Vedtaget af bestyrelsen for TÅRNBYFORSYNING Køl A/S den 6. februar 2019
Vedtaget af bestyrelsen for TÅRNBYFORSYNING Køl A/S den 6. februar 2019
Indledning
Det samlede aftalegrundlag mellem TÅRNBYFORSYNING Køl A/S og KUNDEN består af følgende:
• Almindelige bestemmelser for levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S
• Tekniske bestemmelser for levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S
• Priser for levering af fjernkøling
• Aftale om levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S
Indhold
Indledning 2
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR LEVERING AF FJERNKØLING 5
GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER 5
TÅRNBYFORSYNING og KUNDEN 5
Definitioner 5
Gyldighedsområde 5
ETABLERING AF FJERNKØLETISLUTNING 5
Tilslutning 5
Etablering af stikledning 5
Autorisation 6
PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF KØLEINSTALLATIONER 6
Køleinstallationer 6
Tilslutning 6
Temperaturforhold ved kundeinstallationer 6
Trykforhold i fjernkølenettet 6
CE- mærkning 7
Reguleringsventiller 7
LEVERINGFORHOLD 7
Temperatur 7
Vandkvalitet 7
Tryk i fjernkølenettet 7
TILSLUTNINGSANLÆG 7
Etablering og ændring af tilslutningsanlægget 7
Frostsikring af anlæg 8
INTERNE RØRINSTALLATIONER PÅ PRIMÆRSIDEN 8
Interne rør 8
Ekspansion, udluftning og aftapning 8
Isolering af rør 8
ETABLERING AF MÅLEUDSTYR 8
Måleudstyr 8
El tilslutning af måler 9
Følerlommer 9
Aflæsningsenhed 9
T- stykker 9
Fjernaflæsning 9
TRYKPRØVNING OG IBRUGTAGNING AF PRIMÆRSIDEN 9
Trykprøvning 9
Prøvetryk 10
Fejl ved trykprøvning 10
Vandpåfyldning af anlæg 10
Spædevand 10
Færdigmelding 10
Indregulering af anlæg 10
DRIFT AF KØLLEINSTALLATION 10
Opvarmning af fjernkølevandet 11
Aftapning 11
Driftsforstyrrelser 11
Hovedventiler 11
IKRAFTTRÆDEN 11
For at undgå forkert tilslutning til forsyningsnettet skal installatøren søge oplysning om placering af frem- og returledning hos TÅRNBYFORSYNING før projektering og udførelse af køleinstallationen. | |
2.3 | Autorisation Arbejder på primærsiden af ejendommens køleinstallation skal udføres af firmaer med autorisation som VVS-/køleinstallatør i henhold til lovbekendtgørelse nr. 401 af 28. april 2014 med senere ændringer. |
3 | PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF KØLEINSTALLATIONER |
3.1 | Køleinstallationer Køleinstallationer, der tilsluttes TÅRNBYFORSYNING’s ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder. |
3.2 | Tilslutning TÅRNBYFORSYNING accepterer som udgangspunkt kun indirekte tilslutning til fjernkølesystemet, med mindre andet er aftalt, hvilket betyder, at der skal etableres en veksler mellem fjernkølevandet og centralkølevandet. KUNDEN kan dog efter aftale etablere direkte tilslutning, hvor det er muligt, og efter nærmere aftale med TÅRNBYFORSYNING. Bemærk, at det statiske tryk i fjernkølenettet jf. 3.4 begrænser den kote et direkte anlæg kan etableres til. Ved renovering af anlæg gælder samme regler som ved installation af nye anlæg. |
3.3 | Temperaturforhold ved kundeinstallationer Ved etablering af nye tilslutningsanlæg eller væsentlige ændringer på koldtvandsanlægget (sekundærside) skal køleinstallationen (inklusive veksler for sekundærside) effektmæssigt dimensioneres for en fremløbstemperatur på 8-12 °C og en opvarmning (delta T) på mindst 8 °C målt på primærsiden af veksleren. Fremløbs- og returtemperaturen måles ved hovedventilerne af energimåleren. Fjernkølevandet bør opvarmes mest muligt. Ved dimensionering skal gennemsnitsopvarmningen over året være mindst 8 °C. Ved KUNDENS eventuelt manglende overholdelse af kravene til returtemperaturene, er TÅRNBYFORSYNING berettiget til at opkræve betaling for manglende opvarmning af returvandet, jf. til enhver tid gældende takstblad. |
