OVERENSKOMST AF 1. MARTS 2020
OVERENSKOMST AF 1. MARTS 2020
mellem
DANSKE REDERIER (DRO I)
og
METAL MARITIME (KOKKELÆRLINGE)
(Gældende fra 1. marts 2020 – 28. februar 2023)
INDHOLDSFORTEGNELSE
OVERENSKOMSTENS OMRÅDE 1
§ 1 - A. ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE 1
§ 1 - B. UDMØNSTRINGSPERIODE 2
§ 2 - LØNNINGER 2
§ 3 - ARBEJDSOMRÅDER 3
§ 4 - ARBEJDSTID 3
§ 5 - FERIE OG FERIEFRIDAGE 4
§ 6 - SYGDOM 5
§ 7 - EFFEKTERSTATNING 6
§ 8 - DIVERSE BESTEMMELSER 6
§ 9 - SKOLEOPHOLD 7
§ 10 - BEHANDLING AF UOVERENSSTEMMELSER 7
§ 11 - OVERENSKOMSTENS VARIGHED 8
XXXXXXXXXXXXX 0
1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE 9
2. TILMELDING TIL UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART 9
3. OMREGNING FRA NETTOHYRE TIL BRUTTTOHYRE 9
4. AFTALE OM MERIT FOR VOKSENLÆRLINGE 9
5. BEFORDRINGSGODTGØRELSE FOR LÆRLINGE 9
HYRETILLÆG 11
Hyretillæg pr. 1. marts 2020 12
Hyretillæg pr. 1. marts 2021 13
Hyretillæg pr. 1. marts 2022 14
OVERENSKOMST AF 1. MARTS 2020
mellem DANSKE REDERIER
og
METAL MARITIME (KOKKELÆRLINGE)
OVERENSKOMSTENS OMRÅDE
Herværende overenskomst er gældende for kokkelærlinge (i det efterfølgende kaldet lærlinge), der har indgået uddannelseskontrakt med ansættelse i et rederi.
Overenskomsten er gældende for lærlinges tjeneste i skibe registreret i Dansk Interna- tionalt Skibsregister - jf. DIS-lovens § 10 stk. 2, - såvel som for tjeneste i skibe regi- streret i Dansk Skibsregister (DS), herunder de for uddannelsen fastlagte skoleperio- der, der gennemføres i tilknytning til skibstjenesten.
I det omfang lærlinge i praktikperioden gør tjeneste i en landvirksomhed, finder den for landvirksomheden gældende aftale om løn- og arbejdsforhold for lærlinge anven- delse inkl. de for skoleophold gældende regler.
§ 1 - A. ANSÆTTELSE OG OPSIGELSE
Stk. 1 På- og afmønstring finder sted i henhold til den enhver tid gældende lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (sømandsloven) under iagttagelse af nedenstå- ende særlige vilkår.
Stk. 2 Lærlinge ansættes i rederiet, overensstemmende med den mellem rede- riet og kokkeeleven indgåede uddannelseskontrakt, jfr. erhvervslovgivningens bestem- melser vedrørende indgåelse og ophævelse af lærekontrakt.
Stk. 3 Såfremt der i forbindelse med indgåelse af uddannelseskontrakt træffes aftale om, at en del af uddannelsen kan gennemføres på en af rederiet uafhængig virk- somhed, skal der i denne forbindelse træffes aftale med den pågældende virksomhed om overtagelse af ansættelsesforholdet for den aftalte del af uddannelsen (kombinati- onsaftale).
Stk. 4 Lærlinge er pligtige til at gøre tjeneste i de skibe rederiet bestemmer, for- udsat at de pågældende skibe er godkendt som lærested for kokkelærlinge.
Stk. 5 Finder skiftning af en lærling sted i udlandet, må dette ikke medføre unø- dig forlængelse af den fastsatte udmønstringsperiode (jf. § 1B), såvel som skiftning ikke må medføre unødig forlængelse af læreperioden.
