– MELLEM VALLENSBÆK KOMMUNE OG VALLENSBÆK LÆRERKREDS
Lokalaftale om
arbejdstid
– MELLEM VALLENSBÆK KOMMUNE OG VALLENSBÆK LÆRERKREDS
2......
Indholdsfortegnelse
....3..
§ 1. Hvem er omfattet 5
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau 6
§ 2a. Samarbejde mellem kommune, ungdomsskoler og sprogcentre. 7
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau 8
§ 4. Samarbejde på skoleniveau 8
§ 5. Arbejdstid 11
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse 11
§ 7. Opgaveoversigten 12
§ 8. Forberedelse 13
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden 13
§ 10. Nyuddannede lærere 14
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år 14
§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år 15
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden 15
§ 13. Overarbejde og merarbejde 17
§ 14. Afspadsering 18
§ 15. Ulempegodtgørelse 18
§ 16. Weekendgodtgørelse 19
§ 17. Tillæg for delt tjeneste 20
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv 20
§ 19. Lokalaftaler 20
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse 20
4......
Aftale om arbejdstid
– MELLEM VALLENSBÆK KOMMUNE OG VALLENSBÆK LÆRERKREDS
Den forpligtende samarbejdsaftale
mellem KL og LC med lokalaftale indskrevet
KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at læ- rerne i kommunerne udfører en opgave af stor betyd- ning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vo- res samfund. Undervisning er skolens kerneydelse.
Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne til- egner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed.
Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængs- kraften i samfundet og bidrager afgørende til at frem- me den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem.
Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvik- ling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der ska- ber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven.
Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der un- derstøtter lærernes muligheder for at kunne udøve de- res professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.
På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samar- bejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræ- sentanter af organisationerne i Lærernes Centralor- ganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sammenhængen mellem lærer- nes arbejdstid og opgaver. Samarbejdet på kommuneni- veau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleni- veau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau.
Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid.
Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveau-
er, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mel- lem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mellem kommune- og skoleniveauet. Parterne forplig- ter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på al- le områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ung- domsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, under- støtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionel- le kapital.
Lokalaftale
....5..
Denne aftale lægger de centrale rammer for A20 i Vallensbæk Kommunes folkeskoler samt peger
fremad mod den folkeskole vi udvikler i fællesskab: Fremtidens skole til fremtidens unge og voksne
Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Lærerkreds ønsker med denne lokale ar- bejdstidsaftale af understøtte samarbejdet mellem kommunen og lærerkred- sen. Kernen i den lokale arbejdstidsaftale er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer; mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsen- tant og i samarbejdet mellem kommune og skoleniveauet. Parterne fremhæ- ver samarbejdets karakter, der er kendetegnet ved en høj grad af fortrolighed, åbenhed om de centrale emner omkring folkeskolens opgave og udvikling, gen- sidig respekt og forståelse for forskellige synspunkter
Kerneopgaven for skolerne i Vallensbæk Kommune er - bl.a. gennem god un- dervisning - at styrke alle elevers læring, trivsel, dannelse og udvikling. Med eleverne i centrum samarbejder vi om kerneopgaven og udviklingen af folke- skolen. Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne trives individuelt og i fællesskabet samt tilegner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, både mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed.
Ligeledes er parterne enige om, at det forudsætter god skoleledelse, der sam- men med lærerne sætter retning og understøtte det gode samarbejde. Det er ledelsens pligt og ansvar at fordele opgaverne og prioritere ressourcerne, såle- des lærerne kan lykkedes med opgaven.
En af forudsætninger for den gode undervisning er, at der fokuseres på lærer- nes råderum til at arbejde professionelt, således der er mulighed for at løse opgaven, der opfylder skolernes mål udtrykt gennem de overordnede politiske målsætninger. Der er respekt for, at lærerne er en af de vigtigste faktorer for elevernes udbytte af undervisningen, og der er respekt for, at de varetager en dannelsesproces, der omhandler elevernes faglige, personlige, sociale og de- mokratiske udvikling, læring og trivsel.
Lærere, der som en del af det samlede ansættel- sesforhold varetager undervisning i såvel folke- skolen som ungdomsskolen, er omfattet af nær- værende aftale.