3.4 | Trykforhold i fjernkølenettet Køleinstallationen skal dimensioneres ud fra et differenstryk ved hovedventilerne på minimum 0,5 bar. Det statiske tryk i fjernkølenettet kan være ned til 0,8 bar, hvilket afhænger af vandstanden i køleakkumuleringstanken. Køleinstallationen skal udføres som PN10 installation. Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenstående, kan TÅRNBYFORSYNING kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er |
TÅRNBYFORSYNING, af sikkerhedsmæssige grunde, berettiget til at nægte installationerne tilsluttet til fjernkølenettet. | |
3.5 | CE- mærkning KUNDEN skal sørge for, at kundeanlægget CE-mærkes i henhold til gældende lovgivning. Dette gælder både ved nyetablering og ombygning. |
3.6 | Reguleringsventiller For at opnå en optimal opvarmning af fjernkølevandet skal køle flowet altid reguleres med 2-vejs reguleringsventiler og ikke 3-vejs ventiler med bypass. Se principdiagrammer i Bilag for bestykning af tilslutningsanlægget. |
4 | LEVERINGFORHOLD |
4.1 | Temperatur Fjernkølevand leveres som cirkulerende koldt vand med en fremløbstemperatur på maksimalt 12°C og minimum 8°C. Der henvises til pkt. 3.3 for temperatursæt til dimensionering og projektering af tilslutningsanlægget. Fremløbstemperaturen til en ejendom kan være højere end ovennævnte temperatur, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille. |
4.2 | Vandkvalitet Fjernkølevandet er behandlet vand, hvis kvalitet løbende kontrolleres på produktionsstederne. Vejledning om vandkvalitet kan rekvireres hos TÅRNBYFORSYNING. |
4.3 | Tryk i fjernkølenettet Trykket i fremløbsledningen ved hovedventilen vil maksimalt være 10 bar i TÅRNBYFORSYNING’s forsyningsnet. TÅRNBYFORSYNING leverer et differenstryk på mindst 0,5 bar målt ved hovedventilerne, hvis forbrugerens køleeffekt ikke overstiger den dimensionerede effekt, og TÅRNBYFORSYNING’s krav om minimumopvarmning og maksimal returtemperatur er overholdt. Der henvises til pkt. 3.4 for dimensionering og projektering af tilslutningsanlægget. |
5 | TILSLUTNINGSANLÆG |
5.1 | Etablering og ændring af tilslutningsanlægget Alle nye installationer eller ændringer på primærsiden skal i hvert enkelt tilfælde vurderes af TÅRNBYFORSYNING. Principdiagram i Bilag 2 og 3 skal følges. Alle nye eller ombyggede installationer skal være forsynet med trykdifferensventil. Omløb etableres normalt ikke. |
5.2 | Frostsikring af anlæg Hvis tilslutningsanlægget installeres i et ikke-frostsikret lokale, skal KUNDEN frostsikre anlægget med termostatstyret omløb eller lignende efter måleren. Etablering af frostsikringsanlægget skal aftales med TÅRNBYFORSYNING. |
6 | INTERNE RØRINSTALLATIONER PÅ PRIMÆRSIDEN |
6.1 | Interne rør Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med normen Varme- og køleanlæg i bygninger (DS 469 inkl. tillæg). Medierørene skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, der tilgodeser de maksimalt forekommende tryk samt eventuelle ydre påvirkninger. Stålrør kan samles med gevindsamlinger til og med DN50. Dimensioner større end DN50 skal samles med svejsninger. Komponenter kan aht. service indbygges med flangesamlinger uanset rørdimension. Skjulte ikke udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfrie og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til de bygningsdele, hvori de er indbygget. Skjulte rørledninger i stål må kun samles ved svejsning. Ved direkte tilslutninger skal alle interne rør være iltdiffusionstætte. |