Stk. 6 Såfremt en lærling ønsker at ophæve lærekontrakten inden for prøvetiden under tjeneste om bord, løber ansættelsesforholdet videre, indtil lærlingen, i.h.t. til den fastsatte udmønstringsperiode, kan fratræde skibet og rejse hjem.
Stk. 7 Ved rederiet forstås de af samme person eller firma ledede rederier.
Stk. 8 Forud for læreforholdets afslutning skal der gives et opsigelsesvarsel på 14 dage (10 arbejdsdage), såfremt ansættelsesforholdet ikke ønskes fortsat ud over ud- dannelsesaftalens udløb.
§ 1 - B. UDMØNSTRINGSPERIODE
Stk. 1 Udmønstringsperioden, regnet fra lærlingens afrejse fra bopæl til afmøn- string, er normalt 6 måneder. Dog gælder, at lærlingen er pligtig til at fortsætte tjene- sten om bord i indtil 1 måned yderligere, såfremt skibet inden for den tid kommer til en havn, hvorfra hjemrejsen kan ordnes billigere eller lettere. Dette forudsætter, at ud- dannelsesperioden ikke forlænges unødigt. Ligeledes skal planlagte skoleophold gen- nemføres.
Stk. 2 Efter en normal udeperiode i.h.t. stk. 1 har lærlinge ret til at afvikle fri- hed og/eller ferie i indtil 21 dage, forinden ny udmønstring finder sted, forudsat at lær- lingen har sådan frihed til gode.
Stk. 3 En hjemmeperiode, som nævnt i stk. 2, kan dog efter aftale med lærlin- gen afkortes, såfremt det sker for at undgå unødig forlængelse af den samlede uddan- nelsesperiode.
§ 2 - LØNNINGER
Stk. 1 Den månedlige hyre fremgår af de til enhver til gældende hyretillæg for tjeneste i skibe registreret i DIS (nettoløn) hhv DS (bruttoløn) samt under skoleophold (bruttoløn), der sker i tilknytning til uddannelsen om bord.
Stk. 2 Arbejde, der honoreres med overtidsbetaling, beregnes pr. påbegyndt halve time. Satser for kontant overtidsbetaling fremgår ligeledes af de til enhver tid gældende hyretillæg, som nævnt i stk. 1 ovenfor.
Stk. 3 For at lærlinge, der er omfattet af § 5 i LBK nr. 131 af 7. februar 2020 om beskatning af søfolk, kan få godtgørelse for den skattemæssige værdi af evt. per- sonlige skattefradrag, tillægges den månedlige nettohyre et beløb svarende hertil, som af rederiet udbetales samtidig med hyren for den pågældende måned.
Stk. 4 Det er forudsætning for evt. godtgørelse jfr. stk. 3, at lærlingen giver de nødvendige oplysninger for Udligningskontorets beregning af kompensationstillægget, derunder ved sin underskrift giver Udligningskontoret fuldmagt til hos skattevæsenet at søge de nødvendige oplysninger om lærlingens skatteforhold (se i øvrigt protokollat nr. 2).
Stk. 5 Forlænges uddannelsestiden af lærlingen utilregnelige årsager, herunder forsinkelse af skoleundervisning, tilskadekomst i rederiet eller manglende sejltid, beta- les i den forlængede uddannelsestid hyre, svarende til den for kokken gældende må- nedlige grundhyre ekskl. de heri indregnede merarbejdstimer.
Stk. 6 Forlænges uddannelsestiden med Det Faglige Udvalgs godkendelse i for- bindelse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grund af sygdom og barsel, be- tales den sats, der er gældende for den pågældende uddannelses sidste trin.
§ 3 - ARBEJDSOMRÅDER
Stk. 1 Lærlingen skal under tjenesten om bord i skibet, under behørig instruk- tion og tilsyn af en kok, beskæftiges med enhver arbejdsopgave, der har relevans for uddannelsen jfr. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om uddannelse til kok. Herudover skal lærlingen deltage i rengøring af kabys og proviant, samt deltage i pro- viantering og proviantregnskab, samt øvrige arbejdsopgaver i relation til skibets nor- male drift, eller som har sikkerhedsmæssig karakter.
