Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Afsnit I Indledning
Afsnit II Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler
Afsnit III Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen
Afsnit I Indledning
Denne vejledning omhandler bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2018 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger.
Vejledningen har til formål at uddybe bekendtgørelsens tekst og dermed bidrage til en ensartet fortolkning. Vejledningen retter sig til landmænd og dyrlæger, samt de myndigheder, der har tilsynet med overholdelsen af reglerne. Vejledningen skal ses som supplement til bekendtgørelsen, og kan således ikke stå alene.
Til hjælp for den praktiserende dyrlæges etablering af besætningsdiagnoser har KU Sund, Den Danske Dyrlægeforening og Danske Kvægfagdyrlægers Forening udarbejdet en række anbefalinger. Disse kan findes på KU Sunds hjemmeside xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxx/.
Afsnit II
Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler
I det følgende beskrives hovedprincipperne i sundhedsrådgivningsaftaler (SRA). Detaljerede fortolkninger af bekendtgørelsen findes i afsnit III.
Obligatorisk eller frivillig sundhedsrådgivningsaftale
Der skal indgås SRA, hvis antallet af kvæg på CHR-nummeret er større end eller lig med:
• 100 køer og/eller
• 200 handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet
For CHR-numre, hvor antallet af kvæg er under tærskelværdierne, er det frivilligt at indgå SRA. De, som vælger en frivillig SRA, får adgang til samme muligheder for valg af aftaletype, samme rettigheder og samme forpligtelser som besætninger, der er omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning (OSR).
Indgåelse af sundhedsrådgivningsaftale
En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem en dyrlæge og en besætningsansvarlig og gælder som hovedregel for ét CHR-nummer.
For kvægbesætninger, der er omfattet af en dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, gælder det dog, at der skal indgås én samlet aftale om sundhedsrådgivning (samdrift-SRA), der omfatter alle de CHR-numre, der er omfattet af samdriften.
En sundhedsrådgivningsaftale kan kun omfatte én dyreart.
Aftaletyper
SUNDHEDSRÅDGIVNINGSAFTALE
I det følgende beskrives kort, hvilke typer af SRA, der kan vælges imellem. Valgmulighederne skitseres i figur 1. Som det fremgår af figuren, kan der ved både frivillige og obligatoriske aftaler vælges frit mellem basisaftale og tilvalgsmoduler.
< 100 køer og < 200 andet kvæg | |
Frivillig | |
≥ 100 køer eller ≥ 200 andet kvæg | |
Obligatorisk | |
Staldskole
Tværfaglig
Basisaftale
Modul 2
Modul 1
Tilvalgsmodul
Figur 1. Aftaletyper
I tilvalgsmodul 1 kan der, hvis der ikke findes køer i besætningen, indgås en aftale med reduceret antal rådgivningsbesøg.
I tilvalgsmodul 1 kan der endvidere vælges mellem en aftaletype med ”almindelig” ordineringsperiode, eller en aftaletype hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i en periode uden fastsat øvre tidsgrænse. Valg af sidstnævnte aftaletype forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, herunder elektroniske indberetninger til DMS Dyreregistrering.
I tilvalgsmodul 2 kan der ligeledes vælges mellem en aftaletype med ”almindelig” ordineringsperiode, eller en aftaletype hvor dyrlægen må ordinere lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i en periode uden fastsat øvre tidsgrænse. Ligesom ved tilvalgsmodul 1 forudsætter dette valg, at en række betingelser er opfyldt, herunder indberetning til DMS Dyreregistrering.
Betingelser for dyrlægens ordinering af lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i en periode uden fastsat øvre tidsgrænse fremgår af § 25, stk. 5 i bekendtgørelsen om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr.
Betingelserne for den besætningsvarliges indberetning af til DMS Dyreregistrering fremgår af § 16, stk. 3 i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer.
Oversigt over mindste antal rådgivningsbesøg og statusbesøg for besætninger med tilvalgsmodul 2 fremgår af tabel 1.
Oversigt over ordineringsperioder for de enkelte aftaletyper fremgår af tabel 2.
Aftaletype | Rådgivningsbesøg | Statusbesøg |
Basisaftale | ||
Tværgående | 2 | |
Staldskole | 1 | |
Modul 1 | ||
Generelt | 9 | |
Ingen køer | 4 | |
Modul 2 | ||
under 50 køer | 12 | 0 |
50-250 køer | 12 | 6 |
over 250 køer | 12 | 14 |
Ikke mælkeleverende | 12 | 0 |
Tabel 1. Antal rådgivnings- og statusbesøg
Aftaletype | Ordineringsperiode | |
Ikke køer | Køer | |
Basisaftale | (5) | 0 |
Modul 1 – generel | 42/(5) | (5) |
Ingen køer | 63/(5) | |
Modul 1 – elektronisk indberetning | -* /(5) | (5) |
Modul 2 – ”almindelig” | 35/(5) | 35/(5) |
Modul 2 – elektronisk indberetning | -* /(5) | -* /(5) |
Tabel 2. Ordineringsperioder.
Ordineringsperioder uden parentes angiver ordineringsperiodens længde til behandling af besætningsdiagnoser. Ordineringsperioder i parentes angiver ordineringsperiodens længde, når ikke foreligger en besætningsdiagnose. Dyrlægen må da kun ordinere til efterbehandling. Ordineringsperioden længde er angivet i dage, når ikke andet er anført.
* - angiver ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse
Lægemidler, der er godkendt til forebyggende behandling (undtagen antibiotikaholdige lægemidler), jf. bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr, er ikke omfattet af de i tabel 2 anførte ordineringsperioder. Det betyder f.eks., at Orbesealer, der er godkendt til forebyggelse af nye infektioner i mælkekirtler i hele goldperioden, må anvendes, udleveres eller ordineres, uden at der forud er konstateret sygdom på betingelse af, at dyrlægen har et sådant kendskab til dyrets eller dyrenes helbredstilstand, at det er fuldt forsvarligt at indgive
lægemidler til dyret eller dyrene. Det er derfor ikke nødvendigt at oprette en besætningsdiagnose, da lægemidlet er undtaget de tidsbegrænsninger, der fremgår af tabel 2, men må ordineres til den tidsperiode, der skønnes nødvendig og uden krav om, at dyrlægen indleder behandlingen. Dyrlægen må dog kun udlevere lægemidlet til 5 dages anvendelse. Tilsvarende regler gælder for vacciner.
Goldbehandling: Der må ordineres eller udleveres applikatorer til goldbehandling af køer i besætninger med sundhedsrådgivning med tilvalgsmodul, for hvilke der er påvist sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mindst én kirtelprøve. Landmanden må således selv anvende applikatorerne til goldbehandlingen af de pågældende køer. Prøvesvaret har en gyldighed på 42 dage, efter at dette foreligger. For håndtering af goldbehandling som besætningsdiagnose, se
§ 39 side 19.
Dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd (herunder målrettet dyrevelfærdsindsats)
Rådgivning om dyrevelfærd har til hensigt at sikre, at der ikke er væsentlige dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen, og at eventuelle kritiske forhold rettes, inden dyrenes velfærd kompromitteres. Målrettet dyrevelfærdsindsats skal desuden sikre et løft af dyrevelfærden på udvalgte områder i den enkelte besætning.
