Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:

Husum Nord

Aftalens parter:

fsb, AAB og Københavns Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra:

1. november 2016 –30. juni 2020

Underskrifter:

fsb

Dato Navn

AAB

Dato Navn

Københavns Kommune

Dato Navn

Den strategiske aftale

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling.

Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaf- taler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de

valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kun- ne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale:

- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2)

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5)

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6

- En milepælsplan for den samlede projektperiode

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt

1. Formål med den boligsociale indsats

Den boligsociale indsats i København

Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Udsatte Byområder. Indsatsen skal således bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, tryg- ge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv.

Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammenhængende by med trygge og socialt velfungerende bo- ligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje.

I Husum Nord stiger andelen af passivt forsørgede, andelen med ikke-vestlig baggrund og kriminaliteten. Gruppen af beboere, som er mere eller mindre permanent parkeret på et sidespor er stor. Konsekvenserne er bl.a., at en væsentlig del af områdets børn og unge vokser op med fattigdom, utryghed, negativ social arv og begrænsede livsmuligheder.

I samarbejde med Københavns Kommune og andre lokale aktører, skal den boligsociale helhedsplan i Husum Nord:

• Udvikle og facilitere nye platforme for lokalt samarbejde

Dette skal bidrage til at etablere en mere helhedsorienteret indsats og et styrket netværk omkring sårbare børn og unge og deres familier. Yderligere skal et forstærket samarbejde bidrage til at øge trygheden i området mere generelt.

Derudover skal den boligsociale helhedsplan være:

• Katalysator for social mobilitet for beboerne i de involverede afdelinger

Ved at forstærke samarbejdet omkring sårbare familier, skal helhedsplanen med målret-

xxxx aktiviteter bidrage til at bryde den negative sociale arv, som mange af områdets børn og unge er i fare for at ende i.

2. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og priorite- re på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafde- linger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.

Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styre- gruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.

Den boligsociale helhedsplan for Husum Nord indgår i den styringsstruktur som er aftalt mellem boligorganisationerne og Københavns Kommune for de boligsociale helhedsplaner (Organisationsdiagram i Bilag).

Der etableres en fælles Boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske priorite- ring på tværs af de boligsociale helhedsplaner i København og sikrer det fornødne samspil med de kommunale indsatser på området. Deltagere er alle boligorganisationer i Køben- havn (involveret i en boligsocial helhedsplan) samt alle kommunale forvaltninger. Alle deltagere på direktørniveau.

Der etableres ydermere 5 decentrale Bydelsbestyrelser (heraf en for Tingbjerg/Husum), der har fokus på udvikling, fremdrift og lokal koordinering af det boligsociale område på byområdeniveau, herunder ansvar for fremdriften af de strategiske aftaler og delaftaler. Deltagere for Husum Nord er repræsentanter fra fsb, AAB og relevante kommunale, de- centrale chefer fra BIF, BUF, KFF og SOF samt central chef for TMF. Mødefrekvens er min. to gange årligt.

Endelig etableres et tværgående boligsocialt sekretariat, der betjener både den boligsoci- ale bestyrelse og de fem bydelsbestyrelser.

Der etableres en tematisk lokal følgegruppe under temaet Tryghed og Trivsel i Husum Nord. Gruppen forankres i Aktivitetshuset, og skal bl.a. bidrage til at sikre lokal koordine- ring og videndeling mellem den boligsociale helhedsplan, beboere og de lokale afdelings- bestyrelser. Følgegruppen skal ligeledes medvirke til at kvalificere og udvikle lokale ar- rangementer i regi af helhedsplanen. Deltagere er beboere, afdelingsbestyrelsesrepræ-

sentanter og leder af den boligsociale helhedsplan.

3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryg- hedssituation

Yderst i Københavns Kommune mellem Frederikssundsvej, plejeboligerne i Bystævnepar- ken, Tingbjerg og Utterslev Mose ligger Husum Nord. Kvarteret omfatter fire almene bo- ligafdelinger og en andelsforening. De fire almene boligafdelinger AAB 38 og 80 og fsb afdelingerne 1-32 Voldparken og 1-70 Husumgård rummer ca. 2700 beboere nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to boligorganisationer. Kvarteret er præget af lige dele grøn og fredfyldt forstadsidyl, og den for det ydre København så karakteristiske mangel på by- mæssige kvaliteter, så som gadeliv, offentlig transport, mødesteder og kulturelle aktivite- ter.

Husum Nord er dels med sin beliggenhed og dels sin beboersammensætning, hvad der kan betegnes som et typisk udsat boligområde. Fysisk ligger området relativt isoleret fra det omkringliggende bymiljø, afdelingerne fremstår renoveringsmodne og udearealerne er nedslidte. Socialt er der i området ophobet en koncentration af sociale problemer. An- delen af passivt forsørgede er høj og stigende, andelen af beboere med ikke-vestlig bag- grund er stor, kriminaliteten er markant, og som en konsekvens heraf er gruppen af be- boere, som er mere eller mindre permanent parkeret på et sidespor stor. Resultatet er, at området både er socialt, økonomisk og kulturelt marginaliseret, hvilket er problematisk ikke mindst for områdets mange børn og unge. Yderligere går udviklingen i retning af, at forskellen, mellem Husum Nord og resten af København på flere parametre, er øget over de sidste mange år.

Tryghed og trivsel

Husum Nord er et boligområde, som på flere måder er præget af manglende trivsel og tryghed. Mange socialt udsatte voksne, børn og unge med vild adfærd og begrænset for- ældreopmærksomhed, synlig bandeaktivitet og mangelfuld integration giver anledning til generel utryghed og bekymring blandt beboerne.

De mange børn og unge i kvarteret giver også bekymringer, fordi kvarteret gennem flere år ikke har haft et klubtilbud som de 10-14 årige har fundet attraktivt, hvorfor mange er overladt til sig selv og hinanden i fritiden. Andelen af inaktive børn og unge, på Husum Skole og Korsager Skole er hhv. 26% og 37%. Det københavnske gennemsnit er 27%1.

Andelen af kommunalt anviste beboere i fsbs afdelinger i Husum Nord er høj hhv. 24% i Voldparken og 20% i Husumgård. De kommunalt anviste beboere er generelt meget dår- ligt fungerende og kompleksiteten i deres problemer høj. På baggrund af tilbagemeldinger fra driftspersonalet samt en intern kvalitativ undersøgelse fra 2013 er det fsbs vurdering, at udfordringer omkring psykisk syge beboere vokser og er en væsentlig kilde til utryg- hed og dårligt naboskab. Ingen data fra AAB er tilgængelige2.

For fsb´s to afdelinger gælder det, at der i 2015 blev registreret 18 husordenssager ho- vedparten i Voldparken. Hovedparten handler om støj, men der er også flere sager om misrøgt af boligen. AAB har en anden procedure for håndtering af husordenssager, og her ligger antallet betydeligt lavere (4), men skønnes samtidig ikke at være retvisende. Fsb

og AAB har gennem en årrække arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af restan-

1 I forbindelse med Københavnerbarometeret i 2013 blev der opgjort hvor stor en andel af eleverne på de københavn- ske skoler der var tilknyttet det etablerede foreningsliv i fritiden. Fritidsinteresserne blev opdelt i henholdsvis idræts- aktiviteter og kulturaktiviteter, samt gruppen af børn uden en aktiv tilknytning. Data er fra KK Data til boligsociale helhedsplaner juli 2016.

2 Data er fra fsb

ceudsættelser (boligsocialt såvel som fra centralt hold), hvorfor antallet generelt er ned- bragt betydeligt. I helhedsplanens fire afdelinger var der i 2013 i alt 16 udsættelser, i 2015 var antallet faldet til 3.

For at øge trivsel og tryghed i boligområdet og imødegå de beskrevne udfordringer, skal den boligsociale helhedsplan arbejde målrettet med aktiviteter der:

• Styrker trygheden via nabofællesskaber, sammenhængskraft og lokalt engage- ment

• Understøtter beboeres almene trivsel igennem brobygning til den kommunale ker- nedrift og øvrige aktører

• Medvirke til at udsatte beboere, får den hjælp de har brug for og er berettiget til

Kriminalpræventive indsatser

Ud over de beskrevne socioøkonomiske udfordringer, er der særlige tryghedsmæssige problemstillinger omkring banderelaterede aktiviteter på og i området omkring Voldpar- ken Torv. De unge kommer fra udsatte familier i kvarteret og flere har mindre søskende. Da bandemedlemmer, ligesom andre kriminalitetsbelastede personer, ofte kommer fra udsatte familier3, er der overhængende fare for, at søskende og andre udsatte og sårbare unge fra kvarteret rekrutteres til kriminelle aktiviteter og bandemiljøet.

En voksende gruppe unge (primært 18+) hænger på Voldparken Torv og omkring Gade- landet. Der er åbenlys hashhandel, og der har været flere episoder, hvor både skydevå- ben og knive har været indblandet. Senest blev en ung mand med tilknytning til den kri- minelle gruppering ved Voldparken Torv skudt og dræbt lige inden jul 2015. Det er det andet skuddrab i kvarteret på blot fire år. Gruppen rekrutterer blandt yngre drenge og er en kilde til utryghed for både beboere og medarbejdere.

En undersøgelse fra Justitsministeriet konkluderer bl.a.4 at netop børn og unge, der fær- des hyppigt i høj-risikomiljøer (offentligt tilgængelige steder uden at foretage sig noget), er sent ude om aftenen eller om natten, har forældre der ikke holder opsyn og ved hvad deres børn laver og hvem de er sammen med, er særligt udsatte for at blive involveret i kriminelle aktiviteter. Disse risikofaktorer er i høj grad til stede i Husum Nord.

Udfordringerne omkring bandeaktivitet på Voldparken Torv har ligeledes stået på gennem flere år, og på trods af flere tiltag, herunder et 18+center, oplever både politi og sociale myndigheder en negativ udvikling i området.

Den stigende utryghed i kvarteret afspejles også i data ift. kriminaliteten, som viser at kriminaliteten i området er steget og ligger over gennemsnittet for Københavns Kommu- ne. I perioden 2011-15 er der sket en stigning i antallet af kriminalretslige afgørelser blandt beboere i Husum Nord, mens tallene for Københavns Kommune stort set er ufor-

andrede. Samtidig er der også sket en voldsom stigning i antallet af sigtelser fra 66 til

3 xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx

4 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx-xx-xxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/0000/xxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx%X0%X0xx- starter-i-de-unge-%C3%A5r

120. Den boligsociale helhedsplan skal først og fremmest arbejde kriminalitetsforebyg- gende ift. ”lillebrorgenerationen”, mens indsatsen ift. de ”etablerede” kriminelle består i et styrket samarbejde mellem helhedsplanen og relevante lokale aktører ikke mindst SSP, politi, 18+ centeret, Socialforvaltningen mfl.

For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet kriminalpræventive indsatser fokus på aktiviteter der:

• stimulerer mulighederne for et godt fritidsliv for kvarterets børn og unge

• understøtter det lokale samarbejde om kriminalitetstruede børn og unge

• identificerer og rekrutterer udsatte unge til kriminalpræventive aktiviteter

Uddannelse og beskæftigelse

Både uddannelses- og indkomstniveauet er betydeligt lavere i Husum Nord end i Køben- havn som helhed. Rigtig mange beboere har ingen eller kun sporadisk tilknytning til ar- bejdsmarkedet. Mange børn vokser op i hjem med meget begrænset økonomisk råderum og med forældre, der ikke er rollemodeller ift. uddannelse og beskæftigelse. Da der sam- tidig er mange børn i afdelingerne og mange børn pr. husstand, er risikoen for, at børn vokser op i fattigdom og med byrden af negativ social arv i bagagen betydelig.

I 2014 havde 28% af de 15-64 årige beboerne ingen anden uddannelse end grundskolen, hvilket betyder, at andelen er mere end dobbelt så høj som i Københavns Kommune i øvrigt5. Hovedparten (65%) af børnene i området går på de lokale folkeskoler heraf flest på hhv. Husum Skole (116) og Korsager Skole (110). Fraværsgennemsnittet på folkesko- lerne i området ligger på 8,39%, hvilket er højere end i resten af byen hvor tallet er 6,6%6.

Ser man på de unge mere specifikt, har 21% af de 20-24 årige (i 2015) ingen anden ud- dannelse end grundskolen og de er heller ikke i gang med at uddanne sig7. I Københavns Kommune er det tilsvarende tal 10%. Ifølge kommunes Beskæftigelses og Integrations- forvaltning samt Ungdoms- og uddannelsesvejledningen, er andelen af 15- 29 årige i Hu- sum, der er i gang med en ungdomsuddannelse noget lavere end gennemsnittet i det øvrige København8.

16% af de 18-29 årige i Husum Nord forsørges af det offentlige, og det er dobbelt så høj en andel som i resten af kommunen9. Også andelen af ledige er markant højere i Husum Nord sammenlignet gennemsnittet i København nemlig hhv. 10% mod 5%. Samtidig lig- ger andelen af ledige også over gennemsnittet for særligt udsatte boligområder.

Da en stor andel af kvarterets unge kommer fra uddannelses- og beskæftigelsesfremme- de hjem, får de ofte ikke den nødvendige støtte og hjælp hjemmefra i forhold til skole- gang, uddannelse og fritidsjob. Hvis disse unge skal have en god chance for at bryde den negative sociale arv, har de brug for støtte og vejledning til at blive introduceret til ar-

bejdsmarkedet og deres muligheder for uddannelse.

5 BLtabeller (tabel8 pct)

6 KKdata

LBF Portalen

8 Områdespecifikke data er tilgængelige fra BIF/UU september 2016

BL Tabeller

For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse fokus på aktiviteter der:

• styrker uddannelsesniveauet blandt kvarterets unge

• støtter de unge i valg af ungdomsuddannelse

• brobygger til arbejdsmarkedet gennem lommepenge- og fritidsjobs

• understøtter forældres muligheder for at bakke op om deres børns skolegang og uddannelsesvalg

Forebyggelse og forældreansvar

En stor del af børnene i Husum Nord vokser op i familier, hvor mor og far ingen tilknyt- ning har til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveauet er begrænset, og det samme gælder husstandsindkomsten. Samtidig er andelen af enlige forsørgere højere end i resten af by- en og i de særligt udsatte boligområder i øvrigt. Da andelen med ikke-vestlig baggrund tillige er høj, vokser mange børn op i familier, hvor forældrenes danskkundskaber er me- get ringe, og hvor forældrene mangler kendskab til og forståelse for det danske samfund. Alt i alt er der risiko for, at mange af områdets børn og unge tynges af negativ social arv og derfor begrænses i deres udfoldelses- og livsmuligheder. Den gennemsnitlige hus- standsindkomst i Husum Nord var i 2014 var 354 t. kr., hvilket er 116 x.xx. mindre end i Københavns Kommune. Ser man på husstandsindkomsten pr. person er forskellen også markant. I Husum Nord er tallet 150 t. kr. mens det i resten af byen 237 t. kr10.

