FÆLLESAFTALE OM KYSTBESKYT- TELSE PÅ STRÆKNINGEN SKA-
FÆLLESAFTALE OM KYSTBESKYT- TELSE PÅ STRÆKNINGEN SKA-
GEN
MILJØVURDERING
KOLOFON
Titel:
Miljøvurdering af fællesaftalen for kystbeskyttelse Skagen
Udgiver:
Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og anlæg
Forfatter:
Rambøll
År:
2020
Rambøll Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S T x00 0000 0000
F x00 0000 0000
INDHOLD
3. BESKRIVELSE AF FÆLLESAFTALENS INDHOLD 9
4. MILJØVURDERINGENS INDHOLD OG METODE 12
5. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 14
8. KYSTDYNAMIK, STRØMNING OG SEDIMENTATION 32
15. HAVPATTEDYR, HAVFUGLE, BESKYTTEDE MARINE OMRÅDER OG BILAG IV- ARTER 62
17. KULTURARV OG XXXXXXXXXX XXXXXXXXXX 00
20. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED 89
23. SAMMENFATTENDE VURDERING 98
24. OVERVÅGNING 99
1. INDLEDNING
1.1 Baggrund for fællesaftalen
Siden 1982 har kystbeskyttelsesindsatsen på den 4,4 meter lange strækning ved Skagen været fastlagt på grundlag af et- og femårige fællesaftaler mellem staten, daværende Nordjyllands Amt og Frederikshavn Kommune. Fællesaftalen mellem Frederikshavn Kommune og staten, som gæl- der i perioden 2020-2024, er en forlængelse af den forrige femårige aftale for perioden 2014- 2018(19).
Den nye fællesaftale mellem Frederikshavn Kommune og staten omfatter perioden 2020-24 og består af en økonomisk ramme, hvor det overordnede formål er, at kysten så vidt muligt bevares som den er i dag. Kystbeskyttelsen er dermed en fortsættelse af den indsats, der i en årrække er gennemført ved Skagen, og som er med til at opretholde sikkerhedsniveauet i forhold til over- svømmelser og kysttilbagetrækning. Indsatsen forventes desuden at fortsætte i efterfølgende af- taleperioder.
1.2 Miljøvurdering
Fællesaftalen er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven1, der skal sikre, at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirk- ninger på miljøet. Målet med miljøvurderingen er at minimere eller helt undgå negative miljøkon- sekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program.
Fællesaftalen fastlægger rammerne for en fremtidig anlægstilladelse for projekter, der er omfat- tet af bilag 2 punkt 10k vedrørende ”Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbyg- ningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet
bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.”
Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering af fællesaftalen, der indeholder de oplysninger, der er nævnt i miljøvurderingslovens § 12 og bilag 4. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplys- ninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig.
Miljøvurderingen er foretaget på et overordnet niveau, da fællesaftalen indeholder den økonomi- ske ramme for at opnå målsætninger for fastholdelse af kysten på strækningen ved Skagen, og derfor ikke er detaljeret i forhold til den konkrete udformning af kystbeskyttelsen. Den konkrete udformning, placering og eventuelle afværgetiltag af kystbeskyttelsen fastlægges i forbindelse med det konkrete projekt, der er miljøvurderet i ”Miljøkonsekvensrapport – Kystbeskyttelse Ska- gen, 2019”. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet sideløbende med denne miljøvurdering af fællesaftalen, hvorfor den viden, der er tilvejebragt i VVM-processen, jf. miljøvurderingslovens § 12, stk. 3 er anvendt i miljøvurderingen.
1.2.1 Gennemførelse af processen
Miljørapporten giver en kort beskrivelse af fællesaftalen og dens forventede miljøpåvirkninger. Miljørapporten danner grundlag for en offentlig høring om fællesaftalens eventuelle miljøpåvirk- ninger. Miljøvurderingsprocessen kan opdeles i følgende faser:
• Miljøemner udpeges og høres hos de berørte myndigheder.
• Miljørapporten udarbejdes.
• Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med fællesaftalen.
• Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse.
• Miljørapporten offentliggøres sammen med den sammenfattende redegørelse og fællesafta- len.
1.2.2 Høring af berørte myndigheder
Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse – Drift og Anlæg har i henhold til miljøvurderingsloven § 32 fo- retaget en høring af berørte de myndigheder om indholdet af miljøvurderingen.
Der fremkom fire bemærkninger. Bemærkningerne præsenteres neden for sammen med en rede- gørelse for håndteringen af dem i miljørapporten.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gør opmærksom på, at såfremt der i forbindelse med ar- bejdet på eller i havbunden konstateres rester af ammunition eller genstande, der kan være far- lige (UXO), skal arbejdet straks indstilles og der tages kontakt til Forsvarets Operationscenter, jf. BEK 1351 af 29. november 2013 § 14 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre akti- viteter mv. i danske farvande.
Håndtering: Bemærkningen håndteres på projektniveau, når den konkrete udformning af kystbe- skyttelsen kendes. Der foretages ikke konkret arbejde som følge af fællesaftalen, hvorfor be- mærkningen ikke er relevant for fællesaftalen.
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen vurderer, at det nævnte projekt har ingen eller kun marginal betydning for sej- ladssikkerheden, og derfor ikke vil omfatte farvandsafmærkning
Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere. Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen har ingen kommentarer til den overordnede plan. I forbindelse med detailplan- lægningen, vil der være nogle foretrukne tidspunkter, i forhold til de fiskerier som foregår kyst- nært.
Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere. Marinarkæologi Jylland
På baggrund af, at anlægsarbejdet udelukkende berører havbunden på arealer, som allerede har været berørt af indvindingsarbejde og på arealer, hvor der allerede er udstedt tilladelser, så har Marinarkæologi Jylland ingen indsigelser mod det planlagte arbejde.
Håndtering: Bemærkningen behandles ikke yderligere.
1.2.3 Den videre proces
Miljørapporten vil sammen med fællesaftalen blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Efter den offentlige høring, vil indsigelser og bemærkninger blive behandlet og vurderet. Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i henhold til miljøvurderingsloven, som forholder sig til de miljøhen- syn, der eventuelt indarbejdes i planen, begrundelsen for det valgte alternativ og forholder sig bl.a. til høringssvar.
1.3 Læsevejledning
Miljøvurderingen indeholder følgende kapitler:
• Ikke-teknisk resumé (kapitel 2) er en sammenfatning af miljørapporten, hvor de vigtigste op- lysninger og vurderinger er trukket frem for at give et hurtigt overblik over fællesaftalen og dens miljøpåvirkninger.
• Beskrivelse af fællesaftalens indhold (kapitel 3) beskriver fællesaftalen, herunder baggrun- den for fællesaftalen og de målsætninger og metoder, der ligger til grund for dens gennemfø- relse.
• Miljøvurderingens indhold (kapitel 4) beskriver de rimelige alternativer, som er oplistet i af- grænsningsnotatet, som alternativer, der skal vurderes i forhold til deres rimelighed.
• Forhold til anden planlægning (kapitel 5) beskriver fællesaftalens forhold til de relevante planforhold for strækningen.
• Alternativer (kapitel 6) beskriver den situation, hvor den planlagte kystbeskyttelse ikke gen- nemføres, og de konsekvenser, som det medfører. 0-alternativet indgår som en del af det re- ferencescenarie, fællesaftalens miljøpåvirkninger holdes op i mod.
• Fagkapitlerne (kapitel 7-20) beskriver og vurderer fællesaftalens indvirkning på de enkelte miljøemner, herunder beskrives metode til analyser og vurdering, de eksisterende forhold og miljøpåvirkningerne.
• Kumulative effekter (kapitel 21) beskriver og vurderer, om der opstår kumulative effekter som følge af eksisterende eller fremtidige påvirkninger fra andre projekter og planer, der medfører en væsentlig miljøpåvirkning i samspil med fællesaftalens miljøpåvirkninger.
• Afværgetiltag (kapitel 22) opstiller en liste over eventuelle afværgetiltag, som kan hindre el- ler minimere den enkelte miljøpåvirkning.
• Sammenfattende vurdering (kapitel 23) sammenfatter fællesaftalens miljøpåvirkninger.
• Overvågning (kapitel 24) opstiller et program for overvågning med henblik på at kunne iden- tificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og træffe enhver hensigtsmæssig af- hjælpende foranstaltning.
For at få et overblik over miljørapportens hovedindhold kan man nøjes med at læse sammenfat- ningen og det ikke-tekniske resumé. Referencer i miljøvurderingen er indsat som fodnoter, så det er muligt at orientere sig om kilder i sammenhæng med den relevante tekst. Generelt kan hvert kapitel læses for sig selv.
God læselyst
2. IKKE-TEKNISK RESUMÉ
Det følgende ikke-tekniske resume af miljøvurdering af fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen, er en kort beskrivelse af fællesaftalen og de påvirkninger af men- nesker og miljø, der kan forventes i forbindelse med projektet.
2.1 Miljøvurdering
Fællesaftalen er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven2, der skal sikre, at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirk- ninger på miljøet. Fællesaftalen fastlægger rammerne for en fremtidig anlægstilladelse for kyst- beskyttelse på strækningen ved Skagen. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkon- sekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. En miljøvurdering af planer sker gen- nem udarbejdelse af en miljørapport.
Der er gennemført en afgrænsning af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. I miljørapporten sker der kun en behandling af de enkelte emner, som for- ventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens realisering. Vur- deringerne foretages ud fra eksisterende viden.
2.2 Fællesaftalens indhold
I nærværende miljørapport er der foretaget en miljømæssig vurdering af fællesaftalen mellem staten og Frederikshavn Kommune. Aftalen består af en økonomisk ramme, der er baseret på en målsætning for kystudviklingen i aftaleperioden set i forhold til kystudviklingen uden fællesaftale. På grundlag af Kystdirektoratets oplæg er Statens bidrag til Fællesaftalen 2020-24 lagt fast på 1,5 mio. kr./år i prisniveau 2019. Frederikshavn Kommune har givet tilsagn om at bidrage med det samme årlige beløb. Derfor bliver den samlede økonomiske ramme for fællesaftalen 3,0 mio. kr./år i prisniveau 2019.
Med denne økonomiske ramme for fællesaftalen er målsætningen fastholdelse af kystlinjen 700 meter nordøst for Grå Fyr, ud for Grå Fyr og sydvest for Grå Fyr. Sydvest for havnen er målsæt- ningen fastholdelse af kystlinjen på delstrækningerne Havnen-Klitgården og Damstederne. Ved Sønderstrand er der målsætning om en naturlig udvikling.
Målsætningen opfyldes primært ved hjælp af strandfodring, hvor sandet indvindes i et område på Skagen Rev, som Frederikshavn Kommune fik indvindingstilladelse til i 2018. Inden for rammebe- løbet er der også afsat penge af til stabilisering af skråningsbeskyttelsens fod mellem havnen og Klitgården med ca. 2.000 m3 sten. Hertil indeholder beløbet også Kystdirektoratets udgifter til op- måling, projektering og tilsyn m.v.
2.3 0-alternativ
Ved miljøvurderingen af fællesaftalen sammenlignes miljøpåvirkningerne med 0-alternativet, der svarer til den situation, der vil opstå, hvis der ikke vedtages en fællesaftale mellem staten og Fre- derikshavn Kommune på strækningen ved Skagen i perioden 2020-24. Strækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge. Uden yderligere sandfodring vil den år- lige tilbagerykning af kysten være mellem 0 – 0,5 m/år. Tilbagerykningen af kysten kan dog vari- ere meget fra år til år, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-al- ternativet også medtaget en akut erosion på 15 meter i tilfælde af en 100-års stormhændelse.
Omfanget af den akutte erosion afhænger dog af terræn, geologi og landskabstype.
0-alternativet kan betyde, at fem ejendomme langs strækningen vil erodere bort inden for perio- den 2020-24. Hertil kan 0-alternativet medføre en potentiel risiko for kollaps af skråningsbeskyt- telsen på delstrækningen ”Havnen-Klitgården” samt ved ”Grå Fyr”, men det potentielle gennem- brud medfører dog ikke umiddelbart en potentiel oversvømmelse af baglandet.
2.4 Miljøvurdering af fællesaftalen
På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væsent- lige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed.
Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen flere over 100 år gamle vrag, som kan påvirkes. Vrag over 100 år er beskyttet af museumsloven, hvormed de ikke må påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes af et anker, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vragene, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. De ikke-beskyttede fortidsminder på havbunden kan dog fortsat blive beskadiget ved brug af bundankre. Men som følge af deres alder har de lavere kulturhistorisk interesse, og konsekvensen vurderes derfor at være moderat. Der er dermed in- gen væsentligt indvirkninger på fortidsminder efter anvendelse af afværgetiltag.
Det er hertil vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Frederikshavn Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konse- kvensen vurderes efter afværgetiltaget at være moderat.
Fællesaftalen medfører dermed ingen væsentlige negative påvirkninger efter anvendelse af af- værgetiltag. Fællesaftalen vurderes desuden at medføre en væsentlig positiv konsekvens for kystprofilet og klitfredede arealer.
Desuden vurderes der for 13 miljøemner, at påvirkningerne af miljøet vil være moderate:
• Påvirkning på landskabet som følge af arbejde på land
• Påvirkning på landskabet efter strandfodring
• Beskyttede naturtyper ved strandfodring
• Påvirkning af fortidsminder på land ved færdsel med maskiner og arbejdspladser
• Påvirkning af fortidsminder på havbunden ved brug af rørledning
• Påvirkning af private ejendomme (positiv)
• Påvirkning af kystlandskabets karakter (positiv)
• Påvirkning af ophold ved kysten (positiv)
• Påvirkning af rekreative muligheder (positiv)
• Påvirkning af turisme og udviklingsmuligheder (positiv)
• Påvirkning af sundhed på grund af støj
• Påvirkning af tryghed (positiv)
• Påvirkning af beskæftigelse (positiv)
For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes det, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.
3. BESKRIVELSE AF FÆLLESAFTALENS INDHOLD
Den nuværende Fællesaftale mellem Kystdirektoratet og Frederikshavn Kommune og staten om kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen er fornyet for perioden 2020-24. I den forbindelse har Kystdirektoratet besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af fællesaftalen og en miljøkonsekvensvurdering af kystbeskyttelsen. Denne miljøvurdering omfatter miljøvurderingen af fællesaftalen.
3.1 Behov for at beskytte kysten
Kattegatkysten omkring Skagen er en erosionskyst. Den nordøstlige del af strækningen fra om- kring Gl. Fyr ud mod Grenen er en naturlig tilbagerykningskyst, som er styret af den overordnede udvikling af spidsen af Skagens Odde. Etablering og senere udvidelser af Skagen Havn har med- ført lokale ændringer af kystudviklingen med luvsideaflejring umiddelbart nordøst for havnen og læsideerosion sydvest for havnen ned forbi Damstederne.
Kystbeskyttelsen har siden 1980’erne betydet, at det i store træk har været muligt at standse til- bagerykningen af kystlinjen på de steder, hvor der er risiko for huse og infrastruktur. Desuden har det været muligt at opretholde en høj sikkerhed mod gennembrud af klitter og diger, så de lavtliggende områder i baglandet ikke er blevet oversvømmet.
Opfyldelse af målsætningen for kystbeskyttelsen sker i dag ved anvendelse af sandfodring i kom- bination med eksisterende hård kystbeskyttelse. Fællesaftalen omfatter sandfodring i kombination med eksisterende hård kystbeskyttelse samt stabilisering af skråningsbeskyttelsen mellem Ska- gen Havn og Klitgården.
Fællesaftalen er den økonomiske rammeaftale, som danner grundlaget for, at Kystdirektoratet i årlige handlingsplaner kan fastlægge indsatsen i detaljer.
3.2 Mål for kystbeskyttelsen
Målsætningerne for de enkelte strækninger er dels resultatet af en afvejning af behovet for kyst- beskyttelse og dels en prioritering med udgangspunkt i en økonomisk ramme.
I forhold til tidligere fællesaftaler er målsætningen og den planlagte indsats for perioden 2020-24 betydeligt mere ambitiøs. Den tidligere fællesaftale for perioden 2014-18 har ikke været tilstræk- keligt omfattende, hvilket har medført et efterslæb i forhold til den naturlige erosion, som har be- tydet, at kysten nogle steder er rykket tilbage. Med den nye fællesaftale vil efterslæbet i den kommende periode blive kompenseret i et betydeligt omfang.
3.3 Fællesaftalen som økonomisk ramme
På grundlag af Kystdirektoratets oplæg er statens bidrag til fællesaftalen for 2020-24 lagt fast på 1,5 mio. kr./år i prisniveau 2019. Frederikshavn Kommune har givet tilsagn om at bidrage med det samme årlige beløb. Derfor bliver den samlede økonomiske ramme for fællesaftalen 3,0 mio. kr./år i prisniveau 2019.
Med denne økonomiske ramme for fællesaftalen er målsætningen fastholdelse af kystlinjen 700 meter nordøst for Grå Fyr, ud for Grå Fyr og sydvest for Grå Fyr. Sydvest for havnen er målsæt- ningen fastholdelse af kystlinjen på delstrækningerne havnen-Klitgården og Damstederne.
Inden for rammebeløbet er der også afsat penge af til stabilisering af skråningsbeskyttelsens fod mellem havnen og Klitgården med ca. 2.000 m3 sten. Hertil indeholder beløbet også Kystdirekto- ratets udgifter til opmåling, projektering og tilsyn m.v.
Fordelingen af udgifter på aktiviteter kan ses i Tabel 3-1 nedenfor.
Aktiviteter | Mio. kr./år |
Fodring | 2,4 |
Stabilisering af skråningsbeskyttelsen havnen-Klitgår- den | 0,26 |
Kystdirektoratets projekterings-, tilsyns- og opfølg- ningsomkostninger | 0,35 |
Årlig totaludgift | 3,0 |
Tabel 3-1. Udgiften opdelt på de forskellige aktiviteter. Prisniveau 2019.
3.4 Metoder til kystbeskyttelse
På delstrækningerne, hvor målsætningen er fastholdelse af kystlinjen, opfyldes målsætningen pri- mært ved anvendelse af strandfodring. Fodring uden for kystlinjen – kystnær fodring – er også en mulighed. For at begrænse mobiliserings- og demobiliseringsudgifterne tilstræbes fodringerne ud- ført hvert andet år.
Dybderne foran skråningsbeskyttelsen mellem havnen og Klitgården er på dele af strækningen store, og profilet er under forstejling. Derfor er nogle sten i skråningsbeskyttelsen rullet ud. I af- taleperioden vil der derfor blive udlagt sten for at stabilisere konstruktionens fod.
4. MILJØVURDERINGENS INDHOLD OG METODE
Udgangspunktet for miljøvurderingen er et meget bredt og omfattende miljøbegreb, der rummer miljøemnerne biologisk mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og deres indbyrdes forhold.
Der er foretaget en nærmere afgrænsning af, hvilke af ovennævnte miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere, enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Resultatet fastlægger miljøvur- deringens nærmere indhold.
4.1 Afgrænsning
Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse – Drift og anlæg har afgrænset de miljøemner, der vurderes at kunne blive væsentligt påvirket som følge af fællesaftale om kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen. De afgrænsede miljøemner omfatter:
• Landskab
• Kystdynamik, strømning og sedimentation
• Vand
• Luft
• Klima
• Jord
• Marin bundfauna
• Fisk
• Havpattedyr, havfugle, beskyttede marine områder og bilag IV-arter
• Natur på land
• Kulturarv og historiske interesser
• Materielle goder
• Turisme og rekreation
• Befolkning og menneskers sundhed
4.2 Metode til miljøvurdering
Ifølge miljøvurderingsloven skal miljøvurderingen forholde sig til de miljøemner (Landskab, Kyst- dynamik, strømning og sedimentation, Vand, Luft osv.), der indgår i miljøvurderingen. Både posi- tive og negative miljøpåvirkninger skal beskrives. I det følgende beskrives den metodik, der er brugt til at beskrive og vurdere fællesaftalens miljøpåvirkninger i de efterfølgende kapitler.
4.2.1 Miljøvurderingernes opbygning
Beskrivelsen og vurderingen af fællesaftalens miljøpåvirkninger er systematisk opbygget i føl- gende afsnit i hvert fagkapitel:
• Metode: Den anvendte viden og data samt den metode, der er anvendt til at foretage vurde- ringerne, beskrives. Desuden vurderes den anvendte viden og data.
• Eksisterende forhold: De eksisterende miljøforhold for området for fællesaftalens beskrives og illustreres i relevant omfang på fotos, kort og figurer.
• Miljøvurdering af fællesaftalen: Miljøpåvirkningerne beskrives, analyseres og vurderes på grundlag af reference-scenariet, der omfatter de eksisterende forhold og 0-alternativet.
4.2.2 General metode til miljøvurdering
Kystbeskyttelsens konsekvens for et givet miljøemne vurderes ud fra en samlet faglig vurdering af miljøpåvirkningens samlede effekt baseret på sandsynlighed, geografisk udbredelse, påvirk- ningsgrad og varighed. Der er ikke tale om en fast beregning eller en facitliste, men der foretages en individuel faglig vurdering for hvert enkelt miljøemne ud fra miljøpåvirkningens omfang og in- tensitet og miljøemnets særlige karakter og sensitivitet.
Konsekvensen vurderes for situationen såvel før som efter gennemførelse af eventuelle afværge- tiltag, så det tydeligt fremgår, hvilken effekt afværgetiltagene har for påvirkningen af miljøemnet. Den endelige vurdering sker ud fra den effekt, fællesaftalen vil have efter implementering af de afværgetiltag, der skal gennemføres for at mindske fællesaftalens miljøpåvirkninger.
Generelt set vurderes en miljøpåvirknings konsekvens som:
• Meget væsentlig, når effekterne rækker ud over området for fællesaftalen og med meget stor sandsynlighed, vil medføre en vedvarende (irreversibel) og meget høj grad af påvirkning af miljøemnet.
• Væsentlig, når effekterne rækker ud over området for fællesaftalen og med stor sandsynlig- hed, vil medføre 1) en lang til meget langvarig og høj grad af påvirkning af miljøemnet, eller
2) en midlertidig og meget høj grad af påvirkning af miljøemnet.
• Moderat, når effekterne består i en midlertidig og moderat påvirkning af miljøemnet i de nærmere omgivelser omkring området for fællesaftalen.
• Begrænset, når effekterne er så små eller kortvarige, at de ikke har betydning for miljøem- nets normale struktur eller funktion.
• Ubetydelig, når effekterne i praksis ikke medfører nogen påvirkning af miljøemnet.
I særlige tilfælde kan vurderingen være anderledes, og baggrunden herfor vil da være forklaret nærmere i teksten.
5. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING
Den planlagte kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen sker i henhold til gældende national og international lovgivning. Samtidig skal det ved planlægning og gennemførsel af kystbeskyttelsen sikres, at der er overensstemmelse med en række planlægningsmæssige rammer og særlige are- almæssige bindinger og udpegninger.
I det følgende redegøres der for, om fællesaftalen for kystbeskyttelse er i overensstemmelse det eksisterende plangrundlag, som gælder langs strækningen ved Skagen. I tilfælde af uoverens- stemmelse mellem fællesaftalen og plangrundlaget, skal Kystdirektoratet afklare med den an- svarlige myndighed, hvorvidt gældende plangrundlag skal ændres.
5.1.1 Kommuneplaner
I det følgende vurderes det, om fællesaftalen for kystbeskyttelse af strækningen ved Skagen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2015 for Frederikshavn Kommune3.
Målsætninger
Kommuneplanens målsætninger er gennemgået, og det vurderes, at fællesaftalen for kystbeskyt- telse af strækningen ved Skagen er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede mål.
Retningslinjer
Kommuneplanens retningslinjer4 er gennemgået, og det vurderes, at følgende retningslinjer er relevante for projektet:
• Strandparker
• Særligt værdifulde landskaber
• Geologiske beskyttelsesområder
• Rimmer og dobber
• Fredede områder og beskyttet natur
• Særligt værdifulde naturområder
• Natura 2000
• Økologiske forbindelser
• Områder til flersidig anvendelse
• Værdifulde kulturmiljøer
Som konsekvens af projektets realisering fastholdes kystprofilet, som det er i dag. Kommunepla- nensretningslinjer varetager bevaringsværdier og beskyttelsesinteresser på udpegede områder. Projektet hindrer, at kystlinjen eroderer, så de udpegede områder bevarer deres nuværende af- grænsning, og retningslinjerne kan derfor administreres som hidtil, hvorfor det vurderes, at pro- jektet er i overensstemmelse med retningslinjerne.
Retningslinjerne om Natura 2000, geologiske beskyttelsesområder samt rimmer og dobber inde- holder forhold, der kan påvirkes, selv om kystprofilet fastholdes.
Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering for at sikre, at projektets aktiviteter ikke påvirker internationale beskyttelsesområder, se kapitel 15 Havpattedyr, havfugle, beskyttede marine om- råder og bilag IV-arter og kapitel 16 Natur på land, hvor hovedkonklusionerne fra væsentligheds- vurderingen kan findes.
3 Frederikshavn Kommune, Kommuneplan 2015, xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/
4 Frederikshavn Kommune, Kommuneplan 2015, retningslinjer xxxxx://xxxxxxxxx- xxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000
Ifølge retningslinjen for geologiske beskyttelsesområder må der ikke foretages kystbeskyttelse inden for udpegningen uden forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet. Nærværende projekt be- står af kystbeskyttelse i form af sandfodring, men der etableres ikke yderligere hård kystbeskyt- telse på strækningen, der kan sløre de geologiske overgange og sammenhænge. Kystbeskyttel- sestiltagene vil til gengæld sikre, at de geologiske profiler bevares, da klitterne beskyttes mod erosionen. De geologiske profiler langs kysten vil hovedsageligt kunne ses i klitterne og det bag- vedliggende landskab, da strandbredden er i konstant forandring på grund af vind- og vandero- sion. Frederikshavn Kommune oplyser, at der har været kystbeskyttet i området siden begyndel- sen af 1980’erne, og dermed både før og efter den gældende kommuneplan, som er fra 2015.
Den planlagte kystbeskyttelse er derfor en fortsættelse af en normal procedure og Frederikshavn Kommune vurderer, at kystbeskyttelsen ikke vil ændre de geologiske værdier i området, mere end den har gjort hidtil. Frederikshavn Kommune oplyser desuden, at en begrænset søring af den geologiske dannelse er acceptabel, i forhold til, hvad der mistes uden sandfodring i området.5 Samlet set vurderes den planlagte kystbeskyttelse at være i overensstemmelse med kommune- planens retningslinjer for værdifulde geologiske områder.
Ifølge retningslinjen for rimmer og dobber skal det så vidt muligt undgås at overpløje, eller til- plante inden for de udpegede områder. Sandfodring er foregået på stranden i en lang række år, hvorfor det vurderes, at det ikke er muligt at opleve rimme dobbe landskabet her. På den bag- grund vurderes der ikke at kunne ske yderligere påvirkning af retningslinjen.
Ved 0-alternativet vil der ikke blive foretaget kystbeskyttelse, og kysten vil derfor erodere og kystlinjen vil rykke ind i landet. De udpegede områder til beskyttelse af bevaringsværdier og na- turinteresser vil derfor indskrænkes over tid som følge af erosion. 0-alternativet vurderes derved at være i overensstemmelse med retningslinjerne. Ved en fremtidig revision af kommuneplanerne kan Frederikshavn Kommune foretage en administrativ tilpasning af afgrænsningen af udpegnin- gerne, så de tilrettes den nye kystlinje.
Kommuneplanrammer
Fællesaftalen er vurderet i forhold til de nærmest beliggende kommuneplanrammer, hvor der ikke er konstateret behov for ændringer. Til gengæld vil 0-alternativet nogle steder medføre en kyst- tilbagerykning, der potentielt kan påvirke anvendelsen af kommuneplanrammerne. Andre steder fastholdes arealerne inden for rammeområderne af skråningsbeskyttelse. 0-alternativet vurderes ikke at begrænse muligheden for realisering af kommuneplanrammerne.
5.1.2 Lokalplaner
De mest kystnære lokalplaner for strækningen er gennemgået og vurderet, og der er ikke fundet uoverensstemmelser i den planlagte arealanvendelse i forhold til fællesaftalen. Til gengæld vil 0- alternativet medføre en kysttilbagerykning, der potentielt kan påvirke anvendelsen af lokalpla- nerne, da bygninger mm. rykker tættere på kysten. Tilbagerykningen vurderes dog ikke at forhin- dre realiseringen af lokalplanernes formål.
5.1.3 Øvrige planforhold
I det følgende vurderes det om fællesaftalen er i overensstemmelse med anden planlægning.
Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en statslig planlægningszone, som er omfattet af planlovens § 5b. Kyst- nærhedszonen gælder for landzone og sommerhusområder, der ligger mellem kystlinjen og ca. tre km ind i landet, dog med lokale variationer. Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse
5 Frederikshavn Kommune, Mail til Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse Drift og Anlæg, 06/10 2020.
og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Hovedformålet er, at de åbne kyster fort-
sat kan udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.
Det er den enkelte kommune, som gennem kommuneplanen skal sikre, at de overordnede natio- nale mål om åbne og tilgængelige kyster opnås. Planlægningen skal samtidig varetage kommu- nens øvrige interesser i de kystnære områder, som f.eks. at fremme turismen og friluftslivet samt at beskytte kysten mod erosion.6
Anlæg og indgreb, der skal beskytte kysten mod erosion, bliver af de involverede kommuner be- tragtet som nødvendige for at opfylde den nationale interesse i kystbeskyttelsen. Kommunerne kan i deres planlægning udpege kystlandskaber, som vil være sårbare overfor f.eks. de hårde konstruktioner, såsom høfder, bølgebrydere eller skråningsbeskyttelse.
Fællesaftlen omhandler sandfodring, hvormed de åbne kyster kan dermed fortsat udgøre en væ- sentlig natur- og landskabelig værdi, og det vurderes, at den planlagte kystbeskyttelse er i over- ensstemmelse med de hensyn, som Frederikshavn Kommune skal varetage inden for kystnær- hedszonen, som ikke behandles yderligere.
GeoSites
Den nordlige del af strækningen er udpeget som GeoSite. GeoSites er områder af international betydning, der på en videnskabelig måde dokumenterer de geologiske processer og miljøer, der har skabt jorden. GeoSites udpeges og beskrives for at skabe et grundlag for prioritering af plan- lægning og regulering under hensyntagen til bl.a. de internationale videnskabelige geologiske og geomorfologiske værdier. Der er tale om et europæisk projekt, styret af den internationale orga- nisation ProGEO7.
Formålet med udpegningerne er desuden at skabe øget opmærksomhed omkring unikke geologi- ske værdier, og på den måde medvirke til, at områderne bliver beskyttet og plejet.8 Udpegning af Geosites er ikke fastlagt i lovgivningen, og er derfor dermed ikke omfattet af en formel beskyt- telse. Kommunerne har derimod mulighed for at inddrage udpegningerne som grundlag i deres kommunale planlægning.
Den nordlige del af strækningen ved Skagen er i Frederikshavn Kommuneplan udpeget som geo- logisk beskyttelsesområde, der har til formål bl.a. at beskytte området mod anlæg og kystsikring, som kan sløre eller ødelægge mulighederne for at kunne opleve den geologiske dannelse9. Der udarbejdes på den baggrund ikke en selvstændig vurdering af GeoSitet. Vurderingen af den plan- lagte kystbeskyttelses indflydelse på kommuneplanens geologiske beskyttelsesområde kan findes i kapitel 7 Landskab.
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Region Nordjylland har i vækst- og udviklingsstrategien ’Mulighedernes Nordjylland’10 fastlagt tre indsatsområder:
6 Erhvervsministeriet, Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx- xxxx.xx/xxx/xxx/0000/0000
7 GEUS, GeoSites in Denmark, xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/
8 GEUS, 38 GeoSites i Danmarks er udpeget, 2007, xxxxx://xxx.xxxx.xx/xx-xxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx/0000/xxx/00- geosites-i-danmark-er-udpeget/
9 Frederikshavn Kommune, Kommuneplan 2015, 15. Landskaber, xxxxx://xxxxxxxxx-
xxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000
10 Region Nordjylland, Mulighedernes Nordjylland, Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 2020-2023, xxxxx://xxx.xx.xx/-
/media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Strategier-og-planer/MulighedernesNordjylland_RegionalUdviklingsstrategi_2020- 2023.ashx?la=da
• Et sammenhængende Nordjylland
• Et kompetent Nordjylland
• Et attraktivt og bæredygtigt Nordjylland
For vækst- og udviklingsstrategi for Region Nordjylland vurderes fællesaftalen samlet set at styrke mål, vision og initiativer, da kystbeskyttelsen fastholder kystlinjen med attraktive, brede strande, der bidrager til at bevare og styrke stedbundne potentialer i kraft af, at kysterne og strandene fortsat er værdifulde for bl.a. natur, turisme og bosætning mm., og derigennem også bidrager til en bæredygtig udvikling.
