ANALYSE

Fællesskab er forudsætningen for en god overenskomst

SOCI

ALRÅ

JURA

Begrænset adgang til hjemgivelse af tvangsanbragte børn

FRA GUDS STRAF TIL EN KAMP OM HJÆLP

EREN

DGIV

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING

GUIDE

Sådan får du mere ud af din supervision

ARBEJDSMILJØ

Flere kommuner rammer DS’ vejledende sagstal

INDHOLD

02 SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

”Xxxx har selv opskriften på,

hvad de har brug for”

Børn fra brudte familier fylder både i Xxxxxxx Xxxxxxx arbejde som skolesocialrådgiver – og i fritiden, hvor hun skriver om skilsmissebørn og driver det lille firma ”hele delebørn”.

Foto: Xxxxxxx Xxxxxx

FRA GUDS STRAF TIL EN KAMP OM HJÆLP

Hvorfor er levevilkårene for mennesker med udviklingshandicap så meget ringere end næsten alle andres, når de lige som os lever i et af verdens mest velstående lande? Læs interview om handicappolitik i historisk perspektiv, og bliv også klogere på socialrådgiveres og eksperters bud på udfordringer og løsninger på området.

Foto: Dansk Forsorgshistorisk Museums bibliotek

Vi træffer som udgangspunkt ikke en afgørelse uden at møde

familien og børnene. Det kunne vi sagtens have gjort før.

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, socialrådgiver, Aarhus Kommune, som arbejder med Sverigesmodellen på børnehandicapområdet.

2 Flere kommuner rammer DS’ vejledende sagstal

Dansk Socialrådgiverforening har netop udsendt nye, vejledende sagstal.

Flere kommuner matcher DS’ vejledende sagstal, men mange steder er man stadig langt fra et ”forsvarligt sagstal”.

Illustration: Xxxxxx Xxxxx

”Det er frustrerende, når jeg er underlagt lov- givning, som går direkte imod min faglighed” Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx er socialrådgiver i Gladsaxe

Familieafdeling

14

Guiden

Hvad gør du ved sagen, og hvad gør sagen ved dig fag- ligt og personligt?

Det er essensen af den klassiske supervision.

Foto: Xxxxxxx Xxxxxx

SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

Kontakt redaktionen på

xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

04 NYT FRA DS

06 SOCIALT NYT

08 MEDLEM NR. 11.568

”Xxxx har selv opskriften på, hvad de har brug for”.

10 GUIDEN

Sådan får du mere ud af din supervision.

13 BØGER

14 TEMA: HANDICAP

Fra Guds straf til en kamp om hjælp.

20 ”VI ÅBNER PANDORAS ÆSKE FØR DEN EKSPLODERER”

I Aarhus arbejder socialrådgiverne med Sverigesmodellen på børnehandicapområdet.

22 FEM BUD PÅ DE STØRSTE UDFORDRINGER

24 TO SIDER AF SAMME SAG

Er en retssikkerhedsfond en god idé? Vi har spurgt en aktivist og en politiker.

26 LEDER

Nødvendig afdækning af det specialiserede område.

26 MIN MENING

27 REGIONSLEDER

Brug din stemme

27 PRAKSISKLUMME

Værdighed kan også være en rodet lejlighed.

28 JURA

Ny lov begrænser adgang til hjemgivelse af tvangsanbragte børn.

29 DEBAT

29 MIT ARGUMENT 30 ANALYSE

Vores fællesskab er forudsætningen for en god overenskomst.

32 FLERE KOMMUNER RAMMER DS’ VEJLEDENDE SAGSTAL.

DS har netop udsendt nye, vejledende sagstal.

37 KULTUR

38 REFLEKSION

39 KONTAKT

39 KALENDER

Udgives af Dansk Socialrådgiverforening, Toldbodgade 19 B, 1253 København K, telefon 0000 0000, xx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, www. xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Ansvarshavende redaktør Xxxx Xxxxxxxx, mb@ xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Redaktør Xxxxx Xxxxxxx sp@socialraadgiverne. dk Debatredaktør Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Journalister Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx, bhc@socialraadgiverne. dk, Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Layout Xxxxx Xxxxxxxxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Annoncer til Socialrådgiveren, Xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev tegnes af: Media-Partners, telefon 00 00 00 00, www.Media-Partners. dk/medier Stillingsannoncer xxxxxxxx@xxxxx-xxxxxxxx.xx Tekstsideannoncer xxxxxxx@xxxxx-xxxxxxxx.xx Deadline for annoncer til 10/2020 er 2. oktober Deadline for annoncer til 11/2020 er 30. oktober Forside: Dansk Forsorgshistorisk Museums billedarkiv Tryk Stibo Årsabonnement 910 kr. inkl. moms. Løssalg 70 kr. pr. nummer plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 12 gange om året. Dette nummer udkommer 10. september 2020. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag:18.595 Trykt oplag: 18.700 ISSN 0109-6103

MIT YNDLINGSORD

Sprog har magt. Derfor skal vi bruge det med omtanke. Har du et yndlings- eller hadeord så skriv til os på xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Socialrådgiver i fagforeningen 3F, og bestyrelsesmedlem

i DS’ Region Øst. Hendes yndlingsord er:

FAGLIGT FÆLLESSKAB

Fællesskab er i Den Danske Ordbog blandt andet define- ret som samhørighed.

Som efterhånden garvet fagforenings-politiker er mine yndlingsøjeblikke der, hvor alt går op i en højere enhed. Når fagfæller møder, eller genser, hinanden til nogle af de mange med- lemsarrangementer, som jeg har været med til gennem årene. Når der sparres, lyttes, videndeles, socialiseres og udvikles mellem socialråd- givere, så højnes fagligheden.

At være med til at sætte præg på dette, og forfine indsatsen fra gang til gang er noget af det, der giver aller- mest mening for mig, og jeg har til disse arrangementer haft de mest betydningsfulde oplevelser i DS-regi. Tak for det.

Tryksag 5041 0004

NYT FRA DS

Af redaktionen

Valg i DS

DS-TOP GENVALGT UDEN MODKANDIDATER

Selv om afstemningen til DS-valget først går i gang den 14. september, står det allerede nu klart, at Xxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx fortsætter parløbet som for- mand og næstformand for Dansk Socialrådgiverforening. Der var ingen modkandi- dater til de to poster – så de er genvalgt ved såkaldt fredsvalg.

I forbindelse med genvalget siger Xxxx Xxxxxxxx:

– Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet sammen med Xxxxx og alle andre i DS. Vi har mange vigtige opgaver foran os og et godt fundament at bygge på. En af de vigtige opgaver er den kommende overenskomst- forhandling, hvor vi kæmper for socialrådgivernes løn- og arbejdsforhold. En anden vigtig opgave er at omsætte den enorme ressource, vi har, i form af vores medlemmers viden og erfaringer. Vi skal bruge det til at være med til at forme socialpolitikken og de rammer, vi arbejder under.

Xxxxx Xxxxxxx glæder sig også over genvalget:

– Det er fantastisk at få lov at fortsætte arbejdet med at skabe ordentlige vilkår for det sociale arbejde. Rammerne og arbejdsmiljøet for os socialrådgivere vil fortsat være et kæmpe fokusområde i de kommen- de to år. Og der er brug for at styrke socialrådgiverfaget, så vi får mulighed for at udvikle vores kompe- tencer hele livet igennem – for målet er at flytte faget derhen, hvor socialrådgiverne kan holde til et langt arbejdsliv.

Xxxxx Xxxxx, som er formand for DS’ Region Nord, og Xxxxxx Xxxxxxx, som er formand for DS’ Region Øst blev også valgt ved fredsvalg. Xxxxx Xxxxx kvitterer for genvalget: – Jeg er helt vildt glad – og meget stolt og ydmyg over den tillid jeg bliver vist. Jeg glæder mig så meget til at fortsætte arbejdet sammen med de andre valgte, medlemmer og medarbejdere i DS.

Xxxxxx Xxxxxxx takker for tilliden:

– Jeg er først og fremmest taknemmelig over at kunne få lov at repræsentere mine fagfæller i yderligere to år. Det er et privilegium, jeg bærer med stor ansvarsfølelse. Det er ekstremt meningsfuldt at arbejde for bedre rammer og facilitere et stærkt sammenhold blandt socialrådgiverne, så tak for tilliden.

Læs mere om det igangværende valg på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx – og se også alle kandidaterne i valghæftet, som er sendt til dig sammen med fagbladet.

DS-valg

STEM SENEST

27. SEPTEMBER

Xxx sidste chance for at stem- me til valget i Dansk Socialråd- giverforening er 27. september kl. 24.00. Der er kampvalg til formandsposten i Region Syd og til hovedbestyrelsen, hvor der er 20 kandidater til 10 pladser.

Valgresultatet offentliggøres

28. september kl. 12.00 på xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx

Beretning

INDBLIK I HOVED- BESTYRELSENS ARBEJDE

Du kan kigge den afgående hovedbestyrelse over skul- deren og få indblik i arbejdet i Dansk Socialrådgiverforening ved at læse hovedbestyrelsens skriftlige beretning. I de se- neste to år har især socialråd- givernes arbejdsmiljø været

et gennemgående tema med en arbejdsmiljøkampagne, som har involveret en række medlemmer.

Læs hovedbestyrelsens beretning på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx

Tidlig pension

GLEM IKKE PSY- KISK NEDSLIDTE

Udspillet om tidlig pension er et godt skridt på vejen imod bedre vilkår for lønmodtager- ne. Men det er de færreste socialrådgivere, der får gavn af ordningen. Derfor er der stadig brug for et opgør med den stigende pensionsalder og en ordentlig indsats imod psy- kisk nedslidning, pointerede DS’ formand, da regeringens længe ventede udspil blev offentliggjort.

Tilbageblik

SÅDAN SKREV VI I SOCIALRÅDGIVEREN NR. 16 1985

1985: Hovedproblemet er ikke den enkel- 2020: Statsmi- tes forhold til racisme, men den holdning, nisteren har fået samfundets behandling af minoritets- kritik for at udtale grupper er udtryk for. Vi har ikke brug for sig racistisk, da skærpede retsregler eller mere politiover- hun sagde: ”Man vågning – det ændrer ikke på klassemod- skal ikke være sætningerne. Vejen ud af dette morads bange for at tage er en effektiv indsats mod samfundets hjem om aftenen, mangfoldige måder at give sårbare minori- fordi der er 15-17 tetsgrupper en nedværdigende eksistens, indvandrerdrenge, skrev formand Xxxxxxx Xxxxxxxx efter en der ikke kan finde sommer med sammenstød mellem ”hjem- ud af at opføre sig mefødninge” og iranske flygtninge. ordentligt.”

LØSNI NGSFOK USER ET TERAPI & U DDANN ELSE

45 87 40 35

Leading from one step behind

Et-årig uddannelse

LØSNINGSFOKUSERET

SAMTALE

Næste hold Århus d. 13.1. 2021

København d. 20.1. 2021

Solution • Pile Allé 6 • 2840 Holte • Tlf. 00 00 00 00

xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx • xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx

LØSNINGSFOKUSERET TERAPI & UDDANNELSE

NARRATIVEPERSPEKTIVER

xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Xxxxxxxxxxxx 00 0xxx

2100 København Ø

tlf 00000000

TAVLEBRUG • det visuelle udsyn i samtaler

Workshop 1 dag • 8. Oktober 2020 • Pris 1.500 kr.

Træning i tavlebrug ift. narrativ samtaletekning, fortællinger og figur.

FAMILIETERAPEUT UDD. 1. ÅR - KØBENHAVN 2021

12 hele dage • 18. Marts - 24. November 2021 • Pris 21.500 kr. Familieterapeutuddannelsen for dig som arbejder m. familier & børn.

PARTERAPI - FOKUS PÅ EMOTIONELLE FORTÆLLINGER

Workshop 2 dage • 2. & 3. Februar 2021 • Pris 2.300 kr.

Træning i mentalisering og det emotionelle sprog. Par i konflikt.

INTENSIV NARRATIV SAMTALE KURSUS

4 hele dage • 23 -26. Februar 2021 • Pris 5.900 kr.

Træning af samtalepraksis på højt niveau, terapeutiske greb og teknik.

XXXXX XXXXXXX - fra USA

Workshop 1 dag • 4. Maj 2021 • Pris: 1500 kr.

Børnsamtale, magisk realisme, narrativ terapipraksis med børn/unge.

PARFORHOLD OG SEXUALITET

Workshop 2 dage • 15. Juni & 16. Juni 2021 • Pris 2.200 kr. Narrative parterapi, teori og praksisøvelse og sexualterapi i praksis.

Underviser: Xxxx Xxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

SOCIALT NYT Af redaktionen

Xxxx xxxxxxxxxxxx

PSYKIATRIEN SKAL LØFTES

Akut hjælp

KRISECENTER FOR BØRN OG UNGE

I midten af august åbnede Danmarks første krisecenter for børn og unge – Xxxxxxx xxxxx – som socialrådgiver Xxxxx Xxxxxxxxxx har taget initiativ til. Det er placeret på Christianshavn i København,

44 organisationer på tværs af psykiatrien står

sammen om anbefalinger til et løft af psykia- triområdet. Det er arbejdsgivere, personale, brugere, patienter og pårørende, som er blevet enige om otte indsatsområder for mennesker med psykisk sygdom.

Dansk Socialrådgiverforening er med, og næstformand Xxxxx Xxxxxxx peger på nødven- digheden af et markant løft af hele psykiatri- området:

– Rigtigt mange mennesker er påvirkede af psykisk sygdom, alligevel har området i årevis været underprioriteret. De otte indsatsområder vil betyde et løft af psykiatrien, og den brede opbakning til psykiatriløftet er historisk.

De otte anbefalinger lyder i kort form: Løft socialpsykiatrien, så borgere med behov for social støtte hurtigt modtager en fagligt

specialiseret og tilstrækkelig indsats. Løft be-

handlingspsykiatrien, så kvaliteten styrkes, og alle, der har behov, kan (for)blive indlagt. Løft indsatsen for borgere med behov for en samlet misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling. Et løft, så alle berørt af psykisk sygdom oplever, at hjælpen er koordineret mellem sektorer. Løft støtten til pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom. Løft den tidlige og forebyggende indsats for alle borgere med psykisk sygdom. Et løft, så alle børn, der har behov, får en systematisk og effektiv tidlig indsats. Løft mulighederne for psykiatrisk forskning.

Anbefalingerne er afleveret til socialministe- ren og sundhedsministeren for at sætte skub i arbejdet med tiårsplanen for psykiatrien.

Læs mere på xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx

men vil være et landsdækken de tilbud. Krisecenteret har åbent hele døgnet, så børn og unge i akut krise kan få hjælp.

Beskæftigelse

RESSOURCEFORLØB UDEN RETNING

Lange ressourceforløb uden konkrete job eller uddannel sesmål udgør en risiko for, at borgerne ikke får den indsats, de har brug for, konkluderes der i to rapporter fra Deloitte. I 45 procent af sagerne får kommu nerne ikke beskrevet et konkret uddannelses og jobmål.

Læs de to rapporter om ressource- forløb og jobadlaringsforløb på XXXX.xx

OPHOLDSSTEDET HOSTRUPHØJ

På Hostruphøj arbejder vi professionelt med børn, unge og familier der har behov for en struktureret hverdag med vægt på hjemlige omgivelser. Institutionen er beliggende i Hobro med udsigt over Mariager fjord og med moderniserede velfungerende rammer.

Vi hjælper børn og unge, sammen med deres familier, til at tackle deres situation og sikre dem et godt fundament for udvikling.

Vi tilbyder:

• Døgnanbringelse

• Akutanbringelse, ned til ét døgn

• Aflastning

• Heldagsskole

Vi har tre afdelinger:

Døgnafdelingen, for børn og unge i alderen 6 til 18 år. Pris: 2.316,00 kr. pr. døgn.

Aflastningsafdelingen, til biologiske familier eller plejefamilier, hvor der er behov for aflastning i ned til ét døgn om måneden. Pris: Fredag- til mandagsdøgn 2.132,00 kr. pr. døgn.

Pris: Mandag- til fredagsdøgn: 1.814,00 kr. pr. døgn.