Stk. 2 Chief-purseren/hovmesteren tilrettelægger efter samråd med køkkenche- fen/kokken lærlingens arbejde på en sådan måde, at lærlingen beskæftiges med rele- vant arbejde, der har stigende sværhedsgrad i forhold til tidligere skoleophold og prak- tik (jfr. i øvrigt § 52 stk. 1 i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.) således, at lær- lingen ved afslutning af den praktiske uddannelse kan opnå et fagligt niveau, der sva- rer til de krav, der kan stilles til en færdiguddannet kok.
§ 4 - ARBEJDSTID
Stk. 1 Den normale, daglige arbejdstid udgør 8 timer mandag-tirsdag og 7 timer onsdag-fredag, svarende til i alt 37 timer pr. uge (ekskl. spise- og kaffepauser), for hvilket den månedlige hyre er fastsat.
Stk. 2 Lærlingens normale arbejdstid skal så vidt muligt være sammenfaldende med arbejdstiden for kokken om bord.
Stk. 3 Der holdes en halv times frokost, mindst en halv times middag og en halv times kaffepause. Når forholdene efter skibsledelsens skøn taler herfor, kan fro- kosten lægges før den normale arbejdstids begyndelse, og/eller kaffepausen kan udgå.
Stk. 4 Arbejde ud over 8/7 timer på hverdage (mandag-fredag) samt arbejde på lørdage, søn- og helligdage honoreres med overtid.
Stk. 5 Optjent overtid anvendes i den udstrækning, der er behov herfor, til af- spadsering af frihed mellem udmønstringer (jfr. § 1 B stk. 2) samt frihed, der måtte op- stå før skoleophold. Resterende overtimer kan udbetales kontant måned for måned, og senest i forbindelse med ny udmønstringsperiode, respektive i forbindelse med skole- ophold.
Stk. 6 For hver kalenderdags frihed, der afspadseres (jf. stk. 7), anvendes 4 overtimer svarende til 28 overtimer pr. kalenderuge. Evt. overskydende overtimer af- regnes efter de i hyretillægget anførte timesatser.
Stk. 7 Afspadsering af frihed/ferie påbegyndes med det første fulde kalender- døgn hjemme og afsluttes altid med sidste fulde kalenderdøgn hjemme, inden ny ud- mønstring (eller skoleophold/arbejde i land) påbegyndes.
Stk. 8 I udenlandsk havn kan der ikke uden lærlingens samtykke gives fridage.
Såfremt der gives frihed under ophold i udenlandsk havn inden for den normale ar- bejdstid (mandag-fredag), modregnes værdien af 1 overtime pr. fritime, der afvikles.
§ 5 - FERIE OG FERIEFRIDAGE
a. Lovpligtig ferie (Gældende indtil 31. august 2020)
Stk. 1 Lærlingen er omfattet af ferielovgivningens bestemmelser. Under ansæt- telsen i rederier, der er medlemmer af Danske Rederier, finder feriebestemmelser for rederiansatte indeholdt i overenskomster mellem Danske Rederier og Metal Maritime anvendelse.
Stk. 2 Feriegodtgørelsen udgør 12 ½ % af lærlingens samlede indtægt i ansæt- telsesforholdet pr. kalenderår eller pro rata. Der ydes ikke feriepenge af betaling for rejse- og transportudgifter. Ved beregning af feriegodtgørelse ses bort fra feriegodtgø- relse udbetalt under ferie.
Stk. 3 Lærlingen optjener ferie, så længe ansættelsesforholdet til rederiet består.
Ferien udgør i alt 30 hverdage (for tjeneste til søs 35 kalenderdage), idet der ses bort fra søgnehelligdage samt Grundlovsdag fra kl. 12.00.
Optjeningsåret er kalenderåret. I ansættelses- og fratrædelsesåret beregnes ferie pro rata, dog gælder at lærlinge, der ansættes før 1. juli i et kalenderår, optjener ret til fuld ferie i det pågældende kalenderår.
