Rammeaftale om udlejning og anvisning i perioden 2024-2027
Rammeaftale om udlejning og anvisning i perioden 2024-2027
På vegne af BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds
Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx
Xxxxxxxxxxxxxxxx
Xxxxxxx Xxxxxx
På vegne af Københavns Kommune
Overborgmester
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Socialborgmester
Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx
Teknik- og miljøborgmester Xxxx Xxxxxx
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxx
Rammeaftale om udlejning i perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027 (Udlejningsaftalen)
Forelagt BL – Danmarks Almene boliger, 1. kreds, den 9. oktober 2023. Forelagt Borgerrepræsentationen den 14. december 2023.
Københavns Kommune og BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds (BL 1. kreds), indgår følgende aftale om rammer for udlejning af almene boliger i perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027.
Rammeaftalen skal udmøntes konkret ved aftaler med de enkelte boligorga- nisationer.
Indholdsfortegnelse
1. Udlejningsaftalens formål 5
3.1 Lovgivningsmæssige rammer 6
3.2 Mangel på billige boliger 7
4. Det løbende samarbejde om anvisning og udlejning 8
5.2.1 Obligatorisk kontra aftalt fleksibel udlejning 10
5.2.2 Almindelige kontra skærpede fleksible udlejningskriterier 10
5.2.3 Almindelige kriterier for fleksibel udlejning 11
5.2.4 Skærpede fleksible kriterier 12
6. Familieboliger - beskrivelse af rammemodel 13
6.1.2 Områdetrappe - Trin 1: afdelinger i udpegede xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 00
6.1.3 Områdetrappe - Trin 2: afdelinger i udpegede udsatte områder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) 15
6.1.4 Afdelingernes indplacering på områdetrappen 15
6.1.5 Justering af indplacering på områdetrappen 16
6.1.6 Ikke-udsatte boligområder med en udviklingsplan 16
6.2.1 Afdelingstrappen - Trin 1 18
6.2.2 Afdelingstrappen - Trin 2 20
6.2.3 Afdelingstrappen – trin 3 21
6.2.4 Afdelingstrappens trin 4 23
7. Ungdomsboliger - Beskrivelse af rammemodel 24
7.1 Afdelinger, som udelukkende eller primært består af ungdomsboliger 24
7.2 Særligt om anvisning til gangkollegier 24
7.3 Afdelinger med et mindre antal ungdomsboliger 24
8. Kommunens anvisning af borgere til almene boliger 25
8.1 Særligt om anvisning til familieboliger og bostøtte 25
8.1.1 Kommunens anvisning af borgere til almene boliger 26
8.2 Særligt om anvisning til ungdomsboliger 27
8.3 Særligt om anvisning af nyankomne flygtninge 28
8.4 Særligt om boliger indrettet til borgere med fysisk handicap 29
8.5 Boligsocial anvisning – supplerende boligmuligheder 29
8.5.1 Udslusningsboliger (boliger med midlertidigt kommunalt huslejetilskud) 29
8.5.2 ’Tilskudsboliger’ (almene familieboliger med midlertidigt statsligt huslejetilskud) 30
8.5.3 Deleboliger til flygtninge 31
9. Udfasning af særboligordningen og af deleboliger til socialt udsatte unge 33
10. Ophør af aftaler om ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger 34
11. Nybyggerier, udlejning og kommunal anvisning 35
12. Genhusning og større renoveringer 38
12.1 Kommunal genhusning i forbindelse med byfornyelse 38
12.2 Boligorganisationernes genhusning i.f.m. større renoveringer
........................................................................................................ 38
13. Familieboliger i bofællesskaber 38
13.2 Udlejning efter kriterier, der giver fortrinsret på ventelisten . 39 13.3 Boligsocial anvisning 40
14. Ældre særlige aftaler om særlig anvisning 40
15. Udlejning ved forsøg med nye boligtyper og eventuelle nye rammer 40
16. Andre aftaler knyttet til udlejning og anvisning. 41
16.1 Fælles udlejning af ungdomsboliger 41
16.2 Beboersammensætningen i ungdomsboliger 41
16.3 Fortsættelse af kontaktpersonordningen 41
16.5 Særlig informationsindsats målrettet velfærdsmedarbejdere . 42 16.6 Fortsættelse af fælles indsatser 42
17. Implementering og formidling af aftalen 43
18. Målepunkter og evaluering af aftalen 43
19. Opsigelsesbestemmelser og mandat til justeringer 44
Bilag 1: Lovgivningsmæssige udfordringer og udviklingen i de statslige områdeudpegninger
Bilag 2: Samarbejdsfora om Udlejningsaftalen
Bilag 3: Udkast til kommissorium for Fagligt forum om boligsocial anvis- ning og bostøtte
Bilag 7: Boligsocial anvisning i ungdomsboliger Bilag 8: Boliger til flygtninge i København Bilag 9: Deleboliger til flygtninge
Bilag 12: Fælles rammer for aftaler om udlejning af nye almene familiebolig bofællesskaber
Bilag 13: Kontaktpersonordningen
Bilag 14: Frister ved boligsocial anvisning
Bilag 15: Baseline, nøgletal og særlige fokuspunkter Bilag 16: Data til brug for udlejningsaftalen
Københavns Kommune og BL 1. kreds har som fælles overordnet målsæt- ning, at kommunen skal være verdens bedste by at leve i for alle. Køben- havn skal være en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, hvor der er plads til alle byens borgere. Ingen boligområder skal være eller udvikle sig til at blive udsatte.
Parterne har siden 2006 indgået fireårige udlejningsaftaler. Den nye aftale viderefører dermed et mangeårigt samarbejde om at sikre boliger til byens mest udsatte borgere og andre med behov for en billig bolig, samtidig med at udlejningsredskaberne anvendes til at fremme socialt bæredygtige bolig- områder. De fireårige udlejningsaftaler har vist gode resultater, bl.a. målt på andelen af beskæftigede. Ved de første aftalers indgåelse havde 63 boligaf- delinger med ca. 8.800 boliger flere end 40 % beboere udenfor arbejdsmar- kedet. I 2017 havde kun tre afdelinger med ca. 600 boliger så høj en arbejds- løshed.
I takt med implementeringen af parallelsamfundslovgivningen fra 2018 har parterne indført en skærpet indsats ved hjælp af udlejningsaftalen. Med ind- satsen er det i vidt omfang lykkedes at forebygge udpegning og genudpeg- ning af udsatte boligområder. Derfor fastholdes den skærpede indsats.
Samtidig indføres et mere nuanceret og fintmasket syn på de enkelte boligaf- delinger, hvor der kigges bredere på beboersammensætningen og ikke kun fokuseres på arbejdsløshed. Det sker med det formål at sikre en mere bære- dygtig beboersammensætning i alle almene afdelinger i byen.
Udlejningsaftalen udbreder anvendelsen af de fra parallelsamfundslovgiv- ningen kendte socioøkonomiske indikatorer (beskæftigelse, indkomst, ud- dannelse og dømte) til også at indgå i vurderingen af mindre boligafdelin- gers udsathed, hvor fokus hidtil alene har været på beboernes arbejdsmar- kedstilknytning. Ændringen afspejler, at arbejdsløshed ikke længere er kom- munens hovedudfordring, og betyder, at alle afdelinger fremover vurderes på et ensartet datagrundlag, uanset antallet af beboere. Indikatorerne har væ- ret omdiskuterede, men de udgør det bedste datagrundlag, der pt. er til rådig- hed.
Rammerne fra den nye statslige bolig-hjemløsereform har indgået som et centralt element i arbejdet med denne udlejningsaftale. Reformen giver kommunen et afsæt for at kunne hjælpe flere socialt udsatte borgere i egen bolig, herunder borgere som er ramt af hjemløshed. Dette er muligt bl.a. ved, at nogle af de boliger, som boligorganisationerne stiller til rådighed for kom- munen til genhusning i forbindelse med byfornyelse, i stedet stilles til rådig- hed for kommunens boligsociale anvisning, og via muligheden for at oprette tilskudsboliger (boliger med midlertidigt statsligt huslejetilskud) og udslus- ningsboliger (boliger med midlertidigt kommunalt huslejetilskud) – dog al- tid med et mål om, at den realiserede anvisning ikke må udgøre mere end hver 3. ledige bolig i den enkelte boligafdeling.
Udlejningsaftalen er solidarisk, idet den understøtter, at boligafdelinger, der aktuelt bærer en stor andel af den boligsociale anvisning, vil opleve at skulle stille færre boliger til rådighed for boligsocial anvisning end tidligere, mens andre afdelinger, som vurderes at kunne bære det, vil opleve at skulle stille flere boliger til rådighed, herunder boliger med forskellige former for øko- nomisk tilskud.
I tråd med bolig-hjemløsereformen og kommunens tilgang på området til- stræbes det, at hjemløse, der er i målgruppen for det, huses efter princip- perne om Housing First. Anviste beboere, der modtager Housing First-støtte, vil få støtte til såvel håndtering af sociale problemstillinger som til indflyt- ning og tilpasning til livet i egen bolig i et almindeligt boligmiljø.
Parterne nedsætter et fælles Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bo- støtte med repræsentanter fra kommunen og boligorganisationerne, som kan understøtte et godt samarbejde og sikre en løbende dialog om boligsocial an- visning samt om indsatser og støtte til socialt udsatte beboere.
2. Målsætning
Aftalen tager afsæt i og bygger på erfaringerne fra de tidligere udlejningsaf- taler. Den afbalancerer fortsat tre overordnede målsætninger:
a. At sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i almene boligområder ved at give fortrinsret til ansøgere på boligor- ganisationernes ventelister, som opfylder de fleksible udlejningskri- terier – primært personer, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse.
b. At kommunen kan løse akutte boligsociale opgaver ved, at boligor- ganisationerne stiller boliger til rådighed, så socialt udsatte borgere kan få et tilbud om bolig inden for en rimelig tid.
c. At der fortsat er boliger til rådighed for øvrige boligsøgende på bo- ligorganisationernes ventelister.
3. Fælles udfordringer
3.1 Lovgivningsmæssige rammer
Udlejningsaftalen indgås indenfor rammerne af almenboligloven, som inde- holder detaljerede regler på udlejningsområdet. Staten offentliggør hvert år den 1. december lister over forebyggelsesområder og udsatte boligområder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder. Det kan være marginaler, der afgør, om et boligområde udpeges som udsat boligområde eller ej. Sam- tidig kan en udpegning have store konsekvenser for beboere, boligsøgende, kommune og boligorganisationer i de boligområder, der udpeges. Reglerne
Den statslige regulering gør det nødvendigt at fastholde en stram styring af indflytningen i udsatte boligområder og i områder, der er i risiko for at blive udpeget som udsatte boligområder. Ifølge reglerne skal boligorganisatio- nerne ved udlejning af almene familieboliger i udsatte boligområder og i fo- rebyggelsesområder give fortrinsret til personer, der enten er i arbejde eller under uddannelse. Dette vil i en periode betyde, at adgangen til disse bolig- områder begrænses for personer, som ved indflytning vil påvirke nøgletal- lene bag den statslige udpegning negativt.
Parterne har et fælles fokus på, at sådanne personer skal have mulighed for at bosætte sig i andre dele af byen, og at perioden, hvor adgang er begræn- set, bliver så kort som mulig.
3.2 Mangel på billige boliger
Den største udfordring i forhold til at hjælpe hjemløse og andre målgrupper for boligsocial anvisning er faldet i udbuddet af billige almene boliger sam- menholdt med målgruppens ofte lave betalingsevne. Denne udfordring er yderligere aktualiseret med bolig-hjemløsereformen.
Det er kommunens vurdering, at:
• Over halvdelen af de borgere, kommunen ønsker at anvise til en fa- miliebolig, kun kan betale en bolig til max. 5.000 kr./md. ekskl. for- brug,
• Over halvdelen af de borgere, der er i målgruppen for anvisning til en ungdomsbolig, kun kan betale en bolig til max. 3.000 kr./md. ekskl. forbrug (2023-tal).
Antallet af boliger med de laveste huslejer har været faldende i en årrække. Det skyldes dels den almindelige prisudvikling og inflation, dels, at en række krav i forskellig lovgivning fører til øgede udgifter, fx regler om hen- læggelser, affaldssortering mv. Boligorganisationerne har til opgave at sikre, at huslejen afspejler afdelingens udgifter, herunder til planlagt drift, og at af- delingen fremstår vedligeholdt. Med stigende priser er det tiltagende vanske- ligt at holde huslejen på et niveau, som kan dækkes af de anviste borgeres rådighedsbeløb.
Ved indgåelsen af den seneste rammeaftale om udlejning i 2018 var der
2.565 boliger med en husleje på højst 3.400 kr. Pr. 1. januar 2023 var der
1.554 boliger i denne prisgruppe i København1.
Nogle boligorganisationer oplever, at flertallet af de boliger, som stilles til rådighed for kommunen, bliver benyttet til boligsocial anvisning, mens an- dre vil opleve, at boligerne returneres, fordi huslejeniveauet overstiger mål- gruppens betalingsevne. Det øger risikoen for, at målgrupper med meget lav
1 Landsbyggefondens opgørelse.
Såvel de billigste familieboliger som de billigste ungdomsboliger er stærkt efterspurgte hos både de boligsøgende og kommunen. På boligportalen Dan- xxxxXxxxx.xx kan boligsøgende få et godt overblik over hvor i byen, der er almene boliger, men de almene boligorganisationer har lange ventelister til boliger i de allerlaveste prisklasser. I en årrække har kommunen ved alment nybyggeri stillet krav om, at nybyggeriet indeholder ungdomsboliger og små familieboliger målrettet prisniveauer, som kan betales af anviste borgere.
Det har vist sig at være vanskeligt i fuldt omfang at realisere disse boliger. En arbejdsgruppe mellem parterne er allerede i gang med at analysere pro- blemstillingen nærmere.
Der er fortsat en forventning om, at en del af manglen på billige boliger på sigt vil kunne løses via nybyggeri. Indtil der er etableret flere almene boliger med en husleje, der ligger inden for målgruppens betalingsevne, er der dog behov for at sikre, at de boliger, som i forvejen stilles til rådighed for kom- munen, i højere grad benyttes til formålet, bl.a. via midlertidige tiltag som huslejetilskudsordninger.
Der er desuden behov for at kommunen arbejder fokuseret med at øge beta- lingsevnen hos boligsocialt anviste borgere, herunder flygtninge og borgere i udslusnings- og tilskudsboliger, for at forbedre målgruppens sociale- og be- skæftigelsesmæssige situation.
Fakta om bolig-hjemløsereformen og dens konsekvenser i Københavns Kom- mune
Med vedtagelsen af ”Lov om omlægning af hjemløseindsatsen” i maj 2023 blev den lovgivningsmæssige implementering af den politiske bolig-hjemløseaftale fra no- vember 2021 udmøntet. Reformen indeholder en omfattende omlægning af hjemlø- seområdet, herunder en omlægning af statsrefusionen for borgere på herberg, der medfører, at borgere hurtigere skal hjælpes fra ophold på herberg til eget hjem med støtte, og at varigheden af herbergsopholdet dermed reduceres.
Ca. en fjerdedel af landets hjemløse opholder sig i København. Kommunen står der- for over for en betydelig opgave med realiseringen af reformen, som bl.a. kræver en omfattende omlægning i kommunen ift. at sikre en hurtigere afklaring og indstilling af borgere til egen bolig eller botilbud, samt et behov for flere boliger til målgrup- pen, der typisk har en lav betalingsevne.
4. Det løbende samarbejde om anvisning og udlejning
Københavns Kommune og BL 1. kreds etablerede tilbage i 2010 en fast mø- destruktur, som den løbende opfølgning på udlejningsaftalen er hægtet op på. Der vil som hidtil være en løbende dialog og opfølgning på udlejningsaf- talen i følgende mødefora (se bilag 2 for uddybning af mødefora):
• Partnerskabsforum (PAF - politisk niveau)
• Samarbejdsforum (SAF - administrativt niveau)
• Udlejningsgruppen (praktikerniveau – refererer til Samarbejdsfo- rum)
• Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte (administrativt niveau – refererer til Samarbejdsforum).
Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte skal sikre en kontinuer- lig dialog, videndeling og erfaringsudveksling mellem kommune og boligor- ganisationer om, hvordan den boligsociale anvisning og bostøtte til borgere fungerer i praksis.
Se bilag 3 kommissorium for Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte. Samarbejdsforum beslutter antallet af medlemmer i Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte.
5. Udlejningsredskaber
Det er almenboliglovens udgangspunkt, at alle har fri og lige adgang til at skrive sig på venteliste og få tildelt en almen familiebolig efter anciennitet på ventelisten. Kommunen kan anvise boligsøgende med særlige behov til en bolig (boligsocial anvisning), uden at disse er skrevet op på boligorgani- sationernes ventelister.
Endvidere kan parterne aftale særlige fortrinsrettigheder for boligsøgende på ventelisten, kaldet fleksibel udlejning.
Fordelingen af de forskellige udlejningstyper beskrives i afsnit 6 nedenfor.
5.1 Boligsocial anvisning
Boligorganisationerne stiller en andel af de ledige boliger til rådighed for kommunen. Kommunen anviser boligerne til personer, der opfylder de krite- rier, som Borgerrepræsentationen har fastlagt for boligsocial anvisning. Med de undtagelser, der følger af denne aftale, jf. afsnit 6 – 7 og 11 nedenfor, vil Københavns Kommune som hidtil få tilbudt hver tredje ledige familie- og ungdomsbolig til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Målgruppen for boligsocial anvisning er personer, der både har et akut boligproblem og sociale problemer, som afhjælpes helt eller delvist ved anvisning af en bolig, jf. afsnit 8 nedenfor.
Den præcise andel af boligsocial anvisning fastlægges ud fra den enkelte af- delings indplacering i trappemodellen, jf. afsnit 6 nedenfor.
5.2 Fleksibel udlejning
Almenboliglovens regler om fleksibel udlejning giver mulighed for at bryde med anciennitetsprincippet, så boligsøgende på ventelisten, der opfylder visse kriterier, kan opnå fortrinsret til ledige familieboliger eller til en andel af de ledige familieboliger. De kriterier, der kan give fortrinsret på venteli- sten til en bolig i København, er fastlagt i denne aftale.
5.2.1 Obligatorisk kontra aftalt fleksibel udlejning
Fleksibel udlejning er som udgangspunkt et redskab, som kommunen og bo- ligorganisationerne kan aftale at benytte, fx for at fremme en socialt bære- dygtig beboersammensætning.
Når staten blandt boligområder med mere end 1.000 beboere udpeger fore- byggelsesområder og udsatte boligområder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) er det ifølge almenboligloven obligatorisk for boligor- ganisationerne at udleje almene familieboliger til ansøgere på ventelisten som opfylder bestemte kriterier om beskæftigelse eller uddannelse; såkaldt ’fleksible kriterier’. Disse kriterier fastsættes ifølge almenboligloven af kommunen. Supplerende kriterier kan aftales.
Begge parter har en meget væsentlig interesse i at beskytte boligafdelinger, beboere og boligsøgende mod de potentielle konsekvenser af en udpegning, jf. afsnit 3.1. Kriterierne for obligatorisk fleksibel udlejning fastlægges der- for ved denne aftale som en del af den samlede indsats.
Parterne er enige om, at arbejdsløshed ikke længere er den væsentligste ud- fordring i København i forhold til at lykkes med bestræbelserne på at fore- bygge udpegning af udsatte boligområder. Til gengæld kan ganske få dømte udløse, at et boligområde kommer på de statslige lister. Hvis den gennem- snitlige indtægt i hovedstadsregionen stiger mere end gennemsnitsindtægten i et af de boligområder, som staten monitorerer, kan det også få betydning for, om området udpeges.
Det vil derfor ikke i alle tilfælde være tilstrækkeligt at udleje efter beskæfti- gelses- og uddannelseskriterier (de obligatoriske kriterier), hvis målet om at undgå udpegning og genudpegning af udsatte boligområder skal nås.
Parterne er derfor enige om, at det i de statsligt udpegede boligområder er nødvendigt at videreføre de supplerende ikke-obligatoriske udlejningskrite- rier, som inddrager risikoen for, at områderne udpeges på de øvrige kriterier. De handler om dømte, uddannelse og indkomst, jf. afsnit 5.2.4 nedenfor om de skærpede udlejningskriterier.
Der udlejes altså både efter obligatoriske og ikke-obligatoriske (dvs. aftalte) fleksible kriterier.
5.2.2 Almindelige kontra skærpede fleksible udlejningskriterier
Aftalen skelner mellem:
• almindelige fleksible udlejningskriterier og
• skærpede fleksible udlejningskriterier som specifikt skal forebygge udpegning og genudpegning af udsatte boligområder
De konkrete kriterier gennemgås nedenfor.
Der er forskel på, om én eller flere indflyttere skal opfylde kriterierne:
Figur 1. Almindelige og skærpede fleksible udlejningskriterier
De almindelige fleksible udlejningskriterier | De skærpede fleksible udlejningskriterier | |
Hvem skal opfylde udlej- ningskriterierne? | Den boligsøgende, som er opnoteret på ventelisten, eller evt. dennes ægte- fælle/samlever gennem to år. | Den boligsøgende, som er op- noteret på ventelisten, og øv- rige personer i den relevante aldersgruppe1), som i forbin- delse med overtagelsen plan- lægger eller ved overtagelsen reelt flytter ind i boligen. |
1) Den aldersgruppe, som staten måler på ved udpegning af udsatte boligområder. Udpeg- ningskriterierne fokuserer på forskellige aldersgrupper, se nærmere i bilag 4.
At alle indflyttere skal opfylde de skærpede kriterier skal ses i sammenhæng med, at alle beboere i boligen indgår i nøgletallene bag udpegning af de ud- satte boligområder og forebyggelsesområder, og at ganske få personer kan afgøre, om et område udpeges.
De skærpede fleksible kriterier anvendes som udgangspunkt kun i områder, der er statsligt udpeget som forebyggelsesområder eller udsatte boligområ- der, jf. afsnit 6 nedenfor om de forskellige udlejningsmodeller.
5.2.3 Almindelige kriterier for fleksibel udlejning
C-kriterium: Personer med særligt behov for den type boliger, der som led i en helhedsplan med særlig støtte fra Landsbyggefonden er indrettet til borgere med fysisk handicap (til- gængelighedsboliger).
A-kriterier:
A1: Personer med fast arbejde (min. 25 ti- mer om ugen).
Seniorer, der er fyldt 65 år, samt yngre personer, som modtager efter- løn eller alderspension, sidestilles hermed.
A2: Personer under uddannelse.
B-kriterium: Personer bosat i kommunen med boligbehov begrundet i samlivsophæ- velse/skilsmisse.
De almindelige kriterier for fleksibel udlejning tilgodeser følgende målgrup- per:
Note: Parterne er enige om, at de nævnte seniorer bør sidestilles med personer i arbejde, hvorefter det hidtidige seniorkriterium udgår som selvstændigt kriterium. Dette udgør en forenkling i forhold til den tidligere aftale.
Boligorganisationens muligheder for at vælge hvor stor en andel af de ledige boliger, der skal udlejes efter A- og B-kriterier, er reguleret af trappemodel- lerne, jf. figur 3 nedenfor.
C-kriteriet gælder i forhold til bestemte boliger, der med særlig støtte fra Landsbyggefonden er indrettet til borgere med fysisk handicap (tilgængelig- hedsboliger). Boligerne udpeges konkret på adresseniveau i den individuelle udlejningsaftale med boligorganisationen. Udlejningen sker i øvrigt ud fra afdelingens placering i trappemodellen. Det betyder, at hvis boligen fx ligger i et udsat boligområde, gælder de skærpede kriterier stadig, og personer, som opfylder C-kriteriet, vil opnå fortrinsret forud for andre på ventelisten, der også opfylder de skærpede kriterier og har højere anciennitet på ventelisten.
5.2.4 Skærpede fleksible kriterier
De skærpede udlejningskriterier skal forebygge udpegning og genudpegning af udsatte boligområder.
De skærpede udlejningskriterier spejler kriterierne for udpegning af udsatte boligområder i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, og sikrer dermed, at indflyt- terne påvirker den statslige statistik bag områdeudpegningerne positivt.
I tabellen nedenfor ses kriterierne for udpegning af udsatte boligområder og de deraf afledte udlejningskriterier.
Figur 2. Udpegningskriterier og udlejningskriterier
Kriterier for udpegning af udsatte boligområder* (jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1) | De fire skærpede udlejningskriterier |
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til- knytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 %, opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år. | Alle kommende beboere i aldersgruppen 18-64 år skal være i beskæftigelse eller under uddannelse. |
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo- ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet, opgjort som gen- nemsnittet over de seneste 2 år. | Ingen af de kommende beboere må have modtaget en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer i indeværende og de to forudgående år. |
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 %. | Alle kommende beboere i aldersgruppen 30-59 år skal have gennemført en uddannelse over grundskoleniveau i Danmark. Hvis uddannelsen er gennemført i udlandet, skal den være godkendt i Danmark. |
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år i området eksklusive uddan- nelsessøgende udgør mindre end 55 % af den gennem- snitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. | Alle kommende beboere i alderen 15-64 år, som ikke er uddannelsessøgende, skal have en gennemsnitlig brutto- indtægt på mindst 55 % af regionsgennemsnittet. Beløbet justeres årligt på grundlag af regionsgennemsnittet og ud- gør pr. 1. december 2022 22.904 kr. |
* Et boligområde med mindst 1.000 beboere udpeges som udsat boligområde, hvis mindst to af udpegningskriteri- erne er opfyldt. | |
De skærpede kriterier er uddybende beskrevet i bilag 4 om fælles rammer for aftaler om fleksibel udlejning af almene familieboliger.