0-alternativet vurderes i mindre grad at bidrage til realisering af initiativerne, da strandene for- ventes at blive smallere i takt med at kystlinjen rykkes ind i landet. Den naturlige tilbagerykning af kysten er dog så relativt begrænset, at f.eks. natur og kulturelle værdier ikke trues i alvorlig grad på kort sigt i periode 2020-24. Derimod kan en manglende kystbeskyttelse begynde at få betydning for bosætning og investeringslyst.
5.1.4 Særlige arealbindinger og udpegninger
Der gælder en række generelle og specifikke arealbindinger og udpegninger for de områder, hvor kystbeskyttelsen skal finde sted. Det gælder bl.a. følgende:
• Bygge- og beskyttelseslinjer
• Beskyttede vandløb
• Beskyttede naturtyper
• Nationalt og internationalt beskyttede arter
• Vandplanlægning
• Jordforurening
• Fredede fortidsminder
• Beskyttede sten- og jorddiger
• Fredninger
• Landskab
• Drikkevandsinteresser (OSD og OD)
• Infrastrukturanlæg, herunder veje og jernbaner
• Eventuelle øvrige arealmæssige bindinger
Det vurderes nærmere i de relevante fagkapitler, om fællesaftalen er i konflikt med de bestem- melser og retningslinjer, der gælder for de enkelte arealbindinger og udpegninger.
6. ALTERNATIVER
Afgrænsningen af miljøvurderingen har ikke ført til andre relevante alternativer end 0-alternati- vet. O-alternativet udgør derfor alene reference-scenariet for miljøvurderingen.
6.1 0-alternativ
Ved miljøvurderingen af fællesaftalen sammenlignes miljøpåvirkningerne med 0-alternativet, der svarer til den situation, der vil opstå, hvis den indsats der er beskrevet i Fællesaftale ikke realise- res på strækningen i perioden 2020-24. Strækningen vil dermed udvikle sig naturligt med en række konsekvenser til følge, som analyseres og beskrives nærmere. I analysen og vurderingen tages der udgangspunkt i worst-case betragtninger.
Figur 6-1. Naturlig kysttilbagerykning over 5 år langs strækningen ved Skagen uden sandfodring.
Kyststrækningen ved Skagen er en tilbagerykningskyst, hvilket betyder, at kysten naturligt vil rykke tilbage som følge af påvirkningen fra bølger og strøm, hvis der ikke udføres kystbeskyt- telse. Uden gennemførelse af den i projektbeskrivelsen nævnte kystbeskyttelse i perioden 2020- 24, vil kysttilbagerykningen være mellem 0-0,5 m/år.
Tilbagerykningen af kysten kan dog variere meget fra år til år på de enkelte strækninger, og ved akut tilbagerykning i forbindelse med storme. Der er derfor i 0-alternativet også medtaget en akut erosion på 15 meter i tilfælde af en 100 års stormhændelse. Omfanget af akuterosionen af- hænger dog af terræn, geologi og landskabstype.
Hertil kan 0-alternativet betyde, at der kan ske oversvømmelse, som følge af gennembrud af klit- terne nord for strækningen, der dog ikke er del af den planlagte kystbeskyttelse. Området er ge- nerelt lavtliggende, og klitrækken er lavere end på selve strækningen, hvorfor vandet også kan løbe ind til området ad andre veje. Området er derfor allerede udsat i forhold til oversvømmelse.
0-alternativet vil ved den naturlige tilbagerykning af kystlinjen og klitterne generelt medføre en ændring af kystlandskabet. På strækningen med eksisterende skråningsbeskyttelse begrænses kysttilbagerykningen overordnet set ved, at klitterne fastholdes, men kystlinjen rykker tættere på skråningsbeskyttelsen, hvilket reducerer strandens bredde. Der kan dog opstå en risiko for kol- laps af skråningsbeskyttelsen ved delstrækningen ”Havnen - Klitgården” samt ved det Grå Fyr, som vil betyde, at klitterne på strækningerne vil begynde at erodere bort.
Det eksisterende, flade kystlandskab med en smal strand er i forvejen i mindre grad erosionspræ- get. Den forreste klitrække er så bred, at klitrækken kan opretholdes i perioden ved 0-alternati- vet, selvom der sker erosion. Klitterne vil vandre ind i landet, og den bagvedliggende natur vil blive presset tilsvarende tilbage. Da baglandet nogle steder er udnyttet til bebyggelse m.m. vil en forskydning af kystnaturen ikke være mulig på hele strækningen, og uden kystbeskyttelse vil det mest realistiske derfor være, at kystnaturen mange steder på længere sigt forsvinder i havet.
Tilbagerykningen kan desuden betyde, at fem ejendomme samt et større areal langs strækningen vil erodere bort. Risikoen for tab af ejendomme som følge af erosion vil øges med årene, hvis 0- alternativet realiseres. Flere ejendomme, der ikke umiddelbart er i risiko i 0-alternativet nu, vil få en lavere sikkerhed end målsætningen i Fællesaftalen.
Når der ikke gennemføres kystbeskyttelse, kan de private ejendommes værdi under alle omstæn- digheder blive forringet, ligesom lysten til at foretage investeringer og bosætte sig i området vil aftage til skade for lokalsamfundet.
7. LANDSKAB
Kapitlet beskriver påvirkningen af landskabet i forbindelse med den planlagte kystbeskyttelse af kyststrækningen ved Skagen.
7.1 Metode
De eksisterende forhold og fællesaftalens påvirkninger af landskabet er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af:
• Danmarks Miljøportal, Arealinformation
• Kommuneplan 2015 for Frederikshavn Kommune
• Per Smed landskabskort for Nordjylland og Jordartskort11
• Trap Danmark online
• Luftfotos, skråfotos og topografiske kort samt højdemodeller
• Fredningskendelser
• Opmålte kystprofiler fra Kystdirektoratet
Landskabet er kortlagt og beskrevet på baggrund af en kystlandskabsanalyse, som er tilpasset til de udfordringer den planlagte kystbeskyttelse indebærer i landskabsmæssig sammenhæng. Der tages afsæt i to analysemetoder, som er den statsligt anbefalede landskabskaraktermetode12 og den engelske seascape metode13. Begge metoder forholder sig til karakteren af det konkrete landskab, hvor landskabskarakteranalysen fokuserer på karakterisering af landskaber på land, mens seascape fokuserer på karakterisering af det undersøiske landskab og det tilgrænsende kystnære landskab. Kombinationen af de to metoder er valgt for at rumme hele fællesaftalens potentielle influensområde på land og på havbunden.
Den valgte og gennemførte kystlandskabsanalyse består overordnet set af tre faser, skrivebords- kortlægning (fase 1), feltkortlægning (fase 2) og landskabsbeskrivelse (fase 3).
Udover kystlandskabsanalysen er der foretaget en systematisk gennemgang af en række regi- strerede og udpegede landskabelige beskyttelsesinteresser, som omfatter nationale kystlandska- ber, landskabelige og geologiske udpegninger i kommuneplanerne, arealfredninger, klitfredning samt bygge- og beskyttelseslinjer. De valgte beskyttelsesinteresser er kortlagt inden for et un- dersøgelsesområde langs kysten, der strækker sig fra kystlinjen og 200 meter ind i landet.
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af landskabet på stræknin- gen ved Skagen er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.
7.2 Eksisterende forhold
I de følgende afsnit beskrives de eksisterende landskabelige forhold langs strækningen.
7.2.1 Udvikling af kystlinjen ved Skagens Odde
Danmarks overordnede landskabsformer er blevet præget af sidste istid, Weichsel, der indtraf for ca. 120.000-12.000 år siden.
11 Geus, Kort over Danmark, Jordartskort, xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxx&xxxxxxxxxxxxxxx#xxxxxxxxxxx- MapDa&optlay=&extent=-256238.42592592584,5850989.583333333,1371238.4259259258,6599010.416666667
13 Natural England, Oktober 2012, An Approach to Seascape Character Assessment, Natural England Commissioned Re- port NECR105
Kystprofilet ved Skagen er overordnet set karakteriseret ved et jævnt hældende profil, og er præ- get af lange kystparallelle revlesystemer.
På grænsen mellem det ydre og indre strandplan ligger der typisk en stor brændingsrevle på om- kring to til fire meters vanddybde. Længere inde på det indre strandplan forekommer ofte en eller flere mindre strandrevler.
Skagens Odde er med sine 30 km en af verdens største odder, og fortsætter i et undersøisk rev ca. fire kilometer i nordøstlig retning14. Odden er dannet ved en kraftigt nordgående strøm langs Vestkysten og et positivt sedimentbudget, som sikrer rigeligt tilgængeligt sediment til opbygnin- gen af odden, som vokser med ca. ti meter om året15. Oddens udvikling ses illustreret på Figur 7-1.
Figur 7-1. Kystens udvikling ved Skagen15.
Selve oddespidsen består af nyligt aflejret sand og grus på en bred sandstrand, hvor nye syste- mer af strandvolde kontinuerligt aflejres og bidrager til den fortsatte vækst mod nord og nordøst. Østsiden af odden eroderes, da revet, som ligger i forlængelse af odden, bremser sedimenttrans- porten, som en stor høfde, og fordi der dannes strømhvirvler bag Grenen og revet. Erosionen af oddens østside er reduceret ved hård kystbeskyttelse i form af bølgebrydere, høfder og skrå- ningsbeskyttelse14.
7.2.2 Kystbeskyttelsestiltagenes påvirkning på kysten
Langs store dele af strækningen ved Skagen er kystens udformning præget af forskellige kystbe- skyttelsestiltag, som er en kombination af sandfodring, skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebry- dere.
Langs strækninger med høfder bugter kysten sig normalvis i et karakteristisk mønster, hvor der er såkaldt luvsideaflejring (aflejring af sediment opstrøms høfden) og læsideerosion (erosion umiddelbart nedstrøms høfden), som medfører, at kysten er fremskudt opstrøms høfden og tilba- getrukket nedstrøms høfden. Luvsideaflejring og læsideerosionen forekommer dog kun i begræn- set grad ved strækningen ved Skagen, da der er etableret skråningsbeskyttelse sammen med høfderne, og der er begrænset transport af sand umiddelbart syd for Skagen Havn. Ved bølgebry- dere bugter kystlinjen sig i et karakteristisk mønster bag bølgebrydere, hvor sediment aflejres i
14 Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxx, S., 1997, ”Geologisk set – Det nordlige Jylland”, Geografforlaget, 1. udgave, 2. opslag
15 Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse ved Skagen, xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx- telse-ved-skagen/
form af såkaldt tombolodannelse. Ved strækningen findes ligeledes t-høfder, som får sediment til at aflejre sig i tombolodannelser, ligesom ved bølgebrydere.
Som følge af de uforstyrrede transportprocesser langs strækninger uden hård kystbeskyttelse i havet, bugter kysten sig ind og ud i større skala, som ikke altid kan opfattes med det blotte øje, og kysten opleves derfor ofte som mere eller mindre en lige linje.
Landskabets udformning som følge af bølgebrydere. Mellem bølgebryderne ses tombolodannelser. | Landskabets udformning som følge af høfder og skråningsbeskyttelse. |
Landskabets udformning som følge af t-høfder. Xxx- xxx t-høfderne ses tombolodannelser. | Landskabets udformning med luvsideaflejring ved Sønderstrand, hvor der ikke er hård kystbeskyt- telse. |
Figur 7-2. Kystens udformning langs strækningen ved Skagen som følge af kystbeskyttelse. 16
7.2.3 Kystbeskyttelse i historisk perspektiv
Kystbeskyttelsen sydvest for Skagen Havn blev første gang etableret i 1921, hvor Staten anlagde 17 høfder på grund af en tiltagende erosion efter etablering af havnen. Høfderne var pælehøfder med søsten med landender i beton. Høfderne måtte løbende suppleres med sten grundet kystens fortsatte erosion. I midten af 1930’erne blev der etableret parallelværker, som træspuns eller en mur af sækkebeton, mellem høfderne, og igen i 1950’erne blev træspunsen erstattet af en beton- spuns pga. råd. Havneudvidelsen i 1951-55 reducerede antallet af høfder til 12. I 1975 anlagdes to nye T-høfder sydvest for den daværende høfdegruppe og den sydvestligste eksisterende høfde blev ombygget på grund af den fortsatte erosion i området. I 1980/81 blev den første strandfod- ring gennemført med 15.000 m3 sand på stranden ud for Damstederne.
Kystbeskyttelsen nordøst for Skagen blev i igangsat i 1969 med indstilling af ralgravning på strækningen i erkendelse af ralgravningens indflydelse på kystens manglende stabilitet. De første
16 Kortforsyningen. Skråfoto, 2017, xxxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxXxx- mark&lon=10.2027929&lat=56.1277927
høfder blev anlagt i 1971-72 ud for det Grå Fyr, som lå i en truet position. Høfderne blev udført som tre små vinkelhøfder, hvorimellem der blev etableret skråningsbeskyttelse. For at bekæmpe kystnedbrydning blev der i starten af 1970’erne planlagt anlæg af yderligere 25 korte T-høfder af søsten. T-høfderne blev anlagt i etaper for at opnå erfaring med løsningen, og projektet blev si- den øget, så der i 1979 var anlagt 34 T-høfder samt yderligere fem høfder på strækningen. Høf- derne nærmest havnen er siden blevet overlejret af sand, mens det i 1980 har været nødvendigt at supplere med skråningsbeskyttelse bag de nordøstligste høfder.
I 1982 aftalte Staten, kommunen og det daværende amt et treårigt aftaleprogram (”Fællesaf- tale”), og der har lige siden været både flerårige og etårige fællesaftaler omkring kystbeskyttelse.
7.2.4 Landskabsbeskrivelse
Landskabet beskrives i det følgende på baggrund af den gennemførte kystlandskabsanalyse, som har ført til afgrænsning af to karakterområder ved Skagen. Karakterområderne er landskabelige helheder, der bl.a. er afgrænset ud fra naturgeografiske og kulturgeografiske forhold samt rum- ligt-visuelle sammenhænge. Karakterområdernes udstrækning fremgår af Tabel 7-1. Afgrænsning af karakterområderne fremgår af Figur 7-3.
Stationering | Karakterområde |
0-3 | Karakterområde 1 |
5-6,3 | Karakterområde 2 |
Tabel 7-1. Afgrænset karakterområde ved Skagen.
Figur 7-4. Afgrænsning af karakterområde 1 og 2 på landskabskort med landskabsdannelser17. |
Karakterområde 1
17 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 1, Nordjylland, Geografforlaget
18 Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, S., 1997, ”Geologisk set – Det nordlige Jylland”, Geografforlaget, 1. udgave, 2. opslag
Grenen er et såkaldt ”rimme-dobbe”-landskab med små terrænvariationer i landskabet, der dog generelt fremstår fladt. En del af området er dog skjult af flyvesandsaflejringer og klitlandska- ber19. Østsiden af Odden eroderes, da revet, som ligger i forlængelse af odden, bremser sedi- menttransporten, og fordi der dannes strømhvirvler bag Grenen og revet18. Erosionen af oddens østside er reduceret ved hård kystbeskyttelse i form af bølgebrydere, høfder og skråningsbeskyt- telse. En stor del af karakterområdet er ikke præget af kystbeskyttelse og udvikler sig naturligt.
Karakterområdet omfatter et uopdyrket naturområde med en artsrig lav bevoksning bestående af mindre træer, buske, urter, mosser mm. Naturområdet indeholder få befæstede stier og flere trampestier. Der findes kun enkelte bygninger inden for området, herunder to fyrtårne, en rekon- struktion af Danmarks første vippefyr og en museumsbygning. Hertil findes en radarstation, der overvåger luftrummet i hele det nordlige Danmark.20 Syd for Fyrvej, ca. 400 meter nordøst for Skagen by, findes en mindre campingplads. Campingpladsen ligger tæt på stranden og den første klitrække.
Skagen var hjemsted for alle tre værn af det tyske militær under 2. Verdenskrig, og toppen af Danmark fik mere end 300 bunkere, hvor et stort antal fortsat ligger inden for karakterområdet.
Det visuelle indtryk af kysten inden for karakterområdet er præget af den foranderlighed, som vind, sand og bølger skaber sammen. Kystlinjen er domineret af brede sandstrande foran en en- kelt klitrække. Der er nogen grad af visuel kontakt mellem stranden og det bagvedliggende kyst- landskab. Den terrænmæssige forskel fra stranden og ind i landet er lille, og det er primært den tætte buskbeplantning som hindrer de lange kig inden for karakterområdet
Karakterområde 2
Karakterområde 2 er dannet under samme forhold som karakterområde 1, men det er ældre. Det er i højere grad dækket af flyvesandaflejringer og klitdannelse, og det er derfor sværere at se det oprindelige ”rimme-dobbe”-landskab. Der er desuden en del bebyggelse i området i form af Ska- gen by, som gør det endnu sværere at se det oprindelige landskab. Arealer uden bebyggelse fremstår som græs- eller klithede. I den sydlige del af karakterområdet findes Stokmilen, der er en vandremile, der blev skabt på Vestkysten, og nu har vandret på tværs af landet til Kattegat. Karakterområdet afgrænses af Skagen Klitplantage og Xxxxxxx Xxxx, der naturligt afgrænser det flade terræn med et mere kuperet terræn.
Karakterområdet omfatter hele Skagen (placeret på østkysten) og Gl. Skagen (placeret på Vest- kysten). Byen rummer flere turistattraktioner med bl.a. adskillige museer. Vesterby og Østerby er de ældste bydele og har været en integreret del af kystmiljøet, indtil havneudvidelser og vejførin- ger har opdelt de to småbyer fra kystmiljøet. Vesterby og Østerby er næsten kapslet ind, og hav- nen er dominerende fra næsten alle vinkler. Bebyggelsens placering i Skagen vidner om placering af husene afhængig af sandflugt, herskende vindretninger, oversvømmelser m.m. 21 Skagen er præget af et gridsystem af veje med enkelte hovedveje gennem, der forbinder Skagen med Nord- jylland.
Kystbeskyttelsen inden for karakterområdet består af t-høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyt- telse, et dige og høfder. Diget forløber omkring hele Skagen Havn. Nogle af høfderne ud for Gl.
19 Per Smed, Landskabskort over Danmark, Blad 1, Nordjylland, Geografforlaget
20 Toppen af Danmark, Besøg på Radarhoved Skagen, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xx-xx- lev/besog-pa-radarhoved-skagen-gdk850192
21 Frederikshavn Kommune, Skagen by, xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxxx/000000/0-Xxxxxx-xx.xxx
Skagen stammer fra 1950'erne22. Grundet sedimenttransport og heraf erosion syd for havnen er der etableret skråningsbeskyttelse til at beskytte de bagvedliggende bygninger.
Der findes ikke store terrænforskelle inden for karakterområdet. Uden for det ældste Skagen er næsten alle veje anlagt i lige linjer nord-syd gående og øst-vest gående. Den typiske bygnings- højde i Skagen er maksimalt to etager, med undtagelse af erhvervshavnen, som er præget af skibsværftets store bygninger og de store skibe, der ligger i havn. Fra størstedelen af byen er for- nemmelsen af kystens nærhed ikke tydelig. Fra dele af den ældste bydel er der visuel kontakt til industrihavnen, som virker fremmed for den lave og tætte by.
7.2.5 Landskabsudpegninger
Frederikshavn Kommune har udpeget en række landskabelige interesser med tilhørende retnings- linjer i deres kommuneplan 2015. Hele strækningen er omfattet af udpegningen for særligt vær- difulde landskaber i retningslinje 15.1 (undtaget en lille del af Skagen Havn), mens den nordlige del er omfattet af udpegningen for rimmer og dopper i retningslinje 15.4 (st. 0-0,8) i Kommune- plan 2015 for Frederikshavn Kommune.23 Områderne har en enestående geologisk, biologisk og kulturhistorisk værdi. Sandryggene og lavningerne er oftest 10-100 meter brede, og højdefor- skellen 1-8 meter. Udpegningernes udstrækning fremgår af Figur 7-5 og Frederikshavn Kommu- neplan 2015 fastsætter følgende for landskabsudpegningerne:
Landskabsudpegning | Retningslinjer |
Særligt værdifulde landskaber | ”De særligt værdifulde landskaber er udpegede for at bevare sær- egne og egnskarakteristiske landskabstræk og skal bidrage til at give borgere og gæster unikke naturoplevelser. De særligt værdi- fulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for anvendelse til for- mål, der kan påvirke oplevelsen af landskabet, f.eks. større byggeri samt større veje og tekniske anlæg. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.”23 |
Xxxxxx og dopper | ”Områder med rimmer og dopper er udpeget for at bevare og give mulighed for at opleve den særlige landskabskarakter, som områ- derne har. Derfor skal det så vidt muligt undgås, at der foregår en overpløjning, tilgroning og tilplantning inden for områderne. Kortet med udpegning af områder med rimmer og dopper i Frede- rikshavn Kommune er vejledende. Rimmer og dopper skal forsøges bevaret, der hvor de endnu kan ses i landskabet, uanset om de er |
Tabel 7-2. Retningslinje for særligt værdifulde landskaber samt rimmer og dopper i Frederikshavn Kommune- plan 2015.
22 Frederikshavn Kommune, Arbejdet med ny beskyttelse af Gl. Skagen begynder nu, xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx- tik/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-presse/nyhedsarkiv-2018/arbejdet-med-ny-beskyttelse-af-gl-skagen-begynder- nu/
23 Frederikshavn Kommune, Kommuneplan 2015, 15. Landskaber, xxxxx://xxxxxxxxx- xxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000
Kommuneplanernes geologiske udpegninger
Den nordlige del af strækningen (st. 0,1-0,9) er omfattet af udpegningen af geologiske beskyttel- sesområder i retningslinje 15.3 i Kommuneplan 2015 for Frederikshavn Kommune23. Udpegnin- gens udstrækning fremgår af Figur 7-6 og Frederikshavn Kommuneplan 2016 fastsætter følgende for det geologiske beskyttelsesområde:
Landskabsudpegning | Retningslinjer |
Geologiske beskyttelses- områder | ”De geologiske beskyttelsesområder skal så vidt muligt friholdes for større byggeri og tekniske anlæg, medmindre de kan indpasses i landskabet uden at sløre de geologiske dannelser, der er grundlag for udpegningen. De geologiske beskyttelsesområder skal friholdes for skovtilplantning, råstof- indvinding, kystsikring eller andet, der slører eller ødelægger mulighederne for at opleve den geologiske dannelse. Kystbeskyttelsesanlæg kan etableres, hvis en grundejer opnår tilladelse fra |
Tabel 7-3. Retningslinje for geologiske beskyttelsesområder i Frederikshavn Kommuneplan 2015.
Figur 7-6. Geologiske beskyttelsesområder udpeget i Kommuneplan 2015 for Frederikshavn Kommune.
Nationale (geologiske) kystlandskaber
Den nordlige del af strækningen (st. 0-1) er omfattet af det nationale kystlandskab Skagens Odde (nr. 74), som er et af Danmarks nationale interesseområder for geologi, geomorfologi og kystdy- namik. De udpegede områder langs Danmarks kystlinje demonstrerer enkeltvist og set i sam- menhæng variationerne i kystlandskabet.
Nationale kystlandskaber omfatter samtidig områder, der er centrale for iagttagelse af processer, former og aflejringer i kystzonen og for forståelsen af kystzonens opbygning og udvikling. Udpeg- ningen giver et grundlag for at bedømme, hvor der skal udvises et særligt planlægningsmæssigt fokus i forhold til at beskytte og benytte landets kyster.24
24 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Kystlandskabet, xxxxx://xxx0.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/0000/00-0000- 508-5/pdf/87-7279-508-5.pdf
Skagens Odde er udpeget som nationalt kystlandskab og er en af de største odder i verden. Od- den udgør Vendsyssel og Jyllands nordspids og er et ungt landskab, der blev dannet for ca. 5000 år f.v.t.
7.2.6 Fredede områder
Inden for undersøgelsesområdet findes tre arealfredninger, der er oplistet i Tabel 7-4.
Fredning | Statione- ring | Frednings- nummer | Frednings- dato | Formål | Relevante bestem- melser |
Skagens Gren25 | 0-3 | 07989.00 | 27-06-2008 | At sikre geologiske in- teresser og den land- skabelige dynamik særligt knyttet til ud- viklingen af rimme- doppe og klitlandska- bet. Derudover at sikre biologiske inte- resser, kulturhistoriske værdier og rekreative interesser samt give adgang til landskabs- pleje. | Den hidtidige sandfod- ring på Kattegatkysten som led i kystbeskyttel- sen kan fortsætte. Fredningsnævnet kan tillade, at sandfodringen øges og tillade midlerti- dige oplag af sand til brug for sandfodringen på Kattegatkysten. Fredningen er ikke til hinder for sandflugtsbe- kæmpelse, der udføres eller påbydes af sand- flugtsmyndighederne, eller for naturpleje og - genopretning. |
Sønder- strand26 | 2,5-3 | 07890.00 | 01-10-1996 | Formålet med frednin- gen er at skabe en va- rig sikring af områdets kulturhistoriske samt landskabelige, geologi- ske og øvrige naturhi- storiske værdier. Samt at give mulighed for at der kan ske naturgen- opretning og pleje i området, så tabte og forringede naturvær- dier kan genskabes. | Vedrører Skagen Søn- derstrand og Fyrbakken. Der må ikke fjernes rå- stoffer fra arealerne el- ler foretages terrænæn- dringer. Der må ikke finde mo- torkørsel sted på area- lerne, bortset fra nød- vendig arbejdskørsel. |
Klitgår- den27 | 5-6.3 | 07883.00 | 28-03-2001 | At sikre at de nærre- kreative, naturhistori- ske og landskabelige værdier bevares. At områdets natur- værdier forbedres gennem naturpleje, og at afgangen til områ- det forbedres igennem primitivt stisystem. | Der må ikke foretages terrænændringer. Der må ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyld- ning, planering eller af- gravning. Bestemmel- sen er ikke til hinder for nødvendig sandfodring af strandarealet. Fredningen er ikke til hinder for, at sand- flugtsmyndigheden ud- fører eller påbyder ud- ført foranstaltninger med henblik på bekæm- pelse af sandflugt. |
Tabel 7-4. Oversigt over fredede områder inden for undersøgelsesområdet.
7.2.7 Strandbeskyttelse og klitfredede arealer
Langs strækningen er der strandbeskyttede og klitfredede arealer, som er omfattet af naturbe- skyttelseslovens § 8 og § 15. De nordligste 100 meter af strækningen er omfattet af klitfredning, mens den resterende strækning er omfattet af strandbeskyttelse. Klitfredning og strandbeskyt- telse sikrer en generel friholdelse af strandene og de bagvedliggende kystområder mod indgreb,
25 Fredningsbeskrivelse for Skagens Gren, xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx
26 Fredningsbeskrivelse for Sønderstrand, xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx
27 Fredningsbeskrivelse for Klitgården, xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx
der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Klitfredningen og strandbeskyttelsen sikrer desuden, at der ikke opstår sandflugt eller risiko herfor. I medfør af lovens § 15, stk. 3, gælder forbuddet mod indgreb ikke for kystbeskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af flere ejen- domme, som derimod kræver tilladelse i henhold til § 3 i lov om kystbeskyttelse. Ifølge lov om kystbeskyttelse § 3a skal der derfor ikke søges om dispensation til kystbeskyttelse inden for de strandbeskyttede og klitfredede arealer, hvis det i afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse frem- går, at den træder i stedet for en dispensation efter naturbeskyttelsesloven28,29.
7.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Aktiviteterne i forbindelse med strandfodring og kystnær fodring vil lokalt påvirke kystlandskabet visuelt og fysisk, mens arbejdet står på. Kystlandskabet får derfor midlertidigt et uroligt udtryk
på grund af de skibe og maskiner, der anvendes i forbindelse med kystbeskyttelsen. Samtidig kan selve strandbredden midlertidigt fremtræde rodet og kunstigt opbygget. Xxxxxx set vurderes den visuelle påvirkning som følge af arbejdet ved strandfodring at være moderat. Den visuelle påvirk- ning ved kystnær fodring vurderes at være begrænset, da arbejdet kun foregår på havet. Sand- fodringsarbejdet foregår lokalt og midlertidigt, men kan gentages inden for perioden.
I forbindelse med kystbeskyttelsen anvendes midlertidige arbejdspladser, der etableres på eksi- sterende parkeringspladser på læsiden af klitterne. Konsekvensen vurderes at være begrænset, da arbejdspladserne anvendes midlertidigt på den enkelte lokalitet og har en lille arealmæssig udstrækning. Ved afsluttet arbejde vil entreprenøren reetablere området, så det efterfølgende så vidt muligt vil fremstå i sin oprindelige tilstand.
Strandfodring kan medføre en forøgelse af strandbredden, så den er ca. 100 meter bred, hvilket ændrer kystlandskabets udtryk. Terrænet på stranden hæves gennemsnitligt med mellem én til to meters højde og i worst-case op til fire meter, hvormed det tilførte sand dækker foden af klit- terne med sand, så kystprofilet langs strækningen til dels sløres. Der placeres ikke sand på klit- terne, hvorfor klitterne vil syne lavere, indtil det tilførte sand er eroderet væk. Konsekvensen vur- deres samlet set at være moderat, da strandfodringen på den ene side vil bremse strandens na- turlige udvikling, men vil på den anden side opretholde kystlandskabets overordnede karakter og det kendte billede af kysten.
Det tilførte sand vil på nogle lokaliteter periodisk skjule dele af den eksisterende hårde kystbe- skyttelse langs klitlandskabet, indtil det tilførte sand igen borteroderes af vind og vand. Det er særligt høfdernes landdel og dele tættest ved kysten, der kan blive skjult af sand, mens den øv- rige del stadig vil være synlig. Som følge af strandfodringen vil skråningsbeskyttelsen, som findes på dele af strækningen, også fremtræde mindre markant i klitlandskabet, da skråningsbeskyttel- sen helt eller delvist skjules af sand.
Strandfodringen vil overordnet set bidrage til, at de eksisterende rumlig-visuelle forhold på stran- den opretholdes, og strandbredden fremtræder som en sandstrand, hvor det på trods af terræn- forskelle og en øget bredde og højde fortsat er muligt at have et langt kig langs stranden. Sigte- linjen langs med stranden fra Grenen mod syd og også mod nord vurderes derfor ikke at blive på- virket af strandfodringen. Det samme gør sig gældende med sigtelinjen mod nord fra Stokmilen syd for projektstrækningen.
28 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
29 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, LBK nr. 705 af 29/05/2020, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000
Konsekvensen som følge af strandfodring vurderes samlet set at være moderat, da strandfodrin- gen på den ene side vil bremse strandens naturlige udvikling, men vil på den anden side opret- holde kystlandskabets overordnede karakter og det kendte billede af kysten.
Stabilisering af den eksisterende skråningsbeskyttelse vil medføre færdsel med maskiner på stranden i forbindelse med tilkørsel af materialer og aktiviteter. Der vil desuden blive etableret en midlertidig arbejdsplads, der vil blive placeret samme sted, som en af arbejdspladserne for kyst- beskyttelsen. Arbejdspladsen anvendes ikke nødvendigvis på samme tidspunkt som kystbeskyt- telsen, hvorfor arbejdspladsen kan blive brugt flere gange og i længere perioder.
Stabilisering af den eksisterende skråningsbeskyttelse vil bidrage med yderligere fysisk og visuel uro, der i en kortvarig periode vil tilføre kystlandskabet et teknisk præg. Aktiviteterne falder ikke nødvendigvis sammen med, at der i øvrigt gennemføres kystbeskyttelse, hvilket kan betyde, at strækningen udsættes for forstyrrelse flere gange, så den visuelle påvirkning gentages. Hvis ar- bejdet er sammenfaldende, kan den visuelle forstyrrelse blive mere intensiv.
Stabilisering af den eksisterende skråningsbeskyttelse medfører udskiftning af de sten, som er rullet ud. De nye sten vil have en anden struktur og farve, end de eksisterende sten, da de ikke har været udsat for vand og vejr. Den eksisterende skråningsbeskyttelse vil derfor i højere grad tilføre landskabet et mere teknisk præg. Sammen med strandfodring vil stranden i høj grad frem- stå menneskepåvirket. Samlet set vurderes den landskabelige konsekvens som følge af stabilise- ring af skråningsbeskyttelsen at være begrænset.
