Contract
Dette er FORSIKRINGSBETINGELSER for Betalingssikring, der er en frivillig forsikring tilknyttet din låneaftale. Disse betingelser er gældende fra 1. december 2019 for:
NBS–Betalingssikring, forsikringstype 99-01
for låntagere hos Facit Bank A/S via L’EASY A/S, med forsikringsydelser ved ufrivillig arbejdsløshed, uarbejdsdygtighed og dødsfald.
1. Indledning
Forsikringsbetingelserne indeholder nærmere oplysninger om de forsikringsydelser, som forsikrede er berettiget til under ovennævnte forsikringsordning, såfremt forsikrede bliver ufrivillig arbejdsløs, uarbejdsdygtig eller afgår ved døden
I forsikringsbetingelserne er også beskrevet undtagelserne og begrænsningerne i forsikringsselskabets ansvar.
Enkelte ord i forsikringsbetingelserne har en særlig betydning. Disse er forklaret under afsnit 3.
2. Etableringskriterier
Forsikringen kan omfatte en person, der har indgået låneaftale med långiver forudsat, at pågældende:
• er mindst 18 år men under 62 år,
• er indehaver af en låneaftale som angivet ovenfor, og
• er bosat i Danmark
Det forudsættes desuden, at pågældende:
• er fastansat som lønmodtager i Danmark i mere end 22 timer pr. uge.
• er indforstået med at arbejdsløshed, sygdom eller personskade, som forsikrede har kendskab til ved forsikringens etablering og som forsikrede senere anmelder, ikke er dækket af forsikringen.
3. Definitioner Afskediget:
Forsikrede er uden arbejde som en direkte følge af arbejdsgivers opsigelse.
Ansat/arbejdstager:
Forsikrede, der er ansat mod betaling hos en enkeltperson eller i en organisation/selskab, er at anse som ansat/arbejdstager. Selvstændige erhvervsdrivende anses ikke for at være ansat/arbejdstager.
Arbejdsløs, ufrivillig:
Forsikrede er uden arbejde som en direkte følge af arbejdsgivers opsigelse, er registreret som arbejdsløs ved et Jobcenter og er aktivt jobsøgende.
Uarbejdsdygtighed:
Medicinsk tilstand bekræftet af en læge og som forhindrer forsikrede i at udføre sit sædvanlige arbejde, et tilsvarende arbejde eller andet arbejde, som forsikrede qua sin erfaring, uddannelse eller oplæring er kvalificeret til at udøve. Forsikrede skal være 100 % fraværende fra sådant arbejde som følge af sygdom eller ulykke og må ikke modtage sædvanlig løn fra arbejdsgiveren.
FAL/Forsikringsaftaleloven:
Bekendtgørelse af Lov nr. 999 af 5. oktober 2006 om forsikringsaftaler.
Formidler:
L’EASY A/S er formidler af denne Betalingssikring i forbindelse med formidling af lån for Facit Bank A/S.
Forsikrede:
Forsikrede er en låntager der har en låneaftale med Facit Bank A/S via L’EASY A/S, og som har valgt at tegne en Betalingssikring.
Forsikringstager:
Forsikringstager er Facit Bank A/S. AmTrust har indgået aftale med Facit Bank A/S om at dække låntagere på de vilkår, der fremgår af disse forsikringsbetingelser.
Forsikringens ophørsdato:
Forsikringens ophørsdato er den samme som låneaftalens ophørsdato, dog senest 5 år (60 måneder) regnet fra forsikringens startdato. Forsikringen kan også ophøre af de årsager, der er nævnt i afsnit 7 og 14.
Forsikringens startdato:
Den dato, hvor långiver har registreret betalingssikringen, og forsikringsselskabet har overtaget risikoen iht. Forsikringsaftalen.
Forsikringsaftalen:
Aftale om Betalingssikring mellem L’EASY A/S, Facit Bank A/S og forsikringsselskabet.
Forsikringsselskab:
AmTrust International Underwriters DAC, 6-8 College Green, Dublin 2, D02 VP48, Irland, som står under tilsyn af Central Bank of Ireland. Forsikringsselskabet repræsenteres i Norden af AmTrust Nordic AB, Xxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxxx.
Forsikringsperioden:
Perioden fra forsikringens startdato til forsikringens ophørsdato, svarende til låneaftalens løbetid, dog maksimalt 5 år og forudsat at forsikrede betaler forsikringsgebyret til långiver.