5.2.5 Almenbolig+
2 AlmenBolig+ er en tidligere forsøgsordning med boliger målrettet familier, der kan og vil yde en ind- sats selv. Beboerne er selv ansvarlige for den daglige renholdelse af området og mindre vedligeholdel- sesarbejder på ejendommen.
6. Familieboliger - beskrivelse af rammemodel
Udlejningsaftalen inddeler alle afdelinger med familieboliger3 i forskellige kategorier, som udtrykker områdets/afdelingens udsathed og behov for sær- lige indsatser.
Kategoriseringen regulerer andelen af udlejning efter almindelig venteliste, udlejning efter venteliste med fleksible kriterier og boligsocial anvisning, samt hvilke fleksible udlejningskriterier der skal eller kan anvendes.
Hver enkelt familieboligafdeling (dvs. boligafdelinger, hvor familieboliger er den primære boligtype) indplaceres på et trin i en såkaldt trappemodel, som varierer alt efter, om afdelingen er beliggende i et statsligt udpeget om- råde (forebyggelsesområde eller udsat boligområde) eller ej.
Parterne har aftalt at indplacere afdelinger på en områdetrappe og en afde- lingstrappe:
1) Områdetrappe: Denne trappe gælder for afdelinger beliggende i bo- ligområder, der er udpeget på de statslige lister som forebyggelses- områder eller udsatte boligområder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder). Statslig udpegning forudsætter, at der er mindst 1.000 beboere i området.
Boligområder, som har færre beboere, og som ifølge deres nøgletal ville have været udpeget, hvis de havde haft mere end 1.000 bebo- ere, kan efter beslutning i Samarbejdsforum placeres på områdetrap- pen, hvis antallet af beboere overstiger 950, eller hvis boligorganisa- tionen kan dokumentere, at årsagen til, at området er kommet under
1.000 beboere, er, at beboerne er midlertidigt genhuset i forbindelse med gennemførelse af et renoveringsprojekt.
Dette sker for at benytte områdetrappens redskaber som forebyg- gelse mod en udpegning, som en mindre stigning i antallet af bebo- ere eller et afsluttet renoveringsprojekt vil kunne udløse.
2) Afdelingstrappe: Denne trappe gælder for alle andre boligafdelinger, hvor familieboliger er den primære boligtype, dvs. for mindre bolig- afdelinger og afdelinger i boligområder, der ikke er omfattet af en statslig udpegning.
3 Se dog afsnit 7.1 nedenfor om afdelinger, der primært består af ungdomsboliger, men som har et min- dre antal familieboliger.
Områdetrappen skal forebygge udpegning og genudpegning af udsatte bolig- områder:
Figur 3. Områdetrappen
Begrænsningerne for den boligsociale anvisning i almenboligaftalen § 59, stk. 7 er beskrevet i bilag 5.
Udsatte boligområder (trin 2) har større udfordringer end forebyggelsesom- råder (trin 1). Indsatserne på trin 1 og 2 er derfor forskellige.
6.1.2 Områdetrappe - Trin 1: afdelinger i udpegede forebyggelsesområder
Formålet med den statslige udpegning af forebyggelsesområder er at give kommuner og boligorganisationer mulighed for at forebygge, at områderne på sigt udvikler sig til at opfylde kriterierne for at være udsatte boligområ- der. Parterne er enige om, at der i de udpegede forebyggelsesområder er stor forskel på, hvor stor denne risiko er, og at indsatsen skal differentieres heref- ter.
Parterne har defineret en ”risikozone", jf. bilag 17, med grænseværdier for, hvornår et forebyggelsesområde anses for reelt udfordret på ét af de fire pa- rametre, herunder med behov for en skærpet indsats. Grænseværdierne frem- går detaljeret af bilaget og er defineret med afsæt i kommunens analyser af, hvordan områderne vil udvikle sig i forskellige scenarier.
Det betyder:
at det i udgangspunktet er de almindelige fleksible kriterier om beskæftigel- ses- og uddannelseskriterier (A-kriterierne), der finder anvendelse, hvor én indflytter skal opfylde kriterierne for at udløse fortrinsret på venteli- sten. Kriterierne opfylder lovens krav til obligatorisk fleksibel udlejning.
at A-kriterierne erstattes af det skærpede beskæftigelseskriterium i områder, som er konkret udfordret på dette parameter (inden for risikozonen). Det betyder, at alle indflyttere skal opfylde kriteriet for at udløse fortrinsret på ventelisten.
at øvrige skærpede kriterier (dømte-kriteriet, uddannelses-kriteriet og ind- komstkriteriet), anvendes i relevant omfang, dvs. i områder som er kon- kret udfordret på det enkelte kriterium (inden for risikozonen). Det bety- der, at alle indflyttere skal opfylde kriterierne for at udløse fortrinsret på ventelisten.
Ved intern oprykning indenfor samme boligorganisation til en boligafdeling, som er beliggende i et forebyggelsesområde, skal de skærpede kriterier op- fyldes, hvis den bolig, som den interne ansøger frigiver, er beliggende uden- for samme område.
Boligorganisationen kan beslutte at de særlige skærpede fleksible kriterier også skal anvendes ved intern oprykning i samme afdeling eller mellem bo- ligafdelinger, som begge er beliggende indenfor området.
6.1.3 Områdetrappe - Trin 2: afdelinger i udpegede udsatte områder (her- under parallelsamfund og omdannelsesområder)
Når et boligområde udpeges som udsat, har det en række konsekvenser for beboere, boligsøgende, kommune og boligorganisationer. Hvis en negativ udvikling ikke vendes, risikerer området på sigt at blive udpeget som om- dannelsesområde og dermed at skulle afvikle en høj andel af de almene fa- milieboliger.
Det er derfor væsentligt for alle, at boligsøgende, som flytter til området, medvirker til, at udviklingen vendes hurtigt. Derfor videreføres den hidtidige aftale om, at den boligsøgende for at opnå fortrinsret på ventelisten skal do- kumentere, at alle, der flytter ind i boligerne, skal opfylde de skærpede flek- sible kriterier (beskæftigelses-, dømte-, uddannelses- og indkomstkriteriet).
I udsatte boligområder suspenderes den boligsociale anvisning.
Ved intern oprykning indenfor samme boligorganisation til en boligafdeling, som er beliggende i et udsat boligområde, skal interne ansøgere opfylde samme fleksible kriterier som eksterne ansøgere, hvis den bolig, som den in- terne ansøger frigiver, er beliggende udenfor samme område.
Boligorganisationen kan beslutte at de fleksible kriterier også skal anvendes ved intern oprykning i samme afdeling eller mellem boligafdelinger, som begge er beliggende indenfor området.
6.1.4 Afdelingernes indplacering på områdetrappen
Ved afgørelsen af hvilke boligafdelinger, der skal indplaceres på område- trappen ved aftalens start, tages udgangspunkt i de statslige lister over ud- satte boligområder og forebyggelsesområder, som offentliggøres pr. 1. de- cember 2023.
6.1.5 Justering af indplacering på områdetrappen
Hvert år den 1. december udpeger ministeriet (aktuelt Social-, Bolig- og Æl- dreministeriet) forebyggelsesområder og udsatte boligområder (herunder pa- rallelsamfund og omdannelsesområder). Med udpegningen følger en række juridiske konsekvenser.
Udpegninger på områdetrappen revideres derfor årligt som følge af den statslige udpegning. Afdelinger i områder, der nyudpeges som udsatte områ- der (herunder som parallelsamfund og omdannelsesområder) i aftaleperio- den, udlejer straks alle ledige familieboliger efter principperne for trin 2 på områdetrappen.
Afdelinger i områder, der nyudpeges som forebyggelsesområder, udlejer straks alle ledige familieboliger efter almindelige fleksible kriterier om be- skæftigelse og uddannelse. Det afklares snarest muligt af kommunen, om en afdeling i et forebyggelsesområde skal benytte skærpede kriterier afhængig af hvilke nøgletal, der har ført til, at boligområdet er udpeget til forebyggel- sesområde.
Hvis et område ikke længere er udpeget som udsat boligområde eller fore- byggelsesområde videreføres den hidtidige udlejning, indtil de enkelte afde- lingers data er opgjort, og en revideret udlejning ud fra afdelingsdata kan træde i kraft.
6.1.6 Ikke-udsatte boligområder med en udviklingsplan
En mindre gruppe af afdelinger indgår i et boligområde, som har været ud- peget som omdannelsesområde, og som derfor er omfattet af en udviklings- plan, men som ikke længere er udpeget som udsat boligområde.
Her aftaler parterne, at den boligsociale anvisning fortsat suspenderes i en overgangsperiode. Det gælder, indtil området i fire år i træk ikke har været udpeget som udsat boligområde, eller til udviklingsplanen er gennemført.
Det skyldes, at kommunen ved boligsocial anvisning til områderne i denne overgangsperiode vil være omfattet af samme restriktioner, som gælder for udsatte boligområder (almenboliglovens § 168 a stk. 6 jf. § 59 stk. 6).
Kriteriet om andelen af dømte er følsomt, fordi ganske få personer kan være afgørende for om området på ny udpeges på listerne. Derfor skal boligsø- gende i disse områder opfylde dømte-kriteriet, når blot andelen af dømte overstiger grænseværdien for forebyggelsesområder.
Hovedparten af de almene familieboliger i København figurerer ikke på li- sterne over udsatte områder og forebyggelsesområder og er heller ikke i ri- siko for at blive udpeget som sådanne.
Parterne har fået rådighed over disse afdelingers socioøkonomiske nøgletal (vedr. beskæftigelse, indkomst, uddannelse og dømte), opgjort på samme måde som efter parallelsamfundslovgivningen.
Disse nøgletal viser, at nogle afdelinger har en beboersammensætning, som ville medføre, at afdelingen enten blev udpeget eller ville være i risiko for at blive det, hvis den havde haft flere end 1.000 beboere. Samtidig er der bolig- afdelinger, som aktuelt har en høj andel af beboere, som er boligsocialt anvi- ste.
Afdelingstrappen vil, sammen med udfasningen af særboliger, jf. afsnit 8 ne- denfor, sikre, at andelen af boliger, der bebos af boligsocialt anviste, ikke kommer til at udgøre mere end en tredjedel af afdelingens familieboliger.
For de nærmere opgørelsesmetoder, se bilag 17 om data.
Afdelingstrappen har fire trin, som udtrykker afdelingernes relative udsathed og behov for at styrke beboersammensætningen. Vurderingen baserer sig på de socioøkonomiske nøgletal sammenholdt med oplysninger om andelen af boliger, der bebos af anviste beboere. Jo højere trin en afdeling indplaceres på, jo større er behovet for at styrke beboersammensætningen. Der skrues derfor ned for den boligsociale anvisning og op for udlejning til venteliste- ansøgere, der opfylder fleksible kriterier.
Udlejningen kører i et udlejningshjul á 9 boliger. Nedenstående model viser andelen af de forskellige udlejningstyper, der anvendes på de forskellige trin:
Figur 4. Afdelingstrappen
Figur 5. Behovet for at styrke beboersammensætningen ifølge socioøkonomiske data
Xxxxx for at styrke beboersammensætningen ud fra udvalgte nøgletal | |||
Eksisterende anvis- ning i afdelingen | Højt* | Mellem** | Lavt*** |
≥ 25 % anviste hus- stande | Trin 4 | Trin 3 | Trin 1 |
< 20-24,9 % anviste husstande | Trin 3 | Trin 2 | Trin 1 |
<20% anviste husstande | Trin 2 | Trin 1 | Trin 1 |
*Højt: Afdelinger, der ville være udpeget som udsat boligområde, hvis der boede mere end 1.000 personer (opfylder mindst to af de fire kriterier for udpegning af udsatte boligområder)
**Mellem: Afdelinger, der er i risiko / ville være i risiko for at blive udpe- get som udsat boligområde, hvis der boede mere end 1.000 personer (mindst to kriterier inden for risikozonen - Se yderligere information om definition af risikozone i bilag 17)
***Lavt: Afdelinger, der ikke er / ikke ville være i risiko for udpegning, hvis der boede flere end 1.000 personer (ingen eller kun ét kriterium inden for risikozonen - Se yderligere information om definition af risikozone i bi- lag 17)
6.2.1 Afdelingstrappen - Trin 1
Trin 1 på afdelingstrappen består af de mest robuste familieboligafdelinger og falder i to grupper:
- Afdelinger, der ikke ville være i risiko for udpegning som udsat bo- ligområde, hvis der boede flere end 1.000 beboere (ingen eller kun ét kriterium inden for risikozonen) og
- Afdelinger, der ville være i risiko for udpegning som udsat boligom- råde, hvis der boede flere end 1.000 beboere (mindst to kriterier in- den for risikozonen), og hvor færre end 20 % af boligerne er anvist af kommunen.
Langt hovedparten af de almene boligafdelinger i København er på trin 1. Der er tale om velfungerende afdelinger, som danner rammen om mange forskellige menneskers hverdag. Fokus er på, at alle skal have mulighed for at bosætte sig i denne del af boligmassen – herunder personer, som hverken opfylder de fleksible udlejningskriterier eller kriterierne for at få tildelt en bolig gennem boligsocial anvisning.
Særboliger, udpeget i 2007-aftalen, og deleboliger til udsatte unge, som lå på trin 1 ved aftalens start, udfases gradvist ved fraflytning med virkning fra
1. januar 2028 (Se afsnit 9 om udfasning af særboliger).
Udlejning sker på følgende måde:
Figur 6: Udlejning på afdelingstrappens trin 1, forventet antal boliger og afdelinger
Trin 1 Afdelingstrappen | Forventet antal afdelinger: 307 Forventet antal boliger: 27.253 | ||
Udlejning | Alm. venteliste | Fleksibel udlejning | Boligsocial Anvisning |
Andel 2024-2027 | Mindst 2/9 | Max 3/9 | 3/9 + 1/9 |
Som et forsøg får kommunen stillet en ekstra niendedel til rådighed for bo- ligsocial anvisning, som ellers er reserveret til kommunal genhusning i for- bindelse med byfornyelse.
Opgørelser viser, at selv om boligorganisationerne stiller hver 3. ledige bolig til rådighed for kommunens boligsociale anvisning på trin 1, så er målgrup- pens betalingsevne så lav, at boligerne alligevel ikke kan anvendes til formå- let.
I en mindre del af afdelingerne på trin 1 er der en risiko for, at ordningen kan føre til, at anvisning realiseres i 4/9 af boligerne. Dette vil være i strid med princippet om, at højst hver 3. ledige bolig skal modtage anvisning.
Parterne har derfor aftalt en særlig sikring, som gælder for de afdelinger, som i perioden 2019-23 har realiseret anvisning i alle de boliger, der er stil- let til rådighed for den boligsociale anvisning, og hvor parternes beregninger viser, at der vil ske anvisning i mindst tre boliger inden for det første år. Når den 4. bolig til anvisningen i hjulet bliver ledig i disse konkrete afdelinger, kan boligorganisationen udleje denne til ansøgere på den almindelig venteli- ste, når kommunal anvisning har været realiseret ved de første tre leverede boliger i udlejningshjulet.
Når en sådan bolig udlejes efter venteliste i stedet for til anvisning, sender boligorganisationen besked om dette til Socialforvaltningen v/den kommu- nale anvisning. Socialforvaltningen leverer til midtvejsevalueringen en over- sigt over hvor mange boliger, der holdes tilbage.
Boligorganisationerne kan beslutte, at boligsøgende ved intern oprykning skal opfylde fleksible kriterier i samme omfang som boligsøgende på den al- mindelige venteliste.
6.2.2 Afdelingstrappen - Trin 2
Afdelingstrappens trin 2 består af afdelinger med familieboliger, hvor de so- cioøkonomiske data viser, at afdelingerne ville være udpeget som udsatte boligområder eller i risiko for at blive det (hvis de havde haft flere end 1.000 beboere). Afdelingerne falder i to grupper:
- Afdelinger, som opfylder mindst to af kriterierne for udpegning af udsatte boligområder (om beskæftigelse, dømte, uddannelse og ind- komst), og som derfor ville være udpeget som udsatte boligområder, hvis de havde haft flere end 1.000 beboere - men hvor andelen af boliger, som kommunen har anvist til, er lav (mindre end 20 %).
- Afdelinger som har mindst to kriterier inden for risikozonen (om be- skæftigelse, dømte, uddannelse og indkomst), og som dermed ville være i risiko for udpegning som udsat boligområde, hvis de havde haft flere end 1.000 beboere - men hvor andelen af boliger, som kommunen har anvist til, er forholdsvis lav (mellem 20 og 24,9 %).
Dermed består trin 2 af afdelinger, hvor der er et vist og moderat behov for en styrkende indsats for, at tilflyttere positivt påvirker de socioøkonomiske nøgletal.
Figur 7: Udlejning på afdelingstrappens trin 2, forventet antal boliger og afdelinger
Trin 2 Afdelingstrappen | Forventet antal afdelinger: 20 Forventet antal boliger: 3968 | ||
Udlejning | Alm. venteliste | Fleksibel udlejning | Boligsocial anvisning |
Andel 2024 – 2025 | 1/9 + 1/9 | 4/9 | 3/9 |
Andel 2026 – 2027 | 1/9 + 1/18 | 4/9 | 3/9 + 1/18 |
Afdelinger, hvor parternes fælles beregninger på forhånd viser, at kommu- nen vil kunne anvise til mere end hver 3. ledige bolig, fritages for at mod- tage anvisning i de boliger, som stilles til rådighed for genhusning i forbin- delse med byfornyelse. I beregningerne indgår både almindeligt anviste boli- ger og de på opgørelsestidspunktet eksisterende sær- og deleboliger.
Hvis der konkret i en afdeling i et kalenderår er realiseret anvisning til mere end hver 3. ledige bolig, fritages afdelingen det følgende år fra at modtage anvisning i boliger, der stilles til rådighed for byfornyelsesgenhusning. Ord- ningens virkning vurderes i midtvejsevalueringen.
Boligorganisationerne kan beslutte at boligsøgende ved intern oprykning skal opfylde de fleksible kriterier i samme omfang som boligsøgende på den almindelige venteliste.
6.2.3 Afdelingstrappen – trin 3
Afdelingstrappens trin 3 består (ligesom trin 2) af afdelinger, hvor de socio- økonomiske data viser, at afdelingerne ville være udpeget som udsatte
boligområder eller i risiko for at blive det (hvis de havde haft flere end 1.000 beboere). Afdelingerne falder i to grupper:
- Afdelinger, som opfylder mindst to af kriterierne for udpegning af udsatte boligområder (om beskæftigelse, dømte, uddannelse og ind- komst), og som derfor ville være udpeget som udsatte boligområder, hvis de havde haft flere end 1.000 beboere, men hvor andelen af bo- liger, som kommunen har anvist til, er forholdsvis lav (mellem 20 og 24,9 %) og
- Afdelinger som har mindst to kriterier inden for risikozonen (om be- skæftigelse, dømte, uddannelse og indkomst), og som dermed ville være i risiko for udpegning som udsat boligområde, hvis de havde haft flere end 1.000 beboere, men hvor andelen af boliger, som kommunen har anvist til, er høj (over 25 %).
Afdelingstrappens trin 3 rummer dermed afdelinger, hvis socioøkonomiske nøgletal og andel af kommunal anvisning viser, at afdelingen er sårbar, og at der er behov for en intensiv indsats.
Særboliger, udpeget i 2007-aftalen, og deleboliger til udsatte unge, som lå på trin 3 ved aftalens start, udfases gradvist med virkning fra 1. januar 2026 (Se afsnit 9 om udfasning af særboliger).
Udlejningen sker på følgende måde:
Figur 8: Udlejning på afdelingstrappens trin 3, forventet antal boliger og afdelinger
Trin 3 Afdelingstrappen | Forventet antal afdelinger: 21 Forventet antal boliger: 4202 | ||
Udlejning | Alm. venteliste | Fleksibel udlejning | Boligsocial anvisning |
Andel 2024 - 2025 | 0 | 6/9+1/9 | 2/9 |
Andel 2026 - 2027 | 0 | 6/9+1/18 | 2/9 + 1/18 |
6.2.4 Afdelingstrappens trin 4
Trin 4 på afdelingstrappen består af familieboligafdelinger, som opfylder mindst to af kriterierne for udpegning af udsatte boligområder, og som der- for ville være udpeget som udsatte, hvis de havde haft flere end 1.000 bebo- ere, og hvor andelen af boliger, som kommunen har anvist til, er høj (over 25 %).
Trin 4 rummer dermed de afdelinger, som på baggrund af de socioøkonomi- ske nøgletal og anvisningsgraden i afdelingen vurderes at være mest sårbare. Her er målet at få sænket nøgletallene, så afdelingen udvikler sig til at være mere robust.
Særboliger, udpeget i 2007-aftalen, og deleboliger til udsatte unge, som lå på trin 4 ved aftalens start, udfases gradvist ved fraflytning med virkning fra
1. januar 2024 (se afsnit 9 om udfasning af særboliger).
Udlejningen sker på følgende måde:
Figur 9: Udlejning på afdelingstrappens trin 4, forventet antal boliger og afdelinger
Trin 4 Afdelingstrappen | Forventet antal afdelinger: 16 Forventet antal boliger: 3324 | ||
Udlejning | Alm. venteliste | Fleksibel udlejning | Boligsocial anvisning |
Andel 2024- 2027 | 0 | 7/9+1/18 | 1/9+1/18 |
Ved intern oprykning fra en anden boligafdeling i boligorganisationen, skal
den boligsøgende opfylde samme fleksible kriterier som boligsøgende på
den eksterne venteliste. Ved intern oprykning i egen afdeling kan boligorga- nisationen beslutte, at den boligsøgende skal opfylde de fleksible kriterier i samme omfang som eksterne boligsøgende.
7. Ungdomsboliger - Beskrivelse af rammemodel
Almene ungdomsboliger skal udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov (den berettigede personkreds), jf. almenboliglovens
§ 52. Kommunen kan fastlægge retningslinjer, der tager hensyn til den unges uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Sådanne retningslinjer har Borgerrepræsentationen vedtaget den 26. maj 2016.
Almene ungdomsboliger kan være beliggende i
- afdelinger, der alene består af ungdomsboliger eller
- afdelinger, der også rummer familie- og ældreboliger.
7.1 Afdelinger, som udelukkende eller primært består af ungdomsboli- ger
Unge flytter ofte. Derfor er der en relativt høj årlig flytteprocent i ungdoms- boliger. Der er derfor behov for at være opmærksom på, om den højere fra- flytning fra ungdomsboliger i kombination med boligsocial anvisning kan føre til en skæv beboersammensætning i denne type af boligafdelinger.
På den baggrund er det aftalt, at boligorganisationerne i afdelinger, som ude- lukkende eller primært består af ungdomsboliger, stiller 2/9 af de ledige bo- liger til rådighed for unge anvist af kommunen.
7.2 Særligt om anvisning til gangkollegier
Når der på gangkollegier og andre former for ungdomsboliger er fælleskøk- ken og/eller fælles bad, har parterne aftalt et særligt loft for, hvor mange bo- liger kommunen kan anvise:
Kommunen kan anvise én ung lejer pr. fælleskøkken. Loftet for værelser er fastsat på baggrund af dels en vurdering af flyttefrekvens, dels en forsigtig- hed ift. anvisning til værelser med fælles faciliteter.
Boligorganisationen og kommunen kan efter en konkret vurdering aftale en højere anvisningsgrad.
7.3 Afdelinger med et mindre antal ungdomsboliger
I boligafdelinger, hvor der er et mindre antal ungdomsboliger, stiller bolig- organisationerne boliger til rådighed for kommunen i samme omfang som familieboligerne i afdelingen, jf. trappetrinsmodellerne ovenfor.
Det betyder, at det afhænger af den generelle udlejningsmodel for afdelin- gen, hvor mange boliger der stilles til rådighed for kommunal anvisning.
8. Kommunens anvisning af borgere til almene boliger
Boligorganisationerne stiller som udgangspunkt hver 3. ledige bolig til rå- dighed for kommunens boligsociale anvisning, jf. trappetrinsmodellen be- skrevet ovenfor under afsnit 6. Kommunen anvender boligerne til at løse på- trængende boligsociale opgaver i kommunen.
Borgerrepræsentationen har i 1998 fastlagt kriterier for, hvem der kan opnå en bolig via boligsocial anvisning:
Figur 10: Kriterier for boligsocial anvisning:
1. Kerneopgaven er løsning af påtrængende boligsociale behov for borgere der, udover at mangle en egnet bolig, også har risiko for andre alvorlige problemer. Løsningen af det bolig-sociale behov afhjælper disse helt el- ler delvist.
2. Borgeren er ikke selv i stand til at løse boligproblemet på en rimelig måde set ud fra en helhedsvurdering, herunder pågældendes økonomiske forhold.
3. Det er en forudsætning for anvisning af en bolig, at borgeren forventes at kunne tilpasse sig et almindeligt boligmiljø.
4. Borgeren skal have tilknytning til Københavns Kommune.
Herudover anviser kommunen aktuelt boliger til nyankomne flygtninge. Ny- ankomne flygtninge fordeles til integration i landets kommuner ud fra kvoter fastsat af staten.
Det er hensigten, at kommunen søger at sprede anvisningen af borgere til flest mulige områder, afdelinger og boligtyper, fordi det understøtter inklu- sion, integration og den overordnede målsætning om en blandet by.
Generelt gælder det, at kommunen i sin anvisning af borgere respekterer særlige forhold omkring boligformen. Når kommunen vurderer, om en bor- ger skal visiteres til egen (almen) bolig, vurderer kommunen, om borgerne kan indgå i et almindeligt bomiljø og formår at bo i den pågældende bolig, eventuelt med støtte. Kommunen respekterer også andre særlige forhold om- kring boligen, fx krav til deltagelse i fællesskabet i Almenbolig+.