Intern specialskole Her visiteres til et heldagstilbud gennem PPR Mariagerfjord Kommune.Pris: 23.404,81 kr. pr. måned.

Der tilrettelægges individuelle tilbud, alt efter hvilket behov børn, unge eller familierne har.

Vi har ansat faguddannet personale, hvilket vil sige at det f.eks. er pædagoger der varetager det pædagogiske arbejde, en kok der laver maden og lærere der underviser børnene/de unge.

Kontakt:

Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxx Tlf. 98520688 eller 30870688

XXXXXXXX XXXXX

BOSTEDET

CENTRUM

UNG I

Selvejende institution under Fonden Mariehjemmene. Privat, uafhængig, non-profit, humanitær.

Xxxxxxxx Xxxxx er et flerfagligt bosted for unge mellem 16 og 25 år med psykosociale udfordringer som personlighedsforstyrrelser, ASF, angst, skizofreni, spiseforstyrrelser mv. Sammensætningen er væsentlig for at afspejle diversiteten i det omgivende samfund og undgå stigmatisering.

Vores indsats er recovery-orienteret og anerkendende. Vi inddrager den unge i bostedets hverdagsliv og i spørgsmål om hans/hendes livssituation.

Afgørende for os er, at den unge deltager i beboermøder, ansættelsessamtaler (demokrati/anerkendelse) og udviklingsmøder (fremtid/trivsel/læring/ anerkendelse). Målet er, at vores unge kommer til at klare sig i egen bolig.

23 GODKENDTE PLADSER

TIL §§ 66, STK. 1, NR. 5 OG 107

• 20 pladser i Gothersgade med døgnpersonale, vågen nattevagt

• Udslusningslejligheder tæt på Lergravsparken Metro på Amager

• De unge flytter oftest efter 2,5 år

• Differentierede støttetilbud og takster i samarbejde med den unges hjemkommune

Vores team af ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, psykomotoriske terapeuter og socialrådgivere samt peer-medarbejder (tidligere beboer) udsluser unge til egen bolig med/uden støtte.

I 2016 flyttede 11 unge videre. De fleste til mindre eller ingen støtte.

I HJERTET AF KØBENHAVN

• To minutter fra Nørreport Station

• Lige over for Botanisk Have

• Tæt på Søerne, fitness, biografer, caféer og uddannelsesmuligheder

BOSTEDET CAROLINE MARIE XXXXXXXXXXX 000

1123 KØBENHAVN K

FORSTANDER XXXXX XXXXX-XXXXXX

TELEFON / 0000 0000

MAIL / XXXXXXXX@XXXXXXXXX.XX WEB / XXX.XXXXXXXXX.XX/XXXXXXXX

Soranahus Undløse, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx, Xxx.: 00 00 00 00, Email: xxxx@xxxxxxxxx.xx

Læs mere på xxx.xxxxxxxxx.xx

eller find os på xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxx

• Høj faglighed i familiært miljø

• Døgnbehandling, aflastning og

familiebehandling

• Xxxxxxxxxx uddannet team med mange års erfaring

Behandlingsmetode

• Neuropsykologi

• Neuropædagogik

• Mentalisering

• Low arousal

Faglig tilgang

• Mentaliserende tilgang

• Relationsorienteret tilgang

• Anerkendende tilgang

• Ressourceorienteret tilgang

• Spejling

Soranahus

Opholdssted godkendt til unge mellem 12 og 18 år, med mulighed for forlængelse til det 25. år.

Vores slogan er ”Vejen til et godt liv”. Vi danner rammen om en gruppe unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme mere.

På Soranahus er den pædagogiske forståelses ramme neuropsykologi og neuropædagogik.

Vores pædagogiske hjørnesten og værdier er baseret på struktur, low arousel med en

anerkendende og mentaliserende tilgang samt kognitiv adfærds terapi.

Teamet på Soranahus er sammensat ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, som har relevans for den daglige behandling.

Hos Soranahus får de unge en unik mulighed for at starte på en frisk i et trygt og familiært miljø, hvor de får styrket deres selvværd, selvtillid og egen identitet.

Nu uden venteliste!

Har du en ung som mangler et opholdssted til efteråret? Så kontakt leder Xxxxx Xxxxx

Xxxxxx på Mobil: 00 000 000 eller Xxxxx@xxxxxxxxx.xx

Socialpædagogisk opholdssted på Vestsjælland, for op til ni unge mellem 12 og 18 år. (§66, §76, §107)

Vi nøjes ikke med at takke loyale medlemmer.

Vi giver dem penge tilbage.

Xxxxxx Xxxxxxxx er ikke kunde i et forsikringsselskab. Han er medlem af et forsikringsfælles- skab, hvor vi er sammen om at

sikre hinanden. Som medlem har Xxxxxx trofast bidraget til fælles- skabet i 21 år. Derfor er han en af de mange, som i december fik del i de over 114.000.000 kr., vi udbetalte i loyalitetsrabat til vores medlemmer sidste år.

Vil du også være en del af forsik- ringsfællesskabet, så læs mere på xxxxx.xx

Bauta Forsikring – en del af LB Forsikring A/S

CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, DK-1463 København K

Xxxxxxx Xxxxxx

46 år

2019

Forebyggende rådgiver ved skoler og dagtilbud, Vordingborg Kommune

Forfatter til ”Det næst bedste – når far og mor

ikke bor sammen”, 2013. Medforfatter til ”Mine forældre er skilt”, 2020

Indehaver af heledele

xxxx.xx og oplægsholder Blogger på xxxxxxxxxxx.xx

1999

Uddannet socialrådgiver

Forældrene forstår nogle gange først budskabet, når deres barn siger: 'Når min mor siger tingene

på sådan en sur måde til min far, får jeg ondt i maven.'

Xxxxxxx Xxxxxx

08 SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

MEDLEM NR. 11.568

Xxxxxxx Xxxxxx valgte at skrive den bog, hun selv savnede: ”Det næstbedste – når far og mor ikke bor sammen.”

A XXXXXXX XXXXXX flyttede fra sin søns far, manglede hun viden om, hvordan man

bedst støtter et skilsmissebarn.

– Selv om forældrene er gode til at samarbejde og vil barnet det bedste, kan en skilsmisse være et stort traume for børnene. Og jeg manglede opskriften på: Hvordan gør man det bedst muligt?

Xxxxxxx Xxxxxx valgte at skrive den bog, hun selv savnede: ”Det næstbedste – når far og mor ikke bor sammen.” Bogen er ved at blive oversat til engelsk, hun skriver lige nu på bog nummer tre og er skri-

Hun vil allerhelst tale med barnet, mens forældrene er til stede – hvis det også er barnets ønske.

”Xxxx har selv opskriften på, hvad de har brug for”

Børn fra brudte familier fylder både i Xxxxxxx Xxxxxxx arbejde som skolesocialrådgiver – og i fritiden, hvor hun skriver om skilsmissebørn

og driver det lille firma ”hele delebørn.”

bent på xxxxxxxxxxx.xx, hvor hun leverer blogindlæg.

Hun får fagligheden og sin in- teresse for delebørn til at gå op i en højere enhed, da samtaler med delebørn og deres forældre fylder en stor del af hendes arbejde som skolesocialrådgiver i Vordingborg, hvor hun har to folkeskoler og fem dagtilbud i sit område.

Af Xxxxx Xxxx

Foto: Xxxxxxx Xxxxxx

Barnets budskab

de bedre kan koncentrere sig om undervisningen.

– Jeg spørger for eksempel: ”Er der nogen gange, du ikke er så trist i skolen?”, og barnet svarer: ”Ja, om onsdagen har jeg det faktisk meget bedre. Der har jeg Xxxx i første time, og hun plejer altid at spørge mig, når timen er gået i gang, om jeg har brug for at snakke i fem minutter.

Xxxxxxx Xxxxxx er ikke i tvivl om,

– Så kan mor og far få indsigt i, hvad der er på spil for deres barn. Xxxx har selv opskriften på, hvad de har brug for. I stedet for at vi som fagpersoner forklarer, at børn har antenner og opfanger stem- ninger, så forstår forældrene nogle gange først budskabet, når deres barn siger noget i retning af: ”Når min mor siger tingene på sådan en sur måde til min far, får jeg ondt i maven. Så nu er jeg begyndt at få ondt i maven allerede dagen inden, jeg skal hjem til min far.”

Indlæring styrkes

I forhold til pædagoger og lærere, kan børnene også komme med konkrete løsninger på, hvad der er en hjælp for dem i dagligdagen – så

at hun tjener sin løn hjem mange gange.

– Jeg kommer i kontakt med familierne langt før, end jeg gjorde som myndighedsrådgiver. Jeg kan handle fra dag til dag og eksem- pelvis tage kontakt med en skole og få gang i et samarbejde med en familie, hvor barnet måske ikke kommer i skole.

Ny bog på vej

Lige nu arbejder hun med en ny bog om, hvordan man er sammen med sine børn – og opdrager dem uden at skælde (for meget) ud. Hun skriver den sammen med en amerikansk forfatter, der er dansk gift, og den skal først udgives i Italien.

– Det er et større marked end det danske. Xxxxx kommer jeg faktisk til at tjene penge på at skrive en bog. Det har jeg ikke prøvet før.

GUIDEN

Supervision

Har du tips, tricks eller metoder, som kan gøre livet bedre for kolleger eller borgere? Så kontakt redaktionen på xxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og del dem.

SÅDAN FÅR DU MERE UD AF

Hvad gør du ved sagen, og hvad gør sagen ved dig fagligt og personligt? Det er essensen af den klassiske supervision. Bliv klogere på, hvad supervision kan hjælpe dig med,

og hvad den ikke kan løse.

Af Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Spil løbende ind i supervisi- onsrummet med ønsker, meto- der og temaer, som du synes er vigtige at tale om for dig og dine kollegaer.

Gør dig på forhånd tanker om, hvad du vil have ud af din supervision, og hvordan du kan bruge dine kollegaers input.

GODE RÅD

Vær godt forberedt på, hvad du vil tale om, så gruppen forstår dine dilemmaer eller problemstillinger.

Stil krav til udbytte af super- visionen som kollektiv gruppe: Hvordan kan den højne både faglig kvalitet og trivsel i arbejdet?

Tag læringen fra supervisionen med ud i din daglige praksis og brug den sammen med dine kolleger i hverdagen.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ FORSKELLEN

Kollegial sparring er en faglig samtale, som giver inspiration og løsninger på konkrete udfordringer, skaber overblik og giver ideer til håndtering i praksis.

Supervision er en lærings- og udviklingssamtale, som understøtter fag- lig udvikling og kvalitet i professionsudøvelsen, og som sætter fokus på personlige og faglige aspekter samt cases fra egen praksis. Supervision sigter mod at skabe overblik, klarhed og retning, bevægelse fra problem til nye perspektiver og læring samt ideer til punkter at være opmærksom på i fremtiden.

Xxxxxx: Xxxxxx Xxxxxx, chedonsulent, Københavns Professionshøjskole og Dansk Socialrådgiverforening

DIN SUPERVISION

TJEKLISTE INDEN SUPERVISION

Dansk Socialrådgiverforening har lavet en tjekliste, som arbejdspladsen kan bruge, inden der indføres supervision:

1. OVERORDNEDE RAMMER

• Formål – hvad vil man opnå?

• Mål for supervisionen – et forventet udbytte?

• Evaluering af supervisionen – hvor ofte?

2. ORGANISERING

• Individuel eller gruppesupervision?

• Tværfaglig eller kun for socialrådgivere?

• Flere forskellige tilbud om supervision?

• Obligatorisk eller frivillig?

•

3. KONTRAKT

• Særlige behov hos supervisanderne?

• Individuelle og fælles udfordringer?

• Adlaring af lederens og supervisandernes kontrakt?

• Hvad er supervisionens læringsmål, indhold, forløb, metoder, relationer og rammer?

• Fortrolighed og tavshedspligt?

4. SUPERVISOR

• Faglig baggrund?

• Ekstern eller intern?

• Ekspert på målgrupper eller processer?

5. SUPERVISIONSMETODER

• Forbindelse mellem supervisions- og arbejdsmetode?

• Særlig teoretisk tilgang, f. eks. psykodynamisk, systemisk, kognitiv, narrativ?

• Andre læringsformer i supervisionen, f. eks. sagskonsultation, undervisning, træning?

• Sikre tryghed i supervisionsgruppen?

6. PRAKTISK TILRETTELÆGGELSE

• Hvor, hvor ofte og hvor længe?

• Hvor stor en gruppe?

• Hvordan forbereder man sig?

• Hvad med afbud/aflysninger?

SUPERVISORENS ROLLE

De fleste organisationer bruger eksterne supervisorer for at skabe et neutralt rum for refleksion.

Supervisorens opgave er, at

• facilitere den type af supervision, der er tale om, og tage ansvar for processen.

• sikre, at det, der sker i rummet, er i overensstemmelse med den kontrakt, der er lavet med deltagerne.

• holde håbet oppe, når samtalen bliver svær, og styre drøftelsens tilbage på sporet.

• stille gode, refleksive spørgsmål hele vejen igennem.

FORSKELLIGE FORMER FOR SUPERVISION

Uddannelsessupervision Nye tilgange, metoder og redskaber, som skal indfø- res i organisationen.

Fagligt fokuseret supervision

Nye handlemuligheder og

perspektiver på udvalgte faglige områder.

Videosupervision Skaber konkrete ændrin- ger af praksis med afsæt i små film fra for eksempel

samtalen eller arbejdet med borgeren.

Klassisk supervision Udvikler og kvalificerer eksisterende praksis.

→

GUIDEN

Supervision

SUPERVISION GIVER BÅDE FAGLIGT OG

CheLonsulent

PERSONLIGT UDBYTTE Xxxxxx Xxxxxx,

Københavns Pro

fessionshøjskoles afdeling for Social og Beskæftigelse. Her underviser hun, men yder også supervision

Er du kørt fagligt fast i en sag, har du brug for at høre kollegaernes i særlige forløb på

beskæftigelses

refleksioner, eller har du bare brug for at vende spørgsmål om det til området.

tider svære sociale arbejde? Supervision kan være rummet at hente Oprindeligt

uddannet social

håb og fornyet handlekraft i. rådgiver i 1999 og

har blandt andet

arbejdet i Køben

Af Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx havns Kommune

og Revacentret.

→

- ALLE, SOM TAGER LIVTAG med mennesker i kom- plekse livsomstændigheder, har brug for supervisi- on. Socialrådgivere har tilmed handlepligt, men som regel ingen helt entydige svar eller løsninger at gå efter. Her er supervision et godt rum at reflektere i, udfordre hinandens antagelser og faglige uenighe- der. Der er en kæmpe risiko for at brænde ud, hvis or- ganisationen ikke stiller den hjælp til rådighed. Eller hvis ledelsen mener, at supervision kun skal fokusere på faglige temaer, som fremmer arbejdspladsens strategier eller mål.

Fornyet håb

Sådan siger Xxxxxx Xxxxxx, chehonsulent i Social og Beskæftigelse på Københavns Professionshøjskole. Hun har mange års erfaring både som supervisand i sin tid som kommunal socialrådgiver og som supervi- sor på beskæftigelsesområdet i sit nuværende job.

– Den klassiske supervision har til formål at gøre den fagprofessionelle klogere på: ”Hvad gør jeg ved sagen fagligt set, og hvad gør sagen ved mig og min fagprofessionelle identitet”. Der er altså både et fag- ligt og et personligt aspekt, siger hun og tilføjer:

– Helt banalt kan god supervision skabe håb, hvis du går derfra med et andet blik på din faglighed og handlemuligheder, hvis man er kørt helt fast: ”Måske kan jeg faktisk godt håndtere det her”. Men går der brok i den, eller bruger du rummet til at ventilere

dårlig energi, så er supervisionen ikke hjælpsom.

Der er også problemstillinger, som ikke egner sig til supervision.

– Det kan være organisatoriske ting, for eksempel mangel på faglig ledelse, for mange sager og dårligt arbejdsmiljø. Det skal bringes op i andre fora. For selv om supervisionen aldrig kan løftes ud af den

Der er en kæmpe risiko for at brænde ud, hvis organisationen ikke stiller den hjælp til rådighed.

Xxxxxx Xxxxxx, chedonsulent, Københavns Professionshøjskole

kontekst, den finder sted i, kan den omvendt heller ikke være et plaster på såret for dårlige vilkår i orga- nisationen.