Hændelse:
Ufrivillig arbejdsløshed, uarbejdsdygtighed eller død.
Hændelsestidspunkt:
Den dag forsikrede bliver sygemeldt eller afgår ved døden. Mht. dækning for arbejdsløshed er hændelsestidspunktet den dato, hvor forsikrede modtager opsigelsesvarsel.
Karensperiode
Forsikringen har en karensperiode på 3 måneder, hvilket betyder at forsikringen ikke dækker, hvis du bliver arbejdsløs eller uarbejdsdygtig indenfor de første 3 måneder fra forsikringens startdato. For dødsfald er der ingen karensperiode.
Låneaftale:
Forsikredes låneaftale indgået med Facit Bank A/S.
Læge:
Læge autoriseret af Sundhedsstyrelsen.
Långiver:
Facit Bank A/S, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx X, xxx. 00000000 via L’EASY A/S, Østre Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx X, xxx. 21478008.
Långivers repræsentant og forsikringsadministrator:
ADIS A/X, Xxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx.xx. 30351894 - herefter kaldet ADIS.
Låntager:
Enkeltperson, som har indgået låneaftale med Facit Bank A/S og har tegnet Betalingssikring formidlet til låntager af L’EASY A/S. Låntager kaldes herefter forsikrede.
Månedlig erstatning:
Erstatninger under Forsikringsbetingelsernes afsnit 4 og 5, modsvarer låneaftalens månedlige forfaldne låneydelse fra den dato, hvor forsikringen har meddelt, at forsikringsdækningen for den anmeldte hændelse indtræder.
Patologisk oprindelse:
Lidelse uden forbindelse med udefrakommende påvirkning.
Selvrisikoperiode
De første 2 måneder forsikrede er arbejdsløs eller uarbejdsdygtig, er en selvrisikoperiode. Forsikringen udbetaler derfor først erstatning fra og med måned 3 af perioden for arbejdsløshed eller uarbejdsdygtig- hed. For dødsfald er der ingen selvrisikoperiode.
Udestående restgæld:
Beløb svarende til restgælden på låneaftalen (på hændelsesdatoen) dog maksimalt DKK 300.000,
Ulykke:
En pludselig hændelse, der forårsager personskade.
4. Betingelser for erstatning ved ufrivillig arbejdsløshed
4.1 Forsikringsselskabet erstatter den månedlige ydelse som beskrevet i afsnit 4.2, såfremt forsikrede er arbejdsløs og uden arbejde i mindst 2 sammenhængende måneder. Forsikringsselskabet erstatter fra og med den 3. måned af arbejdsløshedsperioden. Forsikringsdækningen er kun gældende for personer, der har været fastansat (mere end 22 timer om ugen).
Forsikringsselskabet erstatter ingen ydelser for arbejdsløshed såfremt:
• forsikrede har arbejdet i en tidsbegrænset periode, herunder f.eks., men ikke begrænset til, alle former for vikararbejde eller på et opgavespecifikt projekt uden nærmere tidsangivelse, som udløber. Dette ser vi dog bort fra, hvis du har været beskæftiget hos den samme arbejdsgiver i en sammenhængende periode på mindst 24 måneder, og din kontrakt er blevet fornyet mindst to gange, og du ikke har haft grund til at tro, at kontrakten ikke ville blive fornyet igen,
• arbejdsløsheden skyldes forsikrede selv frivilligt har sagt sit job op,
• der forekommer regelmæssigt eller sæsonpræget arbejdsløshed indenfor forsikredes fag,
• arbejdsløsheden indtræffer direkte eller indirekte som følge af forsikredes misligholdelse af ansættelseskontrakten,
• arbejdsløsheden skyldes, at forsikrede har deltaget i en ulovlig strejke, en lockout eller anden ulovlig handling,
• arbejdsløsheden indtræffer eller varsles inden 3 måneder efter forsikringens startdato (Karensperioden),
• forsikrede ikke var i fast arbejde (mere end 22 timer om ugen) sammenhængende i 3 måneder umiddelbart før forsikrede blev arbejdsløs, eller
• forsikrede er selvstændigt erhvervsdrivende, eller forsikrede ikke har lønnet arbejde.
Se desuden generelle og øvrige undtagelser under afsnit 9 og 11 Forsikringsselskabet erstatter ingen ydelse for arbejdsløshed for eventuelle tidsrum, hvor forsikrede er ophørt med at arbejde før den effektive opsigelsesdato angivet af forsikredes arbejdsgiver eller for perioden fra det tidspunkt, hvor forsikrede mod vederlag er fratrådt sit arbejde og til udløbet af det aftalte/lovlige opsigelsesvarsel.
