Forsikringspolitik
Forsikringspolitik
Det bærende princip i Fredensborg Kommunes forsikringspolitik er, at forebyggelse betaler sig. Antallet af skader kan og skal minimeres, når de rigtige holdninger og den rigtige adfærd er tilstede hos alle.
Dokumentationen af indsatsen samt skadestatistikken er desuden afgørende for, at kommunen fremover kan indhente favorable tilbud på forsikringsporteføljen.
Som et incitament til at begrænse antallet af skader, betaler den enkelte institution/område en selvrisiko af eget budget på de områder, der fremgår af afsnittet om selvrisiko i Forsikringsvejledningen
Forsikringsvejledning
Formål og anvendelse
Vejledningen indeholder oversigt over kommunens forsikringer, og giver svar på almindeligt fo- rekommende situationer og hændelser. Forsikringsvejledningen findes på ”hos frede” – værktøjskasse - økonomi – forsikringer og revideres løbende af CØLI.
Undtaget herfor er Arbejdsskadeområdet der hører under Center for Politik og Organisation.
Forsikringsmægler
Fredensborg Kommune har indgået samarbejdsaftale med forsikringsmæglerfirmaet Factor Insurance Brokers A/S, Slotsmarken 11, 2., 2970 Hørsholm.
Forsikringsmægleren er Fredensborgs Kommunes bindeled til forsikringsselskaberne, samt rådgiver og vejleder i forbindelse med forsikringer og skadesager efter behov.
Fredensborg Kommune har tegnet følgende forsikringer
Forsikringstype | Selskab og police nr. | Selvrisiko |
Bygninger | Protector police nr. 3821111 | 100.000 kr. |
Entrepriseforsikring | Protector police nr. 1696841 | 25.000 kr. |
Løsøre | Protector police nr. 3821111 | 100.000 kr. pr. skade overfor selskabet. 12.500 kr. pr. skade internt mellem institution og CØLI. |
Kunst og Borgmesterkæ- de | Gjensidige police nr. 169375 | 10.000 kr. |
Motorforsikring | Gjensidige police nr. 9756846 | 7.500 kr. |
Ulykkesforsikring By- rådsmedlemmer | Gjensidige police nr. 489176 | 0 kr. |
Ulykkesforsikring pleje- anbragte børn | Gjensidige policenr. 488988 | 0 kr. |
Patientforsikring | Gjensidige police nr. 486849 | Individuelt efter skades- type. |
Ansvarsforsikring for frivilligt arbejde og for frivillig indsats | Gjensidige police nr. 1731010 1754573 | 10.000 kr. |
Ansvarsforsikring pleje- anbragte børn | Gjensidige police nr. 5288821 | 2.000 kr. |
Erhvervs- og produkts- ansvar | Gjensidige police nr. 5285756 | 1.000 kr. |
Passageransvar | Gjensidige police nr. 5290055 | 5.000 kr. pr. passager. |
Bestyrelsesansvar | Gjensidige police nr. 5302213 | 0 kr. |
Krimininalitet | Gjensidige police nr. 5301170 | 25.000 kr. |
Arbejdsskade - katastro- fedækning | Gjensidige police nr. 4357844 | 2.500.000 kr. |
Erhvervsrejseforsikring | Europæiske police nr. 50014343 | 0 kr. |
Forsikringspolicer
Forsikringsselskaberne har udstedt fællespolicer for de forsikringer, som kommunen har tegnet. Det indebærer, at den enkelte institution, skole eller afdeling ikke selv modtager po- licer. Alle gældende policer kan ses i Acadre 15/36353
Nytegning, ændring eller opsigelse: Det er alene CØLI der har denne kompetence.
Særligt omkring forsikring for børn og unge i kommunens skoler og daginstitutio- ner:
I henhold til kommunalfuldmagten må kommunen ikke tegne ulykkes- eller ansvarsforsik- ring for udvalgte persongrupper. Det gælder således også for børn i kommunens skoler, daginstitutioner mv.
Børnene kan alene forsikres af privat tegnede forsikringer.