I forbindelse med rådgivning om dyrevelfærd skal der foretages en vurdering af dyrevelfærdstilstanden i besætningen med baggrund i dyreværnslovens1 §§ 1, 2 og 3, stk. 1, samt bestemmelserne i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr2. Det skal sikres, at dyrene behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Endvidere skal det sikres, at alle dyr behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. De rum og arealer, hvor dyr holdes i de enkelte staldafsnit, skal ligeledes indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses, jf. ovenstående.
En vurdering af dyrevelfærdstilstanden bør som minimum indeholde en vurdering af, om:
• der føres fornødent tilsyn med dyrene
• dyrene er fodret og vandet i henhold til deres behov
• xxxx og tilskadekomne dyr behandles forsvarligt
• dyrene har adgang til et rent og tørt leje
• ventilation og klima opfylder dyrenes behov
• dyrene har den fornødne bevægelsesfrihed, også under optagelse af foder og drikke og ved hvile
I besætninger med basisaftale skal dyrlægen rådgive om dyrevelfærden ved hvert rådgivningsbesøg. I besætninger med tilvalgsmodul 1 eller 2 skal dyrlægen rådgive om dyrevelfærden mindst hver 6. måned.
1 Lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018.
2 Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000
Rådgivningen skal indeholde en gennemgang af hele besætningen samt de relevante data. Hvor der er samdrifts-SRA, skal rådgivningen omfatte gennemgang af alle besætninger omfattet af samdriften. Rådgivning om dyrevelfærd er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2.
Gennemgangen af relevante data for besætningen/besætningerne skal som minimum omfatte følgende:
• En opgørelse af sygdomstilfælde siden sidste rådgivningsbesøg med henblik på vurdering af den aktuelle sundhedsstilstand og mulige fejl ved fodring, husning og pasning af dyrene
• En opgørelse over antal døde dyr siden sidste besøg, med fokus på dødsårsag, med henblik på vurdering af behandling af syge og tilskadekomne dyr samt opsyn og management
• En opgørelse over slagtefund hos dyr, slagtet siden sidste rådgivningsbesøg, med henblik på vurdering af dyrenes sundhedstilstand og almene tilstand.
Konstateres der fejl og mangler vedrørende dyrenes velfærd, hvorved dyr udsættes for uforsvarlig behandling, skal disse fejl og mangler påpeges og sikres rettet straks. Groft uforsvarlig behandling af dyr, eller uforsvarlig behandling, som ikke rettes straks, skal anmeldes til politiet, jf. dyreværnslovens § 20, stk. 1.
Rådgivningen skal dokumenteres i konklusionerne i dyrlægens journal (tilvalgsmoduler) og i den efterfølgende skriftlige rapport. Baggrunden herfor er, at konklusionerne danner basis for den skriftlige rapport, der udleveres til den besætningsansvarlige. Hvis forholdene findes i orden, skal dette også bemærkes såvel i konklusionerne fra rådgivningsbesøgene som i rapporten.
Den målrettede dyrevelfærdsindsats er en overbygning på rådgivningen om dyrevelfærd som erstatter det tidligere krav om egenkontrol med dyrevelfærd. Et væsentligt formål med målrettet dyrevelfærdsindsats er, at dyrlægen og den besætningsansvarlige sammen får sat dyrevelfærd på dagsordenen og får et fælles billede af, hvor problemerne i den specifikke besætning er.
Den målrettede dyrevelfærdsindsats skal tilpasses forholdene i den enkelte besætning. Hermed sikres den størst mulige effekt af indsatsen, idet den bliver løsningsorienteret og fokuseret på den enkelte besætning, fremfor formel og generel.
Ved rådgivningsbesøg, hvor der rådgives om dyrevelfærd, skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i samarbejde gennemgå relevante data for besætningen, herunder som minimum dødelighed, medicinforbrug og slagtefund. Med udgangspunkt i disse data samt en klinisk gennemgang af udvalgte velfærdsparametre i besætningen skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i samarbejde identificere op til tre indsatsområder for dyrevelfærd. Eksempler på sådanne velfærdsparametre kan være huld, halthed eller hudskader fx hasetrykninger. Der skal også sikres en vurdering af, om dyrevelfærden er tilstrækkelig for så vidt angår køers adgang til at udføre tilstrækkelig hudpleje
Dyrlægen og den besætningsansvarlige skal ved udpegning af indsatsområder og udarbejdelse af handlingsplaner prioritere de områder, som velfærdsmæssigt ikke er gode nok, eller hvor der er plads til forbedring.
I bilag 2 er det angivet, at der skal udpeges op til 3 indsatsområder ved rådgivning om dyrevelfærd. Fødevarestyrelsen vurderer, at dette svarer til at der skal udpeges i gennemsnit 1,5 indsatsområder pr. besætning pr. år.
For hvert indsatsområde skal der udarbejdes en skriftlig handlingsplan med milepæle og tidsangivelser for de enkelte punkter i handlingsplanen. Et eksempel på dette kan være, at kalvedødeligheden skal sænkes med x % indenfor de næste seks måneder.
Handlingsplanen skal indeholde beskrivelse af, hvordan målet skal søges opfyldt, fx en vejledning til sikring af råmælkstildeling til kalve indenfor de første seks levetimer, inkl. kvalitetssikring vedr. temperatur, mængde etc. Handlingsplanen skal være dateret, og der skal følges op på status for opfyldelse af planen mindst to gange årligt. Opfølgningen skal mindst omfatte en gennemgang af de relevante nøgleparametre, kombineret med dyrlægens kliniske observationer i besætningen. Det skal konkluderes, om handlingsplanen har haft effekt og målene er nået. Hvis et indsatsområde anses for afsluttet, skal dette begrundes.
Den kliniske gennemgang omfatter ikke detaljeret diagnostik, men skal give et billede af omfanget af problemet indenfor det valgte indsatsområde. Den kliniske gennemgang skal som minimum omfatte et repræsentativt udsnit af de relevante dyregrupper. Et eksempel kan være halthedsvurdering af en stikprøve eller af alle dyr i et staldafsnit.
Det er vigtigt at dokumentere nøgleparametrene samt de kliniske vurderinger for at følge den dyrevelfærdsmæssige udvikling i besætningen. I det omfang, det er muligt, bør der ved opfølgning på handlingsplanen foretages sammenligning af besætningens data med andre besætningers data, fx dødelighedsdata, alder ved udsætning etc. Opfølgningen skal dokumenteres med en skriftlig rapport, som mindst skal indeholde status på opfyldelse af de enkelte handlingsplaner, opdatering af handlingsplanerne med nye milepæle samt vurdering af mulige fejl og mangler af betydning for dyrevelfærden i besætningen, herunder fodring, klima, staldforhold og produktion.
Når der er udarbejdet en handlingsplan for et indsatsområde om dyrevelfærd i en besætning, skal besætningsdyrlægen inden 8 dage indberette dette på xxx.xxxxxx.xx . Foregår dyrevelfærdsrådgivningen over flere besøg med eksempelvis opsamling af data på ét besøg og udarbejdelse af handlingsplan på et efterfølgende besøg, er indberetningskravet gældende efter udarbejdelse af selve handlingsplanen. Indberetningen består af en datering og overordnet navngivning af de identificerede indsatsområder. Dersom der ikke er identificeret et indsatsområde for dyrevelfærd, skal dette angives. Hvis et indsatsområde defineres ved et rådgivningsbesøg og handlingsplanen udarbejdes ved det efterfølgende besøg kort tid efter, gælder fristen for indberetning, fra det besøg hvor handlingsplanen blev udarbejdet.