Såfremt forsikrede, efter at have vendt tilbage til lønnet arbejde, ikke bliver arbejdsløs på ny i løbet af de 12 efterfølgende måneder, har forsikrede ret til yderligere ydelser under denne forsikring, såfremt han/hun derefter bliver arbejdsløs på ny.
Hvis forsikrede vender tilbage til arbejde, men bliver arbejdsløs igen indenfor 6 måneder, vil det blive betragtet som én arbejdsløshedsperiode, hvor der samlet kan udbetales op til 12 ydelser, og udbetalingerne fortsætter umiddelbart efter at arbejdsforholdet er afsluttet. Har forsikrede selv opsagt sit job, dækker forsikringen ikke og udbetalingerne kan ikke genoptages for arbejdsløshedsperioden.
4.2 Erstatning ved ufrivillig arbejdsløshed
Forsikringsselskabets erstatning sker som en månedlig betaling af forsikredes ydelse til långiver i maksimum 12 måneder. Forsikringsselskabet erstatter fra og med 3. måned af arbejdsløshedsperioden og for hver hele måned, hvor forsikrede er arbejdsløs, indtil det første af følgende forhold indtræffer:
• forsikrede vender tilbage til arbejde.
• låneaftalens restgæld er nedbragt til Kr. 0 (nul).
• forsikringens ophørsdato.
Erstatninger fra forsikringsselskabet udbetales til långiver.
5. Betingelser for erstatning ved midlertidig uarbejdsdygtighed
5.1 Med de undtagelser, der er beskrevet under punkt –9-11 erstatter forsikringsselskabet ydelser som beskrevet under afsnit 5.2, såfremt forsikrede er fraværende fra sit normale arbejde som følge af midlertidig uarbejdsdygtighed. Forsikrede skal være fastansat i minimum 22 timer pr. uge på hændelsestidspunktet. Forsikrede har ret til erstatning når forsikrede har været sygemeldt i mindst 2 sammenhængende måneder og ikke modtager sædvanlig løn. Dette betyder, at forsikringsselskabet erstatter fra og med 3. måned af sygdomsperioden. Erstatningen er betinget af, at der fremlægges lægeudtalelse, hvor forsikredes diagnose fremgår, og at forsikrede kan
fremlægge dokumentation for udbetaling af sygedagpenge eller anden dokumentation, der beviser at forsikrede ikke modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiver, mens sygemeldingen består. Forsikrede skal være under behandling af læge så længe uarbejdsdygtigheden varer. Forsikrede har kun ret til erstatning, såfremt sygemeldingen skyldes sygdom, som har givet symptomer tidligst 3 måneder efter forsikringens startdato (Karensperiode).
Forsikringsselskabet kan kræve, at forsikrede underlægges en vurdering af en uafhængig læge, der tager stilling til, om forsikrede er at betragte som uarbejdsdygtig i henhold til denne forsikringsdækning. Tidligere færdigbehandlede sygdomme er kun dækket, hvis forsikrede har været raskmeldt og symptomfri i mindst 12 efterfølgende måneder.
Såfremt forsikrede, efter at have vendt tilbage til lønnet arbejde, ikke bliver uarbejdsdygtig på ny i løbet af de 12 efterfølgende måneder, har forsikrede ret til yderligere ydelser under denne forsikring, såfremt han/hun derefter bliver uarbejdsdygtig på ny.
5.2 Erstatning ved midlertidig uarbejdsdygtighed Forsikringsselskabets erstatning sker som en månedlig betaling af forsikredes ydelse til långiver i maksimum 12 måneder. Forsikringsselskabet erstatter fra og med 3. måned af uarbejdsdygtighedsperioden og for hver hele måned, hvor forsikrede er uarbejdsdygtig, indtil det første af følgende forhold indtræffer:
• forsikrede starter helt eller delvis på arbejde igen efter raskmelding.
• låneaftalens restgæld er nedbragt til Kr. 0 (nul).
• forsikringens ophørsdato.
Erstatninger fra forsikringsselskabet udbetales til långiver.
6. Betingelser for erstatning ved dødsfald
6.1 Med de undtagelser, der er beskrevet under afsnit 9-11, erstatter forsikringsselskabet udestående restgæld på datoen for dødsfaldet, dog maksimalt DKK 300.000, såfremt forsikrede dør i forsikringsperioden.
