Velkommen hos SK Energi
Leveringsbetingelser for naturgas til private, juni 2023
Velkommen hos SK Energi
Nedenfor følger leveringsbetingelser for naturgas til private gældende fra juni 2023.
1. Generelle bestemmer
Disse leveringsbetingelser gælder for alle naturgasleverancer fra SK Energi A/S (CVR- nummer 00 00 00 00, herefter benævnt SKE) til kunden, hvor leverancerne hovedsageligt er bestemt til ikkeerhvervsmæssig anvendelse for kunden, medmindre andet fremgår skriftligt af aftalen med kunden. Leveringsbetingelserne udgør en integreret del af Aftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Aftalen og disse Leveringsbetingelser, har Aftalens bestemmelser forrang. Udover Aftalen er Kunden omfattet af SKE til enhver tid gældende Privatlivspolitik. Det en forudsætning, at kunden til enhver tid opfylder sit lokale distributionsselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive distributionsnet, for at SKE kan overholde sine forpligtelser i medfør af disse Leveringsbetingelser.
1.1. Fortrydelsesret
Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for SKEs forretningssted kan Xxxxxx træde tilbage fra Aftalen inden 14 dage fra Aftalens indgåelse (fortrydelsesret). Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til SKE om, at Kunden ønsker at fortryde Aftalen. Kunden kan vælge at benytte standardformularen i Forbrugeraftalelovens bilag
3. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.
2. Levering
Naturgasleverancen omfatter lager og transmission, men er eksklusiv distribution, nødforsyning, skatter og afgifter. Leveringsstedet er ved overgangspunktet mellem transmissionssystemet og distributionsnettet.
SKE har ret til erstatningsfrit at afbryde leveringen i tilfælde, hvor distributionsselskabet afbryder forsyningen.
3. Måling og afregning
Afregning kan ske på baggrund af kundens realiserede forbrug eller som aconto afregning eller som en kombination af begge dele. Endelig afregning sker på grundlag af det faktisk målte forbrug, efter SKE har modtaget måledata fra distributionsselskabet. Acontobeløbet kan fra
SKE's side ændres, såfremt der sker ændringer i prisen eller i det forventede forbrug. Det påhviler kunden gennem distributionsselskabet at sikre SKE de nødvendige måleraflæsninger.
Foreligger der ikke en aflæsning, har SKE ret til at beregne naturgasforbruget og afregne på basis af et skøn. Distributionsselskabet fakturerer Kunden for distribution (transport) af naturgassen, skatter og afgifter mv.
4. Priser og betalingsbetingelser SKE's priser er eksklusive betaling til distributionsselskabet, herunder
distributionsbetaling og afgifter til staten. I tillæg til naturgasprisen kommer et årligt abonnement pr. installation/måler. Xxxxxxxxx fra SKE er påført oplysning om sidste rettidige indbetalingsdato, samt hvortil betaling skal ske. Overskrides betalingsfristen er SKE berettiget til at opkræve gebyr. SKE kan kræve depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for kundens betalingsforpligtigelser, såfremt SKE vurderer, at der er risiko for, at kunden kommer i restance, eller at betalingskrav bliver uerholdelige. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er SKE berettiget til at beregne renter i henhold til Xxxxxxxxxx af den til enhver tid gældende restgæld fra denne dato og indtil, betaling sker.
4.1. Gebyrer
SKE anvender bl.a. følgende typer af gebyrer som led i håndteringen af Aftalen:
• Afbrydelses- og genåbningsgebyrer
• Aflæsningsgebyr
• Betalingsaftalegebyrer
• Betalingsgebyrer
• Flyttegebyr
• Rykker- og inkassogebyrer De aktuelle gebyrer kan findes på
xxx.xxxxxxxx.xx. De fleste gebyrer opkræves pr. registreret måler. SKE forbeholder sig retten til at ændre i eksisterende gebyrer, herunder at indeksregulere dem, samt at indføre nye gebyrer, såfremt dette måtte findes påkrævet og rimeligt, jf. pkt. 13.