For at sikre kendskab til og overholdelse af dyreværnsreglerne, er det hensigtsmæssigt, at der foreligger en branchekode. Såvel besætningsejer og -personale som dyrlæger skal have fokus på, at lovgivningen til enhver tid er overholdt.
Dyrlægens rådgivning om smittebeskyttelse
I alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale skal dyrlægen rådgive om smittebeskyttelse mindst én gang årligt. Rådgivning om smittebeskyttelse har tidligere kun været obligatorisk for store besætninger, men som følge af implementering af MRSA-handlingsplanen (november 2016), gøres rådgivningen om smittebeskyttelse gældende for alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale. Rådgivningen skal foregå indenfor de eksisterende tidsmæssige rammer af sundhedsrådgivningen ved en prioritering én gang årligt.
Konklusioner efter rådgivning om smittebeskyttelse skal indgå i besætningsdyrlægens journal, og skal ligeledes fremgå af rapporten mindst én gang årligt sammen med en beskrivelse af eventuelle handlingsplaner om smittebeskyttelse. Den besætningsansvarlige skal påse, at foranstaltninger omfattet af handlingsplanerne efterleves i det daglige arbejde.
Herunder oplistes en række emner, som kan indgå i drøftelsen om smittebeskyttelse. Ikke alle de listede emner vil være relevante for alle besætningstyper og driftsformer.
1) Geografisk beliggenhed
Viden om nabobesætninger og øvrige virksomheder (f.eks. biogasanlæg eller slagterier), som kan udgøre en risiko for smitte til besætningen, kan bidrage til, at driften kan planlægges så hensigtsmæssigt som muligt. F.eks. kan fastlæggelse af kørselsruter til og ved egen besætning samt forhold vedrørende græsning planlægges med hensynstagen til evt. smitterisiko fra nabobesætninger samt øvrige nærliggende virksomheder.
2) Anvendelse og beliggenhed af udendørsarealer
Anvendelse af husdyrgødning på eller lige op ad områder, der anvendes til afgræsning, eller hvorfra der høstes til staldfodring, kan udgøre en smitterisiko.
3) Tilførsel af dyr og avlsmateriale til besætningen, herunder mulighed for begrænsning af antallet af leverandører af levende dyr
Tilførsel af dyr er en væsentlig risikofaktor for introduktion af smitte til besætningen. Risikoen øges, hvis der indkøbes dyr fra et stort antal leverandører. Mulighed for etablering af sektionering og evt. karantæneafdeling, herunder hvordan sektion/karantæneafdeling tømmes, rengøres og desinficeres, før nye dyr indsættes.
Tilførsel af avlsmateriale til besætningen kan ligeledes udgøre en risiko for smitte til besætningen. Krav til avlsmaterialets sundhedsstatus, samt hvordan leveringen foregår.
4) Leverandørbesætningers sundhedsstatus og smittebeskyttelse
For at opretholde en høj sundhedsstatus er det vigtigt at forholde sig til leverandørbesætningers sundhedsstatus. Derfor bør leverandørbesætningens sundhedsstatus, overvågning og smittebeskyttelse vurderes, før der laves aftale om indkøb af dyr.
5) Kælvningsområdet og kælvningsmanagement
Rengøring mellem kælvninger, fælleskælvningsboks, procedurer for råmælkstildeling, hygiejne og strøelse og anvendelse af kælvningsboks til syge køer er emner, der har stor betydning for den interne smittebeskyttelse.
6) Pasningsrutiner og opstaldning af kalve før fravænning
Håndtering og hygiejne omkring mælkefordring, placeringen af kalveopstaldning i forhold til andre aktiviteter, forhold omkring flytninger og isolation af syge kalve og rengøringsprocedurer er relevante emner, der har betydning for den interne smittebeskyttelse.
7) Procedurer for flytning af dyr inden for besætningen og mellem besætninger omfattet af sundhedsrådgivningsaftalen
Flytning af dyr til eller fra græsarealer og flytninger over såvel rene som urene områder kan udgøre en risiko for smittebeskyttelsen.
8) Karantæne og sektionering
Kalve til opfedning i kvægbesætninger bør kun indsættes, hvis det sker enten til en karantæneafdeling eller til en sektion, der er indrettet og anvendt til holddrift. Overflytning fra karantæneafdeling/sektionen til andet staldafsnit bør tidligst ske efter 21 dage.
Gennemgang af driften af karantæneafdelingen med fokus på lokalitet, skift af tøj og fodtøj, arbejdsredskaber, personale, pasningsrutiner mv.
9) Personers adgang til og færden indenfor og mellem besætninger omfattet af sundhedsrådgivningsaftalen
Information af besøgende om forholdsregler i besætningen. Krav til besøgende om anvendelse af overtrækstøj og sko. Forholdsregler i besætninger, der er meget åbne, og hvor der er dyr på græs. Registrering af besøgende (hvem og hvornår) er et vigtigt redskab for hurtig sporing ved sygdomsudbrud.
10) Hygiejneprocedurer for personaleadgang til og fra besætningen
Hygiejneprocedurer for personadgang til besætningen, som omfatter såvel medarbejdere, servicepersonale og øvrige besøgende. Procedurer der tager højde for, hvordan adgangen til besætningen er, f.eks. hvad angår håndvask samt skift og vask af tøj og sko/støvler. Information der er med til at sikre, at den besøgende kender hygiejneprocedurerne. En oplagt metode for information om procedurer før besøg i besætningen er tydelig skiltning i forrum m.v.
Hvor det er relevant, beskrives det desuden, hvilke karantænetider der er for besøgende samt medarbejdere, som forudgående har haft kontakt med andre besætninger med modtagelige dyr i Danmark såvel som i udlandet.
11) Transportmidlers adgang til og kørselsruter på det CHR-nummer, hvor besætningen befinder sig
Transportmidlers adgang til og kørselsruter på besætningsområdet kan være relevante for smittebeskyttelsen i besætningen. Den direkte vej for DAKA-bilen for afhentning af døde dyr er ikke altid den mest hensigtsmæssige af hensyn til smittebeskyttelsen. Øvrige relevante transportmidler: mælkebiler, gylle/gødnings-vogne, foderleverandøren, tranport af dyr til levebrug eller slagtning og dyrlægens, klovbeskærerens eller inseminørens biler
12) Afgang af dyr til levebrug, slagtning eller destruktion
Udleveringsforholdene for levende dyr. Herunder er det af betydning, hvordan chaufføren færdes ved eller i besætninger. Det er vigtigt at have aftalte procedurer for håndtering af dyr, der afvises i forbindelse med udlevering eller læsning, og som derfor ikke kommer med transporten som ventet, håndtering af det ”urene” besætningsområde efter udlevering, skift af tøj, fodtøj m.v. for personale, der har hjulpet med udlevering af dyr, inden de går tilbage til det rene staldområde.
Placering af afhentningspladsen for dyr til destruktion kan ligeledes have betydning for smittebeskyttelsen. Hvordan transporteres dyrene til afhentningspladsen, hvordan opbevares de indtil afhentning og hvilke procedurer for rengøring af afhentningspladsen, transportmiddel, samt eventuelt anvendte containere eller andet materiel er der?