Erstatninger fra forsikringsselskabet udbetales til långiver
7 Forsikringens varighed
Forsikringens startdato er den dato långiver har registreret betalingssikringen, og forsikringsselskabet har overtaget risikoen i henhold til forsikringsaftalen, men kun indenfor den forsikringsperiode, der er angivet på forsikredes låneaftale. Forsikringen ophører, når det første af følgende forhold indtræffer:
• forsikredes 67 års fødselsdag, eller ved tidligere tvungen eller frivillig pensionering. Forsikrede har pligt til give varsel til forsikringsselskabet om pensionering, selv om låneaftalen med Facit Bank A/S løber videre.
• datoen for forsikredes død
• datoen for forsikringsaftalens ophør, eller
• datoen for ophør af forsikringen iht. afsnit 14.
• låneaftalen med Facit Bank A/S ophører.
8 Anmeldelse af hændelse
Forsikrede skal hurtigst muligt anmelde arbejdsløshed eller uarbejdsdygtighed til ADIS på mail: xxxxx@xxxx.xx eller telefon 00 00 00 00.
I tilfælde af forsikredes død, skal anmeldelse af dette meddeles til ADIS af L’EASY A/S eller Facit Bank A/S på mail: xxxxx@xxxx.xx
Forsikrede skal inden d. 20. i hver måned, fremsende dokumentation til ADIS, der viser at forsikrede er ufrivillig arbejdsløs eller midlertidig uarbejdsdygtig. Såfremt dokumentationen ikke fremsendes inden den 20., sættes erstatningen i bero, indtil ADIS modtager dokumentationen. Herefter erstattes for den periode, hvorfra erstatningen blev sat i bero.
Såfremt det er nødvendigt med yderligere dokumentation for at fastslå om der foreligger et berettiget krav på forsikringsdækning, vil forsikringsselskabet indhente dette. Forsikrede kan i den forbindelse blive anmodet om at lade sig undersøge af anden læge eller medicinsk sagkyndig. Forsikringsselskabet dækker omkostningerne hertil.
9. Generelle undtagelser
Forsikringsselskabet erstatter ingen ydelser ved ufrivillig arbejdsløshed, midlertidig uarbejdsdygtighed eller død, der direkte eller indirekte skyldes:
• alle tilstande forbundet med ryggen eller rygsøjlen, med mindre der fremlægges relevant medicinsk dokumentation, som påviser, at forholdet har en patologisk oprindelse
• medicinske behandlinger, som ikke er lægeligt påkrævet, eller
• æstetisk og kosmetisk kur, herunder plastiske operationer, som ikke er lægeligt påkrævet
• enhver sygdom forårsaget af alkohol eller narkotikamisbrug
• skaden er et resultat af kriminelle eller ulovlige handlinger, som Forsikrede har begået
• krig, kamphandling fra fremmed magt, fjendtlighed (hvad enten der erklæres krig eller ikke), terrorisme eller terrorhandling, oprør eller forstyrrelser af den offentlige orden,
• ioniserende bestråling eller radioaktiv forurening fra atomaffald, som fremstilles ved forbrænding af kernebrændsel
• radioaktive, giftige, eksplosive eller andre farlige egenskaber ved atomindretninger eller - komponenter
10. Undtagelser ved selvmord
Har forsikrede taget eller forsøgt at tage sit eget liv, er der kun krav på dækning, såfremt det er sket mere end ét år efter forsikringens startdato.
11. Øvrige undtagelser
I øvrigt er erstatningen for samtlige forsikringsdækninger begrænset af reglerne i forsikringsaftaleloven §§ 18-20 om forsætlig og uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden.
12. Forholdet mellem de forskellige forsikringsdækninger
Så længe der erstattes ydelser under en af forsikringsdækningerne, kan der ikke rejses krav på erstatning under en anden forsikringsdækning på denne aftale. Der kan ikke rejses mere end ét krav inden for samme tidsrum.
Erstatning for ufrivillig arbejdsløshed og midlertidig uarbejdsdygtighed fratager ikke retten til senere erstatning i forbindelse med en af ovennævnte hændelser.
Forsikringsselskabets risiko er i alle tilfælde begrænset for samtlige forsikringsdækninger til DKK 300.000.
13. Forsikringsgebyr
Forsikringsgebyret fremgår af låneaftalen og betalingsfristen følger denne.