Det er aftalt, at kommunen inden anvisning af bolig med have informerer den pågældende borger om forventninger til havehold.
8.1 Særligt om anvisning til familieboliger og bostøtte
Socialforvaltningen i Københavns Kommune hjælper københavnere med be- hov for ekstra støtte i egen bolig, så boligen kan være den base, der bygges videre på i den sociale indsats.
Parterne er som led i denne aftale blevet enige om at nedsætte et Fagligt Fo- rum om boligsocial anvisning og bostøtte, bestående af repræsentanter fra boligorganisationerne og kommunen. Se bilag 3 om kommissorium for Fag- ligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte.
8.1.1 Kommunens anvisning af borgere til almene boliger
Inden en borger kan indstilles til en almen bolig gennem den boligsociale anvisning, vurderer kommunens sagsbehandler borgerens evne til at bo i egen bolig. Det er en forudsætning for boligsocial anvisning, at den anviste borger kan tilpasse sig et almindeligt boligmiljø, med den eventuelt nødven- dige bostøtte.
Det betyder, at sagsbehandleren skal vurdere, om borgeren kan bo selvstæn- digt i egen bolig og bevare boligen. Borgeren skal kunne tage vare på sig selv, betale huslejen og overholde husorden og generelle regler i boligområ- det. Evnen til at bo i egen bolig gælder også i de tilfælde, hvor der gennem boligindstillingen tænkes i en løsning med støtte fra en støttekontaktperson eller en hjemmevejleder, praktisk hjælp eller personlig pleje fra hjemmeple- jen eller en kortvarig indslusning i egen bolig via en boligrådgiver.
Det er muligt for borgere at ansøge om en enkeltydelse til hjælp til etable- ring i boligen, jf. bilag 6. Kommunen oplyser borgere, der har behov for dette, om hvordan og til hvilke formål, der kan søges enkeltydelser.
8.1.2 Bostøtte
Når borgere med særlige behov anvises til almene boliger – uanset om der er tale om hjemløse, borgere med psykiske udfordringer eller andre borgere – er det kommunens ansvar at give den rette og bedst mulige støtte og hjælp, ud fra en vurdering af den enkeltes behov og ønsker, så borgerne kan leve et værdigt og meningsfuldt liv på deres egne præmisser og indgå som naboer i de almene boligafdelinger.
Parterne er enige om, at når Socialforvaltningen vurderer, at borgeren har brug for bostøtte, er det en forudsætning for anvisning til almen bolig, at borgeren på tidspunktet for indflytning er indstillet på at modtage den rele- vante bostøtte. Hvis ikke, visiteres borgeren til et andet botilbud.
Borgere, som gentagne gange har mistet boliger, men som ikke ønsker at modtage den støtte, som kommunen kan give, kan afvises fra boligsocial an- visning med den begrundelse, at det ikke vurderes, at borgeren kan tilpasse sig et almindeligt boligmiljø. Hvis borgeren ikke vurderes egnet til at bo i egen bolig, visiteres borgeren til et andet botilbud.
Kommunens afgørelse baseres på en socialfaglig vurdering af borgerens si- tuation og behov. Afhængig af borgerens situation kan en borger modtage mere end én type støtte i egen bolig på samme tid. Kommunen har dog ikke
Med bolig-hjemløsereformen er der indført en ny bostøtteparagraf, der skal medføre øget brug af de specialiserede støttemetoder efter Housing First-til- gangen (§ 85 a i serviceloven). Den nye bestemmelse i serviceloven er ind- ført med den hensigt, at borgeren skal kunne fastholde boligen, som borge- ren anvises til.
Socialforvaltningen har aktuelt følgende tilbud til københavnere med behov for hjælp og støtte i egen bolig:
- Boligrådgiver
- Ungementor
- Støttekontaktperson
- Hjemmevejleder
- Den sociale hjemmepleje
- Tværfaglig og fleksibel støtte i hjemmet (ACT)
- Koordineret bostøtte i en afgrænset periode (CTI)
- Specialiseret og koordineret bostøtte i en tidsubegrænset periode (ICM)
Socialforvaltningen vil fortsætte indsatserne på området inden for rammerne af de midler, der bliver tilført i de kommende budgetår. Se nærmere beskri- velse af støtteformerne i bilag 6.
8.2 Særligt om anvisning til ungdomsboliger
Det er væsentligt for begge parter, at der uanset ungdomsboligernes belig- genhed skabes og bevares velfungerende bomiljøer. Kommunal anvisning af ungdomsbolig skal kobles med bostøtte for de unge, som vurderes at have behovet og være i målgruppen for dette, så det sikres, at anviste unge får let- tere ved at opstarte og gennemføre en uddannelse.
Unge flytter ofte, og dette stiller særlige krav - både til hvilke unge, der an- vises, og til den efterfølgende opfølgning, afhængig af den unges situation.
Kommunens målgruppe for anvisning til almene ungdomsboliger er enlige i alderen fra 18 til ca. 30 år, som enten er i gang med en uddannelse på anvis- ningstidspunktet; som kommunen vurderer, har et uddannelsesperspektiv; eller som har en plan om opstart af uddannelse, fx ved kommende semester- start eller efter en proces, som gør den unge uddannelsesparat.
Ingen unge, herunder unge, anvist af kommunen, skal blive boende i en ung- domsbolig i en længere årrække uden at være i uddannelse.
Boligorganisationerne er forpligtede til mindst én gang om året at kontrol- lere, om beboerne i almene ungdomsboliger fortsat lever op til kriterierne for at fastholde boligen.
For så vidt angår unge, som har opnået boligen via almindelig venteliste, er kravet, at de dokumenterer fortsat at være under uddannelse. For så vidt an- går unge, der er anvist af kommunen, er kravet for forlængelse, at kommu- nen attesterer, at den unge fortsat lever op til de kriterier, den unge er anvist efter.
Københavns Kommune har etableret et særligt program ift. unge anvist til en ungdomsbolig, så det sikres, at de fortsat lever op til betingelserne for at bo i en almen ungdomsbolig, herunder at der er fokus på de unges progression i forhold til at komme i uddannelse. Se nærmere beskrivelse i bilag 7.
Parterne vil i begyndelsen af den denne aftaleperiode drøfte erfaringerne med boligsocial anvisning til ungdomsboliger, bl.a. med fokus på kriterier og praksis ift. forlængelse af lejeforholdet for unge, der er anvist af kommu- nen.
8.3 Særligt om anvisning af nyankomne flygtninge
Kommunerne har med en ændring af integrationsloven i 2019 ikke længere pligt til at tilbyde nyankomne flygtninge en permanent bolig, men kan vælge at tilbyde en permanent bolig efter integrationsloven. I Københavns Kom- mune har det siden 2019 været en politisk målsætning, at flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt.
Boliger til flygtninge bør så vidt muligt spredes over hele byen for at under- støtte en mangfoldig by. Også i forhold til denne målgruppe skal det vurde- res, at flygtningen er i stand til at klare sig selv i egen bolig, eventuelt med tilknyttet støtte.
Kommunen har ansvaret for at fordele de boliger, boligorganisationerne stil- ler til rådighed, til relevante målgrupper. Det er i forlængelse heraf en poli- tisk målsætning for Københavns Kommune, at anvisning af boliger til flygt- ninge ikke må medføre længere ventetider for borgere, som er indstillet til boligsocial anvisning. Det følger af denne målsætning, at den boligsociale anvisning først undersøger, om en ledig bolig er egnet for en boligsøgende i den sociale målgruppe, før den tilbydes til en flygtning.
Kommunen og BL 1. kreds har sammen udviklet et introduktionsprogram om at bo alment for flygtninge. Dette program videreføres også i denne afta- leperiode, se bilag 8. Forslag om tilretning af programmet drøftes og god- kendes af Samarbejdsforum.
8.4 Særligt om boliger indrettet til borgere med fysisk handicap
Når en borger med fysisk handicap anvises til en bolig, sker der ofte en ind- retning, der er særligt målrettet til borgere med et bestemt fysisk handicap. Denne indretning kan være forbundet med store omkostninger, og en tilba- geførsel til boligens oprindelige stand kan være omkostningstungt.
Parterne er enige om, at en bolig, der efter 1. juli 20194 er indrettet for et be- løb på over 35.000 kr., ved ledighed skal tilbydes kommunen til fornyet an- visning af en borger med behov for en sådan særlig indretning, inden indret- ningen evt. afmonteres. Når en bolig på ny stilles til rådighed for kommunen pga. særlig indretning, får boligorganisationen i stedet mulighed for at udleje den næste ledige bolig i afdelingen, som efter det almindelige udlejningshjul ellers ville være gået til kommunal anvisning.
8.5 Boligsocial anvisning – supplerende boligmuligheder
Boligorganisationernes boligsammensætning varierer og er til en vis grad bestemt af, hvornår de er opført.
For at understøtte, at de boliger, som stilles til rådighed for boligsocial an- visning, så vidt muligt udnyttes til det formål, har parterne løbende indgået samarbejde om nye koncepter og tiltag. Alle nedenstående tiltag respekterer den andel anvisning, der fastlægges i den grundlæggende trappetrinsmodel, jf. kapitel 4.
For borgere i udslusningsboliger og tilskudsboliger er der fokus på, at borge- ren skal opnå en betalingsevne, der gør, at borgeren kan overtage boligen på almindelige vilkår, når tilskuddet til huslejen bortfalder. Ved begge ordnin- ger modtager borgeren derfor en opfølgende og koordineret indsats fra kom- munen i løbet af tilskudsperioden, som har til hensigt at forbedre borgerens sociale- og beskæftigelsesmæssige situation, jf. bilag 10 og 11.
8.5.1 Udslusningsboliger (boliger med midlertidigt kommunalt huslejetil- skud)
Udslusningsboliger, som etableres i familieboliger, ungdomsboliger eller æl- dreboliger efter almenboliglovens § 63, giver mulighed for, at kommunalt anviste borgere i en midlertidig periode får en øget betalingsevne via et til- skud til huslejen fra kommunen.
Målgruppen for udslusningsboliger er borgere, der opfylder Københavns Kommunes boligsociale kriterier, og hvor kommunen vurderer, at borgeren kan forbedre sit indtægtsgrundlag i løbet af to til fem år, ved fx beskæfti- gelse, uddannelse eller afklaring til anden varig ydelse (fx fleksjob eller før- tidspension), for efterfølgende at kunne fastholde boligen.
Socialforvaltningen støtter borgerne med henblik på at opnå dette formål og følger løbende op i forhold til, om målet nås.
4 Først efter indgåelsen af udlejningsaftalen 2019-2023 kom der en sikker registrering af sådanne boliger.
Parterne forventer, at Københavns Kommune i regi af denne rammeaftale om udlejning vil etablere ca. 200 udslusningsboliger pr. år. Hvis kommunen ønsker at øge antallet af udslusningsboliger, drøftes dette i Samarbejdsfo- rum, som skal give sin tilslutning til dette.
Kommunen og BL 1. kreds har sammen udviklet en drejebog for samarbej- det om udslusningsboliger, som anvendes i det daglige arbejde. Denne til- passes i takt med, at der opnås erfaringer, eller i forbindelse med regelæn- dringer.
Forslag til ændringer i drejebogen udarbejdes i fællesskab i regi af arbejds- gruppen om udlejning og anvisning. Samarbejdsforum godkender ændringer i drejebogen på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen.
Ordningen evalueres af Udlejningsgruppen i efteråret 2026, se bilag 16 om evaluering.
Bilag 10 beskriver målgruppe, støtte og samarbejde omkring udslusningsbo- liger.
8.5.2 ’Tilskudsboliger’ (almene familieboliger med midlertidigt statsligt huslejetilskud)
Med lovgivningen om Fonden for blandede byer er det blevet muligt for kommunen i en periode på op til ni år at nedsætte huslejen i almene familie- boliger med en husleje mellem 4.500-6.500 kr. om måneden eksklusive for- brug. Tilskuddet udgør de første fire år 15.000 kr. pr. år (p/l 2021), jf. al- menboliglovens § 98 f. Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over de efterfølgende fem år. Den samlede tilskudsperiode for borgeren er derfor i alt ni år.
Målgruppen for boligerne er borgere, der opfylder Københavns Kommunens boligsociale kriterier, og hvor kommunen vurderer, at borgeren kan forbedre sit indtægtsgrundlag i løbet af huslejetilskudsperioden, fx ved beskæftigelse eller afklaring til anden varig ydelse (fx fleksjob eller førtidspension), for ef- terfølgende at kunne fastholde boligen. Socialforvaltningen følger løbende op på borgernes udvikling i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrati- onsforvaltningen. Hvis Socialforvaltningen ikke konstaterer tilstrækkelig forbedring af borgerens betalingsevne og situation generelt, vil borgeren blive tilbudt flytning til anden boligtype.
Som led i denne aftale har parterne aftalt, at der i tilskudsperioden kan udpe- ges ’tilskudsboliger’ blandt de boliger, som de almene boligorganisationer
Kommunen har fået bevilget en tilsagnsramme på i alt 350 tilskudsboliger. Antallet af etablerede tilskudsboliger afhænger af, hvor mange ledige boli- ger i prisgruppen, boligorganisationerne stiller til rådighed for kommunens boligsociale anvisning inden udgangen af 2025, hvor statens tilsagnsramme udløber.
Kommunen foretager udpegningen og sikrer, at udbetalingen af tilskuddet til boligorganisationen sættes i værk. Tilskuddet bortfalder, hvis den anviste borger fraflytter boligen.
Fraflytningen inden for de første to år
Hvis borgeren mod forventning flytter inden for de første to år, fra husleje- tilskuddet første gang er udbetalt, kan boligen som udgangspunkt udlejes til en anden person, der opfylder betingelserne for at få anvist en bolig med huslejetilskud.
Hvis fraflytningen af den oprindelige lejer sker som konsekvens af en udsæt- telse fra boligen på grund af en overtrædelse af afdelingens husorden, går boligorganisationen i dialog med Socialforvaltningen i Københavns Kom- mune om, hvorvidt der kan ske en ny anvisning til tilskudsboligen. Parterne afgør, om der kan ske en ny anvisning ud fra hensyn til beboerne i afdelin- gen og kommunens behov for at finde boligløsninger til målgruppen for bo- ligsocial anvisning. Der skal være fælles bevidsthed om, at der kan være be- hov for ikke at genanvise til en sådan bolig, selv om kommunen derved mi- ster muligheden for at yde tilskud til en anvist borger. Ved fraflytning efter to år indgår boligen i afdelingens almindelige udlejningshjul.
Københavns Kommune og BL’s 1. kreds har i fællesskab udarbejdet en dre- jebog, der beskriver målgruppen for og samarbejdet omkring anvendelsen af tilskudsboligerne. Hvis der sker ændringer i lovgrundlaget for tilskudsboli- gerne, eller der opstår nye spørgsmål og problemstillinger, vil drejebogen blive opdateret med løsninger og afklaringer. Arbejdsgruppen om anvisning og udlejning udarbejder justeringer. Ændringerne godkendes i Samarbejds- forum.
Ordningen evalueres af arbejdsgruppen om udlejning og anvisning. Se bilag 16 om nøgletal og særlige fokuspunkter.
8.5.3 Deleboliger til flygtninge
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har medført en massiv flygtningestrøm i Europa. Som følge heraf modtog København 2.876 for- drevne ukrainere i 2022. Til sammenligning tog kommunen gennemsnitligt imod 88 flygtninge pr. år i perioden 2016-2021. På baggrund af den ekstra- ordinære situation, som Europa står i som følge af konflikten, har Køben- havns Kommune og BL 1. kreds aftalt i denne aftaleperiode at videreføre
deleboliger for flygtninge. Om aftalen kan videreføres efter udløbet af denne aftale afhænger af flygtningesituationen og af den fælles evaluering af ord- ningen.
Blandt de ukrainske fordrevne, som kommunen har modtaget, er en stor del enlige uden børn – borgere, som ofte kan have svært ved at finde egen bolig i København, som matcher deres betalingsevne.
I deleboligerne deler enlige flygtninge en almen familiebolig således, at flygtningene har lejekontrakt på hver sit værelse, men deler køkken, bad og fællesområder.
Deleboliger kan alene etableres på afdelingstrappens trin 1. De etableres i boliger, der typisk er for store eller dyre for andre flygtninge at betale, hvis boligerne skal benyttes til én person eller husstand.
Formålet er, at også sådanne større og dyrere boliger, som er stillet til rådig- hed fra boligorganisationerne, kan benyttes til at understøtte det ekstraordi- nære behov, kommunen pt. har for at finde boliger til flygtninge.
Til disse deleboliger kan kommunen anvise:
a) Enlige flygtninge.
b) Flygtninge, der har mulighed for familiesammenføring, når kommu- nen samtidig erklærer at ville finde en anden bolig, når og hvis fami- liesammenføring opnås.
Det aftales, at der kan etableres i alt højst 50 pladser i deleboliger til flygt- ninge pr. år i aftaleperioden. Parterne laver i fællesskab en fordeling af disse pladser mellem boligorganisationerne for det fremtidige år, så det sikres, at boligerne spredes mest muligt i byen. Fordelingen laves i Udlejningsgrup- pen.
Det er en forudsætning for brugen af deleboliger til flygtninge, at Køben- havns Kommune yder en særlig støtte ift. at opbygge fællesskabet i deleboli- gen og forebygge konflikter både internt i deleboligen og i forhold til omgi- velserne. Flygtninge i delebolig modtager desuden det integrationsprogram, der er vedlagt som bilag 8.
Etablering og brandsikring
Kommunen sikrer inden udgangen af 2024, at de eksisterende deleboliger gennemgår den nødvendige brandsikring for kommunens regning.
Etablering af nye deleboliger forudsætter, at der i kommunen kan afsættes midler til ombygning og brandsikring af boligerne. Eventuelle nye deleboli- ger skal kommunen brandsikre inden indflytning.
Ved aftalens udløb, eller når en delebolig forlades og genudlejes, sikrer kommunen forinden, at boligen bringes tilbage til sin oprindelige stand. Også reetableringen sker for kommunens regning.
Parterne har udviklet en drejebog for samarbejdet om deleboliger. Denne gennemgås og opdateres i første halvår af 2024. Samarbejdsforum forelæg- ges den reviderede udgave til godkendelse.
Se mere om deleboliger i bilag 9.
9. Udfasning af særboligordningen og af deleboliger til socialt udsatte unge
Særboliger
I udlejningsaftalen fra 1. januar 2007 mellem BL 1. kreds og Københavns Kommune fik Socialforvaltningen fuld anvisningsret til 1 % af de dengang knap 50.000 familieboliger i kommunen. Ordningen er videreført i senere udlejningsaftaler.
Deleboliger for socialt udsatte unge
Samtidig har der de seneste otte år været gennemført forsøg med oprettelse af deleboliger, hvor flere unge deler en almen familiebolig, så de unge har lejekontrakt på hvert sit værelse, men deler køkken og bad. Der er etableret en særlig kommunal visitation og støtte til borgerne i deleboligerne. Ordnin- gen har været anvendt i meget begrænset omfang i perioden, bl.a. på grund af lovgivningsmæssige udfordringer og vanskeligheder med at matche unge til egnede boliger.
Udfasning – hvordan?
Parterne er enige om fra 1. januar 2024 at påbegynde en udfasning af begge ordninger.
Udfasningen sker gradvist over en årrække, og i takt med at boligerne bliver fraflyttet, samt efter deres afdelingers placering i trappemodellen.
Når en særbolig fraflyttes efter, at udfasningen i den pågældende afdeling er begyndt, indgår boligen i afdelingens almindelige udlejningshjul frem for at være øremærket til kommunal anvisning som særbolig.
Når en beboer i en delebolig for unge fraflytter efter, at udfasningen er ind- ledt, kan kommunen ikke anvise en ny beboer til deleboligfællesskabet.
Kommunen skal betale tomgangslejen, indtil de øvrige beboere er fraflyttet deleboligen. Kommunen vil på denne baggrund påbegynde en proces ift. at finde andre bomuligheder for de unge, der i dag bor i en delebolig.
Indtil en delebolig er udfaset, gælder den fælles drejebog for deleboliger fortsat, og kommunen støtter fortsat op om fællesskabet i boligen.
Kommunen vil i løbet af 2024 afklare, hvad der forudsættes ift. brandsikring af de deleboliger, der fortsat i en periode vil have beboere, indtil der er fun- det en anden boligløsning.
Udfasningen sker efter en tidsplan, der er afhængig af hvilket trappetrin, bo- ligafdelingen med særboligen eller deleboligen for unge er indplaceret på ved denne rammeaftales start (udfasningsplanen fastholdes uanset om en bo- ligafdeling skifter trin):
Afdelingstrappens trin 4
- Udfasning fra 1. januar 2024 i takt med fraflytning. Herefter indgår ledige boliger i afdelingens udlejningshjul.
- Som kompensation for udfasningen stiller boligorganisationerne indtil 31. december 2027 1/18 ekstra af de ledige familieboliger til rådighed for kommunens anvisning i stedet for til kommunal gen- husning i forbindelse med byfornyelse.
Afdelingstrappens trin 2 og 3
- Udfasning fra 1. januar 2026 i takt med fraflytning. Herefter indgår ledige boliger i afdelingens udlejningshjul.
- Som kompensation for udfasningen stiller boligorganisationerne indtil 31. december 2027 ekstra 1/18 af de ledige boliger til kommu- nens rådighed for anvisning i stedet for til kommunal genhusning i forbindelse med byfornyelse.
Afdelingstrappens trin 1
- Udfasningen starter gradvist fra den 1. januar 2028 i takt med fra- flytning. Herefter indgår ledige boliger i afdelingens udlejningshjul.
- Trin 1 indeholder mange boligafdelinger. Derfor sker udfasningen i en takt, som er baseret på, hvor høj en andel af anviste boliger den enkelte afdeling rummer ved denne rammeaftales start:
o 30 % anviste boliger eller derover: Udfasning starter 1. ja- nuar 2028
o 25-29,9 % anviste boliger: Udfasning starter 1. januar 2030
o 20-24,9 % anviste boliger: Udfasning starter 1. januar 2032
o 0-19,9 % anviste boliger: Udfasning starter 1. januar 2034.
Flytning af særboliger
Målgruppen for særboligerne er borgere, der lever op til Københavns Kom- munes boligsociale kriterier.
I enkelte tilfælde har det vist sig, at udpegningen af en konkret bolig har væ- ret uhensigtsmæssig. Når særlige hensyn taler for det, er der derfor muligt at ændre placeringen af en tidligere udpeget særbolig til anden placering. En eventuel ændret placering er mulig efter aftale mellem den pågældende bo- ligorganisation og Socialforvaltningen i Københavns Kommune. En særbo- lig kan dog ikke flyttes til en afdeling, hvor særboliger er udfaset.
10. Ophør af aftaler om ommærkning af familieboliger til ungdomsboli- ger
I 2003-2005 blev det mellem Københavns Kommune og flere boligorganisa- tioner aftalt, at boligorganisationerne skulle ommærke i alt 1.308 små fami- lieboliger som et vilkår for at kunne deltage i udbud af kommunal grundka- pital til opførelse af nye almene familieboliger. Baggrunden var kommunens ønske om at opnå et mere varieret boligudbud med flere store familieboliger samtidig med, at man tilgodeså unges behov for en bolig. Pr. 1. august 2023 er 957 familieboliger ommærket til ungdomsboliger.
Pr. den 1. januar 2024 aftales det derfor:
- at aftaler om ommærkning fra 2003-2005, som endnu ikke er op- fyldt, med boligorganisationernes accept bringes til ophør, så om- mærkning af de resterende små familieboliger indstilles.
- at de familieboliger, som er ommærket til ungdomsboliger, efter gensidig aftale mellem den enkelte boligorganisation og kommunen kan ommærkes tilbage, så de ved ledighed igen udlejes som familie- boliger.
- at ovennævnte indskrives i de individuelle aftaler mellem den en- kelte boligorganisation og kommunen.
11. Nybyggerier, udlejning og kommunal anvisning
Det er væsentligt for parterne, at nybyggede boligafdelinger fra første ind- flytning får en bæredygtig beboersammensætning. Derfor er der allerede i nybyggede afdelinger fokus på at skabe velfungerende boligafdelinger.
Ved nybyggeri i denne aftale forstås boliger, som tages i brug i aftaleperio- den 2024-2027.
En nyopført familieboligafdeling vil som udgangspunkt blive indplaceret på afdelingstrappens trin 1.
Hvis nybyggeri opføres i et udsat område eller forebyggelsesområde, fx som led i fortætningsbyggeri, skal der dog i den konkrete udlejningsaftale med boligorganisationen tages konkret stilling til nybyggeriets indplacering på områdetrappen.
Billige boliger med 100 % anvisningsret i fire år fra ibrugtagning
Kommunen har i de senere år ved nybyggeri stillet krav om, at der skal ind- arbejdes billige boliger, som er målrettet boligsocial anvisning. Det har be- tydning for, hvordan anvisningsretten i nybyggerier udmøntes konkret. Det skal dog bemærkes, at det i øjeblikket er vanskeligt at bygge i København til en husleje, som målgruppen for boligsocial anvisning kan betale.
Det er forhåbningen, at det på sigt vil være muligt at tilvejebringe betalbare nybyggede boliger i et omfang, så særlige reservationsbestemmelser ikke vil være nødvendige i fremtidige aftaler.
Ved placering på afdelingstrappens trin 1 stiller boligorganisationerne som udgangspunkt indtil 1/3 af de ledige boliger i nybyggeriet til rådighed for kommunen.
