MAINSTREAMINGNETVÆRKET AF 2005
Fordi mænd og kvinder
har forskellige betingelser
EN PRAKTISK GUIDE TIL MAINSTREAMING I DET POLITISKE ANALYSEARBEJDE
+
Kønsopdelte data
Analyse
+ Kønsperspektiv =
Kønsanalyse
MAINSTREAMINGNETVÆRKET AF 2005
Pjecen er udgivet af
Mainstreamingnetværket af 2005
September 2010 / revideret december 2010
Mainstreamingnetværket af 2005 består af køns- og ligestillingseksperter fra Dansk Magisterforening, Kvinderådet, 3F Fagligt Fælles Forbund, RUC,
Kvinfo, Socialpædagoernes Landsforbund, Dansk Metal, Freia/AAU, FOA Fag & Arbejde, Dansk Kvindesamfund, Teknisk Landsforbund, Dannerhuset, LO, HK Danmark, Foreningen for kønsforskning, FTF, Specialfunktionen for ligestilling, ABA/Arbejdermuseet, Københavns Kommune samt en lang række enkeltpersoner iøvrigt.
Mainstreamingnetværket af 2005 kan kontaktes xxx Xxxxxxxx Xxxxx, 0X,
Xxxxxxxxxxxxx 0, 1790 Kbh. V., Tlf. 00 00 00 00, mail: Xxxxxxxx.Xxxxx@0x.xx.
Materialet er tilgængeligt i elektronisk form på xxx.xxxxxx.xx, xxx.xxxxxxxxxx.xx og kan rekvireres ved henvendelse til Xxxxxxxx Xxxxx, se ovenfor.
Layout: Zentens Tryk: 3F
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Mænd og kvinder har forskellige betingelser 4
Hvem og hvorfor? 5
Den gode kønsanalyse 6
Første skridt: De politiske målsætninger 6
Andet skridt: Valg af teori 6
Tredje skridt: Relevant information 7
Fjerde skridt: Analysen 8
Femte skridt: Konklusion og forslag 8
Et godt eksempel 10
Nyttig litteratur 12
Nyttige links og kontakter 12
Indledning
I de politiske partier bliver emnet ligestilling ofte de- batteret – både i forbindelse med partiernes organi- sation og i forhold til de politiske holdninger, som man repræsenterer som parti. Emner som ligeløn, barsel og prostitution bliver diskuteret fra Folketin- gets talerstol og i medierne.
Mænd og kvinder har forskellige betingelser Det er dog imidlertid ikke kun emner som de oven- nævnte, der påvirker mænds og kvinders liv betyde-
ligt – og forskelligt. Når der skæres ned på antallet af
busruter i København, har det en langt større betyd- ning for kvinder, der i højere grad end mænd, er bru- gere af den offentlige nærtransport. Når der indføres obligatoriske sundhedstjek af alle 50-årige, vil det først og fremmest bidrage til, at flere mænd får et bedre helbred, da mænd almindeligvis ikke besøger en læge nær så ofte som kvinder. Når udviklingsbi- standen fokuserer på mikrolån til kvinder, er det ud fra en erkendelse af mænds og kvinders forskellige positioner og situationer – og det kan give helt nye handlemuligheder.
Når åbningstiderne for børnehaven ændres, når for- svaret laver en ny strategi, når aktieomsætningsafgif- ten forhøjes – alt påvirker mænd og kvinder forskel- ligt. Dermed ikke sagt, at det nødvendigvis er et ideal, at mænd og kvinder skal påvirkes på præcis samme måde og leve identiske liv. Men uhensigtsmæssige, uretfærdige og utidssvarende skævheder skal mod- arbejdes. Derfor er det vigtigt for den enkelte politiker
og det enkelte parti at tydeliggøre de ligestillingspo- litiske målsætninger, de har.
Det helt afgørende er, at de politiske beslutninger, man træffer, bliver til på baggrund af et oplyst grund- lag og på baggrund af en bevidsthed om, at køn er en faktor, der har stor betydning for alle politikområ- der.
Transport er kønnet
Der er dokumenteret forskelle i, hvordan kvin- der og mænd bruger transport. Mænd rejser længere og tager oftere bilen, hvor kvinder of- tere tager offentlig transport og generelt rejser mere lokalt. Der er med andre ord forskellig, kønsbestemt brug af et fælles transportsy- stem. Forskellene i kvinders og mænds brug af transport er relateret til uligheder på ar- bejdsmarkedet og arbejdsfordelingen i hjem- met, ligesom de er relateret til byens struktur. Vejnettets design er f.eks. i højere grad desig- net efter den model, mænd oftest rejser efter. Derudover spiller de prægninger, kvinder og mænd bliver udsat for i deres opvækst og i deres sociale liv ind på deres rejsemønstre.
Kilde; Bæredygtig & Ligestillet transport: Gender Main- streaming European Transport Research and Policies, KU
2007.
4
Hvem og hvorfor?
Denne guide henvender sig først og fremmest til de mange, der arbejder med politisk anlyse, politisk ud- vikling og politisk formidling i de politiske partier. Gui- den er fremstillet på opfordring af folketingspolitikere, der ønsker at kvalificere mainstreamingindsatsen i Danmark. Guiden tjener til at inspirere til en systema- tisk og professionel inddragelse af køns- og ligestil- lingspolitikske data og analyse i det lovforberedende arbejde. Alt sammen med det formål at øge ligestil- lingen mellem mænd og kvinder.
Mainstreamingstrategien er et helt centralt redskab, som er anerkendt på både nationalt, europæisk og globalt plan.
Ligestillingsloven §4:
”Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.”
Mainstream – hovedstrømmen – er i denne sammen- hæng de overordnede og fremherskende ideer, hold- ninger, praksisser eller tendenser i det politiske arbej- de. Det er her, man overvejer de valg og træffer de beslutninger, der indvirker på de økonomiske, sociale og politiske valgmuligheder. Det er her, ”tingene sker”. Hovedstrømmen afgør, hvem der får hvad og danner basis for fordelingen af ressourcer og mulig- heder.
Med mainstreamingstrategien dedikerer samfundet sig til en ny kønspolitisk opmærksomhed inden for den store hovedstrøm af politiske indsatsområder. Den ligestillingspolitiske interesse skulle så at sige, gerne løftes fra en niche-opmærksomhed til en op- mærksomhed, der indgår i al politik og planlægning.
Europa-kommissionen, KOM (96)67: "Mainstreaming af kønsaspektet indebærer, at ligestillingsbestræbelserne ikke begrænses til særforanstaltninger for kvinder (eller mænd), men at alle generelle aktioner og politikker ud- trykkeligt mobiliseres med henblik på at frem- me ligestillingen, idet man på planlægnings- stadiet aktivt og åbent tager hensyn til de mulige følgevirkninger for de to køns respekti-
ve situation. Dette indebærer, at man systema- tisk undersøger foranstaltninger og politikker, og at man under udformning og gennemførel- se af disse tager hensyn til sådanne mulige føl- gevirkninger".
5
Den gode kønsanalyse
Der er ikke noget hokus-pokus i at implementere mainstreamingstrategien. Og der er ikke noget enty- digt svar på, hvordan man gennemfører en main- streaming-analyse. Det er i sidste ende afhængigt af problemstillingen, hvilke redskaber der er mest hen- sigtsmæssige at tage i brug.
I det følgende beskriver vi fem overordnede skridt, det kan være en idé at følge.
Første skridt: De politiske målsætninger Før man kan gå i gang med en mainstreaming-pro- ces, er det afgørende, at man har nogle veldefinerede
politiske målsætninger på ligestillingsområdet at ar-
bejde ud fra. De danner pejlemærker for hele analy- seprocessen. At vide hvor man vil hen, er som be- kendt en grundlæggende forudsætning for at vide, hvad man skal kigge efter.
Andet skridt: Valg af teori
Viden om køn er nødvendig. En fornuftig kønsanalyse klarer sig ikke uden inddragelse af grundlæggende teori om kønsroller, relationer og ligestilling. I teorier- ne kan man finde basis for forklaringer på ulighed mellem mænd og kvinder og på hvordan, disse kan imødegås.
Teorier kan bistå til at forklare eksisterende og poten- tiel uligestilling mellem mænd og kvinder, og anvise handlingsforslag. Som minimum bør en kønsanalyse inddrage viden om følgende:
● Køn og magt. Vores samfund er formet af en køns- bestemt magtstruktur, som deler befolkningen i mænd og kvinder, og værdsætter deres bidrag ulige. Denne magtstruktur er så gennemgribende, at den kan synes "normal" og "naturlig". Den kønsbestemte magtstruktur er indlejret. Det betyder, at den figurerer i institutioner og systemer, som vi indgår i, selv om vi som individer i øvrigt støtter ligestilling mellem mænd og kvinder.
● Køn konstrueres. Fordi køn i vid udstrækning er en kulturel og social konstruktion, ændrer kønsrol- ler og relationer sig over tid. Mange kønsrelaterede skævheder og uligheder i samfundet har rod i det forhold, at mænd og kvinder ofte indtager og arbej- der i forskellige rum. Deres behov, prioriteter, erfarin- ger og perspektiver er påvirket af den levede virke- lighed.
● Adgang til ressourcer er ikke det samme som kontrol over ressourcer, og kontrol over ressourcer er ofte ulige fordelt mellem mænd og kvinder. Ressour- cer omfatter ikke kun materielle ressourcer, men også tid, viden og information. F.eks. er viden og erfaring ikke altid lige værdsat.
● De jure (formel) ligestilling mellem kønnene gi- ver ikke altid udslag i de facto (reel) ligestilling mellem kønnene. Kultur, holdninger og stereotyper har også stor betydning for, hvilken indflydelse den enkelte har
6
Kønsmainstreaming er en proces bestående i at vurdere, hvilke følgevirk- ninger enhver planlagt handling, herunder lovgivning, politiske initiativer eller programmer, vil have for kvinder og for mænd, på ethvert område og niveau. Der er tale om en strategi, hvormed begge køns bekymringer og erfaringer gøres til en integreret dimension af udformning, gennemfø- relse, overvågning og evaluering af politiske initiativer og programmer på alle politiske, økonomiske og samfundsmæssige områder, således at kvinder såvel som mænd drager ligelige fordele og at uligheden ikke videreføres. Det endelige mål er at opnå ligestilling mellem kønnene.
De Forenede Nationer, ECOSOC (1997)
og dermed for en realisering af de facto ligestilling mellem kønnene.
Forslag til teori om køn kan for eksempel rekvireres via Kvinfo.
Tredje skridt: Relevant information
Indsaml så mange informationer om mænd og kvin- ders vilkår og handlemønstre som muligt. En god analyse forudsætter et godt datamateriale.
● Bed altid om kønsopdelte statistikker når statistisk materiale efterspørges (for eksempel i et udvalgs- spørgsmål).
● Bed altid den siddende regering om at lave ligestil- lingskonsekvensberegninger på alle deres oplæg, lovforslag og udspil. Se f.eks. skabeloner og vej- ledning på xxxx://xxx.xxxx.xx om mainstreaming.
● Lad materialet udfordres af en ekspert, der ved noget om køn og ligestilling. Giv plads til sparring i forberedelsen af større politiske beslutninger.
● Opbyg ekspertise og beslut rutiner for sikring af et kønsperspektiv i det politiske analysearbejde.
7
Fjerde skridt: Analysen
Hvordan den konkrete analyse skal foregå, afhæn- ger selvfølgelig i høj grad af selve analyseobjektet. Der er dog nogle gode spørgsmål, der altid er værd at stille – de er listet op i en lille liste her overfor.
,
Femte skridt: Konklusion og forslag
Den kønspolitiske analyse vil med de ligestillings- politiske målsætninger in mente give anledning til nogle anbefalinger til den politiske udmelding. Det kan være store eller små justeringer, der er brug for, når der skal rokkes ved strukturelle barrierer for øget ligestilling. Anbefalingerne kan bestå i alt fra valg af retorik, forslag om nye undersøgelser, forsk- ning og ny politikudvikling. Anbefalingerne kan vælge at forfordele det ene køn frem for det andet af hensyn til at fremme vedtagne ligestillingspoliti- ske målsætninger.
TJEKLISTE
Dataindsamling
● Hvem retter forslaget sig imod?
● Xxxxxxx indvirker forslaget på de to køns dagligdag?
● Hvad er særligt kendetegnende for de delta- gende af hvert køn?
Ressourcer/fordeling
Forskellige livsvilkår og muligheder afspejler sig typisk i ressourcefordelingen. Ressourcer er ikke alene penge, men omfatter også:
● Tid: det vil sige den tid, de to køn bruger på produktive aktiviteter (såsom lønnet eller ulønnet arbejde, karrierepauser), reprodukti- ve aktiviteter (børneomsorg, husholdnings- opgaver), fællesaktiviteter (foreningsliv, poli- tisk arbejde) og individuelle interesser (sport, fritidsaktiviteter, selvudvikling).
● Oplysninger: om arbejde, efteruddannelse, finansieringsmuligheder, virksomhedsetable- ring, arbejds- og ligestillingslovgivning.
● Penge og økonomisk magt: økonomisk af- hængighed og uafhængighed, privat ind- komst.
8
● Uddannelse: niveauer/sektorer og deres relevans i lyset af arbejdsmarkedstenden- serne.
Ligestillingslovens § 2:
“Ingen må udsætte en anden person for di- rekte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskels- behandle en person på grund af køn betrag- tes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehand- ling, når en person på grund af køn behand- les ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.
Stk. 3: Der foreligger indirekte forskelsbe- handling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neu- tral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelaftigt i forhold til personer af det andet køn. Medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hen- sigtsmæssige og nødvendige.”
● Arbejde og karriere: kønsfordeling pr. sek- tor, funktion, niveau, ansvarsposition og beskæftigelsestype (fast kontraktansættelse, deltids, fuldtids), andele af hvert køn, som er arbejdsløse, langtidsledige, på orlov, job- søgende, selvstændige og virksomhedsle- dere.
● Sociale tjenester: henholdsvis kvinders og mænds adgang til sociale tjenesteydelser såsom sundhedsvæsen, boliger, børnepas- ning, omsorg og pleje, samt ydelsernes imø- dekommelse af de faktiske behov.
Sociale normer og værdier Følgevirkningerne af sociale normer og værdier bør overvejes:
● Hersker der forudantagelser om, hvad de to køn "plejer at tage sig af" inden for målom- rådet? Hvordan indvirker disse i så fald på kønsroller, arbejdsdeling samt kønnenes re- spektive holdninger og adfærd?
● Knyttes der forskellige værdier til de to køn eller til feminine henholdsvis maskuline egenska- ber? Giver disse i så fald anledning til ulig- heder?
9
Et godt eksempel
(L 168, bilag 3, Arbejdsmarkedsudvalget)
Forslagets formål
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 aftale om forårspakke 2.0 – vækst, klima og
lavere skat. I lyset af den konjunkturmæssige situation, er parterne enige om at give mulighed for ud-
betaling af de opsparede midler i SPordningen i 2009. Det følger af aftalen, at beskatning af hævede
Ligestillingsvurdering af lovforslag er en vurdering af, om et lovforslag kan have forskellige konsekven- ser for den kvindelige og mandlige befolkning eller dele af disse grupper, samt en vurdering af, hvad
dette betyder for ligestillingen mellem kvinder og mænd. Denne type konsekvensvurdering kan lige- ledes benyttes ved udarbejdelse af bekendtgørelser eller andre typer bestemmelser (xxx.xxxx.xx/xxxx- streaming).
indskud udgør 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten.
Forslagets indhold
Lovforslaget udmønter den del af Forårspakke 2.0, der omhandler udbetaling af midler i SP-ordningen.
Det fremgår af bilag 2 til aftale om forårspakke 2.0, at medlemmer af Særlig Pensionsopsparing og nu-
værende pensionister med løbende udbetaling fra SP-ordningen i perioden fra den 1. juni 2009 til 31.
december 2009 kan anmode om at få udbetalt indeståendet på deres SP-konto som et engangsbeløb.
Kontohavere, der har flyttet deres indestående i SP-ordningen til en særskilt SPkonto i et andet pen-
sionsinstitut, vil også have mulighed for at anmode om at få udbetalt indeståendet på SP-kontoen som
et engangsbeløb i den pågældende periode.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Forslaget retter sig mod alle, der har et indestående i SP. Nedenfor ses tabel 1 og 2 fordelt på køn.
Indeståendets størrelse
SP indeståendet afspejler helt overordnet en persons erhvervsaktiviteten i perioden fra 1998-2003. Af
tabellerne kan det således ses, at der er ca. 80.000 flere mænd end kvinder, som har et indestående i SP.
Det ses endvidere, at mænd har en større opsparinger end kvinder. (Tabel 1).
10
Særlig stor forskel er der når man ser på de meget store indeståender over 50.000. kr. (Tabel 2).
Gennemsnitligt sparer mænd mere op til alderdommen end kvinderne. I 2006 var forskellen 170 kr. for
hver 100 kr., kvinder lagde fra til pension.
I dag får 8 ud af 10 pensionister langt hovedparten af deres indtægter fra ATP og folkepensionen, og
over halvdelen har ikke andre indtægter. På længere sigt vil dette billede ændre sig. Inden for de næste
40 – 50 år vil ca. halvdelen af pensionister få mindst halvdelen af indtægterne fra ATP og folkepensionen.
Der er en større andel af kvinder, der ikke er omfattet af andre pensionsordninger end ATP og Folke-
pensionen.
Samlet vurdering
Forslaget vil medføre, at medlemmer af SP får mu-
lighed for at hæve deres indestående. Der er flere
mandlige medlemmer af SP end kvindelige og mæn-
Tabel 1.
Arbejdsmarkedsudvalget L 168 –
Bilag 3 – Offentligt
Formue fordelt på køn (kilde: ATP)
denes formue er gennemsnitligt større end kvinder-
nes. Mænd vil få et gennemsnitligt større beløb til
rådighed ved udbetaling end kvinder.
Udbetalingen af SP, vil alt andet lige medføre, at for-
skellene mellem kvinder og mænds pensionsopspa-
ringer bliver mindre. Dette forudsætter dog, at lige
mange mænd og kvinder vælger at få udbetalt SP.
Såfremt flere kvinder end mænd får udbetalt deres
SP indestående, vil forskellen mellem mænd og
kvinders samlede pensionsopsparing stige.
Antal
Saldogruppe
0-10.000
10.001-20.000
20.001-30.000
30.001-40.000
40.001-50.000
50.001-
Alle
Saldogruppe
0-10.000
10.001-20.000
20.001-30.000
30.001-40.000
40.001-50.000
50.001-
Alle
Saldogruppe
0-10.000
10.001-20.000
20.001-30.000
30.001-40.000
40.001-50.000
50.001
Alle
KØN
Kvinder
478.920
790.033
159.102
10.739
1.798
719
1.441.311
Mænd
Tabel 2:
Store formuer i SP
Antal
Saldogruppe
433.370
645.573
355.382
60.582
15.043
10.345
1.520.295
SALDO
Beløb
59.487
118.214
161.811
222.823
322.559
62.021
118.055
169.526
218.926
362.107
684
28
3
2
2
9.431
670
157
45
42
50.001-100.000
100.001-150.000
150.001-200.000
200.001-250.000
Over 250.000
50.001-100.000
100.001-150.000
150.001-200.000
200.001-250.000
Over 250.000
K
Alle
912.290
1.435.606
514.484
71.321
16.841
11.064
2.961.606
M
(kilde: ATP)
11
NYTTIGE LINKS OG KONTAKTER:
Center for kønsforskning
Århus Universitet
Bartholins Xxxx 00, 0000 Xxxxx C xxxxxxxxxxxxxx@xxx.xx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.xx
CKMM – Center for Køn, Magt og Mangfoldighed ved Roskilde Universitet Xxxxxxxxxxxxxxx 0, xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxx
XXX@xxx.xx – xxx.xxx.xx/xxxx
Foreningen for Kønsforskning i Danmark
c/o Sociologisk Institut
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx K xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
FREIA – Center for Kønsforskning ved Aalborg Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx Xxx
xxxxx@xxxxx.xxxx.xxx.xx – xxx.xxxxx.xxxx.xxx.xx
Kvinderådet
Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxxx 00,
Postboks 1069, 1008 Kbh. K
Tel.: 0000 0000
xxx@xxxxxxxxxx.xx – xxx.xxxxxxxxxx.xx
KVINFO
Christians Brygge 3, 1219 København K.
Tlf. 00 00 00 00
xxxxxx@xxxxxx.xx – xxx.xxxxxx.xx
Minister for ligestilling – Ligestillingsafdelingen
Besøgsadresse:
Frederiksholms Kanal 4B, 2., 1220 København K Tlf. 0000 0000
Postadresse: Xxxxxxxxx 0-0, 0000 Xxxxxxxxx K xxxx@xxxx.xx – xxx.xxxx.xx
Specialfunktionen for ligestilling (Arbejdsmarkedsstyrelsen)
Vestre Xxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx
Tlf. 0000 0000
xxxxxxxxxxxxxx@xxx.xx – xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Institut for menneskerettighder
Xxxxxxxxxx 00,
1401 København K xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxx.xx
NYTTIG LITTERATUR:
Xxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx: Ligestillingspolitik som diskurs og praksis, Samfundslitteratur 2003
Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx: Mainstreaming i juridisk perspektiv, DJØF Forlag 2007
Xxxx Xxxxx:
Kønsforskning. En guide til feministisk teori, Samfundslitteratur 2008
Xxxxx Xxxxxx:
Women, Policy and Politics.
The Construction of Policy Problems, Sage 1999
Xxxxx Xxxxxx:
Mainstreaming Politics:
Gendering Practices and Politics, University of Adelaide Press 2010 xxx.xxxxxxxx.xxx.xx/xxxxx/xxxxxx/ mainstreaming/)
Xxxxx Xxxxxxxx, red.:
Midt i strømmen om ligestilling, mainstreaming og mangfoldighed,
DJØF Forlag, 2001
Xxxxxx Xxxxxxx:
The new Politics of Gender Equality,
Palgrave Macmillan 2007
xxx.xxxx.xx – temasiderne om mainstreaming