Ansatte som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overens- komst for lærere i ungdomsskolen har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for timelønnede, er ikke omfattet.
Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejds- tiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41).
§ 1. Hvem er omfattet
Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasselede-
re m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte over- enskomst/aftale indgået mellem KL og Lærernes Cen- tralorganisation.
Bemærkning
I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af aftalen.
Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den loka-
le kreds af Danmarks Lærerforening, dog fsva. ungdomsskoler og sprogcentre den lokale repræ- sentant af Uddannelsesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse.
Lokalaftale
6......
Aftale om arbejdstid for undervisere
i Vallensbæk Kommune
Aftalen er indgået med hjemmel i § 19 i ”Aftale om arbejdstid for undervise-
re i kommunerne” (A20) og omfatter ansatte i henhold til § 14 stk. 1 i ”Overens- komst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne”.
Bestemmelserne i aftalen er alene supplerende til A20 medmindre det konkret fremgår, at bestemmelserne i A20 fraviges.
Aftalen gælder for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolerne i Vallens- bæk Kommune samt lærere tilknyttet 10. klasse centeret og basisdansk.
I det følgende alle betegnet som lærere medmindre det konkret fremgår, at der for børnehaveklasseledere gælder andet.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og op- gaver samt et rimeligt forhold mellem undervis- ning og forberedelse.
Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er for- udsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdel- se af mødet.
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau
Stk. 1 Med udgangspunkt i kommunens overord- nede målsætninger for det samlede skolevæsen udar- bejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen.
Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørel- sen:
– Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen.
– Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommen- de skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.
Bemærkning
Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.
Parterne er opmærksomme på, at undervisnings- timetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kom- munerne.
Redegørelsen sendes til skolerne efter samar- bejdsmødet i stk. 2.
Stk. 2 Redegørelsen skal præsenteres ved et samar- bejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftel- se af prioriteringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen ind- går endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3.
Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om special- undervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstæn- dige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsud- dannelse (STU) er ikke omfattet af § 2.
§ 2a. Samarbejde mellem kommune, ungdomsskoler og sprogcentre
Stk. 1 Med udgangspunkt i målsætninger for hen- holdsvis sprogcentret og ungdomsskolen udarbejder kommune og/eller skoleledelse en skriftlig redegørel- se for hvert område som sendes til Uddannelsesforbun- dets lokale repræsentant.
Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørel- sen:
– Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal
– Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommen- de skoleår, herunder kommunalt initierede projekter,
og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.
Bemærkning
Kommunen og/eller skoleledelsen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.
Parterne er opmærksomme på, at undervisnings- timetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenlignelige på tværs af kom- munerne.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og op- gaver samt et rimeligt forhold mellem undervis- ning og forberedelse.
Stk. 2 På ungdomsskole- og sprogcenterområdet af- holdes forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmelding en gang årligt et samarbejdsmøde for hvert skoleområde med deltagelse af kommune, sko- leledelse og Uddannelsesforbundets lokale repræsen- tant. På mødet præsenteres redegørelsen, jf. stk. 1. For- målet med samarbejdsmødet er en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver for skolens lærere.
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau
Stk. 1 Kommune og kreds samarbejder om at ind- hente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsen- tanter om, hvordan de arbejder med kommunens over- ordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår.
Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 2 Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og til- lidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1.
Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdel- sen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet, jf. § 2, stk. 2.
....7..
Bemærkning
Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlingen.
På samarbejdsmødet indgår viden og erfaringer ind- samlet af skoleledelse og Uddannelsesforbundets loka- le repræsentant om, hvordan skolen arbejder med mål- sætningerne samt erfaringer, som kan have betydning for prioriteringer af lærernes arbejdstid. De lokale par- ter drøfter endvidere, hvordan den indsamlede viden indgår i samarbejdet på skolen.
Efter samarbejdsmødet udarbejder kommune og/eller skoleledelse en skriftlig opsamling, der sendes til Ud- dannelsesforbundets lokale repræsentant.
Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om special- undervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstæn- dige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsud- dannelse (STU) er ikke omfattet af § 3.