14. Opsigelse af forsikringen i forsikringsperioden
14.1 Forsikredes ret til at opsige aftalen
Såfremt forsikrede fortryder købet af forsikringen, skal meddelelse om dette gives til L’EASY A/S på mail: xxxxx@xxxxx.xx indenfor 30 dage fra forsikringens startdato. Efter udløbet af fortrydelsesretten har du mulighed for at opsige forsikringen skriftligt med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned. Ved opsigelse modtager du en forholdsmæssig del af forsikringsgebyret retur svarende til den del af forsikringens løbetid, der er tilbage ved udløbet af opsigelsesperioden, fratrukket et gebyr på kr. 500. Evt. restance til Facit Bank A/S fratrækkes ligeledes inden tilbagebetaling af restforsikringsgebyr.
14.2 Forsikringsselskabets ret til at opsige aftalen Forsikringsselskabet kan opsige forsikringsdækningen i Forsikringsperioden i overensstemmelse med reglerne i forsikringsaftaleloven.
14.3 Ophør ved inkasso eller misbrug
Långiver kan til enhver tid opsige forsikredes låneaftaler som følge af misligholdelse og derved ophører forsikringen jfr. reglerne i forsikringsaftaleloven.
15. Forældelse af krav
Såfremt forsikrede ikke har anlagt sag eller krævet nævnsbehandling inden 3 måneder regnet fra den dag, forsikringsselskabet skriftlig meddelte forsikrede, at det afslår krav om dækning og samtidigt mindede forsikrede om fristen for at rejse sag, dens længde og følgen af overskridelse heraf, er kravet forældet, jf. forsikringsaftaleloven § 30 stk. 2.
Krav forældes efter 2 år fra det tidspunkt, hvor forsikrede fik kundskab om, at forsikrede har et krav mod forsikringsselskabet jfr. bestemmelserne i forsikringsaftaleloven § 29.
16. Lovvalg
Forsikringsaftalen er underlagt dansk lov, herunder den danske forsikringsaftalelov, jf. bekendtgørelse af lov nr. 999 af 5. oktober 2006, om forsikringsaftaler.
Forsikringsselskabet betaler afgifter i henhold til loven.
17. Personoplysninger
De personoplysninger, der videregives til forsikringsselskabet eller dets generalagent AmTrust Nordic AB, behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og selskabets retningslinjer. AmTrust er dataansvarlige for behandling af dine personoplysninger. Information om, hvordan oplysningerne behandles, kan du finde på xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
ADIS er, i rollen som forsikringsadministrator og skadebehandler, dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger. Information om hvordan ADIS håndterer dine personoplysninger er vedlagt dette dokument og kan findes på xxx.xxxx.xx..
18. Særlige betingelser
For forsikringen gælder endvidere:
• dette dokument udgør de fulde forsikringsbetingelser og udleveres ved forsikringens tegning.
• Visse typer skader vil ligeledes kunne være dækket af andre forsikringer. Forsikringen dækker subsidiært i forhold til disse forsikringer.
• der er 30 dages fortrydelsesret for tegnet forsikring.
• klager over forsikringsaftalen kan rettes til den klageansvarlige eller Ankenævnet for Forsikring.
• hændelser under denne forsikring anmeldes til ADIS på mail: xxxxx@xxxx.xx eller tlf. 0000 0000.
19. Klagemulighed
Forsikringsselskabets afgørelse kan, efter behandling og svar på klagen, indbringes for:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 Box 360
1572 København V.
Telefon 00 00 00 00 mellem kl. 10:00 og 13:00
Fax: 00 00 00 00
For yderligere oplysninger henvises til xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
AMTRUSTS DATABESKYTTELSESPOLITIK
AmTrust (yderligere defineret nedenfor) vil i forbindelse med din interessetilkendegivelse for forsikring eller underskrivelsen af din forsikring behandle dine personoplysninger. Med "AmTrust" eller "vi" i denne politik forstås følgende selskaber inden for AmTrust-koncernen: AmTrust Nordic AB (556671-5677) og AmTrust International Underwriters DAC (169384). Hvert AmTrust-selskab, der behandler dine personoplysninger, skal betragtes som ansvarlig for behandling af personlige data.
Denne politik er en sammenfatning af, hvordan AmTrust behandler dine personlige data, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med vores databehandling af personoplysninger. Du kan finde mere detaljeret information om AmTrusts behandling af personoplysninger i vores databeskyttelsespolitik, som findes på AmTrusts websted: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx, eller du kan få en kopi ved at kontakte AmTrusts databeskyttelsesansvarlige, som angives sidst i dette dokument.
