/give konstruktiv feedback | Varetage vejledning og undervisning af bl.a. læger i introduktionsstilling og nye kolleger | SME | Varetage vejledning Varetage undervisning Refleksion over praksis | Feedback fra diverse samarbejdspartnere Struktureret samtale med vejleder | |
H67 Undervise | Xxxxx forberede, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til mål med undervisningen, målgruppens behov og forudsætninger samt rammerne for undervisningen | Undervisning af nye kolleger, eksterne samarbejdspartnere, borgere m.fl. | SME | Varetage undervisning Refleksion over praksis | Feedback fra diverse samarbejdspartnere Struktureret samtale med vejleder |
Professionel
Navn | Kompetencekrav – Mål | Konkretisering af mål Socialmedicinsk Enhed | Konkretisering af mål ELI, Nordjylland | Ansvarlig for evaluering | Læringsstrategier | Evalueringsstrategier |
H68 Prioritere | Kunne prioritere egen arbejdsindsats og | Tilrettelæggelse af egen arbejdstid og -opgaver såvel individuelt som i | SME | Arbejde med relevante opgaver | Struktureret samtale med vejleder |
arbejdet | prioritere mellem forskellige arbejdsfunktioner | samarbejde med kolleger, eksterne samarbejdspartnere m. fl. under hensyn til såvel arbejdsstedets, samarbejdspartneres og egne behov. | Refleksion over praksis | |||
H69 Balancere roller | Kunne handle i balance mellem personlige og faglige roller og personligt ansvar | Xxxxxxxx mellem personlige og faglige roller samt personligt ansvar opøves gennem det daglige arbejde f.eks. i relation til rollen som konsulent på job- og revalideringscenter, i kollegiale relationer og i forbindelse med samarbejde, herunder samarbejde med og rollefordeling i forhold til sundhedsvæsenet. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret samtale med vejleder | |
H70 Balancere hensyn | Kunne håndtere balancen mellem hensynet til den enkelte og til samfundet, lovgivningen, det politiske og administrative system | Det kan siges generelt om de socialmedicinske arbejdsopgaver, at hensynet til samfundet, lovgivningen, det politiske og administrative system skal afvejes i forhold til hensynet til den enkelte. Det gælder såvel i den socialmedicinske vurdering i enkeltsager som ved tilrettelæggelse af indsatser over for særlige målgrupper. | SME | Arbejde med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret samtale med vejleder | |
H71 Motivere til ændringer | Kunne redegøre for og anvende samfundsmedicinsk evidens til at motivere til ændringer hos beslutningstagere eller i befolkningen (fx gennem medier, beslutningsoplæg m.v.) | Kompetencen kan f.eks. opnås ved at deltage i følgegrupper, arbejdsgrupper, varetage undervisningsforløb samt udtalelser til pressen. Endvidere ved udarbejdelse af notater og høringssvar til administrative enheder. | XXX | Xxxxxxx med relevante opgaver Refleksion over praksis | Struktureret samtale med vejleder |