Bemærkning
For samarbejdet mellem kommune og hhv. ung- domsskoler og sprogcentre henvises til § 2a.
Lokalaftale
Årlige møder
Forud for de årlige møder mellem Vallensbæk Lærerkreds (kredsen) og Center for Børn og Unge (CBU) og skolernes TRIO (jv stk 2) indsamles viden fra lærerne omkring arbejdet med skoleområdets målsætninger samt processen for skole- årets planlægning og udmøntning.
Kredsen og CBU udarbejder udkast til et forudgående spørgeskema til TRIOg- ruppen. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i hovedtemaerne i denne aftale samt emner, der er opstået opmærksomhed omkring i det igangværende sko- leår.
......
Det er aftalt, at TR og kreds indhenter erfaringer og opmærksomhedspunkter fra processen omkring skoleårets planlægning blandt lærerne og CBU indhen- ter fra skolelederne.
Processen indledes og afsluttes lokalt mellem TR og leder.
Hensigten med den samlede erfaringsopsamling er at have bedst muligt grund- lag for en prioritering af mål, opgaver og skoleårets planlægning – for alle sam- arbejdsniveauer i denne aftale.
På et fælles dialogmøde tolkes undersøgelsens resultat og procesplanen for skoleårets planlægning tilpasses.
CBU og Kreds er fælles om at facilitere mødet.
Der udarbejdes et årshjul i samarbejde mellem kreds og CBU. Årshjulet bygger på A20´s ophæng og har følgende aktiviteter:
⦁ Budgetprocessen;
– før (fx høring) og efter politisk behandling.
– Mulighedskatalog.
⦁ Redegørelse.
⦁ Årlige samarbejdsmøder mellem kreds og CBU.
⦁ Årlige dialogmøder i dialoggruppen (skolernes TRIO, Kredsen og CBU).
⦁ Skoleplanen forud for skoleårets planlægning.
⦁ Tids/handleplan for skoleårets planlægning:
– Leder/TR møde.
– Individuelle samtaler (evt kombineret med MUS).
– Samarbejdsmødet om skoleplanen.
– Fag og eller årgangsteam møder.
– Fagfordeling påbegyndes.
⦁ Evaluering af skoleårets planlægning:
– Dialogmøde om spørgeskema.
– Analyseperiode.
– Opsamling på kreds og forvaltningsniveau.
– Opsamling på dialogmøde.
– Justering af denne aftales indhold.
Årshjulet fremgår af bilag til denne aftale (når det er udarbejdet)
§ 4. Samarbejde på skoleniveau
Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer
Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke mål- sætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kom- mende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledel- sens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedel-
se, det forventede gennemsnitlige undervisningstime- tal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øv- rige opgaver.
For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutio- ner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvi-
dere kommunale beslutninger som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter.
Stk. 4 Samarbejdsmøde
Bemærkning
Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udformes.
Ved selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institu- tioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannel- se (STU) beskriver skolen, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og op- gaver samt et rimeligt forhold mellem undervis- ning og forberedelse.
Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur og organisering.
Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et mø- de mellem skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.
....9..
Bemærkning til § 4
Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftel- se af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærer- nes øvrige opgaver.
Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alterna- tive fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og pri- oriteringer af lærernes arbejdstid.
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.
Stk. 2 Skoleplan
Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et for- slag til en skoleplan, som indeholder ledelsens priori- teringer, grundlaget for prioriteringerne, overordne-
Bemærkning
Klasselæreropgaven kan fordeles på flere.
de beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved in- dividuel forberedelse samt antal lærere på skolen.
Stk. 5 Samarbejde for lærere ansat i pædagogisk psykolo- gisk rådgivning (PPR)
Leder og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsæt- ninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommen- de år og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillids- repræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der forstås ved individuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse med til- lidsrepræsentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kolle- giale samarbejde.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at understøt- te sammenhæng i lærernes arbejdstid og opga-
ver samt for de lærere i PPR, der varetager tale-/ høre-undervisning af elever, et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4.
Stk. 3 Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlæg- ningen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for læ- rernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mel- lem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdsti- den og det fælles kollegiale samarbejde.