1. Hvilke oplysninger indsamler vi?
De personoplysninger, vi behandler, er hovedsagelig de oplysninger, du giver os, men kan også hentes fra tredjepart som f.eks. offentlige optegnelser, en forsikringsmægler, en taksator eller nogen af vores partnere. De personoplysninger, vi kommer til at behandle om dig, omfatter:
- generelle identifikation og kontaktoplysninger samt andre oplysninger, der gør det muligt for os at levere produkter og tjenester til dig
- finansielle oplysninger og kontooplysninger
- oplysninger, som vi lovpligtigt skal behandle, såsom oplysninger, der er nødvendige for at opdage, forebygge og undersøge svindel eller foretage kontrol over økonomiske sanktioner
- optagede telefonopkald
- markedsføringspræferencer
I det omfang at sådanne oplysninger er nødvendige, kan vi også indhente følsomme personoplysninger såsom sundhedsoplysninger og faglig information, forudsat at du har givet dit samtykke til en sådan behandling.
2. Hvad gør vi med dine oplysninger?
Behandling af personoplysninger sker først og fremmest, hvis en sådan behandling er nødvendig som følge af AmTrusts kontraktlige forpligtelser over for dig eller på grund af lovkrav. Vi kan også behandle personoplysninger for at imødekomme vores legitime interesser, f.eks. markedsføring eller produktudvikling. Personoplysninger, der ikke længere er nødvendige til de formål, der er angivet i vores fulde databeskyttelsepolitik, vil blive slettet som krævet jf. lovgivningen.
3. Overførsel af personoplysninger
Hvis det skønnes nødvendigt, kan AmTrust oplyse dine personoplysninger til andre selskaber inden for samme koncern, distributionspartnere, tjenesteudbydere eller statslige og andre offentlige myndigheder eller organer. Dine personoplysninger kan også behandles uden for EU/EØS. AmTrust overfører dog kun dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS, hvis modtagerlandet har et beskyttelsesniveau, der er anerkendt som tilstrækkeligt af EU, eller hvis modtageren på anden vis er forpligtet til at opbevare dine personoplysninger i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
4. Dine rettigheder
Du har ret til at afvise markedsføring eller ændre dine markedsføringspræferencer, anmode om at se uddrag af de personoplysninger, vi behandler om dig, tilbagekalde dit samtykke til behandling af følsomme personoplysninger og indgive klager vedrørende AmTrusts behandling af personoplysninger til den relevante tilsynsmyndighed for beskyttelse af personlige oplysninger. Du kan i nogle tilfælde også have ret til at få dine data slettet eller rettet, begrænse eller protestere mod personlig databehandling, få en kopi af dine personlige oplysninger i et almindeligt anvendt, maskinlæsbart format (dataoverførbarhed) og modsætte dig automatisk beslutningstagning, herunder profilering.
Hvis du ønsker at kontakte AmTrust vedrørende vores behandling af personlige data, eller hvis du ønsker at udøve dine rettigheder som beskrevet ovenfor, skal du kontakte AmTrust Nordics databeskyttelsesofficer på følgende adresse e-mailadresse:
xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xxx,
eller via postadresse Dataskyddsombud, AmTrust Nordic XX, Xxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxx.
Hvis din henvendelse vedrører AmTrust International Underwriters DAC, skal du skrive til: Data Protection Officer, AmTrust International Underwriters DAC, 6-8 College Green, Dublin 2, D02 VP48, Irland
AmTrusts komplette databeskyttelsespolitik og kontaktoplysninger for alle AmTrust-selskaber er tilgængelig på vores websted: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx.
Opdateret 2019-11-01
ADIS DATABESKYTTELSESPOLITIK
Information om ADIS’ behandling af dine oplysninger i forbindelse med køb af forsikring Vi passer på dine personoplysninger
I forbindelse med din forsikringstegning gør ADIS A/S (”ADIS”, ”vi”, ”vores”) dig opmærksom på, at dine personoplysninger afgivet til L’EASY A/S videregives til ADIS. Vi modtager derfor dine personoplysningerne fra L’EASY A/S.