30% af beboerne i Husum Nord er under 18 år, det tilsvarende tal for København er 18%11. Andelen af børn og unge ligger også over gns. for særligt udsatte boligområder i øvrigt. Den høje andel børn og unge betyder, at der er mange beboere pr. husstand, og antallet af beboere pr. husstand ligger over gennemsnittet for særligt udsatte boligområ- der. Kæder man den høje andel af børn og unge i kvarteret sammen med de socioøko- nomiske udfordringer med lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og manglende kendskab til det danske samfund, er børn og unge i risiko for at reprodu- cere deres forældres ringe livsvilkår. 9,1% af områdets børn mellem 0-18 år har været gennem en §50 eller 51 undersøgelse. Andelen er således højere end fx i Tingbjerg (4,5%) og lavere end Bispebjerg (16,5%)12. Der findes ikke data for hele byen.

Husum Nord adskiller sig også fra København som helhed ved at have en markant højere og stigende andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Den høje andel beboere med ikke-vestlig baggrund er en udfordring fordi, gruppen er tydeligt overrepræ- senteret ift. ledighed, lavt uddannelses- og indkomstniveau, sproglige barrierer og man- gelfuld integration. 61% af beboerne i kvarteret er indvandrere og efterkommere, og heraf stammer langt hovedparten (90%) fra ikke-vestlige lande. Andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund er steget med 6 procentpoint fra 2010-14. Stigning i andelen af indvandrere og efterkommere omfatter alle aldersgrupper. I Københavns Kommune er 23% af beboerne indvandrere og efterkommere, og andelen er stort set uforandret siden 201013.

Den boligsociale helhedsplan adresserer de beskrevne udfordringer under indsatsområdet

forebyggelse og forældreansvar med aktiviteter der:

10 BL Tabeller

11 BL Tabeller

12 KK Data til boligsociale helhedsplaner

13 BL Tabeller

• engagerer, involverer og udvikler forældrene ift. forældrerollen

• brobygger til den kommunale kernedrift (daginstitutioner og folkeskolen)

• styrker forældrenes muligheder for at støtte op om deres børns skolegang

4. Fælles tværgående målinger

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats på portalen: xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxx.xx).

Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale ind- satser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de mål- grupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlæg- ges nærværende aftale.

5. Indsatsområder

Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsafta- le samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er in- volveret i indsatsen.

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) par- terne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Måle- ne skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.

Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder.

Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige

revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisio- nen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen

side 7, ad.1).

5.1 Tryghed og trivsel
Formål:
Formål: At øge trygheden og styrke trivslen i boligområdet • at bremse den negative udvikling i trygheden i boligområdet • at fastholde det lave niveau af restanceudsættelser • at medvirke til at børn og unge har et aktivt og positivt fritidsliv Målgrupper: Alle områdets beboere og især udsatte beboere og børn og unge
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At andelen 6-14 årige i kommunale dagtilbud øges fra hhv. 69% (6-9 årige / 73% i Kbh.) og 41% (10-14 årige / 50% i Kbh.) i 2015 til gen- nemsnittet for København i 2019	BL tabeller
Nedbringe andelen af utrygge beboere fra 9% i 2016 til gennemsnittet for hele byen (6,4) i 2019	Københavns Kommunes Tryghedsun- dersøgelse
Fastholde det lave antal restanceudsættelser i afdelingerne på max. to udsættelser årligt.	Data fra fsb og AAB
Nedbringe antallet af husordenssager i fsb fra 18 i 2015 ca. 10 årligt inden udgangen af 2019	Fsb

5.2 Kriminalpræventiv indsats
Formål:
Formål: At forebygge at børn og unge rekrutteres til bandemiljøet og kriminelle aktiviteter Mål: • at guide de unge til skole, uddannelse og beskæftigelse • at børn og unge har et aktivt og positivt fritidsliv • at styrke det lokale samarbejde ift. udsatte børn og unge Målgruppe: Kriminalitetstruede børn og unge i alderen 8-17 år
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At etablere et styrket samarbejde omkring grup- pen af udsatte/kriminalitetstruede 8-12 årige. Opnået succeskriterium måles ved at helhedspla-	Helhedsplanen registrerer

nen har formel plads i alle relevante samarbejds- fora.
At antallet af 10-17 årige, der er sigtet mindst en gang for udvalgte gerningskoder er faldet fra 3% i 2015 til 2% i 2019	LBF portalen
At skolefraværet på de to grunddistriktsskoler falder fra 8,39% i 2015 til københavnerniveau i 2019 (6,63%)	KK (BUF)

5.3 Uddannelse og beskæftigelse
Formål:
Formål: Flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse Mål: • at styrke uddannelsesniveauet blandt områdets unge • at støtte de unge i valg af ungdomsuddannelse • at flere unge får en god start på deres arbejdsliv • at understøtte forældres muligheder for at bakke op om deres børns skolegang og arbejdsliv Målgruppe: Børn og unge fra uddannelse- og beskæftigelsesfremmede familier
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Andelen af 15-29 årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse er inden helhedsplanens ud- løb på niveau med gennemsnittet i det øvrige Kø- benhavn	Områdespecifikke data forventes klar fra BIF/UU i sep. 2016 og herefter kan målingen konkretiseres yderligere
Karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved afgangseksamen er steget fra 5,2 i 2015 til 6 i 2019	LBF portalen
Andelen af 20 til 24 årige, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (og som ikke er i gang med en uddannelse), er faldet fra 21% i 2015 til 18% i 2019	LBF portalen

5.4 Forebyggelse og forældreansvar

Formål:

Formål: At styrke forældreansvar og trivsel i udsatte familier Mål: • at udsatte familier støttes • at øge tilknytningen til det danske samfund • at småbørnsforældre med behov hjælpes • at flere familier bruger de kommunale pasningstilbud Målgruppe: Forældre i udsatte familier med ringe kendskab til og manglende involvering i deres børns fritidsliv og skolegang.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At bidrage til at nedbringe antallet af §50/51 un- dersøgelser fra 73 i 2016 til 60 i 2019	SOF
At fastholde andelen af 1-5 årige i pasningstilbud på 90%	LBF-portal/BL-tabeller
At andelen af børn, der har behov for yderligere sprogstimulering i 0.klasse falder med 1/5 fra 2016 til 2019	KK Nulpunktsmåling gennemføres af BUF primo 2017

6. Lokal evaluering

Der anvendes de målopfyldelseskemaer, der er tilgængelige i Driftsstøttesystemet, som del af den løbende evaluering. Ligesom helhedsplanen indgår i

analyser og evalueringer i regi af samarbejdet mellem boligorganisationerne og Københavns Kommune.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den bo- ligsociale indsats.
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	11.000.00 t. kr.
Lokal medfinansiering	3.700 t. kr.
Samlet budget for den boligsociale indsats	14.700. t. Kr.

8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser

En vigtig forudsætning for, at den boligsociale helhedsplan for Husum Nord gennemføres

med størst mulig succes, er koordinering med andre sideløbende fysiske og sociale initia- tiver i området.

Det handler først og fremmest om et tæt samarbejde med den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg. Udviklingen af de to helhedsplaner har kørt parallelt og flere aktiviteter er tænkt sammen – både for at øge volumen i det boligsociale arbejde og styrke den kom- munale fokus på området, men også for at stimulere netværksdannelse og mobilitet på tværs af de to boligområder. Tingbjerg/Utterslevhuse og Husum Nord boligområde er blot én kilometer fra hinanden. Det er målsætningen at knytte de to områder tættere sam- men, dels for at beboerne kan drage nytte af hinanden, men også fordi der kan være driftsmæssige fordele ved at drive nogle af aktiviteterne sammen. Mange aktiviteter og indsatser planlægges og gennemføres derfor på tværs af de to helhedsplaner.

Samtidig kan den boligsociale helhedsplan for Husum Nord også med fordel koble sig på nogle af de processer og initiativer i Tingbjerghelhedsplanen, som skal være med til at øge beboernes kendskab til og brug af området. Ligesom for Tingbjergs vedkommende, er der også i Husum Nord behov for at åbne kvarteret for udefra kommende og øge be- boernes oplevede tryghed, ved at sikre passager og liv på kryds og tværs i kvarteret.

I samarbejde med lokaludvalget, EnergiCenter Voldparken og det kommende Kulturhus i Tingbjerg skal de rekreative arealer omkring volden og Utterslev Mose ”indtages og bru- ges af områdets beboere” og samtidig have en mere bred appel i forhold til byområdet og København som helhed.

Yderligere står både Husum Nord og Tingbjerg overfor at skulle gennemføre fysiske hel- hedsplaner, der både indeholder strukturelle tiltag, byudviklingsinitiativer og konkret fremtidssikring af boligmassen. Idet der er evidens for, at netop koblingen af målrettede sociale aktiviteter og strukturelle forandringer kan give varige positive sociale forandrin- ger, skal de to boligsociale helhedsplanener spille tæt sammen med de fysiske tiltag i om- rådet.

Tingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi, som blev politisk vedtaget i august 2015, har som overordnet mål, at omdanne Tingbjerg-Husum fra at være et udsat byområde til et udvik- lingsområde. Byudviklingsstrategien indeholder en række indsatser, tiltag og forslag til projekter som nu er ved at blive kvalificeret - og realiseret. Byudviklingsstrategien om- handler hovedsageligt fysiske indgreb og projekter, det vil sige byudvikling i form af f.eks. nye veje, broer og cykelforbindelser, nye byrum og aktivitetspladser, og ikke mindst nybyggeri i form af institutioner og boliger. At byudviklingsstrategien både omfat- ter Tingbjerg og Husum Nord betyder bedre og tydeligere forbindelser, både infrastruktu- relt og funktionelt mellem de to adskilte bydele. Byudviklingsstrategien har som formål, at inddrage og understøtte de boligsociale helhedsplaner i både Tingbjerg og Husum Nord.

For at øge beboernes oplevede tryghed og forebygge kriminalitet, skal den boligsociale helhedsplan for Husum Nord fortsat indgå i Tryghedspartnerskabet for Tingbjerg-Husum, der udløber med udgangen af 2016. Der er endnu ikke taget stilling til en evt. fortsættel-

se. I fald Tryghedspartnerskabet ikke forlænges, vil den boligsociale helhedsplan arbejde

på et fortsat samarbejde med de involverede parter.

9. Underretning

På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår fsb, AAB og de kommunale for- valtninger i et tæt samarbejde om at løfte Husum Nord. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og betingelserne for at løfte området boligsocialt.

Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisato- riske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedspla- nens gennemførelse og fremdrift.

Underretninger om væsentlige ændringer på bydelsniveau sker til Bydelsbestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternati- ver, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift.

Underretning om væsentlige ændringer på overordnet niveau sker til den Boligsociale bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at fin- de alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for udviklingen og fremdriften af det boligsociale arbejde i København.

10. Konflikthåndtering

Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder.

• Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse.

• Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdi- alogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation.

• Interne konflikter i kommunen eller boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora.

Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver be- kendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennem- førelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og op- lysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det bolig- sociale arbejde i bydelen.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale lø- bende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Husum for Alle

Aftalens parter:

Husum for Alle

Leder af den boligsociale indsats

Xxxx-Xxxxx Xxxxxx: 20 35 02 38 / xxx@xxx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen Voksen (SOF Voksen)

Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF)

Chef for Kultur Nord Xxx Xxxxxxx: 30 33 46 73/ xxxxxx@xxx.xx.xx

Børne og Ungeforvaltningen (BUF)

Områdechef Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx

Ejendomskontoret fsb voldparken og fsb Husumgård Driftsleder Xxxxx Xxxxxxx: 23 32 05 60 / xxx@xxx.xx

fsb restanceservice

Kundechef Xxxx Xxxxxxxx: 22 28 87 26

Problemkompleks for indsatsområdet:

De mange børn og unge i boligområdet giver også bekymringer, fordi området gennem flere år ikke har haft et klubtilbud som de 10-14 årige har fundet attraktivt, hvorfor man- ge er overladt til sig selv og hinanden i fritiden. Andelen af inaktive børn og unge, på Hu- sum Skole og Korsager Skole er hhv. 26% og 37%. Det københavnske gennemsnit er

27%1.

Andelen af kommunalt anviste beboere i fsb’s afdelinger i Husum Nord er høj hhv. 24% i Voldparken og 20% i Husumgård. De kommunalt anviste beboere er generelt meget dår- ligt fungerende og kompleksiteten i deres problemer høj. På baggrund af tilbagemeldinger fra driftspersonalet samt en intern kvalitativ undersøgelse fra 2013 er det fsb’s vurdering, at udfordringer omkring psykisk syge beboere vokser og er en væsentlig kilde til utryg- hed og dårligt naboskab. Ingen data fra AAB er tilgængelige2. For fsb’s to afdelinger gælder det, at der i 2015 blev registreret 18 husordenssager ho- vedparten i Voldparken. Hovedparten handler om støj, men der er også flere sager om misrøgt af boligen. AAB har en anden procedure for håndtering af husordenssager, og her ligger antallet betydeligt lavere (4), men skønnes samtidig ikke at være retvisende. fsb og AAB har gennem en årrække arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af restan- ceudsættelser (boligsocialt såvel som fra centralt hold), hvorfor antallet generelt er ned- bragt betydeligt. I helhedsplanens fire afdelinger var der i 2013 i alt 16 udsættelser, i 2015 var antallet faldet til 3. For at øge trivsel og tryghed i boligområdet og imødegå de beskrevne udfordringer, skal den boligsociale helhedsplan arbejde målrettet med aktiviteter der: - Styrker trygheden via nabofællesskaber, sammenhængskraft og lokalt engage- ment - Understøtter beboeres almene trivsel igennem brobygning til den kommunale kernedrift og øvrige aktører - Medvirke til at udsatte beboere, får den hjælp de har brug for og er berettiget til
Mål, målgruppe og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:
Formål: At øge trygheden og styrke trivslen i boligområdet. - at bremse den negative udvikling i trygheden i boligområdet. - at fastholde det lave niveau af restanceudsættelser. - at medvirke til at børn og unge har et aktivt og positivt fritidsliv. Målgrupper: Alle områdets beboere og især udsatte beboere og børn og unge.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At andelen 6-14 årige i kommunale dagtilbud øges fra hhv. 69% (6-9 årige / 73% i Kbh.) og 41% (10-14 årige / 50% i Kbh.) i 2015 til gen- nemsnittet for København i 2019.	BL tabeller
Nedbringe andelen af utrygge beboere fra 9% i 2016 til gennemsnittet for hele byen (6,4%) i 2019.	Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse
Fastholde det lave antal restanceudsættelser i afdelingerne på max. to udsættelser årligt.	Data fra fsb og AAB
Nedbringe antallet af husordenssager i fsb fra 18 i 2015 til ca. 10 årligt inden udgangen af 2019.	fsb

2 Data er fra fsb

Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:

1. Beboerrådgivning

2. Sociale arrangementer

3. Børnedemokrati

4. Brobygning til Fritidslivet

Medarbejderressourcer

Indsatsområdet vil blive varetaget af en fuldtidsmedarbejder. Ungemedarbejderen og netværksmedarbejderen bidrager også til indsatsområdet.