Bemærkning
For selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige instituti- oner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftelse med til- lidsrepræsentanten, hvilke principper det er rele- vant at fastsætte, jf. stk. 3, 2. pkt.
Lokalaftale
Klasselærerfunktion/opgavebeskrivelse
Parterne er enige om, at klasselærerfunktionen er værdifuld, hvilket bør afspej- les i en tydelig opgavebeskrivelse og i den tid der afsættes til opgaven.
Af skoleplanen fremgår en samlet oversigt over hvilke opgaver, der ligger i det udvidede undervisningsbegreb.
Det er aftalt, at der i kommende skoleår udarbejdes en fælles skabelon til sko- leplanen, der anvendes på alle tre skoler.
Som supplement til stk. 3 er parterne enige om, at arbejdstidens placering er fleksibel og har tillid til, at arbejdstidens tilrettelæggelse tager hensyn til læ- rernes tilgængelighed for hinanden til samarbejde og fælles forberedelse.
1..0....
§ 5. Arbejdstid
Bemærkning
Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem le- deren og læreren.
Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftige- de 1924 timer, inkl. xxxxx og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt.
Stk. 2 For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på anvendte arbejdsdage med mindst 4 timer.
Bemærkning
Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den
31. juli det efterfølgende år. Ved sprogcentre vil skoleåret typisk regnes fra den 1. januar til den
31. december.
Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påske- dag, 2. påskedag, st. bededag, Xxxxxx xxxxxx- fartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. jule- dag og nytårsdag.
Stk. 3 Ændringer i den planlagte arbejdstid uden- for tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med tillidsre- præsentanten.
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse
Bemærkning
Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske.
Stk. 1 Arbejdet tilrettelægges normalt på hverda- ge, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel be- slutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller sluttidspunktet se- nere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30.
Bemærkning
Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv ar- bejdsbelastning udover det, der følger af, at ar- bejdstiden er fordelt på færre uger som konse- kvens af antallet af elevernes undervisningsdage.
Ved sprogcentre, hvor aftenundervisning er en forudsætningsmæssig aktivitet, er det forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undtagelsesvist at planlægge morgenti- mer efter aftenundervisning.
Stk. 4 Der er indgået aftale om dispensation fra hvi- letid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere.
Lokalaftale
...1.1..
Arbejdstid
Arbejdstiden tilrettelægges med 1680 timer for en fuldtidsansat. For deltidsan- satte nedsættes arbejdstimerne forholdsmæssigt efter gældende beskæftigel- sesgrad.
Der planlægges med 40 undervisningsuger, 8 elevfri dage, der kan anvendes til fælles og individuel forberedelse samt mindre kompetenceudviklingsforløb i fællesskabet. De 8 dage opgøres separat på opgaveoversigten og udgør samlet set (8 x 7,4) 59,2 timer i alt. Dagene tilrettelægges i dialog med TR.
Lærernes arbejdstid planlægges med et undervisningsmaksimum på 780 ti- mer pr. år inkl det udvidede undervisningsbegreb.
Børnehaveklasseledernes arbejdstid planlægges med et undervisningsmaksi- mum på 840 timer.
Et højere timetal skal have fælles opmærksomhed mellem leder og TR og afta- les med den enkelte lære.
For lærerne gælder, at der planlægges, som minimum med en omregningsfaktor på 0.5 til forberedelse samlet set. Ved 780 uv timer svarer det til minimum 390 timer til forberedelse.
For børnehaveklasseledere gælder, at der planlægges med en omregningsfaktor på minimum 0.46 til forberedelse samlet set. Ved 840 uv timer svarer det til mi- nimum 390 timer til forberedelse.
Forberedelsen omfatter, foruden individuel forberedelse, også fælles forbere- delse til fælles opgaver eller fælles udvikling i klasseteam, årgangsteam og fag- team.
Der skal være den nødvendige tid til individuel forberedelse.
På skoleniveau skal der være et fælles billede af hvilke opgaver, der ligger i den individuelle forberedelsestid. Dette skal fremgå af skoleplanen.
Skolens overordnede planlægning skal gøre det muligt, at lærerne kan være til- gængelige for hinanden.