SK Energi A/S · Xxxxxxx 0 · 0000 Xxxxxxxx · xxxxxxxx.xx
5. Sikkerhedsstillelse
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden, kan SKE stille krav til Kunden om kontant depositum, anfordringsgaranti fra Kundens bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå en Leveringsaftale eller som vilkår for fortsat levering. Dette gælder også, selvom Xxxxxx ikke aktuelt er i restance overfor SKE. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride SKEs risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. SKE kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. Se nærmere punkt 10.
6. Måledata
Distributionsselskabet er ansvarlig for måleudstyret og indestår for målingens korrekthed. Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af korrektion af måledata. Hvis kunden eller SKE har mistanke om, at de foretagne målinger ikke er korrekte, har begge parter ret til at rette henvendelse til distributionsselskabet. Hvis måledata ikke foreligger eller er fejlbehæftede, afregnes kunden ud fra et skønnet forbrug baseret på tidligere forbrug på aftagestedet og kundens tilsluttede brugsgenstand.
7. Misligholdelse
Hvis en part væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til disse Leveringsbetingelser, har SKE ret til at ophæve forholdet med øjeblikkelig virkning. Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. kundens manglende opfyldelse af betalingsforpligtelserne. Hvis distributionsselskabet eller den systemansvarlige afbryder eller begrænser leverancerne til kunden som følge af forhold, der ikke skyldes kunden, betragtes dette ikke som misligholdelse af aftalen.
8. Leveringshindringer og force majeure Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse Leveringsbetingelser eller i en skriftlig aftale mellem parterne. SKE er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i nettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet. SKE er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af distributionsselskabet, den systemansvarlige eller tredjepart. SKE er fri for ethvert ansvar for
manglende opfyldelse af sine forpligtelser i denne aftale samt følgerne heraf, når opfyldelsen er blevet umulig eller urimelig vanskelig på grund af begivenheder, som ligger uden for SKE's kontrol, og som ved aftalens indgåelse ikke kunne forudses eller tages i betragtning. SKE er ligeledes ansvarsfri, hvis der indtræder force majeure eller lignende situationer, herunder krig, brand, ildsvåde, it-manipulation, sammenbrud eller skade på maskiner, rørledninger, strejke af mere generel karakter, lockout, usædvanlige naturbegivenheder med mere. Den part, der vil påberåbe sig krav i forbindelse med en begivenhed, skal straks meddele den anden part det skriftligt.
9. Erstatningsansvar
Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, undtaget hvor der i disse Leveringsbetingelser er anført tilføjelser og indskrænkninger. EFH er ikke ansvarlig for tabt avance, driftstab, datatab eller andet indirekte tab.
10. Løbetid, ophør og overdragelse
For aftaler som Flex Naturgas gælder, at aftalen ikke er tidsbegrænset, men løber til den opsiges. Aftalen kan opsiges med en måneds skriftligt varsel til den 1. i den efterfølgende måned. For privatkunder gælder en 14 dages fortrydelsesret. Dvs. inden 14 dage fra indgåelse af aftalen, kan kunden skriftligt meddele SKE, at kunden har fortrudt aftalen.
For en aftale om Fastpris fremgår leveringsperioden af aftalen. Der er ingen bindingsperiode på aftalen. Aftalen kan opsiges skriftligt med en måneds varsel til den 1. i den efterfølgende måned. SKE fortsætter automatisk med at levere naturgas til kunden efter udløbet af en aftalt leveringsperiode, medmindre andet er aftalt. Levering efter udløbet af en aftalt leveringsperiode sker på de vilkår, der gælder for produktet Flex Naturgas.
