Beskrivelse af et aftalt samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg–Odder Lærer- kreds om udmøntning af A20
Beskrivelse af et aftalt samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg–Odder Lærer- kreds om udmøntning af A20
Indhold
Beskrivelse af et aftalt samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg–Odder Lærerkreds om udmøntning af A20 1
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau 7
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau 9
§ 4. Samarbejde på skoleniveau 11
§ 4 Samarbejde på skoleniveau 11
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse 15
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden 20
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år 22
§ 11 Ansatte, der er fyldt 60 22
§ 11a.Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år 23
§ 11a Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år 23
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden 24
§ 13. Overarbejde og merarbejde 28
§ 17. Tillæg for delt tjeneste 33
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv 33
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse 35
§20 Ikrafttræden og opsigelse 35
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn 36
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn 36
Bilag 1 - Rådgivningsmulighed 37
Bilag 1 - Rådgivningsmulighed 37
KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærerne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode undervisning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundska- ber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem. Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsop- gaven. Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræsentanter af organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af | Beskrivelse af et aftalt samarbejde om udmøntning af A20 i Skanderborg Kommune Forord Med A 20 kom der for første gang siden 2014 en central aftale om lærernes arbejdstid på skoleområdet. Aftalen er gældende fra skoleåret 2021/22, og som et helt centralt element fokuseres der på et udpræget samarbejde xxx- xxx administration, ledelse og lærere/børnehaveklasseledere (herefter sam- let benævnt lærere) i forhold til planlægning og udførelse af lærernes ar- bejdsopgaver. I Skanderborg Kommune er der en god tradition for en åben dialog om tilrettelæggelsen af arbejdet på vores skoler, og de seneste år har der været aftalt en fælles forståelse for udmøntningen af lov 409 på lærer- området. Parterne i Skanderborg Kommune er yderst tilfredse med, at der med A 20 igen er en central aftale om lærernes arbejdstid. Denne beskrivelse af sam- arbejdet er således en kort præcisering om lokal udmøntning af enkelte for- hold i den centrale aftale og vil ligeledes blive betragtet som den Kommu- nale Udmelding i forhold til prioriteringer for kommende skoleår. Beskrivelsen af det aftalte samarbejde om udmøntning af A 20 samt den Kommunale Udmelding vil hvert år blive fornyet i en proces, hvor par- terne samler erfaringer og i dialog opstiller prioriteringer og rammer for kommende skoleår. Processen starter primo november og kulminerer med afholdelsen af ”Skanderborg-døgnet” i uge 6. Den fornyede beskrivelse af det aftalte samarbejde for kommende skoleår om udmøntning af A 20 vil så- ledes kunne præsenteres 1. marts. |
skolen og understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver. Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau. Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af priori- teringer af lærernes arbejdstid. Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og kon- struktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mel- lem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folke- skolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med afta- len at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvali- tet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den pro- fessionelle kapital. | Lærerprofessionalitet og god ledelse Xxxxxx, dialog og samarbejde er vigtige nøgleord i beskrivelsen af arbejdets til- rettelæggelse på skolerne i Skanderborg Kommune, og der arbejdes ud fra en fælles forståelse af lærerprofessionalitet og god skoleledelse. Der skal på den enkelte skole sikres rammer for dialog og samarbejde xxx- xxx ledelse og lærere om, hvordan vi laver den bedste folkeskole sammen. Lærerprofessionen Den professionelle lærer vil i samarbejde med sit team have fokus på kerne- opgaven. Lærerprofessionen er kendetegnet ved lærere, som kan plan- lægge, udføre og evaluere undervisningen, udvikle egen undervisningsprak- sis og begrunde valg og handlinger på et pædagogisk, fagligt og didaktisk grundlag. Lærerprofessionen varetager en dannelsesproces, hvor såvel det faglige indhold som elevernes personlige og sociale udvikling tilgodeses. God skoleledelse I Skanderborg Kommune baserer ledelse sig på værdier frem for regler. Det betyder, at skoleledelsen: 1. Skaber fælles mening, retning og understøtter en positiv forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation 2. Udtrykker sine forventninger til medarbejderne og omgivel- ser klart og motiverende, giver positive tilbagemeldinger og griber hurtigt fat i kritiske forhold på en xxxxxxxxxxx xxxx 0. Inspirerer og iværksætter pædagogisk fornyelse og metode- tænkning, understøtter og udfordrer medarbejdernes prak- sis og metodevalg 4. Er tydelig og nærværende i dialogen med medarbejderne og har fokus på et godt arbejdsmiljø |