Såfremt der er individuel forberedelse, der foregår uden for skolens matrikel, må det ikke være en hindring for den nødvendige tilgængelighed lærerne imel- lem.
oversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen xxx- xxx lærerens tid og opgaver. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategori- er. En kategori kan være ”diverse mindre opga- ver på skolen”.
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte
§ 7. Opgaveoversigten
Stk. 1 Efter drøftelse med læreren udarbejder xxxxx- xxx en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læ- reren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normpe- rioden.
Bemærkning
Opgaverne skal fremgå af opgaveoversigten med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgave-
ter- og videreuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner.
For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamarbejde mv.
sammenhæng mellem lærerens arbejdstid og op- gaver, samt et rimeligt forhold mellem undervis- ning og forberedelse.
1..2....
Bemærkning
Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejle- dende. Det er ikke hensigten, at opgaveoversig- ten skal føre til et utilsigtet timetælleri.
Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer ta- ges højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, ef-
Stk. 2 På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til indivi- duel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt esti- meret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer.
Stk. 3 Opgaveoversigten udleveres til læreren se- nest 5 uger før normperiodens begyndelse.
Stk. 4 Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten, som kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sam- men kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver.
Bemærkning
En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab.
Lokalaftale
Undervisning og individuel forberedelse
I tråd med stk. 2 skal der på opgaveoversigten anføres:
⦁ Den planlagte tid til undervisning.
⦁ Estimeret tid til individuel forberedelse.
⦁ Tid til opgaver, der planlægges indholdsmæssigt senere på året.
⦁ Opgaver der skønnes til mindst 60 timer.
⦁ I forhold til bestemmelserne i §7. stk. 2 er følgende emner aftalt som sup- plementer til opgaveoversigtens indhold. De aftalte supplementer er ikke nødvendigvis skønnet til 60 timer eller mere.
⦁ Estimeret tid til mødeaktivitet af fagligt og koordinerende karakter: Mel- lem lærergruppen og ledere om f.eks. årets udviklingsspor, personalemøder, praktisk koordinerende møde f.eks. årgang eller klasseteam samt mødeakti- vitet, der ligger ud over den årlige fælles forberedelse.
⦁ Estimeret tid til mødeaktivitet med forældre: Forældremøder og sko- le-hjem-samtaler.
⦁ Estimeret tid til opgaver i forbindelse med elevpauser puljes og anvendes til opgavetyper beskrevet under bemærkningerne til §8 stk 1. Skolen kan esti- mere på f.eks. afdelings -eller skoleniveau.
⦁ Estimeret tid til klasselæreropgaven.
⦁ Elevfrie dage.
⦁ Skoleledelsen og TR kan aftale andre opgaver, de ønsker tidsfastsat på op- gaveoversigten.
⦁ I udarbejdelsen opgaveoversigten tages hensyn til lærere, der arbejder på tværs af flere årgange eller klasser og det afklares lokalt hvilke teams, der skal prioriteres.
⦁ Lokalt udarbejdes opgave og funktionsbeskrivelser, som et led i udmøntning af samarbejdssporet. Kredsen og CBU har aftalt fælles initiativpligt til 2-4 år- lige dialogmøder med skolernes TRIO om fælles inspiration til mere ensarte- de funktionsbeskrivelser på fx:
⦁ Vejlederopgave – som et led i en fælles PLC strategi om stærke læringscen- tre og udbredt vejlederkultur.
⦁ Klasselæreopgaven.
⦁ Tilsyn faglokaler.
⦁ Udvalgte projekter for skoleområdet. Projektleder eller tovholder.
⦁ Afgangsprøver og censorater.
⦁ Kontaktlærer til elevrådet.
...1.3..
§ 8. Forberedelse
Stk. 1 Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammenhæn- gende og effektiv tid.
ative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign.
Bemærkning
Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elev- pauser, hvor læreren har undervisning umid- delbart før og efter elevpausen. Elevpauser an- vendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekre-
Stk. 2 Hvis læreren oplever, at den individuelle for- beredelsestid reduceres, har læreren mulighed for at be- de ledelsen om at placere forberedelsestiden. Den pla- cerede individuelle forberedelsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov an- vendes til andre formål.