Disse pjecer giver god information om forsikring på skoler og i daginstitutioner: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxx/Xxxxxxxxx/xxxxxx_xx_xxxxxxxxxx.xxx
xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxx/Xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxx_xx_xxxxxxxxxx.x df
Entrepriseforsikring
Ved entreprisesum over 15 mio. kr., skal der tegnes særskilt entrepriseforsikring for opgaven. Blanket til begæring om forsikring hentes på ”hosfrede” - Entreprise og montage Entreprenører og underentreprenører er automatisk medforsikrede.
Se betingelser PD 603 og PD 605
Års-entrepriseforsikring (all-risk)
Dækker alle arbejder og entrepriser med en entreprisesum under 15 mio. kr. pr. arbejde. Der skal altid sendes en mail til Xxxxx Xxxxxxxxxx xx@xxxxxxxxxxx.xx med angivelse af arbej- dets art, periode (start-slut), sted og entreprisesum inden opstart.
Entreprenører og underentreprenører er automatisk medforsikrede.
Se betingelser PD 603
Indeholder entrepriserne under ovenstående farligt arbejde, indgriben i bærende konstruktioner eller varmt arbejde SKAL der indsendes oplysningsskema til forsikringsselskabet INDEN arbejdet påbegyndes. Blanket hentes nedenfor - Entreprise og montage - og sendes til Xxxxx Xxxxxxxxxx, xx@xxxxxxxxxxx.xx i udfyldt og underskrevet stand.
Særligt ved nybygning eller omfangsrig ombygning
Når entreprisen er færdig, skal byggeriet forsikres under den faste forsikring.
Præmieopgørelse
Protector Insurance Brookers sender omkring årsskiftet, forsikringsselskabernes opkræv- ning på præmier til kommunen for det følgende år. Foråret efter opgøres endelige præmier for det forløbne år, som resulterer i en mer- eller mindrebetaling (omkring oktober måned) for alle de områder, hvor præmien i sidste ende afhænger af antal enheder (bygninger, børn, ansatte).
Hvordan beregner forsikringsselskabet vores præmier?
Forsikringspræmierne beregnes på baggrund af bygningsværdier, løsøresummer mv. Forsikringsselskaberne beregner så præmie i forhold til de ajourførte opgørelser. Alle nuvæ- rende præmier betales af den centrale forsikringspulje.
Krav om indberetning.
• Køb eller salg af kommunale ejendomme skal meddeles til CØLI snarest muligt. Oplysning skal indeholde ejendommens adresse, dato og årstal for køb/salg samt BBR oplysninger,
• Hvis kommunen har overtaget en bygning, der tidligere var ejet af en
selvejende institution,
• Anden anvendelse af den kommunale ejendom. F.eks. at 2 børnehaver slås sammen, eller at et aktivitetshus under f.eks. Ældreområdet nu bliver brugt af Børn og Unge.
• Navneændring på institutioner skal oplyses, således at CØLI kan identificere, hvil- ket område bygningen hører under og ikke mindst, hvor regningen skal sendes hen.
• Køb eller salg af motorkøretøjer skal meddeles snarest muligt og med opgivelse af motorkøretøjets registreringsnummer.
Anmeldelse af skader
Anmeldelse foretages på følgende måde:
Anmeldelsesformularer findes på ”hos frede” – Når du er på arbejde – Forsikringer
Skader skal anmeldes snarest muligt efter skadens indtræden. Anmeldelse skal ske elektronisk til xx@xxxxxxxxxxx.xx i Center for Økonomi, Løn og Indkøb.
Politianmeldelse i forbindelse med indbrud, tyveri, hærværk m.m. foretages direkte fra områderne og institutionerne.
Det påhviler endvidere de enkelte områder med tilhørende institutioner at medvirke til at sikre bevisets stilling (vidner, fotos, notater) både for at konstatere, at der foreligger en er- statningsberettiget skade, men også pga. muligheden for forsikringsselskabernes evt. gen- nemførelse af regreskrav overfor evt. skadevolder.
Særligt ved autoskader:
Reparation af det skadede køretøj må IKKE påbegyndes, før forsikringsselskabet har givet skriftlig tilladelse via forsikringsenheden i CØLI
Selvrisiko og økonomisk kompensation
Som et incitament til at begrænse antallet af skader betaler den enkelte institution/område en selvrisiko af eget budget på de skadeområder, der fremgår af tabellen. Resten af selvrisikobe- løbet betales af den centralt afsatte pulje til selvrisiko.