5. Arbejder for at sikre de bedst mulige rammer og vilkår for skolens kerneopgaver.
Tillidsrepræsentantens rolle
Arbejdets tilrettelæggelse bygger på tillid, samarbejde og dialog mellem sko- leledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed. Tillidsrepræsentanten har en væsentlig rolle som talsmand og formidler i denne proces.
Tillidsrepræsentanten skal sikres mulighed for at kunne løse opgaven i hen- hold til den fælles kommunale aftale for tillidsrepræsentanter.
Det forudsættes, at der for tillidsrepræsentanten sker en balanceret reduk- tion i de opgaver, der ligger ud over tillidsrepræsentantopgaven.
§ 1. Hvem er omfattet
Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærer- nes Centralorganisation.
Bemærkning
I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af af- talen.
Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerfor- ening, dog fsva. ungdomsskoler og sprogcentre den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestem- melse.
Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesforhold varetager under- visning i såvel folkeskolen som ungdomsskolen, er omfattet af nærværende aftale.
Ansatte som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdomssko- len har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for time- lønnede, er ikke omfattet.
Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41).
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau Stk. 1 Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det sam- lede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kred- sen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen: Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kom- munen Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af læ- rernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initie- rede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil. Bemærkning Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet. Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne. Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2. Stk. 2 Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige be- slutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af priorite- ringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles vi- den fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og | §2 Samarbejde på kommuneniveau Kommunale indsatser, tilbud og rammer i skoleåret 2021/22 Læreropgaven kalder i stadig større grad på opdateret viden, samarbejde og mulighed for vejledning. Ingen lærere skal opleve at stå alene med komplice- rede udfordringer. Adgang til vejledning og sparring skal derfor vægtes. Kommunen tilbyder deltagelse i særligt to kompetenceforløb: 1. Co Teaching – Et kursusforløb med indførelse og træning i metoden – ca. 40 timer. Opgaven indgår i arbejdstiden. 2. Relationskompetence – Uddannelse af ”vejvisere” – ca. 80 timer inkl. vejlederopgaven første år. Opgaven indgår i ar- bejdstiden. Kommunen udmelder hvert år senest i januar det gennemsnitlige undervis- ningstimetal for de foregående 3 skoleår, jf. tabel 1 herunder. Udmeldingen skal bruges til en drøftelse i forhandlingsudvalget af udviklingen og eventu- elle justeringer. Udmeldingen erstatter den kommunale vurdering af det for- ventede gennemsnitlige undervisningstimetal for det kommende skoleår. |
Gennemsnitligt undervisningstimetal pr. lærer (vægtet) | |
Skanderborg Kommune, 2020/21 | 717,6 timer |
Skanderborg Kommune, 2019/20 | 696,7 timer |
Skanderborg Kommune, 2018/19 | 695,6 timer |
Skanderborg Kommune, 2017/18 | 709,7 timer |
Tabel 1. Lærernes årlige gennemsnitlige undervisningstimetal i Skanderborg Kom-
mune over tid
Note: Data fra kommunens folkeskoler og specialskoler er medregnet. Data fra Skanderborg Ungdoms-
skole er ikke medregnet. Kilde: KMD Educa Personale.
forberedelse.
Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommu- nale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet.
Stk. 3
Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med in- tern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutio- ner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2.