Det er samtidig et fælles mål, at kommunens anvisning heller ikke i nybyg- geri må udgøre mere end 1/3 af boligerne, når de billige boliger målrettet an- visning medregnes. Derfor skal der i den konkrete udlejningsaftale for et ny- byggeri tages hensyn til dette.
Anvisningsretten udmøntes således:
Figur 11: Kommunens anvendelse af billige boliger i nybyggerier
Førstegangsudlejning:
• 100 % kommunal anvisning til de særligt billige boliger
• 0 % (ingen) øvrige boliger lejes ud efter afdelingstrappens trin 1 uden kommunal anvisning.
Senere genudlejning i fire år fra ibrugtagning:
Ingen afdeling skal bære mere end 1/3 anvisning for hele afdelingen:
• 100 % anvisning til de særligt billige boliger
• Anvisning til mellem 1/9 og 1/3 af de øvrige ledige boliger alt efter an- delen af billige boliger i nybyggeriet, jf. tabellen nedenfor.
Genudlejning fire år efter ibrugtagning og frem:
• Udlejning efter indplacering i relevante trappetrinsmodel.
Nybyggeri med færre end 20% billige boliger
I de tilfælde, hvor nybyggeriet indeholder færre end 20 % billige boliger til målgruppen for boligsocial anvisning, bliver udlejningshjulet for afdelingen tilpasset. Andelen af boliger, som boligorganisationerne stiller til rådighed for kommunen ved genudlejning i fireårsperioden, gradueres efter følgende principper:
Figur 12: Anvisning til øvrige boliger, når færre end 20 % billige boliger
Andel af særligt billige familie- og ung- domsboliger med 100 % anvisningsret | Anvisning til øvrige boliger ved gen- udlejning via udlejningshjul |
Andel under 10 % | 3/9 |
Andel mellem 10 og 15 % | 2/9 |
Andel mellem 15 og 20 % | 1/9 |
Andel over 20 % | 0/9 |
Nybyggeri, hvor billige boliger bliver for dyre for målgruppen
Hvis det viser sig, at de billige boliger i løbet af byggeperioden bliver dy- rere, end hvad målgruppen for boligsocial anvisning vurderes at kunne be- tale, kan kommunen give helt eller delvist afkald på anvisningsretten.
Ved delvist afkald forstås, at boligerne udlejes via det almindelige udlej- ningshjul for boligafdelingen, så kommunen fortsat har anvisningsret til en andel af de ledige boliger.
Særlige bolig- og bokoncepter
Hvis boligkonceptet stiller særlige krav til beboerne om fx øget egen indsats og til deltagelse i fællesskab, kan boligorganisationen og kommunen i den konkrete udlejningsaftale aftale en alternativ model for udlejning, tildeling og anvisning af boligerne, som tager højde for dette.
Overgangsbestemmelse til ny aftaleperiode
Allerede indgåede aftaler om fuld anvisning til bestemte boliger og evt. re- duceret anvisning til øvrige boliger i samme afdeling i fire år fra ibrugtag- ning opretholdes som udgangspunkt efter deres indhold, hvor fireårsperio- den rækker ind i denne aftaleperiode.
Det forudsættes, at Socialforvaltningen ud fra en konkret vurdering af lejens størrelse og målgruppens betalingsevne vurderer, at det stadig er relevant for kommunen at boligorganisationerne stiller de pågældende boliger til rådig- hed.
Boliger med 100 % anvisningsret, indtil vilkår herom frafaldes
Boliger, der er opført med finansiering fra Socialforvaltningen til særlige grupper, bibeholder vilkåret om 100 % kommunal anvisning.
Familieboliger, der er opført med særlig statsstøtte til løsning af påtræn- gende boligsociale opgaver i kommunen, herunder boligplacering af flygt- ninge, bibeholder vilkåret om 100 % kommunal anvisning, indtil der ikke længere er behov for dem til formålet, jf. bekendtgørelse nr. 403 af 21. april 2016.
Der kan mellem parterne optages forhandling om at ændre kommunens ad- gang til anvisning til disse typer af boliger, hvis behovet for boligerne æn- drer sig.
Særligt billige familieboliger opført med etableringstilskud fra Fonden for blandede byer
Almene familieboliger, der opføres med støtte fra Fonden for blandede byer (engangstilskud til etablering af særligt billige almene familieboliger) og ibrugtages i aftaleperioden, udlejes fuldt ud til borgere anvist af kommunen. Hvis boligerne ikke kan anvendes til boligsocial anvisning, hæfter kommu- nen for tomgangslejen.
12. Genhusning og større renoveringer
12.1 Kommunal genhusning i forbindelse med byfornyelse
Borgerrepræsentationen har besluttet, at almene boligorganisationer og ejere af private udlejningsejendomme (med mindst seks beboelseslejligheder) skal stille indtil hver tredje ledige lejlighed til rådighed for genhusning i forbin- delse med byfornyelsen. Bestemmelsen er i København sat i kraft i otte ud- valgte bydele. I forhold til de almene boligorganisationer er det aftalt, at bo- ligorganisationerne leverer boliger til formålet inden for en ramme på hver niende bolig i alle bydele, idet den præcise leverance har varieret over tid.
Der er i øjeblikket behov for færre boliger til genhusning i forbindelse med byfornyelsen. Derfor er det aftalt, at der som et forsøg kan disponeres på an- den vis over den niendedel af de ledige familieboliger, som er reserveret til byfornyelsesgenhusningen, jf. afdelingstrappens bestemmelser om ekstra boliger til boligsocial anvisning som kompensation for, at særboliger udfa- ses.
Der indgås en samarbejdsaftale mellem Byfornyelsen og den boligsociale anvisning, som sikrer, at Byfornyelsen opnår rådighed over det fornødne an- tal boliger, når behovet opstår i løbet af aftaleperioden. Der gøres status i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2025 med henblik på at vurdere, om aftalen har fungeret tilfredsstillende for begge parter og dermed kan fasthol- des aftaleperioden ud.
12.2 Boligorganisationernes genhusning i.f.m. større renoveringer
Parterne er enige om, at løsningen af store genhusningsopgaver i forbindelse med boligorganisationernes egen gennemførelse af større renoveringer i al- mene bebyggelse sker solidarisk, hvor opgaven ikke kan løses af den enkelte boligorganisation alene.
13. Familieboliger i bofællesskaber
Parterne er enige om at styrke rammerne for bofællesskaber i Københavns Kommune. Det sker på baggrund af, at der de senere år har været øget inte- resse for at etablere almene bofællesskaber, både blandt boligorganisationer og beboergrupper. Københavns Kommune har et mål om, at der skal arbej- des for, at der etableres fire almene bofællesskaber årligt.
Det skal være enkelt at finde bofællesskaber og regler for optagelse i de en- kelte bofællesskaber. Det sker nu via den landsdækkende portal Danmark- Xxxxx.xx og herfra via links til de københavnske boligorganisationers hjem- mesider.
Ved etablering af bofællesskaber skal boligorganisationen og kommunen indgå aftale om, hvordan udlejningen skal finde sted, jf. almenboliglovens § 51 a. Parterne har derfor i fællesskab udarbejdet en skabelon med nogle overordnede principper, jf. bilag 12, som umiddelbart finder anvendelse ved etablering af nye bofællesskaber.
Skabelonen kan justeres efter målgruppe samt lokale ønsker og behov.
Som for almene familieboliger generelt skal der også for bofællesskaber være klare og gennemsigtige retningslinjer for, hvornår anciennitetsprincip- pet kan fraviges.
13.1 Ventelisteudvalg
Parterne er enige om at fastholde princippet om, at boligsøgende skal god- kendes af et ventelisteudvalg for at komme på et bofællesskabs venteliste. Godkendelse vil som udgangspunkt være betinget af, at den boligsøgende giver udtryk for at ville efterleve bofællesskabets formål, husorden og vær- digrundlag.
13.2 Udlejning efter kriterier, der giver fortrinsret på ventelisten
Der kan aftales særlige udlejningskriterier, som giver fortrinsret på venteli- sten. Formålet med udlejningskriterier er at sikre en blandet beboersammen- sætning og et velfungerende fællesskab. Udlejningskriterierne skal sikre, at bofællesskabet ikke kun er tilgængeligt for en snæver personkreds. Udlej- ningskriterierne kan tilgodese særlige målgrupper, som har svært ved at finde en passende bolig på almindelige vilkår.
Udlejningskriterierne skal være objektive og sagligt begrundede og være et proportionalt middel til at opnå formålet.
Der kan arbejdes med sociale temaer i bredere forstand, hvor udlejningen til- godeser persongrupper, som fx pga. manglende netværk vil kunne profitere af at indgå i et socialt fællesskab.
Opfylder flere boligsøgende på ventelisten de samme kriterier, udlejes til den, der har længst anciennitet på ventelisten.
Aldersspredning kan understøttes
Parterne er enige om, at det særligt i forbindelse med seniorbofællesskaber er vigtigt, at udlejningskriterierne understøtter en bred alderssammensæt- ning. Der kan veksles mellem at give fortrinsret til boligsøgende under 65 år og boligsøgende i aldersgruppen 65+ år. Andelen af personer i de to alders- grupper, der gives fortrinsret, kan variere efter behov og fastlægges i den konkrete udlejningsaftale mellem kommunen og boligorganisationen for fire år ad gangen.
I bofællesskaber, som ikke retter sig specifikt mod seniorer, kan der opstilles andre alderskriterier afhængigt af målgruppe.
Deltagelse i bofællesskabets arrangementer kan give fortrinsret
Både i seniorbofællesskaber og i andre bofællesskaber kan der gives for- trinsret på ventelisten, hvis man har deltaget i mindst ét fælles arrangement i bofællesskabet inden for det seneste år, eller meldt afbud med gyldig grund.
Øvrige muligheder for fortrinsret
Afhængigt af målgruppe og boligtyper kan der gives fortrinsret for forskel- lige husstandstyper, enlige, par og familier med og uden børn. Der kan end- videre opstilles kriterier, der modsvarer de i udlejningsaftalen fastlagte flek- sible udlejningskriterier om arbejde, uddannelse m.v. Der må ikke lægges vægt på de boligsøgendes køn.
Venteliste og de statslige lister
Hvis et bofællesskab indgår i et forebyggelsesområde eller et udsat boligområde (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder), skal indflyttere i bofællesskabet opfylde samme kriterier som fremgår af det relevante trappetrin i udlejningsmodellen.
13.3 Boligsocial anvisning
14. Ældre særlige aftaler om særlig anvisning
Socialforvaltningen udarbejder og vedligeholder et fælles overblik over vi- dereførte aftaler, som forelægges Samarbejdsforum ved ændringer og i for- bindelse med evaluering af denne aftale.
Parterne er enige om, at evt. uenighed om, hvorvidt en aftale skal viderefø- res, ikke må blokere for indgåelsen af individuelle udlejningsaftaler.
15. Udlejning ved forsøg med nye boligtyper og eventuelle nye rammer
København skal udvikle nye boligtyper i takt med efterspørgslen på bolig- markedet. Det kan fx være boligtyper med en større grad af fællesskab på tværs af boligerne eller boliger, som tager højde for nye familieformer. Også ny lovgivning kan give mulighed for forsøg, og der kan afsættes nye midler til eksisterende ordninger, som fx inklusions- og startboliger.
Erfaringer med eventuelle nye udlejningsprincipper i løbet af aftaleperioden skal indgå i evalueringen af denne aftale, herunder hvor stor en andel af de nyopførte boliger eller nye boligtyper, der er omfattet af særlige udlejnings- principper.
Hvis der i aftaleperioden skulle opstå uforudsete muligheder for løsning af fx hjemløses boligbehov, mødes repræsentanter for BL 1. kreds og Køben- havns Kommune til en forhandling om, hvorvidt nye muligheder skal benyt- tes i samarbejdet.
Hvis nye muligheder udnyttes, vil det alt efter ordningernes kompleksitet være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes fælles drejebøger i arbejdsgruppen om udlejning og anvisning, som det er sket ved udslusningsboliger og til- skudsboliger.
16. Andre aftaler knyttet til udlejning og anvisning
16.1 Fælles udlejning af ungdomsboliger
Parterne ønsker at lette boligsøgningen for unge under uddannelse. Borger- repræsentationen har den 22. august 2013 besluttet, at selvejende kollegier i København skal tilsluttes et af de to indstillingsudvalg i København: CIU el- ler KKIK.
Parterne er enige om, at der i perioden fortsat skal arbejdes hen imod at sikre, at alle ungdomsboliger – også de almene – tilsluttes fælles udlejning via et af de to indstillingsudvalg. Boligorganisationerne vælger selv hvilken af de to leverandører, de vil indgå aftale med.
16.2 Beboersammensætningen i ungdomsboliger
Parterne har et ønske om bedre at kunne følge beboersammensætningen i de enkelte ungdomsboligafdelinger og ønsker at videreføre målsætningen fra den forhenværende udlejningsaftale om at forsøge at etablere en måling af andelen af unge i ungdomsboliger, som er under uddannelse, jf. bilag 16 om nøgletal og særlige fokuspunkter i aftalen.
16.3 Fortsættelse af kontaktpersonordningen
Parterne forpligter sig til i aftaleperioden at fortsætte samarbejdet omkring kontaktpersonordningen, der er et samarbejde mellem Københavns Kommu- nes boligrådgivere og kontaktpersoner i de almene boligorganisationer og - afdelinger.
Ordningen har til formål at sikre støtte til borgere med sociale problemer. Ordningen giver ansatte i boligorganisationer direkte adgang til kommunens boligrådgivere. Kontaktpersonordningen bidrager dermed til, at kommunen hurtigt bliver opmærksom på eventuelle problemer og derfor hurtigt kan
Der afholdes årlige møder, hvor kontaktpersonerne bl.a. inviteres til gensi- dig drøftelse af det forgangne år.
16.4 Sociale viceværter
Københavns Kommune og boligorganisationerne vil i løbet af aftaleperioden i fællesskab afsøge muligheden for at indgå i et samarbejde om finansiering af lokale, evt. områdebaserede, sociale viceværter. Sociale viceværter kan understøtte og supplere den kommunale indsats i boligafdelinger på tværs af boligorganisationer og boligafdelinger med mange boligsocialt anviste bor- gere
16.5 Særlig informationsindsats målrettet velfærdsmedarbejdere
Almene boliger er for alle og udlejes efter venteliste.
BL 1. kreds vil indgå i et samarbejde med kommunens forvaltninger om at udbrede viden til såvel nye som nuværende velfærdsmedarbejdere ansat i København om, hvordan man skriver sig op til almen bolig, herunder hvor- dan man kan benytte sig af fleksibel udlejning, som giver fortrinsret til per- soner i beskæftigelse.
Boligsøgende til almene boliger i København kan med fordel benytte porta- len XxxxxxxXxxxx.xx for at få overblik over hvor i byen, der er almene boli- ger.
16.6 Fortsættelse af fælles indsatser
Følgende indsatser fra de hidtidige rammeaftaler videreføres i den kom- mende aftaleperiode:
- Samarbejdet i forhold til forebyggelse af udsættelser fortsætter.
- De hidtidige bestemmelser om parternes frister i forbindelse med bolig- social anvisning videreføres, jf. bilag 14.
- Boligorganisationerne har fortsat mulighed for at kunne indgå aftale med kommunen om enkeltstående forsøg med udlejning efter annonce- ring uden om ventelisterne i problemramte områder. Problemramte om- råder er iflg. almenboliglovens § 60 a, områder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af fx social eller økonomisk karakter. Det kan fx være høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af borgere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af boliger og friarealer. Det kan også være områder, som figurerer på ministeriets særlige liste over områder, hvor der er en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet.
17. Implementering og formidling af aftalen
Dialogen med de enkelte boligorganisationer om konkrete udlejningsaftaler inden for rammerne af denne aftale forventes indledt i første halvår 2024 med henblik på, at aftalerne indgås successivt i første halvår 2024.
Parterne er enige om at videreføre gældende udlejningsaftaler mellem bolig- organisationerne og kommunen i overgangsperioden, indtil nye udlejnings- aftaler kan træde i kraft. De individuelle udlejningsaftaler søges med dette forbehold indgået for samme periode som denne rammeaftale.
Parterne vil sammen udarbejde online information, som beskriver udlej- ningsaftalen og de forskellige veje til en almen bolig i København, herunder henlede boligsøgende til at få et godt overblik over byens almene boliger via Xxxxxxxxxxxx.xx.
18. Målepunkter og evaluering af aftalen
Parternes samarbejde og de aftaler, der er indgået, er baseret på den viden og de data, som parterne samler.
Med denne aftale indføres en ny udlejningsmodel. Samtidig har den natio- nale lovgivning indført nye rammer for udslusningsboliger, mens ordningen om tilskudsboliger er kommet til som et nyt redskab. Det er særligt vigtigt, at erfaringer fra denne aftale løbende følges i de nedsatte fora, og at der la- ves en fælles midtvejsevaluering og en endelig evaluering af aftalen. Midt- vejsevaluering iværksættes af parterne i 2025 og præsenteres for Samar- bejdsforum. Endelig evaluering iværksættes senest et år før aftalens udløb i regi af Samarbejdsforum.
Parterne er enige om, at følgende forhold vil få særligt fokus i midtvejs- og slutevalueringen af aftalen:
• Den nye udlejningsmodel og de to trappemodeller
• Bostøtten til anviste borgere
• Udviklingen i ordningen om udslusningsboliger
• Udviklingen i ordningen om tilskudsboliger (boliger med midlerti- digt statsligt huslejetilskud)
• Antallet af ungdomsboliger, der er mærket tilbage til familieboliger
• Genhusning ifm. byfornyelsen.
• Antallet af boliger, der er udlejet efter almindelig venteliste
Udlejningsaftalen er generelt baseret på data om boligafdelingernes beboer- sammensætning. Parterne er derfor enige om at det er væsentligt, at data op- dateres løbende, og at nøgletal for de konkrete indsatser og målsætninger følges i samarbejdet.
Parterne er endvidere enige om, at de fælles succeskriterier er, at:
- Antallet af afdelinger og boliger, som er på statens lister over fore- byggelsesområder og udsatte områder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder, skal falde.
- Antallet af boliger på afdelingstrappens trin 3 og 4 skal falde.
- Ventetiden for boligsocial anvisning må ikke stige, hverken gen- nemsnitligt eller for borgerne med den laveste betalingsevne.
For nærmere beskrivelse af nøgletal, særlige fokuspunkter og evaluering, se bilag 16 og 17 (databilaget).
19. Opsigelsesbestemmelser og mandat til justeringer
Aftalen gælder i perioden 1. januar 2024 til og med 31. december 2027.
Aftaler om fleksibel udlejning kan højst have en varighed af fire år. Parterne har dog på forhånd en fælles forståelse af, at såfremt denne aftale ikke har behov for større justeringer i udgangen af 2027, kan aftalen forlænges, så fremtidigt udløb fremover bliver 1. juli. Dette giver en bedre kadence i for- hold til opgørelse af nøgletal.
Bestemmelserne om ophør/ reduktion af boligsocial anvisning kan opsiges af Københavns Kommune med seks måneders varsel efter den 1. januar 2025.
Hvis der i aftaleperioden sker større ændringer i de forudsætninger, der lig- ger til grund for aftalen, eller der i forbindelse med de årlige målinger kon- stateres en negativ udvikling i et eller flere områder, kan der i regi af Samar- bejdsforum aftales justeringer for den resterende løbetid. Herunder kan der aftales nye kriterier eller yderligere skærpelse af eksisterende kriterier. Æn- dringer i forudsætningerne kan fx være ny lovgivning, herunder nye redska- ber til regulering af beboersammensætningen, retslige afgørelser, ændrede konjunkturer eller adgang til nye data.
Bilag 1. Lovgivningsmæssige rammer og udviklingen i de statslige om- rådeudpegninger
Almene boligorganisationer skal stille passende boliger til rådighed for alle med behov for en rimelig husleje. Udgangspunktet er, at alle har mulighed for at skrive sig på venteliste til en almen familiebolig og opnå boligtilbud efter anciennitet på ventelisten. Udlejningen skal tilgodese grupper, som har vanskeligt ved at skaffe sig en passende bolig på almindelige markeds- vilkår. Samtidig skal en varieret beboersammensætning søges fremmet. Der skal være en balance mellem hensynet til beboersammensætningen og ad- gangen til ledige billige boliger for den almene boligsektors målgruppe.
Almenboligloven indeholder forskellige redskaber til at balancere de for- skellige hensyn. Kommunen kan hjælpe udsatte borgere til en bolig uden om ventelisten via den boligsociale anvisning. Med reglerne om fleksibel udlejning kan kommunen og boligorganisationerne aftale udlejningskrite- rier, som fx giver personer i arbejde eller under uddannelse fortrinsret på ventelisten til en andel af de ledige boliger forud for andre, der har stået på ventelisten i længere tid. Der er således flere veje til en almen familiebolig.
Parterne har siden 2006 indgået fireårige udlejningsaftaler, som regulerer brugen af de forskellige udlejningsværktøjer, så der samlet set opnås en so- cialt bæredygtig beboersammensætning. Figur 1. nedenfor viser, hvordan indsatsen har påvirket de statslige områdeudpegninger over tid m.v.
Med Parallelsamfundslovgivningen fra 2018 og senere er der indført øget statslig regulering på området, som har betydning for beboere, boligsø- gende, kommuner, og boligorganisationer i de boligområder, der udpeges på forskellige lister. Eksempelvis kan nævnes:
- Hvis et boligområde udpeges som et ”omdannelsesområde”, følger det af almenboligloven, at andelen af almene familieboliger i områ- det skal nedbringes til 40 % inden 2030.
- Ifølge dagtilbudsloven må der højst være 30 % børn fra udsatte bo- ligområder i hver enkelt institution. Det kan gøre det sværere for boligorganisationerne at tiltrække ressourcestærke boligsøgende, hvis det ikke er muligt som tilflytter at få optaget sit barn i den lo- kale institution.
- Der er indført væsentlige begrænsninger i kommunens adgang til at anvise bl.a. borgere, der modtager en række forsørgelsesydelser, til boliger beliggende i forebyggelsesområder og udsatte boligområ- der. Reglen betyder, at kommunen har behov for at
kunne råde over flere boliger i resten af byen, hvis boligsociale op- gaver skal løses som hidtil.
- Der er indført regler om obligatorisk fleksibel udlejning efter be- skæftigelses- og uddannelseskriterier i forebyggelsesområder og udsatte boligområder. Reglerne betyder, at boligsøgende, som er
01-01-2024
opskrevet på ventelisten, og som er i arbejde eller under uddan- nelse, skal gives fortrinsret på ventelisten.
På grund af boligsituationen i København med generelt lange ven- telister til en almen bolig, vil det i praksis ofte være sådan, at bolig- søgende, som ikke opfylder kriterierne, i en periode udelukkes fra at få en bolig i de udpegede områder. Det er derfor nødvendigt at have en opmærksomhed på, at disse personer skal have mulighed for at bosætte sig uden for de udpegede områder, og at perioden bliver så kort som mulig.
I takt med at udsatte grupper, som skal have anvist en bolig af kommunen, og andre, som ikke opfylder kriterierne for fleksibel udlejning, men som har behov for en billig bolig via ventelisten, udelukkes fra at få en bolig i de udpegede boligområder, stiger presset på de billige boliger i de øvrige dele af byen. Det er derfor nødvendigt også at være opmærksom på, hvor- dan beboersammensætningen udvikler sig i de mindre boligafdelinger og boligområder med færre end 1.000 beboere.
Figur 1. Områdebetegnelser og statslige områdeudpegninger
Område | Særligt udsatte områder ("Ghetto-listen") | Lov om parallelsamfund | |||||||||||||
Aktuel terminologi*: • Omdannelsesområder (Omd.) • Parallelsamfund (PS) • Udsatte områder (Uds.) fra 2021 også • Forebyggelsesområder (Foreb.) | |||||||||||||||
okt-10 | jan-11 | okt-11 | okt-12 | okt-13 | feb-14 | dec-14 | dec-15 | dec-16 | dec-17 | dec-18 | dec-19 | dec-20 | dec-21 | dec-22 | |
Tingbjerg/ Utterslevhuse | + | + | + | + | + | + | + | + | Omd. | Omd. | Omd. | Omd. | Foreb. | ||
Mjølnerparken | + | + | + | + | + | + | + | + | + | + | Omd. | Omd. | Omd. | Omd. | Omd |
Akacieparken | + | + | + | Foreb. | |||||||||||
Aldersrogade | + | + | + | + | + | PS | PS | PS | PS | Foreb. | |||||
Lundtoftegade | + | + | + | + | + | + | PS | PS | Foreb. | Foreb. | |||||
Bispeparken | + | + | + | + | + | + | + | + | + | PS | PS | Foreb. | Foreb. | ||
Gadelandet/Husumgård | + | + | + | + | PS | Foreb. | |||||||||
Bispevænget mv. | Foreb. | Foreb. | |||||||||||||
Blågården | + | + | + | + | Foreb. | Foreb. | |||||||||
Sjælør Boulevard | + | + | + | + | + | + | Foreb. | Foreb. | |||||||
Stærevej mv. | + | + | + | Uds. | Uds. | ||||||||||
Hørgården | + | + | + | + | + | PS | PS | Foreb. | Foreb. | ||||||
Degnegården mv. | + | + | + | Foreb. | |||||||||||
Bellahøj | Foreb. | Foreb. | |||||||||||||
Lundevænget/ Ryparken II | Foreb. | ||||||||||||||
Folehaven | Foreb. | Foreb. | |||||||||||||
Gullandsgården mv. | Foreb. | Foreb. | |||||||||||||
Remisevænget | Foreb. | Foreb. | |||||||||||||
* Staten offentliggør hvert år den 1. december xxxxxx over forebyggelsesområder og udsatte boligområder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder, jf. almenboliglovens § 61a og 61b. Områderne udpeges efter kriterier om beskæftigelse, indkomst, uddan- nelse og dømte og (gælder ikke udsatte boligområder) herkomst. Et udsat boligområde udpeges som parallelsamfund, hvis der er mere end 50 % beboere med ikke-vestlig herkomst. Efter 5 år som parallelsamfund bliver området til et omdannelsesområde og skal lave en udviklingsplan, hvor der højest må være 40 % almene familieboliger i området. Kriterieværdierne for forebyggelses- områder er lavere end kriterierne for udsatte boligområder, og har kun konsekvenser for udlejningen.
Bilag 2: Samarbejdsfora om Udlejningsaftalen
Bestående fora:
1. Partnerskabsforum (PAF)
Partnerskabsforum består af de syv borgmestre i Københavns Kommune og op til syv repræsentanter for det politiske niveau i BL 1. kreds. PAF mødes én gang årligt og udgør platformen for den politiske dialog mellem politi- kerne i de almene boligorganisationer og Borgerrepræsentationsmedlem- merne i Københavns Kommune.
2. Samarbejdsforum (SAF)
Samarbejdsforum består af øverste administrative niveau fra henholdsvis de 7 forvaltninger i Københavns Kommune og repræsentanter fra BL 1. kreds. SAF mødes 3-4 gange pr. år og har til formål at sikre en enstrenget dialog mellem kommunen og den almene boligsektor samt være det forum, hvori de fælles administrative beslutninger træffes. Derudover skal Samarbejds- forum sikre det løbende samarbejde om de fælles indsatser i de almene bo- ligområder, herunder følge udviklingen i aftaleperioden samt vurdere beho- vet for justeringer og udvikling af disse.
3. Udlejningsgruppen
Udlejningsgruppen består af repræsentanter fra relevante forvaltninger i Københavns Kommune og fra boligorganisationerne. Gruppen drøfter prak- tiske problemstillinger og det konkrete samarbejde inden for rammerne af udlejningsaftalen, herunder implementering og fælles tolkning af udlej- ningsaftalens bestemmelser på tværs af kommune og boligorganisationer. Gruppen refererer til Samarbejdsforum og mødes 2-4 gange pr. år. Evt. ret- telser i gruppens kommissorium godkendes af SAF.
4. Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte (nyt)
Parterne ønsker at udbygge samarbejdet om boligsocial anvisning og bo- støtte og har aftalt kommissorium for et nyt forum. Samarbejdsforum udpe- ger deltagere i Fagligt Forum i første halvår 2024 og kan foretage justerin- ger i kommissoriet, hvis der viser sig at være behov for dette.
01-01-2024
Bilag 3: Udkast til kommissorium for Fagligt Forum om boligsocial an- visning og bostøtte
Formål og baggrund
Københavns Kommune og boligorganisationerne i BL 1. kreds i Køben- havn er ved indgåelse af udlejningsaftalen for 2023-2027 enige om at ned- sætte et fælles Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte med re- præsentanter fra kommunen og boligorganisationerne.
Formålet med Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte er at drøfte løsninger for at understøtte velfungerende boligområder med godt naboskab, herunder en velfungerende boligsocial anvisning og et godt sam- arbejde og dialog mellem parterne omkring den boligsociale anvisning samt om indsatser og støtte til socialt udsatte beboere.
Forummet skal følge og drøfte, hvordan det går med de boligsociale anvis- ninger generelt og i de enkelte boligområder, afdelinger og opgange. Drøf- telserne i forummet kan kommunen og boligorganisationerne bruge i en vi- dere vurdering af, om der skal koordineres og justeres sociale indsatser fra både kommune og boligorganisationer ift. anviste borgere og xxxxxxxxxx- xxxxxx om konkrete udfordringer.
Opgaver
Forummets opgaver er:
• At sikre kontinuerlig dialog, videndeling og erfaringsudveksling mellem kommune og boligorganisationer om, hvordan den boligso- ciale anvisning af borgere og den opfølgende støtte til disse funge- rer i praksis.
• At pege på mulige løsninger og bidrage til konkrete indsatser i bo- ligområder eller -afdelinger, fx ved at målrette eller koordinere ind- satser fra boligrådgivere eller anden kommunal indsats eller fra bo- ligorganisationerne via sociale viceværter, ejendomskontorer og boligsociale helhedsplaner.
• At følge beboersammensætningen, data for anvisning for boligaf- delinger og den boligsociale udvikling.
• I nogle tilfælde kan der være behov for at stille anbefalinger til Sa- marbejdsforum om løsninger, nye indsatser og initiativer vedrø- rende boligsocial anvisning inden for rammerne af den gældende udlejningsaftale. Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bo- støtte kan tillige drøfte og løse problemstillinger og opgaver bestilt af Samarbejdsforum.
Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøttes opgaver understøttes af anvisningsdata (som opdateres i en fast kadence, fx halvårligt) samt kva- litative vurderinger fra fx kommunens boligrådgivere samt sociale vicevær- ter/ejendomskontorer og andre boligsociale medarbejdere.
01-01-2024
2/2
Forummets formalia og deltagere
Rammerne for Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte er:
- Forummet er forankret i og refererer til Samarbejdsforum og skal på eget initiativ bidrage til at understøtte konkrete løsninger lokalt.
- Forummet sammensættes af relevante fagpersoner med viden om de lokale forhold i boligafdelingerne og om kommunens boligsoci- ale indsatser samt udlejningsaftalen og anvisningsdata.
- Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte mødes fast hver måned i en opstartsfase. Efter 4-6 måneder nedtrapper forum- met kadencen efter behov og gensidig aftale, men mødes mindst hver tredje måned.
- Forummet mødes om en fast dagsorden. Møder og konkrete dags- ordenspunkter planlægges i fællesskab mellem BL og Københavns kommune, og parterne skiftes til at indkalde og lede møderne.
- Deltagerne i Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte forpligter sig til at dele den viden og data, der bringes ind på mø- derne, med de øvrige boligorganisationer, andre enheder i forvalt- ningerne og evt. andre interessenter, der ikke sidder med i rådet, herunder også viden fra øvrige relevante fora, som fx udlejnings- gruppen eller boligsociale helhedsplaner m.v.
- Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte evaluerer lø- bende, om der er behov for justeringer af kommissorium. Ændrin- ger godkendes af Samarbejdsforum.
- Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bostøtte udarbejder midtvejsevaluering af samarbejdet, der også tilgår Samarbejdsfo- rum.
- Københavns Kommune og BL. 1 kreds melder [et konkret antal] repræsentanter ind som faste deltagere. De faste mødedeltagere har til opgave at repræsentere henholdsvis BL. 1. kreds og Socialfor- valtningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
- Derudover kan parterne ad hoc invitere konkrete videnspersoner, når dagsordenen tilsiger det.
Bilag 3: Udkast til kommissorium for Fagligt Forum om boligsocial anvisning og bo- støtte
Bilag 4: Fælles rammer for aftaler om fleksibel udlejning af almene familieboliger i perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027
I. Baggrund
København skal være en by for alle. Udlejningsaftalen mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds sætter rammerne for udlejning af almene familie- boliger i København og balancerer forskellige hensyn.
Det overordnede mål er at sikre velfungerende boligområder med en robust beboersammensætning og samtidig tilgodese forskellige målgruppers be- hov for en bolig. Herudover skal Udlejningsaftalen håndtere parallelsam- fundslovgivningen, som opstiller særlige regler for udlejningen i områder, der er udpeget som forebyggelsesområder eller udsatte boligområder (her- under parallelsamfund og omdannelsesområder).
Udlejningsaftalen er en rammeaftale, som udmøntes konkret ved, at Tek- nik- og Miljøforvaltningen sammen med Socialforvaltningen indgår indivi- duelle udlejningsaftaler med hver enkelt boligorganisation. De individuelle aftaler indgås med afsæt i dette notat, som tillige udgør et fælles admini- strationsgrundlag for boligorganisationernes udlejning efter fleksible udlej- ningskriterier (se nedenfor). Formålet er at sikre ensartet praksis på tværs af boligorganisationer.
Erfaringerne med fleksibel udlejning drøftes løbende i en af Samarbejdsfo- rum nedsat udlejningsgruppe med repræsentanter fra BL 1. kreds og kom- munen. Udlejningsgruppen refererer til Samarbejdsforum, som kan beslutte at justere og udbygge nærværende bilag med supplerende fortolkningsbi- drag m.v., hvis der i aftaleperioden opstår behov herfor.
II. Fleksibel udlejning – begreber i lovgivningen og Udlejningsaftalen
Fleksibel udlejning indebærer, at boligsøgende på ventelisten, der opfylder visse kriterier, opnår fortrinsret til en almen familiebolig forud for andre boligsøgende, der har højere anciennitet på ventelisten. De københavnske erfaringer viser, at fleksibel udlejning er et effektivt redskab til at styre ind- flytningen i almene familieboliger og skabe boligområder i bedre social ba- lance samtidig med, at kommunen tilgodeser udsatte gruppers boligbehov efter reglerne om boligsocial anvisning.
Aftalebaseret fleksibel udlejning
Kriterierne og andelen af fleksibel udlejning fastlægges som udgangspunkt ved aftale mellem kommunen og den enkelte boligorganisation indenfor de i Udlejningsaftalen fastlagte fælles rammer, som gennemgås nedenfor.
01-01-2024
Bilag 4: Fælles rammer for aftaler om fleksibel udlejning af almene familieboliger i perioden 1. januar 2024 – 31. december 2027
Den indbyrdes prioritering af flere mulige kriterier, hvor rammeaftalen gi- ver boligorganisationen en valgmulighed, fastlægges præcist i den konkrete individuelle udlejningsaftale mellem kommunen og boligorganisationen.
Såfremt beboersammensætningen i afdelingen eller boligområdet ændrer sig væsentligt, kan boligorganisationen optage forhandling med Teknik- og Miljøforvaltningen om at ændre på den indbyrdes prioritering af kriterierne.
Obligatorisk fleksibel udlejning
Det følger af almenboliglovens § 60 stk. 4, at fleksibel udlejning efter krite- rier om beskæftigelse og uddannelse er obligatorisk i boligafdelinger, som er beliggende i områder, der er udpeget som forebyggelsesområder eller ud- satte boligområder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder).
”Almindelige” kriterier contra ”skærpede” kriterier
Udlejningsaftalen skelner grundlæggende mellem almindelige og skærpede udlejningskriterier, som uddybes i figur 1:
Figur 1. Almindelige og skærpede fleksible udlejningskriterier
De almindelige udlejningskriterier | De skærpede udlejningskriterier | |
Hvem skal opfylde udlejnings- kriterierne? | Den boligsøgende, som er opnoteret på venteli- sten, eller dennes even- tuelle ægtefælle/samle- | Den boligsøgende, som er opnoteret på ventelisten, og øvrige personer i den rele- vante aldersgruppe1), som i forbindelse med overtagelsen planlægger at flytte ind |
ver gennem to år. | i boligen eller reelt flytter ind. |
1) Den aldersgruppe, som staten måler på ved udpegning af udsatte boligområder. Udpegningskriterierne fokuserer på forskellige aldersgrupper.
De almindelige kriterier skal alene opfyldes af den person, som er opnote- ret på ventelisten, eller dennes evt. ægtefælle/samlever gennem to år, for at udløse fortrinsret på ventelisten. De almindelige kriterier kan af boligorga- nisationen vælges til eller fra ved indgåelsen af de individuelle udlejnings- aftaler indenfor de i lovgivningen (obligatorisk fleksibel udlejning) og ud- lejningsaftalen fastlagte rammer, jf. afsnit IV. 1. nedenfor.
De skærpede kriterier anvendes som udgangspunkt kun i områder, der er statsligt udpeget som udsatte boligområder eller forebyggelsesområder1. I forebyggelsesområder kan de almindelige kriterier om beskæftigelse/ud- dannelse anvendes i forskellige kombinationer med de skærpede kriterier afhængig af områdets konkrete udfordringer, jf. afsnit IV. 2. nedenfor.
De skærpede kriterier spejler kriterierne for udpegning af udsatte boligom- råder. Kriterierne skal opfyldes af både den på ventelisten opnoterede ansø-
1 Se dog Udlejningsaftalens afsnit 6.1.6 om anvendelse af dømte-kriteriet i ikke-udsatte bo- ligområder med en udviklingsplan, samt afsnit III 1. nedenfor om mulig indplacering af boligområder med under 1.000 beboere på områdetrappen efter konkret beslutning i Sa- marbejdsforum.
ger og af øvrige personer i den relevante aldersgruppe (kriterierne retter sig mod forskellige aldersgrupper, jf. nedenfor), som i forbindelse med overta- gelsen planlægger at flytte ind i den ledige bolig eller reelt flytter ind. Her- med sikrer kriterierne, at indflytningen samlet set bidrager til at mindske ri- sikoen for udpegning, herunder genudpegning, af udsatte boligområder.
III. Kategorisering ved indplacering på et trin i en trappemodel
Udlejningsaftalen opstiller to trappemodeller, som udtrykker familiebolig- afdelingers målbare udfordringer på henholdsvis område- og afdelingsni- veau og giver en indikation af områdernes/afdelingernes relative udsathed:
Fakta: To trappemodeller (jf. kapitel 6 i Udlejningsaftalen)
1. Områdetrappen
Gælder for boligafdelinger i områder, der udpeges som enten forebyggelses- områder eller udsatte boligområder, herunder parallelsamfund og omdannel- sesområder.
2. Afdelingstrappen
Gælder for alle andre boligafdelinger, dvs. mindre boligafdelinger og bolig- afdelinger i områder, der ikke er omfattet af en statslig udpegning.
Ved aftaleperiodens start indplaceres alle familieboligafdelinger i Køben- havn på et trin i én af de to trappemodeller. Indplaceringen sker efter de i Udlejningsaftalen fastlagte principper. Denne kategorisering har betydning for, hvilke udlejningsredskaber, der i den enkelte boligafdeling kan – og i nogle tilfælde skal – anvendes. En samlet oversigt over udlejningen på de enkelte trin i de to trappemodeller er vedlagt.
Graden af udsathed måles i begge trappemodeller ud fra de socioøkonomi- ske nøgletal, som indgår i definitionen af udsatte boligområder og forebyg- gelsesområder.
På afdelingstrappen suppleres de socioøkonomiske nøgletal af oplysninger om andelen af kommunalt anviste husstande.
1. Områdetrappen
Trappen for boligafdelinger beliggende i boligområder, som er udpeget ef- ter parallelsamfundslovgivningen, består af to trin for hhv. udsatte bolig- områder og forebyggelsesområder. Områdetrappen skal forebygge udpeg- ning og genudpegning af udsatte boligområder samt udmønte lovens krav om obligatorisk fleksibel udlejning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør nye lister over udsatte bo- ligområder og forebyggelsesområder mv. hvert år den 1. december. Områ- derne indplaceres ved periodens start på ét af de to trin ud fra de statslige li- ster pr. 1. december 2023. Omplacering på områdetrappen sker årligt i for- bindelse med, at nye lister offentliggøres.
Figur 2: Udlejning på områdetrappen for statsligt udpegede boligområder
Et boligområde skal have mindst 1.000 beboere for at blive udpeget som forebyggelsesområde eller udsat boligområde.
Boligområder, som har færre end 1.000 beboere, og som ifølge deres nøgle- tal ville have været udpeget, hvis de havde haft flere end 1.000 beboere, kan efter beslutning i Samarbejdsforum placeres på områdetrappen, hvis antallet af beboere overstiger 950, eller hvis boligorganisationen kan doku- mentere, at årsagen til, at området har færre end 1.000 beboere, er at bebo- erne er midlertidigt genhuset i forbindelse med gennemførelse af et renove- ringsprojekt.
Trin 1 på områdetrappen
Trin 1 på områdetrappen består af boligafdelinger i boligområder, der er statsligt udpeget som forebyggelsesområder. Fleksibel udlejning på områ- detrappen skal forebygge, at områderne på sigt udpeges som udsatte bolig- områder som følge af negativ udvikling i de socioøkonomiske nøgletal, der ligger til grund for udpegningen.
Udpegning af forebyggelsesområder er meget bredt defineret, og der er stor forskel på, hvor stor risikoen er, for at områderne senere udpeges som udsatte.
Fleksibel udlejning i forebyggelsesområderne skal afspejle områdets reelle udfordringer, så den frie og lige adgang til almene familieboliger i området (lovens udgangspunkt), ikke begrænses unødigt. Udlejningsaftalen define- rer derfor en ”risikozone", med grænseværdier for, hvornår et forebyggel- sesområde anses for reelt udfordret på ét af de fire kriterier om beskæfti- gelse, dømte, uddannelse og indkomst, herunder med behov for at indføre fleksibel udlejning efter de skærpede udlejningskriterier. Grænseværdierne
er defineret med afsæt i kommunens analyser af, hvordan områderne vil ud- vikle sig i forskellige scenarier.
Fakta: Risikovurderingen på områdetrappens trin 1
- Et område er tæt på at opfylde kriterierne om indkomst, uddannelse eller an- delen af dømte, hvis det er mindre end 5 % eller 10 personer fra at opfylde kriterieværdierne for udsatte boligområder.
- Et område er tæt på at opfylde ledighedskriteriet, hvis det er 5 procent-point eller 10 personer fra at opfylde kriterieværdien for udsatte boligområder.
Figur 3. Fleksibel udlejning på områdetrappen trin 1 (6/9)
Trin 2 på områdetrappen
Trin 2 på områdetrappen består af familieboligafdelinger i områder, der er udpeget som udsatte boligområder, herunder som parallelsamfund og om- dannelsesområder. Ved udlejning af familieboliger i disse boligområder er det et væsentligt fokus, at områderne skal udgå af listerne. Dette skal så vidt muligt ske, inden områderne risikerer udpegning som omdannelsesom- råder og dermed omfattes af kravet om reduktion af andelen af familieboli- ger, som en sådan udpegning medfører ifølge almenboligloven. Derfor skal alle udlejninger i disse afdelinger ske efter skærpede fleksible kriterier.
Figur 4. Fleksibel udlejning på områdetrappens trin 2
2. Afdelingstrappen
Afdelingstrappen omfatter alle øvrige boligafdelinger, dvs. alle boligafde- linger, som ikke er omfattet af områdetrappen.
Figur 5. Udlejning på afdelingstrappen
Afdelingstrappen har fire trin, som udtrykker boligafdelingernes relative udsathed og behov for at styrke beboersammensætningen. Vurderingen ta- ger udgangspunkt i de samme socioøkonomiske nøgletal om beskæftigelse, dømte, uddannelse og indkomst, som kendes fra områdetrappen. Disse nøg- letal sammenholdes her med andelen af boliger, der bebos af borgere, som har fået boligen anvist af kommunen.
Al fleksibel udlejning på afdelingstrappen sker efter almindelige fleksible kriterier, uanset hvilket trin en afdeling er indplaceret på. Andelen af fleksi- bel udlejning og de mulige udlejningskriterier varierer på de enkelte trin.
De socioøkonomiske nøgletal og anvisningsdata genberegnes midtvejs i af- taleperioden, så der kan ske omplacering på afdelingstrappen i foråret 2026. Forslag til omplacering forelægges Samarbejdsforum til godkendelse.
Trin 1 på afdelingstrappen
Trin 1 rummer hovedparten af de almene familieboligafdelinger. Her er der fokus på, at der skal være boliger til alle – også boligsøgende, som hverken opfylder de fleksible kriterier eller kriterierne for at få anvist en bolig af kommunen.
På trin 1 kan fleksibel udlejning tilvælges af boligorganisationen som sup- plement til almindelig ventelisteudlejning og boligsocial anvisning. Mulig- heden for at udleje efter fleksible kriterier er dog reguleret i forhold til
omfang og kriterier, jf. målsætningen om, at alle skal kunne bo i en almen familiebolig.
Sondringen mellem A- og B-kriterier
På trin 1 skelnes mellem A- og B-kriterier, jf. gennemgangen nedenfor.
A-kriterierne giver fortrinsret til personer i arbejde og under uddannelse og kan på trin 1 bruges til at fastholde en fortsat socialt bæredygtig beboer- sammensætning. Seniorer, der er fyldt 65 år, samt yngre personer, som modtager efterløn eller alderspension, sidestilles med personer i arbejde.
B-kriterier, der tilgodeser personer med boligbehov udløst af skilsmisse el- ler samlivsophør, skal understøtte en målsætning om fleksibilitet på bolig- markedet, så borgere i visse livssituationer - trods generelt lange ventelister
- kan få opfyldt deres boligbehov indenfor en kortere tidsramme.
På trin 1 kan den enkelte boligorganisation vælge mellem A- og B-kriterier ud fra lokale forhold. Udlejning efter A-kriterier kan dog højst udgøre 2/9 af de ledige boliger. Den samlede andel af fleksibel udlejning efter A-/og eller B-kriterier kan højst udgøre 3/9.
Figur 6. Udlejning på afdelingstrappens trin 1
Hvis en bolig, som kommunen ifølge udlejningshjulet råder over til bolig- social anvisning, ikke anvendes til formålet, kan kommunen ved behov an- vende den til kommunal byfornyelsesgenhusning og ellers udlejes efter venteliste.
I en mindre del af afdelingerne på trin 1 er der risiko for, at ordningen kan føre til, at anvisningen realiseres i 4/9 af boligerne. Der er etableret en ord- ning, som sikrer, at dette ikke sker, jf. Udlejningsaftalen afsnit 6.2.1.
Trin 2 på afdelingstrappen
Trin 2 rummer de mindre robuste boligafdelinger, hvor der er moderat be- hov for en styrkende indsats for at forebygge en negativ udvikling i forhold til de socioøkonomiske nøgletal. Som udgangspunkt får kommunen i sidste halvdel af aftaleperioden (1. januar 2026 – 31. december 2027) stillet en ekstra 1/18 af de ledige boliger til rådighed for boligsocial anvisning. Det er dog ikke tanken, at den realiserede anvisning skal udgøre mere end en tred- jedel. En boligafdeling kan derfor konkret friholdes for den ekstra 1/18 ef- ter nærmere vurdering, jf. de i Udlejningsaftalen (afsnit 6.2.2) fastsatte principper herfor.
Figur 7. Fleksibel udlejning på afdelingstrappen trin 2.
Hvis en bolig, som kommunen ifølge udlejningshjulet råder over til bolig- social anvisning, ikke anvendes til formålet, kan kommunen ved behov an- vende den til kommunal byfornyelsesgenhusning og ellers udlejes efter venteliste.
Trin 3 på afdelingstrappen
Trin 3 rummer boligafdelinger, som ud fra de socioøkonomiske nøgletal om beskæftigelse, dømte, uddannelse og indkomst sammenholdt med ande- len af borgere, der er anvist af kommunen, betragtes som sårbare. Her er der behov for at styrke beboersammensætningen, hvorfor al udlejning til boligsøgende på ventelisten sker efter fleksible A-kriterier, så personer i ar- bejde (og hermed sidestillede seniorer, jf. afsnit IV.1 nedenfor) eller under uddannelse gives fortrinsret.
Figur 8. Udlejning på afdelingstrappen trin 3.
Ligesom på trin 2 får kommunen i sidste halvdel af aftaleperioden (1. ja- nuar 2026 – 31. december 2027) stillet en ekstra 1/18 af de ledige boliger til rådighed for boligsocial anvisning.
Hvis en bolig, som kommunen ifølge udlejningshjulet råder over til bolig- social anvisning, ikke anvendes til formålet, kan den af kommunen ved be- hov anvendes til byfornyelsesgenhusning og ellers udlejes efter fleksible A- kriterier.
Trin 4 på afdelingstrappen
Trin 4 rummer boligafdelinger, som ud fra de socioøkonomiske nøgletal om beskæftigelse, dømte, uddannelse og indkomst sammenholdt med ande- len af borgere, der er anvist af kommunen, betragtes som de mest sårbare boligafdelinger på afdelingstrappen. Her er behovet for at styrke beboer- sammensætningen større end på trin 3, hvorfor der skrues yderligere ned for boligsocial anvisning og op for fleksibel udlejning.
Ligesom på trin 3 sker al udlejning til boligsøgende på ventelisten efter fleksible A-kriterier, så personer i arbejde (og hermed sidestillede seniorer, jf. afsnit IV.1 nedenfor) eller under uddannelse gives fortrinsret.
Figur 9. Udlejning på afdelingstrappen trin 4
IV. Uddybende gennemgang af kriterier med fortolkningsbidrag
For at sikre størst mulig gennemsigtighed for boligsøgende og ensartet ad- ministration på tværs af boligorganisationer er der i Udlejningsaftalen aftalt kriterier for fleksibel udlejning, fælles fortolkningsbidrag og krav til doku- mentation.
Da udlejningsfokus er forskelligt på de to trapper, varierer de fleksible kri- terier efter udfordringens karakter, jf. nedenfor.
Hvor flere ansøgere på ventelisten opfylder det relevante kriterium, priori- teres den ansøger, som opfylder kriteriet og har længst anciennitet på vente- listen.
På begge trapper og på alle trin kan boligorganisationen i udlejningsaftalen med kommunen udpege op til 5 % af familieboligerne i hver afdeling til ud- lejning på den eksterne venteliste efter handicapkriteriet (C-kriteriet), jf. ne- denfor. Ansøgere efter dette kriterium skal tillige – i samme omfang som øvrige ansøgere – opfylde de fleksible kriterier, der følger af udlejningshju- let for pågældende afdeling.
Samlet gælder, at ansøger skal dokumentere at opfylde kriteriet på tids- punktet for boligens overtagelse.
1. De almindelige kriterier
A.1 Personer i arbejde
Kriteriet ”arbejdsmarkedstilknytning” prioriterer ansøgere fra boligorgani- sationernes venteliste, der har fast arbejde. Kriteriet kan på den ene side til-
trække personer på arbejdsmarkedet fra andre kommuner, og på den anden side fastholde kommunens egne borgere med arbejdsmarkedstilknytning, som har en bolig, der ikke opfylder husstandens aktuelle behov, eller som blot ønsker at flytte.
Fortrinsret for ansøgere på boligorganisationens venteliste, der kan doku- mentere, at de eller deres ægtefælle/samlevende har fast arbejde.
Seniorer, der er fyldt 65 år, samt yngre personer, som modtager efterløn el- ler alderspension, sidestilles hermed.
Udlejningskriterier:
Fortolkningsbidrag ”Fast arbejde”
• Ansøger eller dennes ægtefælle/samlevende skal have fast arbejde. Hvis ansøger, som er opnoteret på ventelisten, ikke selv opfylder kriteriet og ikke er gift med den person, som flytter med og opfyl- der kriteriet, er det en betingelse for at opnå fortrinsretten, at de samlevende har haft fælles folkeregisteradresse i to år.
• Beskæftigelsen skal have et omfang på mindst 25 timer inkl. fro- kost om ugen. I udsatte boligområder og i forebyggelsesområder, hvor lav indkomst er en risikofaktor, er der skærpede krav til ind- komstniveauet, jf. afsnit 2 nedenfor.
• Fast stilling med offentligt tilskud, f.eks. fleksjob, sidestilles med andet arbejde. Ansættelse i fleksjob sidestilles med fuldtidsbeskæf- tigelse dvs. kravet om 25 timers beskæftigelse antages at være op- fyldt uden yderligere dokumentation for det faktiske timeantal. Fleksjob bør dokumenteres med kopi af ansættelseskontrakt samt dokumentation fra kommunen for bevilling af fleksjob.
• Hvis en boligsøgende i uopsagt stilling er på forældreorlov og for- venter at genoptage arbejdet i samme omfang som hidtil, når orlo- ven slutter, er det timeantallet for denne stilling, der afgør, om ved- kommende opfylder kriteriet om fast arbejde.
• Projektansættelser/midlertidige ansættelsesforhold kan efter om- stændighederne sidestilles med fast arbejde. Det kræver, at den bo- ligsøgende fremlægger dokumentation for beskæftigelse gennem en periode på tre måneder svarende til en ugentlig arbejdstid på 25 ti- mer eller evt. en månedlig bruttoindkomst svarende til den ind- tægtsgrænse, der er fastlagt i forhold til indtægtskriteriet, der an- vendes i udsatte boligområder m.v. (i 2022 22.904,30 kr.), jf. afsnit 2 nedenfor.
• En elevstilling anses ikke for fast arbejde, men elever kan være om- fattet af kriteriet for uddannelsessøgende, jf. nedenfor pkt. pkt. 2.
”Alderspension”
• Alderspension omfatter pt. tjenestemandspension, seniorpension og tidlig pension – populært kaldet ”arnepension”.
Krav til dokumentation
• Lønmodtagere skal fremlægge dokumentation for, at de er i arbejde på overtagelsestidspunktet, i form af ansættelseskontrakt og de se- neste tre måneders lønsedler.
• Hvis der ikke kan fremlægges tre måneders lønsedler, skal doku- mentationen vise, at ansættelsen påbegyndes senest på datoen for overtagelse af boligen.
• Selvstændigt erhvervsdrivende og konsulenter skal fremlægge do- kumentation for CVR-registrering samt seneste årsregnskab.
• Fælles folkeregisteradresse gennem to år med en samlevende, som opfylder kriteriet, dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattest
A.2 Unge under uddannelse
Flere unge, som er under uddannelse, forventes at kunne have en positiv indflydelse på det sociale liv i boligafdelingerne. Målet er, at de unge opnår en tilknytning til boligområdet, så de får lyst til at blive boende, når de kommer i arbejde efter endt uddannelse.
Udlejningskriterium:
Fortrinsret for unge ansøgere på ventelisten, der kan dokumentere, at de selv eller deres samlever/ægtefælle er under uddannelse.
Fortolkningsbidrag ”under uddannelse”
• Målgruppen er unge ansøgere, der kan dokumentere, at de eller de- res samlever/ægtefælle er under uddannelse og tilhører den beretti- gede personkreds i forhold til almene ungdomsboliger.
• Hvis ansøger, som er opnoteret på ventelisten, ikke selv opfylder kriteriet og ikke er gift med den person, som flytter med og opfyl- der kriteriet, er det en betingelse for at opnå fortrinsretten, at de samlevende har haft fælles folkeregisteradresse i to år.
• Uddannelsen skal være SU-berettiget2 eller omfattet af en uddan- nelsesaftale eller lærlingekontrakt.
Krav til dokumentation
• Dokumenteres ved fremlæggelse af dateret erklæring fra uddannel- sesinstitutionen om indskrivning.
• Kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt.
• Studiekort udgør ikke tilstrækkelig dokumentation, da de typisk ud stedes for ganske lang tid ad gangen.
• Hvis uddannelsen ikke er påbegyndt, f.eks. på grund af ferieperi- ode, skal dokumentationen vise, at uddannelsen påbegyndes senest på datoen for boligens overtagelse.
• Fælles folkeregisteradresse gennem to år med en samlevende, som opfylder kriteriet, dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattest.
B.1 Personer med behov for en bolig i forbindelse med skilsmisse/ samlivsophævelse m.v.
Målet er at tilgodese ansøgere på ventelisten med bopæl i kommunen, der i forbindelse med skilsmisse, separation eller brudt parforhold har behov for hurtigt at få en anden bolig, men ikke opfylder betingelserne for at få anvist en bolig gennem kommunens boligsociale anvisning.
Boligorganisationen kan i medfør af udlejningsbekendtgørelsen § 8 selv- stændigt beslutte, at boligsøgende, som fraflytter en bolig i boligorganisati- onen på grund af separation, skilsmisse eller brudt parforhold, har fortrins- ret (med respekt for børnefamiliernes fortrinsret til store boliger i § 4) til le- dige boliger i boligorganisationens afdelinger i den pågældende kommune i op til et år, hvis den boligsøgendes barn under 18 år fortsat bor hos den an- den af forældrene i en af boligorganisationens afdelinger i kommunen.
Kriteriet i denne aftale giver boligorganisationerne mulighed for at tilgo- dese skilsmisseramte m.v. i kommunen generelt, uanset om de har børn, og uanset om de kommer fra en almen eller en privatejet bolig. Kriteriet er valgfrit for boligorganisationen og kan kun indføres på trin 1 på afdelings- trappen.
Ansøgere på ventelisten, bosat i kommunen, der i forbindelse med separa- tion, skilsmisse eller brudt parforhold har behov for hurtigt at få en ny bo- lig, kan gives fortrinsret til en bolig, i indtil et år efter skilsmisse/separa- tion/samlivsophævelse.
Udlejningskriterium
Fortolkningsbidrag og krav til dokumentation: ”Separation/skilsmisse/brudt parforhold”
• Ansøgeren skal have ansøgt indenfor det seneste år efter separa- tion/skilsmisse/samlivsophævelse. Dokumenteres ved fremlæggelse af skilsmisse/separations-papirer eller bopælsattest.
• Fortrinsretten er kun gældende i ét år efter datoen for skilsmisse/se- paration/samlivsophævelse
• Hvis parterne ikke har været gift, skal der foreligge dokumentation for, at de har haft fælles bopæl i mindst to år forud for samlivsop- hævelsen. Dette dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsattest.
”I kommunen”
• Den pågældende skal før skilsmissen have haft adresse i Køben- havns Kommune. Det dokumenteres ved fremlæggelse af bopælsat- test.
C.1 Personer med et familiemedlem, der har et handicap
Kriteriet skal målrette udlejningen af tilgængelighedsboliger til personer på ventelisten med særligt behov for en bolig af denne type.
Fortrinsretten gives til boliger, der med støtte fra Landsbyggefonden er ind- rettet som tilgængelighedsboliger som led i en af Landsbyggefonden god- kendt helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91. Boligorganisationen kan ud- pege op til 5 % af familieboligerne i hver afdeling, til udlejning efter dette kriterium.
Udlejning af de udpegede tilgængelighedsboliger følger det almindelige ud- lejningshjul og afdelingens indplacering i trappetrinsmodellen. Det betyder, at der også til disse boliger stilles krav om fleksibel udlejning, herunder ef- ter skærpede fleksible kriterier, når afdelingen ligger i et udpeget udsat om- rådet eller i et forebyggelsesområde, der er i risiko for udpegning som udsat boligområde. Hvis boligen ifølge udlejningshjulet skal gå til boligsocial an- visning, er der ikke krav om, at den anviste borger skal have et særligt be- hov for en tilgængelighedsbolig.
Udlejningskriterium
Fortrinsret for ansøgere på ventelisten med et familiemedlem i husstanden, der har et fysisk handicap og et heraf følgende behov for en tilgængelig- hedsbolig.
Fortolkningsbidrag og krav til dokumentation
• Et medlem af husstanden skal have et fysisk handicap og et heraf følgende behov for en tilgængelighedsbolig.
• Den pågældendes behov for en bolig af denne type dokumenteres ved fremlæggelse af erklæring fra kommunens handicapcenter.
2. Skærpede fleksible kriterier
I udsatte boligområder og i forebyggelsesområder, der er i risiko for udpeg- ning som udsatte områder, udlejes ledige boliger efter skærpede fleksible kriterier. De skærpede kriterier skal opfyldes både af den på ventelisten op- noterede ansøger og af øvrige personer i den relevante aldersgruppe. Krite- rierne retter sig mod forskellige aldersgrupper, jf. nedenfor, som i forbin- delse med overtagelsen planlægger at flytte ind i boligen.
For at komme i betragtning til en bolig i disse boligområder, skal ansøger grundlæggende oplyse hvilke personer, der planlægger at flytte ind i boli- gen, og hvilken alder, de har. Alder dokumenteres for hver kommende be- boer ved fremsendelse af kopi af pas – alternativt anden billedlegitimation og kopi af sygesikringsbevis.
For at opnå lejekontrakt skal ansøger yderligere dokumentere, at følgende betingelser er opfyldt:
1. Alle kommende beboere i aldersgruppen 18 – 64 år er enten i be- skæftigelse eller under uddannelse.
Ved afgørelsen af, om en kommende beboer er i fast arbejde eller under uddannelse, finder de i afsnit A.1 – A.2 ovenfor nævnte for- tolkningsbidrag og dokumentationskrav tilsvarende anvendelse.
2. Ingen af de kommende beboere er indenfor indeværende og de for- udgående to kalenderår dømt for overtrædelse af straffeloven, vå- benloven eller lov om euforiserende stoffer.
Krav til dokumentation m.v.:
• Straffeattest fremlægges for kommende beboere, som er fyldt 15 år.
• Den dataansvarlige almene boligorganisation skal sikre, at krav i databeskyttelsesforordningen til behandling af per- sonoplysninger er opfyldt.
3. Alle kommende beboere i aldersgruppen 30-59 år har en uddan- nelse over grundskoleniveau, der er taget eller godkendt i Dan- mark. Uddannelsen skal være færdiggjort senest 30. september i forudgående kalenderår.
Krav til dokumentation:
• Uddannelsesniveau dokumenteres ved eksamensbevis.
• Hvis uddannelsen er taget i et andet land, skal det tillige dokumenteres, at uddannelsen er godkendt i Danmark.
• Uddannelsesguiden (xx.xx) oplister alle anerkendte uddan- nelser i Danmark.
4. Alle kommende beboere i alderen 15-64 år har aktuelt en gennem- snitlig bruttoindkomst svarende til mindst 55 % af den gennemsnit- lige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Kriteriet gælder kommende beboere, som ikke er uddannelsessøgende. Beløbet ju- steres årligt og udgør pr. 1. december 2022 kr. 22.904,30 kr. pr. må- ned.
Fortolkningsbidrag og krav til dokumentation:
• Bruttoindkomst dokumenteres ved ansættelseskontrakt og lønsedler fra de seneste tre måneder.
• Indkomsten skal kun dokumenteres af kommende beboere, som er skattepligtige i Danmark.
• Hvis en kommende beboer kun har været skattepligtig i Danmark en del af de forudgående tre måneder, og dette kan dokumenteres, er det alene indkomsten i denne peri- ode, der skal dokumenteres.
• Selvstændige erhvervsdrivende, som kan have vanskeligt ved at dokumentere deres aktuelle indkomst, vil efter om- stændighederne kunne komme i betragtning til en bolig, hvis de kan fremlægge en årsopgørelse for det foregående kalenderår, som opfylder indkomstkriteriet, og hvor ind- komsten stammer fra den selvstændige virksomhed.
I forebyggelsesområder skal ansøger dog kun dokumentere, at de skærpede kriterier, som afspejler områdets aktuelle udfordringer (indenfor risikozo- nen), er opfyldt, jf. om områdetrappen ovenfor afsnit III.
V. Intern oprykning
Generelt om reglerne
Lejere, som samtidig afgiver en bolig i en afdeling, har fortrinsret til at overtage en anden bolig i boligorganisationen forud for eksterne ansøgere, jf. udlejningsbekendtgørelsens § 7 (intern oprykning).
Fortrinsretten anvendes som udgangspunkt i forhold til hver anden ledige familiebolig i boligorganisationen, men reglen kan fraviges i en aftale om fleksibel udlejning, jf. bekendtgørelsens § 1 stk. 7.
Det betyder, at det ifølge reglerne vil være muligt at suspendere fortrinsret- ten helt eller delvis, ligesom det vil være muligt at udvide den, så interne ansøgere i aftalen om fleksibel udlejning tillægges en videregående for- trinsret. Fx kan det aftales, at oprykningsretten gælder ved udlejning af alle ledige familieboliger i boligorganisationen - i stedet for kun ved udlejning af hver anden ledige familiebolig i boligorganisationen. Det kan også afta- les, at oprykningsretten gælder ved hver anden ledige familiebolig i den en- kelte boligafdeling.
Ved delvis suspension forstås, at boligsøgende, som via oprykningsret- tighederne søger en bolig inden for samme boligorganisation, skal opfylde de fleksible kriterier i samme omfang som ansøgere fra den eksterne vente- liste for at opnå fortrinsretten.
Ved fuld suspension forstås, at oprykningsretten sættes ud af kraft, så boli- gen går direkte til den eksterne venteliste hver gang.
1. Oprykningsret i egen afdeling
For alle boligområder gælder, at oprykningsret i egen boligafdeling vil være gældende, medmindre andet udtrykkeligt aftales i den konkrete udlej- ningsaftale med boligorganisationen.
Boligorganisationen kan herudover beslutte, at de fleksible kriterier, også skal opfyldes ved intern oprykning i egen boligafdeling.
2. Oprykningsret mellem boligafdelinger
a. På afdelingstrappen
Oprykningsretten mellem boligafdelinger på afdelingstrappen indenfor samme boligorganisation kan suspenderes helt eller delvist, i det omfang boligorganisationen finder det hensigtsmæssigt.
For at understøtte en positiv udvikling i sårbare boligafdelinger skal udlej- ningsaftaler for boligafdelinger på trin 3 og 4 som udgangspunkt indeholde bestemmelser om hel eller delvis suspension af den eksterne oprykningsret mellem boligafdelinger. Der kan dog gøres en undtagelse, hvis der forelig- ger vægtige grunde, fx hvis det er nødvendigt for at realisere en vedtaget udviklingsplan for området.
Bestemmelsen er ikke til hinder for at beboere i et defineret fælles udlej- ningsområde konkret kan tillægges en fortrinsret til boliger i andre boligaf- delinger indenfor samme fælles udlejningsområde uden at skulle opfylde de fleksible kriterier, jf. afsnit VI nedenfor.
b. På områdetrappen
Reglerne om obligatorisk fleksibel udlejning efter beskæftigelses- og ud- dannelseskriterier gælder også ved intern oprykning til en boligafdeling, som er beliggende i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde, hvis den bolig, som den interne ansøger frigiver, er beliggende udenfor samme område.
Kommunen og boligorganisationen kan aftale, at de obligatoriske fleksible udlejningskriterier ikke skal gælde ved interne flytninger indenfor samme boligafdeling eller boligområde. Det skyldes, at den interne flytning i disse situationer ikke har indflydelse på beboersammensætningen i området, men alene på hvilken bolig, der bliver ledig til (ekstern) udlejning.
VI. Mulighed for lokal tilpasning af kriterierne m.v.
Forvaltningen og den enkelte boligorganisation vil som hidtil have mulig- hed for i begrænset omfang at tilpasse udlejningskriterierne til lokale for- hold, når de konkrete aftaler mellem boligorganisation og kommune skal indgås.
Herunder kan det vedtages at lade personer, der bor i et sammenhængende boligområde bestående af flere boligafdelinger indenfor samme boligorga- nisation, få fortrinsret forud for personer, der ikke bor i området. Det forud- sættes, at fortrinsretten i et fælles udlejningsområde erstatter den alminde- lige oprykningsret i egen afdeling, som derved suspenderes, jf. ovenfor i af- snit V. En sådan tilpasning kan fx bidrage til at fastholde ressourcestærke personer med tilknytning til området eller til at frigøre boliger, som skal indgå i en plan for genhusning i området. Det ”fælles udlejningsområde” defineres i den konkrete udlejningsaftale med boligorganisationen.
Beboere, der genhuses som led i en helhedsplan, skal ikke leve op til flek- sible kriterier, men det er en fælles intention, at genhusningen så vidt mu- ligt skal følge udlejningsaftalens intentioner.
VII. Eventuelle behov for ændringer, forsøg mv.
Parterne er enige om, at Samarbejdsforum gives en bemyndigelse til at god- kende mere vidtgående ændringer, herunder ønsker om igangsætning af forsøg. Der skal ved vurderingen af sådanne initiativer lægges vægt på føl- gende:
• At kriterierne understøtter en positiv udvikling i boligområderne.
• At kriterierne er af generel karakter og administrerbare på et objek- tivt grundlag.
• At de fælles kriterier ikke i større omfang, end hensynet til bolig- området berettiger til, udelukker andre boligsøgende på ventelisten fra at komme i betragtning til en almen familiebolig.
VIII. Særlig udlejningsmodel for AlmenBolig+
Målgruppen for boligerne er yngre familier med og uden børn samt senio- rer, der kan og vil tage ansvar for indretning og drift af egen bolig/eget bo- ligområde til gengæld for en lavere husleje. Boligorganisationerne der byg- gede Almenbolig+ har i fællesskab udviklet en model for udlejningen af disse boliger, der kan understøtte det særlige forsøgskoncept.
Boligerne udlejes efter følgende kriterier
1. Børnefamilier med beskæftigelse og med ønske om at bo i almene boliger præget af en høj grad af egen indsats (højest ½ af boligerne)
2. Boligsøgende uden hjemmeboende børn med beskæftigelse og med ønske om at bo i almene boliger præget af en høj grad af egen ind- sats (højest ½ af boligerne)
3. Boligsøgende med erfaring fra vedligeholdelse af bygninger, her- under seniorer (højest ½ af boligerne)
Hvis alle boliger ikke kan udlejes efter ovenstående tre kriterier indføres yderligere et kriterium:
4. Boligsøgende med ønske om at bo i almene boliger præget af en høj grad af egen indsats
Kriterier 1 til 3 sidestilles i forbindelse med udlejningerne. En anden ind- byrdes prioritering kan aftales.
Krav til beskæftigelsens omfang m.v. følger de almindelige retningslinjer, jf. ovenfor afsnit IV med mindre, andet udtrykkeligt fremgår.
I lighed med reglerne for de øvrige almene familie- og ungdomsboliger, stiller de berørte boligorganisationer 1/3 af de ledige boliger til rådighed for løsning af kommunens boligsociale opgaver. Kommunen forpligter sig til at sikre, at borgere som anvises til Almen Bolig+ boligerne er klar over, at de skal opfylde samme krav til egenindsats som andre boligsøgende.
IX. Fortrinsret for børnefamilier til store boliger
Hel eller delvis fortrinsret for børnefamilier kan aftales i den konkrete af- tale mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. For at sikre, at der er et godt liv og fællesskab i boligområderne skal fortrinsretten ske med respekt for de skærpede og fleksible kriterier i udsatte boligområder og fo- rebyggelsesområder m.v.
Udlejningshjul i aftaleperioden 1. januar 2024 – 31. december 2027
Trin 1 Familieboliger i forebyggelsesområder, jf. almenboliglovens § 61 b | Obligatoriske og relevante kriterier: | ||
Fokus: Forebygge udpegning som udsat boligområde | Obligatorisk: - De almindelige beskæftigelses- og uddannelseskriterier (A- kriterierne) skal som minimum opfyldes Relevante skærpede kriterier - A-kriterierne erstattes af det skærpede beskæftigelseskriterium i områder, som er konkret udfordret på dette parameter (indenfor risikozonen). - Øvrige skærpede kriterier (dømte-kriteriet, uddannelses- kriteriet og indkomstkriteriet), anvendes i relevant omfang dvs. i områder, som er konkret udfordret på de enkelte kriterier (indenfor risikozonen). | ||
1. | Kommunal anvisning, jf. ABL § 59 b stk. 7 1) | ||
2. | Fleksible kriterier – relevante kriterier skærpes 2) | ||
3. | Fleksible kriterier – relevante kriterier skærpes 2) | ||
4. | Kommunal anvisning, jf. ABL § 59 b stk. 7 | ||
5. | Fleksible kriterier – relevante kriterier skærpes 2) | ||
6. | Fleksible kriterier – relevante kriterier skærpes 2) | ||
7. | Kommunal anvisning, jf. ABL § 59 b stk. 7 | ||
8. | Fleksible kriterier – relevante kriterier skærpes 2) | ||
9. | Fleksible kriterier – relevante kriterier skærpes 2) | ||
1) I Hvis boligen ikke udnyttes til kommunal anvisning, skal den udlejes efter fleksible kriterier. 2) Hvis ingen opfylder alle relevante kriterier, prioriteres boligsøgende, der opfylder beskæftigelseskriteriet (obligatorisk) før boligsøgende, der opfylder øvrige kriterier. | |||
Trin 2 | |||
Familieboliger i udsatte boligområder, jf. almenboliglovens § 61 a | De fire skærpede kriterier: | ||
Fokus: Fra udsat til ikke udsat boligområde | 1. Beskæftigelses-kriteriet 2. Dømte-kriteriet 3. Uddannelses- kriteriet 4. Indkomst-kriteriet | ||
1. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
2. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
3. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
4. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
5. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
6. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
7. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
8. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
9. | Skærpede fleksible kriterier – alle fire | ||
Hvis ingen opfylder alle fire kriterier, prioriteres boligsøgende, | |||
der opfylder beskæftigelseskriteriet (obligatorisk) før | |||
boligsøgende, der opfylder øvrige kriterier. | |||
Trin 1: De robuste afdelinger | |||
Fokus: - Boliger til alle | |||
1. | Venteliste eller | Fleksible A- eller B-kriterier | Boligorganisationen vælger |
2. | Venteliste | ||
3. | Kommunal anvisning 1) | ||
4. | Venteliste eller | Fleksible B-kriterier | Boligorganisationen vælger |
5. | Venteliste | ||
6. | Kommunal anvisning 1) | ||
7. | Venteliste | ||
8. | Venteliste eller | Fleksible A- eller B-kriterier | Boligorganisationen vælger |
9. | Kommunal anvisning 1) | ||
1) Hvis boligen ikke benyttes til boligsocial anvisning, kan den ved behov anvendes til byfornyelsesgenhusning. Ellers udlejes den efter venteliste. | |||
Trin 2: De mindre robuste afdelinger 2024-2025 | Trin 2: De mindre robuste afdelinger 2026-2027 | |||
Fokus: - Social balance i afdelingen | Fokus: - Social balance i afdelingen | |||
1. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
3. | Venteliste | Venteliste | ||
3. | Kommunal anvisning 1) | Kommunal anvisning 1) | ||
4. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
5. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
6. | Kommunal anvisning 1) | Kommunal anvisning 1) | ||
7. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
8. | Kommunal anvisning 1) | Kommunal anvisning 1) | ||
9. | Venteliste | * | Venteliste | Kommunal anvisning 1) |
1) Hvis boligen ikke anvendes til boligsocial anvisning, kan den ved behov anvendes til byfornyelsesgenhusning. Ellers udlejes den efter venteliste. | * På skift | |||
1) Hvis boligen ikke anvendes til boligsocial anvisning, kan den ved behov anvendes til byfornyelsesgenhusning. Ellers udlejes den efter venteliste. | ||||
Trin 3: De sårbare afdelinger 2024-2026 | Trin 3: De sårbare afdelinger 2026-2027 | |||
Fokus: - Social balance i afdelingen | Fokus: - Social balance i afdelingen | |||
1. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
2. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
3. | Kommunal anvisning 1) | Kommunal anvisning 1) | ||
4. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
5. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
6. | Kommunal anvisning 1) | Kommunal anvisning 1) | ||
7. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
8. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | ||
9. | Fleksible A-kriterier | Fleksible A-kriterier | Kommunal anvisning 1) | |
1) Hvis boligen ikke anvendes til boligsocial anvisning, kan den ved behov anvendes til byfornyelsesgenhusning. Ellers udlejes den efter fleksible A- kriterier. | * På skift | |||
1) Hvis boligen ikke anvendes til boligsocial anvisning, kan den ved behov anvendes til byfornyelsesgenhusning. Ellers udlejes den efter fleksible A- kriterier. | ||||
Trin 4: De mest sårbare afdelinger 2024 - 2027 | ||
Fokus: - Social balance i afdelingen | ||
1. | Fleksible A-kriterier | |
2. | Fleksible A-kriterier | |
3. | Kommunal anvisning 1) | |
4. | Fleksible A-kriterier | |
5. | Fleksible A-kriterier | |
6. | Fleksible A-kriterier | |
7. | Fleksible A-kriterier | |
8. | Fleksible A-kriterier | |
9. * | Fleksible A-kriterier | Kommunal anvisning1) |
* På skift | ||
1) Hvis boligen ikke anvendes til boligsocial anvisning, kan den ved behov anvendes til byfornyelsesgenhusning. Ellers udlejes den efter fleksible A- kriterier. | ||
*
Bilag 5: Lovgivningens begrænsninger for den boligsociale anvisning i fore- byggelsesområder og udsatte områder
Boligsocial anvisning i udsatte boligområder (herunder parallelsamfund og omdan- nelsesområder) er underlagt væsentlige lovgivningsmæssige begrænsninger. Par- terne har aftalt, at boligsocial anvisning i disse områder (områdetrappens trin 1) helt suspenderes, da begrænsningerne vil ramme de fleste i målgruppen for anvis- ning. Samtidig støtter suspensionen op om aftalens overordnede mål om at sikre, at områder ikke udpeges som udsatte.
I områder, der én gang har været udpeget som omdannelsesområder, videreføres anvisningsbegrænsningerne til det tidligste af følgende tidspunkter, jf. almenbolig- lovens § 168 b, stk. 10:
- Indtil området i fire år i træk ikke har været udpeget som omdannelsesom- råde
- Indtil udviklingsplanen er gennemført
- Indtil 1. januar 2030.
Der er også en række begrænsninger for den boligsociale anvisning i udpegede fo- rebyggelsesområder, som er foreskrevet ved lov.
Begrænsningerne i hhv. udsatte områder (herunder tidligere omdannelsesområder) og i forebyggelsesområder gennemgås i nedenstående skema.
01-01-2024
Udsatte områder, herunder også tidligere omdan- nelsesområder | Forebyggelsesområder | |
Strafbare forhold/ løsladelse | Er dømt for et strafbart forhold og er inden for de seneste 6 måneder blevet løsladt fra in- stitutioner under kriminalforsorgen + skal have handleplan efter servicelovens § 141 | |
Strafbare forhold, personer under 18 år | Er dømt for et strafbart forhold og er inden for de seneste 6 måneder blevet løsladt fra in- stitutioner m.v. uden for kriminalforsorgen + skal have handleplan efter servicelovens § 57 | |
Husorden | Har inden for de seneste 6 måneder fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden | |
Statsborgerskab | Er ikke statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af af- talen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undta- gelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution | |
Ydelser | - I 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs- ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, - modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller - i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløsheds- forsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedag- penge eller ressourceforløbsydelse under jobafkla- ringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik | - I 6 sammenhængende kalen- dermåneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrej- seydelse eller overgangsydelse eller - I 24 sammenhængende kalen- dermåneder har modtaget kon- tanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik |
Bilag 5: Lovgivningens begrænsninger for den boligsociale anvisning i forebyggelsesområder og udsatte boligområder
2/2
Vurderer kommunen, at der konkret ikke er mulighed for at anvise en borger uden for et udsat område eller et forebyggelsesområde, kan kommunen dog anvise alli- gevel. Der er i sådanne tilfælde tale om en undtagelsessituation.
Bilag 5: Lovgivningens begrænsninger for den boligsociale anvisning i forebyggelsesområder og udsatte boligområder
Bilag 6: Bostøtte
Københavns Kommune tilbyder borgere med særlige behov – uanset om der er tale om hjemløse, borgere med psykiske udfordringer eller andre bor- gere – forskellige indsatser, der kan understøtte en god indflytning samt etablering i boligen og sikre, at borgeren fungerer og kan fastholde egen bolig. Støtten gives ud fra en vurdering af den enkeltes behov og ønsker, så borgerne kan leve et værdigt og meningsfuldt liv på deres egne præmisser og indgå som naboer i de almene boligafdelinger. Siden 2009 er dette sket med udgangspunkt i princippet om Housing First. Housing First betyder, at det første skridt er at hjælpe borgeren i egen bolig med støtte, så boligen er den base, der bygges videre på i den sociale indsats.
Socialforvaltningen fik i 2023 midler til at øge bostøtten for de ca. 240 hjemløse borgere, som kommunen vurderede, kunne blive anvist i egen bo- lig i almindeligt alment regi i løbet af 2023. Socialforvaltningen vil fort- sætte indsatserne på området inden for rammerne af de midler, der bliver tilført i de kommende budgetår.
Nedenfor er en oversigt over de forskellige støtteformer, som Socialforvalt- ningen kan yde til borgere i egen bolig.
Alle indsatser gives efter en socialfaglig og individuel vurdering af borge- rens situation og behov. En borger kan afhængigt af behov godt modtage mere end én type af støtte i egen bolig på samme tid.
Parterne har aftalt, at kommunen ikke indstiller en borger til almen bolig, hvis vedkommende på forhånd erklærer ikke at ville modtage den støtte, som kommunen vurderer, er nødvendig.
Kommunen kan ikke tvinge en borger, som er i egen bolig, til at modtage den støtte, som kommunen vurderer, er nødvendig. Socialforvaltningen ar- bejder altid på at motivere borgeren til at tage imod den tilbudte støtte, og denne motiverende indsats pågår kontinuerligt i de tilfælde, hvor borgeren ikke er motiveret for at modtage støtten.
Socialforvaltningen har følgende tilbud til københavnere med behov for ekstra hjælp og støtte i egen bolig:
Boligrådgiverne hjælper beboeren med at komme godt ind i boligen og støtter borgeren i at blive en del af det lokale miljø. Ved klager over fx ad- færd eller lugtgener fra en bolig tager boligrådgiverne kontakt til beboeren og giver råd og vejledning. De hjælper fx med at få sat gang i en omfat- tende rengøring og efterfølgende skabe kontakt til hjemmeplejen, så situati- onen ikke opstår igen. De kan også hjælpe med at skabe kontakt til fx rus- middelbehandling eller psykiatrisk behandling, hvis det vurderes, at det kan være en del af løsningen.
Hvis kontaktpersonerne eller andre henvender sig med en bekymring for en beboer, tager boligrådgiverne hånd om sagen og sørger for at inddrage den
01-01-2024
rette instans i kommunen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bygge bro til regionens tilbud.
Boligrådgiverne har særligt fokus på anviste beboere, der sanktioneres efter beskæftigelsesreglerne, eller som varsles udsat.
Ungementor giver støtte til unge i deres egen bolig. Ungementoren støtter den unge ift. opbygning af nødvendige voksenlivskompetencer og i at op- bygge og fastholde netværk, og brobygger til relevante tilbud, der under- støtter hovedformålet. Ungementorer har to hovedformål; Fastholdelse i bo- lig og beskæftigelse/uddannelse. Ungementoren motiverer og fastholder den unge i forhold til bolig, job/uddannelse og fritidsinteresser og har først og fremmest en koordinerende funktion, der er særligt målrettet unge, der bor alene i egen bolig.
Støttekontaktpersonerne er for borgere over 18 år, der ofte er belastede af sindslidelser, rusmiddelproblemer og/eller psykosociale problemstillinger. Støttekontaktpersonerne kan hjælpe beboere, der isolerer sig i deres bolig og ikke selv kan række ud efter den hjælp, de har brug for. De hjælper også med at få skabt kontakt til omverdenen. Med udgangspunkt i beboerens øn- sker og behov kan støttekontaktpersonen hjælpe beboeren med at få kontakt til offentlige myndigheder, relevante behandlingstilbud, foreningslivet, fa- milie og venner. De hjælper også med både praktiske og sociale gøremål i hverdagen og kan være med til at skabe struktur for den enkelte.
Hjemmevejlederne kan hjælpe med at skabe struktur i hverdagen og med praktiske gøremål - ofte for borgere med psykiske udfordringer. Hjemme- vejlederen kan også støtte beboeren i udvikling af relationer og sociale kompetencer og kan arbejde med en eventuel alkohol- eller stofproblema- tik.
Den sociale hjemmepleje tilbyder praktisk hjælp i hjemmet og hjælp til personlig pleje. De tilbyder også sygepleje.
Bostøtte til tidligere hjemløse
Borgere, der har været hjemløse i lang tid, har ofte andre problemer end hjemløshed. Københavns Kommune arbejder med udgangspunkt i princip- pet om Housing first. Det betyder, at borgeren får en bolig som det første, og senest ved indflytning får den nødvendige støtte efter tre metoder, der afhænger af det individuelle behov:
(ACT) Tværfaglig og fleksibel støtte i hjemmet er en tidsubegrænset og tværgående indsats, hvor en bostøttemedarbejder, sygeplejerske, myndig- hedskoordinator og en medarbejder fra jobcenteret sammen hjælper med in- tensiv praktisk og social støtte. Støtten gives, så længe der er behov for det. Støtten er målrettet beboere, der har brug for intensiv støtte, men hvor der i nogen udstrækning er skabt en kontakt til fx misbrugsbehandling eller psy- kiatrisk behandling.
(ICM) Specialiseret og koordineret bostøtte i en tidsubegrænset peri- ode, hvor en fast medarbejder giver intensiv social og praktisk støtte i hver- dagen, så længe der er behov for det. Formålet med indsatsen er at støtte beboeren i at fastholde sin bolig og støtte beboeren i kontakten til øvrige behandlingstilbud og sociale tilbud.
(CTI) Koordineret bostøtte i en afgrænset periode på 9 måneder, hvor en fast medarbejder hjælper beboeren i overgangen fra institution eller hjemløshed til egen bolig. Medarbejderen giver social og praktisk støtte i hverdagen og har fokus på at styrke beboerens netværk. Støtten skal sikre en god indflytning og hjælpe beboeren med at blive i boligen og kunne indgå i et almindeligt bomiljø i en almen boligafdeling.
Enkeltydelser til anviste borgere til etablering i egen bolig
Det er muligt at ansøge om en enkeltydelse til hjælp til etablering i boligen. Der træffes afgørelse efter en konkret og individuel vurdering i forhold til, hvad borgeren skal have af minimum indbo. Kommunens praksis er baseret på Ankestyrelsens afgørelser. Minimum indbo betyder, at alle medlemmer i husstanden skal have en seng at sove i, en stol at sidde på, et bord at sidde ved, noget at spise af og med, noget at drikke af, noget at lave mad i, noget at lave mad på, samt et sted at opbevare sit tøj. Hertil kommer dyne, pude, lagen, håndklæde og tilsvarende. Der kan desuden være særlige behov, fx en særlig madras, en tvillingeklapvogn eller tilsvarende. Hvis fx køleskab og komfur ikke er en del af lejemålet, kan det også udgøre minimum indbo.
Kommunen vil sikre, at der systematisk søges om alle relevante ydelser, når en borger anvises en bolig, fx:
• Indskudslån
• Boligstøtte
• § 34-ydelse
• Enkeltydelse til nødvendigt indbo.
Bilag 7: Boligsocial anvisning i ungdomsboliger
Når unge henvender sig til Københavns Kommune for at få en bolig, foreta- ger kommunen en screening af den unges forhold, så det sikres, at den unge er i målgruppen for en ungdomsbolig.
Der gælder som udgangspunkt de samme kriterier som for den øvrige bo- ligsociale anvisning. Det vil sige, at den unge skal kunne fungere i et almin- deligt boligmiljø, og kommunen skal tage stilling til, om den unge har be- hov for personlig støtte.
Der er ikke i lovgivningen fastsat en aldersgrænse for retten til at bebo en ungdomsbolig. Det er dog hensigtsmæssigt, at de anviste unge beboere ikke adskiller sig fra de øvrige beboere ved en markant højere alder, hvorfor kommunen som udgangspunkt kun anviser unge under 30 år til ungdoms- boliger.
Boligorganisationerne er forpligtede til at foretage en kontrol (kaldet stu- diekontrol) mindst én gang om året. Her kontrolleres det, at unge i ung- domsbolig fortsat opfylder de kriterier, der ligger til grund for, at de har fået en ungdomsbolig.
Kommunen skal derfor forud for anvisningen sikre sig, at den unge er klar over, at der er tale om et midlertidigt tilbud, hvor målsætningen er, at tilde- lingen af en bolig skal understøtte vejen mod uddannelse. Borgeren skal af kommunen oplyses om, at når uddannelse er fuldført, eller hvis målsætnin- gen om uddannelse ikke nås, vil den pågældende skulle finde anden bolig.
Derfor sikrer kommunen allerede ved indflytning, at den unge opskrives til anden bolig, og at borgeren forstår, at hvis målet ændres til andet end ud- dannelse, vil der skulle ske fraflytning af den almene ungdomsbolig.
Tildelingen af en bolig skal understøtte sociale indsatser i forhold til at få den unge i uddannelse eller evt. beskæftigelse. Hvis der ikke løbende sker en progression i forhold til dette mål, vil den unge ikke kunne få forlænget sin lejekontrakt i forbindelse med den årlige studiekontrol.
Unge, som ikke aktuelt er i uddannelse ved den årlige studiekontrol, vil kunne få attesteret, at vedkommende fortsat har et akut boligsocialt behov ved at henvende sig til sagsbehandler i Socialforvaltningen eller via Bolig- og Beskæftigelsesenheden.
Kommunen skal sikre, at sagsbehandleren gennemfører en socialfaglig vur- dering samt en vurdering af den unges progression og perspektiv ift. uddan- nelse. Det kan kun ske ved, at sagsbehandleren har kontakt med den unge. Socialforvaltningen foretager opsøgende indsats i forhold til unge, som ikke reagerer på studiekontrollen.
01-01-2024
2/2
Unge, som er kommet i fuldtidsbeskæftigelse, støttes af forvaltningen i for- hold til at finde anden boligløsning, da det ikke er hensigten, at unge anvi- ste, som kommer i ordinær beskæftigelse, skal bo i en ungdomsbolig.
Hvis ungdomsboliger opføres med midler afsat til boliger for unge med særlige sociale problemstillinger, sker dog en lempeligere vurdering ift. den unges udvikling.
Bilag 8: Boliger til flygtninge i København Boliganvisning, støtte og introduktion til at bo alment
1. Modtagelse af flygtninge i København
Kommunen får med meget kort varsel at vide hvilke flygtninge, der modta- ges. Som udgangspunkt vil de flygtninge, som modtages i København, skulle tilbringe en periode i kommunens midlertidige modtagecenter. I denne periode afklarer kommunen, om de pågældende flygtninge har pro- blemer, som gør, at de ikke kan bo i almindelig bolig. I boperioden på mod- tagecenteret introduceres flygtningen til en række samfundsfunktioner og lærer at benytte fx e-Boks mv. Det er en politisk målsætning for kommu- nen, at udflytningsparate flygtninge tilbydes en permanent bolig, når det er muligt.
Alle flygtninge tilbydes ved modtagelsen i kommunens midlertidige modta- gecenter en helhedsorienteret mentor fra Beskæftigelses- og Integrations- forvaltningen. Mentoren taler samme sprog som flygtningene og hjælper dem med at falde til i de første måneder, fx med besøg i banken eller hos læge, offentlig transport og køb af rejsekort, oversættelse af breve. m.m.
Herudover er alle flygtninge som udgangspunkt omfattet af et selvforsør- gelses- og hjemrejseprogram med henblik på at få flygtningen i ordinær be- skæftigelse inden for et år.
2. Boligsocial anvisning
Flygtninge er nye københavnere, og boliganvisning af flygtninge foregår efter de retningslinjer, som gælder for boligsocial anvisning i øvrigt. Det betyder, at kommunen forventer, at flygtningen kan klare sig i egen bolig, eventuelt med personalestøtte. Københavns Kommune har udviklet en liste over forhold, som altid vil være gennemgået med den enkelte, enten forud for udflytning til egen bolig eller i forbindelse med udflytningen.
3. Introduktion til at bo alment
Det er vigtigt, at de nye beboere bliver godt introduceret til at bo i en leje- bolig i Danmark og til at bo i en almen boligafdeling. Kommunen og bolig- organisationerne samarbejder derfor om at fastlægge en introduktionsind- sats. Indsatsen skal være fleksibel i forhold til kompetencerne hos de en- kelte flygtninge og i forhold til den bolig, de enkelte skal bo i. Eksempelvis er der en særlig introduktion til at bo i delebolig, jf. Bilag 9 om deleboliger til flygtninge.
Indsatsen kan bl.a. indeholde:
1) Introduktion til at bo i Danmark. Denne gennemføres som ud- gangspunkt i de midlertidige boliger forud for udflytning og om- handler bl.a. generelle vilkår om at bo til leje.
01-01-2024
2) Introduktion til boligen. Ved indflytning tilknyttes kommunens bo- ligrådgiver/mentor fx i forbindelse med indflytningssyn og sikrer sig, at de nye beboere bliver introduceret til den nye bolig og afde- lingens ressourcepersoner. Det sikres, at introduktionen sker på et sprog, som flygtningen forstår.
3) Opfølgning efter behov. Mindst ét opfølgende besøg, hvor bolig- rådgiver/mentor sikrer sig, at de ny beboere fungerer i boligen på de aftalte vilkår. For de helt unge vil støtten kunne ydes af en social mentor, som er en særlig støtte, der gives til unge i deres første selvstændige bolig.
Indsatsen kan tilrettes løbende, hvis nye behov opstår. I arbejdet med intro- duktionsindsatsen vil parterne lade sig inspirere af erfaringer og materiale fra andre kommuner og lign ende indsatser.
4. Flygtninges betalingsevne
Så længe flygtninge ikke er i arbejde, er deres økonomi sårbar. Københavns Kommune prioriterer indsatsen for at skaffe flygtninge et arbejde, så de får en bedre betalingsevne. Herudover samarbejder kommunens forvaltninger om at sikre, at flygtninge på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (SH- ydelse) kun anvises til en bolig, som de kan betale.
Der vil være husstandstyper, som ikke kan få et tilbud om permanent bolig uden at komme i arbejde.
Der har været særlig bekymring omkring flygtninges betalingsevne pga. den relativt lave SH-ydelse. Kommunen vil sikre, at der systematisk søges om alle relevante ydelser, når en flygtning overgår fra midlertidig til per- manent bolig, fx:
• Indskudslån
• Boligstøtte
• § 34-ydelse
• Enkeltydelse til nødvendigt indbo.
Hvorvidt den enkelte flygtning kan opnå støtte under bestemmelserne, af- hænger bl.a. af, om vedkommende er kommet i arbejde, af kontanthjælps- loftets konsekvenser m.v. Kommunen tager højde for hvilke ydelser, der kan opnås, i forbindelse med anvisningen.
Kommunen vil have særligt fokus på flygtninge, der sanktioneres efter be- skæftigelsesreglerne, eller som varsles udsat. Kommunen indgår i videst muligt omfang aftale med de boliganviste flygtninge om, at kommunen ad- ministrerer huslejebetalingen. Forvaltningerne vil foreslå flygtninge, som modtager SH-ydelse, en administrationsordning, og vil bistå øvrige grupper med at tilmelde udgiften til betalingsservice.
Støtte til de nye Københavnere
Flygtninge, som anvises en bolig i Københavns Kommune, vil modtage støtte i samme omfang som boligsocialt anviste generelt. Kommunens mu- ligheder for opsøgende støtte består af hhv. støtte fra Socialforvaltningen, hvis flygtningen har sociale problemstillinger, og støtte fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i forhold til integration og tilknytning til ar- bejdsmarkedet.
Nedenfor gennemgås de støttetyper, som kan ydes til flygtninge. Støtten kan være forankret i forskellige forvaltninger. I tilfælde af problemer er indgangen til Københavns Kommune som altid kontaktpersonordningen, som sikrer, at besked om problemer går til de rette i kommunen.
Støttetype | Forvaltning | Kort jobbeskrivelse |
Helhedsorienteret men- tor | BIF | Hjælper flygtningen med at falde til de første måneder. Fx besøg i bank, hos læge, køb af transportkort, oversættelse af breve. Forløb varer typisk 3 måneder, men kan forlænges eller genoptages efter konkret vurdering. |
Boligrådgiver | SOF | Opsøgende støtte ift. boligsociale proble- matikker. Bidrager med konfliktløsning og forbygger udsættelse. Introducerer til lo- kalområdet og er boligorganisationernes indgang til kommunen. Kortvarige forløb, som enten fører til, at borgeren klarer sig selv, eller til at det afklares hvilken varig støtte, der skal tilknyttes. Derudover er indslusning til egen bolig en kerneopgave for boligrådgiverne. Af samme årsag er også støtten til indslusning i deleboliger for flygtninge blevet forankret hos bolig- rådgiverne, i stedet for deleboligmento- rerne. Det er dermed boligrådgiverne, som varetager introduktionsprogrammet for flygtninge i deleboliger. Dette indebærer bl.a. at understøtte fællesskabet i en dele- bolig, have kontakt med flygtningene før indflytning og bistå med udarbejdelse af interne husregler. Der er udarbejdet en særlig drejebog for samarbejdet om dele- boliger, som også følges ift. flygtninge. |
Familiekonsulent | SOF | Et tilbud om råd og vejledning til alle ny- ankomne flygtningefamilier med børn og til nyankomne uledsagede mindreårige og deres netværk. Fx vejledes der om: Øko- nomisk friplads, en aktiv fritid for bør- nene, familiens trivsel, forældrerollen og forventninger og normer i forbindelse med skole og daginstitution. |
Støttetype | Forvaltning | Kort jobbeskrivelse |
Støttekontaktperson (SKP) | SOF | Opsøgende støtte til borgere med sindsli- delse og/eller misbrug. Sikrer brobygning til andre tilbud – såvel til anden støtte i hjemmet som til tilbud i lokalområdet. |
Hjemmevejleder | SOF | Støtten kan fx bestå i oplæring, genoplæ- ring eller vedligeholdelse af daglige fær- digheder, støtte til struktur i dagligdagen samt støtte til udvikling af egne ressourcer og fremtidsmuligheder. Hjælpen kan ydes såvel individuelt som i grupper. Hjælpen ydes med et aktiverende og forebyggende sigte, hvor borgeren ind- drages aktivt og herved får mulighed for at udvikle egne ressourcer. |
Øvrig støtte til familien (herunder efterværn) | SOF | Hvis der opstår bekymring for samspillet i familien og/eller børnenes udvikling og adfærd, vurderer Socialforvaltningens Borgercenter Børn og Unge om og i så fald hvilken øvrig støtte, familien har brug for. I den sammenhæng vurderes det også, om den unge, der nærmer sig 18 år, har brug for et tilbud om efterværn i form af støtte til en god overgang til en selvstæn- dig tilværelse som voksen. Efterværn kan bevilges til unge mellem 18 og 22 år og altid efter en konkret vurdering. |
Bilag 9: Deleboliger til flygtninge
Det aftales, at kommunen frem til 31. december 2027 kan benytte boliger som boligorganisationerne stiller til rådighed for boligsocial anvisning, til deleboliger til flygtninge.
Kommunen har mulighed for at anvise nyankomne enlige flygtninge til de- leboliger, også dem, der på et senere tidspunkt opnår familiesammenføring. Hvis familiesammenføring realiseres, sikrer kommunen, at den samlede fa- milie tilbydes anden bolig. Det er ikke hensigten, at en fælles flygtningebo- lig skal kunne rumme familiesammenførte familiemedlemmer.
Brugen af deleboligordningen er udfordret af lovgivningen på området, hvor krav og udgifter til brandgodkendelse af boligerne medfører væsent- lige merudgifter. Som følge af vedtagelsen af ”Lov om omlægning af ind- satsen mod hjemløshed, udvidelse af ordningen om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber mv.” fik kommunen fra 1. juli 2023 mulighed for at dække omkostninger til ombygning efter byggelovens bestemmelser, når en almen familiebolig skal indrettes til delebolig.
Ved aftalens udløb vil der som udgangspunkt ikke kunne ske genanvisning af deleboliger. I stedet skal de afvikles i takt med fraflytningen, som aftalt i drejebogen om deleboliger.
Parterne er enige om, at nyankomne flygtninge skal gennemgå en særlig vi- sitation i forhold til deleboliger, og at der vil være tilknyttet støtte fra bolig- rådgivere, som skal forebygge konflikter både internt i boligen og i forhold til naboer. I forbindelse med indflytning i permanent bolig vil Socialfor- valtningen give samme introduktionsforløb til at bo i almen bolig, som til flygtninge, der får tilbud selvstændig bolig, jf. bilag 8 (det generelle flygt- ningebilag).
Kommunen forpligter sig til at sikre, at der ikke sker en koncentration af deleboliger i særlige afdelinger. Samtidig kan deleboliger kun oprettes i af- delinger der er indplaceret på afdelingstrappens trin 1. Parterne laver årligt i fællesskab en fordeling af de 50 forventede pladser for organisationer med boligafdelinger på trin 1. Fordelingen laves af Udlejningsgruppen, og sker på baggrund af foregående års tal for anviste boliger pr. organisation og fo- relægges for SAF.
Københavns Kommune får mulighed for samlet set at kunne anvise 50 per- soner til et værelse i fælles flygtningebolig pr. år i aftaleperioden. Genud- lejninger af ledige værelser i eksisterende deleboliger tælles med i opgørel- sen.
Københavns Kommune og BL 1. kreds har i fællesskab udviklet en dreje- bog om deleboliger. Denne opdateres ved denne aftales opstart, så den af- spejler, at nye deleboliger alene kan oprettes til nyankomne flygtninge.
Den videre brug af ordningen følges løbende af Samarbejdsforum, se bilag 16 om Baseline, nøgletal og særlige fokuspunkter.