Ansvarlig for indsatsområdet:

Fuldtidsmedarbejder – forældre- og voksenområdet

Timeforbrug: 100% Profil: Socialfaglig

Målgruppe: Forældre og voksne

Aktiviteter: Beboerrådgivning, Restance, Velkommen, Rådgivningstilbud, Temamøder for driften og Børnebestyrelsen

Note: Medhjælper til aktiviteten Børnebestyrelsen. Bidrager til indsatsområdet:

Fuldtidsmedarbejder – Familiemedarbejder

Timeforbrug: 20% Profil: Generalist

Målgruppe: Familier, voksne, børn og unge Aktiviteter: Beboerrådgivning

Note: For at sikre medarbejdernes sikkerhed skal der altid være to medarbejdere ude på et hjemmebesøg og ved møder med beboere som har svære udfordringer.

Fuldtidsmedarbejder – Børn og unge medarbejder

Timeforbrug: 30%

Profil: Aktivitetsmedarbejder

Målgruppe: Børn, unge og deres forældre

Aktiviteter: Børnebestyrelsen og sociale arrangementer

Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:

Tryghed og Xxxxxxx har flere snitfalder med de kommunale indsatser i området.

Beboerrådgiveren skal være i tæt samspil med Boligrådgiverne (SOF Borgercenter Vok- sen), så det sikres, at beboerne får den bedst mulige støtte og vejledning. Boligrådgiver- ne, som har en myndighedsfunktion, skal hjælpe beboerne med kontakten til kommunen og sikre at beboerne får den hjælp og støtte, de har krav på og brug for. Beboerrådgiv- ningsfunktionen er relations- og tillidsbåret, hvilket betyder, at der kan skabes god kon- takt til nogle af de beboere, der ikke nås gennem de ordinære kommunale indsatser med henblik på senere brobygning i de tilfælde hvor der kræves egentlig rådgivning.

Samtidig fungerer Xxxxxxxxxxxxxxxx også som en hjælp i forhold til samarbejdet med ejendomskontor, boligorganisationerne og med sit indgående kendskab til det sociale liv i boligområdet. Børnebestyrelsen er et supplement for nogle af de børn, som har det svært i skolen. Akti- viteten giver dem en mulighed for at lykkes på en anden arena og hjælpe dem til at op- dage nye ressourcer hos sig selv. Ressourcer, som de kan bruge til at styrke sig selv og dermed få et mere positivt selvbillede, der gør det lettere for dem, at tilvælge de positive fællesskaber. Brobygning til fritidslivet støtter op om børn og unge efter skoletid. Mens skolen sikrer børnenes trivsel, mens de er i skole, kan helhedsplanen støtte op om børnenes fritid.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	3.137.000 kr.
Lokal medfinansiering	1.073.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	4.210.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. - Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. - Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styrings- dialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. - Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver be- kendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennem- førelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og op- lysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det bolig- sociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen
Ændringer og revision af delaftalen godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg-Husum.
Delaftalen gælder fra:
1. november 2016 - 30. juni 2020.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for Tryghed og trivsel:

Aktivitetsnavn:

Beboerrådgivning og brobygning

Aktiviteten ligner ’Økonomisk rådgivning og forebyggelse af udsættelser’ der beskrives i CFBUs videnskatalog 2016.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Som beskrevet i problemkomplekset er mange familier og beboere i afdelingerne karakte- riseret ved en række personlige og sociale problemstillinger, der gør at de kan have svært ved at overskue deres egen livssituation. Samtidig har mange en skepsis overfor det kommunale og offentlige system eller har ikke ressourcer til at opsøge det og modtager derfor ikke den hjælp de har brug for og krav på.

Beboerrådgiveren vil derfor fungere som en fremskudt indsats der arbejder inden for føl- gende fem forskellige områder:

Beboerrådgivning

Den centrale opgave for Beboerrådgivningen er at støtte familier og beboere. Dette kan være i forbindelse med hverdagsudfordringer, så som at forstå beskeder fra børnenes skole, udfylde blanketter eller bistå med telefonopkald til kommunen. Drejer det sig om større og mere komplekse sociale eller økonomiske udfordringer, brobygger Beboerrådgi- veren til relevante kommunale eller andre aktører.

Åben rådgivning

Beboerrådgivningen kombineres med en åben rådgivning, der placeres i Aktivitetshuset. Den åbne rådgivning varetages af eksterne aktører, men koordineres af helhedsplanen. Der kan være tale om økonomisk rådgivning, juridisk rådgivning, computerkurser og Nem-Id-kurser. De forskellige rådgivningstilbud og kurser skal koordineres med Husum Bibliotek, der også udbyder kurser og rådgivning. Mulige udbydere kan være SR-bistand og Frelsens Hær.

Forebyggelse af udsættelser

For at forhindre udsættelser skal Beboerrådgiveren indgå i et tæt samarbejde med fsb’s og AAB’s restanceservice, ejendomskontorerne og Boligrådgiverne. Erfaringen fra nuvæ- rende helhedsplan samt CFBUs evalueringer, viser at en tidlig indsats, tæt kontakt, kend- skab til områdets beboere, åben rådgivning og samarbejde mellem helhedsplanen og eks- terne aktører har afgørende betydning og forhindrer andelen af udsættelser betragteligt. Ifølge CFBU udgør enlige kvinder med børn den anden største gruppe, som er i fare for udsættelse og en ny opgørelse fra AE-Rådet viser at 7 ud af 10, der vil blive ramt af kon- tanthjælpsreformen, er enlige forsørgere.

Velkommen til nye beboere

Nytilflyttede beboere bliver omfattet af en velkomstindsats. Indsatsen skal sikre, at hel- hedsplanen hurtigst muligt kan lokalisere udsatte beboere. Beboerrådgiveren tager med på indflytningssyn sammen med ejedomsfunktionærerne. På indflytningssynet vil ejen- domsfunktionærerne tage sig af det praktiske i forhold til boligen, mens Beboerrådgiveren vil adressere de mere sociale forhold. Fx hvor beboeren kan søge hjælp til hverdagen eller finde lokale netværk som beboeren kan indgå i. Finder Beboerrådgiveren det påkrævet, henvises der til relevante kommunale tilbud eller tilbydes besøg af en Bydelsmor. Den forbyggende velkomstindsats er med til at styrke tryghed og trivsel for nye beboere, na- boer og i boligområdet generelt.

Temamøder for driften

Ejendomskontorerne oplever at kontakten med udsatte beboere fylder meget i det daglige arbejde. Dels fordi udsatte beboere henvender sig med forskellige udfordringer, og dels

fordi andre beboere henvender sig, fordi de har problemer med udsatte beboere. Typiske udfordringer er i denne sammenhæng utryghed, nabokonflikter, psykisk sygdom og mis- trivsel for de involverede beboere. For at ejendomskontorerne kan håndtere både de særligt udsatte beboere samt de beboe- re, som føler sig generet af dem, er det vigtigt, at ejendomsfunktionærerne har kendskab til boligsociale problemstillinger og de værktøjer, som kan bruges til at løse dem. Hel- hedsplanen afvikler derfor to årlige temadage for driften med emner indenfor det boligso- ciale felt. Emnerne bliver udvalgt i samarbejde ejendomskontorerne, så det sikres, at de rammer de udfordringer som fylder i deres daglige kontakt med beboerne.
Formål og mål:
- At udsatte beboere oplever at få støtte og hjælp til hverdagsudfordringer - At brobygge til den kommunale kernedrift og andre relevante tilbud. - At yde målrettet rådgivning og konfliktmægling. - At forbygge restanceudsættelser - At komme i kontakt med beboere i risiko for udsættelse. - At styrke samarbejdet med driften i AAB og fsb.
Målgruppe(r):
- Voksne beboere. - Udsatte og marginaliserede beboere (eksempelvis kommunalt anviste og psykisk syge). - Beboere i risiko for at blive udsat af deres bolig pga. økonomi. - Nytilflyttede beboere.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitets- skemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
100 beboere (unikke) modtager årligt støtte og hjælp fra beboerrådgivningen.	CFBU logbøger
80 beboere henvises årligt til øvrige aktører.	CFBU logbøger
30 beboere som har modtaget et udsættel- sesbrev har været i kontakt med Beboerråd- giveren.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen

- Beboerrådgiveren modtager henvendelser om udsatte beboere via restanceservice, fsb konfliktmægler, driftspersonale og kommunale samarbejdspartnere.

- Sikrer et tæt samarbejde og dialog med relevante medarbejdere i kommunen, med henblik på at sikre, at Beboerrådgiveren kan henvise beboerne til rette kommunale rådgivning.

- Beboerrådgiveren deltager i indflytningssyn hos nye beboere efter invitation fra ejendomskontorerne.

- Samarbejder med Voksenenheden bl.a. ved at reagere på en bekymring for en be- boer ved at tage kontakt til Voksenenheden, hvis det er relevant.

- Støtter op om Voksenenhedens kontakt til beboerne.

- Sikrer at erfaringer fra aktiviteten deles med øvrige helhedsplaner og samarbejds- partnere gennem bydelsdækkende netværk.

- Stiller lokaler til rådighed til ekstern åben rådgivning i Aktivitetshuset.

- Rekrutterer beboere til de åbne rådgivningstilbud i Aktivitetshuset.

- Koordinerer med øvrige rådgivningstilbud i området herunder Husum Bibliotek.

SOF Borgercenter Voksen

- Yder sparring og vidensdeling til helhedsplanen.

- Samarbejder med Beboerrådgiveren bl.a. ved at reagere på Beboerrådgiverens henvendelser angående beboere.

- Deltager i løbende faglig sparring med Beboerrådgiveren om de beboere, der har brug for støtte og hjælp fra kommunen.

- Er der udfordringer med en beboer, som kræver en særligt koordineret indsats, kan helhedsplanen indkalde relevante parter i kommunen, herunder SOF Borgercenter Voksen, og ejendomskontoret til et møde for at løse de konkrete udfordringer.

- Henviser beboere til rådgivning og kurser udbudt af helhedsplanen.

SOF Borgercenter Børn og Unge

- Familie- og Ungerådgivningen bruges til sparring, vejledning og brobygning ved konkrete udfordringer med udsatte familier.

- Henviser beboere til rådgivning udbudt af helhedsplanen i Aktivitetshuset.

Øvrige samarbejdspartnere:

Ejendomskontoret fsb Voldparken og Husumgård

- Er ansvarlige for at invitere Beboerrådgiveren med på indflytningssyn via Outlook.

- Henviser beboere der har behov for kontakt til Beboerrådgiveren.

- Sikrer at ejendomsfunktionærerne deltager på temamøde udbudt af helhedsplanen.

fsb restanceservice

- Er ansvarlige for at sende en kopi af alle udsættelsesbreve vedrørende fsb Voldpar- ken og Husumgård til Beboerrådgiveren. Beboerrådgiveren skal have kopien hur- tigst muligt, så helhedsplanen kan nå at tage kontakt til beboerne og sætte mulige støtteforanstaltninger i værk inden udsættelsesdatoen.

Ejendomskontorerne AAB 38 og AAB 80

- Er ansvarlige for at invitere Beboerrådgiveren med på indflytningssyn via Outlook.

- Henviser beboere der har behov for kontakt til Beboerrådgiveren.

- Sikre at ejendomsfunktionærerne deltager på temamøde udbudt af helhedsplanen.

Forankring:

Et muligt forankrings potentiale vil være at ansætte en Beboerrådgiver på en eller flere af ejendomskontorerne når helhedsplanen udløber.

Aktivitetsnavn:

Sociale arrangementer

Aktiviteten ligner ’Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft’ som beskrives i CFBUs videnskatalog 2016.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

De sociale arrangementer er meget mere end blot hyggelige eller festlige indslag i bolig- området, hvilket både understreges af CFBU og følges op af erfaringer fra den nuværende helhedsplan.

De sociale arrangementer opfylder flere formål. For det første understøtter de beboernes sociale interaktion med hinanden og bidrager dermed til at øge sammenhængskraften i boligområdet. Derudover giver arrangementerne, der ofte retter sig mod børnefamilier, mulighed for, at børn og forældre får en aktivitet at samles om. Således retter denne ind- sats sig også mod den udfordring området har med mange børn og unge, der hænger på gaden uden opsyn. En udfordring der igen leder til manglende trivsel og tryghed hos andre beboere. De sociale arrangementer er samtidig et tiltag, der giver beboerne mulig- hed for at gøre en frivillig indsats, og styrker således deres kompetencer og ejerskabsfø- lelse for boligområdet. Sidst men ikke mindst er arrangementerne en vigtig platform, hvorfra helhedsplanens medarbejdere kan komme i kontakt med en bredere gruppe af beboere end dem, der typisk indgår i helhedsplanens aktiviteter.