6.2 | Ekspansion, udluftning og aftapning Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansionsbevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang. Aftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe med kæde. |
6.3 | Isolering af rør I henhold til Bygningsreglementet skal installationer, herunder rørledninger, isoleres mod køletab og kondens efter Dansk Standards Norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452 inkl. tillæg). |
7 | ETABLERING AF MÅLEUDSTYR |
7.1 | Måleudstyr TÅRNBYFORSYNING leverer det for afregning mellem KUNDEN og TÅRNBYFORSYNING nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering. Målere skal monteres efter målerleverandørens og TÅRNBYFORSYNING’s anvisninger og først efter, at trykprøvning af anlægget er foretaget. Måleudstyret og dettes placering må ikke ændres uden TÅRNBYFORSYNING’s godkendelse. De ved målere og ventiler/haner anbragte plomber må kun brydes af TÅRNBYFORSYNING’s personale eller af TÅRNBYFORSYNING dertil bemyndigede personer. Uautoriseret opbrydning af plomberinger er strafbart. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målingens korrekthed, annulleres målingen, og TÅRNBYFORSYNING beregner forbruget. Indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse. |
Måleudstyret ejes og vedligeholdes af TÅRNBYFORSYNING. Udstyret verificeres ved stikprøvekontrol efter gældende lovgivning og udskiftes efter regler fastsat af TÅRNBYFORSYNING. | |
7.2 | El tilslutning af måler Hovedmåleren tilsluttes ejendommens el-installation af TÅRNBYFORSYNING’s el-installatør som uafbrydelig installation. Ved nybyggeri skal KUNDEN etablere en 10A gruppe, der mærkes ”Fjernkøling, energimåler”. Denne gruppe må ikke benyttes til forsyning af andre komponenter. Ved energimålere tilsluttet 230V-nettet betaler KUNDEN elforbruget. |
7.3 | Følerlommer Afproppede ½” T-stykker til følerlommer skal anbringes modstrøms i både frem- og returledning. Pasrør for hovedmåler og eventuelle lommer for temperaturfølere udleveres af TÅRNBYFORSYNING til installatøren og skal anbringes efter TÅRNBYFORSYNING’s anvisning, jævnfør Bilag 2. Installatøren meddeler rørdimension for bestemmelse af følerlommernes længde. |
7.4 | Aflæsningsenhed Aflæsningsenhed skal placeres i henhold til TÅRNBYFORSYNING’s anvisning, jævnfør Bilag 2, og skal i øvrigt være let tilgængelig og let aflæselig. Installationer, der skal betjenes og vedligeholdes, skal overalt have mindst 0,6 meter fri serviceplads foran installationen. |
7.5 | T- stykker Efter hovedventilerne placeres afproppede ½" T-stykker i både frem- og returledning. T- stykkerne forlænges så de ikke isoleres over. |
7.6 | Fjernaflæsning Målerne er fjernaflæste, og der foretages periodeaflæsninger til brug for drift og vedligeholdelse. Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter de til enhver tid gældende retningslinjer fra Datatilsynet. |
8 | TRYKPRØVNING OG IBRUGTAGNING AF PRIMÆRSIDEN |
8.1 | Trykprøvning Ved enhver tilslutning af ny eller ændring af eksisterende fjernkøleinstallation, skal installationen trykprøves inden ibrugtagning. Samlinger på rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde tildækkes, før trykprøve er foretaget. Trykprøvning af installationer, skal overværes af TÅRNBYFORSYNING, inden installationen ibrugtages. Installatøren skal meddele TÅRNBYFORSYNING tidspunkt for trykprøven af øvrige installationer og indhente TÅRNBYFORSYNING’s svar på, om TÅRNBYFORSYNING ønsker at overvære trykprøvningen. Anmeldelsen sker via: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx. |
