Referat og aftaledokument
Referat og aftaledokument
Redegørelse
Forvaltning: Politik og Udvikling
Møde vedr.: Styringsdialog 2022 Skærbæk Boligforening Mødested: Lokale 203
Mødedato: 30. september 2022
Sendes til: Skærbæk Boligforening og Salus Boligadministration
Deltagere
Skærbæk Boligforening:
Næstformand Xxxx-Xxxxx Xxxxxx og administrationschef Xxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx. Tønder Kommune (tilsynet):
Afdelingsleder Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx.
Tønder Kommune har inviteret til det årlige styringsdialogmøde med følgende dagsorden:
1. Velkomst
2. Årsregnskaber
3. Styringsrapporter / afdelinger fremadrettet
4. Årets tilsynstema 2022
5. Eventuelt
1. Velkomst
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx bød velkommen til styringsdialogmøde.
2. Årsregnskaber og styringsrapporter
Skærbæk Boligforening har 5 afdelinger,
Afd. 1 Skolegade, Søndergade m.fl. 36 familieboliger
Afd. 5 Krofennen 99 familieboliger, og 4 ungdomsboliger
Afd. 9 Gesingparken, Bjergtoften 45 familieboliger Afd. 00 Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxx x.xx. 00 familieboliger Afd. 19 Genvejen, Mellemgade m.fl 59 ældreboliger
Korrektion vedr. difference i antal lejemål vedr. afd. 5, afs. 2 er indsendt til stamdata, LBF.
Styringsdialogen tager udgangspunkt i styringsrapporter, årsregnskaber, revisionsprotokol og ledelsesberetning for 2021 for selskab og afdelinger.
Tilsynet bemærkede:
• Selskabet har et underskud på 88.253 kr. med hvilket beløb arbejdskapitalen er reduceret til 2.211.549 kr. Beløbet overstiger årets maksimumgrundlag for henlæggelser pr. lejemålsenhed.
• Disponibel del af dispositionsfonden er forøget til 3.033.451 kr. Beløbet overstiger årets maksimumgrundlag for henlæggelser pr. lejemålsenhed.
• Egenkapitalen er reduceret til 6.477.720 kr.
• Der er overskud i afdeling 1, 5, 9,13 & 19.
• Overskud i afdeling 1 har efter afvikling af tidligere års overskud forøget afdelingens opsamlede resultat til 304.148 kr. Overskud i afdeling 5 har efter afvikling af tidligere års overskud reduceret afdelingens opsamlede resultat til kr. 732.044. Overskud i afdeling 9 har efter afvikling af tidligere års overskud reduceret afdelingens opsamlede resultat til 475.833 kr. Overskud i afdeling 13 har efter afvikling af tidligere års overskud reduceret afdelingens opsamlede resultat til 286.415 kr.
• Overskud i afdeling 19 har efter afvikling af tidligere års overskud reduceret afdelingens opsamlede resultat til -201.845 kr.
Xxxx Xxxxxx oplyste, at driften i 2022 forventes at balancere.
Tilsynet bemærkede, at revisor har oplyst at følgende bør have bestyrelsens opmærksomhed:
1. Udvikling i underskudssaldi pr. lejemålsenhed i afd. 19.
2. Opsamlet overskud skal afvikles over 3-5 år.
3. Afdelingens ibrugtagnings år og ejendommens generelle stand bør inddrages i vurdering af tilstrækkeligheden af den henlagte kapital.
4. Underfinansiering af forbedringsarbejder i afd. 13 og 19. Underfinansieringen vedrører råderetssager og bør afvikles over huslejen. Xxxx Xxxxxx oplyste at forbedrings- arbejderne ikke er finansieret. Den opståede underfinansiering afvikles budgetmæssigt.
3. Styringsrapporter / afdelinger fremadrettet
Styringsrapporten nævner bl.a. fremtidigt samarbejde m.v., strategiske overvejelser m.v., særlige indsatser vedr. omkostninger og effektivisering m.v., og ønske om etablering af nye afdelinger:
Xxxx Xxxxxx supplerer det i styringsrapporterne nævnte vedr.:
1. Der er fortsat behov for faste mødefora på medarbejderniveau mellem kommune og boligorganisationer. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx opfordrede boligorganisationen til at medtage forslaget til det årlige fælles dialogmøde den 10.10.22.
2. Der er stort set ingen udlejningsmæssige problemer. Der er dog fortsat udfordringer i afdelinger hvor der ikke er sammenhæng mellem husleje og kvalitet.
3. Der er p.t. ikke aktuelle planer om sammenlægning af afdelinger eller fusion af organisation.
4. Skærbæk Andels Boligforening var med i udbudsrunde vedr. granskning, som er en påkrævet ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner. Xxxx Xxxxxx oplyste, at de første rapporter er modtaget men ikke nærlæst.
5. Skærbæk Boligforening vil gerne medvirke til boligbyggeri på den tidligere skole. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx opfordrede Xxxx Xxxxxx at tage kontakt til Xxxx-Xxxx Xxxxxxxxxx.
6. 4 ungdomsboliger i afd. 5, ønskes ombygget til 2 familieboliger. Ansøgning herom fremsendes til kommunen.
4. Årets tilsynstema
Effektivisering / røde afdelinger
Xxxx Xxxxxx fremlagde opgørelse fra Ministeriet med data som afgør, om en afdeling karakteriseres som særlig rød.
5. Eventuelt
Intet.