Nyere former for supervision, blandt andet ud- dannelsessupervision, understøtter i højere grad for eksempel udviklingsprocesser eller metodeuddan- nelsesprojekter i organisationen frem for den enkel- tes faglige praksis og kan ifølge Xxxxxx Xxxxxx også være en gode måde at bruge supervision på.

– Man skal bare være enige om i organisationen, hvilket formål supervisionen skal opfylde.

BØGER

Fag og fiktion

Redigeret af redaktionen

Har du læst en bog, vi andre også er nødt til at læse? Så sæt den på vores bogreol på xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

– så indgår den i vores udvalg.

Fortælling

Kørt over af 70’ernes frigørelsesprojekt

Fruen

En datters historie om kærlighed og frihed, Gyldendal, 288 sider,

299,95 kr.

”Xxxxxxx skriver du ikke en bog om din forfærdelige barndom? Min mor satte fingeren på et ømt punkt med en hånlig udfordring.” Sekvensen er hentet fra bogen ”Fruen”. Forfatteren Xxxxxx Xxx Xxxxx tog sin mor på ordet og skriver om at vokse op med en mor, der foran drer sig og hvis støtte og loyalitet hun mister som teenager. ”Fruen” er en per sonlig fortælling om sin mors historie og om at være barn af ungdomsoprøret. Først da moderen bliver terminalt syg, får Xxxxxx Xxx Xxxxx mulighed for igen at mærke kærligheden imellem dem.

”Jeg følte, at min barndom var blevet kørt over af 70’ernes frigørelsespro jekt, hvor forældrenes livsvalg og ideologierne ofte var vigtigere end børnenes trivsel (…). Vi i generation X skulle pinedød blive som dem, overta ge deres politiske overbevisning, bære deres frustration og ensomhed, som igen var en konsekvens af deres egne valg og samtidig bekræfte dem i, at de havde gjort alting rigtigt. Jeg elskede og beundrede min mor helt vildt, men hun var sgu ikke helt ufarlig at være datter af.”

Vi i generation X skulle pinedød blive som dem, overtage deres politiske overbevisning, bære deres frustration og ensomhed, som igen var en konsekvens af deres egne valg og samtidig bekræƒe dem i, at de havde gjort alting rigtigt.”

Faglitteratur

Forskning

Faglitteratur

Mit barn har autisme – sådan taler vi om det

af Xxxxxxx Xxxxxx,

Frydenlund, 184 sider,

269 kr.

Kampen om lykken af Xxxxxx Xxxxxxx Sköld og Xxxxx Xxxxxxxxx,

KLIM,

340 sider,

299,95 kr.

Hvad vi ved om børn og deres opvækstvilkår,

af Rockwoolfondens

Forskningsenhed, Gyldendal,

304 sider,

249,95 kr.

Professionelle roller i borgersamtaler

af Xxx Xxxxxxx, Xxxx X.

Xxxx og Xxxxx Xxxx, Dafolo,

112 sider,

220 kr.

Anderledes

Hvordan fortæller man sit barn, at det har autisme? Hjælper det barnet at kende sin diagnose? Hvordan fortæller man det til andre i barnets omgangskreds, at ens barn er anderledes end flertallet? Skal man overhove det sige det? Bogen giver gode råd og eksempler, der hjælper forældre med at indgå i positive samtaler om deres barns diagno se og udfordringer. Forfatteren er psykolog, mor til to børn med autisme og bor i Australien.

Lykkens anatomi

I bogen samles en række stem mer fra en palet af discipliner

– psykologi, filosofi, teologi og litteraturvidenskab – for at

tegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at

se kritisk på, hvorfor vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv.

I indledningen hedder det: ”I lighed med kærlighed og ang sten, så sætter lykken ting på spil; den betyder noget.”

Analyser af børneliv

Bogen samler en række forsk ningsresultater om børneliv, der ikke tidligere er blevet udgivet samlet og i en let tilgængelig form. Man kan læse om social arv i kriminalitet,

om skilsmissers betydning for børn i forhold til uddannelse og kriminalitet, om udviklingen i børns forbrugsmuligheder, om skoleliv og fritidsliv og udsatte børn. Bogens sidste del har fokus på børn af ikkevestlige indvandrere.

Asymmetrisk relation

Bogen sætter fokus på, hvor dan myndighedspersoner kan samtale godt med en borger, når der skal træffes afgørelser med retsvirkning. Hvorfor lykkes nogle samtaler, mens

andre ikke gør? Det pointeres, at myndighedspersonen ikke kun skal agere ”dommer”, men også skal mestre rollen som vært eller gæst, mødeleder, undersøger, fødselshjælper og rådgiver. Bo gen henvender sig til fagperso ner, studerende og undervisere.

SOCIALRÅDGIVEREN 09 20 13

HANDICAP

Handicappolitik i historisk perspektiv

FRA GUDS STRAF TIL EN KAMP OM HJÆLP

Hvorfor er levevilkårene for mennesker med udviklingshandicap så meget ringere end næsten alle andres, når de lige som os lever i et af verdens mest velstående lande? Det spørgsmål går som en rød tråd gennem bogen ”Afhægtet

– mennesker med udviklingshandicap og deres levevilkår”. Vi har interviewet bogens to forfattere om handicappolitik i et historisk perspektiv – i en tid, hvor retssikkerheden

for mennesker med handicap er udfordret.

Af Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx

Foto: Dansk Forsorgshistorisk Museums billedarkiv

oronakrisen har udsat udgivelsen af bogen ”Amægtet – mennesker med udviklings- handicap og deres levevilkår” i et halvt års tid – men et stort fokus på retssikkerheden

for borgere med udviklingshandicap som baggrund- stæppe har ikke gjort den mindre aktuel.

Hver anden gang, der klages i en sag om børn med handicap, omgøres kommunens afgørelse i Ankesty- relsen, og for voksne med handicap gælder det fire ud af 10 indklagede sager – og antallet af omgørelser er steget gennem de seneste år. En række kommu- ners brug af resultatlønnede sparekonsulenter

på social- og handicapområdet har Ankestyrelsen netop kendt ulovlige. Utilfredsheden med nedskæ- ringer på det sociale område og behandlingen af mennesker med udviklingshandicap vokser og har blandt andet ført til bevægelsen #enmillionstem- mer, som er startet på Facebook af flere forældre til børn med handicap.

I 2019 besluttede satspuljepartierne at oprette en retssikkerhedsgruppe og et rådgivende organ, som barsler med en analyse af retssikkerheden på det sociale område i 2022.

Og regeringen har igangsat en historisk udred- ning, som skal afdække forholdene for anbragte børn, unge og voksne på sær- og åndssvagefor- sorgens institutioner fra 1933-1980. Ligesom den

tidligere udredning i forhold til børnehjem, skal udredningen fastlægge grundlaget for en officiel undskyldning fra staten

Senest har socialminister Xxxxxx Xxxx igangsat en evaluering af det specialiserede socialområde, hvor Dansk Socialrådgiverforening sidder med i følge- gruppen. Ministeren har i den forbindelse pointe- ret, at det kke skal være en kamp for personer med handicap at få hjælp, og at den største udfordring for retssikkerheden er stramme budgetter.

Tidligere tiders forestillinger

Det er altså i den kontekst, at bogen ”Amægtet – Men- nesker med udviklingshandicap og deres levevilkår” netop er udkommet. Bogen, som er både en lære- og debatbog, belyser levevilkår for borgere med handi- cap og de politiske holdninger og handlinger, der har defineret vilkårene fra reformationen og frem til i dag.

Uagtet om vi ser borgere med handicap gennem tidligere tiders forestillinger om handicap som Guds straf eller gennem nutidens optagethed af aktivering og økonomihensyn, så har mennesker med udviklingshandicap altid været hægtet af det almene samfund, mener Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, som har skrevet bogen.

Vi har mødt dem på terrassen i forhaven hjemme

14 SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

Bag om temaet

Gennem en årrække har borgere med handicap og forældre til børn med handicap klaget over, at de ikke får den hjælp, de har behov for, men den hjælp, som den en- kelte kommune har råd til. Hver anden gang, der klages

i en sag om børn med handicap, omgøres kommunens afgørelse i Ankestyrelsen, og for voksne med handicap gælder det fire ud af 10 indklagede sager.

Samtidig med at socialministeren er i gang med en evaluering af det specialiserede socialområde – hvor Dansk Socialrådgiverforening er med i følgegruppen – har vi talt med eksperter, socialrådgivere og forskellige aktører for at få indblik i udfordringerne – og ikke mindst løsningerne – på handicapområdet.

SOCIALRÅDGIVEREN 09 20 15

HANDICAP

Handicappolitik i historisk perspektiv

hos Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, som bor i en lejlighed Med racehygiejnens indtog i 1920’erne

på Frederiksberg. Snakken går livligt blandt de to blev mennesker med udviklings

pensionerede professorer, der for tre år siden mødte

hinanden til en reception og blev kærester. handicap lige pludselig et problem,

I starten af september udkom deres fælles bog, som fordi man mente, at de var arvemæs

de håber, kan skubbe på en udvikling, der allerede er

så småt i gang. Hvor en folkelig opposition ikke læn- sigt farlige for det danske samfund.

gere vil acceptere behandlingen af mennesker med Xxxxxx Xxxxxxxx, professor dr.pæd.

udviklingshandicap, og hvor et voksende krav om

ændringer senest er kommet til udtryk i et borger-

forslag om at fjerne handicapområdet fra kommuner- turer – med fremgang i højkonjunkturer og stilstand ne – for at undgå risikoen for økonomisk motiverede eller tilbagegang i kriser, har samfundsstrukturer, afgørelser. manglende anerkendelse og solidaritet samt skif-

tende ideologier om blandt andet racehygiejne og en

Ringere levevilkår øget liberalistisk samfundsforståelse haft afgørende I bogen kombineres professor dr.pæd. Xxxxxx Xxxxx- indflydelse på levevilkårene for mennesker med bæks omfattende historiske viden og mangeårige udviklingshandicap. Og stigmatiseringen har ændret arbejde med historiske studier af mennesker med sig gennem tiden.

udviklingshandicap med cand.polit. og professor – I perioden umiddelbart efter reformationen er dr.merc. Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx makrosociologiske det jo en ideologi, at det er Guds straf til forældrene. og økonomiske indsigt i socialpolitikkens arbejde. At de må have gjort et eller andet galt, hvis de får et Derudover indeholder bogen mere filosofiske analy- udviklingshandicappet barn, og den ideologi hænger ser af medmenneskelig solidaritet og anerkendelse i ved langt op i vor tid, siger Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx forhold til mennesker med udviklingshandicap. og fortsætter:

Og konklusionen er klar: Selv om levevilkårene – Senere hen bliver det tydeligt, da vi kommer i

for mennesker med udviklingshandicap er betydelig gang med sociallovgivningen i slutningen af 1800-tal- forbedret fra reformationen i 1536 og frem til i dag, let, at der ikke rigtig er plads til mennesker med han- så har deres levevilkår altid været væsentligt ringere dicap. Forklaringen er blandt andet, at de er en meget end den øvrige befolknings. lille gruppe, og vi skal helt op i 1952, før den første

– På samtlige levevilkårsdimensioner er menne- organisation for borgere med handicap – forældreor- sker med udviklingshandicap ringere stillet – på alt ganisationen XXX xxxxxxx. Først i 1992 får mennesker fra helbred til arbejde, boligforhold, socialt. På alt, med udviklingshandicap deres egen organisation pointerer Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx. ULF.

Skiftende ideologier 1920’ernes racehygiejne

Samtidig spiller ideologiske strømninger en langt Ifølge Xxxxxx Xxxxxxxx blev mennesker med udvik- mere betydningsfuld rolle for mennesker med ud- lingshandicap først set som en del af de fattige. Siden viklingshandicap. For mens den øvrige befolknings kom en bevægelse, hvor man begyndte at have fokus levevilkår har varieret med de økonomiske konjunk- på oplæring af mennesker med udviklingshandicap,

TIDSLINJE ÅR 1000 OG FREM 1536 1683

Helt tilbage fra Frem til reforma Efter reformationen var

Handicappolitik i et historisk perspektiv middelalderen tionen i Danmark tiggeri nærmest eneste

opfattes det som står kirken for middel til social hjælp for

Alt fra religiøsitet over politiske ideologier til samfundsstrukturer, Guds straf til hjælp til de træn folk, der ikke kunne arbej

internationale strømninger, økonomi, organisationer og enkelt- forældrene at få et gende, men efter de. Med Forordning om personer har haft indflydelse på levevilkårene for mennesker med handicappet barn. reformationen be Betlere fra 1683 forsøgte udviklingshandicap i Danmark. Få overblik over årstal, begivenhe- slaglægger kongen Xxxxxxxxx X at regulere tig

og adelen kirkens geriet, så kun de, der ikke

der og love med afgørende betydning. formuer, og det kunne arbejde, måtte tigge,

Af Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx bliver meget svært og de skulle udstyres med at få hjælp. et tiggertegn.

Læs Advokatrådets rapport ”Retssikkerhed for udsatte borgere” på xxxxxxxxxxxxxxxx.xx, klik ind på ’publikationer’.

At gå tur var i mange år den eneste be skæftigelse for børn med multihandicap. Her er et foto fra 1970’erne med børn med forskellige han dicap i selskab med to pædagoger i haven til afd. M – Andersvænge i Slagelse – en af Ånds svageforsorgens store institutioner.

og det førte til hele institutionsopbygningen fra mid- ten af 1800-tallet og frem.

– Med racehygiejnens indtog i 1920’erne blev mennesker med udviklingshandicap lige pludselig et problem, fordi man mente, at de var arvemæssigt farlige for det danske samfund, og der kom en lov- givningsmæssig tretrinsraket med fokus på sterili- sering, tvangsdeportation til anstalter og livslang kontrol, forklarer hun.

Mennesker med udviklingshandicap stod nemlig helt i frontlinjen med Forsorgsloven i 1933 med ind- beretningspligt for lærere, ledere og andre, der havde med børn og unge at gøre. Med den skærpede steri- lisationslov Åndssvageloven fra 1934 – en tvangslov, der kunne tvinge folk ind på anstalter. Og med Æg-

teskabsloven af 1938, hvor ægteskabsindgåelse for åndssvage blev betinget af sterilisation.

Tanker, der havde opbakning fra alle de store parti- er i Folketinget og fra den brede befolkning.

Opblomstring fra 1959

Omkring år 1940 rejser der sig en kritik fra blandt andre pårørende til udviklingshandicappede i for- hold til tvungen institutionsanbringelse, sterilisati- onslovgivningen og den kontrollerede familiepleje. Kritikken forsøges affærdiget som uberettiget af en kommission nedsat af arbejds- og socialministeren, men kritikken fra offentligheden er ustoppelig.

Kritikerne kæmper for at sikre mennesker med udviklingshandicap levekår så tæt på almindelige

1708

Bekæmpelsen af fattige efter refor mationen kulmine rer i 1708. Med en fattiglov indleder man en klapjagt på børn til tugt, rasp og forbedringshuse. Staten opretter fattiganstalter, fattiggårde mv.

1800-TALLET

I store dele af den danske befolkning er der tradition for at give almisser til fattige, og den tradition skåner de udsatte for noget af den klapjagt, fattiglo ven satte i gang.

1855

Fra 1850 er der en begyndende anstaltsop bygning for mennesker med handicap i Europa og Danmark med fokus på omsorg, oplæring mv. Alt er privat finan sieret. I Danmark bliver den første åndssvagean stalt Gamle Bakkehus på Frederiksberg indviet.

1891

Danmark får sin første socialre form. Med loven kommer der en del direkte forbedrin ger til åndssvage. Hjælp modtages nu i hjemmet eller på anstalter, som staten overtager udgifterne til.

1929

Den første sterilisations lov vedtages. I løbet af 1920’erne bliver racehy giejne for alvor en del af den offentlige debat, og

K.K. Xxxxxxxx – socialde mokratisk socialminister fra 1924 – fører an i kam pen mod blandt andet 'åndssvages' muligheder for at få børn.