Institutioners selvrisiko pr. skade 2021
Skadeområder
Indbrud/tyveri Bygninger Glas Motorkøretøj | 12.500 kr. 0 kr. 12.500 kr. 7.500 kr. |
Overstiger institutionens/områdets samlede årlige udgifter til selvrisiko på indbrud/tyveri og glas 50.000 kr., betaler den centrale selvrisikopulje differencen. Dog vil der for de mindste enheder være mulighed for dispensation fra denne beløbsgrænse. Det er Forsikringsadmini- strationen i CØLI der træffer afgørelse for denne dispensation.
Skader under selvrisikogrænsen skal også anmeldes til CØLI. Det er for at kunne vurdere, om der fremover bør anlægges en anden vurdering ved valg af selvrisiko ved forsikringstegnin- ger, og af hensyn til kommunens samlede skadesstatistik
Må skader reetableres uden videre?
Reetablering af indtrådte skader må ikke påbegyndes uden forsikringsselskabernes god- kendelse og efter aftale med forsikringsadministrationen i CØLI. Iværksættelse af nødværge- foranstaltninger skal ske med hjemmel i forsikringsbetingelserne og efter aftale med forsik- ringsadministrationen i CØLI.
Når reetablering er aftalt, påhviler det det pågældende skadelidte område / den skadelidte institution selv at sørge for at bestille reetablering samt betale udgifterne. Når reetableringen er afsluttet, sender området/den skadelidte institution en samlet opgørelse over de økonomiske udlæg til CØLI, der refundere disse.
Arbejdsskadeområdet
Kommunen er selvforsikrende på arbejdsskadeområdet. Det betyder, at kommunen selv bærer alle udgifter hertil. Udgifter til arbejdsulykker betales centralt og påvirker ikke den enkelte in- stitutions/områdes budget.
Arbejdsskader for særlige medarbejdergrupper Personer i jobaktivering
I henhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), er kommunen forpligtet til at yde er- statning til personer der er udsendt med tilbud om vejledning og opkvalificering (LAB-loven kap. 10 - § 32) eller virksomhedspraktik (lab-loven kap. 11 - § 42), når disse har været udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med denne opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Hvem skal kommunen da anmelde arbejdsskaden til, hvis en person i aktivering kommer til skade?
For personer i vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik (omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10 og 11) skal alle arbejdsskader anmeldes til Arbejdsskadestyrel- sen.
Den institution eller det område, der har den skadesramte i aktivering, skal straks kontakte skadesramtes jobcenter, dvs. jobcentret i personens bopælskommune. Det er dette jobcen- ter, der anmelder skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelse skal ske indenfor 9 dage.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvor vidt skaden er omfattet af arbejdsskadedefinitionen i Lov om Arbejdsskadesikring, og om den skadelidte har krav på erstatning m.m.
Bygningsforsikring
Forsikringen er tegnet så vidt muligt på fuld- og nyværdivilkår.
Det skal oplyses overfor CØLI, hvis kommunen køber eller afhænder en ejendom, således at forsikringen kan tegnes eller opsiges.
CØLI skal have oplyst dato og årstal for køb/salg/nedrivning, ejendommens adresse og BBR- oplysningerne om bygningen.
Bygningsforsikringen dækker
Forsikringen dækker brand, vandskade, husejeransvar, svampe- og insektangreb, skjulte rør og stikledninger. Forsikringen dækker ikke glasskader.
Om– og /eller tilbygning samt renovering.
Bygninger under opførelse samt om - og tilbygning er også dækket.
Ubenyttede bygninger
Forsikringen dækker ejendomme eller bygninger, der står midlertidigt tomme.
Have,- parkanlæg, lege- og byggelegepladser er også omfattet af forsikringen.
Løsøreforsikring
Løsøreforsikringen omfatter Fredensborgs Kommunes inventar af enhver art beroende på kommunale adresser. Løsøre skal forsikres på den adresse, hvor løsøret fysisk findes. Her- med menes, at hvis en institution har to adresser, skal løsøret tilhørende den pågældende institution, forsikres på de to adresser.