Det er vigtigt for os, at vi beskytter og respekterer dit privatliv, og derfor vil vi i dette brev gerne fortælle dig om, hvad vi gør for at behandle dine personoplysninger trygt og sikkert.1
ADIS’ rolle
Du skal være opmærksom på, at ADIS modtager dine oplysninger som dataansvarlig i vores egenskab af forsikringsadministrator. Som forsikringsadministrator vil ADIS blive oplyst om, at der er tegnet en forsikring og vil håndtere enhver skadeanmeldelse eller en forsikringsbegivenhed i øvrigt.
ADIS som dataansvarlig
Forsikringsadministrator
ADIS er dataansvarlig for så vidt angår vores rolle som forsikringsadministrator mellem L’EASY A/S og udstederen af forsikringen, AmTrust Nordic. Det betyder, at vi behandler dine personoplysninger, når det er nødvendigt for at yde den påkrævede service som formidi forbindelse med din forsikring. Behandling af dine personoplysninger indebærer blandt andet, at vi indsamler, opbevarer, behandler, sletter og evt. videregiver dine personoplysninger til en tredjepart.
L’EASY A/S, Xxxxx Xxxxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxx C, cvr. 21478008 fungerer alene ler og underagent i denne forsikringsaftale.
ADIS er forsikringsadministrator for AmTrust International Underwriters DAC, 6-8 College Green, Dublin 2, D02 VP48, Irland, som er under tilsyn af Central Bank of Ireland. Forsikringsselskabet repræsenteres i Norden af AmTrust Nordic AB, Xxxxxxxxx 00, 000 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxxx (”AmTrust Nordic”). AmTrust International er udstederen af din forsikring.
Du kan læse nærmere om Amtrust Nordics’ behandling af personoplysninger i vedlagte ”Amtrust Databeskyttelsespolitik”.
Hvilke personoplysninger bruger vi?
Vi behandler følgende personoplysninger om dig hos ADIS, herunder, men ikke begrænset til: navn, adresse, cpr nr., formue- og beskæftigelsesforhold.
Med dit udtrykkelige samtykke behandler vi helbredsoplysninger eller andre følsomme oplysninger til brug for vurdering af anmeldte forsikringsbegivenheder. Det er vi forpligtet til at indhente forud for behandling af sådanne oplysninger. Hvis ikke vi modtager dit samtykke, kan det muligvis påvirke din skadesanmeldelse negativt. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i medfør af databeskyttelsesforordningen artikel 7, stk. 3. Det påvirker dog ikke lovligheden af behandlinger, der er foretaget forud for samtykkets tilbagetrækning.
Formål med behandlingen og behandlingsgrundlag
De personoplysninger, vi behandler, bruges til at administrere de tegnede forsikringsprodukter bedst muligt. Desuden opbevarer vi personoplysninger, som vi er forpligtet til efter lovgivningen eller for at beskytte ADIS mod retskrav. Vi anvender ikke dine oplysninger til markedsføring uden dit samtykke. Vores grundlag for at behandle dine oplysninger er:
- vores interesse i at opfylde vores aftaler med Underagent og udsteder af forsikringen, når du tegner denne forsikring,
- dit evt. samtykke afgivet i forbindelse med skadeanmeldelse, samt
- forpligtelser efter lovgivningen, herunder fx bogføringsloven.
Videregivelse af personoplysninger til tredjepart
Korrekt håndtering af dine personoplysninger er meget vigtigt for ADIS. Vi hverken sælger, offentliggør eller videregiver oplysninger til en tredjepart uden dit samtykke, medmindre vi er pålagt at gøre det efter aftalen med dig eller det er nødvendigt for at overholde lovgivningen. Vi bruger ikke dine informationer til andre formål end beskrevet i denne meddelelse.
Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger ikke bliver misbrugt. Derfor stiller vi høje krav til vores partnere, når dine personoplysninger bliver brugt uden for ADIS. Vi kræver og sikrer altid, at vores partnere garanterer, at dine personoplysninger er beskyttet.
Videregivelse til AmTrust Nordic
Vi er forpligtet til at videregive oplysninger til forsikringsselskabet AmTrust Nordic, der er forsikringsudsteder. AmTrust Nordic modtager følgende oplysninger: [herunder, men ikke begrænset til: for- og efternavn, adresse, cpr nr., formue-, helbreds- og beskæftigelsesforhold.
Det kan blive nødvendigt at videregive dine oplysninger til udvalgte og betroede samarbejdspartnere for at kunne levere vores forsikringsydelse til dig. Eksempelvis videregiver vi informationer til samarbejdspartnere, der er berettiget til at benytte dine oplysninger i forbindelse med vurdering af eventuel skadesanmeldelse.