1934

Xxxxxxxxx syn på de håbløse og undermålerne – herunder

'åndssvage og sindssyge' – blev en indgroet del af den politiske konsensus, og sterilisationslov givningen blev løbende skærpet. I 1933 blev der indført indberet ningspligt for landets lærere mv., og i 1934 kommer den skærpede sterilisationslov Åndssvageloven, som er en tvangslov.

HANDICAP

Handicappolitik i historisk perspektiv Læs bogen ”Affiægtet – mennesker med udviklingshandicap

og deres levevilkår, forlaget Samfundslitteratur.

Demonstration foran Christiansborg, 1969.

menneskers som muligt, og med Åndssvageloven fra 1959 bliver den såkaldte normaliseringstanke for alvor indarbejdet i lovgivningen. I bogen nævnes også, at en større professionsbevidsthed – i kraft af en række nye professioner – heriblandt socialrådgi- vere og socialpædagoger – spillede en rolle i forhold til forbedringerne af de udviklingshæmmedes leve- vilkår.

– Fra 1959 og frem til årtusindeskiftet sker der en opblomstring med mange flere specialiserede tilbud; små skoler, børnehaver, værksteder og bosteder, hvor fokus er at gøre gammel uret god igen og sikre et liv så tæt på normalen som muligt. Derfor hedder peri- oden også normaliseringsperioden, forklarer Xxxxxx Xxxxxxxx.

En periode, der fra sidste halvdel af 1950’erne og flere årtier frem førte til en betydelig forbedring af levevilkårene, både i forhold til økonomi, boligsi- tuation, fritidsaktiviteter, sundhed og ikke mindst værdighed.

Tilbageslag fra 2007

Som en af personerne i kampen for bedre forhold for mennesker med udviklingshandicap troede Xxxxxx

Xxxxxxxx, at forbedringerne fra normaliseringspe- rioden var permanente forandringer, men det fælles bogskriveri med Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx har fået hende til at se, at der udelukkende var tale om en kortvarig samfundsmæssig forandring.

– Det har faktisk overrasket mig meget, at de foran- dringer blot var korterevarende samfundsmæssige forandringer. Men når du lægger Xxxxx velfærds- forskning og et net af levevilkår ned over mit histo- riske materiale, bliver det tydeligt dokumenteret, at mennesker med udviklingshandicap har dårligere levevilkår på alle parametre, og at de altid og i sti- gende omfang bliver hægtet af det danske samfund, fortæller Xxxxxx Xxxxxxxx og fortsætter:

– Mange mennesker tror, at vi er førende på det her område, men specielt siden 2007 er der sket nogle kraftige tilbageslag.

Retssikkerhed under pres

Ifølge de to forfattere er både levevilkår og rets- sikkerhed for mennesker med udviklingshandicap kommet gevaldigt under pres de seneste to årtier. I en kombination af et øget liberalistisk samfundssyn, nedskæringer og forringelser i den offentlige sek- tor, indskrænkning af det kommunale selvstyre og en stadig strammere aktiveringspolitik. Hvor såvel budgetloven fra 2012 og loven om førtidspension fra 2013 har haft store konsekvenser for mennesker med udviklingshandicap.

– Hvis vi kigger lidt på strukturer i dag, så er det blandt andet den moderne variant af arbejdsloven

– altså aktiveringspolitikken, som rammer. For når skiftende ministre står frem og siger, at dem, der ikke har noget arbejde, de er ikke rigtige samfundsbor- gere, ej heller er de med til at bære samfundet frem, så opfattes blandt andre mennesker med udviklings- handicap som samfundssnyltere og overskudsbefolk- ning, siger Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx.

Så aktiveringspolitikken i kombination med et

Xxxxxx Xxxxxxxx, 82 år, er uddannet lærer og har arbej- det som lærer og skoleleder på en række specialsko- ler.

Pensioneret lektor og pro- fessor dr.pæd. i specialpædagogik på Danmarks Læ- rerhøjskole. I en årrække professor på Oslo Universi- tet – Institut for Specialpædago- gik.

Har udgivet en række bøger om åndssvagefor- sorgens historie blandt andet om de to ø-anstalter Livø og Sprogø.

Redaktør på Handicaphistorisk tidsskrift.

1938	1952	1959	1980	1980’ERNE OG FREM	1992	2007
Med ægteskabsloven	Oprettelse	Med Ånds	Åndssvagforsor	En øget liberalistisk	Oprettelse af	Med kommunal
af 1938 er Xxxxxxxxx	af forældre	svageloven	gen og den øvrige	samfundsopfattel	ULF – Udvik	reformen flyttes
tretrinsraket i forhold til	foreningen	fra 1959 slår	særforsorg udlæg	se sætter sig spor i	lingshæmme	handicapområdet
mennesker, man mener	Xxx.	normalise	ges til amterne.	både socialpolitik og	des Landsfor	fra amterne til
er arvemæssigt farlige		ringstanken	Hermed får alle	arbejdsmarkedspolitik	bund.	kommunerne, og
for det danske samfund,		igennem i	børn pligt og ret til	med fokus på akti		med den stramme
gennemført. Fra 1938		lovgivningen.	undervisning – også	vering, ansvarlighed		økonomiske styring
blev ægteskabsindgåelse			udviklingshandi	for eget liv og no		af kommunerne
for 'åndssvage' betinget			cappede.	getfornoget ideologi.		bliver mange tilbud
af sterilisation. Loven						og ydelser nedlagt
ophæves først i 1989.						eller reduceret.

Dansk Socialrådgiverforening arbejder for at fremme en investeringstilgang i indsatsen for mennesker med særlige behov.

Læs mere på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxx

mindre kommunalt økonomisk råderum samt en liberalistisk samfundsopfattelse om idealborgere, der selv tager ansvar for eget liv og en noget-for-no- get-holdning om, at skal du nyde, må du yde, giver en historisk og aktuel forklaring på, hvorfor levevilkå- rene på alle områder i dag er væsentligt ringere for borgere med udviklingshandicap end for den øvrige befolkning, mener han.

Xxxxxx Xxxxxxxx er enig og peger på en virkelighed, hvor kommunerne synes at tænke mere på økonomi end på rettigheder, når sager om mennesker med udviklingshandicap behandles. Og hvor man igen bygger større bosteder med øget institutionspræg.

Hvor maden kommer udefra, og hvor arbejdet skal foregå på matriklen.

– Alt det med miljøskift mellem arbejde og bolig, som betyder utrolig meget for den her gruppe men- nesker, er under angreb, fordi det er billigere. Så på flere områder er udviklingen på vej tilbage til før normaliseringsperioden, vurderer hun.

Kommunalreform

Mange nævner kommunalreformen som den store synder, når man taler vilkår for mennesker med udviklingshandicap. Xxxxxx Xxxxxxxx er enig; kom- munalreformen havde omfattende konsekvenser, fordi mange tilbud blev nedlagt eller reduceret – med et stort tab af specialviden til følge, og fordi der i kølvandet på kommunalreformen kom en øget kasse- tænkning i kommunerne.

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx mener også, at der efter kommunalreformen er sket store forringelser, men påpeger, at det ikke handler om selve kommunalre- formen.

– I kølvandet på kommunalreformen er statens styring af kommunerne blevet stadigt mere stram, men det kan laves om. Omprioriteringsbidraget, som medfører to procents årlige besparelser, kan afskaf- fes. Staten kan lade være med at lave ændringer i re-

fusionsbestemmelserne og andre typer stramninger. Så det handler om statslig politik og statslig styring. Ikke selve reformen.

Efterlyser solidaritetsgen

Skal forholdene for borgere med handicap ændres, kræver det ifølge de to forfattere både ændret lovgiv- ning, flere penge til området og et større socialpoli- tisk engagement i velfærdsstaten – det som politolog Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx har kaldt et soli- daritetsgen. Både den medmenneskelige solidaritet – hvor der er respekt for det fødte liv og for det enkelte menneske – men også solidariteten i lovgivningen i forhold til dem, der ikke er i stand til at arbejde.

Forfatterne pointerer, at en ændring af tingenes tilstand kræver, at mange ting presser på samtidigt. Helt som ved opgøret med Xxxxxxxx. Normaliseringen kom, fordi en række kortevarende samfundsmæssige ændringer kom samtidigt og påvirkede hinanden gensidigt: En voksende gruppe af professionsbevidste socialarbejdere, embedsmænd og videnskabsmænd. En voksende gruppe politikere fra Socialdemokratiet og Konservative, som vendte sig imod Xxxxxxxxx nedla- dende menneskesyn. Menneskerettighedserklæringer fra FN og Europa. Og ikke mindst en stærk og bred folkelig kritik af de udviklingshandicappedes vilkår. Alt sammen under en økonomisk vækstperiode.

– Hele vejen gennem historien kan vi se, at oprøret i forhold til udsatte grupper som borgere med han- dicap kommer nedefra, og det er også, hvad vi ser nu med bevægelsen #enmillionstemmer, forklarer Xxxxxx Xxxxxxxx og suppleres af Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx:

– Skal tingene ændres, skal der være et pres nede- fra – fra den almene befolkning. Der skal være nogle stærke handicaporganisationer, som skal alliere sig med de voksende frivillige organisationer, fagbe- vægelsen og specielt de faglige organisationer som Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer arbejder med mennesker med udviklingshandicap.

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, 81 år, er pensioneret cand. polit. og professor dr.merc.

Har været ansat på Socialforsk- ningsinstituttet, Forvaltningshøj- skolen, Han- delshøjskolen i København og So- ciologisk Institut på Københavns Universitet.

Har haft en række professorater i Portugal, Sverige og Østrig.

2012	2013	2019	JANUAR 2020	JUNI 2020	JUNI 2020	AUGUST 2020
Budgetloven ved	Ny førtidspensi	Bevægelsen	Regeringen igang	Advokatrådet	På baggrund af massiv	Bevægelsen #enmil
tages i Folketin	onslov betyder	#enmillion	sætter historisk ud	foreslår, at der	kritik fra borgergrup	lionstemmer stiller
get med virkning	færre førtidspen	stemmer	redning af forhold på	oprettes en rets	per søsætter regerin	borgerforslag om, at
fra 2014.	sioner og fokus på	stiftes.	sær og åndssvage	sikkerhedsfond,	gen en stor evaluering	handicapområdet skal
	ressourceforløb		forsorgens institutio	som kommuner	af det specialiserede	væk fra kommunerne.
	også for menne		ner fra 1933-1980. En	ne skal betale til,	socialområde.
	sker med udvik		udredning, der skal	hvis de fejlagtigt

lingshandicap.

fastlægge, om der er grundlag for en

officiel undskyldning til tidligere anbragte.

har givet afslag på ydelser, som borgere med han dicap har ret til.

Kilder: "Affiægtet – Mennesker med udviklingshandicap og deres levevilkår", Samfundslitteratur. Social- og Ind- enrigsministeriet, Advokatrådets rapport "Retssikkerhed for udsatte borgere" og #enmillionstemmer.

HANDICAP

Sverigesmodellen på børnehandicapområdet

”VI ÅBNER STILLE OG ROLIGT XXXXXXXX ÆSKE FØR DEN EKSPLODERER”

Landet over protesterer forældre til børn med handicap over besparelser, og hver anden gang de klager over en afgørelse, bliver den omgjort. Men Aarhus viser en anden vej. Her er forældrene blevet mere tilfredse med sagsbehandlingen og har fået et bedre samarbejde med socialrådgiverne.

Af Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

S

iden 2016 har de i Aarhus afprø- vet Sverigesmodellen på børne- handicapområdet med fokus på tidligere indsats, færre sager og

hyppigere opfølgning. Og en evaluering af projektet før sommerferien viste gode resultater. Kortere sagsbehandlingstid, færre klager og en markant lavere om- gørelsesprocent i Ankestyrelsen under- støtter den oplevelse, som både social- rådgivere og forældre giver udtryk for: Kvaliteten af sagsbehandlingen er øget i projektet ’Tættere på Familien’. Samtidig har Aarhus Kommune samlet set sparet 6,3 millioner kroner over tre år.

Efter opfordring fra socialrådgivere og forældre besluttede Aarhus byråd i 2015 at afprøve Sveriges-modellen på børnehandicapområdet og ansatte til at starte med 11 socialrådgivere til at vare- tage ti procent af sagerne. I løbet af de tre år blev projektet opnormeret til 14 socialrådgivere, der i gennemsnit havde 22 sager hver.

En af dem er Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, der før hun kom med i projektet havde omkring 60 sager. Nu hvor hun kan kon- centrere sig om færre familier, har hun mulighed for at være på forkant.

– Vi opdager behovet og kan for eksem- pel sætte ind med noget ekstra støtte, før forældrenes samliv går helt i hårdknude, så vi bliver nødt til at sende storebror på efterskole, fordi han ikke kan holde ud at være derhjemme. Man kan sige, at vi stille og roligt xxxxx Xxxxxxxx æske, før den eksploderer af sig selv, forklarer hun.

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx og de 13 andre socialrådgivere i projektet ’Tættere på Fa- milien’ har også tiden til at finde de gode løsninger for familierne.

– Når vi giver afslag på tabt arbejds- fortjeneste, så finder vi til gengæld en anden løsning, som fungerer for familien. Det kan være, at det kræver, at vi holder netværksmøder hver anden måned, indtil vi finder den gode løsning, men så må vi gøre det, fortæller hun.

Med den mere forebyggende indsats er det lykkedes socialrådgiverne i projektet at nedbringe antallet af anbringelser, hvilket ifølge Metodecentret, som har evalueret projektet, kan være en af forkla- ringerne på den økonomiske besparelse.

Afdelingsleder for ’Tættere på Familien’ Xxxx X. Xxxxxxxx forklarer, at de økono- miske resultater også skal ses i lyset af, at socialrådgiverne følger familierne tættere.

– De kan reagere hurtigere på mindre og forebygge, at noget vokser sig større. På samme måde reagerer de, når der ikke længere er behov for en indsats, eller den kan justeres, siger hun.

”Hun kender mit barn”

Med det halverede sagstal har socialråd- giverne i ’Tættere på Familien’ mulighed for at være meget mere tilgængelige for familierne. Og som noget nyt tager de ud og besøger alle familier.

– Vi taler med eller observerer alle børn. Vi træffer som udgangspunkt ikke

Jeg mærker selv en tilfredsstillelse ved at være en rådgiver, jeg selv synes er god, og én, der kan give noget ordentlig sagsbehandling.

Socialrådgiver i evalueringsrapporten 'Tættere på Familien: Xxx rådgivernes perspektiv'.

Læs de to evalueringsrapporter ‘Tættere på Familien: Fra familiernes perspektiv’ Læs mere om Sverigesmodellen på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx og ‘Tættere på Familien : Xxx rådgivernes perspektiv’ på xxxxxxxxxxxxx.xx

en afgørelse uden at møde familien og børnene. Det kunne man sagtens have gjort før, fortæller Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx. Som en del af projektet følger socialrådgi- verne op på hver familie hver sjette uge, hvor der i lovgivningen kun er krav om at følge op to gange om året. En forælder

i projektet fortæller i evalueringen, hvad det betyder, at socialrådgiveren lærer

Vi træffer som udgangspunkt ikke en afgørelse uden at møde familien og børnene. Det kunne man sagtens have gjort før.

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, socialrådgiver

hendes datter at hende:

"De kendte ikke mit barn, men efter vi er kommet med i projektet, så ser de jo mit barn… Du ved, at hun kender dit barn.

Du ved, hun har tid. Så du ved også, at hun bedre forstår dit barn! Så når vi taler

sammen, er det nemmere, fordi nu har hun indsigt, og nu ved hun, hvilke problemer mit barn har."

Sammenlignet med dem, som ikke er med i projektet, oplever både socialrådgi- verne og familierne i ’Tættere på Famili- en’, at de har en bedre kommunikation, at der et bedre tværgående samarbejde. Og at socialrådgiveren har et øget kendskab til familien.

Hele familiens socialrådgiver

Et fokus i ’Tættere på Familien’ har været at tænke familie som en helhed i stedet for kun at tage udgangspunkt i det barn, der har et handicap. Hvis en søster til et barn med et handicap får udfordringer, kan Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx også hjælpe hende.

– Jeg kan beholde søsteren, så hun ikke skal have en anden rådgiver i en anden afdeling. Det er lidt udfordrende for mig, at jeg skal til at sætte mig ind nogle andre paragraffer, men det giver rigtig god me- ning at have helheden med, siger hun.