Frederikshavn Kommuneplans retningslinje for særligt værdifulde landskaber omhandler at be- vare de egnskarakteristiske landskabstræk. Sandfodringen vurderes at have et begrænset om- fang, som ikke vil forringe det udpegede landskabs bevaringsværdige karakter og oplevelse. Her- til vil kystbeskyttelsen bidrage til fastholdelse af kystlinjen. Den planlagte kystbeskyttelse vurde- res ikke at påvirke det kommuneplanudpegede område med rimmer og dobber, som findes bag klitrækken og ikke på stranden, hvor der kystbeskyttes. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes derfor samlet set at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for særligt værdifulde landskaber samt for udpegningen af rimmer og dobber.
Målsætningen om at fastholde kystlinjen ved strandfodring vil medføre en bevaring af geologiske profiler, da klitterne og kystlinjen beskyttes mod erosion. De geologiske profiler langs kysten vil hovedsageligt kunne ses i klitterne og det bagvedliggende landskab, da selve stranden er i kon- stant forandring på grund af vind- og vanderosion. Fastholdelse af kystlinjen vil dog samtidig medføre en vis sløring af de geologiske overgange og sammenhænge på stranden og ved de for- reste klitter samt standse den naturlige udvikling af kysten og de processer, der er koblet hertil. Den naturlige udvikling af strækningens kystlinje er dog allerede påvirket af tidligere sandfodrin- ger og den hårde kystbeskyttelse, som findes på dele af strækningen. Samlet set vurderes den planlagte kystbeskyttelse ikke at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for værdifulde geologiske områder, da der sker kystbeskyttelse inden for udpegningen, som i be- grænset grad kan sløre den geologiske dannelse.
Opretholdelsen af den stærke regulering langs med kysten er kunstig og kan sløre geologien, geomorfologien samt kystdynamikken, som det nationale kystlandskab er udpeget for at sikre. Set ud fra geologiske, morfologiske og dynamiske interesser ville det være hensigtsmæssigt at lade naturens kræfter få frit spil. Det er dog fortsat muligt at studere de fastholdte sammen- hænge og variationer i kystlandskaberne, selvom den planlagte kystbeskyttelse gennemføres. Konsekvensen for det udpegede nationale kystlandskab vurderes på baggrund af ovenstående at være begrænset.
Fredningskendelserne for Skagen Gren og Klitgaarden omfatter bestemmelser, der fastlægger, at Kystdirektoratet må udføre de for sandflugtsbekæmpelse og kystbeskyttelse nødvendige arbej- der, hvilket betyder, at den planlagte kystbeskyttelse vurderes at være i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne. Der sker ikke nogen strandfodring inden for området omfattet af fred- ningskendelsen ved Sønderstrand, hvorfor fredningen ikke vurderes at blive påvirket af den plan- lagte kystbeskyttelse.
8. KYSTDYNAMIK, STRØMNING OG SEDIMENTATION
Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af kystdynamik, strømning og sedimentation langs strækningen ved Skagen.
8.1 Metode
De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af publika- tioner, databaser og opmålingsdata fra Kystdirektoratet. Herudover er der gennemført modelbe- regninger af det suspenderede sediment under både eksisterende forhold samt ved etablering af kystbeskyttelsen, hvor resultaterne er anvendt til vurdering af miljøpåvirkningerne. Der er bl.a. anvendt følgende data og metoder:
• Kystdirektoratets kystatlas
• Opmålinger af kystprofiler langs kysten ved Skagen foretaget af Kystdirektoratet
• Til simulering af den suspenderede sedimentkoncentration er der anvendt den numeriske mo- del XBeach og MIKE21/3 FM
• Data fra tilgængelige søkort samt fra MIKE DHI C-map som indeholder digitaliserede vanddyb- der fra søkort
• Diverse publikationer
Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af kystdynamik, strømning og sedimentation er tilstrækkeligt.
8.2 Eksisterende forhold
Beskrivelsen af de eksisterende forhold omfatter følgende:
• Kystprofilet
• Sedimentforhold
• Bølger og strøm
• Sedimenttransport
• Sedimentation ved havne
• Suspenderet sediment
8.2.1 Kystprofilet
Kystprofilets udvikling er bl.a. bestemt af det geologiske udgangsmateriale ved kysten, middel- kornstørrelsen i bundmaterialet, samt f.eks. menneskeskabte påvirkninger som hård kystbeskyt- telse i form af høfder og bølgebrydere.
Kystdirektoratet opmåler hvert fjerde år kystprofilet langs Vestkysten fra Blokhus til Skagen i de såkaldte Vestkystlinjer. Vestkystlinjerne er placeret vinkelret på kysten med en indbyrdes afstand på 600 - 1.000 meter. Herudover, opmåler Kystdirektoratet også kystprofilet hvert andet år langs kysten nord og syd for Skagen i lokale linjer placeret vinkelret på kysten med en indbyrdes afstand på 200 m. Opmålingerne viser, at kystprofilet ved Skagen overordnet set er karakteriseret ved et jævnt hældende profil og er præget af kystparallelle revlesystemer.
Kystbeskyttelsen medfører en forstejling af profilet, fordi der foregår erosion i den ydre del, sam- tidig med at den indre del og kystlinjen fastholdes. Specielt på delstrækningen Havnen-Klitgår- den, hvor der ikke ligger strand foran skråningsbeskyttelsen, er profilet betydeligt stejlere end på de øvrige strækninger. Det samme forhold gør sig gældende – dog mindre udtalt − foran skrå- ningsbeskyttelsen ved Grå Fyr.
Kystprofilet bliver mere stabilt på større vanddybde, da det her er mindre påvirket af bølgerne. Vanddybden hvortil kystprofilet påvirkes af bølgerne, typisk benævnt som den aktive dybde, er ca. syv til otte meter ved Skagen.
8.2.2 Sedimentforhold
Havbunden ud for kyststrækningen ved Skagen udgøres af sand. Der er i en tidligere sediment- analyse fra 199930 bestemt middelkornstørrelser ved Skagen på ca. 0,20 mm i > 0 meter afstand til kystlinjen, og lidt højere på selve stranden < 0 meter (ca. 0,22 mm).
Hen over kystprofilet varierer middelkornstørrelsen som følge af bølgernes sortering af bundsedi- mentet. De grovere kornstørrelser findes især på forstranden, hvor de bliver liggende efter at have været transporteret op af de større bølger. Hen over revlen er der en tendens til, at kornstørrelsen er lidt grovere som følge af, at bølgerne bryder over revlen og taber deres energi og dermed evnen til at transportere det grove sediment.
8.2.3 Bølger og strøm
På dybt vand (dybere end ca. 12 m) er strømmen drevet af tidevand samt vind. Tættere på ky- sten, inden for den zone hvor bølgerne bryder, er strømmen hovedsageligt drevet af bølger.
Strømme på dybt vand
Såkaldte havstrømme opstår i forbindelse med vindstuvning samt tidevandsudveksling, hvor hav- strømmen mellem Skagerrak og Kattegat netto er nordgående. 31
Som følge af omskifteligt vejr og ændrede vindforhold vil der altid være naturlige variationer i bølgehøjderne, og dermed i strømforholdene langs kysten. Ifølge bølgeroser går strømmen gene- relt i nordøst-gående retning og den nordgående strøm er kraftigere og forekommer oftere sam- menlignet med den sydgående strøm. 32
Strømmen på lavere vand
På det lavere vand er det især vinden, der bestemmer strømmens retning. Når bølgernes ind- faldsvinkel på kysten er forskellig fra kystlinjens orientering, danner bølgerne en kystparallel strøm. Strømmen transporterer de eroderede sedimenter, som aflejres nedstrøms på lokaliteter, hvor strømmen mister sin energi og dermed transportevne. Det kan f.eks. være, når kystlinjen bugter indad, hvor vanddybden bliver større, og strømmen bliver langsommere, og transportka- paciteten dermed nedsættes.
På en kyststrækning med revler vil bølgerne bryde ind over revlerne og danne en kystparallel bøl- gestrøm. Vandet fra bølgerne som møder land, skal tilbage ud til havet. Det sker i åbninger mel- lem revlerne, og der kan dannes en stærk søværts (retning mod havet) tværstrøm – de såkaldte revle- eller hestehuller. Strømhastigheden her kan i visse tilfælde nå op over 1 m/s og har, i modsætning til understrømme, sit maksimum i den øverste del af vandsøjlen33.
30 Kystinspektoratet. (1999). Sedimentanalyse - Vestkysten 1999
31 Hvas, X., Xxxxxxx, P., Xxxxxx, X., Xxxxxxx, L. M., Xxxxxxx, M. B., Xxxxxx, P. B., & Xxxxxxxxxx, H. S. (1998). Åbne far- vande langs vestkysten. Udgivet af Nordjyllands amt, Ringkøbing amt, Viborg amt og Ribe amt.
32 VVM for udvidelse af Skagen Havn, 2004
33 Xxxxxxx, X. & Xxxxxxxxx, X. (1999). The Surf Zone. In Short, A. D. (ed.): Handbook of Beach and Shoreface Morpho- dynamics. Xxxx Xxxxx & Sons Ldt., Chichester, pp. 72-118
På en kyststrækning, som er præget af bølgebrydere eller T-høfder, vil bølgeenergien bag bølge- bryderen blive reduceret som følge af bølgebrydning over samt strømning gennem bølgebryde- ren. Den markante reduktion af bølgeenergien medfører, at der sker en aflejring af sand bag ved bølgebryderen, og der opstå en såkaldt tombolo eller en salient. En tombolo er en udbugtning af kystlinjen bag en bølgebryder, som danner en landfast forbindelse mellem stranden og konstruk- tionen. En salient er en udbugtning af kystlinjen, som ikke opnår en landfast forbindelse til bølge- bryderen. Endvidere tilbageholder bølgebryderen en del af det sand, der eroderes på stranden og i skrænten.
Bølgebrydernes eller T-høfdernes tilstedeværelse, vil ligesom ved tilstedeværelse af revler, med- føre at der dannes en tværstrøm mellem bølgebryderne. Den kystparallelle strøm kan ved salient- og tombolo-dannelse blive helt eller delvist blokeret, og der kan derved opstå en forstærkning af tværstrømmen som løber ud mellem bølgebryderne, og der kan derudover opstå en stærk under- strøm.
Tilstedeværelsen af almindelige høfder (dvs. ikke T-høfder) vil, alt efter højden, enten blokere el- ler bremse den kystparallelle strøm og dermed den kystparallelle sedimenttransport. Der kan der- for observeres såkaldt luvsideaflejring opstrøms høfden og læsideerosion nedstrøms høfden.
Bølger
Som følge af omskifteligt vejr og ændrede vindforhold vil der altid være naturlige variationer i bølgehøjderne langs kysten. De fleste og største bølger ved Skagen kommer fra sydøst34.
Bølgernes højde tæt ved kysten begrænses af vanddybden, og når de opnår en relativ signifikant højde i forhold til vanddybden på 0,6, vil der forekomme bølgebrydning af de højeste bølger i bøl- gespektret.
8.2.4 Sedimenttransport
Sedimenttransporten drives af den bølgeinducerede strøm på lavt vand og den tidevandsgenere- rede strøm på dybere vand. I forhold til den bølgeskabte strøm vil der, når bølgerne bevæger sig skråt mod kysten, opstå to strømretninger, der driver sedimenttransporten. En tværgående strøm og en kystparallel strøm. Begge strømningstyper har energi til at transportere sediment, men se- dimenttransporten opstår først, når strømhastigheden er tilstrækkelig til at flytte sedimentet.
Den ene retning af sedimenttransporten går vinkelret på kysten og benævnes den ”tværgående sedimenttransport” og den anden retning er parallel med kysten og benævnes den ”langsgående sedimenttransport”.
Den tværgående sedimenttransport strækningen afhænger bl.a. af bølgeforholdene, tværprofilet samt sedimentkarakteristikken. Indenfor brydningszonen, som ved Skagen er beliggende indenfor ca. fem meters vanddybde, er kystprofilet meget dynamisk, og der forekommer signifikante om- lejringer af sediment hele tiden alt afhængig af bølgeforholdene. Kystprofilet bliver dog mere sta- bilt på større vanddybde, da det her er mindre påvirket af bølgerne.
Den bølgeinducerede langsgående sedimenttransport forekommer hovedsageligt indenfor den så- kaldte aktive dybde, som er dybden hvorfra bølgerne er i stand til at transportere sediment i en størrelsesorden, som er af betydning for morfologien indenfor en kortere årrække. Den aktive dybde er ca. syv til otte meter ved Skagen. Der blev i perioden 1979-89 beregnet et sediment- budget, hvoraf det fremgår, at netto-transporten er nordøstgående i den nordlige del af stræknin- gen og sydgående i den sydlige del. Sedimentbudgettet er ikke ajourført ift. havneudvidelse
34 Kystdirektoratets kystatlas, 2019
samt vedligeholdelse/ændring af den hårde kystbeskyttelse, men der opnås dog alligevel et ind- blik i størrelsesordenen af nettotransporten samt netto-transportretningen. Med de givne bølge- og strømforhold vurderes det dog, at netto-transporten er i nordøst-gående retning langs kyst- strækningen syd for havnen.
8.2.5 Sedimentation ved Skagen Havn
Den naturlige langsgående sedimenttransport ved Skagen Havn, samt den ind-/udgående skibs- trafik til havnen, medfører et mindre oprensningsbehov på gennemsnitligt ca. 5 – 10.000 m3/år (oplyst af Skagen Havn). Oprensningen finder sted i havnebassinerne og kun meget sjældent i indsejlingen. Der gennemføres pt. ikke bypass ved Skagen havn.
8.2.6 Suspenderet sediment
Bølgernes og strømmens opblanding og transport af sediment i havet medfører en naturlig bag- grundskoncentration af suspenderet sediment, som bl.a. påvirker vandets farve og gennemsigtig- hed og dermed sigtbarheden og lysgennemtrængningen. Sigtbarheden og lysgennemtrængning har betydning for leveforholdene for marin flora, fauna og fisk.
Med henblik på at belyse hvilke koncentrationer af suspenderet sediment, der kan forekomme på strækningen, er der i forbindelse med Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Skagen, 2020 gennemført modelsimuleringer til estimering af den forventede koncentration under forskellige bølgeforhold. Heraf fremgår det, at koncentrationerne generelt er størst i opskylszonen (swash- zonen) samt ved revlen, hvor bølgerne, når de bryder, opslemmer materiale fra havbunden.
8.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Den planlagte gennemførelse af kystbeskyttelsen vil direkte påvirke kystprofilet ved strandfodring og kystnær fodring Sandet vil efterfølgende gradvist blive omfordelt af vind, bølger og strøm og indgå i de naturlige processer på kysten.
Ved løbende kystbeskyttelse med kystnær fodring og strandfodring, er det sammen med den ek- sisterende hårde kystbeskyttelse, muligt at opfylde målsætningen om at holde på kystlinjens po- sition. At fastholde kystlinjens, og dermed kystprofilets, position medfører dermed som udgangs- punkt en påvirkning af den naturlige udvikling af kysten og kystprofilet.
Ved Skagen fodres med sand fra indvindingsområde 558-DA Skagen Rev, hvor den oplyste mid- delkornstørrelse på sandet er lidt finere (ca. 0,19 mm35) end det sand der findes i forvejen (0,2 – 0,22 mm). Da der de seneste år er fodret med sand fra indvindingsområdet ved Skagen Rev, tol- kes det, at middelkornstørrelsen i profilet er 0,2 – 0,22 mm, som et udtryk for, at de finere frak- tioner er transporteret bort fra området, og at 0,2 – 0,22 mm er den kornstørrelse, som efterla- des, når kystprofilet er tilpasset de givne bølgeforhold, og sedimentet er sorteret. Det vurderes, at en situation uden kystnær fodring vil resultere i den samme sortering, og at der derfor ikke vil være en påvirkning på kystprofilets hældning eller sedimentets sammensætning som følge af den kystnære fodring. Konsekvensen af den kystnære fodring i forhold til ændringer i sammensætnin- gen af bund- og strandsedimentet vurderes derfor som ubetydelig.
De anvendte metoder til sandfodring og sandfodringsmængder ved kystbeskyttelsen vurderes at påvirke kystprofilet lokalt på de steder, hvor der sandfodres. Den samlede konsekvens for kyst- profilet vurderes som væsentlig ved både kystnær fodring og strandfodring, da sandfodringsakti- viteterne er med til at stoppe den naturlige udvikling af kysten afhængigt af, hvor fodringen fore- går. Da det er i overensstemmelse med formålet med kystbeskyttelsen, vurderes indvirkningen som positiv og væsentlig.
35 Geoscandic (2012) Geoteknisk rapport – Skagen Rev, Rapport nr. 12
Kystnær fodring kan lokalt give anledning til ændrede bølge- og strømforhold langs strækningen, da kystens profil ændres. Den kystnære fodring vil ændre udformning af kystprofilet umiddelbart efter fodringen, så en del af bølgerne (de større bølger) vil bryde over den nye revle. Kystbeskyt- telsen medfører at bølgerne bryder tidligere og længere ude i kystprofilet, mens bølgernes oprin- delige struktur dog ikke påvirkes. Desuden vurderes det, at den ekstratilførte variation i kystpro- filet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, hvormed virkningen på bølgebrydning ikke nødvendigvis er større end de naturlige variationer. Konsekven- sen for bølgeforholdene vurderes som begrænset. Det vurderes derfor samlet set, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på bølgeforholdene.
Da strømforholdene på dybt vand er drevet af tidevand samt vind, og da sandfodringen foregår inden for otte meters dybdekurven, vurderes fællesaftalen ikke at have en effekt på strømforhol- dene på dybt vand. Derimod kan en ændring i bølgebrydningen, dvs. brydningstypen og placerin- gen af bølgebrydningen i kystprofilet, potentielt skabe en lokal ændring i strømforholdene tæt ved kysten. Da den påførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring, ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, vurderes virkningen på strømmen ikke nødvendigvis større end de naturlige variationer, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. Det vurderes dermed, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på strømfor- holdene som følge af kystbeskyttelsen.
Umiddelbart efter gennemførelsen af en kystnær fodring vil sandet fra sandfodringen indgå i den kystparallelle og tværgående sedimenttransport. Det vurderes, at den ekstratilførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, hvormed virkningen på sedimenttransporten ikke nødvendigvis er større end de naturlige variati- oner, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. Ændringerne på grund af kystnær fodring vil dog generelt opstå på andre tider af året, end i for- bindelse med de kraftige storme, der mest forekommer i vinterhalvåret. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på sedimenttransporten som følge af kystbeskyttelsen.
Tilførslen af mere sand ved den kystnære fodring ved Skagen kan medføre, at sedimenttranspor- ten øges. Kystnær fodring kan desuden potentielt skabe en bredere aktiv zone pga. den reduce- rede dybde i kystprofilet, hvor brydningszonen flyttes længere væk fra kysten. Ved havneindsej- lingen ved Skagen Havn spærrer den lange sydmole for, at der transporteres sand ind i havnen fra kyststrækningen syd for havnen. Ved sandfodring nord for havnen, kan der derimod potentielt transporteres sediment ind i havnen, da havnemundingen vender i nordlig retning. Aflejringen fra sedimentspredningen vil være under 2,5 cm i indsejlingsområdet til Skagen Havn, og vil ligge in- den for størrelsesordenen af de naturlige bundændringer i området36. Samlet vurderes konse- kvensen af sedimentspredning fra sandfodringen som ubetydelig, da den ikke vil have indvirkning på indsejlingsforholdene.
Den planlagte kystbeskyttelse kan påvirke koncentrationen af suspenderet sediment i vandsøjlen ved både strandfodring og kystnær fodring. Da det suspenderede sediment allerede er udfældet fra vandsøjlen i løbet af seks timer ved strandfodring og 24 timer ved kystnær fodring efter gen- nemførelsen af en fodring, forøges koncentrationen af det suspenderede sediment kun i den peri- ode, hvor fodringen foregår. Når sandfodringsaktiviteterne er afsluttet, vil sedimentkoncentratio- nen igen blive som før, hvorfor konsekvensen for koncentrationen af det suspenderede sediment vurderes som ubetydelig. Kystbeskyttelsens indvirkning på det suspenderede sediment vurderes dermed som ikke væsentlig.
36 Miljøkonsekvensrapport for kystbeskyttelse ved Skagen, 2020
Ved kystnær fodring og strandfodring kan sedimentspildet spredes i en sedimentfase på ca. 10 kilometer langs kysten med en aflejring på 10 cm. Aflejringen ved både strandfodring og kystnær fodring anses som at ligge inden for den naturlige variation af havbunden. Varigheden af påvirk- ningen vil være midlertidig, da det sedimenterede materiale vil indgå i den naturlige variation af havbundens niveau, som kan ændre sig over en tidevandsperiode, dvs. inden for et døgn. Samlet vurderes konsekvensen af sedimentspredning fra sandfodringen som ubetydelig, da den ikke vil have indvirkning på bundforholdene. Konsekvensen er derfor ikke væsentlig.
9. VAND
Kapitlet beskriver påvirkningen af vandkvalitet samt vandområdeplaner og havstrategiinteresser i forbindelse med kystbeskyttelse af strækningen ved Skagen.
9.1 Metode
De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havmil- jøet i Danmark. Det drejer sig om:
• NOVANA havrapporter udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøsty- relsen
• XxxxxXXX for Vandområdeplanerne 2015-2137
• Vandområdeplan for Jylland og Fyn 2015-21 fra juni 2016
• Basisanalyse for Danmarks Havstrategi fra 2012
• Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II fra april 201938
Der er yderligere indhentet overvågningsdata for vandkemi samt temperatur og salinitet fra en af Miljøstyrelsens aktive marine målestationer i Ålbæk Bugt ud for Frederikshavn. Desuden indgår modelsimuleringer for suspenderet sediment og undervandsstøj i vurderingsafsnittet.
Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet samt vand- forekomster omfattet af vandplanlægning samt af Danmarks Havstrategi er tilstrækkeligt.
9.2 Eksisterende forhold
I det følgende er eksisterende forhold for vandkvalitet og vandforekomster, der er omfattet af vandplanlægning og Danmarks Havstrategi, beskrevet på baggrund af eksisterende data.
9.2.1 Vandkvalitet
I forbindelse med den nationale overvågning i det marine miljø (NOVANA) registreres forskellige vandkemiske parametre, saltindhold, temperatur, iltforhold, springlag, fosfor og kvælstof og fy- toplankton, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet i et givent vandom- råde.
På strækningen ved Skagen findes ingen kystnære aktive NOVANA stationer. I stedet anvendes den aktive NOVANA station, DMU1009 i Aalbæk Bugt, hvor der foreligger en lang tidshistorik på dataserien (1989-2019). Station DMU1009 er beliggende ud for Frederikshavn ca. 32 km syd for strækningen ved Skagen. Her er der i perioden 1989-2019 indsamlet vandprøver til vandkemiske målinger samt foretaget profilmålinger af bl.a. salinitet og temperatur. Der er indhentet data fra Miljøstyrelsen på salinitet, temperatur samt total kvælstof- og total fosforkoncentration for statio- nen.
Den gennemsnitlige salinitet i overfladevandet (<5 meter) ligger mellem ca. 31 og 32,5 ‰ og tilsvarende for bundvandet >20 meter). Gennemsnitstemperaturen for sommerperioden ligger omkring 16 °C for både overflade og bundvand, mens gennemsnitstemperaturen for vinterperio- den ligger omkring 5 °C i begge dybder.
37 MiljøGIS for vandområdeplaner xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000
38 Miljø- og fødevareministeriet, 2019, Danmarks Havstrategi II. Første del. God Miljøtilstand, Basisanalyse, Miljømål. xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxx_xxxxxx/XXXX/Xxxxx/Xxxxxxxxxxx/XXXX_xxxxxxx_xxx_-_xxxxxxx_xxxxxx.xxx
Ved en lagdeling af vandsøjlen, også kaldet et springlag, kan der være tale om en lagdeling på grund af forskelle i saltholdighed (en såkaldt haloklin) og/eller forskelle i vandtemperatur (termo- klin) mellem overfladevandet og bundvandet. Springlaget begrænser eller stopper iltudvekslingen fra fotosyntetiserende alger i overfladevandet ned til bundvandet, samt udvekslingen af nærings- stoffer fra bundvandet op til overfladevandet.
Ud fra data indhentet for station DMU 1009 ses det af målinger for salinitet og temperatur, at der hvert år opstår springlag i vandsøjlen på målestationen. Vanddybden på målestationen er dog væsentligt større (>20 meter) end i området ved Skagen, hvor der foretages kystbeskyttelse (0- 6 meter). Et springlag kan være meget markant, hvilket ofte ses i de indre danske farvande med iltsvind i bundvandet til følge (< 4 mg/l ilt). Det vurderes, at der ikke optræder iltsvind på stræk- ningen langs Skagen, da iltkoncentrationen i bundvandet vil være højere end 4 mg/l på de lavere vanddybder (< 6 meter), på grund af opblanding af vandsøjlen fra vind- og bølgepåvirkninger.
De gennemsnitlige koncentrationer af total kvælstof (TN) og fosfor (TP) er sammenlignelige med landsgennemsnittet i 2006 for åbne havområder på ca. 200-400 µg/l for TN og ca. 20-40 µg/l for TP39. I løbet af et år vil næringsstofkoncentrationen variere med de højeste værdier i slutningen af vinterperioden, hvor afstrømningen fra land har ført næringsstofferne ud i havmiljøet.
I takt med at lyset vender tilbage i starten af foråret, stiger produktionen af fytoplankton, den så- kaldte forårsopblomstring som forbruger næringsstofferne til deres vækst. Dermed falder koncen- trationen af kvælstof og fosfor i foråret, og vil forblive lav hen over sommermånederne, hvor vækst af fytoplankton er begrænset af mængden af næringsstoffer i vandet.
Mængden af fytoplankton i vandet måles som klorofylindhold i vandet, da fytoplankton indeholder klorofyl, som gør dem i stand til at fotosyntetisere og bidrage til primærproduktionen i havets fø- dekæde. Koncentration af klorofyl (Chl a) på station DMU1009 har set for året 2018 ligget mellem 0,6 – 5,4 µg/l, med et årsgennemsnit på 3,17 µg/l. Koncentrationen af klorofyl var størst i sep- tember måned 2018 (5,4 µg/l) og lavest i august måned 2018 (0,6 µg/l).
Når der er mange næringsstoffer i vandsøjlen, vil der være et højt indhold af hurtigt voksende fy- toplankton og dermed en høj koncentration af klorofyl. Dermed stiger næringsbelastningen, også kaldet eutrofieringsgraden, i et område i takt med tilførslen af næringsstoffer og væksten af hur- tigtvoksende fytoplankton. Eutrofiering er en betegnelse for stigninger i tilførsel af næringsstoffer, primært kvælstof og fosfor, som fører til vækst af f.eks. fytoplankton i et givent vandområde.
9.2.2 Vandområdeplaner
EU’s Vandrammedirektiv har til formål at beskytte og forbedre vandkvaliteten i vandløb og søer,
overgangsvande (flodmundinger, laguner, osv.), kystvande samt grundvand i alle EU-lande. Havet ud til 1-sømile grænsen ved Skagen hører under vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er opdelt i forskellige hovedvandoplande og kystvande. Strækningen ved Skagen hører under ho- vedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak og kystvand Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt (225).
Miljømålet for vandområderne langs strækningen ved Skagen er god økologisk tilstand senest i 2021. Den økologiske tilstand beskrives ud fra tilstanden af kvalitetselementerne:
39 Xxxx, X. & Xxxxxxxx, A.B. (red.) 2009: Marine områder 2007. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvalite- ten. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 707. xxxx://xxx.xxx.xx/Xxx/XX000.xxx
• Klorofyl (fytoplankton)
• Ålegræs
• Bundfauna beskrevet ved anvendelse af DKI (det danske bundfaunaindeks)
Hvert kvalitetselement kan opnå enten høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand, og den samlede økologiske tilstand er målt ud fra kvalitetselementet med den laveste tilstand. Den økologiske tilstand på strækningen er ringe, hvilket skyldes, at den økologiske tilstandsklasse for ålegræs er ringe. Dermed er dybdegrænsen for ålegræs lavere end grænsen på 9,0 meter for god økologisk tilstand, som er fastlagt for området i BEK 1001 af 29/06/201640. Som nærmere be- skrevet i kapitel 13 Marin bundfauna er der ikke registreret ålegræs ved Skagen siden det lands- dækkende udbrud af ålegræssyge 1930’erne. Generelt er ålegræs stort set ikke vendt tilbage i det nordlige Kattegat efter sygdommen. Den økologiske tilstand for klorofyl er god, mens den økologiske tilstand for bundfauna er moderat.
Den kemiske tilstand af kystvande ud til 1-sømile grænsen (samlet økologisk tilstand), og til 12- sømile grænsen (kemisk tilstand), inddeles i hhv. god, ikke god eller ukendt kemisk tilstand. Den kemiske tilstandsklasse for Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt (225) ud for strækningen ved Skagen ud til 1-sømile grænsen er ukendt, mens den kemiske tilstand fra 1-sømil ud til 12-sømile græn- sen er god på baggrund af god kemisk tilstand for muslinger.
9.2.3 Danmarks Havstrategi
Formålet med EU’s havstrategidirektiv fra 2008 er at sikre et godt havmiljø i Danmark og i Eu-
ropa ved at opnå god miljøtilstand senest i 202041.
Danmarks Havstrategi gælder for havområder fra tidevandsgrænsen og til 200-sømilegrænsen, og dækker derfor samtlige danske farvande (territorialfarvande og inden for EØZ’en). Havstrate- giloven finder dog ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen (kystvande) i det omfang, de er omfattet af lov om vandplanlægning42, og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven43.
Havstrategidirektivet beskriver 11 deskriptorer, der bruges til at opnå en god miljøtilstand for havmiljøet. Deskriptorerne omfatter både receptorer og påvirkningskilder, der bruges til at klar- lægge den menneskelige påvirkning af marine økosystemer. Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i de danske farvande langs Kattegat som ikke-god og de mest signifi- kante menneskeskabte belastninger relaterer sig til eutrofiering, ikke-hjemhørende arter og fi- skeri44.
9.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Sammenfattende vurderes det, at kystbeskyttelse i form af kystnær fodring og strandfodring ikke vil føre til væsentlige påvirkninger af vandkvalitet, vandområder omfattet af vandplanlægning el- ler af Danmarks Havstrategi langs strækningen ved Skagen.
40 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede om- råders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, BEK nr. 1001 af 29/06/2016, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
41 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 (Havstrategirammedirektivet). xxxxx://xxx-
xxx.xxxxxx.xx/xxxxx-xxxxxxx/XX/XXX/?xxxxXXXXX%0X00000X0000
00 Xxxxxxxxxxxxxxxxx xx. 119, (26/01/2017), »Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttel-
sesområder (Miljømålsloven), nr. 119 af 26/01/2017,« 2017, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000.
Sandfodringens potentielle påvirkning af vandkvaliteten består i ændring af indholdet af nærings- stoffer og fytoplankton i vandsøjlen lokalt. Det tilførte sand kan indeholde næringsstoffer, og der kan forekomme næringsstoffer i skibene og maskinernes udstødning. Fodringssandet består af rent, veliltet sand med et lavt indhold af organisk stof, og bidraget af næringsstoffer fra selve fodringssandet ved enten kystnær fodring eller strandfodring vurderes derfor at være ubetydeligt i forhold til bidraget fra afstrømningen fra land, som er den største kilde til udledning af nærings- stoffer til havmiljøet. Kvælstofdepositionen på vandoverfladen fra skibe og maskiner er en ubety- delig faktor, jf. kapitel 10 Luft. Konsekvensen for indholdet af næringssalte i vandsøjlen ved sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig ind- virkning på indholdet af næringsstoffer i vandsøjlen.
Sandfodring kan medføre, at de mest finkornede partikler føres bort med strømmen, hvilket også kaldes sedimentfaner. Det kan medføre skygge for lyset til fytoplankton (planteplankton) og be- grænse deres vækst. Koncentrationerne af partikler i vandet vil kun være overskredet i kortere perioder, og situationen adskiller sig ikke væsentligt fra de naturlige koncentrationer af partikler, som normalt kan forekomme under kraftige storme. Konsekvensen af et øget indhold af sediment i vandsøjlen ved sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig for væksten af fy- toplankton, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på indholdet af fytoplankton i vandsøj- len.
Der vil ikke være en væsentlig indvirkning på muligheden for at opnå god økologisk tilstand for kystvandet langs strækningen, da der er begrænsede påvirkninger for bundfaunaen, og da sand- fodringen hverken vil føre til en højere eller lavere forekomst af fytoplankton i havvandet.
I forbindelse med tilladelser til anvendelse af sand fra områderne har Miljøstyrelsen vurderet, at der er tale om rene materialer. Påvirkninger fra miljøfremmede stoffer vurderes dermed for usandsynlige, hvorfor sandfodringen ikke vurderes at påvirke muligheden for at opretholde eller opnå god kemisk tilstand inden for 12 sømil-zonen langs strækningen ved Skagen.
Vandplaninteresserne vurderes dermed ikke at blive påvirket af fællesaftalen, da den planlagte kystbeskyttelse ikke vil indvirke på muligheden for at bevare eller opnå god økologisk tilstand i vandområdet på strækningen, da sandfodringen hverken vil føre til en højere eller lavere klorofyl- koncentration i havvandet, eller medføre væsentlige ændringer i bundfaunaens artssammensæt- ning eller biomasse. Desuden er spredning af miljøfremmede stoffer i forbindelse med sandfod- ring meget usandsynlig, da sandet primært stammer fra rene materialer. Sandfodringen vurderes derfor ikke at påvirke den kemiske tilstand langs strækningen.
Konsekvensen af sandfodring for opnåelse af god miljøtilstand for de enkelte deskriptorer i Dan- marks Havstrategi vurderes at være ubetydelig til begrænset, da det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af de enkelte trofiske niveauer i den marine fødekæde, at der ikke vil ske væsentlige ændringer af vandkvaliteten, og at der ikke vil forekomme permanente tab af havbund. De samlede konsekvenser vurderes af være ubetydelige til begrænsede for vandkvali- tet, vandområder omfattet af vandplanlægning eller af Danmarks Havstrategi.
10. LUFT
Kapitlet beskriver påvirkningen af luftkvalitet og deposition af kvælstof i forbindelse med fællesaf- talen for kystbeskyttelse af strækningen ved Skagen.
10.1 Metode
De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende:
• Entreprenørmaskiners emissioner er beregnet ud fra krav til typegodkendelse Trin IIIB i be- kendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv.
• Emissionen fra skibe er beregnet ud fra AIS-data (positionsdata for skibe) og antagelser om skibenes ballast, last, brændstofforbrug samt skibsstørrelser. Der blev taget udgangspunkt i skibe anvendt til strandfodring af Vestkysten i 2017/2018. I konsultation med en ekstern ekspert blev skibene defineret til at være tier III-skibe. Den beregnede NOx-udledning fra skibene svarer derfor til den for tier III-skibe.
• Immissioner fra entreprenørmaskiner og skibe er beregnet ved hjælp af OML-modellen.
• Beregnede immissioner er holdt op imod EU’s og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyt- telse af menneskers sundhed.
• Deposition af kvælstof fra luften i omgivende områder er beregnet med metoden udviklet af DCE til brug med OML-modellen.
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af luften er tilstrækkeligt, idet der bl.a. er foretaget en række antagelser, som betyder, at der anvendes worst-case be- tragtninger.
10.2 Eksisterende forhold
Kystdirektoratet har igennem mange år gennemført kystbeskyttelse på strækningen. Indsatsen, der har omfattet brug af skibe og entreprenørmaskiner og andet materiel, har derfor bidraget til den samlede luftforurening langs kysten. Figur 10-1 er en visuel fremstilling af bidrag til den samlede luftkvalitet i lokalområdet.
Figur 10-1. Illustration af at den samlede luftkvalitet består af flere enkeltbidrag.
I forbindelse med sandfodring vil skibe og entreprenørmaskiner med dieselmotorer give anledning til lokal luftforurening. Forureningen består primært af:
• NOX (Nitrogenoxider)
• CO (Kulilte)
• Partikler (støv)
• UHC og HC (uforbrændte kulbrinter)
• CO2 (Kuldioxid)
• SOX (Svovloxider)
• Lugt
I det følgende er der fokuseret på NOx, CO og partikler, som er de væsentligste forureningspara- metre i forbindelse med de anvendte skibe og maskiner i forbindelse med gennemførelse af kyst- beskyttelsen.
10.2.1 Luftkvalitet ved Skagen
Målinger af luftkvaliteten45 viser, hvoraf det fremgår, at luftens indhold af NO2 ved Skagen ligger i intervallet 6,5 – 7,6 µg/m3, som er højere end en stor del af den øvrige kyststrækning i Jylland.
Koncentrationerne af partikler mindre end 2,5 μm er højest i det sydlige Danmark og falder mod nord. Det tyder på, at der er kilder til emissioner af partikler mindre end 2,5 μm syd for den dan- ske grænse. Langs kyststrækningen er der også faldende koncentrationer mod nord. koncentrati- onerne er højest mod vest og sydøst. Ved Skagen ligger intervallet af partikler mindre end 10 μm på 11,5 – 12,2 µg/m3. De høje koncentrationer skyldes sandsynligvis skibstrafik og saltpartikler i luften ved havene.
Ved Skagen er der aflæst værdierne angivet i Tabel 10-1.
Stof | Baggrundskoncentration, µg/m3 |
NO2 | 6,5 – 7,6 |
Partikler < 2,5 µm | 6,5 – 7,2 |
Partikler < 10 µm | 11,5 – 12,2 |
Tabel 10-1. Baggrundskoncentrationen ved Skagen46.
10.2.2 Grænseværdier for luftkvalitet
Under arbejdsmiljølovgivningen findes der grænseværdier for den luft, som tillades indåndet i for- bindelse med udførelse af arbejde. Grænseværdierne stammer fra EU direktiver og er indarbejdet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer47. EUs47 og Arbejds- tilsynets48 grænseværdier for NO2, CO og partikler er præsenteret i Tabel 10-2.
Stof | EU's luftkvalitetsgrænse- værdi | Arbejdstilsynets grænseværdi |
Nitrogendio- xid, NO2 | 200 μg/m3, 1 time, må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår | 0,96 mg/m3: Gennemsnitskoncentration over otte ti- mer 2x0,96 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter må aldrig overskrides |
45 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Overvågning af luftkvalitet med målinger, xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxx- veksling/luft/maaling/
46 Aarhus Universitet, DCE – National center for miljø og energi. xxxx://xxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx?
47 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse nr. 1472 af 12. december 2017 om vurdering og styring af luftkvalite- ten, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
4 mg/m3 Loftsgrænseværdi, der aldrig må overskrides | ||
Carbonmo- noxid, CO | 10 mg/ m3, daglig maksimal 8- timers middelværdi | 23 mg/m3: Gennemsnitskoncentration over otte timer 2x23 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tids- periode på højst 15 minutter må aldrig overskrides |
Partikler, PM10 | 50 μg/m3, 1 døgn må ikke over- skrides mere end 35 gange pr. kalenderår | Mineralsk inert støv: 10 mg/m3: Gennemsnitskoncen- tration over otte timer 2x10 mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tids- periode på højst 15 minutter må aldrig overskrides Mineralsk inert respirabelt støv: 5 mg/m3: Gennem- snitskoncentration over otte timer 2x5mg/m3: Korttidsværdi, koncentrationen i en tidspe- riode på højst 15 minutter må aldrig overskrides |
10.2.3 Deposition af kvælstof
Deposition af kvælstof har stor betydning for den danske natur. Atmosfærisk kvælstof nedfalder i form af ammoniak, ammonium og andre kvælstofforbindelser, som stammer fra menneskabte ak- tiviteter såsom husdyrproduktion og forskellige former for forbrænding. Over 50% af de danske naturområder modtager mere kvælstof end de kan tåle49. Derfor foretager de lokale myndigheder en konkret vurdering af de enkelte naturområders tålegrænser med baggrund i beregnede tåle- grænser. DCE, Nationalt center for miljø og energi har foretaget en modelberegning af den sam- lede årlige deposition af kvælstof50. Ved Skagen aflæses baggrundsdepositionen til 6,0-8,0 kg N/ha51
10.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
I forbindelse med udarbejdelse af ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Skagen, 2020” blev der gennemført OML-beregninger for at vurdere på den planlagte kystbeskyttelses påvirkning på luftkvaliteten og deposition af kvælstof til omgivelserne.
Men på baggrund af beregningerne af immissionskoncentrationerne vurderes det, at NO2 kun overskrider EU’s luftgrænseværdier nogle få dage om året, mens Arbejdstilsynets grænseværdier og grænseværdierne for CO og partikler overholdes. Konsekvensen for luftkvaliteten vurderes derfor samlet set at være begrænset, og der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på luftkvaliteten. Den begrænsede påvirkning af luftkvalitet vurderes i forhold til befolkningens sund- hed i kapitel 20 Befolkning og menneskers sundhed.
Luftforureningen fra skibe og entreprenørmaskiner kan medføre, at der fra luften sker deposition af bl.a. kvælstof (N) i omgivelserne langs de strækninger, hvor der gennemføres kystbeskyttelse. Emissionen af såvel NO som NO2 fra skibe og maskiner bidrager til N-depositionen, der især kan have betydning for naturområderne. Dette vil blive behandlet under kapitel 15 Natur på land.
49 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, Kvælstofnedfald: Hvilke mekanismer indgår? xxxxx://xxxx.xx.xx/xxx- lige-omraader/luftforurening-udledninger-og-effekter/effekt-af-luftforurening/effekt-paa-natur-og-vandmiljoe/kvaelstof/
50 Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 264, 2018, Atmosfærisk deposition 2016,
NOVANA.
51 Aarhus Universitet, DCE – National center for miljø og energi. xxxx://xxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx?
11. KLIMA
Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af klimaet og behovet for at tilpasse kystbeskyttelsen til de kommende klimaændringer for strækningen ved Skagen.
11.1 Metode
Beskrivelse og vurdering af klimaets forventede udvikling, klimapåvirkninger og behovet for kli- matilpasning for kystbeskyttelsen er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende:
• Litteratur og data om klimaets generelle udvikling, herunder FN og DMUs klimascenarier
• Oplysninger vedrørende emissioner i Danmark
• Oplysninger om klimaets forandringer som en konsekvens af CO2-udledningen, havspejlstig- ninger, tidevand og vind samt vandstande52 53
• Oplysninger om landhævning54
• Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet55
Grundlaget for at vurdere klimaets påvirkning på kystbeskyttelsen vurderes at være tilstrække- ligt.
11.2 Eksisterende forhold
I det følgende beskrives klimaudviklingen og den klimapåvirkning, der har relevans for kystbe- skyttelsen. Klimaudviklingen beskrives med udgangspunkt i den eksisterende viden med fokus på de faktorer, som har størst betydning for kystbeskyttelsen ved Skagen.
11.2.1 Klimaudvikling
Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader siden 1873. I samme periode er nedbøren steget med 15 %, og vindforhold og vandstande har også ændret sig. Den globale gennemsnits- temperatur er siden 1880 steget med ca. 0,85 grader56.
Hovedparten af den globale opvarmning skyldes menneskers aktiviteter. Især udslip af CO2 fra afbrænding af kul, olie og gas, men også fældning af skove og udslip af andre drivhusgasser.
Vurderingen af de nuværende og fremtidige klimaforandringer er baseret på de scenarier, som også anvendes af FN’s klimapanel IPCC57. De nuværende klimamodeller viser, at det er meget usandsynligt, at jordens opvarmning de sidste 100 år alene skyldes naturlig udvikling.
DMI har estimeret de klimaforandringer, som Danmark står over for frem mod slutningen af det
21. århundrede på grundlag af den seneste viden fra FN’s klimapanel og egne klimasimulerin-
ger58. Ifølge prognoserne59 vil Danmark i fremtiden få et varmere klima med generelt mere ned-
52 Kystdirektoratet, 2018, Højvandsstatistikker 2017. Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet. 86 s.
53 DMI, Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. Klima-, energi-, og byg- ningsministeriet.,
Naturstyrelsen (2014): Analyse af IPCC delrapport 2 – Effekter, klimatilpasning og sårbarhed
54 Klimatilpasning, Landhævning, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx/xxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/
55 Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet, Jexxxx, J., Knxxxxx, S. B., 2007
56 Hoxxx-Xxxxxxxx, O. xt al. 2014: The Ocean. In: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part B: Regional Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, pp. 1655-1731.
57IPCC, The Intergovernmental Panel on Climate Change, xxx.xxxx.xx
58 DMI (2014): Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. Klima-, energi-, og bygningsministeriet.
59 IPCC, 11: Ocean xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxxx/xx0/xx0/xxx-xxxxx/
bør og flere og mere ekstreme vejrhændelser, herunder storme. Især spår modellerne, at Dan- mark kan forvente mere regn om vinteren, og om sommeren vil der formentlig optræde både længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Temperaturen i landet vil stige; særligt forventes mildere vintre, mens somrene bliver varmere, og der kan forekomme flere og længere hede- og varmebølger.
Påvirkning af kysten
Klimaet har afgørende betydning for forholdene ved kysten. Da kysten ved Skagen er en naturlig erosionskyst, vil den, uden kystbeskyttelse, rykke tilbage som den har gjort det i århundreder. Hastigheden for tilbagerykning, og dermed også den kystbeskyttelse, der er nødvendig for at holde tilbagerykningen i ro, vil være afhængig af klimaudviklingen.
Storme, ekstreme højvande, bølgestørrelser og -retning, havstrømme og globale havstigninger spiller alle en rolle for niveauet af kystbeskyttelse. Området omkring Vestkysten udgøres delvist af sårbare områder som hævet havbund, marskland og tidligere indvundne områder. Påvirkninger af kysten som følge af et stigende havspejlsniveau, flere og kraftigere storme og kraftigere ned- bør vil derfor påvirke erosionsraten60. De forhold, der især påvirker kystens udvikling, er udviklin- gen i vindforholdene og havvandstanden.
Vindforhold
Fremtidige klimaforandringer forventes også at ændre på de typiske vindmønstre, som de kendes i dag. De formodede fremtidige ændringer af vindmønstre er dog sværere at kortlægge, end det for eksempel er tilfældet for klimaparametre som temperatur og nedbør. DMI kan dermed ikke med sikkerhed forudsige en klar stigning i middelvinden og ekstremvinde, da data for vindstyrke og retning og de anvendte målemetoder er for usikre til at fastlægge en global eller regional ten- dens. Der vil dog sandsynligvis ses en stigning i stormstyrken specielt over Nordsøen, men der vil ikke nødvendigvis kunne ses flere storme61 62.
Havspejlsstigninger
At vandspejlet stiger, er en af de faktorer, der påvirker erosionen og landskabet ved Vestkysten. Vandstanden er betydende for, hvor i selve kystprofilet bølgeenergien bliver afsat og for erosions- raten på kysten. Derudover stiger sandsynligheden for oversvømmelse af oplandet med stigende havvandsstand63.
Stigninger i havvandstanden er en afledt konsekvens af den globale opvarmning, hvor både smel- tende ismasser og termisk ekspansion bidrager til forhøjede middelvandstande. Havet vil derfor ikke stige jævnt over hele kloden64. Den gennemsnitlige årlige havspejlsstigning forventes i om- egnen af 0,32 cm/år65. For Danmark gælder det, at der sker en generel landhævning og lokale sætninger, hvorfor havvandsstigningen vil have en varierende effekt på kyststrækningerne i for- skellige dele af Danmark.
60 Kystdirektoratet, Jexxxx, J., Knxxxxx, S. B., Klimaændringers effekt på kysten, 2007
61 DMI, Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014. Klima-, energi-, og byg- ningsministeriet.
62 Woxx, X.; Wexxxx, R. & vox xxxxxx, H., Dynamical modelling of North Sea storm surge extremes under climate change conditions – an ensemble study
63 Kystdirektoratet, Jexxxx, J., Knxxxxx, S. B., Klimaændringers effekt på kysten, 2007
64 Naturstyrelsen, 2014, Analyse af IPCC delrapport 2 – Effekter, klimatilpasning og sårbarhed
Relativ landhævning
Den generelle landhævning, der sker i store dele af Danmark, skyldes, at landskabet blev ”tryk- ket ned” under iskappen i sidste istid, og at det i dag hæver sig igen, efter at istrykket er for- svundet. En havspejlsstigning vil derfor have mindre effekt i Nordøstdanmark, hvor landhævnin- gen er størst, mens den falder mod sydvest. I Nordjylland vil landhævningen resultere i en kon- stant eller let faldende vandstand, indtil landhævningen opvejes af den klimabetingede havspejls- stigning.
11.2.2 Klimapåvirkning fra emissioner
Drivhusgasser forekommer naturligt i atmosfæren og kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade og derved opvarme atmosfæren. Drivhusgasserne er altså grund- laget for, at opstår en drivhuseffekt og årsagen til, at jorden ikke er kold og ubeboelig for menne- sker og levende organismer.
Hvert år udleder menneskene store mængder drivhusgasser verden over. De vigtigste er kuldio- xid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) og de industrielt fremstillede F-gasser som for eksempel freon og CFC. Ved tilførsel af menneskeskabte drivhusgasser rykkes balancen mellem indgående og udgående stråling mod højere temperaturer.
Nogle drivhusgasser absorberer stråling bedre end andre, fordi det sker ved et bredere spekter af bølgelængder. For at tage højde for forskelle i absorptionsevne, er ”Global Warming Potential” (GWP) introduceret, der sammenligner alle drivhusgasserne med CO2, som har et globalt opvarm- ningspotentiale på 1.
Det er vigtigt, at det globale opvarmningspotentiale sættes i relation til en tidsperiode, fordi driv- husgassernes levetid i atmosfæren varierer meget. Der findes derfor forskellige GWP-værdier for forskellige tidshorisonter, og i takt med at der kommer ny viden, bliver drivhusgassernes GWP justeret.
Ved at multiplicere udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres GWP bliver udledningerne omregnet til CO2-ækvivalenter, som er en fælles enhed for drivhusgasser. Den samlede danske udledning var i 2017 på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter66, hvori også indgår de nuværende sandfodringsaktiviteter. Den samlede CO2-udledning for Frederikshavn Kommune er 533.141 ton CO2.67
Klimaet påvirkes i vid udstrækning af menneskets aktiviteter, som medfører en stigende udled- ning af drivhusgasser, herunder især kuldioxid (CO2) og metan (CH4). Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i år 2020, i for- hold det udledte niveau i 200568.
11.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både
66 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxxx00000
67 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet
kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden.
Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke.
En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske gennembrud af klitter med oversvømmelser til følge ved Skagen.
Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden.
Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgasser, og dermed også til den globale påvirkning af klimaet. Udledningerne søges dog minimeret ved planlægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvindingsområ- der og entreprenørerne søger at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer.
Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør op til 410 ton CO2-ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Skagen, 2020”. Andelen af CO2- ækvivalenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede na- tionale CO2-emission, som i 2017 var på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter69. Den planlagte kyst- beskyttelse medfører derfor en meget lille grad af påvirkning i forhold til klimaet, og konsekven- sen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk og globalt plan. Der er dermed ikke en væsentlig indvirkning på klimaet.
69 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxxx00000
12. JORD
Kapitlet beskriver påvirkningen af jord og jordbund i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyt- telse på strækningen ved Skagen.
12.1 Metode
De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af:
• Gennemgang af jordartskort fra GEUS70.
• Gennemgang af Danmarks Miljøportal, Arealinformation med henblik på udpegning af eventu- elle kortlagte grunde og områdeklassificeringer, som ligger umiddelbart langs kyststræknin- gen.71
• Vurdering af risici for spild af forurenede stoffer.
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af jordbund og jordforure- ning er tilstrækkelig, da der findes tilgængeligt data af god kvalitet.
12.2 Eksisterende forhold
Der er ingen kortlagte arealer umiddelbart ud til kysten. Området, hvor der skal udføres kystbe- skyttelse, ligger også uden for Frederikshavn Kommunes områdeklassificering.
Jf. Vandområdeplan 2015-202172 omfatter strækningen ved Skagen en regional grundvandsfore- komst. Der er ikke registreret terrænnære og dybe grundvandsforekomster ved strækningen.
70 GEUS, xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxxxxxxxxxx#xxxxxxxxxxxXxxXx&xxxxxxx&xxxxxxx- 215648.1481481481,5805083.912037037,1330648.148148148,6644916.087962963&layers=jordartskort_25000
71 Danmarks Miljøportal, Arealinformation, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxxxxxxxx- tion
72 xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000
Figur 12-1. Jordartskort 1:25.00073.
12.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
I forbindelse med gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse kan der især være risiko for spild af diesel- og hydraulikolie i forbindelse med oplag af olieprodukter og ved uheld med maski- ner på land og spild fra skibe.
Uheld sker typisk i forbindelse med arbejdet, hvorfor spildet vil blive erkendt med det samme, og der er derfor mulighed for straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forurenin- gen, hvorfor sandsynligheden for en vedvarende forurening er lille. Forurenet jord skal afgraves
73 GEUS, xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxxxxxxxxxx#xxxxxxxxxxxXxxXx&xxxxxxx&xxxxxxx- 215648.1481481481,5805083.912037037,1330648.148148148,6644916.087962963&layers=jordartskort_25000
med det samme og bortskaffes til en godkendt jordmodtager i henhold til den pågældende kom- munes anvisninger74, hvorfor påvirkningsgraden ved spild af olieprodukter vurderes at være lille, og varigheden er kortvarig. En eventuel forurening vil være lokal, da den kun vedrører det sted, hvor uheldet er sket. Konsekvensen ved spild af olieprodukter vurderes at være begrænset, når de nødvendige tiltag gennemføres for at begrænse forureningen, og den forurenede jord bortgra- ves og bortskaffes. Der er dermed ikke nogen væsentlige indvirkninger på jorden som følge af spild af olieprodukter.
I forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil der udelukkende blive gen- nemført aktiviteter uden for og på kysten. Det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for påvirkning af den kemiske tilstand for grundvandsforekomsterne i området som følge af kystbe- skyttelsen og aktiviteterne forbundet hermed.
Sedimentet, som anvendes til kystbeskyttelsen, består af rene materialer, som ikke indeholder skadelige stoffer. Potentiel nedsivning af brændstof til terrænnære grundvandsforekomster ved kystbeskyttelsen vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko, da der ikke er registreret terræn- nære grundvandsforekomster langs strækningen. Risikoen for lokal miljøpåvirkning fra et eventu- elt spild af f.eks. olieprodukter fra maskiner vurderes at være minimal, og et evt. spild forventes hurtigt at kunne afgrænses og oprenses.
13. MAXXX XXXXXXXXX
Kapitlet beskriver påvirkningen af bundflora og -fauna i forbindelse med realisering af fællesafta- len.
13.1 Metode
De eksisterende forhold for bundflora og -fauna og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af en feltundersøgelse i oktober 2018 og eksisterende data fra publikationer, data- baser, kortlægning og overvågning af Natura 2000-interesser, der er tilgængelige på:
• MiljøGIS - Natura 2000 planer 2016, marine naturtyper75
• MiljøGIS for råstoffer76
• Opdeling af middelkornstørrelsen i sandtyper (f.eks. mellem sand, meget groft sand) er ud- ført efter en skala kaldet the Wentworth scale (eller Udden–Wentworth scale)77.
• Tidligere undersøgelser omkring bundfauna på lavt vand (0-10 meter) langs Vestkysten ud- ført af Miljøstyrelsen og DTU.
• VVM-redegørelser for bl.a. Skagen Havn og Frederikshavn Havn 78 79 80
Feltundersøgelsen i 2018
Der blev foretaget feltindsamling af bundfaunaprøver og prøver til måling af kornstørrelsesforde- lingen (fysik) i sedimentet i to prøvetagningsområder: Skagen nord og Skagen syd (se bilag 7 om Bundflora og fauna). Data blev efterfølgende opdelt i forhold til deres placering på kystprofilet i følgende kategorier til de statistiske analyser: Revle og Ydre strandplan. Der blev ikke taget prø- ver på forstrand, i strandnær zone eller i truget landværts for revlen, da det ikke var muligt at komme ind over revlen pga. revlens udformning og den anvendte bådtype.
Samtlige prøver ved Skagen nord (3,0-7,5 meters dybde) og ved Skagen syd (3,5-8,0 meters dybde) blev indsamlet den 4. til 5. oktober 2018 fra skibet M/S Xxxxxx Xxxxxxxxx.
I hvert af de to prøvetagningsområder indsamledes 21 bundfaunaprøver, samt 21 parallelle prø- ver til analyse for kornstørrelser og glødetab (i alt to HAPS-prøver fra samme prøvetagningssta- tion) (HAPS-prøver, rørdiameter 13,5 cm, prøvetagningsareal ca. 0,015 m2).
Metoden og resultaterne fra feltundersøgelsen er kort beskrevet herunder. Analyse af bundfaunadata
De indsamlede bundfaunaprøver danner grundlag for en artsliste, individantal (total antal indivi- der og antal individer pr m2), samt en angivelse af biomassen pr. Haps-prøve (total vådvægt og tørvægt) og pr. prøvetagningsområde (total vådvægt, tørvægt og total pr. m2).
75 Miljø- og Fødevareministeriet, Natura 2000 planer 2016, xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxx- tura2000planer2-2016
76 Miljø- og Fødevareministeriet, Råstofinding på havet, xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx- vet
77 Wikipedia, Grain size, xxxxx://xx.xxxxxxxxx.xxx/xxxx/Xxxxx_xxxx
78 Nordjyllands Amt. (oktober 2004). VVM-redegørelse, Udvidelse af Skagen Havn. ISBN: 87-7775-580-4, xxxxx://xxxxxxxxx.xx/00000000-Xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxx.xxxx
79 Skagen Havn. (2018). Etape 3 udvidelse af Skagen Havn, VVM-redegørelse, Miljøvurdering af plangrundlaget og Na-
xxxx 2000 væsentlighedsvurdering, Bind 1. Hovedrapport. Endeligt udkast. COWI.
80 Frederikshavn Havn. (2014). Udvidelse af Frederikshavn Havn, VVM-redegørelse og miljørapport, Bind 2: Bilagsbind. Endelig version. COWI.
Statistisk analyse af bundfaunaprøverne omfatter diversitets-indekset Shannon-Wiener’s H indeks og to økologiske indeks (AMBI-index og DKI-index). Diversitets-indekset beskriver variationen (diversiteten) i dyrelivet, mens de økologiske indeks beskriver arternes tolerance/robusthed i for- hold til de økologiske forhold på lokaliteten.
Herudover er der foretaget statistisk analyse (DistLM i Primer 7) for at undersøge, om prøvetag- ningsområderne adskiller sig signifikant fra hinanden, eller om bundfaunasamfundet langs hele strækningen ved Skagen kan siges at være det samme overordnet set.
Endelig er det undersøgt, hvor stor en andel af variationen i de tilstedeværende arter og deres individantal, der kan forklares ud fra de undersøgte miljøvariable, såsom glødetab (%), silt/ler fraktionen (%), middelkornstørrelsen (d50) og bundfaunaprøvernes placering på kystprofilet (op- delt i Forstrand, Strandnær zone, Trug, Revle og Ydre strandplan).
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af bund- fauna er god. Den anvendte viden og data vurderes som god, idet der forekommer repræsentativ eksisterende viden, og idet der er foretaget repræsentative feltundersøgelser af bundfauna på strækningen i oktober 2018.
13.2 Eksisterende forhold
I det følgende er eksisterende forhold for sediment, bundfauna og -flora beskrevet på baggrund af eksisterende data og feltundersøgelser i oktober 2018.
13.2.1 Bundfauna
Beskrivelsen af eksisterende forhold for bundfauna tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser omkring bundfauna på lavt vand (0-10 meter) langs strækningen ved Skagen. De eksisterende data omfatter VVM for udvidelse af Skagen Havn etape I og III, Råstofefterforskning i Ålbæk Bugt i område 7321-00075 i 2017 (ROV-video undersøgelser)81 og VVM for udvidelse af Frederikshavn Havn82. Samlet set viser de eksisterende data fra området at sedimentet består af sand med et mindre siltindhold. Bundfaunasamfundet kan opdeles i et lavvandssamfund/Tellinasamfund på 0- 4 meters dybde, et venussamfund på 4-14 dybde og et amphiura-samfund på mere end 14 me- ters dybde i området omkring Skagen Havn og syd på ned til Frederikshavn Havn.
Samfundsstruktur
Der blev fundet i alt 62 arter i de to prøveområder ved feltundersøgelsen, og havbørsteormene var den mest artsrige gruppe. Der var flere arter og individer i det sydlige prøvetagningsområde, men størst biomasse i det nordlige prøvetagningsområde. Artsantallet og individantallet var gene- relt højest på ydre strandplan og lidt lavere på revlen.
Individtætheden var domineret af almindelig sømus (Echinocardium cordatum), tangloppen Urothoe poseidonis, muslingerne hvælvet trugmusling (Spisula subtruncata) og Mysella bidentata, samt flere havbørsteormearter (Scoloplos armiger, Poecilochaetus serpens, Pectinaria koreni, Ma- gelona mirabilis, Spiophanes bombyx og Spio filicornis)
81 Orbicon. (2017). Råstofefterforskning udført for COWI og Skagen Havn i efteråret 2017.
82 Frederikshavn Havn. (2014). Udvidelse af Frederikshavn Havn, VVM-redegørelse og miljørapport, Bind 2: Bilagsbind. Endelig version. COWI.
Bundfaunasamfundet kan karakteriseres som et Venussamfund med karakteristiske arter såsom stribet venusmusling (Chamelea gallina), sømus (Echinocardium cordatum), stribet tallerkenmus- ling (Fabulina fabula) og forskellige havbørsteormearter83. Artssammensætningen i det observe- rede venussamfund på 3-7,5 meters dybde i 2018 er meget lig venussamfundet beskrevet fra området omkring Skagen Havn i 200484 og Frederikshavn Havn i 201485 på samme dybder. Ve- nussamfundet findes udbredt på sandbunden i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen83. Fra de eksiste- rende data og feltundersøgelserne i de to prøvetagningsområder bekræftes at venussamfundet findes på lavere vand og helt ind til fire meter dybde ud for strækningen ved Skagen formodent- ligt pga. den høje salinitet i området. Venussamfundet findes på sandbund i typisk i ca. 10 til 40 meters dybde i Nordsøen og Kattegat86. Feltundersøgelsen og de nævnte undersøgelser fra Ska- gen og Frederikshavn Havn viser, at venussamfundet også på lavere vanddybder end ti meter.
De observerede arter er almindelige i kystområdet omkring især Jylland - i Kattegat, Skagerrak, Nordsøen, og en del af arterne findes også ved Vestkysten. Ingen af arterne er fredede eller rødli- stede i Danmark. Venus-samfundet er forholdsvis almindeligt i dansk farvand og udbredt langs Vestkysten og ind i Kattegat.
Der blev ved Skagen Nord og Syd observeret enkelte individer (1-4 individer pr prøve) af havbør- steormen Lanice. Lanice har et relativt højt individantal i nogle prøver, og der kan derfor fore- komme områder i prøvetagningsområderne, der kan defineres som biogene rev. Det er ikke mu- ligt at underbygge eller kvantificere forekomsten af Lanice biogene rev yderligere, da havbunden i forbindelse med feltundersøgelserne ikke blev kortlagt med video. Lanice forekommer vidt ud- bredt i Skagerrak og Nordsøen87.
Analyser af bundfaunaprøverne fra feltundersøgelsen i 2018 og eksisterende data på hele stræk- ningen ved Skagen viser derfor samlet set, at det generelt er de samme arter, der dominerer an- talsmæssigt, og at bundfaunasamfundet består af et rigt dyreliv med højt artsantal, individantal og biomasse. Bundfaunasamfundet fra 0-4 meters dybde kan karakteriseres som et lavvands- samfund og fra 4-14 meters dybde som et venussamfund, som er vidt udbredt på sandbunden i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.
Bundfaunaindeks
Bundfaunaens sammensætning kan karakteriseres ud fra forskellige bundfaunaindeks, herunder artsdiversitetsindekset Shannon-Wiener H-indekset, samt de økologiske indeks AMBI- og DKI-in- dekset. Bundfaunaindeks for Skagen fremgår af Tabel 13-1. Resultatet af udregningerne af arts- diversitets- og økologiske indeks udført på bundfaunadata indsamlet i de to prøvetagningsområ- der på strækningen viser, at artsdiversiteten (Xxxxxxx Xxxxxx diversiteten) er beregnet til 3,03- 3,06, hvilket er indenfor normalområdet for de danske farvande, som typisk er 1,5-3,5.
83 Gyldendal den store danske. (2019a). Havdyresamfund, xxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/Xx- tur_og_milj%C3%B8/%C3%98kologi/havdyresamfund
84 Nordjyllands Amt. (oktober 2004). VVM-redegørelse, Udvidelse af Skagen Havn. ISBN: 87-7775-580-4,
xxxxx://xxxxxxxxx.xx/00000000-Xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxx.xxxx
85 Frederikshavn Havn. (2014). Udvidelse af Frederikshavn Havn, VVM-redegørelse og miljørapport, Bind 2: Bilagsbind. Endelig version. COWI
86 Xxxxxx, X. 2008, HAV- OG FISKERIBIOLOGI, Fiskericirklen, 1. udgave 2008, ISBN 87-90749-08-1, originalkort i Dan-
marks Natur, bind 3 - Havet. Politikens Forlag 1987
87 Miljøstyrelsen. (2018). Kortlægning af Natura 2000-områder Marin habitatkortlægning i Skagerrak og Nordsøen 2017- 2018
Strækning | Shannon-Wiener H | AMBI | DKI |
Skagen Nord | 3,03 | 1,29 | 0,80 |
Skagen Syd | 3,06 | 1,68 | 0,76 |
Tabel 13-1. Bundfaunaindeks for bundfauna fra prøvetagningsområdet Skagen Nord og Syd.
Økologiske indeks
AMBI-indekset er et marinbiologisk indeks, som er udviklet til bundfaunaen i europæiske fjorde, kyster og havområder med henblik på at vurdere effekterne som følge af eutrofiering88. AMBI-in- dekset udtrykker forholdet mellem følsomme og robuste arter og bruger relationen til at klassifi- cere, hvor forstyrret et område er og til at beskrive bundfaunasamfundets tilstand.
Den beregnede AMBI-værdi for prøvetagningsområdet Skagen syd indikerer, at infaunasamfundet er i ubalance, og at området er let uforstyrret88. Bundfaunasamfundet klassificeres som i uba- lance pga. forekomsten af flere gruppe III, IV og V arter (se bilag 7 om Bundflora og fauna), spe- cielt Pectinaria koreni (IV), Scoloplos armiger (III), Spio filicornis (III) Capitella capitata (V) og Mysella bidentata (III), som er generalister, og som forekommer over et bredt spektrum af for- hold. Deres tilstedeværelse i prøvetagningsområdet er altså ikke nødvendigvis et udtryk for foru- rening med f.eks. organisk stof, men mere et udtryk for at arten trives under en bred vifte af for- hold, herunder sandbund med et mindre indslag af silt, som forekommer i undersøgelsesområdet ved Skagen.
Det danske kvalitetsindeks, DKI, er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI-indekset, kan ligesom AMBI-indekset, ikke anvendes til sammenlig- ning af forskellige lokaliteter, men derimod til at følge samfundets og lokalitetens udviklingen over tid på samme sted. Værdierne går fra 0 til 1, hvilket spænder over dårlig til høj økologisk tilstand. DKI-indeks værdien beregnet på baggrund af bundfaunaen i de to prøvetagningsområder viser, at vandområdet kan kategoriseres som værende i god (på grænsen til høj) økologisk til- stand.
I den nuværende Vandområdeplan for Jylland og Fyn er der moderat økologisk tilstand for bund- fauna på strækningen ved Skagen89. Beskrivelse af bundfauna som kvalitetsindeks i forhold til Vandområdeplaner beskrives og vurderes i kapitel 9 Vand.
13.2.2 Bundflora
Den eksisterende viden om bundflora og observationer fra feltundersøgelsen i oktober 2018 er beskrevet i det følgende.
Tidligere undersøgelser
Der er foretaget undersøgelser af bundfloraen på lavt vand syd for Skagen Havn i forbindelse med VVM-redegørelsen for udvidelsen af Skagen Havn etape I90, som viser at havbunden i områ- det består næsten udelukkende af sand.
I forbindelse med råstofefterforskning syd for Skagen Havn er der lavet ROV-video ud for prøve- tagningsområdet Skagen syd på 10-11 meters dybde og på lidt lavere vand længere mod syd på
88 Xxxxx et al. (2000). Xxxxx A, Xxxxxx X, Pêrez V (2000): A marine biotic index to establish the ecological quality of soft bottom benthos within European estuarine and coastal environments. Marine Pollution Bulletin 40(12):1100-1114.
89 xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx0-0000
90 Nordjyllands Amt. (oktober 2004). VVM-redegørelse, Udvidelse af Skagen Havn. ISBN: 87-7775-580-4, xxxxx://xxxxxxxxx.xx/00000000-Xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxx.xxxx.
8,8 og 9,2 meters dybde. ROV-videoerne viser alle en sandet til siltet bund med hvide skaller. Der er ikke observeret større sten med makroalger eller ålegræs på de fire stationer.
Ålegræs
Før 1930’erne fandtes der ålegræs på sandbunden ved Skagen91. I 1931-32 blev ålegræsset ramt af den verdensomspændende ålegræssyge eller ålegræspest, der slog størstedelen af ålegræsbe- standene i Danmark ihjel. I det nordlige Kattegat er ålegræsset stort set ikke vendt tilbage og der er ikke rapporteret om forekomst af ålegræs ved Skagen efter 1930’erne91 92.
Makroalger
Da der generelt mangler egnet substrat til fasthæftning af alger, er der ikke større sammenhæn- gende algebevoksninger mod vest og syd for Skagen Havn. Den vestlige stenmole rummer en rig marin flora, som det er typisk for stenmoler i forbindelse med danske havne. Fra molen og fra den nærliggende høfde er der blevet indsamlet bl.a. blæretang, savtang, rørhinde, klotang, skul- petang mm.93. På ydersiden af den eksisterende nordøstmole domineres algevegetationen fuld- stændigt af fingertang. Fingertang trives godt på eksponerede lavvandede stenrev og moler med meget lys, og hvor der er stærk bølgepåvirkning og strøm. På sådanne lokaliteter er den typisk tætte tangskove helt domineret af fingertang. På og mellem tangplanternes blade lever der myri- ader af små snegle og krebsdyr (tanglopper, tanglus og pungrejer), der udgør det primære føde- grundlag for en rig fiskefauna94.
13.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en påvirkning af bundfauna i form af midler- tidig habitattab på de arealer, som tildækkes med sand, da det antages, at bundfaunaen vil dø ved tildækningen. Det vurderes i ”miljøkonsekvensrapporten for kystbeskyttelse Skagen, 2020”, at bundfaunaen på strækningen ved Skagen generelt er 1-3 år om at genetablere fuld biomasse og aldersstruktur, men op til fem år, for længere levende arter som hvælvet trugmusling Spisula subtruncata og sømus (Echinocardium cordatum). På strækningen ved Skagen er både hvælvet trugmusling og sømus fundet i forbindelse med feltundersøgelsen, hvorfor genetableringstiden er vurderet til ca. 2-5 år. For de mere opportunistiske arter forventes retableringen at ligge på om- kring ét år. Konsekvensen af habitattabet i forbindelse med sandfodring ved Skagen vurderes på den baggrund samlet set som ubetydelig.
Kystnær fodring med sand, der er indvundet på andre lokaliteter, kan potentielt påvirke bundfau- naens livsvilkår på grund af ændret kornstørrelsesfordeling af bundsubstratet, hvor nogle arter har præferencer for bestemte kornstørrelsesintervaller. Det er vist, at finere middelkornstørrelser
91 Xxxxxx-Xxxxxx, X. & Xxxxxxxxx, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljø- undersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755.
92 The seagrasses of Scandinavia and the Baltic Sea. Xxxxxxx, X.; Baden, S. P.; Xxxxxx-Xxxxxx, X.; Xxxxx, E. P.; Short,
F. T. World Atlas of Seagrasses. red. / E. P. Xxxxx; F. T. Short. Berkeley: University of California Press, 2003. s. 27-37.
93 Nordjyllands Amt. (oktober 2004). VVM-redegørelse, Udvidelse af Skagen Havn. ISBN: 87-7775-580-4, xxxxx://xxxxxxxxx.xx/00000000-Xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxx.xxxx.
94 Skagen Havn. (2018). Etape 3 udvidelse af Skagen Havn, VVM-redegørelse, Miljøvurdering af plangrundlaget og Na- tura 2000 væsentlighedsvurdering, Bind 1. Hovedrapport. Endeligt udkast. COWI.
fremmer bundfaunasamfundet, mens samfundet ved fodring med grovere sand end det eksiste- rende ændres mod færre arter og individer95, 96 og 97.
Der fodres ved Skagen med sand, hvor den oplyste middelkornstørrelse på sandet er lidt finere (ca. 0,19 mm) end det sand der findes i forvejen (0,2 – 0,22 mm). Feltundersøgelsen i oktober 2018 for Skagen Nord og Syd viser at middelkornstørrelsen (d50) på revlen og ydre strandplan generelt set er ens, og ligger mellem ca. 0,23-0,26 mm, men inden for en range fra 0,19 til 0,41 mm. Fodringssandet vil dermed have middelkornstørrelser som ligger inden for den eksisterende middelkornstørrelse på strækningen ved Skagen. Kystnær fodring og strandfodring vurderes der- for ikke at medføre væsentlige ændringer i den eksisterende middelkornstørrelse på strækningen, og vil derfor heller ikke føre til væsentlige ændringer i levevilkårene for bundfaunasamfundet på strækningen. På den baggrund vurderes konsekvensen at være ubetydelig.
Bundfaunaorganismer, der filtrerer vandet for at finde føde og optage ilt, kan potentielt påvirkes af høje koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen, der kan tilstoppe deres gælleappa- rat og reducere fødeindtaget. Bundfaunasamfundet langs strækningen ved Skagen er artsrigt, men samtidig domineret af få arter med relativ høj individtæthed, mens resten af arterne er rela- tivt fåtallige. De dominerende arter som sømus og hvælvet trugmusling, samt de flere af de fundne arter af havbørsteorme og tanglopper ved Skagen Nord og Syd er generelt hårdføre arter, som også forekommer på Vestkysten og kan overleve i meget bølgeeksponerede habitater, der er karakteriseret af ustabile områder med stærk strøm, mobilt sediment og høje niveauer af suspen- deret sediment. Konsekvensen af kystnær fodring og strandfodring i forhold til suspenderet sedi- ment på strækningen ved Skagen vurderes derfor samlet set som begrænset, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på bundfaunaen.
Sedimentation på havbunden kan potentielt påvirke bundfaunaen på samme måde som ved di- rekte overdækning med sand, der kan medføre tab af habitat, som beskrevet ovenfor. Påvirk- ningsgraden vurderes som lille, da sedimentationen fra kystbeskyttelsen ligger inden for den na- turlige variation på strækningen. Det understøttes af, at bundfaunaarterne generelt er gode gra- vere og naturligt er tilpasset store udsving i sedimentationsrater. Konsekvensen af sedimentation på havbunden vurderes af ovenstående at være ubetydelig.
95 DFU. (2005). Kystfodring og godt fiskeri. Undersøgelse af strandnær kystfodring ved Agger Tange. DFU-rapport nr. 171-07. Danmarks Fiskeriundersøgelser; Kystdirektoratet. (2010). Børsteorme og kystfodring 2002-2010.
96 Xxxx et al. (2014). Assessing the impact of beach nourishment on the intertidal food web through the development of
a mechanistic-envelope model. J Appl Ecol 51:1304-1313.
97 Kystdirektoratet. (2010). Børsteorme og kystfodring 2002-2010.
14. FISK
Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af fisk langs strækningen ved Skagen.
14.1 Metode
De eksisterende forhold for fisk er beskrevet på baggrund af eksisterende viden om fiskefaunaen langs strækningen ved Skagen, herunder:
• Videnskabelige undersøgelser
• DTU Aquas Moniteringsdatabaser
• Fiskeristyrelsens fangstdata for årene 2012-2017, hvor data er baseret på Vessel Monitoring System (VMS) data98, logbogsregistreringer og landinger, der dækker kommercielle fiskerier.
• Registrerede fangstrater fra det Internationale Havforskningsråds (ICES) databaser over bundtrawl surveys i første og tredje kvartal (IBTS Q1 og IBTS Q3) i årene 2008-18.
Vurdering af fiskefangster
Til bedømmelse af fiskeforekomst gennem geografisk eksplicit fangst pr. areal er der for hver strækning an- vendt følgende metode:
Forekomsterne af fiskearter er baseret på VMS-data og logbogsregistreringer samt landinger, fra kommercielle fiskerier. Et fiskefartøjs nøjagtige position, sejlhastighed og retning bestemmes ud fra skibets GPS, der kom- munikeres en gang i timen via satellit gennem det obligatoriske VMS-system til myndighedernes online data- base.
Ud fra sejlhastighed kan aktivt trawlfiskeri adskilles fra sejlads mellem fiskepladserne. Der er dog tilfælde i nærhed af havne, sluser m.m., hvor et fartøj kan sejle med en hastighed, der svarer til trawlfiskeri. Det kan betyde, at analyserne viser, at fiskeriet fandt sted i nærheden af en havn eller sluse, selv om fiskeriet i virkeligheden fandt sted længere fra land.
Ved at kombinere screenede VMS-positioner for fiskeri med logbogsregistreringer samt landings- og afreg- ningsstatistik, kan fangstmængder og værdi allokeres til geografiske områder med given opløsning99. På dette grundlag er forekomster af kommercielt udnyttede fisk blandt de udvalgte indikatorarter bestemt som kg per ha.
Fangster pr. ha er summeret over årene 2012-2017 for hver fiskeart. Analyserne dækker arterne sild, brisling, tobis, hestereje, hvilling, torsk, ising, tunge, rødtunge, rødspætte, pighvarre og skrubbe. Det kortlagte fiskeri foregår fra kysten og omtrent 12 km ud mod det åbne hav. Der er generelt trawlforbud ud til tre sømil fra kysten, men bomtrawl efter hesterejer er tilladt inden for linjen. Data er adskilt i sommer og vinter. Alle medtagede fisk er i størrelser, hvor de er kommercielt interessante (dvs. over mindstemålet).
Det skal bemærkes, at alle typer danske fiskerier med fartøjer over 12 meter er dækket af Fiskeristyrelsens VMS-database. Der er store forskelle i fangstbarhed af arter inden for og mellem de enkelte typer fiskerier. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at sammenligne størrelsen af fangster mellem arter. Uden for tre sømil linjen (grænsen for tilladt trawlfiskeri) er de angivne fangster pr. ha et rimeligt mål for de enkelte arters relative geografiske forekomst i fiskeriet.
98 Commission Implementing Regulation (EU) No 404/2011, Fartøjsovervågningssystemet (VMS) er et satellitbaseret overvågningssystem, der med jævne mellemrum leverer data til fiskerimyndighederne om fartøjernes placering, kurs og fart.
99 Bastardie X., Xxxxxxx J.R., Xxxxxx X., Xxxxxxxx X. and Xxxxx X. 2010. Detailed mapping of fishing effort and landings by
coupling fishing logbooks with satellite-recorded vessel geo-location. Fisheries Research Vol. 106 (1) 41-53, ISSN 0165- 7836. xxxxx://xxx.xxx/00.0000/x.xxxxxxx.0000.00.000
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af fiskefau- naen med de tilgængelige data er tilstrækkeligt til at foretage en kvalificeret vurdering af eventuelle påvirkninger af fiskebestande og biodiversitet.
14.2 Eksisterende forhold
Afsnittet beskriver udbredelsen og biologien for de 15 indikatorarter, herunder bilag IV-arter og øvrige arter. Desuden beskrives det kommercielle fiskeri.
14.2.1 Indikatorarter på strækningen
Der er udpeget 17 indikatorarter af fisk, som udgør et økologisk repræsentativt udsnit af de fiske- arter, som forekommer på strækningen.
Tabel 14-1 giver en oversigt over, hvilken fisketype indikatorarterne tilhører og angiver de livs- stadier, der forekommer på strækningen ved Skagen, samt deres status.
Art | Kommerciel interesse | Type | Gyd- ning | Ju- venil | Voks ne | Rød- li- ste 100 | Bi- lag- art |
Havlampret (Xxxxxxxxxx xxxxxxx) | B | (+) | (+) | DD | II | ||
Stavsild (Alosa fallax) | P | (+) | II & V | ||||
Europæisk ål (Anguilla anguilla) | X | B, P | (+) | (+) | CR | § | |
Torsk (Gadus morhua) | X | D | (+) | + | |||
Hvilling (Merlangius merlangus) | X | D | (+) | + | |||
Sild (Clupea harengus) | X | P | + | + | |||
Brisling (Sprattus sprattus) | X | P | + | + | |||
Tobis (Ammodytidae) | X | P, S | (+) | + | + | ||
Rødspætte (Pleuronectes platessa) | X | B | (+) | + | |||
Pighvar (Psetta Maxima) | X | B | (+) | + | |||
Skrubbe (Platichthys flesus) | X | B | (+) | (+) | |||
Ising (Limanda limanda) | X | B | (+) | + | |||
Tunge (Solea solea) | X | B | (+) | (+) | |||
Rødtunge (Microstomus kitt) | X | B | (+) | (+) | |||
Hestereje (Crangon crangon) | X | B | (+) | (+) | (+) |
(D) eller pelagiske (P) fisk, langs strækningen ved Skagen, samt hvilke livsstadier, der kan være til stede. Juve- nile individer svarer til ikke kønsmodne fisk. I de yderste højre kolonnoner er angivet, om arten er rødlistet, samt beskyttelsesstatus. ’Bilag art’ refererer til arter omfattet af Habitatdirektivet og deres beskyttelseskrav under Bilag II, IV og V. (§) Europæisk ål er rødlistet som kritisk truet, og er beskyttet i henhold til EU Regulativ No 1100/2007. Følgende Rødliste kategorier er vist CR=Kritisk truet, DD=Utilstrækkelige data, N/A =Status ukendt.
Udbredelse, vandring og gydning
Strækningen ved Skagen ligger mere end 15 km fra nærmeste større å-udløb (Knasborg Å). Knasborg Å har ingen lakse- eller lampretbestand og kun en lille ørredbestand101. Strækningen ved Skagen forventes derfor ikke at have nogen betydning for vandrende fisk.
100 Aarhus Universitet 2019, Institut for Bioscience, xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/
101 Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxx, 2012, Plan for fiskepleje i mindre
vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi, nr. 21-2012
Det er kun hestereje, der med sikkerhed, gyder langs strækningen indenfor 0-7 meter dybdekur- ven, hvor der sandfodres. Hestereje gyder strandnært, men hunnerne bærer æggene under halen indtil klækning, hvorefter de pelagiske larver spredes med strømmen.
Tobis forventes ikke at gyde i den strandnære zone, da arterne gyder æg som klæber til sedi- mentoverfladen, hvilket giver stor risiko for tildækning og kvælning under naturlige sandomlejrin- ger ved tilbagevendende storme.102. Tobis, særligt kysttobis, gyder sandsynligvis langs Vestky- sten, men der foreligger ikke undersøgelser af kystnære forekomster af gydeområder for tobis ved Skagen.
I alt 14 af de 15 indikatorarter har deres opvækstområder for juvenile fisk langs strækningen – ved Skagen. Tunge har fortrinsvist deres opvækstområder i den vestlige og sydlige del af Nord- søen.
For alle arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV, skal det ifølge gældende regler sikres, at deres naturlige udbredelsesområder, herunder gyde-, fødesøgnings-, og migrations-områder ikke beskadiges eller ødelægges. For arter opført på habitatbekendtgørelsens bilag II og V, gæl- der samme regler, dog kun indenfor Natura 2000 områder, hvor arten er udpeget. Der forekom- mer ingen fiskearter på bilag IV-listen langs strækningen ved Skagen, og der er derfor ikke fore- taget yderligere vurderinger.
14.2.2 Øvrige arter
På strækningen forventes der at leve en lang række andre arter af fisk, herunder kutlinger, ulk, fløjfisk, tyklæbet multe, stenbider, makrel, hornfisk og havbars.
14.2.3 Fiskeriet
Der er et meget begrænset kommercielt fiskeri helt kystnært langs strækningen både sommer og vinter. Generelt foregår det meste fiskeri på nordvestsiden af Grenen i Skagerrak eller længere til havs. Om sommeren er der kystnær forekomst af sild, brisling, tobis, torsk og rødspætte. Der fanges kun mindre mængder tunge, rødtunge, skrubbe og pighvar. Der foregår ikke fiskeri efter tobis om vinteren, og fiskeriet efter sild og brisling er betydeligt mindre end om sommeren. Fi- skeriet efter øvrige arter er ubetydeligt både sommer og vinter. Der foregår ikke fiskeri efter he- sterejer på strækningen.
14.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Den planlagte kystbeskyttelse kan påvirke fisk som følge af en større mængde af sandpartikler i vandet, tildækning af havbunden og undervandsstøj fra skibe og rørledninger. Påvirkningerne kan bl.a. føre til fysisk påvirkning og midlertidig tab af levesteder og fødegrundlag.
Voksne og juvenile fisk forventes at flygte ud af området, mens klapning og rainbowing foregår. Nogle fisk vil sandsynligvis blive begravet, hvis de befinder sig lige under et skib, der klapper sand. Der er ikke fundet undersøgelser, der viser, at begravelse af fisk er et væsentligt problem ved kystnær fodring. Størstedelen af fiskene vil kunne flygte som følge af den visuelle forstyrrelse eller af støjen lige under skibet eller vil kunne grave sig fri. Ved rainbowing forventes alle fisk at kunne flygte eller grave sig fri og undslippe, da sandet tilføres gradvist. Fiskene forventes at vende tilbage, så snart fodringen er overstået. Hesterejen er den eneste art, der vurderes at have gydeområder på de arealer, hvor der udlægges sand. Det vurderes dog, at det vil være en ubety- delig del af hesterejerne, som går til som følge af sandfodringen.
102 Xxxxxxxxxxx X., Xxxxxx, X.; Xxxxx, X.; Xxxxxxx, X.; Xxxxxxxx, X. 2014. Water salinity effects on embryogenesis of the lesser sandeel, Ammodytes tobianus (Linnaeus, 1758). CENTRAL EUROPEAN JOURNAL OF BIOLOGY. 9, 1068-1077.
Fiskenes fødegrundlag vil dog midlertidigt være reduceret i området, hvor sandfodringen har fun- det sted. For fisk, som ernærer sig helt eller delvist af bundfauna, vil fiskene ændre adfærd og opsøge upåvirket havbund i nærheden eller svømme længere væk for at finde føde. For larver og unge fisk, der bevæger sig mindre, kan reduceret fødegrundlag i en periode medføre lavere vækst og øget dødelighed. Men den primære næringskilde for de kystnære fisk vil igen være til- gængelig i løbet af relativt kort tid, når de typiske bunddyr som børsteorme og tanglopper har genetableret sig i området. Da sandfodringen samtidig kun berører en mindre del af fiskenes le- vesteder, vil konsekvensen være begrænset.
Ændring af de bundlevende fisks levevilkår kan forekomme, hvis det tilførte sand afviger væsent- ligt fra det eksisterende sand på strækningen, hvilket potentielt kan medføre en væsentlig æn- dring i såvel fødedyrssammensætningen som nedgravningsmulighederne for fisk på strækningen. Fodringssandet afviger ikke væsentligt fra sedimentet på strækningen ved Skagen, og fodrings- sandets kornstørrelse har derfor en fordeling, der fortsat gør det egnet som habitat for fladfisk, tobis og hestereje. Den samlede konsekvens for ændret substratforhold vurderes at være ubety- delig.
Mens sandfodringen står på, kan fisk midlertidigt blive påvirket af forhøjet indhold af suspenderet sediment i vandsøjlen i vandet. De fine partikler kan medføre en direkte påvirkning af fiskenes iltoptagelse, ligesom der kan ske en tilstopning af fiskenes fordøjelsessystem med øget dødelig- hed til følge. Fiskearter, der hovedsageligt bruger synet til at søge føde, kan i en periode få svært ved at finde tilstrækkelig næring. De fleste fisk vil dog søge væk, indtil mængden af suspenderet sediment igen er på et lavere niveau. Påvirkninger som følge af suspenderet sediment vil fore- komme lokalt omkring stedet, hvor der sandfodres, og kan i værste fald vare i op til 33 døgn.
Den samlede konsekvens for fiskefaunaens vurderes derfor at være ubetydelig. Sedimentet vil løbende sedimentere i en tykkelse på op til 10 cm. Hverken hesterejer, kysttobis eller andre fisk er følsomme overfor sedimentation, da de vil bevæge sig ud af områder med meget høje sedi- mentationsrater eller grave sig fri. Konsekvensen af sedimentationen vurderes at være ubetydelig.
Kraftig støj i forbindelse med skibe og indpumpningsrør, der anvendes til strandfodring, kan po- tentielt påvirke fisk negativt i form af enten permanent eller midlertidigt høretab eller ændret ad- færd. Ved beregning af den afstand fra sandfodringsskibe, hvor fisks hørelse kan tage skade, har det vist sig, at støjgrænserne ikke overskrides, selvom fiskene opholder sig i umiddelbar nærhed af fartøjet. Støj fra fartøjet må dog forventes at medføre en vis undvigereaktion hos de mest føl- somme arter. Samlet set vurderes undervandsstøj derfor at have ubetydelige konsekvenser for fisk.
15. HAVPATTEDYR, HAVFUGLE, BESKYTTEDE MARINE OMRÅDER OG BILAG IV-ARTER
Kapitlet beskriver påvirkningen af havpattedyr og havfugle samt beskyttede marine områder og bilag IV-arter i forbindelse med kystbeskyttelse af strækningen ved Skagen.
15.1 Metode
De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af eksiste- rende data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havpatte- dyr og havfugle samt Natura 2000-områder:
• Danmarks Miljøportal
• Naturbasen - Danmarks Nationale Artsportal
• DOF-basen - af Dansk Ornitologisk Forening
• De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
• Danske arter på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV & V, xxxxxxxxxxxx.xx
• Natura 2000 planer 2016 (data indeholdt i de endelige Natura 2000-planer 2016-2021)
• Data fra undersøgelser af effekter af sandfodring på fugle, som tidligere er udarbejdet for Kystdirektoratet
Herudover er der anvendt data fra de nationale overvågningsrapporter, NOVANA rapporter, som udarbejdes af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøstyrelsen på baggrund af over- vågning af havpattedyr og havfugle i det marine miljø.
De eksisterende forhold er beskrevet ud fra tilgængelig viden, og der er ikke udført feltarbejde for kortlægning af havpattedyr og havfugle.
VVM-redegørelserne for Skagen Havn103 og 104 samt for råstofefterforskning ved Skagens Rev105 indgår ligeledes som datagrundlag i beskrivelsen af de eksisterende forhold for havpattedyr og havfugle samt beskyttede marine områder og bilag IV-arter i vurdering af den planlagte kystbe- skyttelses miljøpåvirkninger.
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af havpattedyr, havfugle og beskyttede marine områder er tilstrækkeligt.
15.2 Eksisterende forhold
I det følgende er beskrevet eksisterende forhold for forekomst af de almindeligt forekommende arter af havpattedyr og havfugle samt beskyttede marine områder langs med strækningen ved Skagen.
Spættet sæl, gråsæl, hvidnæse, vågehval og marsvin er de mest udbredte havpattedyr i Nord- søen106. Langs Vestkysten forekommer regelmæssigt tre arter af havpattedyr: Marsvin, spættet sæl og gråsæl. I den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak forekommer regelmæssigt tre arter: Marsvin, som er en lille tandhval, samt spættet sæl og gråsæl.
103 Nordjyllands Amt. (oktober 2004). VVM-redegørelse, Udvidelse af Skagen Havn. ISBN: 87-7775-580-4, xxxxx://xxxxxxxxx.xx/00000000-Xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxx.xxxx
104 Skagen Havn. (2018). Etape 3 udvidelse af Skagen Havn, VVM-redegørelse, Miljøvurdering af plangrundlaget og Na-
xxxx 2000 væsentlighedsvurdering, Bind 1. Hovedrapport. Endeligt udkast. COWI.
105 Orbicon 2017. VVM-redegørelse for råstofindvinding på Skagens Rev.
Havpattedyr er generelt beskyttede og marsvin, spættet sæl og gråsæl optræder på Habitatdirek- tivets bilag II, hvilket betyder, at der er udpeget særlige habitatområder for arterne. Herudover er marsvin også en bilag IV-art.
I forbindelse med det nationale overvågningsprogram i Danmark (NOVANA) udføres flyovervåg- ning af marsvin og sæler107. Resultater fra optællingerne indgår som datagrundlag for beskrivel- sen af de eksisterende forhold for marsvin på strækningen ved Skagen.
Marsvin
Marsvin (Phocoena phocoena) er den mest almindelige hval i Danmark og er den eneste, som yngler i de danske farvande, men artens specifikke yngleområder kendes ikke. Dog observeres en høj andel af hunner med kalve langs Vestkysten og i Bælthavet i sommermånederne108. Xxxxxxx kan både forekomme kystnært og på åbent hav. Marsvin er en bilag IV-art er den beskyttet over- alt, hvor den yngler eller raster.
I den nordlige del af Nordsøen og Skagerrak udgør Skagen et hotspotområde for marsvin. Forhol- det understøttes af resultaterne fra en undersøgelse af mærkede marsvin i danske farvande109, som viste, at vigtige områder i Nordsøen for marsvinene relaterede sig til farvandet ved Skagen, afgrænset af den norske rende i Skagerrak mod nord. Civile observationer af marsvin i form at enten svømmende individer eller strandede døde individer viser, at marsvin kan ses langs med kysten ved Skagen og også kan optræde ved Skagen Havn110. Marsvin bestandene i Nordsøen, Skagerrak og de indre farvande vurderes til at være stabile, og er listet som ikke truet (LC) på den danske Rødliste fra 2019111. Strækningen ved Skagen støder op til Natura 2000-området N1 Skagen og Skagens Gren, hvor marsvin er på udpegningsgrundlaget.
Marsvin orienterer sig og jager ved hjælp af ekkolokalisering, hvilket betyder, at de kan søge føde i mørke, selv om de også ser godt under vand. Marsvins hørelse er tilpasset livet under vandet, og de kommunikerer med hinanden ved hjælp af lyde. Hørelsen hos tandhvaler er kendetegnet ved meget høj følsomhed (lave tærskler) for høje frekvenser.
Spættet sæl
Spættet sæl er den almindeligste sælart i de danske farvande, og udbredelsen er inddelt i fire po- pulationer: Vestlig Østersø, Kattegat, Limfjorden og Vadehavet. Spættet sæl er fredet og seneste tællinger fra 2016 af spættet sæl opgør den samlede danske bestand til ca. 16.000 dyr, hvor ca. 8.800 forekommer i Kattegat112.
Sæler er generalister, som tilpasser sig til de fiskearter, der er tilgængelige i fødesøgningsområ- det. De jager primært ved hjælp af synet, er også i stand til at søge føde i mørke. Sæler kan høre både i vand og i luften, og kommunikerer ved hjælp af lyde.
107 Xxxxxx, X.X. (red.) 2018: Marine områder 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253.
108 Aarhus Universitet, DCE Center for Miljø og Energi, 2019, NOVANA, xxxx://xxxxxx.xx.xx/xxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxx/
109 Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, S., Xxxxx, R., Xxxxxxxx, I.K., Xxxxxxxx, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for har- bour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. – NERI Tech- nical Report No. 657.
110Danmarks fugle og natur, Naturbasen – Danmarks Nationale Artsportal, Xxxxxxxxxxxx.xx
111 Aarhus Universitet 2019, Institut for Bioscience, xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/
112 Xxxxxx, X.X. (red.) 2018: Marine områder 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 253.
Tællinger af spættet sæl fra august 2015 og 2016 viser at nærmeste hvilepladser for spættet sæl er ved Læsø113, som ligger ca. 50 km væk fra strækningen ved Skagen. I VVM-redegørelsen for Skagen havn (2018) fremgår det, at der er en stor sælbestand i farvandene omkring Skagen, og at spættet sæl kan forekomme på strandene ved Grenen året rundt114. Civile registreringer af spættet sæl viser at arten ses langs strækningen ved Skagen, samt at den kan træffes i havne- bassinerne ved Skagen Havn115.
Spættet sæl optræder som ikke truet (Least Concern, LC) på Den Danske Rødliste116. Arten er medtaget på udpegelsesgrundlaget for 22 Natura 2000-områder i Danmark, hvor det nærmeste af Natura 2000-områderne ligger ca. 15 km syd for strækningen ved Skagen.
Gråsæl
Gråsælen blev fredet i 1967 og er på trods af tegn på fremgang, stadig relativ sjælden i Dan- mark. Spættede sæler er generalister med hensyn til føde, og spiser de tilgængelige fiskearter.
Gråsæl lever som spættet sæl kystnært, men svømmer i højere grad end spættet sæl ud på læn- gere fødesøgningstogter og kan dermed træffes langt til havs. Arten er meget stedfast, hvad an- går hvilepladser, som findes på uforstyrrede småøer, sandstrande og rev. Her går gråsælerne i land for at hvile, yngle eller skifte pels. Tællinger viser forekomst af mellem 30-80 gråsæler ved Læsø perioden 2010-2016, mens hovedparten af gråsæler i Danmark forekommer i Østersøområ- det.
Gråsæl er ligesom spættet sæl følsom overfor menneskelig forstyrrelse i yngletiden, mens un- gerne dier og mens de har pelsskifte. Bevaringsstatus for arten er vurderet ugunstig pga. en me- get lille og svingende bestand. De vigtigste lokaliteter for sæler i de danske farvande er pålagt reservatbestemmelser for at sikre sælerne uforstyrrede hvilepladser primært i yngleperioden, un- der diegivningen og i den periode, hvor sælerne fælder pelsen117.
Gråsælen er vurderet som sårbar art (VU vulnerable) på Den Danske Rødliste116. Derudover er gråsælen inkluderet i bilag II i Bonn-konventionen118. Arten er medtaget på udpegningsgrundla- get for 12 Natura 2000-områder i Danmark, hvor det nærmeste af natura 2000-områderne ligger ca. 15 km syd for strækningen ved Skagen
15.2.2 Havfugle
De fuglearter, som findes indenfor strækningen ved Skagen, omfatter både vadefugle, der søger føde langs kysten på lavt vand og egentlige havfugle, som opholder sig det meste af livet til havs. Vadefuglene er beskrevet i kapitel 16 om Natur på land. Nogle arter optræder på bilag 1 eller bi- lag 2 på fuglebeskyttelsesdirektivet119. Arter optaget på bilag 1, er sårbare arter med en ugunstig bevaringsstatus i Europa, og er derfor strengt beskyttede i EU inden for fuglebeskyttelsesområ- derne, mens bilag 2 består af regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der forekommer i et antal af international eller national betydning.
113 Xxxxxxxx, X (2017). Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark. Notat fra DCE til Miljøstyrel- sen.
114 COWI 2018. Skagen Havn. VVM for Etape 3 Udvidelse af Skagen Havn.
115 Xxxxxxxxxxxx.xx
116 Aarhus Universitet 2019, Institut for Bioscience, xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx
117 Forvaltningsplan for spættet sæl og gråsæl. xxxxx://xxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/0000/xxx/xxxxxxx- ningsplan-for-spaettet-sael-og-graasael/
118 Bonn-konventionen Konvention om beskyttelse af migrerende dyr
119 Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) xxxxx://xxx-xxx.xxxxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxxxXXXXXXX:0000X0000:00000000:XX:XXX
De arter af havfugle, som på baggrund af ovenstående undersøgelser og civile registreringer120 vurderes at kunne forekomme regelmæssigt på strækningen ved Skagen, er listet i Tabel 15-1. Det skal fremhæves, at der overvejende er tale om ikke-ynglende fugle, oftest i mindre flokke, og hvor de fleste generelt opholder sig på vanddybder, der er større end ti meter.
Art | Beskyttelsesstatus og rødliste status121 |
Alk (Alca torda) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2. Rødlistet som VU (sårbar) i Danmark |
Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Arten er i Europa rødlistevurderet som "næsten truet" (NT), mens den i EU og på globalt plan er rødlistevurderet som "ikke truet" (LC). I Danmark er data til vurdering utilstrækkelige (DD). |
Ederfugl (Somateria mollissima) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2. Rødlistet som NT (næsten truet art) i Danmark. |
Fløjlsand (Melanitta fusca) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2. Rødlistet som NT (næsten truet art) i Danmark. |
Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus) | Rødlistet som truet (EN) i Danmark. |
Lomvie (Uria aalge) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2. Rødlistet som VU (sårbar) i Danmark |
Mallemuk (Fulmarus glacialis) | Arten er rødlistevurderet som sårbar (VU) i EU og på globalt plan som "livskraftig" (LC). I Danmark er data til vurdering utilstrække- lige (DD). |
Ride (Rissa tridactyla) | Rødlistet som VU (sårbar) i Danmark |
Rødstrubet lom (Gavia stellata) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Ikke truet i Danmark |
Sortstrubet lom (Gavia arctica) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Ikke tilstrækkelige data (DD) til vurdering af rødliste status i Dan- mark. |
Sildemåge (Larus fuscus) | Ikke truet i Danmark |
Skarv | Ikke truet i Danmark |
Sortand (Melanitta nigra) | Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2. Ikke tilstrækkelige data (DD) til vurdering af rødliste status i Dan- mark. |
Stormmåge (Larus canus) | Ikke truet i Danmark |
Sule (Morus bassanus) | Ikke truet i Danmark |
Svartbag (Xxxxx xxxxxxx) | Ikke truet i Danmark |
Sølvmåge (Larus argentatus) | Ikke truet i Danmark |
Derudover ses omkring Skagen mange tilfældige og spredte observationer122 af havfugle, herun- der forskellige arter af storlommer (islom, hvidnæbbet lom), skråper, stormsvaler, måger, terner samt også tejst, søkonge, lunde mv.
121 Aarhus Universitet 2019, Institut for Bioscience xxxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/
122 Skagen Fuglestation: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxx
I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelserne for Skagen Havn123 og 124 samt for råstofef- terforskning ved Skagens Rev125 er der foretaget registrering af forekomst af havfugle ved Ska- gen Havn og ved Grenen. Særligt rødstrubet lom og sortand er registreret i større antal ved Gre- nen i forbindelse med VVM-redegørelsen for råstofindvinding ved Skagens Rev125, hvor sortand er langt den mest dominerende art registreret her med ca. 13.000 observerede individer i perioden 2010-2017.
15.2.3 Beskyttede marine områder og bilag-IV arter
123 Nordjyllands Amt. (oktober 2004). VVM-redegørelse, Udvidelse af Skagen Havn. ISBN: 87-7775-580-4, xxxxx://xxxxxxxxx.xx/00000000-Xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxx.xxxx
124 Skagen Havn. (2018). Etape 3 udvidelse af Skagen Havn, VVM-redegørelse, Miljøvurdering af plangrundlaget og Na- tura 2000 væsentlighedsvurdering, Bind 1. Hovedrapport. Endeligt udkast. COWI.
125 Orbicon 2017. VVM-redegørelse for råstofindvinding på Skagens Rev.
N1 Skagens Gren og Skagerrak støder op til strækningen ved Skagen, hvor der foretages kystbe- skyttelse. N1 består af habitatområdet H1 Skagens Gren og Skagerrak. N1 er specielt udpeget på grund af de terrestriske naturtyper klithede, klitlavning og grå/grøn klit. De marine naturtyper er først nærmere kortlagt i 2017-2018126 og omfatter sandbanke, rev og boblerev, der forekommer i Tannis Bugten, og dermed ikke ud for strækningen ved Skagen. I den reviderede basisanalyse for N1 indgår sandbanke og rev på udpegningsgrundlaget for N1127. Marsvin og stavsild er arter på udpegningsgrundlaget. Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering for Natura 2000-område N1 for at vurdere de mulige påvirkninger af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.
Fredede områder
De fredede områder langs med strækningen ved Skagen knytter sig i stort omfang til fredninger af ferske eller terrestriske områder langs med kysten, som ikke vil blive beskrevet eller vurderet nærmere her.
15.2.4 Bilag IV-arter
Bilag IV-arter er dyre- og plantearter som optræder på EU’s habitatdirektivs128 bilag IV. Arterne er af fællesskabsbetydning og kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstalt- ninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Arter på bilag IV må ikke fan- ges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV- arterne er ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.
15.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse i form af sandfodring ikke vil føre til væsentlige på- virkninger af havpattedyr (marsvin og sæler) eller havfugle langs strækningen ved Skagen.
Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en fysisk forstyrrelse af havbunden, hvor kystnær fodring påvirker en større del af den vanddækkede del af havbunden i forhold til strand- fodring. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at påvirke marsvin eller sæler, da arterne er meget mobile og vil svømme væk fra området i den korte periode, hvor klapning eller rainbowing foregår. Da de indirekte effekter via fødegrund- laget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive forstyrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i betydelig grad. Konsekvensen af fysisk forstyrrelse af havbunden vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på marsvin og sæler.
I forbindelse med sandfodringen vil der i en midlertidig periode være forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment. Udbredelsen af sedimentfanerne kan strække sig op til 10 km langs strækningen. Den direkte effekt af øget forekomst af suspenderet sediment i vandsøjlen ved sandfodring vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes, at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet.
Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor rækkevidde i sin fødesøgning, og de indi- rekte effekter via fødegrundlaget er vurderet som begrænsede, da populationsniveauet for fisk
126 Miljøstyrelsen 2019. Kortlægning af Natura 2000-områder. Marin habitatkortlægning i Skagerrak og Nordsøen 2017- 2018.
127 Miljøstyrelsen 2020. Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Skagens Gren og Skagerrak Natura 2000-område nr.1.
Habitatområde nr.1.
128 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter xxxxx://xxx-xxx.xx- xxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxxxXXXXX:00000X0000:XX:XXXX
ikke påvirkes. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig.
Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbin- delse med sandfodring vurderes at være ubetydelig.
Langs strækningen ved Skagen er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og strækningen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark129. De nærmeste hvilepladser for spæt- tet sæl og gråsæl ligger ved Læsø ca. 50 km fra strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller marsvin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luft- båren støj vurderes ubetydelig.
For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj130. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når sandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Når dyrene flygter, vil lydstyrken aftage med afstanden, og dermed vil dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med sandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin.
Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den korte periode, hvor kystnær fodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet.
Sortand og lom (både rød- og sortstrubet) beskrives som de arter af havfugle, der typisk kan fo- rekomme i større antal ud for Skagen Havn131 og 132 samt Skagens Gren133, og dermed også vil kunne forekomme ud for strækningen, hvor der sandfodres. Arterne opholder sig typisk på åbent vand og søger føde på større dybder, end hvor der forekommer sandfodring, hvormed konse- kvensen for havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig.
Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af sandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfuglene vurderes at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en naturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alterna- tive raste- og fødesøgningsområder langs med kysten. De indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konse- kvensen for havfugle af suspenderet sediment i forbindelse med sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig.
129 Aarhus University, Department of Bioscience. Surveillance of Harbour porpoises. xxxx://xxxx.xx.xx/xx/xxxxx-xxxxxx- ence/organisation/marine-mammal-research/populations-and-monitoring/surveillance-porpoises/
130 Laursen et al. 2016. Sejlads med vandscooter, jetski og lignende fartøjer. Konsekvenser for fugle og havpattedyr ved en udvidelse af mulighederne for sejlads i Natura 2000-områder og vildtreservater. Aarhus Universitet, Teknisk rap- port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 88
131 Nordjyllands Amt. (oktober 2004). VVM-redegørelse, Udvidelse af Skagen Havn. ISBN: 87-7775-580-4, xxxxx://xxxxxxxxx.xx/00000000-Xxx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xx-xxxxxx-xxxx.xxxx.
132 Skagen Havn. (2018). Etape 3 udvidelse af Skagen Havn, VVM-redegørelse, Miljøvurdering af plangrundlaget og Na- tura 2000 væsentlighedsvurdering, Bind 1. Hovedrapport. Endeligt udkast. COWI.
133 Orbicon 2017. VVM-redegørelse for råstofindvinding på Skagens Rev.
Sedimentation på havbunden, som følge af spild, vil potentielt kunne påvirke de arter af havfugle, herunder sortand, som søger føde på bunden i form af bundfauna. Sortand udgør den domine- rende del af de arter af havfugle, der lever af bundfauna på strækningen ved Skagen. Da sortand primært opholder sig på åbent hav og jager på vanddybder over fem meters dybde, forventes ar- ten ikke at blive påvirket af sedimentation på havbunden. Den indirekte påvirkning af fødegrund- laget fra sedimentation vurderes at være begrænset, da populationsniveauet af bundfauna eller fisk ikke påvirkes. Konsekvensen for havfugle af sedimentation vurderes dermed at være ubety- delig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på havfugle.
Forstyrrelse fra skibets fysiske tilstedeværelse og luftbåren støj vurderes at påvirke havfugle i området forskelligt. Havfuglene typisk opholder sig på åbent hav og søger føde på større vand- dybder. Dermed vil påvirkningsgraden af visuel forstyrrelse og luftbåren støj i forbindelse med sandfodring være lille. Konsekvensen for havfugle i forbindelse med sandfodring vurderes at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning fra visuel forstyrrelse og luftbåren støj på havfugle.
Påvirkninger fra sandfodring i form af bl.a. spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på havbunden og tilstedeværelsen af fartøjer kan potentielt påvirke marine naturtyper og marsvin, der er på udpegningsgrundlaget for N1 'Skagens Gren og Skagerrak'. Der er derfor foretaget en væsentlighedsvurdering for området, hvoraf det fremgår, at der ikke vil være væsentlige påvirk- ninger af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N1 i forbindelse med sandfodringen.
Langs strækningen ved Skagen er de marint forekommende bilag IV-art marsvin og stavsild. Der er som beskrevet i det ovenstående ikke væsentlige påvirkninger af bilag IV-arterne. Dermed er der ikke væsentlige påvirkninger af populationen af marsvin i forbindelse med strandfodring, og muligheden for opretholdelse af den økologiske funktionalitet for arten påvirkes ikke.
16. NATUR PÅ LAND
Kapitlet beskriver påvirkningen af terrestrisk natur i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyt- telse på strækningen ved Skagen. De vurderede naturforhold omfatter beskyttede naturtyper, na- turområder og arter samt biodiversitet i bred forstand.
16.1 Metode
De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af skrive- bordskortlægning og feltbesigtigelse af natur inden for en korridor på 250 meter fra kystlinjen. Kortlægningen har haft til formål at danne grundlag for en vurdering af fællesaftalens påvirkning af naturen på land og omfatter:
• Habitatnaturtyper; arts-, struktur- og naturtilstand, antal karakteristiske arter, kystbeskyttel- sesforhold, invasive arter134 135
• Bilag IV-arter; forekomst136 135
• § 3-områder; antal karakteristiske arter, kystbeskyttelsesforhold, invasive arter135
• § 3-vandløb; økologisk tilstand jf. vandområdeplan135 137
• Fredede områder; fredningens formål
• Særligt sjældne og karakteristiske arter for området (bl.a. fugle, fredede og rødlistede ar- ter)138 139
• Biodiversitet; en bred vurdering af påvirkning af natur langs kysten generelt baseret på em- nerne ovenfor.
Metoderne anvendt er skrivebordskortlægning og feltbesigtigelse. Det vurderes, at data- og vi- densgrundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af terrestrisk natur er tilstrækkeligt.
16.2 Eksisterende forhold
I det følgende beskrives naturen langs strækningen ved Skagen, herunder Natura 2000-områder,
§3-beskyttet natur, bilag IV-arter, fredede arter og fredede områder.
Kysterne er Danmarks mest betydningsfulde bidrag til biodiversiteten i et internationalt perspek- tiv. Her findes klitter, strandenge og kystdynamik, som der ikke findes tilsvarende mange steder i Europa. Samtidig hører kysterne til den mest uberørte natur i Danmark, fordi store strækninger er undsluppet kultivering og bebyggelse140. Hele kyststrækningen ved Skagen er beskyttet af klit- fredning eller strandbeskyttelse jf. naturbeskyttelsesloven § 8 og § 15, og en stor del af arealet inden for 250 meter fra kysten er udpeget som beskyttet natur jf. EU-Habitatdirektivet og natur- beskyttelseslovens § 3. Desuden er kysten yngle- og levested for flere dyrearter, som er beskyt- tet af dansk og international lovgivning.
134 MiljøGIS for Natura 2000 planer 2016, 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxxxxxx0000xxxxxx0- 2016
135 Naturdata 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxXxxxXxxxxx?xxxxxxXxxxxx%X0%X0xxxxxxx%00x%X0%X0xxxxx
136 MiljøGIS for Natura 2000 planer 2016, 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?&&xxxxxxxxxxxxxx0000xxxxxx0- 2016
137 MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016, 2018. xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxx- xxxxxxxx0-2016
138 DOFbasen, 2018. Dansk ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/
139 Fugle og natur 2018. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/
140 Xxxxxx, X., et al. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.
16.2.1 Kystnaturen generelt
Kystnaturen er karakteriseret ved at være meget dynamisk og formet af de stærke, forstyrrende kræfter fra havet og vinden, som aftager med afstand til havet. I lige linje fra kysten og ind imod land findes mange steder en naturlig rækkefølge af naturtyper i forskellige successionsstadier.
Yderst mod havet ligger stranden, hvor der ofte ikke findes nogen vegetation på grund af den kraftige bølgepåvirkning. På kyster, hvor der foregår eller har foregået en aflejring af sand fra ha- vet, findes i lidt større afstand fra havet den hvide klit, der nogle steder ligger bag en forklit. Den hvide klit og forklitten er domineret af hjælme, som både tåler og er afhængig af løbende tildæk- ning af sand. Planternes rodsystem fastholder sandet og stabiliserer klitterne.
Bag den hvide klit er aflejringen af sand mindre, og vegetationen i den grønne klit, der findes her, bliver mere stabil, tæt og artsrig med arter som marehalm, sandskæg, gul snerre og klitstedmo- derblomst. På de ældre klitter, hvor der er foregået en længerevarende udvaskning af sandet, bli- ver vegetationen mere nøjsom, og dværgbuske og laver karakteriserer her klitnaturtyperne grå klit og klithede.
16.2.2 Natura 2000-områder
Ved den nordligste del af projektstrækningen og ud til spidsen af Grenen findes Natura 2000-om- råde N1 ’Skagens Gren og Skagerrak’, og syd for projektstrækningen findes Natura 2000-område N2 ’Råbjerg Mile og Hulsig Hede’.
Natura 2000-område N1 er udpeget for at beskytte både sandbanker og klitnatur samt de bag- vedliggende søer og vandløb. I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet, er af international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig til- stand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret planteliv. Der forekommer en stor del af regionens skovklitter i området. Af andre vigtige naturtyper i om-
rådet bør især nævnes klitheder og klitlavninger, til dels også grå/grønne klitter, samt andre klit- typer. Flere af klitlavningerne har karakter af søer, hvilket sammen med tilgroningen gør området vanskeligt fremkommeligt141.
Natura 2000-område N2 består af Habitatområde nr. H2 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F5. Om- rådet består mest af vidtstrakte og sammenhængende klitområder på Skagens Odde. I den sydlige del af området ses Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile142. Den nordøstlige del af Natura 2000-området grænser op til projektstrækningen ved Skagen, hvor der foretages kyst- beskyttelse. Væsentlighedsvurderingen tager derfor kun hensyn til de naturtyper, der findes i den nordøstlige del af Natura 2000-området.
16.2.3 § 3-områder og fredede områder
Langs kysten på strækningen ved Skagen findes § 3-beskyttet natur langs hele strækningen. Yderst mod havet en sandstrand, der er bredest på spidsen af Grenen, hvor den er 250 meter og smallere ned langs østkysten. Grenen er karakteristisk ved det markante rimme-dobbe-landskab, som er havets historiske sandaflejringer, der nu skaber en struktur af parallelle sandrygge. Struk- turen er afgørende for forekomsten af naturtyper. På sandryggene, rimmerne, findes gammel klit eller hede og i lavningerne, dobberne, findes mose og mindre søer.
Langs Grenens østkyst på begge sider af Skagen by er kysten mere beskyttet end ved Vesterha- vet men dog en erosionskyst med naturlig kysttilbagetrækning. Her findes en smal strand eller ingen strand før hård kystbeskyttelse (omkring Skagen by). Mod land afløses den smalle strand af en lav klitrække, og bagved klitrækken findes klithede på den næringsfattige sandbund. Nord for Skagen by findes et strandoverdrev, hvor havnens moleanlæg giver læ for bølgerne, og der er opstået luvsideaflejring af sand i en lille bugt.
Langs strækningen, hvor der planlægges kystbeskyttelse findes §3 naturtyperne strand og hede i form af hvidklit, grå-grøn klit, grå klit, og klithede.
Arealfredninger har til formål at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres levesteder samt kulturhistorie, naturhistorie og undervisningsmæssige værdier. Derudover kan fredninger have til formål at sikre rekreative værdier. Fredningerne er omfattet af fredningskendelser, der indeholder bestemmelser om, hvad der er tilladt inden for det fredede område. Det kan f.eks. være bestemmelser om byggeri, forbedring og pleje af naturen og bestemmelser om offentliglig- hedens adgang.
Den nordlige del af projektområdet ved Skagen er fredet. Det 670 ha store område ved Skagen Gren blev fredet i 2007, heraf blev delområder fredet i hhv. 1940 og 1973. Skagen Gren er fredet for at sikre Grenens store landskabelige, geologiske, biologiske, kulturhistoriske og rekreative in- teresser. Fredningsbestemmelserne sigter på at bevare området i dets naturlige tilstand og forby- der bl.a. terrænregulering, råstofindvinding, nyanlæg og beplantning. Dog må der udføres sand- flugts dæmpende tiltag og anden kystbeskyttelse, som vurderes nødvendig af Kystdirektoratet, men så vidt muligt ikke træplantning143.
141 Miljø- og Fødevareministeriet 2016. Natura 2000-plan 2016-2021 Skagens Gren og Skagerrak Natura 2000-område nr.1 Habitatområde nr.1. xxxxx://xxx.xx/xxxxx/000000/x0_x0000xxxx_0000-00.xxx
142 Miljøministeriet 2014. Natura 2000-basisanalyse 2016-2021, Revideret udgave, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, Natura
2000-område nr. 2, Habitatområde H2, Fuglebeskyttelses-område F5 xxxxx://xxx.xx/xxxxx/000000/x0_xxxxxxxxxxxx00- 21_revideret.pdf
143 Xxxxxxxx Xxxxxx Gren 2005. xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx
Den sydlige del af projektområdet ved Skagen (Arealer ved Klitgården, Fredensklit og Xxxxxxx Xxxx) er fredet. Et 62 ha stort område blev fredet i 1933-35, og i 2001 blev det nuværende om- råde på 98 ha fredet. Området blev fredet i 2001 for at sikre at de rekreative, naturhistoriske og landskabelige værdier bevares, at områdets naturværdier forbedres ved gennemførelse af natur- pleje, og at adgangen til dele af området forbedres igennem et primitivt stisystem. Fredningsbe- stemmelserne sigter på at bevare området i dets naturlige tilstand og forbyder bl.a. terrænregu- lering, nyanlæg og beplantning. Fredningen er ikke til hinder for, at sandflugtsmyndigheden udfø- rer eller påbyder udført foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af sandflugt144.
16.2.4 Arter på habitatdirektivets Bilag IV og fredede arter.
På strækningen ved Skagen er bilag IV-arterne markfirben, spidssnudet frø og odder registreret ved skrivebordskortlægningen af naturforhold.
Markfirben er registreret flere steder på strækningen bl.a. ved Grenen Kunstmuseum 150-300 meter fra kysten, ved Skagen Grå Fyr ca. 15-120 meter fra kysten, mellem Skagen by og høf- derne nord for byen ca. 90-300 meter fra kysten samt både øst og vest for Damstedvej ved høf- derne syd for Skagen. Spidssnudet frø er registreret ca. 150-300 meter fra kysten ved Grenen Kunstmuseum og 150 meter fra kysten på Grenen Campingplads. Odder er registreret på høfden ud for Xxxxxxxxx.000
Fredede arter registreret ved skrivebordskortlægningen af naturforhold omfatter arter af krybdyr, padder og orkideer samt alle fugle, der ikke er bekendtgjort jagttid for146. Nogle af de fredede krybdyr og padder er også beskyttet af habitatdirektivets bilag IV.
Krybdyr
De mest almindelige krybdyr på strækningen er skovfirben og hugorm. Begge arter lever i de tørre sandede naturtyper, hvor der er variation i vegetationen og blottet jord eller sten, da de har brug for områder, hvor de skiftevis kan varme sig op og køle af. Hugorm er registreret ca. 220 meter fra kysten lidt nord for Grenen Kunstmuseum, 150 meter fra kysten ved rundkørslen ved Grenen Kunstmuseum, ca. 20 meter fra kysten lidt syd for Skagen Grå Fyr, 20-300 meter fra ky- sten ved Grenen Camping, langs Gamle Fyrvej ca. 250 meter fra kysten, ca. 150 meter fra kysten vest for Damstedvej. Stålorm er registreret ca. 150 meter fra kysten umiddelbart nord for Skagen by147. Skovfirben er registreret ca. 100 meter fra kysten ved Grenen Camping, ca. 150 meter fra kysten umiddelbart nord for Skagen by samt ca. 150 meter fra kysten vest for Damstedvej.
Orkideer
Alle danske orkideer er fredede. Med undtagelse af sump-hullæbe, som er relativt almindelig i Danmark, er alle arter sjældne. Kødfarvet gøgeurt er registreret ca. 300 meter fra kysten ved Grenen Kunstmuseum. Hollandsk hullæbe er registreret ét sted inden for projektområdet. Arten er sårbar overfor gravearbejde og øget færdsel med maskiner samt nedtrampning, dræning og tilgroning. Hollandsk hullæbe er registreret ca. 220 meter fra kysten ved Grenen kunstmuseum. Skagen-hullæbe (Epipactis helleborine var. renzii) er en underart af skov-hullæbe som er ende- misk for Danmark og kun registreret på Skagen-Odde samt syd for Hirtshals. Den vokser i hvid klit og grøn klit. Skagen-hullæbe er registreret ca. 250 meter fra kysten ved Grenen kunstmu- seum. Bakke-gøgelilje er registreret ca. 50-220 meter fra kysten på begge sider af Fyrvej mellem
144 Fredning Klitgården 2001. xxxxx://xxx0.xxxx.xx/xxx/00000.00.xxx
145 Naturbasen. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/
146 Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning LBK nr. 265 af 21/03/2019. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx- xxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
147 Miljøstyrelsen. Artsleksikon. xxxxx://xxx.xx/xxxxx-xxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/
Skagen Grå Fyr og Grenen Camping. Arten findes på fugtige heder, overdrev, skrænter, i klitlav- ninger og i lyse, gamle løvskove148. Arten er sårbar overfor gravearbejde og øget færdsel med maskiner samt nedtrampning, dræning, tilgroning og manglende dynamik.
Fugle
Skagens Gren og de tilgrænsende områder er Nordeuropas vigtigste forårstræklokalitet for rov- fugle og spurvefugle, og der er registreret talrige sjældne arter i området. Endvidere ses mange arter og individer af havfugle, herunder lommer, stormfugle, skråper, suler mv., især ved stærke vestlige vinde. De nævnte fugle er dog ikke knyttet til selve stranden. Skrivebordskortlægningen omfatter fuglearter, der er registreret at opholde sig på stranden eller omkring kystlinjen. Ifølge DOF-basen (Skagens Gren, Skagen Sønderstrand, Fyrvej, Damsted) raster et mindre antal vade- fugle i strandkanten i træktiden, eksempelvis sandløber, alm. ryle, islandsk ryle og stor præste- krave. På høfderne og havnemoler i Skagen Havn raster om vinteren sortgrå ryle, der er en fåtal- lig vintergæst i Danmark. På selve stranden raster om vinteren snespurv og bjerglærke149. Yngle- fugle omfatter stor præstekrave.
16.2.5 Biodiversitet
Biodiversitet er betegnelsen for mangfoldigheden af alt levende, hvilket vil sige antallet af arter, den genetiske diversitet inden for arter, diversiteten af levesteder og økosystemer samt den funktionelle diversitet (herunder processer) i økosystemet. Status for biodiversitet langs de dan- ske kyster er, at den for 64 % af de evaluerede elementer er i tilbagegang, for 18 % af elemen- terne er der fremgang, og for de resterende 18 % er udviklingen ukendt. Ud af ni evaluerede artsgrupper er syv i tilbagegang. Værst ser det ud for ynglefugle, løbebiller, padder og rensdyrla- ver. Fælles for mange af arterne i tilbagegang er, at de kræver naturlig dynamik ved kysten, både hvad angår havets og vindens slid på kysten og vandets fri bevægelighed.
Som de største trusler mod biodiversiteten i kystens økosystem nævnes bl.a. afvanding, nærings- belastning og kystbeskyttelse (hård og blød). Hertil kommer direkte habitattab og fragmentering på grund af bebyggelse og anden arealanvendelse samt spredning af invasive arter150.
På Danmarks biodiversitetskort er kyststrækningen nord og syd for Skagen by udpeget med en score på 5-15, hvilket svarer til en moderat biodiversitet eller moderat potentiale for biodiversi- tet.
Kyststrækningen ved Skagen ligger i Frederikshavn Kommune. Kommunen har ikke en formuleret strategi for biodiversitet.
16.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
De beskyttede naturtyper langs kysten udgøres primært af klitter, der er udpeget som § 3 hede, overdrev eller strandeng. Naturtyperne kan blive påvirket indirekte ved strandfodring og direkte ved fysisk forstyrrelse fra færdsel med maskiner. Desuden kan naturtyperne potentielt blive på- virket af kvælstofdeposition fra skibe og maskiner samt næringsstofbelastning fra tilført sand.
Generelt betyder en stabilisering af kysten ved strandfodring, at erosion af strand og klitter mind- skes, og at klitbrud og sandvandring forekommer i mindre omfang end under naturlige forhold.
Resultatet er, at den naturlige strand- og klitdynamik langs kysten påvirkes negativt. Omvendt medfører tilførslen af sand, at klitterne bevares, og at en fortsat sandvandring fra hav til strand
148 B. Xxxxxxxx & X. Xxxxxxxx. Den store nordiske flora. Gads Forlag 1999.
149 DOFbasen, 2018. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/
150 Xxxxxx, X. et al. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.
og klitter kan finde sted og sikre en vis klitdynamik. En delvis begrænsning af klitternes naturlige dynamik og erosion på østsiden af Grenen vil betyde, at de naturlige successionsmønstre vil blive forstyrret, og at der vil ske en forskydning af vegetationen imod mere modne vegetationstyper, som klithede og grårisklit. Uden kystbeskyttelse vil klitterne på strækningen på sigt risikere at forsvinde i havet, da naturen ikke kan rykke ubegrænset ind i landet. Den planlagte kystbeskyt- telse på strækningen bidrager derfor til at bevare klitterne, selvom dynamikken kan blive be- grænset. Konsekvensen ved de beskyttede naturområder som følge af strandfodring vurderes derfor samlet set at være moderat.
Den fysiske forstyrrelse ved brug af maskiner og aktiviteter vurderes at have begrænsede konse- kvenser for de beskyttede naturtyper, da der ikke finder færdsel sted uden for eksisterende veje og spor, ligesom sårbare habitatnaturtyper skal friholdes fra færdsel.
Det tilførte sand til stranden kan potentielt indeholde organisk stof, som kan påvirke naturtyperne med næringsstoffer, når sand og fine partikler blæses med vinden ind i landet. En øget tilgænge- lighed af næringsstoffer kan forrykke balancen mellem forskellige vegetations- og naturtyper, så mere næringsrige typer favoriseres. Det indvundne sand indeholder en meget lille andel af orga- nisk materiale og silt, og dermed også næringsstoffer. Samlet set vurderes konsekvensen at være ubetydelig.
Brug af skibe og maskiner ved strandfodring medfører emission af udstødningsgasser i form af bl.a. kvælstofoxider (NOX), der kan medføre deposition af kvælstof, da gasserne spredes med vinden og afsættes på overflader i omgivelserne. Udfældning af NOX-gasser kan derfor bidrage til kvælstofforurening eller næringsberigelse af beskyttede naturtyper.
Klittyperne langs kysten er allerede i nogen grad med baggrundsbelastningen påvirket af næ- ringsstoffer, og kystbeskyttelsens merbelastning med kvælstof vil kun medføre små biologiske ændringer, der ifølge Danmarks Miljøundersøgelse ikke kan påvises. Konsekvensen for de beskyt- tede naturtyper i forbindelse med deposition af kvælstof fra de anvendte maskiner på stranden og havet vurderes derfor at være begrænset.
Der er i forbindelse med miljøvurderingen gennemført en væsentlighedsvurdering for Natura 2000-områdene N1 ’Skagens Gren og Skagerrak’ samt N2 ’Råbjerg Mile og Hulsig Hede’, som po- tentielt kan blive påvirket af den planlagte kystbeskyttelse. Det vurderes i væsentlighedsvurde- ringen, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning ved den planlagte kystbeskyttelse på udpeg- ningsgrundlaget eller bevaringsmålsætningerne herfor.
Færdsel med maskiner kan potentielt skade individer af arter på habitatdirektivets bilag IV eller deres yngle- og rastesteder. Det gælder især markfirben, som lever i klitterne, hvor de raster, fouragerer og graver sig ned i sandet. Færdsel med maskiner foregår dog udelukkende via eksi- sterende adgangsveje til stranden og spor i klitterne, hvor der i forvejen er en del forstyrrelse, som gør områderne uegnet til ophold for markfirben. Spidssnudet frø kan uden for yngletiden fin- des i fugtige klitområder med løst sand og lav vegetation, hvor den kan raste og fouragere.
Færdslen med maskiner sker dog ikke gennem fugtige klitområder og klitlavninger, hvor pad- derne typisk findes. Odder lever i vandløb, men kan færdes langt fra vandløb, som det ses af re- gistrering på høfde ved Åkandevej. Da den planlagte kystbeskyttelse ikke påvirker odderens leve- sted, vandløb, vurderes det, at odder eller dens yngle- og rastesteder ikke vil blive påvirket væ- sentligt af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelsen vurderes samlet set at medføre en ubetydelig kon- sekvens for bilag IV-arterne markfirben, spidssnudet frø og odder og der vil ikke ske en forrin- gelse af bestandenes funktionalitet.
I klitterne lever de fredede xxxxxxx xxxxxx, stålorm og skovfirben, som solbader på bar jord og graver sig ned i sandet. Arterne kan i sjældne tilfælde kan blive påkørt af maskiner, der færdes på tværs af klitterne på de eksisterende veje i forbindelse med arbejdet.
De fredede arter af orkideer (kødfarvet gøgeurt, skagen-hullæbe, bakke-gøgelilje og hollandsk hullæbe) er alle tilknyttet naturen bag de yderste klitter, og det vurderes derfor, at de ikke vil blive påvirket af sandfodring i sig selv. Fygning med sand til fugtige lavninger bag klitterne kan betyde, at terrænet hæves og bliver mere tørt, hvilket potentielt kan være skadeligt for orkideer Det vurderes dog, at omfanget heraf er begrænset og ikke vil skade de eksisterende bestande af orkideer.
Påvirkningen af de fredede arter vil være lille, da kystbeskyttelsen i værste fald kun vil skade en- keltindivider, og ikke vil kunne påvirke bestandene af de fredede arter. Den samlede konsekvens er dermed ubetydelig for de fredede krybdyr og planter, og der vil ikke være en væsentlig ind- virkning på arterne.
Ynglefugle, der kan findes på stranden, hører ind under artsfredningsbekendtgørelsen (bekendt- gørelse nr. 1466 af 06/12/2018), der fastlægger, at vilde fugle ikke forsætligt må dræbes eller indfanges. Desuden fremgår det af Jagt- og Vildtforvaltningslovens §6a, stk. 2, at fugles reder og æg ikke forsætligt må ødelægges, beskadiges eller fjernes. Færdsel med maskiner på den åbne strand og arbejde i klitterne kan potentielt ødelægge de ynglende fugles reder og unger i yngleti- den 1. april – 31.juli. Hvis der opdages reder i forbindelse med strandfodring og andet arbejde, vil arbejdet omkring redestedet derfor blive stoppet, så rederne jf. lovgivningen ikke ødelægges. Ved strandfodring kan muligheden for fødesøgning for ynglende eller trækkende fugle potentielt blive forringet. Omvendt kan det indpumpede sand indeholde smådyr og dermed tilføre en ny kortvarig fødekilde til strandfuglene. Da påvirkningen i forbindelse med kystbeskyttelsen er lokal og midler- tidig, vurderes det, at de rastende vadefugle samt småfugle i en vis udstrækning stadig vil kunne fouragere i området eller alternativt kan opsøge nærtliggende, uforstyrrede områder, uden at det vil påvirke dem væsentligt. Konsekvensen for fredede fugle vurderes at være begrænset.
Fredningskendelserne for Skagen Gren og Klitgaarden omfatter bestemmelser, der fastlægger, at Kystdirektoratet må udføre de for sandflugtsbekæmpelse og kystbeskyttelse nødvendige arbej- der, hvilket betyder, at den planlagte kystbeskyttelse vurderes at være i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne. Der sker ikke nogen strandfodring inden for området omfattet af fred- ningskendelsen ved Sønderstrand, hvorfor fredningen ikke vurderes at blive påvirket af den plan- lagte kystbeskyttelse.
Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre en påvirkning af biodiversiteten, som følge af ændrin- gerne i de naturlige processer i form af bl.a. reduceret oversvømmelsesdynamik og kystdynamik samt øget fysisk forstyrrelse. Til gengæld vil kystbeskyttelses sikre, at klitnaturen langs kysten bevares som naturtype i dens nuværende udstrækning. På den baggrund vurderes konsekvensen for biodiversiteten som følge af fællesaftalen at være begrænset.
17. KULTURARV OG HISTORISKE INTERESSER
Kapitlet beskriver påvirkninger af kulturhistoriske interesser i forbindelse med fællesaftalen for kystbeskyttelse af strækningen ved Skagen.
17.1 Metode
De eksisterende kulturhistoriske forhold er kortlagt, beskrevet og vurderet på baggrund af føl- gende kilder:
• Slots- og Kulturstyrelsens databaser om ”Fund og fortidsminder” og ”Fredede og bevarings- værdige bygninger”
• Arkivalsk kontrol fra de ansvarlige arkæologiske museer: Vendsyssel Historiske Museum og Nordjyllands Kystmuseum
• Frederikshavn Kommuneplan 2017-29
• Data fra relevante hjemmesider og kilder fra bl.a. Frederikshavn Kommune, Naturstyrelsen, TrapDanmark, Historisk Atlas
De kulturhistoriske interesser er generelt kortlagt inden for et undersøgelsesområde langs kysten, der svarer til kystlinjen og 200 meter ind i landet samt 500 meter ud i vandet. I særlige tilfælde medtages markante kulturminder i længere afstand fra kysten, hvis det vurderes, at de påvirkes af aktiviteter i forbindelse med kystbeskyttelsen.
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelse påvirkninger af kulturhi- storiske interesser på strækningen er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet. Den præcise placering af registrerede fortidsminder på både land og havbunden er ikke kendt, da fundene kan være registreret af borgere, der ikke har anvendt GPS til registreringen, hvorfor det ikke er muligt at foretage en konkret vurdering af påvirkningen for det enkelte fortidsminde.
17.2 Eksisterende forhold
I det følgende beskrives kulturhistoriske interesser, der i dag findes på strækningen ved Skagen.
17.2.1 Kulturhistorisk udvikling
Xxxxxx Xxxx blev formet 6.000 år f.v.t. og er det yngste landskab i Danmark. 151 Indtil da var Hirtshals i vest og Frederikshavn i øst Jyllands nordligste punkter. Landhævninger, vind og havets transport af materialer op langs Vestkyst dannede Skagen Odde, hvorpå klitlandskabet udviklede sig. Flyvesandet dækker hele odden, men under sandet vidner talrige oldtidsfund om, at der har boet mennesker i området i både jæger- og bondestenalder, i bronze- og jernalder og i vikingeti- den.152
Odden er skabt af og under fortsat påvirkning af naturens kræfter. Sandflugt og flere stormfloder har betydet, at der stort set ikke findes rester af den oprindelige bebyggelse. Til gengæld sker det, at der skylles dele af kulturlag fra 1300-1600-tallet i havet nordøst for Skagen by. I Vesterby er der desuden konstateret bevarede kulturlag fra 1600-tallet med fund af keramik fra 1300-tal- let.151
Skagen blev i middelalderen opfattet som hele Skagens Odde, men efterhånden, som den by- mæssige bebyggelse blev etableret og udvidet, opstod bydelene Skagen og Højen/Gl. Skagen.
151 Frederikshavn Kommune, Skagen by, xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxxx/000000/0-Xxxxxx-xx.xxx
152 Naturstyrelsen, Historie – Tornby Klitplantage, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxx- tage/historie/
Selve bebyggelsen synes uplanlagt, men vidner om at husene er placeret afhængig af sandflugt, herskende vindretninger, oversvømmelser m.m.154
Kystmiljøet i Skagen er præget af søfarten omkring Skagens Odde. Ved tilsandingen af Agger Tange i tidlig middelalder, måtte sejladserne gå rundt om Skagen i stedet for gennem Limfjorden. Turen omkring Skaden Odde var forbundet med stor risiko for stranding og forlis. Ændringen af søfartens sejladsmønster betød, at området ved Skagen måtte afmærkes. Der har igennem tiden været forskellige typer fyr, hvor første vippefyr blev opsat i 1627. En rekonstruktion af vippefyret ses på ”Fyrbakke” øst for Østerby, som formodes at være placeringen af fyret fra 1690’erne.
Driftsikkerheden af vippefyr var særdeles usikker, og derfor blev Det Hvide Fyr bygget i 1747. I 1858 stod Det Grå Fyr færdigt, som blev bygget ca. to kilometer længere ude mod Grenens spids. Med Grenens vandring mod nordøst med næsten otte meter per år, var det naturligt at bygge længere ude og betydeligt højere. 154
Vesterby og Østerby er de ældste af Skagens bydele og har været en integreret del af kystmil- jøet, indtil havneudvidelser og vejføringer har opdelt de to småbyer fra kystmiljøet. Vesterby og Østerby er næsten kapslet ind, og havnen er dominerende fra næsten alle vinkler. Havnen et ud- tryk for de dominerende kystrelaterede erhverv i Skagen i dag. Havnen er anlagt i 1907 og er si- den blevet udvidet over flere omgange. Det havgående fiskeri afløste det kystnære fiskeri, og i dag ses næsten alle typer af fiskeri repræsenteret lige fra de mindste småjoller i jollehavnen til de store ståltrawlere på flere hundrede tons i erhvervshavnen. I de senere år er der dog sket en meget kraftig nedgang i antallet af hjemmehørende skibe. 154
I den sydlige del af strækningen ligger en fredet klitgård, som i 1914 blev opført af Kong Chri- stian den X, som privat feriebolig for den kongelige familie. Efter kongen og dronning Xxxxxxxxx- nes død overtog prins Xxxx og prinsesse Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx. I dag ejer Klitgaarden Fon- den Klitgården.153
Skagen var hjemsted for alle tre værn af det tyske militær under 2. Verdenskrig, og toppen af Danmark fik mere end 300 bunkere. Der er 159 registrerede bunkere i området, men det er ikke alle bunkers, der er fundet og registreret. Den tyske hær byggede bl.a. et infanteristøttepunkt yderst på Grenen, som var et yderst vanskeligt terræn til at vedligeholde bygninger på grund af
den store sandflugt. Sandflugten og ændringen af kystlinjen betyder også, at en stor del af bun- kerne i dag er forsvundet i sandet eller er vandret ud i havet.155
Kystbeskyttelse i form af sandfodring har bidraget til at ændre de kulturhistoriske elementers vi- suelle fremtræden, da sandet helt eller delvist har tildækket nogle af strandbreddens kulturhisto- riske elementer. Sandfodringen og den hårde kystbeskyttelse har også bidraget til at forhindre, at nogle de kulturhistoriske elementer er endt i havet, som følge af kysttilbagetrækning. Sandfodrin- gen og hård kystbeskyttelse har beskyttet klitterne mod nedbrydning, hvormed nogle af bunker- anlæggene blev sikret mod at ende på strandbredden og senere i havet.
153 Klitgaarden, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx.xxx
154 Frederikshavn Kommune, Skagen by, xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxxx/000000/0-Xxxxxx-xx.xxx
155 Skagen Bunkermuseum, Historie, xxxx://xxx.xxxxxx-xxxxxxxxxxxx.xx/xx/00000-Xxxxxxxx
17.2.2 Fund og fortidsminder
Inden for undersøgelsesområdet findes ingen fredede fortidsminder. Til gengæld findes ti ikke- fredede fortidsminder på land og 16 på havbunden.
De ikke-fredede fortidsminder består bl.a. af enkeltfund, der er fundet af borgere og efterføl- gende indleveret til museet. Enkeltfundene findes derfor ikke på den registrerede placering læn- gere, da de er i museets varetægt. Et registreret fund kan dog i nogle tilfælde antyde, at der kan findes flere fortidsminder i området. De jordfaste fortidsminder på land består af batteri fra 2. verdenskrig, fire mindesmærker i form af ankrer og kulturlag fra renæssancen.
Fortidsminderne på havbunden består af 13 vrag, to befæstelsesanlæg og ét enkelfund. Fire af vragene er over 100 år gamle, hvormed de er beskyttet af museumslovens § 29g stk. 2. Beskyt- telsen medfører at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminderne.
17.2.3 Fredede og bevaringsværdige bygningsværker
Inden for undersøgelsesområdet findes tre fredede bygninger og 41 bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi. Herudover er der et stort antal bevaringsværdige bygninger med middel og lav bevaringsværdi, der ikke behandles nærmere. De fleste bevaringsværdige bygninger er placeret i forbindelse med Skagen by og havn, mens der er otte, der er placeret i nærheden til stranden. De fredede bygninger består af Xxxxxx 00 (fyrstation) 156, Xxxxxxxxxxxx 0 (lægehus) 157, Xxxxxxxxxx 00 (sommerhus) 158.
17.2.4 Kommunernes kulturhistoriske udpegninger
Størstedelen af strækningen ved Skagen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø (st. 0,7-6,3), jf. Frederikshavn Kommuneplan 2015159. Det værdifulde kulturmiljø omfatter Skagen by med fisker- leje, købstad, stationsby, fiskerihavn, fyranlæg og sandflugt.
Frederikshavn Kommuneplan 2015 fastlægger følgende med retningslinje 23.1 for værdifulde kul- turmiljøer:
”For at sikre, at kulturarven og de værdifulde kulturmiljøer fortsat udgør vigtige potentialer for at
tiltrække og fremme bosætning og turisme, er det vigtigt at værne om og sikre disse værdier.”159
Yderligere er en del af strækningen udpeget som kulturarvsarealet Skagen (st. 1,5-5). Kultur- arvsarealet er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte og væsentlige fortidsminder, som bygherre skal være opmærksom på ved byggeri inden for udpegningen160.
156 Det Grå Fyr, xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxx/xxxxxxxxxx.xxx?xxxxxxxx00000000
000 Xxxxxxxxxxxx 0, xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxx/xxxxxxxxxx.xxx?xxxxxxxx00000000
158 Klitgården, xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xx/xxx/xxxxxx.xxx?xxxx00000000
159 Frederikshavn Kommune, Kommuneplan 2015, xxxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000
160 Slots- og kulturstyrelsen, Kulturarvsarealer, xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxx-xxxxx/xxxxxxxxxx-xxx-xxxx/xxxxxxxxxxxxxx- ler/
17.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
De ikke-fredede fortidsminder, der er fundet på strækningen, består især af enkeltfund og mønt- fund, som efterfølgende er fjernet fra findestedet, og som derfor heller ikke påvirkes af færdsel. Der findes dog et område med befæstelsesanlæg fra 2. Verdenskrig forskellige steder i klitterne. Befæstningsanlæggene i klitterne vurderes ikke at blive påvirket af færdsel eller strandfodringen, da entreprenørmaskinerne anvender de eksisterende veje og stier, ligesom de kan styre udenom anlæggene.Registrerede jordfaste fortidsminder, som f.eks. kulturlag, der ikke er synlige i land- skabet, kan eventuelt blive påvirket af tryk fra det tunge maskinel. Men de vil ofte befinde sig un- der beskyttende sand- og jordlag, så sandsynligheden for at ødelægge dem er lille.
Hvis der opdages fortidsminder under strandfodringen, skal arbejdet standses, og museet tilkal- des (jf. museumslovens §27 stk. 2). Museet vil sikre, at fortidsmindet håndteres korrekt. Ikke- fredede fortidsminder i form af enkeltfund kan registreres og fjernes fra stedet, så de bevares for eftertiden.161
En eventuel lokal påvirkning af et fortidsminde vil være vedvarende, da fortidsmindet ikke kan genskabes. Konsekvensen ved kystbeskyttelsens aktiviteter for fortidsminder på land vurderes samlet set at være moderat.
Hævning af stranden som følge af strandfodring bidrager fysisk til at ændre de kulturhistoriske elementers visuelle fremtræden og sammenhænge, da sandet kan tildække strandbreddens kul- turhistoriske elementer helt eller delvist. Den helt eller delvise tildækning af fortidsminderne vil ske umiddelbart ved strandfodringen, og sandet vil over tid forsvinde igen som følge af vand- og vinderosion. Men da der på en strækning kan gentages sandfodringer, kan fortidsminder blive til- dækket med jævne mellemrum. Omvendt forhindrer kystbeskyttelsen, at elementerne ender i ha- vet som følge af kysttilbagerykning, hvor de i højere grad ville kunne blive ødelagt. Tildækningen af fortidsminderne vil ske umiddelbart ved strandfodringen, og sandet vil over tid forsvinde igen som følge af vand- og vinderosion. Konsekvensen af tildækningen vurderes derfor at være be- grænset.
I forbindelse med strandfodring kan strandens bredde blive udvidet, så den måler op til 100 me- ter fra klitfoden. Hvis stranden er smallere før strandfodringen, betyder det, at en del af havbun- den tildækkes med sand. Fortidsminder på havbunden inden for 100 meter fra klitfoden vil derfor potentielt blive tildækket med sand. Det eneste registrerede fortidsminde, der er placeret inden for en afstand af 100 meter fra klitten er et vrag. Vraget er næsten intakt og er indlejret i Skagen Grens sydlige side. Ved strandfodringen tilføres sand, der er opblandet med vand, hvorfor kraften fra sandet vil være begrænset. Tilførslen af sand vurderes derfor ikke at ville ødelægge eller æn- dre tilstanden af fortidsminderne, men vil overdække det og beskytte det mod naturlig nedbryd- ning. Tildækningen af fortidsminderne vil ske umiddelbart ved fodringen, og sandet vil over tid igen blive borteroderet af vand og vind. Konsekvensen ved overdækningen af fortidsminderne med sand vurderes på den baggrund som begrænset.
Ved strandfodring anvendes enten bundliggende rørledning eller flyderørledning, der fastholdes med bundankre. Flyderørledningen kan også anvendes ved kystnær fodring.
I forbindelse med strandfodring ved brug af bundliggende rørledning sænkes røret langsomt og ligger stille på havbunden, hvilket vurderes ikke at kunne beskadige eventuelle fortidsminder på havbunden. På den baggrund vurderes brugen af bundliggende rørledning ikke at have konse- kvenser for fortidsminder på havbunden.
161 Kulturministeriet, Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx- xxxx.xx/xxxxx/x0000.xxxx?xxx000000
Ved sandfodring med flyderørledning, som fastgøres med bundankre, kan fortidsminder på hav- bunden potentielt blive skadet, når de tunge bundankre nedsænkes på havbunden med relativ høj fart på steder med f.eks. blottede vrag. Da fortidsminder over 100 år er beskyttet af muse- umsloven, vurderes en skadelig påvirkning at være væsentlig, hvis der ikke indføres afværgetil- tag. Der skal derfor holdes en afstand på 500 meter til fortidsminder, som er ældre en 100 år. Af- standen kan reduceres, hvis der udføres en forudgående marinarkæologisk undersøgelse. Efter gennemførelse af afværgetiltaget vurderes der ikke at ske skade på de beskyttede fortidsminder.
De ikke-beskyttede fortidsminder på havbunden kan dog fortsat blive beskadiget ved brug af bundankre. Men som følge af deres alder har de lavere kulturhistorisk interesse, og konsekvensen vurderes derfor at være moderat, og dermed ikke væsentlig.
Ved kystnær fodring tilføres havbunden store mængder sand. Det vurderes, at tilførslen af sandet ikke vil ødelægge fortidsminder, men blot tildække eventuelle synlige fortidsminder med sand, som kan beskytte dem mod naturlig nedbrydning. Konsekvensen vurderes at være begrænset og positiv, hvormed der ikke er en væsentlig indvirkning på fortidsminder på havbunden i forhold til kystnær fodring.
Grundet de fredede bygningers placering, vurderes de ikke at blive påvirket som følge af kystbe- skyttelsen. Ligeledes vurderes det, at de bevaringsværdige bygninger, som ligger bag klitterne ikke påvirkes af kystbeskyttelsen. Der kan ske strandfodring omkring de bevaringsværdige byg- ninger, som ligger på standen, hvormed bygningerne forventes at blive påvirket af øget sandfyg- ning omkring bygningerne, som kan reducere den visuelle fremtræden. Det vurderes dog at kon- sekvensen af sandfygningen er begrænset.
Det vurderes, at de kulturhistoriske elementer inden for kommuneplanens kulturhistoriske udpeg- ninger kun bliver visuelt påvirket midlertidigt af arbejdet. Samtidig vil den planlagte kystbeskyt- telse betyde, at de kulturhistoriske elementer inden for udpegningerne kan fastholdes i dens nu- værende form, og at dens historiske vidnesbyrd bevares. Kystbeskyttelsen vurderes på den bag- grund at være i overensstemmelse med kommunens retningslinjer, da de kulturhistoriske udpeg- ninger respekteres.
18. MATERIELLE GODER
Kapitlet beskriver påvirkningen af materielle goder ved gennemførelse af fællesaftalen for kystbe- skyttelse langs strækningen ved Skagen.
18.1 Metode
De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af:
• Skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter, samt Frederikshavn Kommune.
• Interviews med nøgleinteressenter i Frederikshavn Kommune, herunder Center for Teknik og Miljø, Det Grå Fyr og Skagen Turistbureau. Hertil er der foretaget en felttur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.
• Indsamling af ejendomsdata på den relevante strækning fra hhv. Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) og OIS.
• Indsamling af data for landbrugsarealer fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
• Indsamling af data for vejinfrastruktur vha. GIS.
• Indsamling af data for vindmøller fra Energistyrelsen.
• Indsamling af data for tekniske anlæg fra Energistyrelsen, FOT og Frederikshavn Kommune.
Analysen er gennemført ved at undersøge, hvilke materielle goder, der ligger inden for et under- søgelsesområde fra kystlinjen og 200 meter ind i landet langs strækningen ved Skagen.
18.2 Eksisterende forhold
De eksisterende forhold er beskrevet i fire underafsnit, som sætter fokus på følgende emner:
• Private ejendomme
• Landbrugsarealer
• Erhvervsejendomme
• Infrastruktur og tekniske anlæg
I de følgende underafsnit beskrives de eksisterende materielle goder på strækningen ved Skagen, som relaterer sig til de nævnte emner.
18.2.1 Private ejendomme
Der findes 81 beboelsesejendomme og otte sommerhuse inden for undersøgelsesområdet på strækningen. Ejendommene har en samlet ejendomsværdi på mindst 346 mio. kr. inden for un- dersøgelsesområdet.
Ejendommene inden for undersøgelsesområdet primært ligger syd for Skagen Havn bl.a. ved Krø- yersvej, Lodsvej, P.K. Xxxxxxxx Vej, Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx og Xxxx Xxxxxxx Vej samt nord for Skagen Havn ved Østre Strandvej, Østerbyvej og Strandstien. Sommerhusene ligger primært nord for Skagen Havn ved Gl. Fyrvej og Fyrvej.
18.2.2 Landbrugsarealer
Inden for undersøgelsesområdet findes ingen landbrugsarealer. Det skyldes at strækningen pri- mært er udlagt til beboelse og sommerhusområder. Derudover er en stor del af området fredet bl.a. ved Skagen Gren for at sikre områdets naturtilstand.
18.2.3 Erhvervsejendomme
Der er identificeret én erhvervsejendom samt seks bygninger under kategorien ”andet” inden for undersøgelsesområdet ved Skagen. Der fremgår ejendomsværdier for fire ud af de seks identifi- cerede bygninger under kategorien ”andet” samt erhvervsejendommen som samlet har en ejen- domsværdi på 99 mio. kr. Det drejer sig bl.a. om Det Grå Fyr og Camp One Grenen Camping. Der er ikke oplyst ejendomsværdier på de resterende to bygninger under kategorien ”andet”.
18.2.4 Infrastruktur og tekniske anlæg
Den primære vej til og fra Skagen er Frederikshavnvej, som løber gennem Skagen by og til par- keringspladsen ved Grenen, hvor den sidste del af vejen befinder sig inden for undersøgelsesom- rådet. Fra Skagen by og til Damstederne løber Damstedvej der ligger bag klitten. Der ligger sam- menlagt 9,6 km befæstet vejnet og 8,1 km ubefæstet vejnet i undersøgelsesområdet. En stor del af de ubefæstede veje fører ind til ejendommene, som er identificeret i undersøgelsesområdet.
Der er ingen el- og varmeanlæg inden for undersøgelsesområdet.
18.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse ved Skagen i perioden 2020-24 vil være med til at opretholde sikkerhedsniveauet af klitterne og den eksisterende kystbeskyttelse og beskytter mod erosion, oversvømmelse og kollaps af skråningsbeskyttelse.
Den planlagte kystbeskyttelse er dermed med til at mindske risikoen for, at private ejendomme i undersøgelsesområdet ved kysten eroderes bort på længere sigt. Konkret medfører kystbeskyt- telsen, at fem bygninger bliver beskyttet mod erosion, så de ikke ender i havet.
Den planlagte kystbeskyttelses bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klitterne i højere grad bevarer deres plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klitterne. Sandets størrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen fin- des ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag.
Ifølge Frederikshavn Kommune har den øgede sikkerhed også stor betydning for investeringsly- sten i området, og dermed for erhvervslivet. Det afspejles bl.a. i en positiv effekt på lysten til f.eks. at bygge et nyt sommerhus eller købe bolig og bosætte sig langs kysten. Hertil viser under- søgelse, at der er en positiv effekt på ejendomsværdierne nær områder, hvor der udføres sand- fodring. Konsekvensen for de private ejendomme som følge af den planlagte kystbeskyttelse vur- deres derfor som positiv og moderat.
Der ligger ingen erhvervsejendomme inden for risikozonen for erosion eller oversvømmelse inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte erhvervsbyg- ninger, som findes inden for undersøgelsesområdet mod oversvømmelse og erosion. Kystbeskyt- telsen bidrager også til at bevare investeringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede bygninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes derfor som begrænset og positiv for erhvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen.
Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020-24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps som følge af en 100 års stormhændelse. Påvirkningsgraden vurderes dog at være lille, da omfanget af
udsat infrastruktur er meget begrænset inden for perioden. Konsekvensen af den planlagte kyst- beskyttelse vurderes samlet set som ubetydelig for infrastrukturen.
19. TURISME OG REKREATION
Kapitlet beskriver påvirkningen af turisme og rekreative muligheder i forbindelse med fællesafta- len for kystbeskyttelse af strækningen ved Skagen.
19.1 Metode
De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af en omfattende indsamling af viden i form af:
• Skrivebordsundersøgelse af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter samt Frederikshavn Kommunes hjemmeside.
• Interviews med nøgleinteressenter i Frederikshavn Kommune, herunder Center for Teknik og Miljø, Det Grå Fyr og Skagen Turistbureau. Hertil er der foretaget en felttur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.
• Statistik fra VisitDenmark og Danmarks Statistik.
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere kystbeskyttelsens påvirkninger af turismen ved Ska- gen er tilstrækkeligt.
19.2 Eksisterende forhold
I det følgende beskrives de eksisterende forhold for turisme og rekreative muligheder for stræk- ningen ved Skagen med fokus på kystens og kystbeskyttelsens betydning.
19.2.1 Kystens attraktionsværdi
Skagen er et vigtigt punkt for turismen i Danmark. Her udgør kysten og naturen centrale elemen- ter for turismen og det eksisterende udbud af oplevelser og turistservices.
Turisme og forbrug
Skagen ligger i Frederikshavn kommune, som med en turismeomsætning på ca. to mia. kr. ligger på en syvende plads over de kommuner med største turismeomsætning i Danmark.162 Der er ca.
2.450 årsværk i turismebranchen i Frederikshavn Kommune, som udgør ca. 8,8 % af arbejdsstyr- ken. Frederikshavn kommune har ca. 1,5 mio. overnatninger årligt, hvor både Skagen, Sæby og Frederikshavn tiltrækker turister. Det anslås, at kommunen besøges af mere end fem mio. men- nesker årligt.163
Størstedelen af turisterne i Skagen kommer fra Danmark og Norge. Skagen som turistdestination oplever et relativt højt døgnforbrug sammenlignet med Vestkysten gennem et større antal hotel- overnatninger og et bymiljø, der er unikt og af meget høj kvalitet, som tiltrækker et købestærkt segment.164
Turismefaciliteter, attraktioner og oplevelser
Ved Skagen findes en lang række attraktioner for familier og kultur- og fugleinteresserede. Her- iblandt Ørnereservatet, Farm Fun, Skagen Kirke, Den Tilsandende Kirke og naturfænomener som Råbjerg Mile, der er Danmarks største vandreklit.
Ligeledes findes der en lang række af museer i Skagen, såsom Xxxxxxx Xxx og Saxilds Gaard, hvor to af de mest fremtrædende xxxxxxxxxxxxx, Xxxx og Xxxxxxx Xxxxxx havde deres hjem. I
162 ”Turismen økonomiske betydning i Danmark”, VisitDenmark (2016)
163 Frederikshavn Kommune 2017, Skagen er Danmarks bedste kystferiedestination, xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx- lelse/skagen-er-danmarks-bedste-kystferiedestination?publisherId=4502249&releaseId=11661281
164 ”Udviklingsplan for Vestkysten”, Partnerskab for Vestkyst turisme (2018)
Xxxxxx Xxxxxxxx ligger Drachmanns Hus, hvor digteren og xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx boede. På Grenen findes Grenen Kunstmuseum, Skagen Bunkermuseum og syd for Grenen ligger Skagen Grå Fyr, som er et center for trækfugle, der blev indviet i 2017.165 Derudover findes Kystmuseet Skagen, Naturhistorisk Museum, Skagen Odde Naturcenter, Skagen Bamsemuseum og Skagen Museum, hvor spisesalen fra Brøndums Hotel blev overført til museet i 1946. Brøndums hotel var i 1870’erne samlingspunkt for skagensmalere som Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx, og Xxxx og Xxxxxxx Xx- xxxx. Ved Skagen lystbådehavn ligger de karakteristiske røde Fiskerpakhuse med sort tag.
Strækningen profilerer sig især på det aktive friluftsliv og kulturen, og området byder i den hen- seende på oplevelser af mangfoldig karakter, hvor samlingspunkterne for turister hovedsageligt er koncentreret omkring Grenen, Skagen by og naturområderne på Skagen Odde. Langs stræk- ningen er der mulighed for badning, vandring, MTB, ridning og løb. Flere steder er der gode mu- ligheder for lystfiskeri og andre friluftsaktiviteter som kajak og surfing. Under gunstige vejrfor- hold kan der indsamles rav.166
Adskillige lokale arrangementer finder sted ved kysten, herunder det årlige Skagen Marathon, Grenen Rundt og Skagen Odde Ultratrail i de smukke omgivelser ved Skagen. 167
Kystbeskyttelse og turisme
Kystens udvikling ved Skagen er dynamisk, og landskabet har udviklet sig meget over tid. Da det Grå Fyr blev opført i 1858, var det placeret midt på Skagen Odde. I dag ligger Skagen kun få me- ter fra havet pga. erosion af kysten. Kystbeskyttelsen har stor betydning for turismen i området, da den i sig selv er en historisk attraktion, som har formet kulturen og bidrager til at tiltrække besøgende. Herudover har kystbeskyttelsen stor betydning for tilgængeligheden til hav og strand på strækningen, og kystbeskyttelsen påvirker de rekreative anvendelsesmuligheder for turister.
Gennem de senere årtier har der under Fællesaftalerne været gennemført sandfodring med varie- rende intensitet på strækningen. Ifølge Frederikshavn Kommune har der ikke tidligere været ret- tet henvendelse fra turister, som har oplevet gener i forbindelse med sandfodring. Der er dog ikke tidligere gennemført undersøgelser af sandfodringens betydning for turismen. Til gengæld kan sandfodringen på visse steder skabe en bedre badestrand, hvilket turisterne gør brug af.
19.2.2 Rekreative muligheder
Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde og Danmarks nordligste punkt. Her mødes de to have, Skagerrak og Kattegat. Den overordnede kystudvikling ved Grenen er dynamisk, hvil- ket historisk har betydet, at Grenen nu ligger mere mod nordvest end tidligere. Grenen er et po- pulært udflugtsmål og regnes for at være en af verdens største odder.168
Landskabet omkring Grenen er fredet naturreservat og hjemsted for et rigt dyreliv.000 Xxxxxxx xx et af de steder i Danmark, hvor der kan iagttages flest fuglearter, og området er et enestående sted for trækfugle, da mange fuglearter passerer hen over Skagen.170
000 XxxxxxXx, Xxxxxxxxxxxxx i Skagen, xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx-xxxxxx/
166 Toppen af Danmark, Rav i Toppen af Danmark, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxx-x-xxxxxx-xx- danmark
167 Skagen Marathon, xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx/
168 Naturturist Nordjylland 2011, Skagens Gren, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxx.xxx
169 VisitNordjylland, Grenen ved Skagen, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxx
170 Naturstyrelsen, Fugle over Skagen, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxx/00000/XxxxxXxxxxx.xxx
Der findes flere rekreative stier i området omkring Skagen. Grenensporet udspringer fra parke- ringspladsen ved Skagen Bunker-Museum og Restaurant De 2 Have. Grenensporet består af fire ruter på hhv. tre, seks og ti kilometer samt en rute på tre kilometer ud til Grenen171.
Lokalbefolkningen og de mange turister ved Skagen bruger i høj grad kyststrækningen op mod Grenen og ved Damstederne, som en mulighed for at komme ud at gå en tur ved vandet. Strand- livet på de brede sandstrande benyttes både sommer og vinter til at opleve det særlige landskab.
Den populære, bynære badestrand, Skagen Sønderstrand har mange stier, hvor nogle er befæ- stet, så kørestole og barnevogne kan komme frem.172 Det er også her Skagen sankthansbål tæn- des hvert år.
Der er mulighed for kyst- og molefiskeri i Skagen bl.a. ved Damstederne og fra molerne ved Ska- gen Havn. Skagen Havn regulerer lystfiskeri fra havnens arealer.173 Skagen Havfiskeriklub har til formål at fremme det sportslige havfiskeri med stang og line ved Skagen. Klubben står bl.a. bag den årlige Skagen Havfiskerifestival.
19.2.3 Turisme og udviklingsmuligheder
Turisthus Nord, som er en fusion af de tre turistforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby, ar- bejder på at profilere og markedsføre Skagen i både Danmark og i udlandet. Turisthus Nord ar- bejder bl.a. sammen med lokale erhvervsaktører og med turismeorganisationerne Visit Nordjyl- land, Toppen af Danmark og VisitDenmark.
Det fremgår bl.a. af Turisthus Nords Turismestrategi 2020, at organisationen arbejder på at ud- vide sæsonen gennem forskellige aktiviteter.174 Udvidelsen af sæsonen skal bl.a. ske gennem et kvalitetsløft af byrummet og flere shopping og madmuligheder uden for sæsonen.175
19.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre, at kysterosionen nedbringes, og at de attraktive kyst- forhold for turister og andre brugere af strandene bevares eller forbedres. Bevaring af kystforhol- dene vil sikre, at der stadigvæk er mulighed for at besøge og anvende kysten og stranden samti- dig med, at kystens attraktioner og rekreative muligheder opretholdes.
Den planlagte kystbeskyttelse vil medføre midlertidige påvirkninger af turisme og rekreation langs kysten, mens der udføres sandfodring og andet arbejde. Forstyrrelserne herfra kan for- styrre oplevelsen af kystlandskabet, ligesom turister og besøgene kan blive forstyrret af især støj, men også luftforurening fra skibe og maskiner. Det kan specielt være tilfældet for f.eks. turister, der opholder sig længere tid ved kyststrækningen, hvor arbejdet finder sted. Det vurderes samlet set, at den midlertidige negative konsekvens af den planlagte kystbeskyttelse for kystens attrak- tionsværdi for turister og brugere er moderat.
Kystens visuelle udtryk kan ændre midlertidigt karakter efter strandfodring. Kystbeskyttelsesind- satsens midlertidighed forventes derfor ikke at kunne påvirke kysten visuelt i et omfang, som vil
171 Toppen af Danmark, Grenensporet - Oplevelser på Grenen, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxx- mark/se-oplev/grenensporet-oplevelser-pa-grenen-gdk1011146
172 Toppen af Danmark, Strande i Skagen, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xx-xxxxx/xxxxxx/xxxxxxx-x-xxx- gen
173 Skagen Havn, Lystfiskerne – Bidrager positivt til livet på havnen, xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xx/xx-xxxxxx- havn/fakta/lystfiskeri
174 Turisthus Nord, Turismestrategi 2020
175 Partnerskab for vestkyst turisme, Vestkysten i dag og i fremtiden, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx- dia/1785/vestkysten-i-dag-og-i-fremtiden.pdf
have negativ indflydelse på turismen. Derimod kan velholdte strande og klitter giver de besø- gende et indtryk af trygge rammer, der bidrager til at fastholde stranden som et besøgsmål, som turister vil vende tilbage til. Den hårde kystbeskyttelse er en del af det kendte strandbillede, hvorfor det også har betydning, at anlæggene fremstår velbevarede og tilgængelige. Hertil kan selve kystbeskyttelsesindsatsen tiltrække turister, som er nysgerrige på, hvordan indsatsen finder sted. Ved gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse bibeholdes stranden og kystnaturen som attraktive besøgsmål. Det vurderes derfor, at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv.
Kystbeskyttelsesarbejdet kan påvirke muligheden for rekreativ anvendelse af stranden, hvor især strandfodring kan fylde meget på stranden, når der udlægges rørledninger langs med kystlinjen med en samlet længde på op til én kilometer. Under strandfodringen er det fortsat muligt at gå langs stranden, men det er ikke muligt at passere rørene på grund af deres størrelse. Det kan derfor være besværligt at bevæge sig ned til havet de steder, hvor der udføres strandfodring.
Kystbeskyttelsen kan samtidig begrænse lysten til at udøve rekreative aktiviteter, så længe ar- bejdet står på, da strandgæster har en forventning om, at der er begrænsede forstyrrelser fra maskiner på stranden. Påvirkningen af turisme og rekreation begrænses dog af, at kystbeskyt- telse i højsæsonen i perioden midt juni til midt august undgås. Det vurderes derfor samlet set, at den negative konsekvens af den planlagte kystbeskyttelse for rekreative muligheder er begræn- set og midlertidig.
Kystbeskyttelsen vurderes samtidigt til at medføre en langvarig og positiv påvirkning af kyst- strækningen, hvor stranden og kystnaturen vil blive bibeholdt som attraktive besøgsmål. Det vur- deres derfor at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv for kystlandskabets attraktionsværdi. Desuden vurderes det, at kystbeskyttelsen vil have en moderat og positiv kon- sekvens for de rekreative faciliteter og muligheder langs kysten, da kysten kan anvendes på samme måde som i dag så længe kysten kystbeskyttes.
Endelig vil den planlagte kystbeskyttelse medføre en langvarig påvirkning af turismeudviklingen, som vurderes at medføre moderate og positive konsekvenser. Det skyldes, at fællesaftalen i høj grad er med til at understøtte den nuværende turismeaktivitet og samtidig danne grobund for fremtidig udvikling på området.
20. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED
Kapitlet beskriver fællesaftalens påvirkning af befolkning og menneskers sundhed langs stræknin- gen ved Skagen.
20.1 Metode
De eksisterende forhold og den planlagte kystbeskyttelses miljøpåvirkninger er beskrevet på bag- grund af:
• Skrivebordsundersøgelser af eksisterende viden fra tidligere analyser, undersøgelser, rappor- ter fra Frederikshavn Kommunes hjemmeside.
• Interviews med nøgleinteressenter i Frederikshavn Kommune, herunder Center for Teknik og Miljø, Det Grå Fyr og Skagen Turistbureau. Hertil er der foretaget en felttur, hvor der blev indgået dialog med lokalbefolkningen langs strækningen.
• Beskrivelser og vurderinger af karakteristika ved den planlagte kystbeskyttelse og beskrivelse og vurdering af øvrige miljøfaktorer i miljøkonsekvensvurderingen, herunder støj og vibratio- ner, luftforurening, landskab, kulturarv, natur, turisme og materielle goder.
Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af befolk- ningen og menneskers sundhed er tilstrækkeligt.
20.2 Eksisterende forhold
Kystbeskyttelsens betydning for befolkningen og menneskers sundhed afhænger af de relevante boligområders afstand til kysten, samt af hvor ofte og over hvor lang tid kystbeskyttelsesarbejdet udføres.
20.2.1 Sundhed
I forhold til menneskers sundhed er det især støj og luftforurening fra aktiviteterne i forbindelse med kystbeskyttelsen, der potentielt kan have negativ betydning. Befolkningens tilgængelighed til og mulighed for at benytte kyststrækningen til friluftsliv og rekreative aktiviteter har til gen- gæld stor positiv betydning for menneskers sundhed.
Der sker generelt meget sjældent personulykker i forbindelse med arbejdet med kystbeskyttelse, og emnet behandles derfor ikke nærmere.
Støj
Aktiviteterne i forbindelse med kystbeskyttelsen i form af sejlads med sandfodringsskibe nær stranden og kørsel med tunge køretøjer og maskiner på stranden medfører en øget støjbelast- ning, hvor aktiviteterne finder sted. Intensiteten af kystbeskyttelsen forventes større i den nuvæ- rende aftale, da fællesaftalen udvides væsentligt fremover sammenlignet med forrige aftale.
Støj fra kystbeskyttelsesarbejdet kommer primært fra entreprenørmaskiner, som arbejder på stranden. Sandfodringen foregår i døgndrift, hvorfor der også vil forekomme støj i natperioden i tidsrummet fra kl. 22.00 til 7.00 Arbejdet er en glidende proces, hvor arbejdsstedet flytter sig langs kysten i takt med kystbeskyttelsesarbejdet skrider frem.
Støjen fra kystbeskyttelsen kan skabe gener for fastboende, turister i sommerhuse og de er- hvervsdrivende, såsom CampOne Grenen Camping. Ifølge interviews med Frederikshavn Kom- mune, er der dog ikke kendskab til henvendelser fra borgere eller besøgende, som har oplevet gener i forbindelse med kystbeskyttelsen. Til gengæld tiltrækker aktiviteterne ofte nysgerrige
borgere og turister, som med interesse følger med i aktiviteterne med respekt for de sikkerheds- foranstaltninger, der gælder under arbejdet.
Luftforurening
Målinger fra Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at strækningen ved Skagen generelt er kendetegnet ved relativt lave gennemsnitlige koncentrationer af luftforurening.176 Skibe og maski- ner, der anvendes ved den eksisterende kystbeskyttelse, udleder emissioner med udstødningen, som potentielt kan have betydning for menneskers helbred. Det drejer sig især om emissioner fra skibe og fra maskiner på land, der giver anledning til forhøjede immissioner af NO2 (kvælstofdio- xid), partikler mindre end 2,5 μm og partikler mindre end 10 μm.
Rekreation og sundhed
En undersøgelse af danskernes friluftsliv viser, at danskerne oplever en positiv effekt af deres fri- luftsliv på deres generelle livskvalitet og sundhed. De mange rekreative muligheder på og langs kysten ved Skagen har derfor en positiv indvirkning på befolkningens sundhed.
20.2.2 Badesikkerhed
Ved Grenen mødes de to have, Skagerrak og Kattegat, hvilket skaber voldsomme strømforhold, hvorfor det er strengt forbudt at bade ved Grenen.177 På Skagerrak-siden er der større bølger, stærkere strøm og dybere vandstande sammenlignet med østsiden. På hele strækningen kan der forekomme revlehuller (også kaldet hestehuller), som er skyld i størstedelen af alle badeulykker på verdensplan, ved at badegæster kan blive fanget og ført væk fra land med strømmen.
Der er i perioden 2001-14 ikke sket drukneulykker på strækningen mellem Grenen og Damste- derne.178
I 1970’erne blev der etableret en række bølgebrydere langs kysten mellem Skagen Havn og Gre- nen samt syd for havnen ved Damstederne, som i dag vedligeholdes primært ved hjælp af sand- fodring. Kysterosionen er forsøgt holdt i skak med kystbeskyttelse, der dog medfører en risiko for smalle strande og dybt vand tæt ved kysten. Alligevel findes der en række strande langs den på- gældende kyststrækning, som er velegnede til badeaktiviteter.
20.2.3 Tryghed
Havet har gennem tiderne gjort store indhug i kysten ved Skagen og har gjort beboerne langs ky- sten utrygge. I dag er kystbeskyttelsen derfor stadig et fast punkt på dagsordenen i mange grundejerforeninger, som er bekymrede for deres ejendomme og lokalområde jf. kapitel 18 Mate- rielle goder. Specielt i vinterhalvåret, hvor stormene truer, og havets kræfter kan gøre skade på bygninger, infrastruktur og i værste fald koste menneskeliv, giver havets hærgen anledning til bekymring.
Jo tættere på kysten en bolig ligger, jo større er værdien af sandfodringen for den pågældende boligejer.179 Forholdet afspejler sig også i det faktum, at det primært er borgere, der bor i yderste række, som henvender sig til Frederikshavn Kommunen for at udtrykke deres bekymring omkring risikoen for, at deres hus eller sommerhus oversvømmes. Det er både enkelte borgere, som hen- vender sig, men også borgerforeninger, grundejerforeninger samt politikere i området. Folk for- venter og regner med, at kystbeskyttelse fortsat prioriteres fra politisk side.
176 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Digitalt Danmarkskort over luftforureningen, xxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx/
177 Toppen af Danmark, Grenen – hvor 2 have mødes, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxx/xx-
oplev/grenen-hvor-2-have-modes-gdk640520
179Københavns Universitet (2017), Værdien af sandfodring, IFRO
Trygheden, der er forbundet med fortsat kystbeskyttelse, indgår også i købsbeslutningen, når nye borgere flytter til områderne nær kysten. For folk, der overvejer at investere i området, er kyst- beskyttelsen vigtig, når de f.eks. skal investere i et sommerhus. Borgere som står overfor en langsigtet investering vil forsikres om, at området ikke oversvømmes eller eroderes. Kystbeskyt- telse har dermed en generelt positiv effekt på tryghed.
20.2.4 Beskæftigelse
Kystbeskyttelsen har både direkte og indirekte betydning for beskæftigelsen. Dels i form af den direkte beskæftigelse i forbindelse med kystbeskyttelsesarbejdet, og dels i form af ansatte inden- for turisme og havnerelaterede aktiviteter.
Ifølge nuværende entreprenør har der i aftaleperioden fra 2014-2018 været ansat ca. 100-120 mand pr. sæson til at varetage sandfodringen på fællesaftalestrækningen Lodbjerg - Nyminde- gab, og de tre mindre strækninger ved Skagen, Lønstrup og Blåvand. Udover de fastansatte, der er beskæftiget med selve sandfodringen, varetages der sideløbende en række aktiviteter i forbin- delse med klitpleje. Kystdirektoratet, Xxxxxxxxxxxxxxx – Drift og anlæg anslår, at antallet af års- værk hertil ligger på 4,5-5 i alt pr. år, hvoraf de én kan henføres til de tre mindre strækninger, Skagen, Blåvand og Lønstrup. Derudover er 2-4 administrative medarbejdere ansat i forbindelse med projektstyring.
En stor andel af befolkningen i Skagen er beskæftiget inden for turismeerhvervet. Turismen ska- ber arbejdspladser i hele Frederikshavn Kommune, hvor turismeskabt beskæftigelse i kommunen svarer til ca. 8,8 % af den samlede beskæftigelse i kommunen.180 Det svarer til 2.529 turisme- skabte årsværk, bl.a. inden for serviceerhvervene såsom overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser.181
Turisterne skaber endvidere grundlag for flere butikker og overnatningssteder, end Skagen ellers ville have. I Skagen er 80 % af forretningerne direkte forbundet med turismen.182 Det skaber ar- bejdspladser i detailhandlen og har afledte effekter i flere andre brancher.
Skagen Havn har både erhvervsmæssige og turismerelaterede aktiviteter på havnen. Havnen bi- drager til området beskæftigelse. En erhvervsanalyse af Skagen Havn fra 2015 fastslår, at be- skæftigelsen af aktiviteterne på Skagen havn i 2014 udgjorde 2.627 årsværk.183
Samtidig ligger mange krydstogtskibe til i havnen. Hele 44 krydstogtskibe med op til 69.000 gæ- ster og 28.000 besætningsmedlemmer anløb Skagen Havn i 2018.184
20.3 Miljøvurdering af fællesaftalen
Skibe nær stranden og entreprenørmaskiner på stranden vil være kilder til støj, som potentielt kan påvirke sundheden hos besøgende og beboere langs kysten. Støjen vil dog forekomme lokalt
180 Partnerskab for Vestkyst Turisme, 2018, Vestkysten i dag og i fremtiden, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx- dia/1785/vestkysten-i-dag-og-i-fremtiden.pdf
181 Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2016, 2018, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xx-
fault/files/VDK_Website_images/Pdf_other_files/Analyser/2018/turismens_oekonomiske_betydning_i_dan- mark_2016.pdf
182 Pressemeddelelse, Turisthus Nord, 2018, Turismen i toppen af Danmark skaber vækst og arbejdspladser xxxx://xxxx- xxx.xx/xxxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxx-xxxxxxxxxxxxxx/
183 Skagen Havn, 2016, Erhvervsanalyse af Skagen Havn viser stor fremgang, xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xx/xx-xxx- gen-havn/nyheder/erhvervsanalyse-af-skagen-havn-viser-stor-fremgang
184 Skagen Havn, 2019, Anløb 2019, xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx/xxxxxx-xxxxxx
og midlertidigt. Op til 1.663 støjfølsomme ejendomme kan potentielt blive påvirket af støj mellem 40-70 dB(A). Støjniveauer over 40 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om natten, og støjniveauer over 70 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om dagen. Når støjbe- lastningen er væsentlig, vil den også ofte opleves som generende. Der er ni støjfølsomme bygnin- ger, som påvirkes af støj over 70 dB(A). Overskridelser af 40 dB(A) vil opleves mest generende om natten, da støjen kan forstyrre folks nattesøvn. Da fodringen ikke finder sted i skolernes som- merferie fra midt juni til midt august, vil der dog ikke forekomme støjgener fra strandfodring i den periode, hvor flest mennesker besøger området.
Baggrundsstøjen vil ofte være højere end de 40 dB (grænsen om natten og i weekenderne), da det ofte er blæsende. Vinden skaber støj i buske og træer, og derudover udsendes støj fra bøl- gerne. Støjen fra maskinerne vil derfor opleves som en del af den samlede støj på strækningen. Det skal understreges, at støjen ikke finder sted på hele strækningen hele tiden, og at der er store variationer i omfanget af støjudbredelsen, og derfor er det ikke alle støjfølsomme boliger, der er støjpåvirkede i den samlede periode.
For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdi- rektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg, ud over at anmelde arbejderne til Frederikshavn kommune, også varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel på- virkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Indvirkningen på befolkning og menneskers generelle sundhed vurderes dermed at være moderat.
Kystbeskyttelsesaktiviteterne vil midlertidigt medføre forøget luftforurening tæt på selve sandfod- ringsaktiviteterne. Grænseværdierne for CO- og partikelimmissioner overholdes, mens EU’s grænseværdier for NO2-immissioner kan overskrides i en afstand af op til 150 meter fra kystbe- skyttelsesaktiviteten i få dage om året. Arbejdstilsynets grænseværdier for NO2 er derimod over- holdt. Den samlede konsekvens for menneskers sundhed som følge af påvirkningen af luftkvalite- ten vurderes at være begrænset.
Kysten benyttes i høj grad i forbindelse med rekreative aktiviteter, hvilket har indflydelse på menneskers sundhed. Kystbeskyttelsen kan medføre midlertidige ændrede rekreative muligheder langs stranden. Konsekvensen for menneskers sundhed vurderes dog at være begrænset, da der er rige muligheder for fortsat at være fysisk aktiv på stranden eller i nærheden her af.
Kystnær fodring kan medføre ændrede bølgeforhold, revlehuller og forøget strøm langs kysten. Det kan derfor ikke udelukkes, at kystnær fodring kan føre til øgede uventede forhold på kysten, som lokalt kan være til fare for badende. Dog kan ændrede kystforhold også opstå naturligt, og der er generelt stor kystdynamik på strækningen. Den store kystdynamik betyder også, at de ændrede forhold udjævnes relativt hurtigt. Samlet set vurderes konsekvensen for badesikkerhe- den og heraf menneskers sundhed at være begrænset, da kystbeskyttelsen ikke skaber forhold, som er ukendte på strækningen.
Kystdirektoratets målsætning for kystens fastholdelse forventes at være betydeligt mere ambitiøs i den kommende fællesaftale end tidligere, og aftalen sigter generelt efter, at strækningen ved Skagen så vidt muligt bevares i sin nuværende tilstand. Overholdelse af målsætningen beskytter mod kysttilbagerykning samt risiko for tab af ejendomme. Fællesaftalen kan derfor påvirke men- neskers tryghed, da indsatsen har betydning for risikoen for erosion af kysten, kollaps af skrå- ningsbeskyttelsen og tab af ejendomme. Samlet set vurderes den planlagte kystbeskyttelse der- for at have en moderat og positiv konsekvens for befolkningens tryghed.
Kystbeskyttelsen forventes generelt at være positiv for beskæftigelsen i form af at understøtte turismeerhvervet og investeringslysten nær kysten. Hertil bidrager kystbeskyttelsesindsatsen i sig selv til arbejdspladser. Kystbeskyttelsen vurderes at have en moderat og positiv konsekvens for beskæftigelsen. Kystbeskyttelsesindsatsen kan være medvirkende til at påvirke lysten til at inve- stering i lokalområdet ved kysten i en positiv retning gennem fastholdelse af ejendomsværdierne og de gode beskæftigelsesvilkår. Det skyldes, at risikoen for erosion af kysten minimeres både nu og på længere sigt. Den øgede investeringslyst har en positiv effekt på lysten til f.eks. at bygge et nyt sommerhus eller købe bolig og bosætte sig langs kysten. Investeringslysten har indflydelse på beskæftigelsen inden for en række erhverv, herunder håndværkserhverv og ejendomsmæg- lere.
21. KUMULATIVE EFFEKTER
Hvis flere planer og projekter realiseres i samme område på samme tid, er det relevant at vur- dere deres samlede effekt på miljøet, hvilket også kaldes den kumulative effekt. Det er vigtigt at forholde sig til den kumulative effekt, da den samlede effekt af flere planer og projekters påvirk- ninger kan være væsentlig, selvom påvirkningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det. Eksempler på kumulative effekter kunne være landskabspåvirkninger, støj, barriereeffekter, tab af habitat mv.
For at kunne vurdere, om der er miljøpåvirkninger fra andre planer eller projekter, som i samspil med ”fællesaftalen” kan forstærke miljøpåvirkningen, kortlægges andre planer og projekter, som er vedtaget eller igangsæt inden for eller omkring fællesaftalens virkeområde. Idet den kumula- tive effekt er tæt knyttet til vurderingen af miljøpåvirkningernes konsekvens, er de kumulative effekter både tids- og udbredelsesmæssigt vurderet i sammenhæng med vurderingen af konse- kvenser i forhold til de enkelte miljøemner. De kumulative effekter, der findes i form af indre sammenhænge eller forstærkede effekter som følge af fællesaftalens elementer, er ligeledes vur- deret, og der er ikke fundet kumulative effekter.
Der vurderes ikke at være andre planer eller programmer end de herunder vurderede, som i samspil med fællesaftalen vil medføre øget påvirkning på miljøet.
Ved Skagen er der fundet følgende planer og projekter, som vurderes at kunne medføre kumula- tive effekter:
• Vedligeholdelse af hård kystbeskyttelse
• Udvidelse af Skagen Havn
• Oprensning af Skagen Havn
• Udledninger fra øvrig skibstrafik, udvidelsen af Skagen Havn, trafik på land og øvrige kystbe- skyttelsesprojekter
• De nationale CO2 udledninger
• Planer og projekter inden for turisme og rekreation
Vedligeholdelsen af den eksisterende hårde kystbeskyttelse kan medføre yderligere fysisk og vi- suel uro på stranden og ved den midlertidige arbejdsplads. Aktiviteterne falder ikke nødvendigvis sammen med, at der gennemføres kystbeskyttelse, hvilket kan betyde, at strækningen udsættes for forstyrrelse flere gange. Hvis aktiviteterne sker samtidigt, vil forstyrrelsen være mere inten- siv. Det vurderes dog, at vedligeholdelsesarbejdet ikke vil medføre en væsentlig merpåvirkning i forhold til den landskabelige påvirkning eller for natur på land.
Der gennemføres løbende oprensning ved Skagen Havn, hvilket midlertidigt kan give anledning til suspenderet sediment i vandsøjlen, som overlapper området, hvor der er suspenderet sediment fra kystbeskyttelsen. Bidraget fra oprensningen vurderes dog at være meget begrænset og uden betydning for den midlertidige øgede mængde suspenderet sediment som opstår ved kystbeskyt- telsen. Der er dermed ingen væsentlige kumulative effekter i forhold til sedimentation, vand, ma- rin bundfauna, fisk, havpattedyr, havfugle, beskyttede marine områder og bilag IV-arter.
Den planlagte etape 3 udvidelse af Skagen Havn kan i følge VVM for Etape 3 udvidelsen185 med- føre lokale påvirkninger af strømforholdene på strækningen. Ændringen kan forårsage fremryk- ning af kysten umiddelbart nord for havnen, så stranden bliver ca. 20 meter bredere. Kystbeskyt- telsens påvirkning af strømforholdene er begrænset, hvormed det vurderes der ikke er en kumu- lativ effekt på strømforhold mellem de to projekter. Dog kan kystbeskyttelsen være med til at un- derstøtte fremrykningen af stranden, da sandet fra kystbeskyttelsen løbende transporteres hertil. En bredere strand er generelt positivt for muligheden for at anvende stranden rekreativt og sikre tryghed, hvilket er i god tråd med kystbeskyttelsens formål.
Figur 21-1. Skønnet fremtidig kystlinje optegnet i forhold til den eksisterende vist i baggrundsbilledet. Blå: Ny ligevægt. Rød: Ændringer på kort sigt hvor fremrykning nær havnen kompenseres af tilbagerykning mellem havnen og sydligste kystbeskyttelse.186
Uddybning af havnen i forbindelse med havneudvidelsen kan medføre en øget mængde suspen- deret sediment. Mængden vurderes dog at være begrænset og uden betydning for den samlede midlertidige forøgelse, som opstår i forbindelse med sandfodringen. Der er dermed ingen væsent- lige kumulative effekter i forhold til sedimentation, vand, marin bundfauna, fisk, havpattedyr, havfugle, beskyttede marine områder og bilag IV-arter.
Anlæg af havneudvidelsen kan hertil medføre undervandsstøj, som kan medføre høreskader hos marsvin og sæler. Risikoen er dog begrænset til op til 60 meter fra arbejdet og vurderes ubetyde- lig. Undervandsstøj i forbindelse med kystbeskyttelsen er hertil begrænset, hvormed der ikke vil forekomme væsentlige kumulative effekter som følge af undervandsstøj på havpattedyr.
Anlæg af havneudvidelsen medfører gener i form af bl.a. støj, som kan påvirke menneskers sund- hed. Anlægsarbejdet foregår dog kun i dagtimerne, hvilket begrænser generne og den kumulative effekt mellem udvidelsen og kystbeskyttelsen. Havneudvidelsen ligger hertil op til Sønderstrand, hvor der ikke sker kystbeskyttelse. Der er dermed en større afstand mellem projekternes stø- jende aktiviteter, hvormed gener reduceres. Når havnen er i drift, forventes der en ubetydelig ku- mulativ effekt.
185 COWI (2018), ETAPE 3 UDVIDELSE AF SKAGEN HAVN, VVM-redegørelse, miljøvurdering af plangrundlaget og natura 2000 væsentlighedsvurdering
186 COWI (2018), ETAPE 3 UDVIDELSE AF SKAGEN HAVN, VVM-redegørelse, miljøvurdering af plangrundlaget og natura 2000 væsentlighedsvurdering
Der forventes at forekomme en mindre kumulativ effekt på luft og klima i forhold til den øvrige skibstrafik, trafik på land, udvidelsen af Skagen Havn og øvrige kystbeskyttelsesprojekter i nær- heden af kyststrækningen, men den vurderes ikke at være væsentlig. Kystbeskyttelsens klimaef- fekter og de øvrige projekter vil hertil bidrage til den samlede nationale klimapåvirkning, der har alvorlige følger for klimaet. Det samlede CO2-bidrag fra projekterne vurderes dog at være be- grænset.
Der findes en lang række planer og projekter på turismeområdet, der sammen med kystbeskyt- telsen vil betyde en yderligere forstærkning af de positive effekter fra kystbeskyttelsen på f.eks. turismeudviklingen og rekreative muligheder ved kysten.
22. AFVÆRGETILTAG
Der er identificeret to afværgetiltag på grundlag af gennemgangen af miljøpåvirkningerne for de enkelte miljøparametre. De afværgetiltag, der kan hindre, minimere eller kompensere for påvirk- ningen af miljøet, er oplistet i det nedenstående.
Kulturarv og kulturhistoriske interesser:
• I forbindelse med anbringelse af bundankre fra skibe og ved fastholdelse af flyderørledningen samt udlægning af bundliggende rørledning skal der opretholdes en sikkerhedsafstand på 500 meter til de fortidsminder på havbunden, der er beskyttet af museumslovens § 29g, stk. 2. Zonen kan mindskes ved marinarkæologisk gennemgang af potentielt geofysisk materiale, hvor det kan påvises, at der ikke findes beskyttede fortidsminder i det planlagte tracé for ud- lægning af rørledningen.
Befolkning og menneskers sundhed
• På strækninger, hvor der skal udføres strandfodring, varsler Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse
– Drift og Anlæg på forhånd arbejdet til lokalbefolkningen via lokalavisen, så befolkningen kan forberede sig på de midlertidige støjende aktiviteter. Arbejderne anmeldes derudover også til Frederikshavn kommune.
23. SAMMENFATTENDE VURDERING
På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen vil medføre en række påvirkninger af miljøet. På forskellige områder vil der fore- komme både væsentlige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed.
Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen flere over 100 år gamle vrag, som kan påvirkes. Vrag over 100 år er beskyttet af museumsloven, hvormed de ikke må påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes af et anker, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vragene, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. De ikke-beskyttede fortidsminder på havbunden kan dog fortsat blive beskadiget ved brug af bundankre. Men som følge af deres alder har de lavere kulturhistorisk interesse, og konsekvensen vurderes derfor at være moderat. Der er dermed in- gen væsentligt indvirkninger på fortidsminder efter anvendelse af afværgetiltag.
Det er hertil vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Frederikshavn Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konse- kvensen vurderes efter afværgetiltaget at være moderat. Opsamling på afværgetiltag findes i ka- pitel 22.
Der er ingen miljøemner, der vurderes at medføre en meget væsentlig påvirkning som følge af projektet. Der er desuden ikke nogen negative væsentlige påvirkninger efter anvendelse af af- værgetiltag, men til gengæld vurderes det for to miljøemner, at påvirkningerne af miljøet vil være væsentlige og positive:
• Kystprofilet både ved kystnær fodring og strandfodring
• Strandbeskyttede og klitfredede arealer
Desuden vurderes der for 13 miljøemner, at påvirkningerne af miljøet vil være moderate:
• Påvirkning på landskabet som følge af arbejde på land
• Påvirkning på landskabet efter strandfodring
• Beskyttede naturtyper ved strandfodring
• Påvirkning af fortidsminder på land ved færdsel med maskiner og arbejdspladser
• Påvirkning af fortidsminder på havbunden ved brug af flyderørledning
• Påvirkning af private ejendomme (positiv)
• Påvirkning af kystlandskabets karakter (positiv)
• Påvirkning af ophold ved kysten (positiv)
• Påvirkning af rekreative muligheder (positiv)
• Påvirkning af turisme og udviklingsmuligheder (positiv)
• Påvirkning af sundhed på grund af støj
• Påvirkning af tryghed (positiv)
• Påvirkning af beskæftigelse (positiv)
For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes det, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.