Bemærkning
Det er ledelsens ansvar i samarbejde med lære- ren, at lærerens forberedelsestid ikke nedpriori- teres og forsvinder i løbet af normperioden.
Lokalaftale
Ændringer i forberedelsestid
Hvis ledelsen foretager undtagelsesvise ændringer, der reducerer en lærers in- dividuelle eller fælles forberedelsestid, skal ledelsen tage initiativ til dialog med læreren om, hvor forberedelsestiden kan placeres – eller hvordan opgaven kan løses på anden vis.
Bemærkning
Ledelsen kan fx beslutte at nedeller bortpriorite- re opgaver, at justere måden hvorpå opgaver lø- ses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at læ- rerens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved normperio- dens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden
Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større op- gaver eller større ændringer af en opgaves indhold el- ler omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af op- gaven har for lærerens samlede opgaver.
om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages til- lidsrepræsentanten.
Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændrin- gens konsekvens for lærerens samlede opgaver.
ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervis- ning og forberedelse.
Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale
1..4....
Lokalaftale
Periodevise ændringer
Ved større periodevise ændringer, skal leder og TR aftale hvordan ændringen bedst kan omsættes forud for aftalen med den enkelte lærer.
ger og erfaring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og an- dres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper.
Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer.
§ 10. Nyuddannede lærere
Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddan- nede med henblik på at understøtte nyuddannedes mu- lighed for at få en god start på lærerlivet.
Bemærkning
Der skal være opmærksomhed på antallet af un- dervisningstimer, at undervisningsopgaver-
ne falder inden for nyuddannedes forudsætnin-
Lokalaftale
God start for nyuddannede lærere
Der er fokus på at have en god start for nyuddannede lærere. Parterne deler ambitionen om at være en attraktiv organisation – også for nyuddannede lære- re.
Undervisningstiden planlægges med xxx på 720 timer det første år og 750 ti- mer det andet år.
Den reducerede undervisningstid dedikeres til forberedelsestid og praksislæ- ring med årgangens eller fagteamets kollegaer.
Det bør tilstræbes, at de nyuddannede lærere tilknyttes en erfaren kollega som vejleder det første år. Opgave- og fagfordeling tager et alment hensyn til balan- ce mellem erfaring, kompetence samt opgavernes tyngde eller kompleksitet.
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år
Stk. 1 For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For lærere og børnehaveklas- seledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskost- skoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæfti- gede. For deltidsbeskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholds- mæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommuna-
le institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden
med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervis- ningen er placeret.
Stk. 2 Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.
Stk. 3 Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis nor- men overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år
Stk. 1 Lærere har – når de fylder 60 år – ret til ned- sat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvaren- de lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensions- ret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.
Stk. 2 Deltidsbeskæftigede har ret til en forholds- mæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3 Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden
Stk. 1 Den præsterede arbejdstid opgøres således:
1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forla- de arbejdsstedet.
3. Afviklede ferietimer medregnes.
4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medreg- nes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.
5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, med- regnes.
6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11.
7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbe- skæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.
8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med over- natning), der udføres som en del af tjenesten, med- regnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 ti- mers rådighedstjeneste pr. døgn.
Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra kon- kret optælling, således at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 ti- mer med rådighedstjeneste. Rådighedstjeneste med- regnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.
...1.5..
Bemærkning
Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalender- døgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00.
Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkaldes til effektiv tjene- ste under rådighedstjenesten.
Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture
m.v. (arrangementer med overnatning) medreg- nes efter nr. 8, ikke efter nr. 9.
Bemærkning
I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledel- se og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgørelse, herun- der ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2.
Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registre- rer arbejdstiden eller at læreren på forhånd med- deler, hvornår timerne præsteres.
Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen.
9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.
Bemærkning
Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn.
Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.
Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejds- døgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.
2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag.
Bemærkning
I det antal arbejdstimer, som den ansatte skul- le have arbejdet den pågældende dag, medreg- nes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt
mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. an- vendt arbejdsdag i normperioden.
Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjeneste- frihed med løn. Ved længerevarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fra- vær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer.
10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer.
Bemærkning
Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet.
1..6....