13) Forebyggelse og sikring mod rotter, mus, fugle og insekter og bekæmpelse heraf Skadedyr som mus, rotter og fluer kan udgøre en risiko for overførsel af sygdomme fra en besætning til en anden. Dette vil især være tilfældet, hvis der er et stort antal skadedyr.
Forebyggelse samt bekæmpelse af skadedyr på besætningsområdet bør diskuteres, herunder om der indgået aftale om skadedyrsbekæmpelse.
Dokumentation
Dokumenter kan enten opbevares i papirform eller i digital form. For digitale dokumenter kræves det, at
• underskriftskrav i bekendtgørelsen for den person, der udfærdiger dokumentet, erstattes af krav om entydig ID for afsender (f.eks. med digital signatur)
• underskriftskrav i bekendtgørelsen for den, der modtager dokumentet, erstattes af krav om dokumentation for, at dokumentet er modtaget eller åbnet af modtageren, herunder med angivelse af tidspunkt for modtagelsen/åbningen
• dokumenterne med elektroniske erstatninger for underskriftskrav til henholdsvis afsender og modtager skal kunne forevises og udleveres for kontrollen af de relevante parter i henhold til bekendtgørelsen – anvisninger skal således kunne forevises såvel af dyrlægen som af den besætningsansvarlige, dokumentet er låst (f.eks. som PDF)
• øvrige bekendtgørelseskrav til dokumentets udformning og indhold er opfyldt.
Indberetning til VetReg
Besætningsdyrlægen skal indberette på xxx.xxxxxx.xx om
• indgåelse og opsigelse af SRA
• indsatsområder om dyrevelfærd
• evt. stedfortræder (kun tilvalgsmoduler)
Fristen for indberetning til VetReg om indgåelse og opsigelse af SRA samt indberetning af indsatsområder om dyrevelfærd er 8 dage. Indberetning om stedfortræder skal foretages, før besætningsdyrlægen midlertidigt fratræder. Registrering af indgåelse/oprettelse af SRA i VetReg foretages således:
Besætningsdyrlægen foretager log-in med sit xxx.xx som brugernavn og personlig adgangskode og kan herefter tilgå ”Opret SRA” (under overskriften "Sundhedsrådgivningsaftaler" i den blå boks på forsiden). Dernæst indtastes det aktuelle CHR-nr. på den besætning aftalen omfatter, og ”Søg” knappen aktiveres. Relevante besætningsoplysninger bliver hentet fra CHR, hvorefter de gældende omstændigheder for aftalen kan vælges.
Ved registrering af samdrifts-SRA indtastes det CHR-nummer under samdriften, hvor alle kvæg er registreret. Det er en betingelse for oprettelse af en samdrifts-SRA, at alt kvæg omfattet af samdriften er registreret på det CHR-nummer, som den pågældende samdrifts-SRA registreres på.
Følgende oplysninger skal registreres ved oprettelse af SRA i VetReg:
• dyreart (relaterede besætningsdata vises)
• aftaletype (obligatorisk/frivillig)
• aftalemodul (basisaftale/tilvalgsmodul) og moduldetaljer, se nedenfor
• praksisnr.
• gyldighedsperiode (startdato for aftalen kan markeres ved hjælp af den lille kalender)
Bemærk, at muligheden for valg af moduldetaljer først fremkommer efter valg af ”Aftalemodul”. Moduldetaljer skal forsynes med markering. Endelig kan kvittering rekvireres efter ønske, og aftaleregistreringen gennemføres ved klik på "Opret" i nederste højre hjørne af siden.
Registrering af supplerende oplysninger i relation til eksisterende SRA, herunder opsigelse af aftale, foretages således:
Når besætningsdyrlægen har foretaget log-in med sit xxx.xx. og adgangskode, skal søgesiden aktiveres ved klik på "SRA" i den grønne bjælke øverst eller på overskriften "Sundhedsrådgivningsaftaler" i den blå boks på forsiden. I listen over aktive sundhedsrådgivningsaftaler (nedenunder søgekriterierne) klikkes på det relevante CHR-nr. (eller på et vilkårligt felt i samme række), hvorved den aktuelle SRA vises i skærmbilledet. Herefter kan "Indsatsområder", ”Indsættelse af stedfortræder”, ”Opsigelse af aftale”, (samt ”Opret (ny) aftale”) tilgås på den hvide bjælke.
Hvis der vælges ”Indsatsområde”, kan der vælges dato for indsatsområdets etablering ved hjælpe af den lille kalender, og der kan tastes et beskrivende navn for indsatsområdet i feltet til højre.
Registreringen afsluttes ved at klikke på ”Opret” i nederste højre hjørne af siden.
Hvis ”Indsættelse af stedfortræder” eller ”Opsigelse af aftale” ønskes, vil det aktiverede skærmbillede være forsynet med datofelter, som kan udfyldes ved hjælp af små kalender-ikoner. ”Indsættelse af stedfortræder”-skærmbilledet vil indeholde felter til angivelse af: ”Xxx.xx. stedfortræder”, (”Praksisnr.”), ”Gyldighedsperiode fra” samt ”Gyldighedsperiode til”. Når felterne er udfyldt og det er registreret, om der ønskes kvittering, gennemføres registreringen ved klik på "Opret" i nederste højre hjørne af siden.
”Opsigelse af aftale”-skærmbilledet indeholder kun datofelt til angivelse af dato for aftalens ophør, og opsigelsen gennemføres, efter evt. kvitteringsanmodning, ved klik på "Opsig" i nederste højre hjørne af siden.
Ved ændring af ordineringsperioden for en eksisterende SRA med tilvalgsmodul skal besætningsdyrlægen være opmærksom på, at der er tale om ændring af aftaletype. Dette indebærer, at det er nødvendigt at opsige den oprindelige aftale og oprette en ny aftale med den nye ordineringsperiode, således at dato for indgåelse af den nye aftale fremgår.
Hvis en frivillig aftale fejlagtigt er indberettet til VetReg som en obligatorisk aftale – eller omvendt
– eller man er kommet til at registrere andet forkert, rettes fejlen ved at slette aftalen i VetReg og derpå straks indberette en ny aftale med de korrekte oplysninger.
Under oplysningerne om aftaletype m.v., kan man desuden finde oplysninger om mindste antal årlige rådgivningsbesøg. For en besætning med modul 1 vil det f.eks. blive oplyst, at mindste antal årlige rådgivningsbesøg er 9 (4, hvor der kun er handyr og/eller hundyr, der ikke har kælvet). Det første antal gælder således, hvis der er tale om et CHR-nummer, hvor der er registreret køer, det andet antal gælder, hvis der på CHR-nummeret kun er registreret handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, dvs. ingen køer.
Elektronisk indberetning om anvendelse af lægemidler til DMS Dyreregistrering
Der er krav om indberetning om anvendelse af lægemidler til DMS Dyreregistrering ved oprettelse af følgende aftaler:
• Samdrifts-SRA: For besætninger, der er meddelt dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. Se vejledning til § 6.