Kunden kan til enhver tid herefter skriftligt opsige leverancen med en måneds varsel til den 1. i den efterfølgende måned. Kunden hæfter for forbruget i opsigelsesperioden, og har pligt til selvstændigt at aflæse og indberette målerstanden til distributionsselskabet. Hvis kunden flytter adresse (aftagested), fortsætter naturgasaftalen så vidt muligt på den nye adresse. Meddelelse om flytning, datoen for flytningen (skæringsdatoen), kundens nye adresse og aflæsning af måleren skal gives skriftligt til SKE. Flytninger skal meldes til SKE med 3 arbejdsdages varsel før skæringsdatoen.
Flytter kunden til en adresse, hvor der ikke er indlagt naturgas, ophører aftalen på fraflytningsdagen. SKE sender slutafregning til Kunden senest 6 uger efter aftaleforholdets ophør. Tilsvarende sender SKE flytteafregning til Kunden senest 6 uger efter leveringsophør på den fraflyttede adresse. Parterne må ikke overdrage hele eller dele af parternes aftale til tredjemand uden den anden parts skriftlige samtykke. Samtykke skal gives, medmindre der er sagligt belæg for at nægte dette.
Koncernintern overdragelse eller fusion/salg skal ikke i henhold til denne bestemmelse betragtes som overdragelse. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal SKE straks underrettes herom, og måleren skal straks aflæses.
11. Personoplysninger
Til brug for bl.a. opfyldelse og administration af leveringsforholdet, statistiske formål og markedsføring indsamler, behandler og opbevarer SKE relevante oplysninger, herunder identifikationsoplysninger, om Kunden og om Kundens forbrugsrelaterede forhold i overensstemmelse med SKEs til enhver tid gældende Privatlivspolitik, som findes på xxx.xxxxxxxx.xx.
Kunden kan få oplysninger om Distributionsselskabets behandling af personoplysninger på Distributionsselskabets hjemmeside og i Tilslutningsbestemmelserne. Distributionsselskabet bruger personoplysninger for at kunne levere sikker og pålidelig forsyning af elektricitet til alle Kunder.
Distributionsselskabet behandler bl.a. personoplysninger, når det varsler afbrydelser, foretager målerbytter.
12. Uoverensstemmelser
Hvis Kunden ikke er tilfreds med SKEs behandling, kan Kunden henvende sig til SKE Kundecenter. Henvendelsen giver ikke udsættelse af betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt er aftalt med SKE. SKE svarer Kunden hurtigst muligt. Hvis Kunden fortsat er utilfreds, har Kunden mulighed for at klage til Ankenævnet på Energiområdet, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx, xxxxxxxxxx.xx. Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
13. Ændringer
SKE forbeholder sig retten til at ændre i de oplysninger, som SKE i medfør af
Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, skal give til Kunden inden Aftalens indgåelse. SKE kan ændre priser, abonnement, gebyrer og andre vilkår i Aftalen i følgende situationer:
• Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med SKEs levering af sine ydelser i henhold til aftalen, såsom afgifter og omkostninger til netselskaber, banker, postdistributionsselskaber eller lignende
• For at imødekomme inflation regnet fra 1. januar 2023 (indeks 100)
• Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis
• Ved produktændringer
• For at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller incitament til en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administrationen af Aftalen
Ændringerne iværksættes med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning.
SKE informerer desuden om øvrige ændringer til ugunst for Kunden ved individuel kommunikation f.eks. ved anvendelse af elektronisk post (herunder mail, e-Boks og sms), faktura, betalingsserviceoversigt eller lignende kommunikationsformer. Ønsker Kunden ikke at fortsætte Aftalen på ændrede vilkår, kan Kunden ophæve Aftalen, inden ændringerne træder i kraft.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til
SK Energi A/X Xxxxxxx 0
4200 Slagelse
Xxx.xx.: 00 00 00 00
E-mail: xxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om levering af el.
Bestilt den:
Navn (forbrugerens):
Adresse (forbrugerens):
Evt. telefonnummer:
Forbrugerens underskrift: Dato:
(Kun hvis formularens indhold meddeles på papir)