udbud af vejvedligeholdelsen
VEJREGLER
På vej mod bedre
udbud af vejvedligeholdelsen
10 års erfaringer med funktionskontrakter og partneringaftaler for vejvedligeholdelse har ført til bedre veje i mange kommuner. For at samle alle de gode erfaringer har vejregelgruppen ”FUN” siden 2010 arbejdet med udarbejdelse af paradigmer for udbud af disse kontrakter, og det grundige arbejde har allerede vist sig at føre til mere ensartede kontrakter og endnu bedre vejvedligeholdelse. Denne artikel vedrører partneringudbud.
Baggrund
f ingeniør Xxxxxxx Xxxxxxx, Vejdirektoratet
A
S
C G
E
hefrådgiver Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, rontmij A/S
af, hvor dybt bygherren ønsker at involvere sig i samarbejdet, og hvor tidligt parterne inddrages. Man kan tale om en ”partnering- stige” med følgende tre trin:
1. Processamarbejde
2. Partnering
3. Tidlig partnering.
Figur 1. Eksempel på ”partnering-stige”.
Vejregelgruppen har indledningsvis beskæf- tiget sig med Trin 1 Processamarbejde.
Ved partneringaftalen inddrages byg- herre og entreprenør i et tættere samarbejde
Måske kan en traditionel aftale være et lige så relevant valg.
Paradigme
Paradigmet for udbud af partneringaftale for vedligehold af kommunale veje tager udgangspunkt i udlægning af fulddækkende slidlag på specifikke veje og udbud af repa- rationsarbejder på veje, der endnu ikke er udvalgt, altså kombination af en traditionel parceltilbudsliste og en rammeaftale. Der kan udbydes med eller uden tilstandskrav for reparation af trafikfarlige huller, afskal- ninger og svedende overfladebehandling.
Kontraktlængden for en partneringaf- tale er typisk 4 år, eventuelt med option på yderligere 1-2 år. For rammeaftaler er den samlede kontraktperiode begrænset til 4 år. Tildelingskriteriet er det økonomisk
I starten af årtusindskiftet så vi de første længerevarende funktionskontrakter på det kommunale vejnet i Danmark. Det viste sig dog ret hurtigt, at disse kontrakter egnede sig bedst til veje på landet og til mindre boligveje i byer. Der var behov for at ud- vikle en længerevarende entrepriseform, der kunne tages i anvendelse i byområder, hvor arbejds- og adgangsforholdene kræver særlig planlægning af udførelsen, og hvor ansvars- forhold og grænseflader kan være vanskelige at definere på forhånd pga. de mange in- teressenter, der bruger eller graver i vejene.
Det var på denne baggrund, at partne- ringbegrebet blev introduceret i vejvedlige- holdelsen.
Partnering har mange gradbøjninger
Der er mange modeller og varianter ved partneringsamarbejder. Typisk anvendes tre modeller for samarbejdsformer afhængigt
36 TRAFIK & VEJE • 2014 NOVEMBER
end normalt. Fordelen er at drage nytte af de fælles kompetencer. For eksempel vil gennemsyn af vejene være en fælles proces, hvor forskellige opgaveløsninger drøftes, og forventningerne afstemmes. Målet er at optimere opgaveløsningen og processerne, så de begrænsede ressourcer udnyttes bedst muligt.
Hvornår skal man udbyde med partne- ring?
Indgåelse af en partneringaftale indebærer en forpligtelse til begge parter om at samar- bejde. Forud for udbud af partneringaftaler bør kommunen derfor vurdere fordele og ulemper, og hvis pilen peger opad, kan en partneringaftale medføre betydelige fordele. Inden valget skal kommunen også vur- dere, hvad der ønskes opnået ved et partne- ringsamarbejde, som ikke kan opnås ved en tilsvarende aftale uden processamarbejde.
mest fordelagtige tilbud. Som minimum benyttes to underkriterier: Pris og tilbuds- givers oplæg til partneringaftale. Der kan suppleres med andre kvalitative underkri- terier, hvis det er relevant for entreprisens gennemførelse og samarbejdet.
I paradigmet er der oplistet en række ek- sempler på underkriterier, hvor de to første underkriterier anses for centrale ved udbud:
• Pris
• Tilbudsgivers oplæg til partneringaftale
• Kvalitet
• Organisation
• Kompetencer
• Miljø.
En partneringaftale kræver, at både entre- prenør og bygherre kan stille kvalificeret personale til rådighed. Det gælder både med hensyn til personlige og faglige kvali- fikationer. Hvis ikke dette kan sikres, bør
Figur 3. Vejarbejder i lysreguleret kryds.
man vælge en anden aftaleform.
Der er to aftaledokumenter i en partne- ringaftale: En økonomisk aftale – entrepri- sekontrakt, som vi kender den – og en sam- arbejdsaftale. Et oplæg til samarbejdsaftale er en del af paradigmet. Samarbejdsaftalen vil typisk blive underskrevet i forbindelse med en opstartsworkshop.
I entrepriseperioden vil der være et tæt samarbejde mellem bygherre og entrepre- nør. Eventuelle uoverensstemmelser skal først søges løst af parterne ved dialog. Lyk- kes dette ikke, kan uoverensstemmelserne bringes op i en styregruppe, inden bodsbe- stemmelser tages i anvendelse.
Praktiske erfaringer og næste skridt
Udbud af partneringaftaler i forbindelse
en række kommuner med succes. Erfarin- gerne viser, at der sikres en god og fleksibel kontrakt med mulighed for løbende pro- cesoptimering. Erfaringerne viser dog også, at den ressourcekrævende indsats i selve samarbejdsdelen ikke altid står mål med de
høje fælles forventninger, der var til stede ved entreprisestarten. I disse tilfælde kan man overveje at indarbejde en økonomisk incitament-pulje, også efter at kontrakten er indgået.
Erfaringerne viser også, at partneringaf- taler er sårbare over for personaleudskiftnin- ger. Det er beskrevet i aftalegrundlaget, at parterne hver især skal sikre, at nye medar- bejdere bliver sat ind i projektets tankegang, men det kan blive nødvendigt at gentage opstartsworkshop ved flere udskiftninger.
Vejregelgruppen forventer at afslutte sit arbejde med paradigmet for ”Trin 1 Pro- cessamarbejde” primo 2015. Det overvejes pt. om der er mulighed for at videreføre arbejdet med ”Trin 2 Partnering”, hvor et centralt emne vil være fælles økonomiske forpligtelser i samarbejdet.
Xxxxxxx ved partneringaftaler | Ulemper ved partneringaftaler |
● Kontraktformen er velegnet til komplicerede opgaver | ● Der skal afsættes ekstra ressourcer (tid) til indkøring af samarbejde mellem parterne |
● Mulighed for procesoptimering og økonomisk gevinst for begge parter | ● Der skal afsættes ekstra ressourcer til det daglige samar- bejde mellem parterne |
● Mulighed for udvikling af nye produkter og arbejdspro- cedurer | ● Risiko for, at parterne falder tilbage til en daglig traditio- nel fagentrepriseform |
● Bygherren beholder indflydelse på beslutninger | |
● Løbende forventningsafstemninger pga. det formaliserede samarbejde | |
● Xxxxxx udvikling af de involverede medarbejdere |
⏹
med vejvedligeholdelse har været anvendt i Figur 2. Eksempler på fordele og ulemper ved partnering.
TRAFIK & VEJE • 2014 NOVEMBER 37