8.2 | Prøvetryk Prøvetrykket fastsættes efter Arbejdstilsynets vejledning B4.2, der for primærsiden er 14,3 bar (10 bar designtryk x 1,43). Det er den, der udfører trykprøven, der har ansvar for, at alle de komponenter, der udsættes for prøvetrykket er designet og godkendt hertil. Prøvetrykket for sekundærsiden er ikke bestemt i nærværende Tekniske Bestemmelser. |
8.3 | Fejl ved trykprøvning TÅRNBYFORSYNING kan til enhver tid kræve en installation trykprøvet. Såfremt TÅRNBYFORSYNING i forbindelse med trykprøven bliver bekendt med fejl og mangler i øvrigt ved køleinstallationen, er repræsentanten forpligtet til at påtale disse. Med TÅRNBYFORSYNING’s overværelse af trykprøve påtager TÅRNBYFORSYNING sig i øvrigt intet ansvar for køleinstallationen. Ejendommens tilslutning til TÅRNBYFORSYNING’s fjernkøleforsyningsnet er betinget af, at TÅRNBYFORSYNING’s påtalte fejl og mangler er udbedret. |
8.4 | Vandpåfyldning af anlæg Før ibrugtagning af anlæg skal installatøren gennemskylle installationen grundigt med koldt vand. Vandpåfyldning i TÅRNBYFORSYNING’s forsyningsnet må aldrig ske med ubehandlet vand. Vandpåfyldning skal altid ske med fjernkølevand og kun efter aftale med TÅRNBYFORSYNING. Eventuelt ubehandlet trykprøvevand skal aftappes. |
8.5 | Spædevand Vandpåfyldning på KUNDENS køleinstallation med fjernkølevand må kun ske efter særlig aftale med TÅRNBYFORSYNING. Afregning sker efter måler og gældende takst. I særlige tilfælde kan TÅRNBYFORSYNING godkende, at der installeres permanent spædevandsarrangement for ejers regning. I den forbindelse opstiller TÅRNBYFORSYNING måleudstyr, der danner baggrund for afregningen. Spædevandsarrangementet betales af KUNDEN. |
8.6 | Færdigmelding Før ibrugtagning skal installatøren afgive færdigmelding til TÅRNBYFORSYNING og med sin underskrift på færdigmeldingen indestå for, at arbejdet er udført efter gældende normer og bestemmelser. Færdigmeldingen skal sendes på mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx. |
8.7 | Indregulering af anlæg Det påhviler installatøren i forbindelse med afleveringen at sørge for en omhyggelig indregulering af den samlede køleinstallation, således at optimal opvarmning af fjernkølevandet opnås, og at instruere KUNDEN om køleinstallationens drift samt at udlevere en brugervejledning. |
9 | DRIFT AF KØLLEINSTALLATION |
9.1 | Opvarmning af fjernkølevandet KUNDEN er ansvarlig for, at dimensionering og drift af ejendommens køleinstallation gennemføres med henblik på, at opnå en optimal opvarmning af fjernkølevandet, og for at sikre minimum 8 °C opvarmning af returvandet jf. punkt 3.3. |
9.2 | Aftapning Aftapning af fjernkølevand må kun foretages i forbindelse med ændring eller reparation af anlæg og kun efter forudgående skriftlig aftale med TÅRNBYFORSYNING i hvert enkelt tilfælde. |
9.3 | Driftsforstyrrelser TÅRNBYFORSYNING assisterer KUNDEN med at afhjælpe driftsforstyrrelser i KUNDENS tilslutningsinstallation (veksleranlæg), der skyldes afbrydelser i forsyningsnettet. Øvrige driftsforstyrrelser i KUNDENS centralkøleinstallation afhjælpes af EJEREN eller dennes installatør for EJERES egen regning. |
9.4 | Hovedventiler Vedligeholdelse af hovedventiler foretages af TÅRNBYFORSYNING. Ved brand, ledningsbrud eller lignende skal begge hovedventiler lukkes og eventuelle aftapningshaner åbnes. |
10 | IKRAFTTRÆDEN |
10.1 | Nærværende "Tekniske Bestemmelser for fjernkølelevering” er vedtaget af TÅRNBYFORSYNING Køl A/S bestyrelsen den 6. februar 2019. Bestemmelserne træder i kraft den 6. februar 2019. |
BILAG 1 - Symbolforklaring
BILAG 2 – Indirekte anlæg
BILAG 3 – Direkte anlæg – Kan etableres ved særlig aftale med TÅRNBYFORSYNING