De sociale arrangementer kan være teater, cirkus, bydelsfester, markedsdag eller fælles-

spisning. Der vil primært blive arbejdet med udendørsarrangementer, for at bringe liv til de udendørs fællesområder, og samtidig sikre at arrangementerne bliver synlige for hele boligområdet. Der vil hvert år blive udarbejdet et årshjul, hvor det fastlægges hvornår de to årlige ar- rangementer skal afholdes. Det vægtes højt, at der i arbejdet med de sociale arrange- menter er en høj grad af beboerinvolvering, således at beboerne kan opbygge deres kom- petencer og samtidig få ejerskab for arrangementerne. Ved de arrangementer hvor det giver mening, oprettes der en styregruppe af beboere som er med til at planlægge arrangementer samt stå for den praktiske udførelse. Beboer- netværkene som benytter Aktivitetshuset vil være oplagte at inddrage i disse styregrup- per. I det omfang det er muligt og relevant, vil helhedsplanen indgå samarbejder med områdets øvrige aktører. Mulige aktører er Husum Bibliotek (særligt når det drejer sig om udendørs teaterforestillinger), BUF Fritidscenter Brønshøj/Husum til arrangementer mål- rettet børnefamilier, for derigennem at give BUF’s medarbejdere en platform hvorfra de kan komme i kontakt med børnene i boligområdet og brobygge dem til det lokale Fritids- center. Der er i den nuværende helhedsplan arbejdet med både beboerinddragelse og samarbejde med Husum Bibliotek og BUF ved sociale arrangementer. Alle disse erfaringer kan bruges i den nye helhedsplan.
Formål og mål:
- At styrke naboskabet og den sociale sammenhængskraft i området - At skabe synlige arrangementer i området. - At skabe dialog mellem beboerne på tværs af etnicitet, køn og alder. - At skabe et fælles tredje som beboerne kan samles om. - At bidrage til formidling af helhedsplanens øvrige indsatser - At skabe en bred rekrutteringsplatform. - At skabe mulighed for dialog med den bredere sammensætning af beboere.
Målgruppe(r):
- Voksne - Børn - Børnefamilier - Beboere som ikke gør brug af helhedsplanens øvrige aktiviteter
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:
Succeskriterier:	Datakilde:

To større sociale arrangementer i boligområ- det pr. år med minimum 200 deltager til- sammen.	CFBU logbøger
HP i kontakt med 10 nye beboere pr. arran- gementet, som efterfølgende har mere viden om helhedsplanens aktiviteter og formål.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Udvikling, koordinering, rekruttering og afvikling af de sociale arrangementer. - Oprettelse af en beboerstyregruppe i planlægning og udførelse af et til to af de sociale arrangementer. - Sikre deltagelse i styregrupperne fra de netværk som benytter sig af Aktivitetshuset. KFF – Husum Bibliotek - Samarbejder med helhedsplanen om et til to årlige udendørs teaterstykker. - Husum Bibliotek udvælger i samarbejde med helhedsplanen de relevante refusions berettigede forestillinger. - Husum Bibliotek står for den administrative del med at bestille teaterstykket og søge om refusion. - Husum Bibliotek og helhedsplanen deles 50/50 om udgiften til forestillingerne. BUF – Fritidscenter Brønshøj/Husum - Deltager i afvikling af en til to arrangementer pr. år. hvor deres målgruppe indgår.
Forankring:
Det vil være svært at gennemføre de sociale arrangementer uden hjælp fra helhedspla- nen. De sociale arrangementer er i høj grad afhængig af økonomi samt en fast tovholder, der har kompetencerne til at have overblik over arrangementerne samt støtte de frivillige beboere i at udfører aktiviteten.

Aktivitetsnavn:

Børnebestyrelsen

Aktiviteten ligner ’Børne- og ungeråd’ som beskrives i CFBUs videnskatalog 2016.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Børnebestyrelsen er en forebyggende indsats, der har til formål at give børn og deres forældre større indsigt i og forståelse for beboerdemokratiet, samt lære børnene at tage

medansvar for deres boligområde og deres kammeraters trivsel. Således bidrager indsat- sen både til, at den lange tradition for beboerdemokrati i boligområdet understøttes, og samtidig imødekommes den problematik, der i problemkomplekset beskrives som en bør- ne/ungekultur præget af få fritidstilbud og manglende voksenopsyn.

Børnebestyrelsen består af børn fra alle fire boligafdelinger og har et max. deltagerantal på 12 deltagere. Tidligere erfaringer fra helhedsplanen viser, at børnene i gennemsnit er tilknyttet Børnebestyrelsen 1,5 år, hvilket vil medføre, at ca. 30 børn har været en del af Børnebestyrelsen ved helhedsplanens udløb. Børnebestyrelsen holder møde én gang om måneden. På møderne vælges en ordstyrer og møderne følger en dagsorden. Herefter diskuterer medlemmerne hvordan det går i boligafdelingerne, planlægger aktiviteter og udfører forskellige øvelser der skal lære dem om den demokratiske beslutningsproces og mødekultur. Helhedsplanens medarbejdere sikrer at møderne forløber så alle børn kom- mer til orde og at de samarbejder.

Børnebestyrelsen afholder tre årlige arrangementer i boligområdet. Børnene står selv for at finde på ideer, planlægge, finde sponsorer til præmier og afholde to af arrangementer- ne. Udgangspunktet for alle Børnebestyrelsens arrangementer er, at de skal være med til at gøre boligområdet til et sjovere sted at bo for børn samt skabe sammenhold og net- værk. Det kan fx være en skattejagt for områdets børn eller et forslag om at fjerne for- buddet mod boldspil i gården.

Det tredje arrangement er den årlige gadefodbold turnering i Husum hvor Børnebestyrel- sen er medarrangører. Turneringen har været afviklet over en længere årrække, og der er gode erfaringer med Børnebestyrelsen som medarrangører. Som arrangører for fodbold- turneringen optræder Børnebestyrelsens medlemmer som rollemodeller for de andre børn og viser, hvordan man via samarbejde, kan få indflydelse og medansvar. Gadefodboldtur- neringen vil forløbe over en måned i foråret med én spilledag om ugen. Turneringen har fokus på at fremme fairplay, samspil og holdånd. Turneringen er for børn i alderen 10-13 år. Xxxxxxxxxxx samarbejder med DBU Street CPH og vinderne af turneringen går videre til DBU Street CPH finalen i København.

Som en del af Børnebestyrelsesarbejdet arrangeres der løbende sociale udflugter og stu- dieture for medlemmerne af Børnebestyrelsen. Det kan f.eks. være besøg ved en demo- kratisk institution som Lokaludvalget, Borgerrepræsentationen eller en frivillig organisati- on med et fokus, der understøtter Børnebestyrelsens formål. Lokaludvalget har et Unge- råd for unge i alderen 14-20 år. Børnebestyrelsen skal søge at brobygge til Ungerådet, når børnene bliver for gamle til at være en del af Børnebestyrelsen.

I fsb Husumgård har der været en Børnebestyrelse siden 2015, og der er således mange gode erfaringer at bygge videre på.

Formål og mål:

- At øge børns trivsel og tryghed i boligområdet og deres fritid

- At give børnene medansvar for boligområdet og lade dem bidrage til, at der kommer flere aktiviteter i området for børn og voksne.

- At børnene er del af et positivt fællesskab i boligområdet.

- At børnene oplever det positivt at gå til noget i deres fritid.

Målgruppe(r):

1. målgruppe - Børn i alderen 10 – 13 år. 2. målgruppe - Forældre til børn i Børnebestyrelsen.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
12 børn er pr. år medlemmer af Børnebesty- relsen.	CFBU logbøger
Børnebestyrelsen afholder tre arrangementer om året med minimum 100 deltagere i alt.	CFBU logbøger
6 medlemmer af Børnebestyrelsen bliver hvert år tilmeldt et fritidstilbud eller får et lommepengejob.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Ansvarlig for al koordinering af Børnebestyrelsen. Herunder varetage kontakt til børn og forældre, mødeplanlægning, deltagelse ved møder og arrangementer, kommunikation og registrering af deltagere. - Hovedansvarlig for gadefodboldturneringen herunder planlægning og afvikling. - Deltager på finaledagen. BUF – Fritidscenter Brønshøj/Husum - Deltager i afviklingen af den årlige gadefodboldturnering, som afvikles i Husum i foråret. I alt fire turnerings gange. - Deltager ved planlægningsmøder og afvikling af gadefodboldturneringen. - Deltager i gadefodboldturneringens finale i København. SOF – Borgercenter Børn og Unge - Ny Start deltager i afviklingen af den årlige gadefodboldturnering, som afvikles i Husum i foråret. I alt fire turneringsgange. - Ny Start deltager ved planlægningsmøder op til gadefodboldturneringen.
Forankring:
I 2015 har Børnebestyrelsen indledt et samarbejde med Red Barnet. I helhedsplanens periode skal det undersøges, om der er mulighed for at tilknytte frivillige til arbejdet med

Børnebestyrelser via Red Barnet eller Red Barnet Ungdom.

Afdelingsbestyrelserne vil løbende blive opdateret på Børnebestyrelsens arbejde og hel- hedsplanen vil afsøge mulighederne for at afdelingsbestyrelserne kan tage mere ansvar for Børnebestyrelsen med henblik på forankring.

Aktivitetsnavn:

Brobygning til foreningslivet

Aktiviteten er beskrevet i CFBUs videnskatalog 2016.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Formålet med Brobygning til foreningslivet er at tilbyde udsatte børn og unge et aktivt fritidsliv ved at skabe kontakt mellem udsatte familier og lokalområdets foreningsliv. Akti- viteten er med til at styrke målgruppens sociale kompetencer, give dem mulighed for et positivt indhold i deres fritid samt at skabe gode voksenrelationer. Brobygning til for- eningslivet er derfor vigtig for området, da den kan være med til at skabe tryghed i bolig- afdelingerne, idet færre børn og unge vil være på gaden uden opsyn.

Kontakt til målgruppen skabes via helhedsplanens aktiviteter, opsøgende indsatser og samarbejder med kommunale dagtilbud, Husum og Korsager skole samt øvrige aktører i Husum. Al kontakt i forbindelse med brobygningen foregår gennem forældrene, der også vejledes i den pågældende aktivitets indhold og formål. Forældrene er samtidig kontakt- personer i forbindelse med opfølgning og evaluering af barnets opstart i foreningen. Bro- bygning til foreningslivet er således en vigtig instans i ønsket om at styrke forældreind- dragelsen i området.

Brobygning til foreningslivet bygger på erfaringer fra den tidligere indsats FritidsGuiderne under KFF. FritidsGuiderne var baseret på brug af frivilligkræfter samt en koordinator an- sat i helhedsplanen. Denne form ønskes ikke viderebragt i den nye helhedsplan, da de frivillige har haft svært ved at løse opgaven tilfredsstillende.

Derudover skal et tættere samarbejde med Husum og Korsager skoles sundhedsplejerske etableres, således at disse kan henvise udsatte børn direkte til Brobygning til foreningsli- vet. Dette samarbejde er en vigtig og efterspurgt relation, idet det bliver muligt at sikre, at fagpersoner fra børnenes hverdag kan støtte op om og fastholde barnet i det tilbud barnet er blevet brobygget til.

Der ønskes ligeledes et tættere samarbejde med de lokale foreninger, for at gøre det så nemt som muligt for barnet at starte.

Formål og mål:

- At børn og unge, der tilbringer meget tid på gaden, i stedet indgår i fællesskaber der bidrager til almen trivsel og positiv udvikling

- At brobygge børn og unge til foreningslivet.

- At styrke børn og unges sociale kompetencer og generelle trivsel gennem positive fritidsaktiviteter og fællesskaber.

- At forældre støtter op om deres børns fritidsliv - At hjælpe forældre til at indmelde deres børn i foreningslivet. - At give forældre viden om hvad foreningslivet er og hvad det kræver af dem som forældre.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1 - Børn og unge mellem 6-14 år. Målgruppe 2 - Forældre til udsatte børn og unge.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
40 unikke deltagere henvist til relevant tilbud pr. år	CFBU logbøger
30 unikke deltagere er fastholdt i en forening efter 6 måneder pr. år.	CFBU logbøger
Alle forløb skal være med forældre- involvering.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan - Koordinatoren er ansvarlig for at skabe og fastholde kontakt til målgruppen via opsøgende arbejde og helhedsplanens øvrige aktiviteter. - Koordinatoren står med den overordnede kontakt til skole, klubber og foreninger i Husum. - Indkalder til et årligt møde for medarbejderne på Husum og Korsager skole. - Besøger relevante klassetrin på Husum og Korsager skole en til to gange pr. år. - Indsatsen er styret af foreningernes sæsoner, og det vil derfor ikke være muligt at brobygge i sommerferien (juni-juli), hvor mange aktiviteter lukkes ned. Dog kan kontakter til nye børn og familier stadig etableres. - Sikrer at relevante personer i SOF Børn og unge, SOF Voksen og BUF Fritidscenter Brønshøj/Husum har kendskab til tilbuddet. - Sikrer kontakt til lokale foreninger.

BUF – Husum og Korsager skole (med forbehold, da aftalen mangler afklaring).

- En medarbejder fra hver af de to skoler (fx integrationsvejledere eller sundhedsple- jersken) henviser interesserede børn/familier til helhedsplanens koordinator for indsatsen.

- Begge skoler deltager i et årligt møde med helhedsplanens koordinator for indsat- sen, hvor samarbejdet afstemmes.

- Samarbejder om at helhedsplanens koordinator kan besøge de relevante klassetrin på de to skoler en til to gange pr. år.

Forankring:

Brobygning til foreningslivet bidrager til at børn og unges fritid er forankret i foreningsak- tiviteter eller aktiviteter i en kommunal drift.

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Husum for Alle

Aftalens parter:

Husum for Alle

Leder af den boligsociale helhedsplan

Xxxx-Xxxxx Xxxxxx: 20 35 02 38/ xxx@xxx.xx

Børne og Ungeforvaltningen (BUF)

Områdechef Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx

SSP København

Sekretariatschef Xxxxx Xxxxxxx: 30 66 15 74/ xxxxx.xxxxxxx@xxx.xx.xx

Voldparken 18+ center

Leder Xxxxx Xxxxx Xxxxxx: 24 52 81 67/ xx00@xxx.xx.xx

Københavns Politi

Sektionsleder Xxxx Xxxxx: 72 58 90 23 / xxx000@xxxxxx.xx

Mind Your Own Business

Direktør Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx: 22 11 71 83 / xxxxx.xxxxxx@xxxx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

Ud over de beskrevne socioøkonomiske udfordringer, er der særlige tryghedsmæssige problemstillinger omkring banderelaterede aktiviteter på og i området omkring Voldpar- ken Torv. De unge kommer fra udsatte familier i kvarteret og flere har mindre søskende. Da bandemedlemmer, ligesom andre kriminalitetsbelastede personer, ofte kommer fra udsatte xxxxxxxx0, er der overhængende fare for, at søskende og andre udsatte og sårbare unge fra boligområdet rekrutteres til kriminelle aktiviteter og bandemiljøet.

En voksende gruppe unge (primært 18+) hænger på Voldparken Torv og omkring Gade- landet. Der er åbenlys hashhandel, og der har været flere episoder, hvor både skydevå-

1 xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx

ben og knive har været indblandet. Senest blev en ung mand med tilknytning til den kri- minelle gruppering ved Voldparken Torv skudt og dræbt lige inden jul 2015. Det er det andet skuddrab i kvarteret på blot fire år. Gruppen rekrutterer blandt yngre drenge og er en kilde til utryghed for både beboere og medarbejdere.

En undersøgelse fra Justitsministeriet konkluderer bl.a.2 at netop børn og unge, der fær- des hyppigt i høj-risikomiljøer (offentligt tilgængelige steder uden at foretage sig noget), er sent ude om aftenen eller om natten, har forældre der ikke holder opsyn og ved hvad deres børn laver og hvem de er sammen med, er særligt udsatte for at blive involveret i kriminelle aktiviteter. Disse risikofaktorer er i høj grad til stede i Husum Nord.

For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet kriminalpræventive indsatser fokus på aktiviteter der:

• stimulerer mulighederne for et godt fritidsliv for områdets børn og unge

• understøtter det lokale samarbejde om kriminalitetstruede børn og unge

• identificerer og rekrutterer udsatte unge til kriminalpræventive aktiviteter

Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Formål:

At forebygge at børn og unge rekrutteres til bandemiljøet og kriminelle aktiviteter.

Mål:

- At guide de unge til skole, uddannelse og beskæftigelse.

- At børn og unge har et aktivt og positivt fritidsliv.

- At styrke det lokale samarbejde ift. udsatte børn og unge.

Målgruppe: Kriminalitetstruede børn og unge i alderen 8-17 år.

2 xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx-xx-xxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx/0000/xxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx%X0%X0xx- starter-i-de-unge-%C3%A5r

Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At etablere et styrket samarbejde omkring grup- pen af udsatte/kriminalitetstruede 8-12 årige. Opnået succeskriterium måles ved at helhedspla- nen har formel plads i alle relevante samarbejds- fora.	Helhedsplanen registrerer
At antallet af 10-17 årige, der er sigtet mindst en gang for udvalgte gerningskoder er faldet fra 3% i 2015 til 2% i 2019.	LBF portalen
At skolefraværet på de to grunddistriktsskoler falder fra 8,39% i 2015 til københavnerniveau i 2019 (6,63%).	KK (BUF)
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Mind Your Own Business 2. Legepatrulje 3. Styrket samarbejde på tværs
Medarbejderressourcer
Indsatsområdet Kriminalpræventiv vil blive varetaget af 70 % af en fuldtidsstilling. Lederen af helhedsplanen bidrager også til indsatsområdet. Fuldtidsmedarbejder – Børne og unge medarbejder Timeforbrug: 70 % Profil: Faglighed inden for unge Målgruppe: Børn og unge Aktiviteter: Mind Your Own Business, Legepatrulje og Styrket samarbejde på tværs Noter: Medarbejderne bidrager til indsatsen Styrket samarbejde på tværs med en plads i SSP lokaludvalg. Leder af den boligsociale helhedsplan Timeforbrug: 25% Målgruppe: Professionelle aktører i Husum Nord Aktiviteter: Styrket samarbejde på tværs Noter: Lederen deltager i SSP lokaludvalg samt i SSP ledergruppe efter behov.
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
Indsatsområdet er et supplement til socialforvaltningens arbejde med de unge forstået på den måde, at der i aktiviteterne Mind Your Own Bussines og Legepatrulje arbejdes med unge, der er bekymringer for i forhold til skolegang, familieforhold eller risiko for at del-

tage i negative eller kriminelle fællesskaber. Aktiviteterne vil også være et supplement til folkeskolen i forhold til de unge som ikke trives i folkeskolen, men som måske vil kunne få motivationen og selvtilliden tilbage gen- nem deltagelse i en af aktiviteterne. Mind Your Own Bussines vil være oplagt at lave sammen med Fritidscenter Brøns- høj/Husum, så det bliver et supplement til de øvrige aktiviteter, som de allerede nu tilby- der børn og unge. Mens Legepatruljen vil give dem mulighed for også at være aktivt til stede i selve boligområdet.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for det- te indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	2.794.000 kr.
Lokal medfinansiering	324.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	3.118.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. - Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. - Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdi- alogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. - Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de re- spektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver be- kendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennem- førelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og op- lysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det bolig- sociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvi- rere ajourførte delaftaler):
Ændringer og revision af delaftalen godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg-Husum.
Delaftalen gælder fra:
1. november 2016 – 30. juni 2020.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet:

Aktivitetsnavn:

Mind Your Own Business

Aktiviteten er omtalt i CFBU’s videnskatalog under aktiviteten ’Kreativ Læring’.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)

Mind Your Own Business (MYOB) er en indsats der henvender sig til drenge i aldersgrup- pen 13-17 år. Drengene der udvælges til projektet, skal opfylde forskellige kriterier der gør at de anses som kriminalitetstruede. Det kan fx være i kraft af en udsat social bag- grund eller at man fungerer dårligt i skolen og dermed erfaringsmæssigt befinder sig i risikozonen for at blive rekrutteret til de bandeaktiviteter der beskrives i problemkomplek- set.

MYOB er et udviklingsprogram, hvor teamet af udvalgte drenge får tilbudt rådgivning og vejledning til at opstarte deres egen mikro-virksomhed. Iværksætteri er en kreativ proces der med udgangspunkt i idégenerering og -udvikling, bevæger sig over fondsansøgninger, PR, økonomi og budgettering, internt samarbejde og HR, for til sidst at ende ud i et fær- digt produkt. Gennem denne proces tilbydes drengene løbende sparring og hjælp fra en professionel mentorvirksomhed samt fra frivillige ’Venturepiloter’, der ligeledes fungerer som sparringspartnere på projektet og de problemstillinger der kan opstå i forbindelse med udvikling af projektet.

CFBU påpeger at netop alternativ, kreativ læring har en dokumenteret og meget virk- ningsfuld effekt på kriminalitetstruede unge, der ikke har fundet deres retning i tilværel- sen i forhold til uddannelse. Tilbagemeldinger fra deltagere i tidligere MYOB-forløb melder således om forbedring af ordforråd, selvtillid, sociale kompetencer samt et øget engage- ment og forbedring af karakterer i skolen. Udover at udvikle drengenes kompetencer i forhold til deres skolegang og videre uddannelsesforløb, forbereder deltagelsen i pro- grammet også deres muligheder i forhold til at varetage et fritidsjob og senere et fuldtids- job.

MYOB-programmet løber over otte måneder med start i oktober hvert år, hvilket gør det muligt at arbejde intensivt og kontinuerligt med de drenge, som er særligt udsatte for at ende i en kriminel løbebane. Programmets længde og opstartsdato betyder, at den nye helhedsplan vil nå at kunne gennemføre to til tre forløb med mellem 8-12 deltagere hvert år.

Helhedsplanens ungevejleder vil fungere som koordinator og bindeled mellem drengene, mentorvirksomheden og Venturepiloterne. Helhedsplanen påtager sig således en central rolle i projektet, hvilket CFBU understreger er afgørende for projektets succes og fasthol- delsen af drengene. Udover at fungere som bindeled mellem de unge, mentorvirksomhe- den og de frivillige, er også brobygningen til de unges forældre vigtig, hvilket erfaringer fra tidligere projekter ligeledes melder som en essentiel faktor for projekternes gennemfø- relse. Dermed lægger denne indsats sig i forlængelse af indsatsområdet ’Forebyggelse og forældreansvar’ og er en mulighed for at give forældrene en indsigt og rolle i de unges liv.

Erfaringer fra tidligere projekter viser derudover, at muligheden for en opfølgende indsats er afgørende for, om drengenes nyerhvervede kompetencer fortsætter en positiv udvik- ling. Således foreslår CFBU at oprette fritidsjobprojekter, hvilket lægger op til indsatsen

’Fritidsjob’ under ’Uddannelse og Beskæftigelse’, hvilket er en indsats den nuværende hel-

xxxxxxxx har gode erfaringer med. De unge til projektet vil blive udvalgt i samarbejde med SSP, SOF Ny Start og Husum samt Korsager skole. Ny Start vil derudover være samarbejdspartnere i afviklingen af pro- jektet, ved at deltage på møder der afholdes i forbindelse med opstart og udvikling af mi- kro-virksomheden. Derudover vil de indtage en vigtig rolle i fastholdelsen af drengene.
Formål og mål:
- At fastholde de unge i skole og uddannelse - Øge deltagernes mødestabilitet. - Øge deltagernes tro på egne evner. - Afklaring af deltagernes fremtidsønsker og muligheder. - At lede de unge ind i et ordinært fritidsjob - Øge deltagernes forståelse for hvad det vil sige at varetage et job. - Afklaring af deltagernes fremtidsønsker og muligheder. - Øge deltagernes sociale færdigheder og kompetencer.
Målgruppe(r):
- Drenge i alderen 13-17 år.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Alle deltagerne oplever efter endt forløb de- res skolegang som mere positiv.	Kvalitativ undersøgelse udført af helheds- planen
70% af deltagerne kommer efterfølgende i fritidsjob.	CFBU logbøger
50% af deltagerne er fastholdt i fritidsjob i minimum 6 mdr. efter endt forløb i MYOB.	CFBU logbøger
75% af deltagerne pr. hold har fået mindre skolefravær.	Måles på deltagernes skolefravær ved stor og ved slut. Data fra Husum og Korsager skole
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Ansvar for iværksættelse og koordinering af aktiviteten herunder: - Kontakt til Mind Your Own Business. - Kommunikation og synliggørelse af aktiviteten. - Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige ungeindsatser. - Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med SSP, Ny Start, Unge- rådgivningen og Husum og Korsager skole.

- Jobvejledning med fokus på ansøgninger og jobsamtaler til et fritidsjob når aktivi- teten afsluttes.

- Helhedsplanen afholder 50% af udgifterne i forbindelse med virksomhedsopstart.

SOF Borgercenter Børn og Unge – Ny Start og Ungerådgivningen

- Deltager i udvælgelse af drengene.

- Deltager i afvikling af indsatsen oktober til maj, ca. 5 timer pr. uge.

- Bidrager med en medfinansiering på 5.000 kr. pr. hold.

BUF Fritidscenter Brønshøj/Husum

- Deltager i udvælgelse af drengene.

- Deltager i afvikling af indsatsen oktober til maj, ca. 5 timer pr. uge.

- Bidrager med en medfinansiering på 5.000 kr. pr. hold pr. år.

- 1/3 af deltagerne på et hold kan være unge som ikke kommer fra boligområdet.

SSP København

- Deltager i udvælgelsen af drengene ved det lokale screeningsmøde.

Forankring:

Det skal undersøges om aktiviteten kan forankres hos Ny Start eller BUF (klubområdet) ved helhedsplanens udløb.

Aktivitetsnavn:

Legepatrulje

Aktiviteten minder om ’Fritids aktiviteter i boligområdet’ fra CFBU’s videnskatalog 2016.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Legepatruljen er en forebyggende indsats, der er målrettet både den brede gruppe af børn i området samt en mindre gruppe af unge, der er bekymringer for.

For den brede gruppe af børn i området bidrager Legepatruljen til et sundt og aktivt fri- tidsliv. Aktiviteten skal sikre, at børn kan lege trygt i boligområdet. Til daglig er lege- pladserne i boligområdet præget af en vild børnekultur, som gør, at mange børn ikke finder det trygt at være ude og derfor savner muligheder for at kunne deltage i fælles leg med andre børn i boligområdet. Rammerne omkring Legepatruljen gør det trygt for forældrene at lade deres børn deltage, og derved får flere børn mulighed for at indgå i et positivt fællesskab, hvor de bor. Samtidig er aktiviteten også med til at brobygge børnene til det lokale klubtilbud samt foreningslivet.

For den mindre gruppe af unge, der er en bekymring for, er Legepatruljen en mulighed for at arbejde intensivt med dem og give dem nye kompetencer, som de kan bruge til at opbygge deres selvværd. I Legepatruljen er der ansat fem unge i fritidsjob som Lege- Guider igennem helhedsplanen. De unge fritidsjobbere i Legepatruljen bliver udvalgt i samarbejde med SSP, Ny Start og Ungerådgivningen. LegeGuidegruppen vil blive sam- mensat af to ressourcestærke unge og to unge som er i en udsat position enten pga.

familieforhold herunder manglende forældreopbakning, manglende tilknytning til det etablerede foreningsliv eller manglende motivation i skolen. Det er vigtigt at pointere, at

det ved udvælgelsen af de unge i en udsat position, sikres at det er unge som er stærke nok til at gennemfører uddannelsen og til efterfølgende at kunne være forbilleder for børnene i området.

LegepatruljeGuiderne gennemgår et instruktørforløb med Idrætsprojektet på 8 moduler af 5 timers varighed, inden de starter i Legepatruljen. På kurset vil de få udviklet deres sociale kompetencer, lære vigtigheden af mødepligt, at de kommer til tiden, hvordan de kan inkludere andre i fællesskaber og skabe inkluderende fællesskaber. De kompetencer som de unge lærer på Idrætsprojektets instruktøruddannelse, vil de i Legepatruljen komme ud og bruge i praksis efter endt uddannelse. Kompetencerne fra Instruktørud- dannelsen vil også kunne bruges i deres skolegang, et fremtidigt fritidsjob samt til at øge deres selvværd. Efterfølgende vil de unge blive ansat i helhedsplanen i perioden 1. april–30. september med en arbejdsdag om ugen i tidsrummet 16.00–18.00.

Én gang om ugen er det Legepatruljens opgave at samle boligområdets børn til fælles leg og aktivitet. Legepatruljen har til ansvar at sørge for, at alle børn kan lege med, at legen foregår så fri for konflikter som muligt, og at børnene er trygge ved at lege med hinanden. Legepatruljeaktiviteterne benytter sig af områdets udendørsfaciliteter som grønne områder, fodboldbaner og legepladser og gør på den måde børn og deres foræl- dre mere trygge ved at bruge boligområdet. Samtidig er Legepatruljen også med til at indtage udendørsarealerne med positive fællesskaber og aktiviteter, der kan presse de negative aktiviteter væk. Den nuværende helhedsplan har med succes indtaget uden- dørsarealerne med teater og andre aktiviteter, som har gjort at hashhandel mm. er ble- vet mindre synligt. For at inddrage forældrene skal Legepatruljen byde på en-to familie- dage, hvor forældrene bliver inviteret med til Legepatruljens aktiviteter.

SSP indsatsen ’Det gode valg’, som løber fra 2016-2017, deler både formål og mål med Legepatruljen og det skal derfor undersøges hvordan de to indsatser kan supplere hin- anden.

Formål og mål:

- At børn og unge får et aktivt fritidsliv

- At skabe tryghed i boligområdet så børn trygt kan benytte udearealerne.

- At brobygge børn til det lokale Fritidscenter samt foreningslivet.

- At unge ansat i Legepatruljen ledes ud i et ordinært fritidsjob

- At øve og udvikle kompetencer som de unge kan bruge i et fritidsjob.

- At styrke de unges sociale kompetencer.

Målgruppe(r):

Målgruppe: LegeGuider

- Unge i alderen 15–17 år som ansættes i Legepatruljen.

Målgruppe: Deltagere

- Børn i boligområdet i alderen 6-12 år. - Børn som ikke er en del af et kommunalt fritidstilbud eller foreningslivet. Målgruppe: Forældre - Forældre som oplever, at Legepatruljen bidrager til at det bliver trygt for deres børn at lege i området.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitets- skemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
15 børn deltager i gennemsnit pr. gang i Legepatruljens aktiviteter.	CFBU logbøger. Legepatrulje- koordinatoren er ansvarlig for logbøgerne
20 børn indmeldes i Fritidscenter Brøns- høj/Husum eller en forening pr. år.	CFBU logbøger
75% af LegeGuiderne får efterfølgende et fritidsjob.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Koordinering af Legepatruljen. Herunder kontakt til målgruppen og forældre, rekruttering af børn og unge, ansættelse, løn, kommunikation og registrering. - Løbende understøttelse af fritidsjobberne. - Hjælp til at skrive ansøgning og CV når ansættelsen er slut. BIF - Udbetaling af løn til LegeGuiderne ansat i Fritidscenter Brønshøj/Husum. BUF – Fritidscenter Brønshøj/Husum - En medarbejder deltager i afvikling af Legepatruljen hver anden gang. - En medarbejder deltager i Idrætsprojektets uddannelse af de unge. - Bidrager til rekruttering af børn og unge og uddeler reklame for aktiviteten. - Stiller lokaler til rådighed i tilfælde af dårligt vejr. - LegepatruljeGuiderne ansættes i Fritidscenter Brønshøj/Husum. Administration af løn ligger hos helhedsplanen, lønningerne bliver betalt af BIF. - Bidrager med en medfinansiering på 7.500 kr. pr. Legepatrulje pr. år.

SOF – Borgercenter Børn og Unge (Ny Start og Ungerådgivningen)

- Visiterer unge som passer ind i målgruppen til helhedsplanen med henblik på en ansættelse som LegeGuide.

- En medarbejder fra Ny Start deltager i Idrætsprojektets uddannelse af de unge.

- En medarbejder fra Ny Start deltager i afvikling af Legepatruljen hver anden gang.

- Bidrager med en medfinansiering på 7.500 kr. pr. Legepatrulje pr. år.

SSP København

- Er med til at udvælge unge til LegeGuider på SSP screeningsmøder.

- Det vurderes hvordan SSP indsatsen ’Det gode valg’ og Legepatruljen kan

supplere hinanden.

- Medfinansierer på op til 10.000 kr. for hold afviklet i 2017. Finansiering 2018-2019 aftales efterfølgende.

Forankring:

I planlægningen af aktiviteterne i Legepatruljen er der fokus på at inddrage de lokale ressourcer i forhold til aktiviteter, samarbejdspartnere og fysiske rammer i området. Der vil løbende blive arbejdet på at udvide det lokale samarbejde, således at Legepa- truljen kan hjælpe til at introducere børnene til lokale fritidsmuligheder som fritidsklub- ber og sportsklubber.

Aktivitetsnavn:

Styrket samarbejde

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Øget oplevelse af tryghed blandt beboerne i boligområdet er et centralt tema i den nye helhedsplan. Derfor skal samarbejdet mellem helhedsplanen, SSP og politiet styrkes, og deltagelsen i forskellige tryghedsnetværk, som for eksempel Tingbjerg-Husum Partner- skab, prioriteres højt. Dette skal sikre, at helhedsplanen er orienteret omkring områdets tryghedsudfordringer (ikke mindst dem der opstår akut) og de indsatser, der sættes i gang for at afhjælpe dem. Derved bliver der ikke brugt unødvendig tid og ressourcer på problematikker, der tages hånd om fra anden side og samtidig muliggøres en helhedsori- enteret, fælles indsats. Desuden skal et styrket samarbejde og deltagelse i tryghedsnet- værk sikre, at Husum kommer på dagsordenen og bliver prioriteret i det kommunale ar- bejde.

SSP samarbejdet

Den nuværende helhedsplan er en del af SSP-samarbejdet og i den nye helhedsplan skal

samarbejdet styrkes yderligere. Blandt andet ved at helhedsplanen får to pladser i SSP- lokaludvalget således, at der er en plads til både lederen af helhedsplanen og børne- og ungemedarbejderen. Derigennem ønsker helhedsplanen at prioritere det kriminalpræven- tive arbejde - dels på ledelsesniveau/beslutningsniveau, men også på det praktiske plan, ift. at inddrage den medarbejder, der skal arbejde med de kriminalpræventive indsatser og har det daglige samarbejde med andre aktører i SSP-samarbejdet og kontakten til børn og unge.

Tingbjerg-Husum Partnerskab

Tingbjerg-Husum Partnerskab, under Økonomiforvaltningen, har under den nuværende helhedsplan været et vigtigt fora i det kriminalpræventive arbejde i Husum. Partnerskabet løber frem til oktober 2016 og en mulig forlængelse vil blive afklaret i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017. Såfremt Partnerskabet forlænges, skal helhedsplanen priori- tere dette samarbejde. I forhold til SSP-samarbejdet og Tingbjerg/Husum Partnerskab, skal den boligsociale helhedsplanen arbejde med, at de kriminalpræventive aktiviteter spiller sammen med de indsatser som ligger under disse fora, så der opnås synergi mel- lem de forskellige tryghedsskabende og kriminalpræventive indsatser i området.

Voldparken 18+ center

Helhedsplanen har i indeværende projektperiode opnået sporadisk samarbejde med Vold- parken 18+ center. Desværre er det ikke lykkedes at få etableret et kontinuerligt samar- bejde, og derfor skal der i den kommende helhedsplan arbejdes på at Voldparken 18+ centeret bliver en fast del af det lokale samarbejde. Evt. med udspring i SSPs nye organi- sering af deres arbejde, hvor overgangen efter det 18. år ikke længere er afgørende for arbejdet med de unge. Et samarbejde med Voldparken 18+ center er interessant både i forhold til beskæftigelse og uddannelse, men også i forhold til de af brugerne, som har mindre søskende der kan være særligt udsatte for at komme i kontakt med et kriminelt miljø.

Derudover er det vigtigt at brugerne af Voldparken 18+ centeret og resten af boligområ- det har en positiv dialog og omgang med hinanden. Flere beboere har ytret en negativ opfattelse af, hvad der forgår i Voldparken 18+ centeret. Et muligt tiltag for at ændre på det, er at åbne Voldparken 18+ centeret op for træning for voksne beboere i dagtimerne. I den eksisterende helhedsplan er der gode erfaringer med at lade kvinder fra boligområ- det, herunder mødrene til nogle af brugerne, benytte lokalerne til træning. Det gjorde at kvinderne fik afmystificeret hvad Voldparken 18+ centeret var for et sted, samtidig med at brugerne, fik et positivt billedet af at boligområdet støttede deres mødre.

Politi

Mange beboere i boligområdet har mistillid til politiet, hvilket et samarbejde mellem politi- et og helhedsplanen skal være med til at ændre på. Dette skal ske via events og et øget fokus på indsatsen Din Betjent.

Helhedsplanen og politiet skal en gang om året afvikle et event målrettet boligområdet. Der er tidligere i regi af Xxxxxxxxx-Husum Partnerskab lavet events hvor politiet har hjul- pet beboerne med at fastgøre nummerplader og informeret om forebyggelse af indbrud i ferierne. I Tingbjerg har der været afviklet et forløb målrettet driftspersonalet i boligom- rådet. Lignende aktiviteter vil kunne videreføres i den nye helhedsplan.

Din Betjent er en god indsats, som er med til at øge tilliden til politiet, og helhedsplanen ønsker derfor at skabe øget fokus og kendskab til indsatsen. Det skal ske ved at helheds- planen én gang om året husstandsomdeler flyers om Din Betjent samtidig med, at der via

Facebook og opslag i opgangen bliver gjort ekstra opmærksomt på indsatsen og at der

bliver afviklet et temamøde, hvor beboerne kan møde deres lokale Din Betjent. Beboerne skal i samme periode opfordres til at benytte Din Betjent-telefonen ved mindre hændelser. Telefonen skal bl.a. bruges, hvis beboerne oplever, at der samles grupper af unge med en uhensigtsmæssig adfærd på udearealerne eller i kældrene. Der er er i den nuværende helhedsplan en formodning om, at mange hændelser ikke bliver meldt til poli- tiet og det vil være interessant at få belyst, om det er tilfældet. Et øget antal af anmeldel- ser kan også ses som et udtryk for, at der er kommet større tillid til politiet.
Formål og mål:
- At sikre at helhedsplanen modtager relevant information og bliver inddra- get i den lokale håndtering af krisesituationer i boligområdet - At skabe en koordineret helhedsorienteret tryghedsindsats i hele boligområdet. - At der i samarbejde med øvrige lokale aktører gennemføres aktiviteter, som supplerer hinanden. - At øge tilliden til politiet. - At øge beboernes tillid til politiet - At øge beboernes kendskab til indsatsen Din Betjent. - At skabe dialog mellem beboerne og politiet.
Målgruppe(r):
- Alle beboere. - Professionelle aktører i Husum.

Succeskriterier:	Datakilde:
Helhedsplanen har to pladser i SSP samar- bejdet.	CFBU logbøger
Der afvikles et arrangement pr. år i boligom- rådet i samarbejde med SSP eller politi.	CFBU logbøger
Der afvikles et arrangement pr. år i boligom- rådet i regi af Husum-Tingbjerg Partnerskab.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Indgår i relevante koordinerende netværk i området. Herunder Tingbjerg-Husum Partnerskab og SSP. - Deltagelse i alle SSP lokaludvalgsmøder samt de SSP indsatser der aftales på årsplansmøderne.

- Indgår i SSPs beredskabshandleplaner i Husum.

- Søger at styrke samarbejdet med Voldparken 18+ centeret.

SSP København

- Afgiver to pladser i SSP lokaludvalg til helhedsplanen i Husum.

- Sikrer at helhedsplanen bliver indtænkt og informeret ved akut opstået lokale problemstillinger.

Politi

- Afholder et årligt event i Husum i samarbejde med helhedsplanen.

- Medvirker på et årligt temamøde om Din Betjent.

- Udleverer Din Betjent flyers til helhedsplanen til husstandsomdeling.

Voldparken 18+ center

- Indgår i dialog med helhedsplanen om et fremtidigt samarbejde.

Forankring:

At de boligsociale helhedsplaner er blevet en mere etableret del af SSP samarbejdet. Det skal ved udløb af helhedsplanen diskuteres hvilke tiltag, der ellers kan forankres hos de lokale samarbejdspartnere.

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Husum for Alle 2016 - 2020

Aftalens parter:

Husum for Alle

Leder af den boligsociale helhedsplan

Xxxx-Xxxxx Xxxxxx: 20 35 02 38 / xxx@xxx.xx

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef for ”Jobparate Unge”

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx: 23 65 58 93/ XX0X@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (UU)

Centerchef for Ungdommens uddannelsesvejledning Xxxxx Xxxxxxx: 20 15 89 31/ XX0X@xxx.xx.xx

Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-2020 Leder for den boligsociale helhedsplan

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx: 20 15 48 77/ xxx@xxx.xx

Børne og Ungeforvaltningen (BUF)

Områdechef Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx

Voldparken 18+ center

Leder Xxxxx Xxxxx Xxxxxx: 24 52 81 67 / xx00@xxx.xx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

Både uddannelses- og indkomstniveauet er betydeligt lavere i Husum Nord end i Køben- havn som helhed. Rigtig mange beboere har ingen eller kun sporadisk tilknytning til ar- bejdsmarkedet. Mange børn vokser op i hjem med meget begrænset økonomisk råde- rum og med forældre, der ikke er rollemodeller ift. uddannelse og beskæftigelse. Da der samtidig er mange børn i afdelingerne og mange børn pr. husstand, er risikoen for, at børn vokser op i fattigdom og med byrden af negativ social arv i bagagen betydelig.

28% af beboerne i boligområdet har ingen anden uddannelse end grundskolen, hvilket betyder, at andelen er mere end dobbelt så høj som i Københavns Kommune i øvrigt. Hovedparten (65%) af børnene i området går på de lokale folkeskoler heraf flest på hhv. Husum Skole (116) og Korsager Skole (110). Fraværsgennemsnittet på folkesko- lerne i området ligger på 8,39%, hvilket er højere end i resten af byen hvor tallet er 6,6%.