11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til or-
ganisationsarbejde, medregnes.
Bemærkning til stk. 1
Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.
Stk. 2 Skal der på grund af til- eller fratræden i lø- bet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grund- lag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden.
Stk. 3 Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opga- ven på to måder:
a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.
b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgø- relsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-ni- veau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomst- ansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignen- de pension.
Stk.4 Xxxxxxxx udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned.
Lokalaftale
Xxxxxxxxxxx møder om den præsterede arbejdstid
Ledelse og TR afvikler kvartalsvis møder om den præsterede arbejdstid med fo- kus på sammenhæng mellem opgaver og arbejdstid hos den enkelte lærer.
det aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid.
Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgen- de normperiode, ydes i stedet overarbejdsbeta- ling ved den førstkommende lønudbetaling.
§ 13. Overarbejde og merarbejde
Stk. 1 Hvis den præsterede arbejdstid har overste- get arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres ti- merne med afspadsering af samme varighed med et til- læg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2 Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varig- hed eller med almindelig timeløn.
Bemærkning til § 13
Overarbejde og merarbejde skal værepålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagel- se af tjenesten.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn på udbeta- lingstidspunktet.
§ 14. Afspadsering
Bemærkning
Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre an-
Stk. 1 Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode.
Stk. 2 Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen.
Stk. 3 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
§ 15. Ulempegodtgørelse
Stk. 1 For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg.
Stk. 2 Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter af- tale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til af- spadsering.
Stk. 3 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning til § 15
Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgen- de tidsrum:
Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag mor- gen). Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24.
Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24. Grundlovs- dag: Fra kl. 12 til kl. 24. Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.
Tillægget efter § 15 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almin- delige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16.
Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.
de normperiode, ydes i stedet kontant godtgørel- se ved den efterfølgende lønudbetaling.
Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgø- relse for over- eller merarbejde.
Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgørelse efter § 16.
...1.7..
§ 17. Tillæg for delt tjeneste
Stk. 1 For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau).
Stk. 2 Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget beta- les pr. påbegyndt halve time.
Bemærkning
Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for ti- mer, der ligger ud over 11.
§ 16. Weekendgodtgørelse
Stk. 1 Arbejde i weekender eller på søgnehellig- dage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2 Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12.
Stk. 3 Der ydes herudover tillæg efter § 15.
Stk. 4 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.
Stk. 1 Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for del- tagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrange- menter med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15.
Stk. 2 Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørda- ge, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgiven- de tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16.
§ 19. Lokalaftaler
Stk. 1 Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstids- regler, som fraviger eller supplerer denne aftale.
Bemærkning
Der henvises til rammeaftale om decentrale ar- bejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konverte- ring af ulempetillæg (04.86).
Bemærkning til § 16
Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der ef- ter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgne- helligdage fra kl. 00 til kl. 24.
Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er ta- le om almindelig tjeneste, pålagt over- eller mer- arbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen.
Godtgørelse i form af afspadsering kan gives så- vel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).
Afspadseringen medregnes på afviklingstids- punktet i arbejdstidsopgørelsen som anden af- spadsering, jf. § 14.
Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgen-
Stk. 2 Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet.
1..8 § 20. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1 Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog så- ledes at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den 1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022:
– § 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleni- veau for så vidt angår at fælles viden om erfarin- gerne med samarbejdet på skoleniveau kan ind- gå i drøftelser på samarbejdsmødet i skoleåret 2021/2022, jf. § 2, stk. 2.
– § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022.
– § 7. Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022.
– § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022.
Stk. 2 For sprogcentre, der følger kalenderåret som normperiode, skal skoleåret 2021/2022 forstås som ka- lenderåret 2022.
Stk. 3 Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens par- ter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst
til den 31. marts 20XX (Parterne er enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den førstkommende overens- komstfornyelse efter OK21.)
København, den 11. august 2020.
For Kommunernes Landsforening
Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxxxx
For Lærernes Centralorganisation
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx
Lokalaftale
Aftaleparter
Vallensbæk, den 25. maj 2021
For Vallensbæk Kommune
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
For Vallensbæk Lærerkreds
Xxxxxx Xxxxxxxx
Notater
...1.9..
2021-03 CBU / Læreraftale / Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand