Aftale om strategi for erhvervsfremme i Danmark
Aftale om strategi for erhvervsfremme i Danmark
Med denne aftale om strategi for Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023 sætter erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse retnin- gen og rammerne for de kommende års decentrale erhvervsfremmeindsats, som særligt skal styrke de mange små og mellemstore virksomheder.
Virksomheder, lokale erhvervsfremmeaktører, erhvervshuse, klyngeorga- nisationer, uddannelsesinstitutioner, arbejdstager- og arbejdsgiverorgani- sationer og mange flere har været en del af tilblivelsen af strategien. Deres bidrag og fortsatte engagement er vigtig for erhvervsfremmesystemets suc- ces.
Strategien aftales på baggrund af følgende fælles forståelse, hvormed er- hvervsfremmeindsatsen decentraliseres inden for de nuværende rammer, og erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen er enige om, at der i erhvervsfremmeindsatsen skal være et stærkt fokus på:
• grøn erhvervsfremme,
• et sammenhængende Danmark,
• samt at styrke fundamentet for fremtidens arbejdspladser.
Den grønne omstilling er nødvendig for at håndtere klimakrisen, og samti- dig giver den mulighed for nye grønne arbejdspladser og for at styrke dan- ske virksomheders konkurrenceevne. Det har vi gode forudsætninger for i Danmark, og det skal vi udnytte. Derfor har regeringen og Danmarks Er- hvervsfremmebestyrelse en fælles ambition om at gøre Danmark til en grøn iværksætternation og skabe et grønt erhvervseventyr – både herhjemme og ude i verden.
Potentialerne i den grønne omstilling er baggrunden for, at Danmarks Er- hvervsfremmebestyrelse har særligt fokus på at styrke grøn omstilling i små og mellemstore virksomheder. Det er ligeledes baggrunden for nedsættel- sen af 13 klimapartnerskaber, hvor regeringen samarbejder med erhvervs- livet om at løse klimaudfordringerne og samtidig styrke konkurrenceevnen.
Erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er enige om, at erhvervsfremmesystemet skal styrke virksomhederne i den grønne om- stilling. Erhvervsministeren vil i den sammenhæng inddrage Danmarks Er- hvervsfremmebestyrelse i arbejdet med at følge op på regeringens klima- partnerskaber. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil bidrage til at løfte anbefalinger fra klimapartnerskaberne ifm. udmøntningen af midler til ind- satser, der styrker grøn omstilling og cirkulær økonomi i dansk erhvervsliv. På den måde vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse være en aktiv med- spiller i arbejdet med at indfri ambitionerne i klimaloven.
Virksomheder skal have gode og mere lige muligheder for at udvikle deres forretning i alle dele af Danmark. Desværre er det ikke sådan i dag, hvor udfordringerne ses tydeligst i Danmarks yderområder. Det er en af forud- sætningerne for, at Danmark ikke knækker over. Det kræver samtidig en stærk og aktiv erhvervsfremme, hvor vi udvikler de mange potentialer og styrker, der er på tværs af landet. I den sammenhæng spiller de tværkom- munale erhvervshuse en vigtig rolle. Ikke mindst i de områder, hvor udfor- dringerne er størst. Gennem den specialiserede erhvervsservice, deres funktion som knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og tætte samarbejde med forskellige aktører i den lokale erhvervsfremme opnår erhvervshusene et dybt indblik i virksomhedernes hverdag og i lokale udfordringer og mu- ligheder.
Erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er enige om, at erhvervshusenes bestyrelser skal have en styrket rolle i tilrettelæggelsen af en mere decentral erhvervsfremmeindsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal således have en stærk rolle i gennemførelsen af strategien og vil blive yderligere involveret i prioriteringen af midler til indsatser, der adresserer udfordringer og muligheder i deres respektive landsdele.
Erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er ligeledes enige om, at erhvervsfremmesystemet skal styrke erhvervs- og turismeud- vikling i landdistrikter såvel som i byer, og vil arbejde tæt sammen om at sikre et Danmark, der hænger sammen. Samarbejdet vil bl.a. bestå i, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i samarbejde med de tværkommu- nale erhvervshuses bestyrelser bidrager til erhvervsministerens indsats for at skabe et mere sammenhængende Danmark ved at identificere og opdyrke erhvervspotentialer, som kan udvikle sig til lokale fyrtårne, der styrker er- hvervsudviklingen i en hel landsdel.
Et effektivt og stærkt velfærdssamfund understøtter gode rammer for er- hvervslivet, og forudsætningen for velfærdssamfundet, fremtidens arbejds- pladser og et konkurrencedygtigt erhvervsliv er, at der føres en økonomisk ansvarlig erhvervs- og vækstpolitik, og at der investeres klogt i rette tid. I Danmark ligger vi i top i forhold til omfanget af offentlige investeringer i forskning og udvikling, men vi formår ikke i tilstrækkelig grad at omsætte investeringerne til forretningsmæssige resultater, såsom innovationsaktive små og mellemstore virksomheder og salg af innovative produkter og løs- ninger.
Erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er enige om, at erhvervsfremmesystemet skal styrke innovation og anvendelsen af tek- nologier i virksomheder i hele landet og derigennem skabe fundamentet for fremtidens arbejdspladser. Erhvervsministeren og Danmarks Erhvervs- fremmebestyrelse vil i den forbindelse samarbejde om at øge anvendelsen
af den offentlige viden og forskning i nye og eksisterende virksomheder. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan særligt styrke innovation i små og mellemstore virksomheder, herunder ved at skabe gode rammer for fremtidens klyngeindsats.
Endelig vil erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende samarbejde om at skabe en stærk sammenhæng mellem den decen- trale erhvervsfremme og eksisterende og nye nationale strategier. Er- hvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil løbende og mindst én gang årligt følge op på formålet med og initiativerne i denne aftale.