Ser man på de unge mere specifikt, har 27% af de 20-24 årige ingen anden uddannelse end grundskolen og de er heller ikke i gang med at uddanne sig1. I Københavns Kom- mune er det tilsvarende tal 10%. Ifølge kommunes Beskæftigelses og Integrationsfor- valtning samt Ungdoms- og uddannelsesvejledningen, er andelen af 15- 29 årige i Hu- sum, der er i gang med en ungdomsuddannelse noget lavere end gennemsnittet i det øvrige København2. 16% af de 18-29 årige i Husum Nord forsørges af det offentlige, og det er dobbelt så høj en andel som i resten af xxxxxxxx0. Også andelen af ledige er markant højere i Husum Nord sammenlignet med gennemsnittet i København nemlig hhv. 10% mod 5%. Samtidig ligger andelen af ledige også over gennemsnittet for særligt udsatte boligom- råder. Da en stor andel af områdets unge kommer fra uddannelses- og beskæftigelsesfremme- de hjem, får de ofte ikke den nødvendige støtte og hjælp hjemmefra i forhold til skole- gang, uddannelse og fritidsjob. Hvis disse unge skal have en god chance for at bryde den negative sociale arv, har de brug for støtte og vejledning til at blive introduceret til arbejdsmarkedet og deres muligheder for uddannelse. For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse fokus på aktiviteter der: - styrker uddannelsesniveauet blandt områdets unge - støtter de unge i valg af ungdomsuddannelse - brobygger til arbejdsmarkedet gennem lommepenge- og fritidsjobs - understøtter forældres muligheder for at bakke op om deres børns skolegang og uddannelsesvalg
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:
Formål og mål:
Formål: Flere unge kommer i uddannelse og i beskæftigelse. - at styrke uddannelsesniveauet blandt områdets unge. - at støtte de unge i valg af ungdomsuddannelse. - at flere unge får en god start på deres arbejdsliv. - at understøtte forældres muligheder for at bakke op om deres børns skolegang og arbejdsliv. Målgruppe: Børn og unge fra uddannelses og beskæftigelses fremmede familier.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Andelen af 15-29 årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse er inden helhedsplanens udløb på niveau med gennemsnittet i det øvrige	Områdespecifikke data forventes klar fra BIF/UU i september 2016 og herefter kan målingen konkretiseres

LBF Portalen

2 Områdespecifikke data er tilgængelige fra BIF/UU september 2016

BL Tabeller

København.	yderligere.
Karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved afgangseksamen er steget fra 5,2 i 2015 til 6 i 2019.	LBF portalen
Andelen af 20 til 24 årige, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (og som ikke er i gang med en uddannelse), er faldet fra 21% i 2015 til 18% i 2019.	LBF portalen
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Fritidsjob 2. Uddannelsesaftaler (praktikpladser) 3. Job- og uddannelsesformidling 4. Erhvervspraktik
Medarbejderressourcer
Ungevejleder med tilknytning til BIF og UU Der ansættes en ungevejleder i UU København. Ungevejlederen har sin daglige arbejds- plads hos helhedsplanen med reference til lederen af helhedsplan. Der henvises til funk- tionsbeskrivelse gældende for ungevejlederen, hvoraf snitflader mellem henholdsvis den boligsociale helhedsplan og UU København beskrives. Ungevejlederen har primært ansvar for den opsøgende indsats over for områdets 15- 29-årige uden uddannelse og job. Ungevejlederens lokale placering i boligområdet med- fører, at indsatsen i højere grad kan gøres direkte og opsøgende over for målgruppen. Endvidere opsøger ungevejlederen unge i målgruppen gennem adgang til registreringer på de unge i BIF og/eller UU. Ungevejlederen arbejder med fokus på fritidsjob og ud- dannelsesaftaler (praktikpladser) og uddannelses- og jobvejledning, samt at udvikle aktiviteter der kan understøtte arbejdet med uddannelse og beskæftigelse på tværs af de fire indsatsområder. Ungevejlederen varetager indsatsen i et tæt samarbejde med BIF. På den måde sikres en gensidig ressourceudnyttelse på tværs af de to fagforvalt- ninger og helhedsplanen. Ungevejlederen har, med den særlige tilknytning til UU og BIF, en indgang til de to for- valtningers systemer, herunder både BIFs fritidsjobformidling og UUs redskaber i forhold til bl.a. virksomhedspraktik. Ungevejlederen vil deltage i et bydækkende netværk af un- gevejledere fra de boligsociale helhedsplaner, for herved at sikre videndeling og erfa- ringsudveksling på tværs, samt input fra de to fagforvaltninger. Der opnås følgende fordele ved ungevejlederens tilknytning til Københavns Kommune gennem ansættelse i UU: - Digital systemadgang til data om unge i målgruppen.

- Adgang til eksisterende og velafprøvet værktøjer inden for kommunale fritidsjob og uddannelses- og karrierevejledning.

- Adgang til relevant kompetenceudvikling.

- Deltagelse i professionelt og fagligt fællesskab i form af et ungevejlederteam, deltagelse i UUs møder for medarbejdere.

- Adgang til netværk og viden om EKI (exitprogram), SSP, Ungeprojektet m.v.

- Tæt kobling til de ordinære UU-opgaver på grundskoleområdet og ungeområdet.

- Som repræsentant for samarbejdet og netværket mellem BIF og BUF opnår un- gevejlederen endvidere en smidig håndtering af den enkelte unges forløb.

Det er baggrunden for, at ungevejleders primære opgave er, at understøtte de unge i at få et fritidsjob eller gøre de unge klar til at kunne varetage et fritidsjob samt samspil med jobcentret om uddannelsesaftaler. Samtidig er det lige så centralt i delaftalen, at de lokale aktører aktivt understøtter indsatsen.

Indsatsområdet vil blive varetaget af en fuldtidsmedarbejder Fuldtidsmedarbejder – Ungevejleder

Timeforbrug: 100%

Profil: Faglighed inden for uddannelse og unge Målgruppe: Børn og unge

Aktiviteter: Lommepengejob, Erhvervspraktik, Job og uddannelsesvejledning

Note: I aktiviteten Job og uddannelsesvejledning, skal ungevejlederen samarbejde med den medarbejder som er ansvarlig for forældredelen, når det kommer til temamøder, uddannelses- og virksomhedsbesøg. En del af lommepengejobbene vil blive lagt ud til andre aktører, eksempelvis BUF, som varetager ansvaret for den unge. Ungevejlederne vil i disse tilfælde kun skulle bruge tid på rekruttering og hjælp til cv og jobsøgning ved ansættelsens slutning.

Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:

Aktiviteterne i indsatsområdet gennemføres i tæt samarbejde med Ny Start, Ungeråd- givningen, Voldparken 18+ center, Husum og Korsager skole samt det lokale fritidscen- ter. Erhvervspraktik i folkeskolen er et supplement i forhold til den vejledning og støtte som eleverne kan modtage af deres lærer/UU vejleder.

Ny Start arbejder med ’Fritidsjob med mentor’ til unge i alderen 15-17,5 år, Ungeråd- givningen arbejder med ordinære fritidsjob til unge og Voldparken 18+ center arbejder med praktikpladser og uddannelsesvejledning til særligt kriminalitetstruede unge i alde- ren 18-35 år. Helhedsplanens indsats vil derfor være i tæt samspil med de tre aktører, så det sikres, at helhedsplanen ikke udvikler et paralleltilbud til den kommunale kerne- drift. Der arbejdes på en fordeling, hvor Voldparken 18+ center og Ny Start tager den tunge gruppe, som har brug for massiv støtte og kommunal hjælp, mens helhedsplanen og Ungerådgivningen tager sig af den mere brede gruppe.

Der er i Voldparken 18+ center en uddannelsesvejledning til deres brugere men ikke til deres forældre. Der er ofte et overlap, hvor helhedsplanen kender forældrene, mens Voldparken 18+ center kender de unge. Det giver mulighed for at arbejde helhedsorien- teret med familierne, ved at Voldparken 18+ centeret arbejder med de unge mens hel- hedsplanen arbejder med forældrene, så de to målgrupper får den samme viden og dermed mulighed for sammen at drøfte den unges fremtid.

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for

dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale ind- sats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	2.735.000 kr.
Lokal medfinansiering	325.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	3.060.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. - Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. - Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styrings- dialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. - Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gen- nemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvi- rere ajourførte delaftaler):
Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg- Husum.
Delaftalen gælder fra:
1. november 2016 – 30. juni 2020.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet:

Aktivitetsnavn:

Lommepengejob og fritidsjob

Beskrevet i CFBUs videnskatalog 2016 under ’Fritidsjobprojekter’ og ’Lommepenge- projekter’.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Med fokus på 13-19-årige gennemføres fritidsjobformidling til alle unge der efterspørger hjælp til et fritidsjob. Der tilbydes tre typer fritidsjob: lommepengejob, kommunale fri-

tidsjob og ordinære fritidsjob (overvejende i private virksomheder).

Lommepengejob: Inden for rammen af helhedsplanen etableres lommepengejob, ty- pisk mindre krævende opgaver som omdeling af opslag i opgange, i en tidsbegrænset periode på højst seks måneder, indtil den unge vurderes parat til at varetage et kom- munalt eller ordinært fritidsjob. De unge vil både kunne få lommepengejob i helheds- planen og hos lokale aktører formidlet gennem helhedsplanen. Ungevejlederen vareta- ger etablering, match, opfølgning og indberetning af løn ved ansættelse i helhedspla- nen, mens de lokale aktører selv står for denne del. Lønsum til lommepengejob finan- sieres inden for rammen af helhedsplanen.

Ansvaret for indsatsen påhviler ungevejlederen.

Kommunale fritidsjob: Der etableres kommunale fritidsjob i lokale eller nærliggende institutioner, typisk afgrænsede opgaver inden for institutionens kernedrift som bo- gopstilling på biblioteket, i en tidsbegrænset periode på højst seks måneder, indtil den unge vurderes parat til et ordinært fritidsjob. Ungevejlederen laver aftaler om job i de lokale kommunale institutioner og services, mens lønsummen finansieres af BIF, der også varetager lønudbetaling. Der udpeges en ansvarlig på institutionen, der varetager etablering, match og opfølgning. Ungevejlederen rådgiver i etableringsfasen de kommu- nale institutioner for at etablere job, som lokale unge efterspørger, men også kan mag- te.

Ansvaret for indsatsen påhviler ungevejlederen.

Ordinære fritidsjob: BIF varetager fritidsjobformidlingen, dvs. sikrer, at jobcentrets virksomhedskontakt udnyttes til at aftale fritidsjob, der placeres på en hjemmeside. Der etableres så vidt muligt en bred vifte fritidsjob, overvejende i private virksomheder, der afspejler de unges ønsker til uddannelse og job. Der er dog samtidig fokus på det cen- trale formål: At den unge tilegner sig generelle arbejdsmarkedskompetencer, der er for- udsætninger i videre uddannelses- og karriereforløb4.

Ungevejlederen varetager match, herunder efter behov bisidderrolle under jobsamtalen, og opfølgning indtil stabilt forløb, herunder efter behov kontakt til forældre. Ungevejle- deren anvender primært BIF’s fritidsjobformidling, men kan også anvende egne virk- somhedskontakter.

Ansvaret for indsatsen påhviler ungevejlederen i tæt samarbejde med BIF.

Alle tre typer job formidles generelt igennem helhedsplanen via opslag, Facebook og individuel kontakt til de unge. Desuden vil der afholdes et intro-arrangement om fritids- job og lommepengejob for både de unge og deres forældre.

Formål og mål:

At støtte unge i at komme ind på arbejdsmarkedet

- At øge de unges erfaring med og tilknytning til arbejdsmarkedet.

4 Der er endvidere accept af, at fritidsjobmuligheder er begrænsede grundet sikkerhedsforhold og obligatoriske kom- petencekrav i en række brancher, f.eks. bygge og anlæg, transport m.fl. Der sigtes udelukkende på ordinære fritids- job, der aflønnes af virksomheden. Der fokuseres på et stabilt ansættelsesforløb, indtil den unge er parat til en prak- tikplads, eller evt. andet erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb.

- At give de unge den nødvendige støtte for at de kan vare tage et ordinært job. - At give de unge indblik i hvilke typer job der findes og hvad det kræver at varetage dem. At ruste unge til et videre uddannelsesforløb - At bidrage til at unge fastholdes i folkeskolen. - At motivere de unge til at vælge en relevant ungdomsuddannelse. - At hjælpe forældre til at kunne understøtte deres børn i deres uddannelsesvalg.
Målgruppe(r):
- Børn og unge i folkeskolens udskolingsklasser og deres forældre. - Unge som påtænker at begynde en ungdomsuddannelse og deres forældre. - Unge i alderen 13-17 år som ønsker et lommepenge- eller fritidsjob. - Unge som ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitets- skemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At seks unge får et lommepengejob gennem helhedsplanen pr. år.	Xxx.xx. baseret opgørelse via ungevejle- der
Mindst 10 unge opnår årligt at få et kommu- nalt fritidsjob i mindst seks måneder, fra medio 2017.	Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejle- der
Mindst 8 unge opnår årligt et ordinært fri- tidsjob i mindst seks måneder.	Cpr.nr.-baseret opgørelse via ungevejle- der
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ansættelse af ungevejleder Der ansættes en ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressource- udnyttelse i samarbejdet med lokale aktører varetager aktiviteten som beskrevet i af- snittet medarbejderressourcer. Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: - Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten - Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne - Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samar-

bejdspartnere fx SSP og SOF Ny Start

- Koordinering af lommepengeprojektet i samarbejde med Ungerådgivningen mht. at finde relevante unge

- Jobvejledning med fokus på ansøgninger og jobsamtaler til et fritidsjob efter endt ansættelsesperiode som lommepengejobbere.

- Finde og motivere de unge som mangler et fritidsjob

- Hjælpe unge med udarbejdelse af ansøgninger og forberedelse til jobsamtaler

- Ungevejlederen er ansvarlig for koordineringen med helhedsplanen i Tingbjerg, Ny Start og Ungerådgivningen

SOF Borgercenter Børn og Unge

- Ny Start koordinerer ’Fritidsjob med mentor’ med ungevejlederen ansat i hel- hedsplanen

- Ungerådgivningen koordinerer deres fritidsjobindsats med ungevejlederen ansat i helhedsplanen

- Ny Start og Ungerådgivningen indgår i et koordinerende fritidsjob netværk som helhedsplanen faciliterer. 6-8 møder pr. år.

BUF – vuggestuer og børnehaver

Følgende institutioner er omfattet af aftalen om lommepenge: Bytoften, De Syv Have og Arken.

- Institutionerne tager samlet minimum to lommepengejobber om året.

- Lommepengejobberne bliver ansat seks mdr. ad gangen.

- Institutionerne afvikler selv en endelig ansættelsessamtale med den unge, udvalgt af helhedsplanen, så rette match sikres.