Stk. 4 For evt. ikke afholdt ferie, optjent i et rederi, udstedes feriekort på tilgo- dehavende feriegodtgørelse. Danske Rederiers feriekortordning benyttes. Ved ansæt- telse i landvirksomhed benyttes feriegiro, medmindre der foreligger aftale om benyt- telse af anden godkendt feriekortordning.
a. Lovpligtig ferie (Gældende fra 1. september 2020)
Stk. 1. Xxxxxxxxxx samt den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ferie for søfarende er gældende for ansættelsesforholdet. For hver måneds ansættelse optjenes 3 feriedage, der afholdes som løbende dage. Med mindre andet er aftalt, anses ferien på- begyndt afholdt, dagen efter ankomst til bopælslandet. Optjent ferie afholdes i de før- ste dage af hjemmeperioden. Kan hele ferien ikke afholdes i den første hjemmeperi- ode, anses resterende ferie for afholdt i den eller de umiddelbart næstfølgende hjem- meperioder.
Stk. 2. For søfarende, der holder ferie uden af have optjent fuld ferieret, sker fradrag i lønnen.
Stk. 3. Med mindre andet er aftalt, ydes der ferietillæg på 1 % af den feriegi- vende løn. Ferietillæg optjent i perioden fra 1. september til 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned, mens optjent ferietillæg for perioden 1. juni til 31. august udbetales sammen med lønnen for august måned.
Stk. 4. Ved en søfarendes fratræden anvendes Danske Rederiers feriekortordning.
b. Feriefridage
Stk. 1 Lærlinge omfattet af denne overenskomst optjener 5 feriefridage (kalen- derdage) årligt.
Såfremt lærlingen ikke er beskæftiget i hele kalenderåret, beregnes de nævnte 5 ferie- fridage i forhold til 12 måneders ansættelse.
Stk. 2 Optjente feriefridage skal normalt afvikles i første hjemmeperiode efter et årsskifte.
Ved ophør af ansættelsesforholdet/læreforholdet kontanterstattes optjente, ikke-afvik- lede feriefridage.
Stk. 3 Under afspadsering af feriefridage ydes hyre med 1/30 af den på afvik- lingstidspunktet gældende månedlige hyre tillagt kostpenge pr. feriefridag. På tilsva- rende vis beregnes værdien af 1 feriefridag i forbindelse med kontanterstatning.
§ 6 - SYGDOM
Stk. 1 Lærlingen har under sygdom/tilskadekomst i rederiets tjeneste ret til hyre og dagpenge i.h.t. gældende lovgivning herom, herunder lov om søfarendes ansættel- sesforhold m.v. med tilhørende bekendtgørelser.
Stk. 2 Når sygehyre oppebæres, ydes tillige kostpenge, dog gælder, at når hos- pitalsindlæggelse finder sted, eller når der på anden måde under behandlingen ydes fuld forplejning, betales der ikke kostpenge.
Stk. 3 Lærlingen har pligt til at anmelde sygdom/tilskadekomst til rederiet, samt indsende fornøden dokumentation herfor.
Såfremt lærlingen i gentagelsestilfælde uden rimelig grund undlader at skaffe doku- mentation for forsømmelse p.g.a. sygdom, kan lærekontrakten ophæves, jfr. erhvervs- uddannelsesloven.
Stk. 4 Afmønstrer en gravid lærling, der har ret til fri hjemrejse for statens reg- ning i.h.t. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om søfarendes ret til at kræve af- sked og hjemrejse ved graviditet, ordnes hjemrejsen af rederiet/skibsføreren. Det samme gælder, såfremt en gravid lærling, i.h.t. den til enhver tid gældende lov om svangerskabsafbrydelse, opfylder betingelserne for fri hjemrejse.
§ 7 - EFFEKTERSTATNING
Bestemmelser i den mellem Danske Rederier og Metal Maritime gældende overens- komst for skibe registreret i DIS er gældende for lærlinge, der gør tjeneste om bord i skibe, registreret i såvel DIS som DS.