• Tilvalgsmodul 1 – med ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse
• Tilvalgsmodul 2 – med ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse
Følgende er betingelserne for den elektroniske indberetning om anvendelse af lægemidler:
• Den ansvarlige for behandlingen af kvæg i besætningen skal ved behandlingens indledning (dvs. samme dag) foretage optegnelser over medicinske behandlinger ved elektronisk indberetning til DMS Dyreregistrering.
• Besætningsdyrlægen skal foretage indberetning til DMS Dyreregistrering om udleverede og ordinerede lægemidler inden 2 dage
• De indberettede oplysninger skal være tilgængelige for besætningsdyrlægen og kontrolmyndigheden i mindst 5 år.
For support og vejledning til registrering i DMS Dyreregistrering henvises til: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xx-xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxx/xxxxx/xxx-xxxxxxxxxxxxxxxx
Afsnit III
Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen
Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner
§ 2, nr. 1, 2 og 4: Den ansvarlige for besætningen/den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for dyrene.
§ 2, nr. 3: I denne bekendtgørelse defineres en besætning, som den eller de kvægbesætninger, der er registreret på et CHR-nummer.
Nr. 6. Besætningsdiagnose – der henvises til vejledningen om §§ 33, 39, 40 og 42.
Kapitel 2. Indgåelse og opsigelse af aftale
§ 3. En SRA kan som udgangspunkt kun omfatte ét CHR-nr. og samtlige kreaturer på CHR- nummeret er omfattet af aftalen – uanset ejerforhold. Det betyder, at kreaturer, der er opstaldet for andre, eller de dele af besætningen, der afgræsser egne arealer, også er omfattet af aftalen.
For kreaturer opstaldet på et CHR-nr. efter ”kviehotel”-princippet, er omfattet af en evt. aftale for kviehotellet på det CHR-nr., hvor kviehotellet er beliggende. Et kviehotel er omfattet af krav om sundhedsrådgivningsaftale, hvis antallet af dyr på det pågældende CHR-nr. overstiger tærskelværdien.
Såfremt en besætning er midlertidigt ophørt og henstår uden dyr (f.eks. som følge af nedslagning af hele besætningen i forbindelse med en smitsom sygdom, brand eller lignende), er der mulighed for at søge dispensation fra kravet om rådgivningsbesøg i en given periode. Dette forudsætter, at besætningen står tom i mindst 3 måneder.
§ 6. For besætninger, der er meddelt dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, skal der indgås én samlet aftale om sundhedsrådgivning (samdrifts-SRA). Aftalen skal registreres på det CHR-nummer, hvor alt kvæg omfattet af samdriften er registreret.
Når der er registreret en samdrifts-SRA i VetReg, overføres oplysningerne om, at aftalen er indgået automatisk til SEGES kvæg, hvilket i praksis overflødiggør, at den besætningsansvarlige meddeler SEGES kvæg, at anvendelse af lægemidler registreres i DMS Dyreregistrering, samt at de indberettede oplysninger skal være tilgængelige for besætningsdyrlægen og for kontrolmyndigheden i mindst 5 år. Den besætningsansvarlige har dog stadig det overordnede ansvar for at oplysningerne foreligger.
Ved samdrift-SRA skal den ansvarlige for behandlingen af kvæg i besætningerne foretage optegnelser over medicinske behandlinger ved elektronisk indberetning til DMS Dyreregistrering. Besætningsdyrlægen skal desuden foretage indberetning til DMS Dyreregistrering om udleverede og ordinerede lægemidler.
Kravet i § 6 om at der skal indgås én samlet aftale om sundhedsrådgivning (samdrift-SRA) for besætninger, der er meddelt dispensation til samdrift, træder, jf. § 44, stk. 3, først i kraft 6 måneder efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen.
§§ 7 og 8. Ved indgåelse af en SRA skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i fællesskab udfylde en kontrakt, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Aftaleformularen kan printes fra Fødevarestyrelsens hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx/Xxxxx/Xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx- af-sundhedsraadgivningsaftale-kvaeg.aspx.
Hvor der er indgået én samlet sundhedsrådgivningsaftale for en samdrift (samdrift-SRA), skal samtlige CHR-numre omfattet af samdriften fremgå af kontrakten.
Dyrlægen skal opbevare den af begge parter underskrevne kontrakt og den besætningsansvarlige en kopi heraf. Indberetning af SRA på xxx.xxxxxx.xx alene er således ikke tilstrækkeligt.
Besætningernes sammensætning skal anføres i kontrakten, da dette har betydning for antallet af rådgivningsbesøg og for ordineringsperioden, jf. vejledningen til § 31. Disse oplysninger skal ikke indberettes til VetReg.
Hvis en aftale ændres, f.eks. i tilfælde af ændring af besætningens sammensætning, eller der ændres valg af ordineringsperiode ved tilvalgsmodul, skal kontrakten erstattes af en ny. Ved ændring af ordineringsperiode for en aftale med tilvalgsmodul fra ”almindelig ordineringsperiode” til ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse eller omvendt, skal der desuden indberettes til VetReg om opsigelse af den gamle aftale og derefter om indgåelse af ny aftale, se afsnit om indberetning til VetReg side 9-10.
Indgåelse og opsigelse af SRA skal indberettes til VetReg; se nærmere i afsnit II, indberetning til VetReg, side 9-10.
Kapitel 3. Basisaftale
Basisaftale om sundhedsrådgivning kan indgås i form af enten tværfaglig sundhedsrådgivning eller sundhedsrådgivning med staldskole.
Ved indgåelse af basisaftale får den besætningsansvarlige ikke øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden SRA. Basisaftaler er primært indført for at tilgodese behovet for rådgivning om dyrevelfærd og smittebeskyttelse.
Den besætningsansvarlige skal være til stede ved rådgivningsbesøgene.
Ved tværfaglig sundhedsrådgivning deltager, foruden besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige, også en fagkonsulent ved de to årlige rådgivningsbesøg. Det er den besætningsansvarliges ansvar at sørge for, at fagkonsulenten indkaldes til rådgivningsbesøgene,
Sundhedsrådgivning med staldskole omfatter et årligt rådgivningsbesøg samt den besætningsansvarliges deltagelse i staldskole.
§ 13. Rådgivning om dyrevelfærd og smittebeskyttelse. Der henvises til afsnit II, side 4-6.
§ 14. Skriftlig besøgsrapport. Der henvises til afsnit II og til bemærkningerne til §§ 33 og 42 (fsva. de dele, der vedrører afrapportering om rådgivning om dyrevelfærd og rådgivning om smittebeskyttelse).
Indsatsområder om dyrevelfærd, som er identificeret ved rådgivningsbesøget skal registreres på xxx.xxxxxx.xx. Hvis det er besluttet ikke at identificere indsatsområder, skal dette også registreres. Der henvises til afsnit om indberetning til VetReg, side 9-10.
§§ 20 og 21. Staldskoledeltagerne skal i fællesskab udpege en tovholder (facilitatoren), som skal deltage ved alle staldskolebesøg. Ved sygdom eller andet uopsætteligt fravær kan en stedfortræder undtagelsesvist varetage rollen som tovholder. Stedfortræderen skal opfylde kravene i § 20, og skal udarbejde en rapport om staldskolebesøget, som også skal sendes til staldskolens faste tovholder (foruden staldskoledeltagerne og besætningsdyrlægen).