Forsikringssummen på de enkelte forsikringssteder skal omfatte alt inventar og løsøre på forsikringsstedet med fastsættelse til genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye genstande inkl. moms. Små arbejdsmaskiner er også dækket og skal medregnes i opgørelse af løsøre- summen. Så det er vigtigt, at løsørets værdiberegningsgrundlag løbende ajourføres.
Er selvkørende arbejdsmaskiner omfattet af løsøreforsikringen?
Selvkørende arbejdsmaskiner på under 15 Hk er omfattet af løsøreforsikringen og an- svarsforsikring. Se også under afsnittet om motorkøretøjsforsikring.
Containere og skurvogne
Forsikringen dækker brand fra containere og skurvogne under åben himmel.
Særligt ved tyveri:
Tyveri skal anmeldes til den lokale politistation.
Når politiet har modtaget anmeldelsen fremsender de en skriftlig kvittering med sa- gens journalnummer. Ekspeditionstiden er 1-2 uger og kvitteringen fremsendes per post.
Hvis der bliver stjålet nøgler?
For kommunens egne ejendomme skal låsene for at afhjælpe yderligere tyveri hurtigst muligt omkodes.
Hvad er personalets pligt ved tyveri af nøgler til eksterne adresser?
Hvis nøgler til borgernes hjem eller til plejehjem og institutioner fjernes af uvedkommende eller tabes – og det vurderes, der er risiko for misbrug - skal der iværksættes omkodning af det sted, hvor indbruddet har fundet sted og udskiftning af nøglesystemer de steder, som de stjålne nøgler giver adgang til, da det ellers kan give stor utryghed blandt borgere, persona- le og beboere på institutioner og plejehjem. Denne udgift er som nævnt ikke dækket af for- sikringen. Det er derfor vigtigt, at man på plejehjem og institutioner minimerer risikoen for denne utryghed og udgift ved bl.a. at sikre, at der ikke er nøgler forsynet med numre samt en liste i tilknytning til nøglen, der angiver den tilhørende adresse.
Hvis det efter tyveri/indbrud bliver nødvendigt helt at udskifte nøglecylindere, skal disse væ- re fremtidssikrede; dvs. at de skal kunne omkodes hurtigt ved tyveri af nøgler, ligesom de skal være af en sådan beskaffenhed, at de er kopisikrede.
Hvilken konsekvens kan det få for kommunen, hvis nøgler til borgeres hjem og ejendele ikke opbevares forsvarligt?
Hvis det viser sig, at tyveri af nøgler har kunnet lade sig gøre, fordi personalet på f.eks. et plejehjem eller i et botilbud ikke opbevarer nøgler forsvarligt, vil de berørte beboere på ple- jehjem eller i beskyttet bolig i tilfælde af tyveri kunne rejse krav om erstatning mod kom- munen.
Gode råd om nøgler
• Før altid en registreringsliste over udleverede nøgler.
• Husk at få udleverede nøgler tilbage; f.eks. fra personale, der fratræder.
• Udarbejd en kvitteringsskrivelse, som personen kan underskrive ved ud- og af- levering af nøgler ved henholdsvis ansættelse og fratrædelse.
• Vær også omhyggelig med, at nøgler til nøgleskabet eller et pengeskab i in- stitutionen opbevares på et sikkert sted.
• Opbevar ekstranøgler forsvarligt i et aflåst og godkendt nøgleskab.
Ansvar
Kommunen har tegnet ansvarsforsikring hos Gjensidige for kommunens erstatningsansvar overfor 3. persons ting- og/eller personskade.
For at kommunen kan blive pålagt et erstatningsansvar, skal der fra kommunal side være handlet uagtsomt eller udvist forsømmelse. Der er ingen dækning, hvis det viser sig, at ska- den opstod på grund af skadelidtes egen skyld/grov uagtsomhed. Kommunen er heller ikke erstatningspligtig, hvis skaden er opstået som følge af et hændeligt uheld. Der skal med an- dre ord være noget at bebrejde kommunens ansatte under arbejdets udførelse, før kommu- nen kan blive erstatningsansvarlig.