§ 8 - DIVERSE BESTEMMELSER
a. Rejse og transportudgifter
Stk. 1 Rederiet afholder rimelige rejseudgifter i forbindelse med lærlingens rejse til og fra skib.
Stk. 2 I forbindelse med lærlingens skoleophold, ydes befordringsgodtgørelse for faktisk afholdte udgifter jfr. protokollat nr. 5.
b. Kost og logi m.v.
Stk. 1 Under lærlingens tjeneste om bord yder rederiet kost og logi.
Stk. 2 Lærlingen sørger for fornøden rengøring af eget kammer uden for ar- bejdstiden under iagttagelse af gældende regler, indeholdt i bekendtgørelse om op- holdsrum m.v. i skibe.
c. Arbejdstøj m.v.
Stk. 1 Rederiet stiller uden udgift for lærlingen værnefodtøj til rådighed. Så- fremt rederiet forlanger, at lærlingen skal bære særligt arbejdstøj, afholdes udgifterne hertil af rederiet. Det samme gælder, såfremt særligt arbejdstøj kræves under lærlin- gens skoleophold. Der træffes mellem rederiet og lærlingen aftale om nødvendigt ind- køb af sådant særligt arbejdstøj.
Stk. 2 Efter prøvetidens udløb afholder rederiet udgifter til indkøb af 1 standard sæt knive til lærlingens personlige brug i læretiden. Der træffes mellem rederiet og lærlingen aftale om sådant indkøb.
d. Pensions- og forsikringsydelser
Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsik- ringsordning, der giver adgang til tilsvarende ydelser, omfattes af en forsikringsord- ning i PFA med følgende dækning:
- invalidepension på kr. 60.000 årligt
- invalidesum på kr. 100.000
- forsikring ved kritisk sygdom på kr. 100.000
- dødsfaldssum på kr. 300.000 Præmien afholdes af arbejdsgiveren.
§ 9 - SKOLEOPHOLD
Stk. 1 Lærlingen er, i den tid de i forbindelse med uddannelsen deltager i skole- ophold, afgivet til skolen, hvorfor der ikke i denne periode består en arbejdsforpligti- gelse i rederiet.
Stk. 2 Hvor en lærling beordres til et skoleophold, skal de udgifter, dette måtte medføre lærlingen, afholdes af rederiet. Sådanne udgifter skal betales forud. Lærlingen skal umiddelbart efter skoleopholdet foretage afregning med rederiet.
Rederiet afholder endvidere udgifter til lærlingens undervisning på skole, herunder evt. supplerende uddannelse uden for rederiet, samt til svendeprøve, jfr. erhvervsuddannel- sesloven.
Stk. 3 I tilfælde, hvor en lærling uden gyldig grund udebliver eller forsømmer skolen, kan lærekontrakten ophæves.
§ 10 - BEHANDLING AF UOVERENSSTEMMELSER
Stk. 1 Såfremt en lærling ønsker at klage over mangelfuld uddannelse, rettes indledningsvis henvendelse til skibsføreren/chefpurseren/hovmesteren om bord.
Såfremt klagen ikke kan afklares om bord, rettes henvendelse til rederiet, forinden kla- gen fremsendes til organisationsbehandling.
Stk. 2 Fremkommer der til organisationerne klage over mangelfuld uddannelse af lærlingen, forelægges klagen for det pågældende faglige udvalg. Udvalget behandler herefter klagen i.h.t. bestemmelserne i erhvervsuddannelsesloven og i øvrigt efter de mellem organisationerne aftalte regler jfr. stk. 3.
Stk. 3 Uoverensstemmelser jfr. stk. 1 mellem lærlingen og rederiet, skal søges forligt ved forhandling under medvirken af overenskomstparterne, forinden spørgsmå- let evt. indbringes for Tvistighedsnævnet.
Stk. 4 I tilfælde af påstået brud på denne overenskomst eller dertil knyttede af- taler om løn- og arbejdsforhold samt i tilfælde af uoverensstemmelser vedrørende for- tolkning af nævnte overenskomst eller aftaler, behandles sådanne uoverensstemmelser
i.h.t. de mellem overenskomstens parter aftalte fagretslige regler.
