Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Velkommen til Nyland UTV udlejning
1. Generelt
2. Lejemålets varighed
3. Forpligtelser og ansvar
4. Anvendelse, reparation og vedligehold
5. Transport
6. Misligholdelse
7. Lovvalg og værneting
8. Forsikring
9. Forsikringsbetingelser
10. Ændringer
Lejebetingelser
1. Generelt.
Stk.1 I det følgende betegnes kunden som Lejer og Nyland UTV udlejning som Udlejer.
Stk.2 Ret til ændringer i betingelserne uden foregående varsel forbeholdes. Der tages forbehold for trykfejl.
Stk.3 alt udlejet materiel er udlejeres ejendomsret
2. Lejemålets varighed.
2.1 Materiel leveres / afhentes af Udlejer.
I tilfælde hvor det lejede materiel leveres og afhentes af Udlejer, begynder Lejemålet fra og med den dag, hvor det lejede forlader udlejers plads, med minder andet er aftalt, og løber til og med den dag det lejede materiel afmeldes af Lejer, såfremt lejemålet afmeldes samme dag indenfor gældende åbningstider, jf. pkt. 2.3.
2.2 Lejer afhenter / returnerer selv materiel.
I tilfælde hvor det lejede materiel afhentes og returneres af Lejer, begynder Lejemålet fra og med den aftalte dag for afhentning. Såfremt Xxxxx selv returnerer materiellet, skal dette være tilbageleveret senest kl. 08.00 på en hverdag, i modsat fald beregnes leje for den pågældende dag.
Såfremt Lejer ønsker, at Udlejer afhenter materiellet, er Lejer forpligtet til at afmelde lejemålet indenfor gældende åbningstider, hvis lejemålet ønskes afsluttet.
2.3 Afmelding af lejemål
Materiellet kan afmeldes ved at ringe eller sms på 00 00 00 00. Afmelding skal ske i mellem 08.00 – 17.00 i hverdagene.
Efter afmelding hæfter Xxxxx forsat for det lejede materiel, indtil det afhentes, dog max 24 timer. Hvis afmelding sker en fredag eller op til en helligdag, hæfter man til den første kommende arbejdsdag.
2.4 Lejeperiode og priser
A) For alle lejemål forudsættes en 5 dages arbejdsuge, indenfor normal arbejdstid, som er hverdage 06.00 – 17.00 og fredage 06.00 – 15.00.
B) Materiel kan benyttes op til 7,5 timer pr. dag, medmindre andet er skriftligt aftalt. Benyttes materiellet ud over de 7,5 timer pr. dag, faktureres der for en ekstra lejedag. Anvendes materiel lør-, søn- og helligdage faktureres disse som ekstra lejedage.
C) Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden, uagtet om det lejede materiel anvendes eller ej.
D) Xxxxxxxx der ikke afleveres efter aftale tidspunkt pålægges et gebyr (se prisliste) oveni dagsprisen pr. dag
E) Alle lejepriser, ekskl. moms, forsikring samt eventuelle skatter og afgifter.
F) transport fremgår i prislisten
G) Ethvert tilbud, overslag eller prisoplysning til Lejer, er gældende i 30 dage, medmindre andet er skriftligt aftalt og afgives altid med forbehold for salg eller udleje til anden side. Leveres andet end det tilbudte, og tages dette i brug, anses dette alternativ som accepteret.
H) Xxxxxxx har ret til at opkræve et depositum pr. Materiel på 10 % af tilbudsprisen dog min 2000 kr. Depositum forfalder ved aftalens indgåelse.
2.5 Betalingsbetingeler
Såfremt at intet andet er aftalt er Udlejers betalingsbetingelse: Ved løbende lejeaftaler faktureres ved udløb af en måned og ved lejemålets ophør. I tilfælde af for sen betaling tilskrives morarenter af det forfaldne tilgodehavende ekskl. moms i henhold til rentelovens § 5. Rentelovens § 5 går på, at der tillægges rente, som udgør Nationalbankens officielle udlånsrente + 8 % om året. Udlejer beregner endvidere rykkergebyr pålydende kr. 150, pr rykker. Fremsendt rykkerskrivelse for sen betaling i forbindelse med 1. rykker. Evt. rabatter er betinget af rettidig betaling. Skulle der opstå tvister mellem Lejer og Udlejer, uanset årsag, berettiger det ikke Lejer til at undlade fortsat rettidig betaling af fremsendte fakturerede beløb.