Forældrenes beskæftigelse har også fyldt meget.

– Vi forsøger at understøtte familien bedst muligt, så forældre kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og få det ind- hold, det også giver at have et arbejde, og få et afbræk fra familielivet, som tit bliver altoverskyggende, når man har et barn med et handicap, siger Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx.

Selv om enkelte familier i evalueringen giver udtryk for, at socialrådgiverne er kommet for tæt på familien, så er tilfreds- heden med socialrådgivernes indsats

generelt steget i løbet af projektet og er markant højere end tilfredsheden i kon- trolgruppen, som ikke er med i ’Tættere på Familien’. Socialrådgiverne i projektet oplever også, at den indsats, de kan tilby- de familierne, er mere tilfredsstillende.

Familierne får færre afslag på deres ansøgninger, de sender færre klager over afgørelser, og når Ankestyrelsen behand- ler klagerne, omgør de kun hver femte af- gørelse, mens de på landsplan omgør hver anden afgørelse, som der er klaget over.

Økonomi fylder stadig

Man skulle tro, at socialrådgiverne i ’Tæt- tere på familie’ bare giver familierne alt det, de beder om. Men sådan hænger det ikke sammen. De interviewede forældre fra ’Tættere på Familien’ oplever stadig, at hensynet til kommunens økonomi af og til vejer tungere end deres barns behov. En familie fortæller:

"Jeg tror, at hun (socialrådgiveren red.) på den ene side vil vores bedste… i forhold til

at hjælpe os… på den anden side tænker jeg også, at hun er meget presset i forhold til sin arbejdsgiver, og i forhold til de økonomiske rammer hun har… så oplever jeg også, at der er rigtig meget kontrol, og at de ligesom prøver at skære alle de steder, de overhove- det kan."

Socialrådgiverne i ’Tættere på Familien’ arbejder inden for den samme lovgivning og det samme serviceniveau som andre socialrådgivere på børnehandicapområ- det. Men de forsøger at skabe en stærk relation til forældrene.

– Vi kan blive nødt til at sige til en fami- lie, at vi kan godt se, at det her fungerer for jer lige nu, men der er faktisk ikke en lov- mæssig begrundelse for at fortsætte det, så vi skal finde noget andet, der kan fungere for jer. Hvis man har tillid til hinanden,

så går det lettere, end hvis man bare får et

brev i sin e-boks. Så nogle gange venter vi så længe, vi kan, med at lave ændringer, til at der er en relation, som kan bære det, forklarer Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx.

Sverigesmodellens blinde vinkel

Det mest overraskende i evalueringen af ’Tættere på Familien’ er nok, at selv om familiernes tilfredshed med sagsbehand- lingen er steget, så er deres generelle trivsel ikke øget. Den er faktisk faldet lidt, ligesom forældrene i kontrolgruppen.

’Metodecenteret’, som har lavet evalue- ringen, konstaterer, at en god sagsbehand- ling og et godt samarbejde med socialråd- giveren bare er ét ud af mange parametre, som kan have indvirkning på familiens trivsel. I evalueringen skriver Metode- centeret, at projektet peger på en række ”blinde vinkler” i sverigestænkningen, hvor der med fordel kan sættes endnu mere lys på udførerområdet, indsatser og tilbud generelt.

Interview-familierne nævner lange ventetider og utilfredshed med tilbud som udfordringer, der påvirker deres generel- le trivsel. På den baggrund peger Meto- decenteret på, at man med fordel kan se bredere end blot på myndighedsområdet, hvis man vil lykkes med at understøtte familiernes trivsel.

Især kortere ventetider på de tilbud, som socialrådgiverne kan give familierne, ville gøre en stor forskel, vurderer Ama- xxx Xxxxxxx Frost.

– En hurtig afgørelse om familiebe- handling betyder jo ikke så meget, hvis man skal vente længe på, at det bliver sat i gang. Det ville gøre en kæmpe forskel, hvis vores tilbud blev opdateret til vores kadence, siger hun.

Aarhus byråd har besluttet at udvide ’Tættere på Familien’ til to team med i alt 28 socialrådgivere med omkring 580 sager i 2020 og 2021.

HANDICAP Voxpop med fem socialrådgivere

HVOR OPLEVER DU DE STØRSTE UDFORDRINGER PÅ HANDICAPOMRÅDET?

Vi har spurgt fem socialrådgivere om, hvad de oplever som de største udfordringer på handicapområdet.

Tre af dem har som forældre til et barn med handicap også erfaringer fra den anden side af bordet.

Af Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx

Retssikkerheden halter gevaldigt

De mange besparelser udfordrer

Xxxx Xxxxxxxxx

Socialrådgiver i

Myndighed-Social,

Holstebro Kommune, mor til et barn med handicap

– Det er en kæmpe udfordring, at politikere ser borgere med handicap som et dyrt problem. Siden 2015 har vi i Holstebro arbejdet efter en investe- ringsstrategi med afsæt i DS’ vejledende sagstal og med fokus på seks årlige opfølgningsmøder. Jeg arbejder 25 timer, og med et sagstal på 45 oplever jeg ikke, at min faglighed bliver presset af økono-

Xxxxxxxxx Xxxxxx Socialrådgiver i jobcenter,

Vejle Kommune, mor til to voksne børn med handicap

– Den manglende retssikkerhed begrun- det i kommunernes pressede økonomi er et kæmpe problem. Vi har selv oplevet som familie, hvordan sagerne ikke bliver tilstrækkeligt belyst, og vores voksne børns støttebehov ikke bliver ordentligt vurderet – men udelukkende på et overordnet niveau. Man er lige- glad med frister, og når Ankestyrelsen laver hjemvisninger, så gør kommunen ikke, hvad Ankestyrelsen beder dem om.

– Det virker som om, at kommunen springer over, hvor gærdet er lavest. De trækker sager i langdrag, og det føles som om, at borgeren ikke bliver betrag- tet som et menneske, men som en sag.

– Samtidig fungerer sagsbehandlingen alt for meget i kasser, og som borger med handicap skal man helst passe i den

mindste kasse. Ingen tager ansvar. Ringer vi til vores datters bosted, henviser de til kommunen, og når vi så går til kommu- nen, henviser kommunen til bostedet.

– Her under og efter corona har bostedet fået mere og mere karakter af opbevaring. Hun er rigtig meget i sin egen lejlighed, og det minder snart om en institution tilbage fra Åndssvagefor- sorgens tid.

miske hensyn.

– Helt anderledes er det i min bopælskommune, hvor min datter går på specialskole. Gennem årene har vi og andre borgere oplevet fejl på grund af

alt for høje sagstal. Der er konstante besparelser på handicapområdet, hvor man senest har lagt en

autismeskole sammen med et andet specialskoletil- bud, og i den forbindelse nedlagt 10 stillinger, så der nu er en fysioterapeut til 220 børn.

– Det har ført til tilbagegang på flere børns motoriske udvikling, og nogle børn begynder pludselig at savle, fordi der også er afskediget talepædagoger.

– Besparelser er en udfordring, overgange i den sociale lovgivning fra barn til voksen en anden.

Det samme er lovgivningskravene til jobcentrene, hvor borgere med handicap oplever meningsløse ressourceforløb og praktikker.

Læs også DS' næstformand Xxxxx Xxxxxxxx leder " Nødvendig afdækning af det specialiserede socialområde" side 26.

Mangler beslutningskompetence

Xxxxxxx Xxxxx

Specialpædagogisk konsulent i VISS –

Videnscenter Sølund Skanderborg, mor til barn med

handicap

– Før jeg begyndte i VISS, havde jeg 17 års erfaring fra handicapområdet i det kommunale system, og en af de helt store udfordringer er befolkningens og politikernes syn på mennesker med

handicap. Det er en minoritet, som kun få interesserer sig for, så selv om der hele tiden skæres i tilbud til borgere med handicap, og vilkårene bliver dårligere, er der ikke ret mange, der bekymrer sig.

– Samtidig er det et stort problem, at al egenkompetence er taget fra socialråd- giverne. Beslutningskompetencen på handicapområdet ligger i dag på ledelses- niveau i myndighedsudvalg – altså langt væk fra den enkelte borger. Det stiller enormt store krav til både kendskab til borgeren og formuleringsevner hos den enkelte socialrådgiver at formidle ofte meget komplicerede og også modsatret- tede behov videre til et udvalg.

– Som forælder til et barn med han- dicap har jeg ofte fået afslag på ydelser. Rådgiveren, der skulle hjælpe og støtte, virker til at bekymre sig mere om at pas- se på kommunens penge og kigge på, hvor langt ned i serviceniveau man kan komme, inden Ankestyrelsen siger stop.

Brug for mere viden

Xxxxxx Xxxxxx

Selvstændig handicapkonsulent

og socialrådgiver i Cystisk Fibrose Foreningen

– Rigtig meget viden gik tabt med kommunalre- formen, hvor mange af amternes specialiserede tilbud blev lukket ned, og siden er området blevet endnu mere komplekst. Før kommunalre- formen tog den amtslige specialrådgivning auto-

Tillidskløft mellem borgere og kommuner

matisk fat i borgere med handicap. De rådgav om rettigheder, rette tilbud med mere. I dag skal

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx

Socialrådgiver på

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Aarhus.

Formand for Faggruppen Handicap i DS

– Der er mange udfordringer på han- dicapområdet; faglige, økonomiske og sagsbehandlingsmæssige, men en me- get stor udfordring er desværre tillids- kløften mellem borgere og kommuner.

– Der er tvivl fra borgerne, om de får den rigtige vejledning og hjælp. De er bekymrede for at tage kontakt og har stor mistillid. Så en betydelig del af mit arbejde går med at afmystificere og vej-

lede vores patienter om, hvordan de rent faktisk samarbejder med kommunen.

Nogen tilbageholder fejlagtigt relevante oplysninger, fordi de oplever kontakten som en kamp og et strategisk spil, hvor kommunen forsøger at spare flest penge.

– En anden udfordring er de mange forskellige sagsbehandlere, som bor- gere med handicap kan have. Samtidig fylder det rigtig meget for vores ældre polioramte, at de pludselig får afslag på ydelser, de har fået i rigtig mange år, når de ikke oplever, at der er sket ændringer i deres situation. For ek- sempel på udskiftning af handicapbil. Ændringer der så kan virke økonomisk motiveret.

familierne, som kun lige hænger i med neglene, ofte selv finde ud af det hele. Der er ofte lange sagsbehandlingstider, de får ofte nej – et kæmpe problem.

– Samtidig har vi en lovgivning, hvor skøn fylder meget. Det har mange fordele, men for at lave et reelt skøn skal man også have både viden, erfaring og ikke mindst tid til at lave en reel vurdering, som bygger på samarbejde, dialog og reel inddragelse af familien og barnet. Derudover er det vigtigt med supervision og ledelsesmæssig opbakning, men kommunernes økonomi er presset af bespa- relser, et højt sagstal og hele sektoransvarligheds- princippet, hvor man ofte skubber udgifterne rundt mellem kommunale forvaltninger og regi- onen, mens borgeren står tilbage uden den rette hjælp.

HANDICAP

To sider af samme sag

Vi har spurgt en politiker og en aktivist om, hvor de ser de største udfor- dringer på handicapområdet – og om en retssikkerhedsfond er en god idé.

”SYSTEMET RIGTIG

STILLER DE

ALLERSVAGESTE EN

DÅRLIGT

Xxxxxx Xxxxxxx Jurist og medstif- ter af bevægelsen #enmillionstem- mer – bak op om pårørende til han- dicap og psykisk

sårbarhed. Mor til tre børn med

handicap.

Af Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx

Er det et retssikkerhedsmæssigt problem, at der er stor forskel på kommunernes vurderinger af behovet for hjælp og støtte?

– Xx. Kernen i retssikkerhed er, når du kan se, hvad du har ret til, og på handicapområdet kan man ikke forudse, hvad man har ret til.

– Retssikkerhed og vilkårlighed er modpoler, og i bevægelsen #enmillionstemmer har vi derfor stillet et borgerforslag om at fjerne handicapområdet fra

kommunerne, så vi undgår vilkårlighed og afgørelser motiveret af økonomien i 98 kommuner.

Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at få handicapområdet til at fungere optimalt?

– Den største udfordring er den gennemgribende vilkårlighed, der hersker. Vi har 98 kommuner, der kører efter en rammelov, hvor de hver især har ret til at foretage et frit skøn, og på den måde kan afgørel- serne blive vilkårlige.

– Fra sagsbehandler til sagsbehandler kan det også være meget vilkårligt, og samtidig handler det om, hvilke ressourcer man har som borger, fordi man selv

skal finde ud af, hvad og hvor man kan søge. Så vi har et system, der stiller de allersvageste uden stærke pårørende meget dårligt.

– Der mangler viden på området, og så er handicap- området en kæmpe kamparena. Mellem borger og kommune, kommunerne indbyrdes, mellem forskelli- ge forvaltninger, mellem kommune og region og mel- lem kommune og stat. I kampen, der primært handler om, hvem der skal betale, bliver borgeren kastebold.

Er det en god idé at etablere en retssikkerheds- fond, som kommunerne skal betale til, hvis de fejlagtigt giver afslag på ydelser?

– Det er en fabelagtig god idé. Vi har prøvet alt mu- ligt; Socialstyrelsens Task Force, danmarkskortet med kommunale sammenligninger – uden effekt. Kommunerne undlader stadig at give partshøringer og klagevejledninger, laver forkerte afgørelser mv. Så ideen med en retssikkerhedsfond, hvor kommuner ved, at hvis der laves fejl, så koster det, kan måske virke. Så kommunerne i højere grad laver korrekte afgørelser.

Socialministeren var 13. august i samråd om retssikkerhed for udsatte borgere. Se samrådet på xx.xx/xx/xxxxxxx/xx-xxx-xxxxxxxxxxx

MANGE BORGERE FÅR AFGØRELSE DE

ER TILFREDSE MED”

Xxxxxx Xxxxxxxx

Formand for

socialudvalget

i Kommunernes Landsforening og borgmester (A) i Odsherred Kom- mune

Er det et retssikkerhedsmæssigt problem, at der er stor forskel på kommunernes vurderinger af behovet for hjælp og støtte?

– Nej, det synes jeg ikke er et problem, for grund- læggende er det vigtigt, at man får en individuel vurdering og det tilbud, der passer til den enkelte. Vi er alle forskellige – også selv om man har de samme udfordringer, og der kan være stor forskel på, hvad den enkelte borger ønsker.

– Lykken er ikke en central institution eller for den sags skyld et katalog, man kan slå op i, hvis man har en bestemt type handicap eller bestemte udfordrin- ger.

Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at få handicapområdet til at fungere optimalt?

– Det er urimeligt at sige, at handicapområdet ikke fungerer optimalt. Rigtig mange borgere får en afgørelse hver eneste dag, som de er glade og tilfredse med, og en forsvindende lille del kommer i Ankesty- relsen.

– Men der er udfordringer: Hele merudgiftsom- rådet, som er notorisk svært at håndtere. Samtidig har vi de seneste tre-fire år fået omkring 15.000 flere

borgere, som har udfordringer, der gør, at de skal have støtte og hjælp. Det giver udfordringer i forhold til mange sager.

– Der er også noget at komme efter i forhold til en meget tættere dialog med borgerne om deres egne øn- sker og deres egne mål. En tæt dialog hænger sammen med tid og antal sager, og derfor arbejder kommu- nerne også med forskellige modeller, hvor man kan arbejde mere intensivt med borgerne.

Er det en god idé at etablere en retssikkerheds- fond, som kommunerne skal betale til, hvis de fejlagtigt giver afslag på ydelser, som borgere med handicap har ret til?

– Hovedproblemet i sådan en model er, at man faktisk flytter nogle penge væk fra handicapområdet. Så nej, det er ikke en god idé.

– Til gengæld ville det være en rigtig god idé, hvis man fik speedet op på sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen, fordi det skaber en mistillid mellem borgeren og vores kommunale sagsbehandlere, når der går lang tid, inden en sag er afgjort.

