Bilag e – Tilknyttede ydelser
Tilbudsgiver udfylder nærværende bilag, afsnit 1-3, med en beskrivelse af de tilknyttede ydelser. Tilbudsgiver skal således udfylde felterne markeret med [besvarelse] og kun disse. Ordregiver vurderer alene de hertil knyttede besvarelser, hvorfor henvisninger eller generelle bilag således ikke vil blive inddraget for så vidt angår pointgivning for underkriterierne.
Såfremt der er tilknyttet mindstekrav til besvarelserne, vil dette fremgå af den indledende vejledning, jf. nedenstående.
Implementering og samarbejdsorganisation
1.1Implementering
Tilbudsgiver bedes herunder i detaljer beskrive den tilbudte implementeringsplan med klare mål og delmål samt konkrete beskrivelser af de enkelte faser. I implementeringsplanen skal (mindstekrav) følgende forhold indarbejdes:
Detaljeret tidsplan for installation af løsningen skal indeholde:
Afklaringsfase
Frist for Ordregivers udtræden
Undervisning af Ordregivers personale
Installationsdag
Overtagelsesdag senest den 1.2.2015
Driftsprøve bestået
Driftsstart
Omfanget af Ordregivers medvirken. Tilbudsgiver skal beskrive, hvilke roller fra Ordregiver der vil blive inddraget i implementeringen/udrulningen og i hvilket omfang samt hvornår i tidsplanen. Det bemærkes i den forbindelse, at Indkøbskontoret er overordnet ansvarlig for implementeringen og dermed vil være primær samarbejdspart.
Detaljeret udkast til prøveplaner for henholdsvis overtagelses- og driftsprøve for løsningen indeholdende procedure, indhold og godkendelseskriterier.
Den gode besvarelse sammenfatter ovenstående, og illustrerer et klart, målrettet og skræddersyet implementeringsforløb for løsningen hos Ordregiver. Tilsvarende illustreres en hensigtsmæssig inddragelse af Ordregiver.
[Besvarelse indføres her]
Undervisning
Tilbudsgiver bedes i detaljer beskrive den tilbudte uddannelse, herunder hvordan uddannelsen vil blive gennemført i forhold til forskellige roller og hvorledes tilbudsgiver vil sikre, at ordregiver kan udrulle løsningen og herved få det optimale udbytte. Endvidere bedes tilbudsgiver beskrive, hvilke undervisningsmateriale der vil blive gjort tilgængeligt, eksempelvis i form af fysiske materialer og e-learning.
Ordregiver forventer at uddanne 2 systemadministratorer (Indkøbskontoret). Systemadministratorerne skal beherske alle systemets funktioner både i relation til administration og anvendelse. Systemadministratorerne forventes at spille en central rolle i udrulning og videreuddannelse af brugerne.
Ordregiver foretrækker så vidt muligt selv at forestå den brugerrettede undervisning, evt. med afsæt i uddannelse af op til 10 superbrugere.
Den gode besvarelse illustrerer et gennemtænkt uddannelsesforløb med differentierede undervisningsmuligheder såvel i henseende til roller behov som i omfanget og indholdet af undervisningen.
[Besvarelse indføres her]
Service, drift, vedligehold og videreudvikling
3.1Service, drift og vedligehold
Tilbudsgiver bedes beskrive det tilbudte ”service level agreement”-niveau (SLA), herunder hvilke muligheder Ordregiver har for at få teknisk bistand. Besvarelsen skal redegøre for omfanget af bistand, hvilket indebærer en beskrivelse af tilgængeligt tidsrum, kontaktmetoder, omfanget af problemløsning og eventuelle begrænsninger. Beskrivelsen skal (mindstekrav) indeholde følgende:
Hotline service som kan kontaktes alle hverdage (undtagen lørdag) i tidsrummet mellem kl. 9-15. Hotline service besvarer korte præcise spørgsmål vedrørende anvendelse af løsningen, foretager simpel problemdiagnosticering og yder generel vejledning vedrørende det løsningen som helhed.
Den gode besvarelse sikrer Ordregiver hurtig og effektiv bistand/service i størst muligt tidsrum, herunder en bredt dækkende problemløsningsbistand med færrest muligt begrænsninger.
[Besvarelse indføres her]
Tilbudsgiver bedes endvidere i detaljer beskrive den tilbudte driftsplan, herunder den tilbudte driftseffektivitet. Beskrivelsen skal (mindstekrav) indeholde følgende:
En driftseffektivitet på minimum 98 % på alle hverdage i tidsrummet 7-18.
En klar beskrivelse af hvorledes tilbudsgiver vil måle driftseffektiviteten (med angivelse af formel og definitioner) per kvartal, og hvordan disse oplysninger stilles til rådighed for Ordregiver. Det er således pålagt tilbudsgiver at registrere og dokumentere driftseffektiviteten.
Den gode besvarelse illustrerer og beskriver en stabil leverance med højst mulig driftseffektivitet.
[Besvarelse indføres her]
Endelig skal Tilbudsgiver i detaljer beskrive den tilbudte vedligeholdelsesplan. Beskrivelsen skal (mindstekrav) indeholde følgende:
Vedligeholdelse af systemet skal udføres af kvalificeret personale, der har kendskab til løsningen, og i overensstemmelse med god it-skik. Vedligeholdelsesarbejder skal planlægges og udføres, så de er til mindst gene for Ordregiver.
En detaljeret beskrivelse af den tilbudte vedligeholdelse af henholdsvis:
Løsningen, herunder levering af nye versioner og releases.
Dokumentation, herunder tilbudte undervisningsmaterialer, brugervejledninger o.lign.
Den gode besvarelse illustrerer og beskriver en til alle tider vedligeholdt leverance med hurtig og effektiv mangelafhjælpning.
[Besvarelse indføres her]