2.6 Hindring af levering
I tilfælde af en væsentlig hindring af Udlejers levering, bortfalder orden. Væsentlig hindring af levering er eksempelvis, men ikke udelukkende:
- Tyveri
- Hærværk
- IT-nedbrud
- Hacker-angreb
- Maskinskader Myndighedsindgreb
- Udbrud af smitsomme sygdomme, som forhindrer erhvervsudøvelsen
- Vejrforhold
- Krig
- Offentlige pålæg
- Andre force majeure lignende begivenheder, som væsentligt besværliggør, umuliggør eller forsinker levering af ordren, og som Udlejer ikke havde forudset på tidspunktet for Udlejers accept af ordren.
I tilfælde af væsentlig hindring af levering, kan Xxxxx ikke rejse krav af nogen art over for Udlejer som følge af en ordres bortfald.
3. Forpligtelser og ansvar
3.1 Udlejers forpligtelser
Udlejer er forpligtet til at levere alt materiel i helt igennem ren-, klargjort og lovlig stand. Efter Xxxxxx returnering af det lejede materiel til Udlejers plads udfører Udlejer eftersyn af materiellet.
Konstateres der herved skader, underrettes Lejer hurtigst muligt herom. Ved større reparationer over kr. 20.000, har Xxxxx mulighed for at besigtige skaden indenfor 24 timer, før reparation påbegyndes.
3.2 Lejers forpligtelser
A) Xxxxx skal ved modtagelsen gennemgå det lejede for at sikre, at det lejede svarer til det aftalte, herunder for så vidt angår det lejedes stand og funktionalitet. Evt. reklamation over fejl og mangler på det lejede materiel skal ske inden for 24 timer efter levering eller afhentning for at blive taget til følge. Senere reklamationer vil blive afvist.
B) Lejer er forpligtet til, ved lejemålets ophør, at tilbagelevere det lejede materiel i samme stand som ved modtagelsen. Det vil sige rengjort, evt. tanket m.v. uden fejl og mangler og i samme stand som ved modtagelsen. Såfremt Xxxxx ikke har overholdt sine forpligtelser jf. ovenstående, har Udlejer ret til at fakturere Xxxxx for denne omkostning. (se prisliste)
C) Al rengøring efter beton, asfalt, forurenende materialer og jordaffald samt efterfølgende bortskaffelse, foretaget af Udlejer, faktureres Lejer og beregnes efter mængde og gældende takster/dagspris.
D) Lejer hæfter for evt. skader og mangler, som konstateres ved afmelding/returnering til Udlejer.
E) Xxxxx afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering, afhentning og returnering samt udgifter til brændstof, smøring, elektricitet, betjeningsvejledning. Der må kun benyttes smøreolie, fedt mv. i henhold til de af Udlejer angivne typer og kvalitet. Der må under ingen omstændigheder påfyldes afgiftsfri eller farvet brændstof på det lejede materiel.
F) Bortkommet eller ødelagt materiel, samt tilbehør, som nøgler, instruktionsvejledninger, værktøj, kabler m.v. erstattes fuldt ud (nyværdi) af Lejer.
G) Udlejning eller udlån af materiel til 3. mand må ikke finde sted uden Udlejers samtykke og accept.
H) Endvidere må det lejede materiel ikke uden Udlejers samtykke og viden, flyttes fra den i lejeaftalens opgivne adresse eller ud af Danmark. Udlejer forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at kunne besigtige det lejede materiel i lejeperioden – uanset placering.
I) Lejer er forpligtet til at sikre at materiel, hvortil der kræves førercertifikat, kun anvendes af personer med et gyldigt certifikat/kørekort.
3.3 Udlejers ansvar
Udlejer hæfter ikke for Lejers driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab, uanset om det måtte kunne henføres til det lejede materiel. Ethvert tab eller omkostning som følge af maskinstop/fejl/forsinkelse eller andet er Udlejer uvedkommende. I øvrigt gælder dansk rets almindelige regler.
3.4 Lejers ansvar
Lejer er ansvarlig for lovmæssig anvendelse af det lejede materiel.
Lejer bærer den fulde risiko og ansvar for det lejede materiel i den fulde lejeperiode, herunder også for sikkerhedsmæssige kontroller og nødvendig vedligeholdelse. Lejer er ligeledes ansvarlig for alle typer skader, nedbrud, tyverier og hærværk samt skader på Lejers eller 3. Mands ejendom, overflader, ved hændeligt, uagtsomt eller forsætligt forhold.
4. Anvendelse, reparation og vedligehold
Det lejede materiel må kun anvendes til normalt brug og jævnfør producentens anvisninger.
Lejer må ikke uden forudgående skriftligt tilsagn foretage reparation, modifikation, ændring eller ombygning af det lejede materiel. Lejer er forpligtet til at foretage forskriftmæssigt vedligehold af det lejede materiel i henhold til udleveret manual samt driftsmæssig daglig vedligehold, herunder, men ikke begrænset til, kontrol af batteriopladning, væskestand, rengøring m.v.
Der må ikke ryges i Udlejers materiel - en overtrædelse heraf vil medføre en ekstra udgift til rengøring.
I tilfælde af bortkomst, ødelæggelse mv., samt manglende tilbagelevering ved opsigelse af lejemål, debiteres Lejer efter materiellets nyværdi fra 0-5 år og derefter markedsværdi
5. Transport
Transportudgifter betales af Lejer efter gældende takster.
Lejer er berettiget til selv at foretage transporten, men har i det tilfælde det fulde ansvar under af- og pålæsning samt under selve transporten.
Leveringstider er omtrentlige og med forbehold for forsinkelse.
Udlejers transportpriser er beregnet ud fra, at kørslen kan foregå hindringsfrit, på stabilt, kørefast samt jævnt underlag.
6. Misligholdelse
Hvis der sker overtrædelse af nærværende lejebetingelser, forsikringsbetingelser eller betalingsbetingelser vil dette blive betragtet som misligholdelse fra Lejers side. Misligholdelse af enhver art forpligter Lejer til, uden yderligere varsel, at medvirke til at udlevere det lejede materiel for Lejers regning.
7. Lovvalg og værneting
Enhver lejeaftale mm. der indgås med Udlejer er underlagt dansk ret og værneting er Retten i Esbjerg eller Herning. Udlejer forbeholder sig retten til valg af værneting.
8. Forsikring
stk. 1 Gældende forsikringsbetingelser herunder lejers selvrisiko er 15000 kr.
stk. 2 Udlejer sørger for forsikringsdækning af det lejede materiel i henhold til de til enhver tid gældende forsikringsvilkår.
stk. 3 Forsikringen omfatter kun det lejede materiel, og ikke skader som forvoldes af det lejede materiel, hvorfor lejer opfordres til selv at tegne forsikring, der dækker øvrige skader.
stk. 4 Ved enhver forsikringsdækket skade påhviler det lejer at betale selvrisikoen (se prisliste)
stk. 5 Skader forvoldt af det lejede materiel pga. fejlbetjening af materiellet er udlejer uvedkommende. Det er lejers eget ansvar at afholde alle omkostninger ved en sådan skade.
stk. 6 Omfatter forsikringen ikke den forvoldte skade på det lejede materiel, skal lejer betale fuld erstatning til udlejer. Kan der ikke foretages en sikkerhedsmæssig acceptabel reparation af materiellet, forbliver ejendomsretten til dette hos udlejer.
stk. 7 Lejer skal holde udlejer skadesløs i den udstrækning, udlejer måtte blive pålagt erstatningsansvar over for tredjemand for sådant tab og sådan skade, som udlejer, ikke er ansvarlig for jævnfør nærværende betingelser.
stk. 8 Udsættes det lejede for tyveri, hærværk, brand eller andet, skal lejer anmelde forholdet over for politiet, ligesom lejer i disse tilfælde og ved en hver anden skade straks og senest indenfor 24 timer fra skaden opdages eller burde have været opdaget skal meddele udlejer om forholdet.
stk. 9 Lejer har pligt til at tage de nødvendige forholdsregler for straks ved opdagelsen af en opstået skade, at afhjælpe skaden, og / eller sørge for at skaden ikke forværres.
stk. 10 Lejer hæfter fuldt ud for skader forvoldt som følge af lejers grove uagtsomhed, fortsæt eller misligholdelse af lejers forpligtigelser i henhold til lejebetingelserne.
stk. 11 Lejer hæfter fuldt ud for skader forvoldt som følge af lejers overtrædelse af færdselsloven samt anden gældende lovgivning.
stk. 12 Lejer hæfter fuldt ud for skader forvoldt som følge af personer, der er påvirket af alkohol eller andre euforiserende stoffer.
9.Forsikringsbetingelser
9.1. Generelt
Udlejer sørger for at alt materiel er forsikret i lejeperioden. Forsikringen dækker skader på forsikrede genstande ved pludselige og uforudsete hændelser, forsikringen dækker ikke de i afsnit 4. beskrevne punkter. Yderligere omfatter forsikringsdækningen den lovpligtige motoransvarsforsikring jf. færdselsloven for selvkørende materiel.
9.2. Anmeldelse
Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at alle former for begivenheder/skader meddeles skriftligt til Udlejer straks efter opdagelse med angivelse af skadesårsag/sted/dato mm. og sendes til Xxxxxx.xxxxxxxxx@xxxxx.xxx. Undladelse af at give meddelelse og/eller de nødvendige oplysninger udløser erstatning for det fulde tab.
I tilfælde af brand, tyveri, hærværksskader og lign. Skal dette straks og indenfor 24 timer efter opdagelse anmeldes til politiet for at være dækket af forsikringen. Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at kvittering for anmeldelse til politiet bliver afleveret til Udlejer.
9.3 Beregning af tab:
Ved tyveri og totalskade beregnes tabet svarende til nyværdi, når materiellet er mellem år gammelt. Er materiellet mere end 5 år gammelt beregnes efter dagsværdi.
9.4 Selvrisiko
Lejer hæfter med en selvrisiko for alle typer dækningsberettigede skader på udlejers materiale. (se prisliste).
Selvrisiko pristalsreguleres årligt, efter Udlejers forsikringsselskabs betingelser.
9.5 Forsikringen dækker ikke:
I forbindelse med leje af materiel, skal Lejer være opmærksom på, at forsikringen IKKE dækker erhvervsansvar. Dvs. når maskinen ikke er i brug som køretøj, men som arbejdsredskab. Udlejer anbefaler, at Lejer kontakter sit nuværende forsikringsselskab for at sikre, at dette ansvar er forsikret.
Tab eller beskadigelse af de forsikrede genstande, som skyldes forsætlig handling, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse fra Lejers side er IKKE forsikringsdækket, og dækkes derfor fuldt ud af Lejer hvorfor Xxxxx opfordres til at tegne forsikring der dækker øvrige skader.
Følgende er ej heller dækket af forsikringen:
- Skader som sker over tid og/eller som skyldes, at materiel overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion, herunder kørsel i alle former for vand og saltholdige miljøer.
- Materiel benyttet på pramme, skibe eller andre fartøjer.
- Driftstab, tidstab, avancetab, eller andre indirekte tab, ej heller skader på Lejers eller tredjemands ting, person, ejendom.
- Lejers transport af materiel når Xxxxx selv forestår denne.
- Bortkommet materiel.
- Hærværksskader der udelukkende rammer ruder/glas.
- Graffitihærværk.
- Punkteringer og skader der alene rammer hjul, dæk, fælge og bælter.
Omfatter forsikringen ikke den forvoldte skade på det lejede materiel, er Lejer forpligtet til at betale fuld erstatning til Udlejer.
10. Ændringer
Udlejer forbeholder sig ret til at ændre nærværende ”Generelle forsikringsbetingelser“ uden varsel.