VILKÅR FOR BETALING VIA AUTOMATISK KORTBETALING
VILKÅR FOR BETALING VIA AUTOMATISK KORTBETALING
1. GENERELT
Følgende vilkår er gældende i tillæg til de medlemsbetingelser, der gælder for medlemmer hos Fitness World A/S, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx, XXX-xx. 25652991. Definitioner og termer skal forstås på samme måde i disse vilkår, som i Medlemsbetingelserne. Ved uoverensstemmelse mellem disse vilkår og Medlemsbetingelser går disse vilkår forud. Der henvises i øvrigt til Medlemsbetingelsernes pkt. 4.
Disse vilkår om anvendelse af en betalingstjeneste til automatisk betaling indebærer, at Medlemmets betaling af skyldige beløb til FW sker ved månedligt og automatisk træk af beløbet hos Medlemmet via et betalingsinstrument. Disse vilkår gælder således ikke for betalinger via Betalingsservice. Medlemmet kan vælge en af FW anvist betalingstjeneste til automatiske betalinger.
Ved anvendelse af betalingskort til betaling ved automatisk træk opbevares de fulde betalingskortoplysninger af Payment IQ/Adyen NV, som er godkendt efter internationale sikkerhedsstandarder (PCI DSS – Payment Card Industry Data Security Standard) til brug for automatisk debitering af Medlemmets betalingskort på vegne FW. FW opbevarer de sidste 4 cifre i kortnummeret på kundens betalingskort, korttype og betalingskortets udløbsdato. Ved anvendelse af anden betalingstjeneste til automatiske betalinger opbevarer FW Medlemmets betalingsoplysninger (f.eks. registrerings- og kontonummer) til debitering af Medlemmets betalingskonto.
Tilmelding til automatisk betaling sker i forbindelse med oprettelse af Medlemmets medlemskab eller efterfølgende via Mit Fitness World Selvbetjening. Ved tilmelding accepterer Medlemmet også at modtage notifikationer om betaling ved automatisk træk pr. e-kommunikation.
Det er Medlemmets/Anden Betalers ansvar at sikre, at aftalen er korrekt tilmeldt betalingstjenesten til automatiske betalinger. Hvis aftalen ikke er oprettet korrekt, kan FW opkræve det til enhver tid gældende gebyr, jf. FW's prisside.
Benyttelsen af en automatisk betalingstjeneste kan medføre, at der skal betales et administrationsgebyr. Læs mere
om betalingsmuligheder og gebyrer på FW’s prisside her.
2. BETALINGER
Medlemmet er ansvarligt for at medlemskabet, gebyrer og ydelser betales rettidigt til FW.
Medlemmet skal betale månedligt for løbende medlemskab, et oprettelsesgebyr og eventuelle øvrige gebyrer og ydelser i henhold til FW’s til enhver tid gældende priser. Det samme gælder for værger eller andre, som har påtaget sig et juridisk ansvar for medlemskabet; herunder Anden Betaler.
I tillæg til betalinger for det løbende medlemskab, skal Medlemmet betale for varer og eventuelle andre ydelser, hvor Medlemmet har brugt sit Medlemskort som betalingsmiddel efter Medlemsbetingelsernes pkt. 4.4.
Medlemmets køb af varer og ydelser med sit Medlemskort akkumuleres løbende og trækkes automatisk sammen med Medlemmets betaling for sit løbende medlemskab.
Betaling ved automatiske træk sker til det aftalte tidspunkt, som typisk er hver 30. dag eller i slutningen af en måned, bortset fra ved opstart, hvor første medlemsskabsperiode samt eventuelt oprettelsesgebyr betales ved tilmelding.
3. OPGØRELSE OG REGNING
Medlemmet modtager en regning med specifikation af sine køb i henhold til Medlemsbetingelsernes pkt. 4. Medlemmet modtager besked via e-kommunikation om, at en opgørelse er tilgængelig på Mit Fitness World selvbetjening for Medlemmet i god tid inden betalingerne gennemføres. Medlemmets opgørelser og regninger er tilgængelige på Mit Fitness World selvbetjening i op til 6 måneder.
Hvis Medlemmet ønsker at gøre indsigelse mod en betaling eller en regning, kan indsigelse ske ved henvendelse i en
af FW’s digitale kanaler eller ved at kontakte FW’s Medlemsservice.
4. MANGLENDE BETALING
Hvis et skyldigt beløb ikke betales rettidigt, herunder hvis den automatiske betaling ikke kan gennemføres på grund af Medlemmets forhold, herunder hvis betalingen afvises af Medlemmet, dennes bank eller dennes betalingstjeneste, vil FW følge processen for manglende eller for sen betaling i Medlemsbetingelserne, jf. pkt. 4.2.
5. OPDATEREDE OPLYSNINGER
Det er Medlemmets/Anden Betalers ansvar at betalingskortnummer og/eller registrerings- og kontonummer er gyldigt og at evt. nyt betalingskortnummer og/eller registrerings- og kontonummer opdateres via i Mit Fitness World selvbetjening eller ved at kontakte vores Medlemsservice.
6. OPSIGELSE
Medlemmet kan til enhver tid opsige denne aftale om at anvende betalingstjenester til automatiske betaling, således at FW ikke automatisk kan trække skyldige beløb på betalingskontoen. Medlemmet er dog stadig forpligtet til at sørge for rettidig betaling af skyldige beløb i medfør af Medlemsbetingelserne.
7. KONTAKTINFORMATION
Fitness World A/S, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx – Xxxxxxx.
8. VERSION
Dette er version 1.0 - 2020 af Fitness Worlds vilkår for betaling via automatisk kortbetaling, der er gældende fra juni 2020.