01-01-2024
Bilag 10: Udslusningsboliger (boliger med midlertidigt kommunalt til- skud)
I almenboliglovens § 63 gives mulighed for at etablere udslusningsboliger for borgere i almene familie- ungdoms- og ældreboliger. Udslusningsboli- gerne udvælges af kommunen blandt de boliger, som er stillet til rådighed af de almene boligorganisationer til boligsocial anvisning, men som ikke kan benyttes, fordi huslejeniveauet ikke matcher ansøgernes betalingsevne. Der er dermed ikke tale om en udvidelse af antallet af boliger, som kommu- nen får stillet til rådighed, men med huslejetilskuddet forventes det, at kom- munen i højere grad kan benytte de boliger, som bliver stillet til rådighed. Målgruppen for boligsocial anvisning udvides ikke.
Når kommunen benytter ungdomsboliger som udslusningsboliger, anvises de til unge i målgruppen for ungdomsboliger, jf. rammeaftalen om udlej- ning og anvisning. I ungdomsboliger gennemfører boligorganisationerne en studiekontrol mindst én gang om året. Ved denne kontrol skal den unge leve op til de kriterier, de er anvist efter. Det betyder, at en anvist ung kan blive boende, hvis kommunen attesterer, at den unge fortsat lever op til de kriterier, den unge er anvist efter.
Målgruppen for udslusningsboliger er borgere, der opfylder Københavns Kommunens boligsociale kriterier og hvor kommunen vurderer, at borgeren kan forbedre sit indtægtsgrundlag i løbet af to til fem år, ved fx beskæfti- gelse, uddannelse eller afklaring til anden varig ydelse (fx job eller førtids- pension). Ud over det økonomiske tilskud forventer kommunen, at de anvi- ste borgere vil modtage bostøtte fra Socialforvaltningen samt en indsats fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ift. at komme i beskæftigelse, uddannelse eller blive afklaret og modtage anden varig ydelse. Hermed kan borgeren efter tilskudsperiodens udløb fastholde boligen på ordinære vilkår og til almindelig husleje.
Socialforvaltningen tager det første år, borger bor i en udslusningsbolig, kontakt til borgeren minimum hver tredje måned med henblik på at lave en socialfaglig opfølgning med borgeren. Dette sker uanset om borgeren mod- tager støtte eller ej. Opfølgningsmøderne tilrettelægges i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, så kommunen sikrer, at bor- gernes planer i de to forvaltninger er koordineret ift. både at forbedre bor- gerens sociale og beskæftigelsesmæssige situation. Efter det første år tager Socialforvaltningen kontakt til borgeren minimum hver sjette måned. 12 måneder inden huslejetilskuddet ophører, foretager kommunen den første vurdering af, om det fortsat er realistisk, at borgeren kan forblive i boligen, og om tilskudsperioden skal forlænges. I resten af huslejetilskudsperioden foretager kommunen opfølgninger på denne vurdering hver tredje måned. Hvis Socialforvaltningen ikke konstaterer tilstrækkelig forbedring af borge- rens betalingsevne og situation generelt, vil kommunen tilbyde borgeren en anden boligløsning. For borgere, hvor kommunen forventer, at de overtager deres udslusningsbolig inden for to år, foretager kommunen opfølgninger gennem hele perioden hver tredje måned.
01-01-2024
2/2
Københavns Kommune og BL’s 1. kreds har i fællesskab udarbejdet en drejebog, der beskriver målgruppen for og samarbejdet omkring anvendel- sen af udslusningsboliger. Hvis der sker ændringer i lovgrundlaget for ud- slusningsboliger, eller hvis der opstår nye spørgsmål og problemstillinger, vil drejebogen blive opdateret med løsninger og afklaringer af arbejdsgrup- pen om anvisning og udlejning. Ændringerne godkendes i Samarbejdsfo- rum.
I udslusningsperioden kan følgende bestemmelser i almenlejeloven fraviges med kommunens godkendelse jf. i lov om leje af almene boliger § 4, stk. 3:
- § 37 b om kollektiv råderet om individuelle moderniseringer
- § 39 om lejers ret til at foretage forbedringer af boligen
- § 40 om udlejers mulighed for at tillade lejer at foretage ændringer i boligen
- kapitel 12 om brugsrettens overgang til andre
- § 79, stk. 2 om, at lejer ikke uden udlejers samtykke kan overgive brugsretten til andre
- § 85 om udlejers mulighed for opsigelse
- § 88 om erstatningsbolig, hvis ejendommen skal nedrives.
Herudover kan følgende bestemmelser i udlejningsbekendtgørelsen fravi- ges i udslusningsperioden med kommunens godkendelse, jf. udlejningsbe- kendtgørelsens § 1, stk. 8:
- § 6 om boliggarantibevis
- § 7 om fortrinsret til overtagelse af anden bolig i boligorganisatio- nen.
Parterne aftaler, at alle bestemmelser fraviges, og boligorganisationerne skal sikre, at dette fremgår af lejekontrakterne. Det betyder konkret, at kommunen har mulighed for at bede om opsigelse af en borger mod at stille en anden boligløsning til rådighed fra opsigelsesdagen.
Bilag 11: Tilskudsboliger (boliger med midlertidigt statsligt huslejetil- skud)
Regler og vilkår for anvendelse af tilskud fra den statslige ”Pulje til midler- tidigt tilskud til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger til boligsø- gende med et akut boligbehov og en lav betalingsevne” er beskrevet i al- menboliglovens § 98 f. Bestemmelsen blev tilføjet med lovforslaget ” Etab- lering af fonden for blandede byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v.”, som trådte i kraft den 1. juli 2022.
Kommunen udvælger tilskudsboligerne blandt de boliger, som de almene boligorganisationer stiller til rådighed for boligsocial anvisning, men som ikke kan benyttes, fordi huslejeniveauet ikke matcher ansøgernes betalings- evne. Der er dermed ikke tale om en udvidelse af antallet af boliger, som kommunen får stillet til rådighed, men med huslejetilskuddet forventes det, at kommunen i højere grad kan benytte de boliger, som boligorganisatio- nerne stiller til rådighed. Målgruppen for boligsocial anvisning udvides ikke.
Målgruppen for tilskudsboliger er borgere, der opfylder Københavns Kom- munes boligsociale kriterier, og hvor kommunen vurderer, at borgeren kan forbedre sit indtægtsgrundlag i løbet af fem til ni år, ved fx beskæftigelse, uddannelse eller afklaring til anden varig ydelse (fx flexjob eller førtidspen- sion). Kommunen forventer, at de anviste borgere ud over det økonomiske tilskud vil modtage støtte fra Socialforvaltningen samt en indsats fra Be- skæftigelses- og Integrationsforvaltningen ift. at komme i beskæftigelse, uddannelse eller blive afklaret og modtage anden varig ydelse. Målet med tilskudsboligen er, at borgeren i løbet af huslejetilskudsperioden kommer i beskæftigelse, uddannelse eller på anden vis opnår en forbedret bo- og be- talingsevne, så borgeren efter huslejetilskudsperiodens udløb kan fastholde boligen på ordinære vilkår og til almindelig husleje.
Socialforvaltningen tager, det første år borger bor i en tilskudsbolig, kon- takt til borgeren minimum hver tredje måned med henblik på at lave en so- cialfaglig opfølgning med borgeren. Dette uanset om borgeren modtager støtte eller ej. Opfølgningsmøderne tilrettelægges i samarbejde med Be- skæftigelses- og Integrationsforvaltningen, så forvaltningerne sikrer, at bor- gernes planer i de to forvaltninger er koordineret ift. både at forbedre bor- gerens sociale og beskæftigelsesmæssige situation. Efter det første år tager Socialforvaltningen kontakt til borgeren minimum hver sjette måned. Tolv måneder inden huslejetilskuddet første gang nedtrappes, foretager kommu- nen første vurdering af, om det fortsat er realistisk, at borgeren kan forblive i boligen. Kommunen foretager vurderingen igen, tolv måneder inden hus- lejetilskuddet ophører, og igen seks måneder inden udløb af huslejetilskud- det. Hvis Socialforvaltningen ikke konstaterer tilstrækkelig forbedring af borgerens betalingsevne og situation generelt, vil kommunen tilbyde borge- ren en anden boligtype.
Københavns Kommune og BL 1. kreds har i fællesskab udarbejdet en dre- jebog, der beskriver målgruppen for og samarbejdet omkring anvendelsen af tilskudsboliger. Hvis der sker ændringer i lovgrundlaget for
01-01-2024
2/2
tilskudsboliger, eller hvis der opstår nye spørgsmål og problemstillinger, vil drejebogen blive opdateret med løsninger og afklaringer af arbejdsgruppen for anvisning og udlejning. Ændringerne godkendes i SAF.
Bilag 12: Fælles rammer for aftaler om udlejning af nye almene fami- lieboliger i bofællesskaber
Ved etablering af nye bofællesskaber skal kommunen og boligorganisatio- nen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted, jf. almenbolig- lovens § 51 a. Aftaler skal indgås med udgangspunkt i denne aftaleskabe- lon, som kan justeres afhængig af målgruppe og lokale ønsker og behov. Skabelonen afspejler følgende overvejelser:
Ansvarsfordeling – boligorganisation/bofællesskab:
• Boligorganisationen står som garant for en åben og gennemsigtig proces for boligtildeling m.v.
• Boligorganisationen fører ventelisten med godkendte ansøgere til det enkelte bofællesskab.
• Et ventelisteudvalg med repræsentanter fra bofællesskabet og bo- ligorganisationen, hvor sidstnævntes repræsentant ikke selv bor i bofællesskabet, skal godkende ansøgninger om optagelse på vente- listen. Afslag kan påklages til boligorganisationen.
Generelt om udlejningskriterier:
• Udlejningskriterierne skal være objektive – de må ikke være uklare og åbne for subjektiv fortolkning.
• Udlejningskriterierne bør have en vis generel karakter for ikke at begrænse målgruppen unødigt. Udlejningskriterierne skal være med til at sikre, at bofællesskabet ikke kun er tilgængeligt for en snæver personkreds.
• Udlejningskriterierne skal være sagligt begrundede.
• Udlejningskriterierne kan have til formål at tilgodese særlige mål- grupper eller sikre en blandet beboersammensætning og et velfun- gerende fællesskab.
• Udlejningskriterierne skal være et proportionalt middel til at opnå formålet.
• Udlejningskriterierne kan tilgodese særlige målgrupper, som har svært ved at finde en passende bolig på almindelige vilkår.
• Udlejningskriterierne skal afspejle bofællesskabets overordnede formål og have fokus på bofællesskabets fælles aktiviteter.
• Udlejningskriterierne skal respektere både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om forbud mod diskri- mination pga. race, køn, religion, politisk overbevisning m.v.
Eksempler på lovlige kriterier:
• Ledige boliger kan skiftevis tilbydes personer under 65 år og perso- ner i aldersgruppen 65+ år.
01-01-2024
• Afhængigt af målgruppe kan der ske opdeling af ventelisten i andre aldersgrupper.
• Afhængigt af målgruppe og boligtyper kan ventelisten opdeles efter husstandstype – enlige, par, familier med og uden børn mv.
• Boligsøgende, der har deltaget i mindst ét fælles arrangement ar- rangeret af bofællesskabet inden for det seneste år, kan opnå for- trinsret på ventelisten forud for andre.
Procedure ved førstegangsudlejning
Boligorganisationen har mulighed for at give initiativtagere m.v. en særlig fortrinsret, så bofællesskabet kommer godt fra start.
Procedure ved genudlejning af ledige boliger
Proceduren giver mulighed for en gensidig forventningsafstemning mellem boligsøgende og beboere i bofællesskabet, så der er større sikkerhed for, at nye indflyttere aktivt har tilvalgt fællesskabet og vil bakke op om fælles ak- tiviteter m.v. Udlejningen vil stadig skulle ske under hensyntagen til aftalte kriterier og anciennitetsprincippet.
Processen er karakteriseret ved:
• at boligorganisationen sørger for, at boligsøgende på en let tilgæn- gelig måde via boligorganisationens hjemmeside og DanmarkBo- xxx.xx kan finde oplysninger om mulighederne for at få en bolig i bofællesskabet.
• at boligorganisationen via udsendelse af nyhedsbreve, som alle med interesse i at bo i et bofællesskab kan abonnere på, informerer om afholdelse af informationsmøder m.v.
• at ansøgere aktivt skal møde op til et informationsmøde arrangeret af bofællesskabet med henblik på gensidig forventningsafstemning, før de kan søge optagelse på ventelisten.
• at ventelisten kan lukkes, når den omfatter et tilstrækkeligt antal boligsøgende inden for de forskellige ansøgergrupper.
• at ansøgning om optagelse på ventelisten kan ske ved udfyldelse af et ansøgningsskema, hvorpå ansøger erklærer at være indstillet på at indgå i et socialt fællesskab og deltage i fælles aktiviteter m.v.
• at ansøger skal godkendes af et ventelisteudvalg.
• at ventelisten består af et passende antal ansøgere, der er godkendt af ventelisteudvalget og kan modtage boligtilbud.
• at ansøgere på ventelisten forventes at deltage i bofællesskabets fællesarrangementer og herved kan få fortrinsret til ledige boliger.
• at boligorganisationen skal sikre, at tildelingen af ledige boliger sker i henhold til anciennitetsprincippet og aftalte kriterier.
• at bofællesskabet ikke har direkte indflydelse på udlejning af den enkelte bolig.
Boligsocial anvisning
Som udgangspunkt har kommunen sædvanlig anvisningsret til de boliger, der indgår i bofællesskabet. Boligsocial anvisning skal ske under hensynta- gen til, at der er tale om et bofællesskab. Socialforvaltningen formidler et indledende møde mellem ventelisteudvalget og den borger, som forvaltnin- gen påtænker at anvise en bolig, med henblik på gensidig forventningsaf- stemning inden anvisningen effektueres, herunder afklaring af borgerens eventuelle behov for særlig støtte.
Kommunens anvisningsret vil evt. kunne suspenderes ved aftale mod kom- pensation efter nærmere forhandling mellem Socialforvaltningen og bolig- organisationen.
Bofællesskaber med 100 % kommunal anvisning
Bofællesskaber, der er etableret af Socialforvaltningen eller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen for at tilgodese særlige målgrupper, vil ikke være omfattet af de fælles rammer for aftaler om udlejning af nye almene fami- lieboliger i bofællesskaber.
Aftaleskabelon til brug ved indgåelse af aftaler om udlejning af fami- lieboliger i bofællesskaber
Skabelonen tager udgangspunkt i de ovenfor skitserede fælles rammer for aftaler om udlejning af nye almene familiebolig-bofællesskaber.
Aftale i henhold til almenboliglovens § 51 a om udlejning af boligerne i Bofællesskabet [ NAVN ].
Boligorganisation:
Boligafdeling (nr. og navn):
Adresse:
Xxxxx xxxxxxx: fx i alt …., heraf 1-rums, 2-rums……. Fælles boligareal:
Ibrugtagning
1. Åbenhed og gennemsigtighed om adgangen til at få en bolig i bofæl- lesskabet
[Boligorganisationen] sørger for, at boligsøgende på en let tilgængelig måde via [Boligorganisationens] hjemmeside og XxxxxxxXxxxx.xx kan finde oplysninger om mulighederne for at få en bolig i bofællesskabet, her- under oplysninger om boligernes størrelse og indretning samt udlejnings- kriterier, ventetid samt krav om samtaler og deltagelse i fælles aktiviteter m.v., jf. nedenfor.
2. Målgruppe og værdigrundlag
Målgruppen er [fx seniorer i aldersgruppen [X år plus] uden hjemmeboende børn], som har et ønske om at indgå i et socialt fællesskab, hvor beboerne mødes om fælles aktiviteter.
Det sociale fællesskab bygger på tryghed og godt naboskab.
Bofællesskabets beboere forventes at have en positiv tilgang til at deltage i fællesskabet.
Kerneværdierne er gensidig respekt, åbenhed og tolerance.
3. Førstegangsudlejning
Udvælgelsesprocessen for de første beboere til familiebolig-bofællesskabet er beskrevet i [bilag 2] til nærværende aftale.
4. Optagelse af nye beboere i bofællesskabet ved genudlejning
[Boligorganisationen] fører ventelisten. [Boligorganisationen] kan beslutte at lukke ventelisten, når den vurderes lang nok – med alle målgrupper re- præsenteret – til at sikre hurtig genudlejning af en ledig bolig.
Når ventelisten er åben, informerer [Boligorganisationen] i nyhedsbreve om afholdelse af informationsmøde, som bofællesskabet arrangerer, og vilkå- rene for at blive optaget på venteliste, jf. nedenfor. Boligorganisationen kan
i den forbindelse vælge efter behov at annoncere efter specifikke målgrup- per, som aktuelt mangler på ventelisten.
For at opnå placering på ventelisten skal den boligsøgende udfylde et an- søgningsskema og – efter at have deltaget i et informationsmøde – godken- des af bofællesskabets ventelisteudvalg.
4.1 Ansøgningsskema
Ansøgerne skal udfylde et ansøgningsskema med kontaktinformationer og oplysninger om ønsket boligtype, som sendes til boligorganisationen.
Ansøgerne bekræfter med deres underskrift på ansøgningsskemaet, at de er indstillet på at indgå i et socialt fællesskab og deltage i fælles aktiviteter, samt at de er selvhjulpne (evt. med ekstern hjælp fra hjemmeplejen eller lignende).
Boligorganisationen videreformidler modtagne ansøgningsskemaer til ven- telisteudvalget.
4.2 Ventelisteudvalg
Ventelisteudvalget består af to beboere udpeget af bofællesskabet og en re- præsentant for boligorganisationen, der ikke bor i bofællesskabet.
[Xxxxx og fordeling mellem bofællesskabets repræsentanter og øvrige parter er ikke udtømmende beskrevet, men udvalget må ikke udelukkende bestå af beboere i bofællesskabet]
Ventelisteudvalgets rolle er at behandle ansøgninger i forbindelse med op- tagelse på ventelisten samt at stå for den nødvendige dialog med boligorga- nisationen herom.
Boligorganisationen påser, at ventelisteudvalget udfører sit hverv i overens- stemmelse med denne aftale.
4.3 Informationsmøde for boligsøgende, der har vist interesse for bofæl- lesskabet
Deltagelse i informationsmødet er en betingelse for at blive optaget på ven- telisten, med mindre anden aftale indgås med bofællesskabet.
Emner på informationsmødet kan være:
- Rundvisning i bofællesskabet
- Fællesmøde, hvor der fortælles om bofællesskabet
- Gennemgang og drøftelse af bofællesskabets formål, husorden og værdigrundlag
- Fælles aktiviteter i bofællesskabet
- Samtaler mellem ventelisteudvalget og ansøgere bl.a. med bag- grund i udfyldte ansøgerskemaer, jf. pkt. pkt. 4.1 ovenfor (skemaet kan ikke i sig selv diskvalificere en ansøger).
4.4 Optagelse på ventelisten
Efter informationsmødet og samtale med de boligsøgende meddeler vente- listeudvalget boligorganisationen hvem af ansøgerne, der kan optages på ventelisten.
Ventelisteudvalget skal tilstræbe en bred repræsentation på ventelisten af alle relevante målgrupper, jf. pkt. 5 nedenfor om kriterier, der kan give for- trinsret på ventelisten. [I seniorbofællesskaber skal der fx både være ansø- gere under 65 år og ansøgere i aldersgruppen 65+. I andre bofællesskaber kan det være relevant, at både par og enlige er repræsenteret på venteli- sten.]
Boligsøgende skal være bekendt med og ønske at efterleve bofællesskabets formål, husorden og værdigrundlag.
Boligorganisationen sender brev til ansøgerne om godkendelsen og opkræ- ver opskrivningsgebyr. Når det er betalt, får ansøgeren oplyst sit venteliste- nummer. Ud over opskrivningsgebyret betaler ansøgeren et årligt ajourfø- ringsgebyr.
Ansøgere, som ikke får godkendt deres ansøgning om optagelse på venteli- sten, skal have et skriftligt og begrundet afslag. Afslag kan fx være begrun- det i et ønske om at sikre en bred aldersfordeling, jf. ovenfor. Ventelisteud- valget sender godkendelse/afslag til ansøgeren med kopi til boligorganisati- onen. Det skal fremgå af et evt. afslag, at det kan påklages til boligorgani- sationen inden for en frist på to uger.
Boligorganisationen fremsender en evt. xxxxx til ventelisteudvalget til udta- lelse. Fastholder ventelisteudvalget afslaget, træffer boligorganisationen af- gørelse i sagen.
4.5 Fælles arrangementer for ansøgere på ventelisten
Bofællesskabet inviterer ansøgere på ventelisten til et eller flere fælles ar- rangementer i løbet af året med henblik på, at såvel bofællesskab som ansø- gere får afstemt forventninger.
Ønsker en ansøger på ventelisten ikke at være aktivt boligsøgende, kan an- søgningen stilles i bero, og ancienniteten på ventelisten bevares uændret.
5. Kriterier for udlejning
Ledige boliger i bofællesskabet udlejes efter de aftalte kriterier, som opli- stes nedenfor.
Alle boligsøgende skal ved indflytning opfylde de aftalte kriterier. Opfylder flere boligsøgende på ventelisten de samme kriterier, udlejes til den ansø- ger, der har længst anciennitet.
[Særligt for seniorbofællesskaber:
• Ansøgere skal være fyldt [X] år.
• Ansøgere må ikke have hjemmeboende børn.
• Ansøgere, der har deltaget i mindst et fælles arrangement inden for det seneste år, eller har meldt afbud med gyldig grund, har fortrinsret.
• Ledige boliger tilbydes skiftevis personer under 65 år og personer i al- dersgruppen 65+ år (andelen kan variere efter behov og fastsættes for fire år ad gangen).
• [Mulighed for at give fortrin til enlige eller par afhængig af boligtype]. Øvrige bofællesskaber:
• Ansøgere, der har deltaget i mindst et fælles arrangement inden for det seneste år, eller har meldt afbud med gyldig grund, har fortrinsret
• Ledige boliger tilbydes skiftevis til forskellige ansøgergrupper (ande- len kan variere efter behov og fastsættes for fire år ad gangen).
• Der kan gives fortrinsret for enlige til mindre boliger (fx 1-rums/ x m2)
• Der kan gives fortrinsret for par og børnefamilier til større boliger (specificeres)
• [Der kan opstilles kriterier, der modsvarer de i rammeaftalen om udlej- ning fastlagte fleksible udlejningskriterier om arbejde, uddannelse m.v.]
6. Bytte
Ved bytte skal den boligsøgende, der ønsker at bytte sig ind, jf. almenleje- lovens § 69, stk. 6, opfylde betingelser for at blive optaget på ventelisten, jf. pkt. 4.4.
Interne ansøgere fra bofællesskabet skal ikke godkendes af ventelisteudval- get for at bytte bolig.
Interne ansøgere fra andre afdelinger i boligorganisationen, evt. xxxxx xxxx- xxxxxx tilknyttet en fællesventeliste, og eksterne ansøgere skal godkendes af ventelisteudvalget for at bytte bolig med en beboer i bofællesskabet.
[7. Boliggarantibevis
Beboere, der fraflytter bofællesskabet, kan købe et boliggarantibevis, der gælder i tre år. En ny godkendelse af ventelisteudvalget er ikke nødvendig, da beboeren allerede er godkendt før tidligere indflytning.
Denne ret gælder så længe, som boligorganisationen opretholder beslutnin- gen om at tilbyde beboerne i boligorganisationen at købe et boliggarantibe- vis ved fraflytning.]
8. Fremleje og delfremleje
Ved fremleje af hele boligen skal fremlejetager godkendes af ventelisteud- valget jf. almenlejelovens § 65, stk. 5.
Lejeren har ret til at fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i boligen, må ikke overstige antallet af beboelsesrum jf. almenlejelovens § 64, stk. 1.
9. Boligsocial anvisning
Socialforvaltningen har anvisningsret til hver tredje ledige bolig i bofælles- skabet/afdelingen.
Boligsocial anvisning skal ske under hensyntagen til, at der er tale om et bofællesskab, ligesom de anviste skal opfylde de udlejningskriterier, der i øvrigt gælder for bofællesskabet. Socialforvaltningen formidler et indle- dende møde mellem ventelisteudvalget og borgeren.
[Tekst ved afkald på anvisningsret:
Socialforvaltningen kan konkret give afkald på anvisningsretten til hver tredje ledige bolig i en periode mod kompensation i andre afdelinger.]
10. Udlejning til interne ansøgere
[Hvis boligorganisationen har besluttet intern oprykning, foreslås følgende afsnit indsat:
Interne ansøgere, der allerede bor i bofællesskabet, skal ikke godkendes igen for at komme på ventelisten. Alle øvrige interne ansøgere skal godken- des af ventelisteudvalget og i samme omfang som eksterne ansøgere op- fylde kriterierne ved indflytning.
Ansøgere, der afgiver en anden bolig i bofællesskabet, har fortrinsret til en ledigbleven bolig frem for øvrige interne og eksterne ansøgere på venteli- sten.
Ansøgere, der afgiver en bolig uden for bofællesskabet, men inden for samme boligorganisation, har fortrinsret på ventelisten frem for eksterne ansøgere, der ikke bor i boligorganisationen.]
11. Øvrige bestemmelser
Bofællesskabet forpligter sig til at tage hånd om at integrere nye beboere socialt i bofællesskabet.
Aftalen evalueres i 2026/27 med henblik på evt. justeringer i en ny aftale- periode.
København, den København, den
XXXXXXX XXXXXXX
Boligorganisationen Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
XXXXXXX
Københavns Kommune, Socialforvaltningen