§ 11 - OVERENSKOMSTENS VARIGHED
Stk. 1 Denne overenskomst træder i kraft fra og med den 1. marts 2020 og kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til ophør en 1. marts dog tidligst den 1. marts 2023.
PROTOKOLLATER
1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE
Der er mellem parterne enighed om, at de i nærværende overenskomst fastsatte regler er gældende for lærlinge, der ansættes i.h.t den til enhver tid gældende lov om er- hvervsuddannelser, og som følger uddannelsen til kok inden for det faglige udvalg, hvorunder denne uddannelse henhører.
2. TILMELDING TIL UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART
Lærlinge, der som et led i uddannelsen skal gøre tjeneste i skibe registreret i Dansk In- ternationalt skibsregister, skal tilmeldes Udligningskontoret for Dansk Søfart.
3. OMREGNING FRA NETTOHYRE TIL BRUTTTOHYRE
Ved udbetaling af efterhyre o. lign. sker omregning af nettohyre under frihed til brutto- hyre, som fastlagt af Arbejdsmarkedsstyrelsen i den til enhver tid gældende bekendt- gørelse, hvori omtales dagpengeberegningen for A-kasse medlemmer, der gør tjeneste på skibe, registreret i DIS.
4. AFTALE OM MERIT FOR VOKSENLÆRLINGE
I.h.t. til den til enhver tid gældende lov om erhvervsuddannelser fremgår at for lær- linge, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætnin- ger for den aftale, uddannelsesaftalen vedrører, kan Det faglige Udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere godkende afkortning af den i lov om erhvervsuddan- nelser fastsatte uddannelsestid.
5. BEFORDRINGSGODTGØRELSE FOR LÆRLINGE
Stk. 1 Rederiet godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bo- pæl/indkvarteringssted og tilbage til enten bopæl/indkvarteringssted.
Stk. 2 Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne del- tage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl eller lære- sted end den skole, hvor den pågældende går.
Stk. 3 I erhvervsuddannelsesloven omtales frit skolevalg. I de tilfælde, hvor re- deriet foranlediger lærlingen placeret på en erhvervsskole, hvortil det offentlige ikke yder transportgodtgørelse, betaler rederiet de til transporten forbundne omkostninger.
Stk. 4 Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler.
Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes, dog først efter rederiets godkendelse i det enkelte tilfælde.
Stk. 5 Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af rederiet foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er mu- ligt, anvendes abonnementskort, rejsekort og lign.
Stk. 6 Anvendes eget befordringsmiddel, jfr. stk. 3, ydes en befordringsgodtgø- relse (jfr. de til enhver tid gældende hyretillæg) pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.
Stk. 7 Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejse til og fra indkvarteringsstedet og rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. 1 er opfyldt. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på befordrings- godtgørelse efter dette stykke.
Stk. 8 Protokollatet er indgået under forudsætning af, at der kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af rederiet afholdte udgifter jfr. den til enhver tid gæl- dende bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens uddannelsesbidrag.
HYRETILLÆG
til HOVEDOVERENSKOMST AF 1. MARTS 2020
mellem Danske Rederier
og
Metal Maritime (Kokkelærlinge)
HYRETILLÆG TIL OVERENSKOMST af 1. MARTS 2020
mellem
DANSKE REDERIER
og
METAL MARITIME (KOKKELÆRLINGE)
Hyretillæg pr. 1. marts 2020
Fra og med 1. marts 2020 gælder følgende satser i kroner:
( I den månedlige hyre er indregnet det pr. 1. marts 2007 udbetalte skattereformtillæg )
For tjeneste i DIS | Hyre pr. måned | Overtidsbetaling pr. halvtime |
u/ 12 mdr. | 9.910 | 25,53 |
e/ 12 mdr. | 11.087 | 28,55 |
e/ 24 mdr. | 13.277 | 34,90 |
e/ 31 mdr. | 15.301 | 36,56 |
SKATTEREFORM TILLÆG 2009 – pr. måned pr. 1. marts 2020 kr. 100,00
Kostpenge pr. dag:
Under xxxxx, xxxxxxx og sygdom ....................................... Kr. 83,80
For tjeneste i DAS og under skoleophold | Hyre pr. måned | Overtidsbetaling pr. halvtime | |
Hverdage | S og H dage | ||
u/ 12 mdr. | 11.179 | 44,70 | 56,74 |
e/ 12 mdr. | 12.499 | 49,98 | 63,45 |
e/ 24 mdr. | 16.469 | 65,89 | 83,63 |
o/ 31 mdr. | 18.695 | 75,95 | 96,40 |
Kostpenge pr. dag:
Under xxxxx, xxxxxxx og sygdom ....................................... Kr. 83,80 Befordring (egen automobil) (Protokollat nr. 5) ............ Kr. 1,10 pr. km.