OPINION

Lederen skrives på skift af:

Kommentér på:

xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

MIN MENING

klippet fra her og der

Som børnerettighedsorga-

y t f D n z

Xxxx Xxxxxxxx Formand for Dansk Socialrådgiverforening

Xxxxx Xxxxxxx Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening

nisation kæmper vi jo for, at socialrådgiverne i Danmark har færre sager på deres bord, så de har ressourcer til at tage ordentligt hånd om børnene, og at der er fagpersonale nok i insti- tutioner, skoler og andre steder.

Hver eneste gang der er en epidemi, ser vi samme bil- lede: Det er de kortuddan- nede, de ufaglærte og dem med mindst indflydelse på

NØDVENDIG AFDÆKNING AF DET

SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

VISO, er tilstrækkelig. Vi i DS skal byde ind i afdækningen

Generalsekretær i Red Barnet,

Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, i Politiken

arbejds- og boligforhold,

der er i risikozonen. Det er meget veldokumenteret. Men det har intet med kultur at gøre. Det handler om ulighed. Virus smitter ikke via kultur.

Professor Xxxxxx

LIGE FØR jeg gik på sommerfe- rie, var jeg til det første større fysiske møde længe, efter coronaen ramte. Og hvilket møde! Vi var samlet alle inte- resseorganisationer inden for det specialiserede socialområ- de, og vores ansigter lyste op

i smil, mens socialministeren præsenterede regeringens beslutning om at afdække det specialiserede socialområde. Målet er at lave en speciale- planlægning, som vi kender det fra sundhedsområdet.

Siden kommunalreformen har rigtig mange handi- caporganisationer set med bekymring på, at mange tilbud er lukket ned. Det har været svært at påvise, selv om mange af jer har peget på det samme. Man kunne måske sige sig selv, at en kommune ville få svært ved at dække deres borgeres behov, når behovene for støtte er vidt forskellige.

Det er ikke småting, som So- cialministeriet skal afdække: Ministeriet skal undersøge, om der er blevet færre tilbud til borgere med en særlig funktionsnedsættelse. Om

det samme tilbud skal dække meget forskellige typer af vanskeligheder – og om kom- munerne har kompetencerne til det. Om socialrådgiverne er klædt på til at sagsbehandle de mange komplekse problemstil- linger, som borgerne har. Om den støtte, som vi kan få fra

med vores perspektiver på de udfordringer, vi ser – og ikke mindst komme med løsninger.

Vi ser regeringens startskud som et afgørende skridt hen imod at styrke området. Men vi må som socialrådgivere holde fokus på, at specialiseret støtte kombineres med et helheds- blik på borgeren og det gode

Vi må som social rådgivere holde fokus på, at specialiseret støtte kombineres med et helhedsblik på borgeren og skarp fokus på det gode liv.

liv. Vi hører fra mange af jer, der arbejder på området, at arbejdspresset og manglende egenkompetence gør det over- ordentligt vanskeligt at give borgerne det nærvær og den koordinering, der skal til for at være i et tillidsfuldt samarbej- de – og det skal tages alvorligt i afdækningen.

For også på det specialise- rede socialområde har vi som socialrådgivere en nøglerolle for at bidrage til, at borgerne får mulighed for at leve deres liv med mest mulig trivsel, glæde og tryghed.

Den forebyggende indsats kan blive vanskeligere, når forældre frygter for

en tvangsanbringelse. Det er allerede sådan i dag, at mange familier undlader at søge hjælp til eksempelvis misbrugsbehandling af frygt for at få ήernet børne- ne. Dette kan måske være en ubegrundet frygt, men det er ikke desto mindre tragisk, at det, vi allermest ønsker – familier, der formår at rejse sig og skabe gode liv for deres børn – modarbejdes af frygten for at miste børnene.

Xxxxx Xxxxxxx, Projektchef i Copenhagen Dome – Vi-

denscenter for Socialøkonomi,

Ugebrevet Mandag Morgen

De fleste medlemmer har været utrolig glade for at blive ringet op. Nogen har næsten været grædefærdi- ge af taknemmelighed og givet udtryk for, at det har betydet meget, at nogen tænker på dem og står klar med hjælp og støtte. Det giver tryghed og bryder iso- lationen og ensomheden.

Xxxxx Xxxxx, socialrådgiver og regionskonsulent i Dansk Blindesamfund, magasinet Øjeblikket

Sodemann, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Xxxxxxxx.xx.

Umulige dokumentations- krav i handicapsager truer retssikkerheden. Der er al- vorligt brug for ændringer. Vejen til øget retssikkerhed går via enklere regler.

Xxxxx Xxxxxx, kontorchef i Kommunernes Landsforening, Twitter.

30 års nedvurdering og op- levelse af at ”kunden altid har ret”, har gjort skade på rigtig mange faggrupper. Det har mange steder ført til selvbeskyttelse og en gammeldags lønarbejder- kultur, hvor man glemmer, at man først og fremmest har med mennesker at gøre. Udviklingen har ikke gjort kommunikationen bedre mellem fagprofessi- onelle og borgerne eller de pårørende. Disse eftervirk- ninger af de mange år med New Public Management er der ikke gjort ordentlig op med, og det er der stort behov for.

Xxxx Xxxxx, tidl. landsfor- mand for Bedre Psykiatri og tidl. direktør i Socialstyrelsen, Xxxxxxxx.xx

26 SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

REGION

Regionslederen skrives på skift af:

Kommentér på:

xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

PRAKSISKLUMMEN

Skrives på skift af socialrådgivere:

Xxxx Xxxxxxxxx

Formand, Region Syd

BRUG DIN

Xxxxxx Xxxxxxx

Formand, Region Øst

Xxxxx Xxxxx

Formand, Region Nord

Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxx

Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Xxxx Xxxxxxx

Xxxxxx

Xxxxx Xxxxx

Sundheds- socialrådgiver Odense Universitets- hospital

STEMMME

I ÅR er det valgår i Dansk Socialrådgiverforening! Valg ved urafstemning til alle de politiske poster i foreningen: Formand, næstformand, regi- onsformænd og hovedbesty- relse. En enestående mulighed for alle medlemmer til at give deres mening til kende om, hvad de ønsker sig for og af deres fagforening i de kom- mende to år.

Den mulighed kan du benyt- te ved enten selv at stille op

til en af de politiske poster i foreningen, på lige dét niveau, hvor du ønsker at øve indfly- delse. Eller du kan benytte

din demokratiske ret til at stemme på den eller dem, som du mener, vil repræsentere socialrådgiverne og vores fag og forening bedst i årene, der kommer.

Det gælder også lokalt, for der er også valg til bestyrel- serne i vores tre regioner i DS. Der skal vælges mindst ti medlemmer til hver af de tre regionsbestyrelser, og det har stor betydning – ikke mindst for aktiviteterne i det område, hvor du bor.

Så lad dette være et opråb: Det er nu, I har mulighed for at påvirke foreningens frem- tid. Hvilken retning skal vi gå? Hvilke mærkesager er vigtige i den kommende periode? Og hvem skal stå i spidsen for arbejdet? Prik til dine kollega-

er og fagfæller rundt omkring.

Gør dem opmærksom på val- get. Ved de måske, at man kan se alle opstillede kandidater til urafstemningen på hjem- mesiden socialraadgiverne. dk/valg – og i det valgtillæg, som er sendt ud med det blad, du sidder med i hånden? Du kan i ro og mag danne dig et

Det er nu,

I har mulighed for at påvirke foreningens fremtid

overblik over, hvem du ønsker at stemme på.

Det er også muligt at deltage i fysiske og digitale valgmøder. Her kan du møde de opstille- de kandidater og få svar på spørgsmål, som er vigtige, inden du sætter dine krydser. Hold øje med din indbakke, hvor du modtager en mail om valget den 14. september, hvor afstemningen åbner.

Vi vil rigtig gerne have, at så mange medlemmer som muligt deltager aktivt i valget.

Og til alle kandidater: Tak fordi I stiller jer til rådighed! Det er vigtigt og betydnings- fuldt for vores forening og ar- bejdet her, at mange vil deltage i drøftelserne om, hvilken vej vi skal i Dansk Socialrådgiver- forening.

Rigtig god valgkamp til alle!

Værdighed kan også være en rodet lejlighed

Der er behov for en grundig rengøring og oprydning i Xxxxx lejlighed. Chokket i stemmen i telefonen er ikke til at overhøre. Jeg taler med Xxxxx bror, som for første gang i flere år er i Xxxxx lejlighed. Xxxx er indlagt med en hjerneblødning. Han er førtidspensionist, drikker i perioder og er tidligere kendt i psykiatrien med social angst.

Herefter sidder jeg på hospitalsstuen med Xxxx og familien. Familien vil have, at der gøres noget ved lejlig- heden nu. Xxxx er irriteret. At befinde sig på hospitalet og være nødt til at udlevere sin nøgle til sin bror er i sig selv grænseoverskridende for Xxxx. Men at der sættes spørgsmålstegn ved hans måde at leve på og hans hjem er med til at gøre stemningen anspændt mellem Xxxx og hans familie på stuen.

Jeg siger: ”Hvis der er så rodet og trænger så meget til rengøring, at hjemmeplejen ikke vil komme i din lejlighed og hjælpe, før der er styr på det, hvad vælger du så, Xxxx?”

Xxxx svarer: ”Hvis det er tilfældet, så må der blive ordnet det, der er nødvendigt, for at jeg kan få hjælp. Men ellers skal der ikke røres ved noget.”

Jeg ringer til kommunen. De kender Xxxx i forvejen, er vant til at komme i hans lejlighed. De har ikke proble- mer med at komme i Xxxxx lejlighed, selv om han lever, som han gør. For det meste lukker han dem ind, andre gange afviser han deres hjælp – men det er hans valg.

Der ikke er yderligere at gøre i forhold til Xxxxx lejlighed. Familien er frustreret. Jeg forstår deres fru- stration, men samtidig ser jeg også, at Xxxx er i stand til selv at træffe beslutninger. Og problemstillingen er ikke affødt af Xxxxx akutte helbredsmæssige situation. Det handler om værdighed. Værdigheden ligger i at lytte til Knud, selv om han sidder i hospitalstøj og har en hjerneblødning.

Xxxx er et opdigtet navn, red.

SOCIALRÅDGIVEREN 09 20 27

OPINION

Jura Vi stiller skarpt på den lovgivning, som sætter rammerne for det sociale arbejde. Klummen skrives på skift af:

Xxxxx Xxxxxxx

Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.

Forsker i social- forvaltningsret, med særlig fokus på børne- og ungeområdet

Xxxxx Xxxxxxxxx Studielektor i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.

Forsker i socialforvalt- ningsret, med særlig fokus på udsatte-, han- dicap- og ældreområdet

Xxxx Xxxxxxx Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.

Forsker i socialforvalt- ningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse

Ny lov begrænser adgang til hjemgivelse af tvangsanbragte børn

Der skal være tale om ”væsentlige ændringer”, før en forælder kan få behandlet en anmodning om hjemgivelse. De nye regler er en balancegang mellem barnets behov for ro og stabilitet og forældres retssikkerhed.

I FORÅRET trådte nye regler i kraft i servicelo- ven, herunder en begrænsning af forældremyn- dighedsindehaverens adgang til at få behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om anbrin- gelse uden samtykke efter § 58. Begrænsningen består i et generelt krav om ”væsentlige ændrin- ger” i forældremyndighedsindehaverens eller

tvangsmæssig anbringelse efter § 58. Der er krav til indholdet af kommunens indstilling til børn og unge-udvalget, ret til gratis advokatbistand, udtaleret overfor udvalget og særlige regler om klagebehandling og domstolsprøvelse mv. Sagen skal genbehandles efter fastsatte frister, og der skal ske løbende opfølgning og tilsyn.

Helt afgørende for retssikkerheden i disse sager er således, at de er tilstrækkeligt oplyst, og at de skærpede krav efterleves.

Begrænsningen i hjemgivelsesbestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med præci- seringen i § 59 om indstillingen til børn og

unge-udvalget. Det fremgår nu klart, at denne

Definition af ”væsentlige ændringer”

Ved væsentlige ændringer af

forældremyndighedsindehaverens forhold forstås, at forhold hos forældremyndighedsindehaveren, som afgørelsen om anbringelse uden samtykke var helt eller delvist begrundet i, ikke længere er til stede eller ”er ændret markant og i positiv retning for barnet eller den unge”.

En ændring af hvem, der har andel i forældremyndigheden, vil som udgangspunkt altid være en

”væsentlig ændring”, da afgørelsen om anbringelse herefter vil være truffet overfor en anden person- kreds.

Konkrete eksempler på ”væsentlige ændringer”

Du kan finde konkrete eksempler i

lovforslaget L68 (L68A) 2019-20 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager) i forarbejderne samt i lovforslagets almindelige bemærkninger.

barnets forhold, før kommunen er forpligtet til at behandle en anmodning om hjemgivelse, jf. § 68, stk. 7, nr. 1. Det gælder dog kun anmodninger fra forældremyndighedsindehaveren. Kom- munen kan således ikke afvise at behandle en hjemgivelsesbegæring fra unge over 15 år.

Formålet er at fremme ro og stabilitet om barnet, så grundløse anmodninger afvises ud fra hensynet til barnets bedste. Erfaringen i kommunerne har været, at anbringelsessager- ne stort set kontinuerligt er under behandling, hvilket ses som en stor belastning for de berør- te børn. Omvendt er der ingen tvivl om, at der er tale om et betydeligt indgreb i forældrenes rettigheder.

Retssikkerhed for børn og forældre

I bemærkningerne er man opmærksom på ændringens indgribende karakter over for forældrene, men der argumenteres med områ- dets retssikkerhedsgarantier. For det første kan kommunens afvisning afprøves (hvilket også var tilfældet tidligere i helt særlige sager). For det andet gælder der skærpede indholdsmæssige og processuelle krav, når der træffes afgørelse om

skal indeholde en særskilt vurdering af foræl- dremyndighedsindehaverens kompetencer. Eventuelle psykologiske undersøgelser skal foretages af en autoriseret psykolog. Formålet er blandt andet at gøre afgørelsesgrundlaget mere gennemsigtigt til gavn for forældrenes og barnets retssikkerhed.

”Væsentlige ændringer”

Det er selvsagt centralt for kommunens vur- dering, og for forældrenes forståelse, at det fremstår nogenlunde klart , hvad ”væsentlige ændringer” kan være.

De mange grundløse anmodninger om hjemgivelse fra forældrene kunne antages at være affødt af en manglende forståelse for afgørelsen. Inddragelsen af og samarbejdet med forældrene er således afgørende – også for den ”oplevede retssikkerhed”. Kommunens vurde- ring af ”væsentlige ændringer” må også ses i nær sammenhæng med den støtte til forældre- ne, der skal iværksættes under anbringelsen og den særskilte plan herfor, samt den generelle handleplan efter § 140, med angivelse af kon- krete mål og formål med anbringelsen.

DEBAT Du kan maile til

Hovedkonklusioner

Samlet om ændringerne vedr. hjemgivelse:

• Kommunen kan afvise at be- handle en anmodning fra for- ældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse, hvis der ikke er sket “væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndig- hedsindehaveren, barnet eller den unge”.

• En afvisning er en afgørelse, som kan påklages til Ankestyrelsen.

• Kommunen kan ikke afvise at be- handle en anmodning om hjemgi- velse fra en ung, der er fyldt 15 år.

• Hvis kommunen ikke kan imøde- komme den unges anmodning om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.

• Såfremt kommunen behandler en anmodning om hjemgivelse, skal den som hidtil træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperi- odens længde, hvis der er grund- lag for det.

xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.

Deadline for læserbreve til nr. 10/20 er 29. september klokken 9.00

Maks 1900 anslag inkl. mellemrum

FLEKSJOBBER MED URIMELIG UDLØBSDATO

MIT ARGUMENT

Har du et skarpt argument på max. 700 anslag inkl. mellemrum, så skriv til os på

xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Xxxx Xxxxxx Socialrådgiver Jobcenter København

Xxx Xxxxxxxxxx Xxxx

Socialrådgiver i SR-Bistand

Jeg er lige fyldt 65 år, og det betyder en snarlig og drastisk ændring i mit liv. Da jeg var

17 år, forulykkede jeg sam- men med en kammerat i en bil. Jeg brækkede halsen og endte i kørestol. Efter gen- optræning blev jeg invalide- pensionist, men tog en HF og blev siden socialrådgiver i 1988 på revalidering med en hvilende førtidspension.

Så arbejdede jeg for- skellige steder, både som ansat, frivillig, i jobtilbud mm. I 2001 blev jeg bevilget mit fleksjob og fik for første gang en fast lønseddel. Det betød virkelig meget for mig. Ved at tjene mine egne penge følte jeg mig på lige fod med andre, og det var

Her er jeg glad for at være, for jeg magter opgaverne og kan mærke tilfredsheden ved arbejdstids ophør, hvor min indsats står mål med arbejdspladsens forvent- ninger.

Men… jeg mister snart mit arbejde. For efter gældende regler ryger mit fleksjob ved udgangen af 2021, da min alder således vil være 66½ år. Herefter bliver jeg folkepensionist. Det frustrerer mig meget, at jeg mister mit fleksjob inden alt for længe. Mit job, som betyder alt for mig!

Jeg kan på grund af mit handicap ikke så meget andet end at være socialråd- giver, som jeg til gengæld

TØM CONTAINEREN

Jeg er socialrådgiver, og arbejder på et jobcenter med "mennesker længst fra arbejdsmarkedet". Jeg arbejder under og med en lovgiv- ning, som jeg i store træk er lodret uenig i.

Der er dage, hvor jeg tænker: Det her kan jeg godt. Det her er jeg dyg- tig til. Her kan jeg gøre en positiv forskel i et medmenneskes liv. Der er andre dage, hvor jeg tænker: Det her kan jeg ikke. Jeg går i stykker

af al den smerte, ulighed og vrede. Jeg betyder intet, jeg kan intet gøre.

Det frustrerer mig meget, at jeg mister mit fleksjob inden alt for længe. Mit job, som betyder alt for mig

Det er det hårdeste arbejde, jeg nogensinde har haft. Det mest meningsfulde. Det slider, det niver og river i mig – og det gør mig høj og lykkelig,

en stor personlig tilfredsstil- lelse. Det blev også muligt for mig at rejse til udlandet og få "batterierne" ladet op. Jeg har gennem mange år rejst til Spanien flere gange om året. Det er både dejligt og nødvendigt på grund af mine kroniske smerter efter ulykken.

Jeg har nu været social- rådgiver i Frivilligcenter

SR-Bistand i 32 år. Her rådgi- ver vi mennesker om sociale og juridiske problemer, rådgiver frivillige foreninger og yder gældsrådgivning.

håndterer godt og ansvar- ligt. Andre lønmodtagere kan forblive i arbejde med opsat folkepension, efter de har rundet pensionsalderen. Fordi jeg er fleksjobber, har jeg ikke den mulighed, og det oplever jeg som diskri- minerende.

En ændring af fleksjob- reglerne er nødvendig, så vi fleksjobbere også får mu- lighed for at arbejde læn- gere. For mig vil det betyde utroligt meget. Det giver mig mening, livskvalitet og en bedre økonomi.

I dag sagde en kollega efter en kræ- vende samtale, at "du har tydeligt ageret container, husk at få den tømt." Hun har ret. Container-tøm- ning er særligt vigtig, når man bru- ger sig selv 117 procent i sit arbejde. Hvordan tømmer du din?

SOCIALRÅDGIVEREN 09 20 29

OPINION Analyse Overenskomstforhandlinger i en krisetid.

Vores fællesskab er forudsætni for en god overenskomst

Vi går til OK21 for at sikre, at socialrådgivernes nøglerolle i vores samfund bliver anerkendt i form af bedre løn- og arbejdsvilkår

– og for at bruge overenskomstprocessen til at styrke vores fællesskab og position som socialrådgivere.

Af Xxxx Xxxxxxxx, formand for Dansk Socialrådgiverforening

ER VAR MANGE socialrådgi- vere, som deltog i kampag- nen #TidTilSocialtArbejde.

Dansk Socialrådgiverforening satte sammen med medlemmerne et tiltrængt fokus på socialrådgiver- nes arbejdsforhold, faglighed og ønske om at lave godt socialt arbej- de. Socialrådgivere fra hele landet leverede fortællinger fra deres arbejdsliv, som kunne åbne øjne, døre og muligheder for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Kampagnen affødte ikke kun stærke fortællin- ger: Den betød også et stærkere sammenhold og en større forståelse blandt socialrådgivere på tværs af fagområder.

De erfaringer bygger vi videre på, for den viden spiller i min optik en ganske central rolle, når vi skal

forhandle vores overenskomst. Når vi taler om overenskomsten, så er det naturligt nok løn og arbejdsvil- kår, der tænkes på først. Men jeg vil begynde med fælles handling

og det faglige fællesskab. For mig at se har vi nemlig en væsentlig og kontinuerlig opgave med syn- liggørelse. Vi socialrådgivere er nøglespillere i at gøre livet bedre for udsatte børn, unge og voksne, ledige, syge og mange andre. Det er vi som enkeltmedlemmer, som

fællesskab og som fagforening nødt til at fortælle igen og igen, så vi styrker socialrådgivernes position i samfundet generelt. Og styrker vores position ved OK21.

Jo flere stemmer, jo stærkere krav De krav og ideer, vi tager med til forhandlingsbordet til OK21, finder vi sammen med jer medlemmer.

Det er jer, der ved, hvordan ar- bejdslivet ser ud, og vi har brug for, at I sætter ord på jeres ønsker, så vi sammen får kvalificeret de fælles krav og ideer, som vi tager med videre til forhandlingerne. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at I diskuterer lokalt og sender jeres viden, krav og forslag ind til DS, så flest mulige

arbejdspladser og medlemmer er repræsenteret.

Men OK-processen slutter langt- fra med indsamlingen af jeres ideer, krav og ønsker. Der er brug for pres, når forhandlingerne fore- går. Forhandlingsrummet er ikke en isoleret ø, men bliver påvirket af mange forhold som økonomi, aktuelle politiske dagsordener – og af pres ude fra. Det pres kan anta- ge mange former og kan være så enkelt som, at vi taler med venner, kollegaer og familie om overens- komsten og arbejdsforholdene, skriver og deler relevante ting på sociale medier – og som i 2018, da

en konflikt xxxxxx, og mange mødte op og hujede sig xxxx ude foran Forligsinstitutionen. Min erfaring er, at summen af disse mange små handlinger lægger et kontant pres, som vi kan omsætte ved forhand- lingsbordet.

Når der så er kommet en aftale ud af forhandlingerne, så er der brug for, at alle socialrådgivere bruger deres stemmeseddel til at sige ja eller nej, så vi får den stær- kest mulig demokratisk afgørelse på hele processen.

Overenskomst i en krisetid Lønnen er altid helt central i en overenskomstforhandling. Vi skal forhandle overenskomst i en langt

ngen

Vil du have seneste nyt om OK21?

Så husk at følge Dansk Socialrådgiverforening på Facebook på xxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og at tilmelde dig nyhedsbrevet på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/ nederst på siden under ’Hold dig opdateret’.

KØREPLAN FOR OK21

17. august – 1. oktober

Tillidsrepræsentanter inviterer til klubmøder, hvor medlemmernes krav prioriteres og indsamles.

1. oktober

Tillidsrepræsentanter indsender kravene til Dansk Socialrådgiverforening (DS).

ringere situation end forventet.

For der er desværre ikke tvivl om, at corona-krisen vil spille en stor rolle.

Før pandemien så økonomien generelt god ud i Danmark. Men nedlukningen har ramt hårdt, og der er bred enighed blandt øko- nomer om, at vi ikke kan vente bedring før udgangen af 2021.

Det har konsekvenser for, hvilket resultat vi kan forvente af OK21. Når samfundet mangler penge, kræver arbejdsgiverne løntilba- geholdenhed. Samtidig har mange

Derfor er det ud fra min overbevis-

ning også et rimeligt krav, at vores løn- og arbejdsvilkår afspejler det store ansvar, som vi løfter.

Det er med den indstilling, vi vil gå ind i forhandlingerne.

Indflydelse og fleksibilitet Arbejdsmiljøet er et andet centralt punkt i overenskomsten. En ny- uddannet socialrådgiver kan i dag se frem til et næsten 50 år langt arbejdsliv med et stort ansvar for centrale opgaver i vores velfærds- samfund. Men oplevelsen af ikke at

7. og 14. oktober

DS’ forhandlingsdelegation behandler medlemmernes krav.

17. – 19. oktober

DS’ hovedbestyrelse behandler og godkender kravene.

23. oktober

DS' forslag til generelle krav indsendes til OAO (Offentligt Ansattes Organisationer), som er DS' forhandlingsfællesskab sammen med blandt andre HK, Socialpædagogerne og Teknisk Landsforbund.

9. november

OAO sender de generelle krav til Forhandlingsfællesskabet, hvor alle

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er,

at I diskuterer lokalt og sender jeres viden, krav og forslag ind til DS, så flest mulige arbejdspladser og medlemmer er repræsenteret.

organisationer på det offentlige område er repræsenteret.

10. december

De generelle krav behandles sammen med de andre organisationers krav i

især privatansatte mistet deres job, og det er min vurdering, at det kan gøre det mere vanskeligt at få befolkningens opbakning til store lønstigninger – og til et tiltrængt opgør med lønefterslæ-

bet for de traditionelle kvindefag som vores.

Det ændrer selvsagt ikke på, at vi arbejder for det bedst mulige resultat for os socialrådgivere. Det

er afgørende, at krisen ikke betyder lønnedgang. Vi er som faggruppe en af velfærdssamfundets bærende søjler. Se bare indsatsen under corona-krisen, hvor socialrådgi- vere med kreative løsninger og en kæmpe indsats skabte tryghed for udsatte børn og voksne og holdt kontakten til de mange ledige.

kunne gøre arbejdet godt nok slider på os socialrådgivere. Hvis vi som faggruppe skal holde til et langt arbejdsliv, skal der gøres noget ved psykisk og mental nedslidning.

Det kræver mere indflydelse og fleksibilitet på hver enkelt arbejds- plads, og det kræver markant bedre rammer og vilkår for det sociale arbejde – og samlet set et markant bedre arbejdsmiljø.

Derfor tør jeg roligt forudsige, at vi kommer til at møde op til for- handlingerne med konkrete krav om forbedringer af socialrådgiver- nes arbejdsmiljø og -vilkår. Ikke mindst baseret på jeres input.

OK21 angår alle socialrådgivere, og vi har brug for alle stemmer for at opnå et rigtig godt resultat.

Forhandlingsfællesskabets bestyrelse.

14.-20. december Forhandlingsfællesskabets repræsentant- skab godkender de generelle krav.

Både de generelle krav og DS’ specielle krav udveksles med arbejdsgiverne.

December 2020 – januar 2021 Forhandlinger mellem Forhandlings- fællesskabet og arbejdsgiverne.

Forhandlinger mellem DS og arbejdsgiverne om de specielle krav.

Februar 2021

Afsluttende forhandling. Indgåelse af generelle forlig og DS-forlig.

Marts – april 2021

Urafstemning om overenskomsten.

FLERE KOMMUNER

RAMMER DS’ VEJLEDENDE

SAGSTAL

Dansk Socialrådgiverforening har netop udsendt nye vejledende sagstal, så de passer med udviklingen på de kommunale myndighedsområder. Det sker på baggrund af en undersøgelse blandt 220 tillidsrepræsentanter fra i alt 522 arbejdspladser. Flere kommuner matcher DS’ vejledende sagstal, men mange steder er man stadig langt fra ”et forsvarligt sagstal”.

32 SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

ARBEJDSMILJØ

DS’ nye vejledende sagstal Læs ”Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2020” på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxx

ilbage i 2013, hvor Dansk Socialrådgiver- at der er nogle, som med ansvar for over 100 sager forening (DS) senest lavede en undersøgelse af, hvor er meget langt fra et forsvarligt sagstal for at kunne mange sager socialrådgiverne har ansvar for, var der udføre et godt og fagligt kvalificeret stykke arbejde. 43 procent af arbejdspladserne, som overholdt de Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at bruge vejledende sagstal. I den nye undersøgelse er tallet vores sagstal aktivt i dialogen om normeringer og steget til 62 procent. kvalitet i sagsbehandlingen.

Xxxx Xxxxxxxx understreger, at socialrådgivernes

Af Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx arbejdsvilkår hænger tæt sammen med deres mu-

Illustration: Xxxxxx Xxxxx

DIALOG OM SAGSTAL MINDST EN GANG OM ÅRET

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant mindst en gang årligt drøfter socialrådgivernes sagstal og muligheden for at styre graden af belastning i arbejdet.

Drøftelsen kan også dreje sig om de faktorer i arbej- det, der har betydning for kvalitet og effektivitet i sagsarbejdet, så der sker en løbende tilpasning af forholdet mellem arbejdsmængde, arbejdsindhold og vilkår for arbejdet. Drøftelserne er især vigtige i forbindelse med omorganiseringer.

DS’ vejledende sagstal kan ikke bruges som en facit- liste, men skal omsættes, så de passer til den konkre- te arbejdsplads og de enkelte socialrådgivere.

På xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx kan du finde et notat, der inde- holder alle de vejledende sagstal med uddybende forklaringer og nu- anceringer samt en grundig indledning, der beskriver, hvordan Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal skal forstås og bruges.

Xxxx Xxxxxxxx, formand for DS, siger om den positive udvikling:

– Vi er rigtig glade for, at Dansk Socialrådgiver-

forenings vejledende sagstal bliver brugt som et pejlemærke, der er med til at sætte fokus på vilkår og rammer for det sociale arbejde. Ofte er det vores tillidsrepræsentanter, som bringer de vejledende sagstal i spil over for ledelsen som det dialogreskab, de er tænkt som.

– Og det sker med jævne mellemrum, at der i kom- munalpolitiske notater henvises til vores vejledende sagstal, når normeringer diskuteres i byrådssalen. Ligesom medierne har gjort dem til en målestok for socialrådgivernes arbejdsforhold, og nogle kommu- ner bruger DS’ vejledende sagstal til aktivt at rekrut- tere medarbejdere.

Han understreger, at der er mange arbejdspladser, hvor sagstallet er alt for højt.

– Træerne gror desværre ikke ind i himlen, når undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på, hvor mange sager socialrådgiverne sidder med – og

ARBEJDSMILJØ

DS’ nye vejledende sagstal

lighed for at hjælpe og støtte de mennesker, som har kommunale myndighedsarbejde med tilstrækkelige behov for det. Og han tilføjer, at DS’ arbejdsmiljøkam- ressourcer. DS’ vejledende sagstal er løbende blevet pagne ’Tid til socialt arbejde’ også dokumenterede, at justeret gennem årene i takt med udviklingen på de der er mange socialrådgivere, som har et alt for stort kommunale myndighedsområder.

arbejdspres (se box). Arbejdsmiljøkonsulent i DS, Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxx- Xxx henviser til, at DS’ hovedbestyrelse netop har sen pointerer, at der er mange faktorer i arbejdssitu- besluttet at arbejde for at få de vejledende sagstal ationen, på arbejdspladsen og i omverdenen, der har

implementeret i lovgivningen – også gerne i forbin- indflydelse på, hvor mange sager en socialrådgiver delse med Barnets Lov, som skal forhandles i løbet af kan have ansvar for. På samme måde kan sagernes efteråret. sværhedsgrad og organiseringen af arbejdet have

stor betydning.

Sagstal siden 2007 – DS anbefaler eksempelvis, at socialrådgivere, der Dansk Socialrådgiverforening har siden 2007 ud- arbejder på nedsat tid eller har opgaver, som ikke er meldt vejledende sagstal på flere af de kommunale sagsarbejde, har færre sager. Det samme gælder for myndighedsområder for at understøtte ledere og socialrådgivere, der deltager i efteruddannelse, er socialrådgivere i at organisere og strukturere det nyansatte eller nyuddannede.

ANDEL ARBEJDSPLADSER, SOM OVERHOLDER DS’ VEJLEDENDE SAGSTAL

Overholder Overholder ikke

29 % 71 % 30 % 70 % 43 % 57 % 62 % 38 %

0000 0000 0000 2019

Andelen af arbejdspladser, som følger DS’ anbefaling, er steget støt siden 2009. I 2009 var det knap en tredjedel, som overholdt DS’ vejleden- de sagstal, og i 2019 er det dobbelt så mange. Især fra 2013 til 2019 er der sket en positiv udvikling. Det fremgår af grafen, at i 2013 var der 43 procent af arbejdspladserne, der overholdt DS’ vejledende sagstal, mens det i den aktuelle undersøgelse fremgår, at hele 62 procent af arbejds- pladserne nu overholder DS’ vejledende sagstal.