Kursusbeskrivelse for tovholdere
Dyrlæger eller fagkonsulenter, der ønsker at varetage rollen som tovholder (facilitator) skal have gennemført et kursus, som mindst omfatter følgende:
1. Rollen som tovholder (facilitator)
2. Øvelse 1: Identificer problemstillingen
3. Øvelse 2: Øvelse i tovholderrollen
4. Opsamling på problemstillinger og indsatsområder
5. Kollegial vejledning/supervision
Kurset skal have en varighed på mindst 8 timer. Fødevarestyrelsen skal ikke godkende kurserne. Tovholdere ved staldskoler skal overfor kontrolmyndigheden kunne dokumentere at have gennemført et kursus med et indhold, som mindst svarer til det ovenstående.
Kapitel 4. Tilvalgsmoduler
Sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 1 eller 2 skal, foruden dyrlægens rådgivning om sundhedsmæssige forhold, også omfatte velfærdsmæssige forhold og besætningens smittebeskyttelse.
Ved ændring af aftaletype eller i tilfælde af ny besætningsdyrlæge skal SRA opsiges, og der kan eller skal, afhængigt af, om der er tale om obligatorisk SRA, umiddelbart efter indgås en ny aftale. Hvis der indgås en ny aftale i forlængelse af den tidligere aftale, kan evt. medicin i besætningen (som er indenfor ordineringsperioden) overdrages til den nye aftale. Det er altså en forudsætning, at der ikke er en mellemliggende periode, hvor CHR-nr. står uden dyr eller uden SRA. Den nye besætningsdyrlæge (hvis der er tale om ny besætningsdyrlæge) skal ved det første rådgivningsbesøg genordinere den medicin, der skønnes nødvendigt, og udarbejde nye anvisninger.
Dyrlægen må kun ordinere den mængde medicin, der forventes at være behov for til behandling af den pågældende besætningsdiagnose i den følgende ordineringsperiode. Hvis der mod forventning er medicin, der ikke er forbrugt i den foregående ordineringsperiode, skal det – såfremt der fortsat er behov for medicinen – genordineres for fortsat at måtte opbevares i besætningen. Ved genordinering skal dyrlægen udlevere en ny anvisning, hvoraf det fremgår hvilket lægemidler og hvilken mængde, der genordineres. Dyrlægen kan supplere den genordinerede medicin med ny ordinering, så der samlet set ordineres den mængde, dyrlægen vurderer, der er brug for i den kommende ordineringsperiode. Regler om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr, findes her: link til dyrlægebekendtgørelsen.
§ 23. Besætningsdyrlægen har mulighed for at træffe aftale med anden dyrlæge om varetagelse af op til 50 % af de årlige rådgivningsbesøg og op til 50 % af statusbesøg (tilvalgsmodul 2).
Besætningsdyrlægen skal ikke indberette til VetReg herom.
§ 24. Ved fravær i mere end 6 måneder, f.eks. på grund af barsels- eller sygeorlov, kan besætningsdyrlægen træffe aftale med en stedfortrædende dyrlæge, som kan varetage aftalen i op til 24 måneder. Besætningsdyrlægen skal foretage indberetning om stedfortræder til VetReg, inden stedfortræderen midlertidigt overtager aftalen.
§ 26. Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinanvendelse, sygdomstilfælde (både behandlede og ikke behandlede) og dødsfald, og disse skal forelægges for og gennemgås af dyrlægen ved hvert rådgivnings-/ statusbesøg (tilvalgsmodul 2). Dette gælder for alle aldersgruppper af kvæg.
§ 27. Dyrlægen skal udfærdige rapporter med højst 3 måneders mellemrum. I forbindelse med mellemliggende rådgivnings- og statusbesøg (tilvalgsmodul 2) skal dyrlægen føre journal med bl.a. konklusioner fra hvert besøg til brug for udfærdigelse af rapporten. For besætninger med tilvalgsmodul 1 , og hvor der ikke er køer, skal der dog kun udfærdiges besøgsrapporter hver 6. måned. Se nærmere om rapporterne i vejledning til §§ 33 og 42.
§ 29. Der stilles ikke formkrav til journalen. Den skal dog umiddelbart kunne forevises kontrolmyndighederne, og for så vidt angår punkterne angivet i stk. 2, nr. 3-5, skal oplysningerne opbevares samlet, medmindre dele af materialet forefindes elektronisk. Det accepteres, at hele eller dele af journalen forefindes elektronisk.
Journalen skal indeholde oplysning om enhver kontakt med besætningen, herunder om evt. telefonkonsultationer og akutbesøg. Journalen skal desuden indeholde de oplysninger, der er listet i stk. 2.
Ved akutbesøg i besætningen skal der i journalen kun føres optegnelser over ordinerede og udleverede lægemidler samt tilbageholdelsestider (kopi af anvisning). Ved rådgivnings- og statusbesøg skal journalen ajourføres med alle de oplysninger, der er anført i § 29, stk. 2, dog kun kopi af rapporter, hvis der er udarbejdet rapporter siden sidste rådgivnings- eller statusbesøg.
Dyrlægen skal for hvert rådgivnings- og statusbesøg skrive dækkende konklusioner i journalen, da konklusionerne skal danne baggrund for kvartalsrapporterne. Kliniske registreringer og anvisninger vurderes ikke at være tilstrækkelige som konklusion på rådgivnings- og statusbesøg.
Konklusionerne skal omfatte flg.:
1) dyrevelfærd, herunder identificerede indsatsområder (bilag 2)
2) smittebeskyttelse (bilag 4)
3) sundhedsmæssige forhold (bilag 5 - tilvalgsmodul 1, bilag 6 hhv. 7 for rådgivnings- og statusbesøg - tilvalgsmodul 2).
Konklusionerne skal afspejle rådgivnings- og statusbesøgenes indhold, og skal således kort beskrive sundhedstilstanden i besætningen. Konklusioner efter rådgivningsbesøg, som omfatter rådgivning om dyrevelfærd mindst hver 6. måned og rådgivning om smittebeskyttelse mindst en gang årligt (jf.
§ 32 (tilvalgsmodul 1) og § 37 (tilvalgsmodul 2)), skal tillige indeholde:
• Beskrivelse af dyrevelfærdstilstanden i besætningen. Konklusionernes indhold og omfang skal afspejle besætningens størrelse og problemniveau.
• Beskrivelse af smittebeskyttelsen i besætningen. Konklusionernes indhold og omfang skal afspejle besætningens udfordringer og potentiale for forbedringer.
Er der oprettet en ny besætningsdiagnose, skal denne ligeledes omtales. Hvis besætningen ligger tæt på grænseværdierne for antibiotika, eller hvis der indkøbes dyr fra mange forskellige besætninger, bør dette afspejles i konklusionerne. Jo flere risikofaktorer og problemer, der findes i besætningen, jo større krav stilles der altså til konklusionerne.
Hvis forholdene findes i orden, skal dette også fremgå af både konklusionerne fra rådgivningsbesøgene og af den efterfølgende rapport.
Journalen er dels dyrlægens ”huskeseddel” til brug for rapporten og dels dokumentation overfor kontrolmyndigheden.
§ 30. Når en anden dyrlæge end besætningsdyrlægen udfører rådgivnings- eller statusbesøget, skal denne sende konklusioner og øvrige journaloptegnelser til besætningsdyrlægen inden 8 dage efter besøget.