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau Stk. 1 Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skolele- delser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have be- tydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår. Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2. Stk. 2 Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, her- under leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1. Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale re- degørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddra- ges i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samar- bejdsmødet, jf. § 2, stk. 2. Bemærkning Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlin- gen. Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med | § 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau Evaluering af implementering af A20 Alle overvejelser i forhold til udmøntningen af A20 har til formål at optimere planlægningen og prioriteringer af lærernes arbejdstid i forhold til kom- mende skoleår. Derfor vil parterne i Skanderborg Kommune planlægge og gennemføre en evaluering af forløbet for planlægningen af skoleåret 2021/22. Evalueringen vil finde sted i begyndelsen af skoleåret 2021/22 og vil danne baggrund for evt. korrektioner og præciseringer i forhold til for- ventningerne til planlægningen af skoleåret 2022/23. Evalueringen vil blandt andet tage udgangspunkt i følgende temaer: • Oplevede lærerne en bedre og mere inddragende planlæg- ning af skoleåret? • Oplevede lærer og ledelse en generel bedre planlægning af skoleåret? • Oplever den enkelte lærer et bedre overblik over de priori- terede arbejdsopgaver? I forbindelse med lokale uenigheder om udmøntning af A20 kan skoler til en- hver tid bede om råd og vejledning i møde med den lokale kredsformand og chef for skoler og specialtilbud. |
intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutio- ner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 3.
Bemærkning
For samarbejdet mellem kommune og hhv. ungdomsskoler og sprogcentre henvises til § 2a.
§ 4. Samarbejde på skoleniveau Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsre- præsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervisnings- timetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringer- nes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver. For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialun- dervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvidere kommunale be- slutninger som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter. Bemærkning Grundlaget skal give indblik i og forståelse for ledelsens prioriteringer af lærer- nes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udfor- mes. Ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialunder- visning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om so- cial service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsud- dannelse (STU) beskriver skolen, hvad der er indeholdt i undervisningstimetal- let. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forbe- redelse. Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur og organisering. |
Stk. 2 Skoleplan
Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt an- tal lærere på skolen.
Bemærkning
Klasselæreropgaven kan fordeles på flere.
Stk. 3
Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger ef- ter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedevæ- relse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrette- læggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.
Bemærkning
For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervis- ning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddan- nelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper det er relevant at fastsætte, jf. stk. 3, 2. pkt.
Stk. 4 Samarbejdsmøde
Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde mellem skolele- delsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætnin- gerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.
Bemærkning til § 4
Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige op- gaver.
Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriterin- ger af lærernes arbejdstid.
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om med- indflydelse og medbestemmelse.
Stk. 5 Samarbejde for lærere ansat i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)
Leder og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og læ- rere vil arbejde for i det kommende år og ledelsens prioriteringer af lærer- nes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræ- sentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der forstås ved individuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mel- lem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng i lærernes ar- bejdstid og opgaver samt for de lærere i PPR, der varetager tale-/høre-under- visning af elever, et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4.
Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. xxxxx og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt. Bemærkning Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Ved sprogcentre vil skoleåret typisk regnes fra den 1. januar til den 31. decem- ber. Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kri- sti himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. |
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse Stk. 1 Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bemærkning Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete ar- bejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejdsbe- lastning udover det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervisningsdage. Ved sprogcentre, hvor aftenundervisning er en forudsætningsmæssig aktivitet, er det forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undtagelsesvist at planlægge morgentimer efter aftenundervisning. Stk. 2 For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på an- vendte arbejdsdage med mindst 4 timer. Bemærkning Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren. | § 6 Arbejdstidens tilrettelæggelse Placering af lærernes arbejdstid Idet lærernes arbejdsopgaver i stadig større grad beror på professionelt samarbejde, er lærernes arbejde som hovedregel - og når arbejdsopgaven tilsiger det - placeret med tilstedeværelse på arbejdsstedet. Opgaver, som udføres uden tilstedeværelse på arbejdspladsen, afgrænses til præcist definerede opgaver. Den enkelte lærer har ret til at udføre arbejdet på arbejdsstedet. Lærernes arbejdstid placeres på 210 arbejdsdage Der placeres ingen arbejdsopgaver på de tre dage før påske, dagene mellem jul og nytår, dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx samt fem dage i forbindelse med sommerferien. Undtagelsesvis kan der dog placeres arbejdsopgaver på disse dage under forudsætning af, at der er enighed om det mellem skolele- der og TR. I den sidste uge af elevernes sommerferie reserveres enkelte arbejdsdage til fælles kommunale projekter for kompetenceudvikling. Udmelding om disse foregår senest i begyndelsen af maj. Øvrige arbejdsdage i denne uge anvendes efter de enkelte skolers beslutning. |
Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel beslutte at ændre den
planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller slut- tidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30.
Bemærkning
Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske.
Stk. 4
Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere.
Stk. 3
Ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet fra kl. 7.30 til kl.
16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med til- lidsrepræsentanten.
Stk. 1 Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. Bemærkning Opgaverne skal fremgå af opgaveoversigten med en så tilstrækkelig detalje- ringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Min- dre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være ”diverse mindre opgaver på skolen”. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lære- rens arbejdstid og opgaver, samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Stk. 2 På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til op- gaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer. Bemærkning Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensig- ten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsigtet timetælleri. Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer tages højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og vi- dereuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner. For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamarbejde mv. Stk. 3 | § 7 Opgaveoversigt Opgaveoversigten Den gode opgaveoversigt skaber overblik og forståelse for de opgaver, den enkelte lærer forventes at løse i normperioden. Den angiver et estimeret tidsforbrug for de største opgaver, men efterlader samtidig den enkelte læ- rer med et råderum for løbende prioritering i mindre opgaver. God skole laver vi sammen. Ingen lærer skal opleve, at man er alene med komplekse udfordringer, og at inddragelse af nødvendig viden ikke er muligt. I planlægningen af normperioden bør man derfor afklare, hvordan man lo- kalt har sikret adgang til vejledning og sparring om undervisningsopgaven. I opgaveoversigten angives det samlede undervisningstimetal, som er grund- laget for beregningen af undervisningstillægget i den samlede normperiode. Undervisningstimetallet indeholder – ud over den almindelige undervisning – andre opgaver, hvor læreren vejleder eller indgår i en pædagogisk didak- tisk sammenhæng med eleverne. F.eks. lektiehjælp, elevsamtaler, elevråds- arbejde, legepatruljer o. lign. Almindeligt tilsyn med elever uden didaktisk indhold medregnes ikke som undervisning. |
Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse.
Stk. 4
Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbej- delsen af opgaveoversigten, som kan danne grundlag for, at ledelse og læ- rer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opga- ver.
Bemærkning
En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab.
Stk. 1 Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvikles som sammen- hængende og effektiv tid. Bemærkning Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har un- dervisning umiddelbart før og efter elevpausen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbin- delse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign. Stk. 2 Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål. Bemærkning Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedel- sestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden. | § 8 Forberedelse Mulighed for god forberedelse af undervisningsopgaven er af afgørende be- tydning for kvaliteten i vores skoletilbud. Forberedelse af opgaven indehol- der alle aspekter, lige fra almindelig faglig opdatering til strategisk didaktiske overvejelser i forhold til valg af metode og udvikling af praksis. Det er vigtigt, at der lokalt drøftes og afklares en meningsfuld balance mellem individuel og fælles forberedelse. |
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dia- log med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opga- ven har for lærerens samlede opgaver. Bemærkning Xxxxxxxx kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere må- den hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lære- rens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejds- tid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forbere- delse. Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave el- ler større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsre- præsentanten. Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lære- rens samlede opgaver. | § 9 Ændringer i løbet af normperioden |
Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet. Bemærkning Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at under- visningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfa- ring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal ska- bes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrup- per. Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer. | Xxxxxxxxxxx lærere Et centralt område i aftalen om lærernes arbejdstid 2020 er den gode mod- tagelse af nyuddannede lærere. I Skanderborg Kommune tilrettelægges den gode modtagelse ud fra de overordnede overvejelser, der kommer til udtryk i ”Lærer- og pædagogstart - og fodfæste i et livslangt karriereforløb”. Væsentlige elementer i den gode modtagelse omhandler: • Mentorordninger • Ledelsesopgaven • Praktiske forhold • Etablering af netværksgrupper af nyuddannede. De enkelte elementer uddybes i bilag. |
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år Stk. 1. For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For læ- rere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdoms- kostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsbeskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer for- holdsmæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsæt- tes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret. Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år. Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdsti- den er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende ti- mer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. |
§ 11a.Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år Stk. 1 Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad. Stk. 2 Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse. Stk. 3 Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år. |
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden Stk. 1 Den præsterede arbejdstid opgøres således: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for ar- bejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsste- det. Bemærkning I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt place- ret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndte- ring af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgø- relse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2. Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læ- reren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres. Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen. 2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdsti- mer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Bemærkning I det antal arbejdstimer, som den ansatte skulle have arbejdet den pågæl- dende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden. Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længe- revarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af | § 12 Opgørelse af arbejdstiden |
familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer.