Brug af reparatører
I det tilfælde hvor en anmeldt skade kræver reparation eller lignende af elektroniske enheder, vil ADIS anvende en reparatør, der er godkendt af ADIS.
Reparatøren, der skal behandle og/eller rekonstruere data på enhederne er underlagt databehandleraftale. Øvrige reparatører er underlagt behørig fortrolighedsaftale.
Overførsel til tredjelande
I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support kan der overføres personoplysninger til databehandlere, herunder databehandlere i tredjelande uden for EU og EØS, fx USA, Storbritannien, Singapore, Indien og Filippinerne. Vi bruger en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatilsynet og EU-US Privacy Shield, til at sikre, at dine rettigheder og dit lovgivningssikrede beskyttelsesniveau bliver iagttaget.
Hvis du ønsker flere informationer om, hvordan dine oplysninger behandles uden for EU/EØS, er du velkommen til at kontakte os på nedenstående e-mailadresse. Her kan du bede om flere oplysninger om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har for at sikre, at dine personoplysninger bliver behandlet ordentligt og korrekt, hvis vi videregiver dem til lande uden for EU/EØS - bl.a. kan du få indsigt i de kontraktbestemmelser, der regulerer dataoverførslen.
Opbevaring af personoplysninger i ADIS
I ADIS opbevarer vi dine personoplysninger så længe forsikringsforholdet består, og så længe det er nødvendigt for os at dokumentere vores korrespondance med dig og relevante tredjeparter. Vi beholder og bruger også dine oplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde juridiske forpligtelser og håndhæve vores aftaler.
ADIS er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger. Vi benytter tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre mod uautoriseret adgang og anvendelse, ødelæggelse, ændringer eller offentliggørelse af dine personoplysninger fra enhver enkeltperson eller organisation. For at sikre tryghed og beskyttelse for dig, er det kun et begrænset antal personer med et sagligt behov, der har adgang til personoplysninger.
For at sikre dine oplysninger bedst muligt har vi vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder både instruktioner og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret eller, at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem. Alle medarbejdere i ADIS skal desuden følge interne procedurer og regler omkring håndteringen af personoplysninger og er forpligtiget til at følge undervisning i korrekt håndtering af dem.
1 Ifølge EuropaForordning 2016/679 (EU-Databeskyttelsesforordningen) artikel 14 har du ret til at blive informeret om vores behandling af dine personoplysninger.
Sletning af personoplysninger i ADIS
Vi sletter dine personoplysninger, når du ikke længere er kunde hos ADIS, og vi ikke længere har brug for at dokumentere et evt. forsikringskrav. Identitets- og transaktionsoplysninger gemmes minimum fem år i henhold til bogføringsloven, hvidvaskningsloven og logningsbekendtgørelsen.
Dine rettigheder
Du kan ved forespørgsel få indsigt i, hvilke oplysninger vi har behandlet om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi bruger dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine oplysninger, og hvem der modtager oplysninger om dig i det omfang, vi videregiver data i Danmark og i udlandet. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder. Du har ret til dataportabilitet, hvilket kræver, at vi skal udlevere personoplysninger til dig eller en anden dataansvarlig i et almindeligt anvendt, maskinlæsbart format, dog kun hvor behandlingen af disse oplysninger er baseret på (i) samtykke eller (ii) opfyldelse af den forsikringskontrakt, som du er part i.
Hvis oplysningerne er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet. Du har også ret til at gøre indsigelse mod vores behandlinger. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine personoplysninger. Da vores service er afhængig af, at dine personoplysninger er korrekte og opdaterede, vil vi være taknemmelige, hvis du vil oplyse os om relevante ændringer af dine oplysninger.
Såfremt du ønsker at anvende én eller flere af dine rettigheder, der er angivet ovenfor, kan du kontakte ADIS på nedenstående adresse eller e-mail.
Få mere at vide
Hvis du vil have mere information, ændre eller slette dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO). Du kan enten skrive til vores Databeskyttelsesrådgiver på adressen XXXX X/X, Xxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxxx X xxxxx til xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx.
Du har også mulighed for at klage over ADIS behandling af dine personoplysninger. Klagen skal indgives til det danske Datatilsyn, Xxxxxxxxxx 00, 0, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx.: 0000 0000, e-mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx.
Du kan læse mere om ADIS’ privatlivspolitik, herunder evt. opdateringer af, hvordan vi håndterer personoplysninger på ADIS’ hjemmeside: xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxx/