Contract
Selskab: Købstædernes Forsikring | XX.xx.: 51778 | |
Her får du et overblik over, hvordan vores løsøreforsikring dækker. For at få det fulde overblik kan du læse mere i vores vilkår, som du finder på xxxxxxxxxxxx.xx. Vælger du en løsøreforsikring hos os, kan du se policen på Mit KF, som beskriver, hvilke dækninger du har valgt, og hvordan virksomheden er dækket. Sammen med vilkårene er det vores fælles aftalegrundlag. Hvilken form for forsikring er der tale om? En løsøreforsikring dækker virksomhedens eget driftsudstyr herunder bl.a. kontorudstyr, maskiner, varer, original- modeller og tegninger, penge og pengerepræsentativer. Forsikringen består af basisdækninger med mulighed for tilvalgsdækninger. | ||
Hvad dækker den? Basisdækning ✓ Brand ✓ El-skade ✓ Tyveri og hærværk ✓ Anden skade – herunder bl.a. stormskade, vandskade, påkørsel m.v. ✓ Følgeudgifter herunder bl.a. oprydning Tilvalgsdækning ✓ Glas i lejet bygning ✓ Sanitet i lejet bygning ✓ Køle og dybfrost ✓ Jordskade Følgeudgifter Ud over forsikringssummen erstattes også efterfølgende udgifter opstået i forbindelse med en ellers dækket skade på denne forsikring: ✓ Oprydning ✓ Redning og bevaring ✓ Omstilling af låse ✓ Leje af midlertidige bygninger og lokaler ✓ Flytning og opmagasinering ✓ Forøgede lønomkostninger ✓ Krisehjælp ✓ Lovliggørelse | Hvad dækker den ikke? 🗶 Skader der er undtaget i forsikringsvilkårene 🗶 Skader, der består i svidning eller smeltning 🗶 Skader på ting, der med vilje udsættes for ild 🗶 Skader af kosmetisk art 🗶 Tyveri hvor der ikke foreligger indbrudstyveri 🗶 Tyveri af ting, der befandt sig uden for bygning 🗶 Glemte, tabte eller forlagte ting. | |
Er der nogen begrænsninger af dækningen? ! El-skade på genstande over 10 år erstattes ikke ! Der er aldersafskrivning på elektronisk udstyr ! Erhvervsløsøre tilhørende virksomheden beroende i bygning, midlertidig uden for forsik- ringsstedet, fx rejsekollektioner, it-udstyr, herunder computere (også bærbare), samt mobiltelefoner. Der erstattes med højst 20 % af forsikringssummen, dog maksimalt 400.000 kr. Bærbart it-udstyr og mobiltelefoner dækkes også ved simpelt tyveri uden for bygning, dog med maksimalt 50.000 kr. ! Originalmodeller og tegninger, skabeloner, mønstre, forme, matricer, klicheer, trykplader, kartoteker, forretningsbøger o.lign., erstattes højst med 20 % af forsikringssummen for løsøre. | ||
Hvor er jeg dækket? ✓ På et givent forsikringssted i Danmark. |
Hvilke forpligtelser har jeg? Du skal straks informere os skriftligt, hvis – virksomheden ophører – der sker ændringer af ejerforhold (fx selskabsform) – der sker ændringer i virksomhedens momsregistreringsforhold – betalingsadressen skal ændres – der sker ændringer i forhold til det i policen anførte, fx ændringer af virksomhedens virkefelt eller produktion. |
Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale forsikringen senest på den dato, som fremgår af indbetalingskortet. Hvis du tilmelder betalingen til Betalingsservice, sker betalingen automatisk. Du kan betale forsikringen månedligt, kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Vi anbefaler, at du tilmelder betalingerne til Betalingsservice, men det er også muligt at få tilsendt et indbetalingskort. |
Hvornår starter og slutter dækningen? Forsikringen starter på en aftalt dato, som du kan se på policen. Forsikringen gælder for 1 år af gangen, og vi fornyer den automatisk, med mindre andet er aftalt. Det er også muligt at oprette forsikringen for en 3- eller 5-årig periode. |
Hvordan opsiger jeg aftalen? Både du og Købstædernes Forsikring kan opsige forsikringen skriftligt med mindst 1 måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb. Er forsikringen oprettet for en flerårig periode, kan du dog tidligst opsige forsikringen til hovedforfaldsdatoen i det år, perioden udløber. Både du og Købstædernes Forsikring har desuden mulighed for at opsige en forsikring i forbindelse med en skade. Det skal dog ske senest 1 måned efter, skaden er afsluttet og med en varselsperiode på 14 dage. |