3. Afviklede ferietimer medregnes.
4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.
5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medregnes.
6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11.
7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normpe- rioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.
8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udfø- res som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejds- timer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn.
Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optæl- ling, således at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjeneste. Rå- dighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbe- tales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.
Bemærkning
Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døg- nets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00.
Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte til- kaldes til effektiv tjeneste under rådighedstjenesten.
Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9.
9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.
Bemærkning
Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn.
Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.
Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.
10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 ti- mer.
Bemærkning
Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet.
11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.
Bemærkning til stk. 1
Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.
Stk. 2
Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en op- gørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden.
Stk. 3
Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved
Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.
Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven hol- des uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomst- ansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjene- stemandslignende pension.
Stk.4
Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejds- tid mindst ved udgangen af hver 3. måned.
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to må-
der:
§ 13. Overarbejde og merarbejde Stk. 1. Hvisdenpræsteredearbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperio- den, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2. Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, derikkeoverstiger arbejdstiden for fuld- tidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøresdog kun med afspadsering af samme va- righed eller med almindelig timeløn. Bemærkning til § 13 Overarbejdeogmerarbejdeskalværepålagtellernødvendigt afhensyntilenfor- svarligvaretagelseaf tjenesten. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikati- onsløn på udbetalingstidspunktet. | § 13 Overarbejde og merarbejde |
Stk. 1. Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode. Bemærkning Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varig- hed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid. Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling. Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen. Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. |
Stk. 1 For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehel- ligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg. Stk. 2 Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering. Stk. 3 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Bemærkning til § 15 Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefor- deling udføres i følgende tidsrum: Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen). Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24. Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24. Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24. Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24. Tillægget efter § 15 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgø- relse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16. Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbeta- ling efter registrering, medmindre andet aftales. | § 15 Ulempegodtgørelse |
Stk. 1 Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et til- læg på 50 pct. Stk. 2 Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12. Stk. 3 Der ydes herudover tillæg efter § 15. Stk. 4 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Bemærkning til § 16 Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tje- nestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24. Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågæl- dende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten). Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 14. Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i ste- det kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling. Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fri- dage eller godtgørelse for over- eller merarbejde. | § 16 Weekendgodtgørelse |
Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgø- relse efter § 16.
§ 17. Tillæg for delt tjeneste Stk. 1 For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau). Stk. 2 Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-ni- veau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget beta- les pr. påbegyndt halve time. Bemærkning Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mel- lemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. | §17 Tillæg for delt tjeneste |
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. Stk. 1 Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (ar- rangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgø- relse, jf. § 15. Stk. 2 Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbe- gyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16. | §18 Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. |
Stk. 1. Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller sup- plerer denne aftale. Bemærkning Der henvises til rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86). Stk. 2 Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der føl- ger af protokollatet. | §19 Lokalaftaler |
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse Stk. 1 Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog således at følgende bestemmel- ser om samarbejde og planlægning gælder fra den 1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022: § 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau for så vidt angår at fælles viden om erfaringerne med samarbejdet på skoleniveau kan indgå i drøftelser på samarbejdsmødet i skoleåret 2021/2022, jf. § 2, stk. 2. § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022. § 7. Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022. § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022. Stk. 2. For sprogcentre, der følger kalenderåret som normperiode, skal skoleåret 2021/2022 forstås som kalenderåret 2022. Stk. 3. Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 20XX1. |
1 Parterne er enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den førstkommende overenskomstfornyelse efter OK21.
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn Stk. 1 Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår. Stk. 2 Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende periode på 12 ti- mer, med mindre det aftales lokalt. Stk. 3 Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 4 Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnat- ning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. Bemærkning til protokollat Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskole- overenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående be- grænsninger. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fravi- ges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende be- skyttelse. |
Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau I tilfælde af, at samarbejdet på kommuneniveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller § 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om råd- givning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangs- punkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser. Bemærkning Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kommuner eller på skoler, hvor samarbej- det anses for velfungerende. Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/kommunen og den lokale repræ- sentant af Uddannelsesforbundet. Samarbejde på skoleniveau I tilfælde af, at samarbejdet på skoleniveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet. Bemærkning Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette hen- vendelse til kommune og kreds med henblik på bistand. |