Ansvaret omfatter generelle offentlige tjenester. Med ”offentlige tjenester” menes arrange- menter eller aktiviteter, som kommunen eller institutionen sædvanligvis arrangerer.
Der er tegnet ansvarsforsikring for følgende:
• Ansvarsforsikring for borgere i arbejdsprøvning/praktik efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunens ansvarsforsikring omfatter personer i ar- bejdsprøvning/praktik i de tilfælde, hvor disse ikke er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
• Ansvarsforsikring i forbindelse med plejeanbragte børn. Der gælder en selvrisiko på kr. 2.000 kr. pr forsikringsbegivenhed pr. produkt. – Læs herom i bilaget ”Xxxxxxxxxxxxx børn – forsikring”.
Manglende vedligeholdelse. Børneinstitutioner skal være opmærksomme på, at hvis en skade på et barn skyldtes manglende vedligeholdelse af f.eks. legeredskaber, kan kommu- nen blive pålagt et erstatningsansvar. Det er en del af de kommunale aktiviteter,
at kommunerne skal indrette legepladser, og kommunen har ansvar for, at legepladserne er sikre at færdes på.
Manglende tilsyn. Medarbejderne skal ligeledes være opmærksomme på, at der hviler en tilsynsforpligtelse i forhold til børnene. Hvis børnene har leget uden opsyn, kan der pålæg- ges erstatningspligt overfor kommunen.
Eksempel på en skade, der er sket på grund af hændeligt uheld:
Eks. hvis en ansat kommer til at vælte kaffe ned i tastaturet. Uheld hører under begrebet driftsrisiko.
Et barns ansvarspådragende handling
Også børn under 15 år kan gøres ansvarlige for deres handlinger. Det kan være en elev eller et børnehavebarn, der kaster sten på en bil parkeret ved skolen.
Forsikringsmæssigt går tingsforsikring forud for ansvarsforsikring. Så hvis skadelidte har teg- net kaskoforsikring, skal regningen for skaden sendes til skadelidtes eget forsikringsselskab, som udbetaler erstatning til forsikringstager. Herefter kan forsikringsselskabet søge regres (tilbagebetaling hos skadevolder) hos elevens egen familieforsikring - eller hos kommunen, hvis denne har ansvaret for handlingen.
Er vi i den situation, hvor bilens ejer ikke har tegnet kasko forsikring, gælder, at bilejeren må få skolen til at sende en besked til elevens forældre og bede dem oplyse navnet på deres for- sikringsselskab, hvorefter bilejer må anmelde skaden til elevens familie- eller ansvarsforsik- ring for via den vej at få dækket sin skade. Opgiv ikke elevens navn og adresse over for ska- delidte. Det må I ikke, da det er videregivelse af private og fortrolige oplysninger. Det er sko- len, der indhenter oplysninger om familiens forsikringsselskab og giver navn på forsikrings- selskab videre til skadelidte.
Motorkøretøjsforsikring
For samtlige motorkøretøjer, selvkørende arbejdsmaskiner på over 15 Hk samt knal- lerter tegnes lovpligtig ansvarsforsikring, samt kasko.
Ansvarsforsikringen dækker skader på andre og xxxxxx xxxx og kaskoforsikringen dækker skader på eget køretøj.
Der er tegnet ”flådeforsikring” – fællespolice for alle køretøjer under 3.500 kg.
Medarbejdere, der foretager registrering hos CRM, skal sørge for på det hvide forsikringsbe- vis at anføre områdes og/eller institutionens EAN-nummer og P-nummer under ”primær bruger” og Fredensborg Kommune som ejer af køretøjet - samt straks sende oplysningerne til CØLI, som så giver RTM besked om køb / salg af køretøjet.
Anvendelse af Fredensborg Kommunes køretøjer
Forsikringen dækker forsikringstageren og enhver, der med lovlig tilladelse benytter køretøjet, lader det benytte eller er fører af det, og i øvrigt opfylder kvalifikationskravene til at føre den pågældende køretøjstype.
Hvad er vigtigt at huske, når du skal anmelde en skade på motorkøretøjet? Motor- køretøjets registreringsnummer og angivelse af, hvor hører til og ikke mindst, hvem der var fører af bilen.
Knallerter
Knallerter til undervisningsbrug er i stedet omfattet af kommunens generelle ansvarsforsik- ring.
Rejseforsikring
Ansatte og kommunalbestyrelsesmedlemmer
Forsikringen omfatter samtlige kommunens ansatte og kommunalbestyrelsesmedlemmer under rejse for kommunen.
Forsikringen omfatter også ledsagende ægtefælle/samlever samt børn, og forsikringen gæl- der for erhvervsrejser samt kombinerede rejser (erhvervs- og ferierejser).
Forsikringen omfatter rejser i hele verden ekskl. rejser i Danmark*.
*) Der er dog tegnet bagage- og forsinket fremmødeforsikring for visse indenlands rejser.
Skoleelever og beboere på institutioner/plejehjem m.v.
Der er tegnet en særskilt forsikring i Gouda som følge af, at reglerne for det gule sygesik- ringskort er ændret fra 1. januar 2008. Ændringen betød, at den enkelte elev eller beboer ved sygdom eller tilskadekomst på rejser selv skal sørge for hjemtransporten. Kommunens personale kan ikke have ansvaret herfor, så derfor har kommunen tegnet rejseforsikring i Gouda for elever og beboere.
Hvornår gælder rejseforsikringen?
Rejseforsikringen gælder i de situationer, hvor ferierejsen for elever er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler – eller for beboere, hvor rejsen er arrangeret af institutionen.
Xxxx at rejseforsikringen skal tegnes, inden rejsen påbegyndes !
Hvad skal skole eller institution gøre inden afrejse?
Der skal tages kontakt til CØLI, Xxxxx Xxxxxxxxxx xx@xxxxxxxxxxx.xx. Forsikringskort downloades af institutionen selv fra xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxx-xx-xx-xxx-xxxxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxx
Hvordan afregnes rejseforsikringen i forhold til skole eller institution?
Forsikringen er etableret som årlig aftale, der reguleres efter rejsedage og antal ele- ver/beboere. Hver skole og institution skal derfor oplyse antal rejsende, fordelt på ele- ver/beboere og ansatte, destination, hvor mange dage, og om der er tale om en skirejse. Oplysningerne bruges til den årlige efterregulering af forsikringspræmien.
Hvem er rejseledsagere til beboere?
Der skelnes mellem to former for ledsagere på rejser:
Ansatte i kommunen, der ledsager en beboer på rejse. I de tilfælde er ledsageren (den an- satte) omfattet af kommunens ansvars- og arbejdsskadeforsikring samt erhvervsrejseforsik- ring.
Det kræver som ovenfor anført, at antal rejsende, fordelt på beboer/elever og ansatte, inden afrejsen skal indberettes til CØLI. De ansatte udskriver forsikringskort fra FREDE. Forsikring- skortet skal medbringes på rejsen.
Rejseledsagere, der ikke er ansat i kommunen. Private ledsagere, der deltager i en privat-arrangeret rejse (f.eks. af en beboer i et botilbud), må ligesom beboeren tegne en selvstændig privat rejseforsikring.
På xxxxxx.xx kan man læse mere om hvad det blå sygesikringsbevis dækker ved private rejser.
xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/Xxxxx/XX-xxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxx-xxxx.xxxx
Information
Der kan til enhver tid søges råd og vejledning inden for risikostyring hos risikokoordinator Xxxxxx Xxxx-Xxxxxx, lokal 5922 og indenfor arbejdsskade hos arbejdsmiljøkonsulent Bo Saa- de, lokal 2263.
På forsikringsområdet kontaktes Forsikringsadministrationen, Xxxxx Xxxxxxxxxx, lokal 2022. Undtagen rejseforsikring der administreres af Xxxxxx Xxxxxxx, lokal 2241 i Center for Økono- mi og Indkøb.
Yderligere information findes på: hosfrede – Værktøjskassen - økonomi-forsikring. Her kan også downloades skadesanmeldelser, forsikringskort, vejledninger m.m.