Tilvalgsmodul 1
§ 31. Mindste antal rådgivningsbesøg og rapporter pr. år fremgår af tabel 3.
MODUL 1 | Xxxxx besøg | Rapporter |
Generelt | 9 | 4 |
Ingen køer | 4 | 2 |
Tabel 3. Xxxxx besøg og rapporter
Som det ses af tabel 3, er der mulighed for et reduceret antal besøg for besætninger, hvor der ikke findes køer. Denne særordning gælder kun, når besætningen udelukkende består af handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet.
Den besætningsansvarlige skal være til stede ved alle rådgivningsbesøg.
Ved sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 1 får den besætningsansvarlige øgede beføjelser med hensyn til behandling af handyr samt hundyr, der endnu ikke har kælvet, og for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose, samt adgang til efterbehandling af voksent kvæg.
Der findes overordnet 2 forskellige tilvalgsmodul 1 aftaletyper:
- Tilvalgsmodul 1 – med ordineringsperiode, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til:
o den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, til anvendelse i indtil 42 dage,
o den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i besætninger, som alene består af handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, til anvendelse i indtil 63 dage.
- Tilvalgsmodul 1 – ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, til anvendelse i en periode uden fastsat tidsgrænse, når en række betingelser er opfyldt. Se afsnit vedr. aftaletyper side 3.
For den detaljerede formulering af regler om ordinering ved tilvalgsmodul 1 henvises til § 25 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr.
Bemærk, at dyrlægen og den besætningsansvarlige aktivt skal tage stilling til, hvilken aftaletype/ordineringsperiode der vælges. Dette skal anføres på kontrakten ved aftalens indgåelse.
§ 32. Et rådgivningsbesøg skal indeholde rådgivning om:
• Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 5, afsnit A – ved hvert besøg
• Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 5, afsnit B og C – mindst hver 3. måned
• Dyrevelfærd, jf. bilag 2 – mindst hver 6. måned
• Smittebeskyttelse, jf. bilag 4 – mindst en gang årligt
Konklusionerne på rådgivningsbesøget skal fremgå af journalen, jf. § 29, stk. 2.
§ 32. En klinisk gennemgang jf. bilag 5, A., 1. omfatter ikke detaljeret diagnostik, men skal give et billede af dyrenes aktuelle sundhedsstilstand.
§ 33 og 42. I hver enkelt rapport skal dyrlægen bl.a. beskrive:
• dyrevelfærden (bilag 2), se afsnit II, side 4-6 (såfremt der er rådgivet om dyrevelfærd siden sidste rapport)
• smittebeskyttelsen (bilag 4), se afsnit II, side 6-8 (såfremt der er rådgivet om smittebeskyttelse siden sidste rapport)
• sundhedsmæssige forhold (tilvalgsmodul 1 - bilag 5, tilvalgsmodul 2 - bilag 6 og 7)
Beskrivelserne skal være dækkende, og alle punkter skal beskrives for hvert enkelt staldafsnit. Dyrlægen skal også i rapporten anføre, hvis forholdene er i orden. Rapporten skal afspejle de forhold, som dyrlægen har konstateret på rådgivningsbesøgene og – for tilvalgsmodul 2 – statusbesøgene, og som er konkluderet i journalen, jf. § 29, stk. 2.
I de tilfælde, hvor den besætningsansvarlige har indgået flere SRA for forskellige CHR-numre, skal der som udgangspunkt udarbejdes en rapport for hvert enkelt CHR-nummer. Hvis dyrlægen og den besætningsansvarlige særligt ønsker én samlet rapport, skal alle punkter i rapporten være tydeligt beskrevet for hvert enkelt CHR-nummer for sig. Hvor der er indgået aftale om samdrift-SRA skal der udarbejdes én samlet rapport for samdriften, hvor det tydeligt fremgår hvilke CHR-numre, der er omfattet af samdriften.
For den del af rapporten, der vedrører de sundhedsmæssige forhold i besætningen, har Det Veterinære Sundhedsråd den 8. december 2006 udtalt, at rapporten bl.a. skal indeholde en beskrivelse af de under besøgene diagnosticerede sygdomme samt en beskrivelse af forhold af betydning for sundhedstilstanden. Herudover finder Rådet, at rapporten bør indeholde en vurdering af de tidligere iværksatte behandlinger samt en beskrivelse af de aftalte behandlingsplaner for den kommende periode. Disse oplysninger danner baggrund for ordinering og/eller genordinering af medicin.
Rapporten benyttes bl.a. som handlingsplan for det pågældende dyrehold med beskrivelse af mulighederne for forbedring af sundhedstilstanden og optimering af medicinforbruget. Rapporterne er således væsentlige redskaber for den besætningsansvarlige. Der stilles ikke egentlige formkrav til rapporten – det afgørende er, at rapporten er dækkende. Rapporten skal udformes således, at den er et redskab for den besætningsansvarlige og for kontrolmyndigheden. Rapportens indhold og omfang skal afspejle besætningens størrelse og problemniveau. Hvis besætningen for eksempel ligger tæt på grænseværdierne for antibiotika, eller indkøber dyr fra mange forskellige besætninger, bør dette afspejles i rapporten. En summarisk rapport, f.eks. i tabelform og alene udfyldt med afkrydsninger, er ikke tilstrækkelig til at opfylde kravene til dyrlægen om at beskrive, vurdere og evaluere. Jo flere risikofaktorer og problemer, der findes i besætningen, jo større krav stilles der altså til rapporten.
§ 33, stk. 1, nr. 6, §§ 39, 40 og 42, nr. 6, omhandler besætningsdiagnoserne. Dyrlægen må kun oprette besætningsdiagnose for en veldefineret sygdom, der optræder regelmæssigt i besætningen. Det skal derfor vurderes, om en given sygdom optræder i besætningen med en sådan hyppighed, at der er grundlag for at stille en besætningsdiagnose.
Fødevarestyrelsen vurderer at en sygdom kan betragtes om værende regelmæssig forekommende, når den har optrådt i besætningen mindst 5 gange gennem de seneste 6 måneder.
Dyrlægen skal bl.a. vurdere, om sygdommen optræder så hyppigt, at den besætningsansvarlige med tilstrækkelig sikkerhed kan genkende sygdomssymptomerne.
Dyrlægen skal beskrive symptomerne entydigt og genkendeligt, så de vigtigste differentialdiagnoser udelukkes. Formålet er at give den besætningsansvarlige mulighed for at indlede behandling af hyppigt forekommende og veldefinerede kvægsygdomme i besætningen. Behovet for de enkelte
besætningsdiagnoser skal løbende vurderes. Besætningsdiagnoser, der ikke har været anvendt i en periode på et kvartal, kan opretholdes/aktiveres på betingelse af at besætningsdyrlægen sammen med landmanden gennemgår instruks og behandlingsvejledning med vægt på såvel karakteristiske og kritiske symptomer og korrekt anvendelse af medicinen.
De aktuelle besætningsdiagnoser skal fremgå af rapporten. Hvis dyrlægen i tidsrummet mellem to rapporter opretter en ny besætningsdiagnose, skal dyrlægen udlevere dokumentation herfor til den besætningsansvarlige. I næste rapport ajourføres listen over besætningsdiagnoser med de aktuelle. Det er dyrlægens ansvar, at det entydigt fremgår for den besætningsansvarlige og for kontrollen, hvilke besætningsdiagnoser, der er gældende på et givet tidspunkt.