HYRETILLÆG TIL OVERENSKOMST af 1. MARTS 2020
mellem
DANSKE REDERIER
og
METAL MARITIME (KOKKELÆRLINGE)
Hyretillæg pr. 1. marts 2021
Fra og med 1. marts 2021 gælder følgende satser i kroner:
( I den månedlige hyre er indregnet det pr. 1. marts 2007 udbetalte skattereformtillæg )
For tjeneste i DIS | Hyre pr. måned | Overtidsbetaling pr. halvtime |
u/ 12 mdr. | 10.076 | 25,96 |
e/ 12 mdr. | 11.272 | 29,02 |
e/ 24 mdr. | 13.499 | 35,48 |
o/ 31 mdr. | 15.556 | 37,18 |
SKATTEREFORM TILLÆG 2009 – pr. måned pr. 1. marts 2021 kr. 100,00
Kostpenge pr. dag:
Under ferie, fridage og sygdom Kr. 83,80
For tjeneste i DAS og under skoleophold | Hyre pr. måned | Overtidsbetaling pr. halvtime | |
Hverdage | S og H dage | ||
u/ 12 mdr. | 11.366 | 45,45 | 57,69 |
e/ 12 mdr. | 12.708 | 50,81 | 64,51 |
e/ 24 mdr. | 16.744 | 66,99 | 85,02 |
o/ 31 mdr. | 19.008 | 77,22 | 98,01 |
Kostpenge pr. dag:
Under xxxxx, xxxxxxx og sygdom ........................................ Kr. 83,80 Befordring (egen automobil) (Protokollat nr. 5) ............ Kr. 1,11 pr. km.
HYRETILLÆG TIL OVERENSKOMST af 1. MARTS 2020
mellem
DANSKE REDERIER
og
METAL MARITIME (KOKKELÆRLINGE)
Hyretillæg pr. 1. marts 2022
Fra og med 1. marts 2022 gælder følgende satser i kroner:
( I den månedlige hyre er indregnet det pr. 1. marts 2007 udbetalte skattereformtillæg )
For tjeneste i DIS | Hyre pr. måned | Overtidsbetaling pr. halvtime |
u/ 12 mdr. | 10.241 | 26,39 |
e/ 12 mdr. | 11.457 | 29,50 |
e/ 24 mdr. | 13.721 | 36,07 |
o/ 31 mdr. | 15.812 | 37,79 |
SKATTEREFORM TILLÆG 2009 – pr. måned pr. 1. marts 2022 kr. 100,00
Kostpenge pr. dag:
Under ferie, fridage og sygdom Kr. 83,80
For tjeneste i DAS og under skoleophold | Hyre pr. måned | Overtidsbetaling pr. halvtime | |
Hverdage | S og H dage | ||
u/ 12 mdr. | 11.553 | 46,20 | 58,64 |
e/ 12 mdr. | 12.917 | 51,65 | 65,57 |
e/ 24 mdr. | 17.019 | 68,09 | 86,42 |
o/ 31 mdr. | 19.320 | 78,49 | 99,62 |
Kostpenge pr. dag:
Under xxxxx, xxxxxxx og sygdom ........................................ Kr. 83,80 Befordring (egen automobil) (Protokollat nr. 5) ............ Kr. 1,13 pr. km.