Kilde: ’Sagstal i kommunale forvaltninger – undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2020’.

34 SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

Download bogen ”Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen” på xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

SOCIALRÅDGIVERNES FORTÆLLINGER FRA HVERDAGEN

Stressende at se mennesker lide

”Sagerne hober sig op, mens mennesker venter hjælpeløst på, at jeg får udfyldt alle rubrikker – de har behov for reel rådgivning og støtte nu! Xxx bliver vendt og drejet for at beskrive den virkelighed, som de står i, for at næste niveau kan bedømme, hvad de mener, loven forpligtiger forvaltningen til at yde. Det er stressende at se mennesker lide nød, mens tiden går.”

Mine kollegaer falder som fluer

I forbindelse med min ansættelse blev jeg lovet et xxxx xxxxx sager på 30, da jeg også skulle undervise ved siden af. Jeg sidder i dag med 52 sager og er på ingen måde tilstrækkelig i de sager/mennesker jeg arbejder med. Mine kollegaer falder som fluer om ørerne på mig, og jeg er bekymret for, at det er den vej, jeg har valgt at gå.”

Træt af at undskylde mangel på tid

Jeg arbejder i en handicap- og psykiatriafdeling. Jeg har 80 børnehandicapsager og 20 $-100-sager (voksen merudgifter). Det er for mange sager (…).

Mine familier skal kunne ringe til mig, og de skal have mulighed for hjemmebesøg, hvis jeg skal kunne gøre en forskel. Det er ikke rimeligt, at de skal vente 2 eller 3 uger på et besøg, når de står i en akut krise. Jeg er træt og trist over at skulle undskylde over for familierne, når jeg ikke har tid.”

Kilde: ”Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen”, Dansk Socialrådgiverforening.

OVERBLIK OVER DS' NYE VEJLEDENDE SAGSTAL

Børne-familieområdet:

Ca. 20 – 30 børn med sociale problemer pr. socialrådgiver

Børnehandicapområdet:

Ca. 25 – 35 syge børn eller børn med handicap pr. socialrådgiver

Voksenhandicapområdet:

Ca. 55 – 70 borgere med handicap pr. socialrådgiver

Voksenpsykiatriområdet:

Ca. 50 – 65 borgere med psykisk sygdom pr. socialrådgiver

Kontanthjælpsområdet for ledige jobparate borgere over 30 år:

Ca. 35-55 jobparate voksne borgere pr. socialrådgiver

Kontanthjælpsområdet for ledige aktivitetsparate borgere over 30 år: Ca. 30-50 aktivitetsparate voksne borgere pr. socialrådgiver

Kontanthjælpsområdet for ledige job- og uddannelsesparate borgere under 30 år:

Ca. 30-50 job- og uddannelsesparate unge borgere pr. socialrådgiver

Kontanthjælpsområdet for ledige aktivitetsparate borgere under 30 år: Ca. 25-45 aktivitetsparate unge borgere pr. socialrådgiver

Sygedagpenge- området:

ca. 35 – 50 sygemeldte

borgere pr. socialrådgiver

Området for ressour- ceforløb, vurdering af FØP og fleksjob:

Ca. 30-45 borgere med nedsat arbejdsevne pr. socialrådgiver.

Kilde: Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx

Uden en overens- komst ville mine arbejdsvilkår ikke være sikret på samme måde.

Xxxxxxxxx

Overenskomsten er med til at sikre ordentlige arbejdsforhold.

Kasper

Kig efter OK-mærket,

når du vælger fagforening

OK-mærket er din sikkerhed for, at du har valgt en fagforening, der indgår overenskomster med arbejdsgiverne og kender dit fag og din branche. Så kan du koncentrere dig om alt det, der betyder noget for dig.

Det er vigtigt,

at fagforeningen forhandler overenskomsten, for ellers ville

vi ikke have de vilkår, vi har nu.

Xxxxx

xx-xxxxxx.xx

KULTUR

Redigeret af redaktionen

Har du en kulturoplevelse, du gerne vil dele? Så sæt den på kulturreolen

på xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

– så viser vi den frem snarest muligt

Podcast

Et råbomhjælp

Den 29. august 2016 forsøgte Xxxxx at tage sit eget liv … dengang var han kun 12 år gammel. En ny podcastserie på tre episoder undersøger gennem snak med Xxxxx’ mor og forskellige eksperter, hvad der ligger bag, når et barn på bare 12 år forsøger at tage sit eget liv.

Xxxxx har særlige behov. Det vil sige, at han er kognitivt udfordret. Han har brug for, at der bliver taget nogle særlige hen- syn til ham, for eksempel i skolen. Men Xxxxx får ikke den skolegang, han har

Selvmordstanker blandt børn og unge med særlige behov

Af Xxxxx Xxxx i samarbejde med Ligeværd.

Varighed: 25 min.

Lyt med på xxxxxxxx.xxx

brug for, og tingene begynder at skride for ham. Skolen bliver ved med at finde på nye tiltag, der lige skal afprøves på trods af, at Xxxxx har en autisme-diagno- se. Først da han forsøger at tage sit eget liv, begynder skolen at lytte.

Medvirkende: Xxxxx, mor til Xxxxx. Xxxxx Xxxxxxxx, direktør i Ligeværd. Xxxxx Xxxx- xxxxx, forsker inden for selvmordsfore- byggelse. Xxx Xxxx, psykolog og ekspert i selvmordsadfærd.

Podcast

Velfærdsstaten efter corona – ifølge Xxxx Xxxxxxxx

Af Velfærdsprofeten,

Københavns Professi- onshøjskole Varighed: 11 min

Lyt med på share. xxxxxxxxxx.xx

Podcast

Mødrehjælpen stiller op for børne- familier i dit lokalområde

Vil du være med?

Nu har du muligheden for at blive en del af et stærkt og ambitiøst fællesskab i en af Mødrehjælpens mange lokalforeninger.

Hjælp os med at sætte retningen for lokalforenin- gens arbejde.

Læs her, hvordan du kommer i gang

xxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx

Hjælp mig – jeg slår min kæreste

P1 Dokumentar

Af Xxxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx.

Xxxxxxxxx og lydde- sign: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx: 27 min.

Lyt med på xx.xx/xxxxx

Faglighed i spil

Når lovgivningen bliver sus- penderet, får fagligheden lov til at råde. Isolation kan forværre psykisk sygdom, så vi har et stort arbejde foran os med at genetablere kontakten til mange udsatte borgere. For nogle grup- per kan det være en lettelse at tage en samtale over compute- ren hjemme i de trygge rammer. Det er nogle af de erfaringer, som socialrådgiverne har gjort sig under corona-krisen, fortæl- ler socialrådgivernes formand.

Voldsmænd i kø

Line er lige nået op ad trappen til Xxxxxxxx lejlighed, da de kommer op at skændes. Xxxxxxx er vred.

Han tager fat i en reol og kyler den ned ad trappen. Så skub- ber han Line samme vej. Flere af Xxxxxxxx forhold er gået i stykker på grund af vold, så nu vil han have hjælp. Men da han rækker ud efter hjælpen, får svaret ham til at miste mo- det. Foran ham står 157 andre voldsmænd i kø.

SOCIALRÅDGIVEREN 09 20 37

REFLEKSION

Har du en oplevelse, der har givet stof til eftertanke, så skriv til os på xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

"Det er frustrerende, når jeg er underlagt lovgivning, som går direkte imod min faglighed."

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx er social- rådgiver i Gladsaxe Familieafdeling.

Af Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Foto: Xxxxxxx Xxxxxx

n mail tikker ind. Det er en underret- ning i en af mine sager. Jeg kan alle- rede mærke nervøsiteten og angsten stige. Hvis det er en underretning

E

om skolefravær, kan jeg være nødt til at tage børnepengene fra familien. Jeg ved bare, at det vil ødelægge vores samarbejde. Et sam- arbejde, jeg har brugt en del tid på at etablere og pleje.

Det er frustrerende, når jeg er under- lagt lovgivning, som går direkte imod min faglighed. Fattigdom er en stor risikofaktor for de børn, vi forsøger at hjælpe. Og når vi tager børnepengene fra deres forældre, for- di børnene har svært ved at komme i skole, er vi med til at skabe sociale problemer. Det er ikke derfor, jeg blev socialrådgiver.

Hvordan fortæller jeg forældre, at nu kaster jeg en håndgranat ind i et utroligt

skrøbeligt fundament, deres økonomi, men gør det for at hjælpe dem? Det vil jeg umuligt kunne fortælle dem og samtidig være oprig- tig.

Jeg kan selvfølgelig smide min ledelse og politikerne ind under bussen. Xxxxxxx mig selv for ethvert ansvar, selv om det er mig, der kaster håndgranaten. En menig soldat, der blot adlyder og parerer ordre fra højere magter. Samtidig er jeg ambassadør for kom- munalbestyrelsen. Jeg udmønter lovgivnin- gen på vegne af de politikere, som borgerne har valgt til at repræsentere sig. Det er en del af stillingen som socialrådgiver – kan jeg så bare fralægge mig ethvert ansvar?

Det krydspres er til evig frustration, og det kan være umuligt at navigere sig ud af. Så må jeg hjælpe familien med at rydde op efter den katastrofe, jeg selv har skabt.

38 SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

KONTAKT

Telefonerne er åbne man-fre kl. 9-14,

KALENDER

Læs mere om arrangementerne på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx.

Nogle af arrangementerne foregår som online-møder via Zoom eller som webinarer, hvor de tilmeldte får sendt et link.

SEKRETARIATET

Dansk Socialrådgiverforening Xxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxxxxx K Tlf: 00 00 00 00

xx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

REGION NORD

(dækker Region Nordjylland og Region Midtjylland)

Dansk Socialrådgiverforening Region Nord

Søren Xxxxxx Xxx 00 X, 0.th

8230 Åbyhøj

Tlf: 87 30 91 00

xx-xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Kontoret i Holstebro

Fredericiagade 00-00,

0000 Holstebro

Tlf: 87 30 91 00

xx-xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Kontoret i Xxxxxxx

Xxxxxxxxxx 000 B

Postboks 764, 9000 Ålborg

Tlf: 87 30 91 00

xx-xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

REGION SYD

(dækker Region Syddanmark) Dansk Socialrådgiverforening Region Syd

Vesterballevej 3A, Snoghøj 7000 Fredericia

Tlf: 87 47 13 00

xx-xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Kontoret i Odense Lumbyvej 11, opgang C, 2th. Postboks 249, 5100 Odense C

Tlf: 00 00 00 00

REGION ØST

(dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland)

Dansk Socialrådgiverforening Region Øst

Kornerups Vænge 12, 2,

4000 Roskilde

Tlf: 33 38 62 00

xx-xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

ARBEJDSLØSHEDSKASSEN

(Jobformidling)

FTF-A (hovedkontor) Xxxxxxxxxxx 00, Xxxx 000

0000 Xxxxxxxxx C

Tlf: 70 13 13 12

PENSIONSKASSEN

PKA

Administration

Tuborg Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx

Xxx: 39 45 45 40

For øvrige kontaktoplysninger henvises til hjemmesiden socialraadgiverne.dk

Se under ”Om DS” eller under

SEPTEMBER 3. oktober, Valby 28. oktober, Fredericia

21. september, online DS Region Øst holder generalfor- Fælles møde for kommunalt og

28. september, København samling. regionalt ansatte TR i DS Region

29. september, Fredericia Syd.

Autorisation 6. oktober, København

Seniorer spiser frokost på Restau- 28. oktober, Taastrup

DS inviterer til fyraftensmøder, rant Xxxxx xx. 12. Xxxxxx for nyvalgte TR-supplean- hvor næstformand Ditte Brøn- ter i DS Region Øst.

dum på vegne af hovedbesty- 7. oktober, Odense

relsen lægger op til debat om Xxxx, Unge og Familier NOVEMBER

muligheder og begrænsninger 3. november, København

ved forskellige autorisationsmo- Faggruppen holder temadag Seniorer spiser frokost på deller. med oplæg og debat om, do- Restaurant Karla kl. 12.

kumentation i vores arbejde.

23. september, København Generalforsamling affioldes midt 6. november, Aarhus

DS København på dagen. 13. november, Aalborg

Tilmeldingsfrist 15. september. 27. november, Holstebro

Dansk Socialrådgiverforening Kø- Banko! Region Nord inviterer til benhavn holder generalforsam- 8. oktober, Odense bankospil og hyggeligt samvær

ling i DGI-byen med indskrivning Stof med kolleger. fra kl. 15.30.

Faggruppen Stof holder temadag 11. november, Fredericia

24. september, Fredericia om forældre med rusmiddelbrug TR-møde for Professionshøjsko-

Fokus på revalidering samt generalforsamling. lerne.

Tilmeldingsfrist 20. september.

Faggruppen Revalidering holder 11. november, Middelfart

temadag om den nye beskæfti- 8. oktober, Odense Faggruppen Alkoholbehandlere

gelsesreform. Xxxxxxxxxxxxxxxxx holder generalforsamling og

Tilmeldingsfrist 17. september. temadag om søvn med søvn-

Faggrupperne Hjemløse, vejleder Xxxxxxx Xxxxxxxxx.

25. september, Odense Psykiatri og Stof holder fælles

Selvstændige temaeftermiddag om bruger- 12. november, Taastrup

socialrådgivere involvering. AMiR i Region Øst: Temadag om

Tilmeldingsfrist 1. oktober. arbejdsskader.

Sektionen for selvstændige hol-

der temadag med psykolog Per 26.-27. oktober, Vejle 16.-18. november, Vejle

Isdal om “Medfølelsens Pris”. TR-uddannelse: Skab forandrin- TR-grunduddannelse hold 2003.

Tilmeldingsfrist 14. september. ger på din arbejdsplads i staten.

18. november, Fredericia

28. september, Aalborg 27. oktober, Aarhus AMiR i Region Syd: Temadag om Fra studie til job som nyuddannet 3. november, Aalborg arbejdsskader.

socialrådgiver. 10. november, Holstebro

På vej mod en ny hovedlov? 20.-21. november, Aarhus

OKTOBER Fyraftensmøde med status Repræsentantskabsmøde 2020.

1. oktober, online på rollen som koordinerende

Netværksmøde for ledige sagsbehandler – set i et borger- 23. november, Kolding

socialrådgivere: De nyeste perspektiv. Medlemsmøde: "Konflikthånd-

teorier og metoder indenfor tering og kommunikation i børneområdet. 27. oktober, Aalborg praksis".

28. oktober, Holstebro

2. oktober, Skørping Fyraftensmøde med psykolog 24. november, København

DS Region Nord holder general- Xx Xxxxxxx Xxxxx om begrebet Møde for TR i Kriminalforsorgen. forsamling. omsorgstræthed.

30. november – 1. december,

2. oktober, Middelfart 28. oktober, Viborg Vejle

DS Region Syd holder general- Kursus for nyvalgte TR-supplean- TR-overbygning: Øvede forhand- forsamling. ter i DS Region Nord. lere.

”Medlemsgrupper”.

SOCIALRÅDGIVEREN 09 20

Bliv ambassadør for Xxxxx Xxxxxx

Vil din kommune være med til at tilbyde børn en bisidder fra Børns Vilkår? Du har nu mulighed for at blive ambassa- dør for Børns Vilkår og udbrede kendskabet

til vores bisidderordning på din arbejds- plads. Vil du høre mere? Så skriv til xxxx@xxxxxxxxxxx.xx, eller ring på

tlf. 00 00 00 00.

Hjælp til dig, der har børnesager i kommunen

Husk at en bisidder fra Børns Vilkår er gratis og er en hjælp for dig og barnet gennem hele sagsforløbet. Vi sikrer, at barnet er forberedt til samtalen, og forsøger at hjælpe barnet

til at fortælle det, der kan være svært. Det giver en bedre børnesamtale for alle og gør dit arbejde nemmere.

Xxx mere på xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx, eller ring til bisidderne på 35 55 55 59

Document Metadata

Table of Contents

ANALYSE

Document Metadata