Til hjælp for den praktiserende dyrlæges etablering af besætningsdiagnoser henvises der i øvrigt til ”Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning” xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxx/ .
Tilvalgsmodul 2
Ved sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 2 får den besætningsansvarlige øgede beføjelser med hensyn til behandling af kvæg, for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose.
Der findes 2 forskellige tilvalgsmodul 2 aftaletyper:
- Tilvalgsmodul 2 – med ordineringsperiode, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos besætningens kvæg i indtil 35 dage.
- Tilvalgsmodul 2 – ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos besætningens kvæg til anvendelse i en periode uden fastsat tidsgrænse, når en række betingelser er opfyldt.
For den detaljerede formulering af regler om ordinering ved tilvalgsmodul 2 henvises til § 25 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr.
Bemærk, at dyrlægen og den besætningsansvarlige aktivt skal tage stilling til hvilken aftaletype/ordineringsperiode, der vælges. Dette skal anføres på kontrakten ved aftalens indgåelse.
§§ 34-36. Antallet af krævede rådgivnings- og statusbesøg i besætninger med tilvalgsmodul 2 fremgår af tabel 1 på side 3. Der er krav om mindst 12 årlige rådgivningsbesøg. Antallet af statusbesøg afhænger af besætningens størrelse.
Bemærk, at der i mælkeleverende besætninger med flere end 50 køer skal gennemføres mindst 3 rådgivningsbesøg i løbet af 3 måneder.
Det krævede antal statusbesøg kan frit placeres efter behovet i den enkelte besætning. Den besætningsansvarlige skal være til stede ved alle rådgivnings- og statusbesøg.
§ 37. Et rådgivningsbesøg skal indeholde rådgivning om:
• Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 6, afsnit A – ved hvert besøg
• Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 6, afsnit B og C – mindst hver 3. måned
• Dyrevelfærd, jf. bilag 2 – mindst hver 6. måned
• Smittebeskyttelse, jf. bilag 4 – mindst en gang årligt
Konklusionerne på rådgivningsbesøget skal fremgå af journalen, jf. § 37, stk. 2.
§§ 37-38. I besætninger med tilvalgsmodul 2 skal dyrlægen på såvel rådgivnings- som statusbesøg foretage en klinisk undersøgelse/evaluering af kvæg, som er omfattet af en besætningsdiagnose, og som er behandlet af den besætningsansvarlige siden sidste rådgivnings-/statusbesøg. Den kliniske undersøgelse skal udføres, hvor det findes veterinærfagligt relevant, for at kunne vurdere og evaluere behandlingernes effekt. Undersøgelsen bør være problemorienteret.
§ 39. Se side 17-18 om besætningsdiagnoser generelt samt ”Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning” xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxx/.
De i bekendtgørelsen opstillede krav for besætningsdiagnoser gælder for alle aldersgrupper, der er omfattet af tilvalgsmodul 2. Behovet for den enkelte besætningsdiagnose skal løbende vurderes.
Der kan ikke oprettes besætningsdiagnoser for sygdomme, hvor rektaleksploration er nødvendig for at stille diagnosen.
Der kan oprettes besætningsdiagnose for goldbehandling (yverinfektion ved goldning). Det forudsættes, at betingelserne for bl.a. kirtelprøver, som er beskrevet i i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr er opfyldt. Laboratoriesvaret skal vurderes af dyrlægen, før den besætningsansvarlige må foretage goldbehandlingen. Hvis laboratorieundersøgelsen medfører, at behandlingen skal korrigeres i forhold til det i forskriften anførte, skal dyrlægen mundtligt og efterfølgende skriftligt give den besætningsansvarlige besked. Dyrlægen skal desuden notere det i besætningsjournalen. Ændres behandlingen til et præparat, der ikke er ordineret til besætningen, skal dyrlægen ordinere medicinen og udlevere en skriftlig anvisning.
Bemærk, at køerne kun må behandles indenfor 42 dage efter at resultatet af undersøgelse af kirtelprøverne foreligger.
Hvis laboratorieresultater gentagne gange giver anledning til korrektion af goldbehandling, skal besætningsdyrlægen revidere forskriften, så den bringes i overensstemmelse med de faktiske laboratorieresultater.
§ 40. Kravet om skriftlig instruktion, som dyrlægen skal udfærdige for hver besætningsdiagnose, er ikke opfyldt ved udlevering af anvisning alene. Der skal altid udleveres anvisning, og alle krav til den skriftlige instruktion skal være opfyldt. Der må kun knyttes én forskrift til en besætningsdiagnose, dvs. at der for hver besætningsdiagnose kun må være én behandling. Den foreskrevne behandling kan være en kombinationsbehandling med for eksempel antibiotika og smertestillende.
Der kan oprettes flere forskellige besætningsdiagnoser for f.eks. yverbetændelse, med hver sin forskrift. Dette forudsætter, at der tydeligt kan skelnes mellem besætningsdiagnoserne på baggrund af de beskrevne symptomer. Hvis den besætningsansvarlige er i tvivl om, hvilken behandling der skal udføres, skal dyrlægen altid kontaktes.
§41. Undersøgelse af mælkeprøver ved behandling for mastitis skal som minimum gennemføres ved alle behandlinger, der inkluderer anvendelse af andre antibiotika end simple penicilliner.
Formålet med bestemmelsen er, at man skal sikre sig, at der anvendes et effektivt antibiotikum, som er så lidt resistensskabende som muligt.
Bakteriologisk dyrkning af mælkeprøverne skal foretages i besætningsdyrlægens praksis eller på et laboratorium med en akkrediteret undersøgelse. De isolerede mastitis-patogener skal som minimum undersøges for penicillinresistens. Såfremt der er penicillinresistens, bør dyrlægen foretage yderligere resistensundersøgelse. Dyrlægen skal regelmæssigt gennemføre en repræsentativ bestemmelse af mastitispatogenerne, således at forskriften kan tilpasses den aktuelle status i besætningen. Dyrlægens laboratoriediagnostik bør kvalitetssikres, for eksempel gennem deltagelse i ringtest.
Når der foreskrives behandling af yverbetændelse med andre antibiotika end simple penicilliner, og når resultatet af dyrkning og resistensundersøgelse af mælkeprøven medfører, at behandling skal korrigeres, skal dyrlægen mundtligt og efterfølgende skriftligt give den besætningsansvarlige besked om præparatnavn, dosis, indgivelsesvej samt behandlingslængde. Dyrlægen skal desuden notere det i besætningsjournalen. Ændres behandlingen til et præparat, der ikke er ordineret til besætningen, skal dyrlægen ordinere medicinen og udlevere en skriftlig anvisning.
Hvis forskriften angiver behandling af andre antibiotika end simple penicilliner, men dyrkningsresultater gentagne gange viser sensitivitet for simple penicilliner, skal besætningsdyrlægen revidere forskriften, så den bringes i overensstemmelse med de faktiske dyrkningsresultater for at begrænse anvendelsen af bredspektret antibiotika.
For at formålet med mælkeprøven ikke forspildes, bør prøven så vidt muligt analyseres senest dagen efter, at den er udtaget.
§42. Se vejledningen til § 33.