- Daginstitutioner kan tilbyde opgaver så som fejning, afrydning, opvask og andet forfaldent arbejde.

- Lommepengejobberne får udpeget en person i institutionen som kontaktperson.

Forankring:

Indsats, resultater og enhedsudgifter følges med henblik på en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder og evt. effektiviseringskrav. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyg- gefonden efterfølgende forankring på samme grundlag.

Aktivitetsnavn:

2. Uddannelsesaftaler (praktikpladser)

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Ungevejleder anvender BIFs praktikpladsindsats5 til at formidle konkrete muligheder for en uddannelsesaftale til unge. BIF gennemfører i praktikpladsindsatsen matchsamtaler med den unge, for en vurdering af den unge som egnet kandidat. Herefter præsenteres den unge for virksomheden, dvs. sendes til jobsamtale efter forudgående match med virksomhedens profil. Der kan aftales uforpligtende virksomhedspraktik på 4-6 uger, så virksomheden og den unge kan se hinanden an, inden der indgås en for begge parter forpligtende uddannelsesaftale, evt. delaftale for ét trin på uddannelsen.

Uddannelsesaftalen indebærer, at den unge ansættes som lærling eller elev på overens- komstfastsatte løn- og arbejdsvilkår. Den evt. forudgående Virksomhedspraktik er uløn- net, dvs. at unge med tilknytning til jobcentret får udbetalt ydelse som hidtil under praktikken, mens der kun i begrænset omfang kan sikres ydelse til unge uden for job- centret. BIF varetager opfølgning indtil stabilt uddannelsesforløb, herunder anvendelse af redskaber som mentor, hjælp til gældssanering og boligstøtte, sideløbende undervis- ning i grundfag o.l.

Ungevejlederen kan, grundet tilknytningen til kommunen, på baggrund af en faglig vur- dering, henvise unge til matchsamtaler hos BIF. Ungevejlederen leder således, fra den opsøgende indsats, ind til de kommunale services. Hvis ungevejlederen vurdere det gi- vende, kan han/hun være som bisidder for den unge ved matchsamtalen.

Ungevejleder rådgiver de unge for at understøtte overgangen til et job som elev eller lærling, herunder vejlede om optag på grundforløb, overgangskrav på uddannelsens hovedforløb, mulighed for omvalg til anden uddannelse med lavere krav til grundfag eller til uddannelser med særligt gode muligheder for uddannelse og høj beskæftigelses- grad som nyuddannet mv.

Der er fokus på en bred vifte af de 104 erhvervsuddannelser, der især efterspørges af arbejdsmarkedet og hvor den efterfølgende beskæftigelsesgrad er høj6. Der er dog sam- tidig særlig fokus på bygge- og anlægsrelevante erhvervsuddannelser via Københav- nermodellen som delelement i BIFs praktikpladsindsats. Københavnermodellen er ind- skrevet i hovedaftalen og indebærer, at hhv. BIF og de almene boligorganisationer i Kø- benhavn er gensidigt forpligtet til hhv. at udmønte og anvende BIFs rekrutteringsservice i alle almene byggesager, både renovering og nybyggeri7.

Med Københavnermodellen sigtes i videst muligt omfang på unge i de udsatte boligom- råder under forudsætning af, at BIF har kontakt til dem. Det er en central opgave for ungevejleder løbende at formidle unge med afsluttet grundforløb til matchsamtale i BIF ifm. aktuelle jobåbninger til lærlinge og elever.

5 Aktiviteten bygger på BIFs praktikpladsindsats, dvs. den ekstraordinære rekrutteringsservice, BIF tilbyder private virksomheder godkendt til praktikophold for match med 18-29-årige københavnere med gennemført grundforløb, der vurderes som egnede kandidater.

6 Fokus på en bred vifte opretholdes samtidig i en hensyntagen til unges uddannelses- og jobønsker, der erfarings-

mæssigt sigter på en bred vifte brancher, men også for at skabe grundlag for den unges realistiske uddannelsesvalg. En høj andel blandt de unge kan ikke efterleve krav til grundfag på den ønskede uddannelse og må træffe et valg om enten at tilegne sig nødvendigt niveau eller vælge anden uddannelse, der afspejler aktuelt niveau.

7 Det indgår i Københavnermodellen, at BIF deltager i et byggemøde for præsentation af BIFs rekrutteringsservice for

hoved- og underentreprenører. Forinden har BIF afdækket, hvilke entreprenører, der er godkendt til praktikophold for hvor mange lærlinge til hvilke uddannelser, hvor mange, der p.t. er ansat og hvornår de pågældende uddannelsesafta- ler udløber. Derudover medbringer BIF en liste over unge københavnere med gennemført grundforløb, som BIF har kontakt til og har vurderet som egnede kandidater. Entreprenører, der ikke er godkendt til praktikophold, tilbydes administrativ support for praktikgodkendelse. Udover de almene byggesager tilbydes Københavnermodellen fremad- rettet i alle kommunale byggesager som frivilligt alternativ til sociale klausuler.

Formål og mål:
- At øge andelen af unge indskrevet på en erhvervskompetencegivende uddannelse med fokus på erhvervsuddannelse - At tilbyde alle unge en samtale med ungevejlederen.
Målgruppe(r):
- 15-29-årige i boligområdet uden uddannelse og job.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitets- skemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At alle 15-29-årige i boligområdet med gen- nemført grundforløb på en erhvervsuddan- nelse tilbydes matchsamtale i BIF.	Cpr.nr.-baserede, halvårlige opgørelser, der varetages af ungevejleder. Samt halvårlige cpr.nr.-baserede statusopgø- relse, BIF varetager.
At to unge får en uddannelsesaftale årligt.	Opgjort af BIF/helhedsplanen på CPR- niveau.
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ansættelse af ungevejleder Der ansættes en ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressource- udnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører varetager aktiviteten som beskrevet i af- snittet medarbejderressourcer.
Forankring:
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges med henblik på en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder, evt. effektiviseringskrav og konjunkturudvikling. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag.

Aktivitetsnavn:

Job- og uddannelsesvejledning

Beskrevet i CFBUs videnskatalog 2016 under ’Uddannelsesvejledning for unge’.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Aktiviteten tager afsæt i et presserende behov for at gøre de faktuelt gode uddannelses-

og jobmuligheder synlige og konkrete for de unge og deres forældre. Dvs. både pege på de uddannelser, der især efterspørges på arbejdsmarkedet og derfor indebærer særligt gode jobmuligheder, men også konkrete uddannelseskrav. Det er centralt, at denne ak- tivitet gennemføres i øjenhøjde med de unge og deres forældre.

Der er som med de øvrige aktiviteter fokus på erhvervsuddannelser, men også på vide- regående uddannelser. Ift. videregående uddannelser vægtes formidling af adgangskvo- tienter og den efterfølgende beskæftigelsesgrad.

Ungevejlederen bidrager i et tæt samarbejde med BIF med input til den løbende event- planlægning, etableringsfasen af en evt. lokal jobformidling og til at kvalificere aktivite- ter i området for en målrettet uddannelses- og jobformidling.

Der drøftes og fastlægges løbende events i en rullende halvårsplanlægning, der drøftes for en tilpasning til øvrige helhedsplaner herunder helhedsplanen i Tingbjerg. Nedenfor er oplistet eksempler på mulige events:

- Besøg på C.G. Xxxxxx-byggeplads for unge og deres forældre for selvoplevet erfaring for de gode muligheder for uddannelsesaftale som struktørlærling og en månedsind- tægt på 50.000 kr. som færdiguddannet.

- Oplæg af arabisktalende, kvindelig bygningskonstruktør, der videregiver erfaring om uddannelse og jobbet som projektleder for et større renoveringsarbejde på uddan- nelsesevent i området.

- Oplæg af driftschef Xxxxx Xxxxxxx med ansvar for butiks-, bager- og slagterelever, som fortæller om karriere- og jobmuligheder, herunder præference for elever med anden etnisk baggrund, idet koncernen gerne ser kundekredsen afspejlet blandt per- sonalet.

- Besøg på uddannelsesmesser sammen med Tingbjerg helhedsplan.

- Introarrangement om lommepengejob og fritidsjob for boligområdets unge og deres forældre.

Derudover drøftes muligheden for at inddrage frivillige og frivillige organisationer, f.eks.

- Lektiecafé via Ungdommens Røde kors

- Coachordninger til misbrugere via High Five

- Støtte til psykisk sårbare via Headspace

Endelig skal det drøftes om der er mulighed for at udvide eksisterende indsats med råd- givning om jobmuligheder og jobsøgning til ledige unge med erhvervskompetencegiven- de uddannelse – herunder henvise til BIFs ordinære jobformidling. Der kan peges på erhvervsvejledningen på Husum eller Korsager Skole eller i det lokale fritidscenter.

Formål og mål:

At motivere de unge og deres forældre til at vælge en relevant ungdomsud- dannelse for den unge - At tilbyde arrangementer om uddannelsesvalg som de unge og deres forældre finder interessante At øge de unges erfaring med og tilknytning til arbejdsmarkedet - At give områdets unge og deres forældre mulighed for selv at opleve en arbejdsplads og møde inspirerende folk fra erhvervslivet
Målgruppe(r):
- 15-29-årige uden uddannelse og job i boligområdet og forældre.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitets- skemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At 40 forældre og unge har deltaget i et in- formationsarrangementer om uddannelse pr. år.	CFBU logbøger
At 20 forældre og unge har deltaget i et virksomhedsbesøg eller på en uddannelses- messe pr. år.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen Ungevejlederen, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører, varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet med- arbejderressourcer. - Står for at finde og motivere de unge, som mangler et fritidsjob. - Hjælpe unge med udarbejdelse af ansøgninger og forberedelse til jobsamtaler. - Vejlede de unge og deres forældre i uddannelsesvalg bl.a. ved at de deltager i temamøder, uddannelses- og virksomhedsbesøg. - Ungevejlederen er ansvarlig for koordineringen med helhedsplanen i Tingbjerg, Ny Start og BIF.
Forankring:
Indsats, resultater og enhedsudgifter følges med henblik på en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder, evt. effektiviseringskrav og konjunkturudvikling. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag.

Aktivitetsnavn:

3. Erhvervspraktik i folkeskolen

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

I den nuværende helhedsplan har Børne- og ungekoordinatoren erfaret, at flere unge fra Husum og Korsager skole har svært ved at finde et praktiksted, når folkeskolen har praktikuge for 8. og 9. klasserne. Årsagerne er først og fremmest, at flere af de unge kommer fra uddannelsesfremmede hjem, hvorfor de ikke kan får hjælp hjemmefra til at finde en praktikplads. Samtidig har UU-vejledningen ikke længere mulighed for at yde individuel hjælp til de unge, der regnes for uddannelsesparate. Erhvervspraktikken er vigtig, fordi den giver de unge en unik mulighed for at stifte bekendtskab med professi- oner og jobmuligheder, som de ikke kender til fra deres hverdag og omgangskreds.

I den nuværende helhedsplan er der gode erfaringer med at finde erhvervspraktikplad- ser til de unge, hvor der fokuseres på at matche de unges drømme og interesser og derigennem motivere dem i deres uddannelsesvalg.

Helhedsplanen skal i samarbejde med Husum og Korsager skole sikre, at de unge fra boligområdet, som ikke selv kan skaffe en praktikplads, kommer i erhvervspraktik. Xxx- xxxxx skal henvise de unge til helhedsplanens ungevejleder, som hjælper de unge med at finde en erhvervspraktikplads. Tidligere har helhedsplanen blandt andet selv taget unge ind, samt hjulpet de unge til at finde praktikpladser ude i byen. Der skal i den kommende helhedsplan arbejdes med muligheden for at få lavet faste praktikpladsafta- ler med ejendomskontorerne, lokale aktører og i lokale aktørers netværk.

På Korsager skole ligger erhvervspraktikken for 9. klasserne i uge 38 (slut september) mens 8. klasserne har erhvervspraktik i uge 9 (slut februar). Det er frivilligt, om skolen ønsker at give 8. klasserne en mulighed for erhvervspraktik. Helhedsplanen kortlægger i samarbejde med UU-vejlederen på skolen senest 6 uger før, hvilke elever fra boligom- rådet, som har behov for hjælp til at finde en praktikplads.

Efter endt erhvervspraktik har ungevejlederen en opfølgende samtale med de unge om hvordan deres uge har været og hvilke tanker det har givet dem om deres fremtidige uddannelsesvalg og arbejdsliv. De unge vil også blive søgt brobygget til en anden af helhedsplanens aktiviteter, hvis det skønnes relevant, så kontakten til de unge fasthol-

des.

Formål og mål:

At udvide de unges horisont i forhold til hvilke typer job de kan få

- Sikre at unge fra boligområdet på Husum og Korsager skole kommer i erhvervspraktik

- Give de unge en god oplevelse med at være på arbejdsmarkedet og dermed motivere dem i forhold til at tage en uddannelse, som de kan se en fremtid i

Målgruppe(r):
- Unge i 8. og 9. klasse på Husum og Korsager skole som ikke selv kan finde en praktikplads - Unge fra familier som har ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitets- skemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At 90% af de unge i 8. og 9. klasse fra bo- ligområdet på Husum skole kommer i er- hvervspraktik.	Ungevejlederen får tallene fra UU vejle- deren på Husum skole
At 90% af de unge i 8. og 9. klasse fra bo- ligområdet på Korsager skole kommer i er- hvervspraktik.	Ungevejlederen får tallene fra UU- vejlederen på Korsager skole
50% af de unge der har fået erhvervspraktik gennem helhedsplanen guides efterfølgende til andre relevante aktiviteter i helhedspla- nen af ungevejlederen eller af børne og un- ge medarbejderen.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Ungevejlederen står for kontakten til Korsager og Husum skole. - Ungevejlederen sikrer, i samarbejde med UU vejlederne på Husum og Korsager skole, at det minimum seks uger før praktikugen, kortlægges, hvilke unge fra bo- ligområdet, som har brug for støtte til at finde en erhvervspraktikplads. - Ungevejlederen er ansvarlig for at hjælpe de unge med at finde erhvervspraktik- pladser. - Ungevejlederen sender senest tre uger før praktikken praktiksedler på de unge, som får et praktiksted til UU vejledningen. - Ungevejlederen er ansvarlig for at indgå aftaler med øvrige aktører om en fast aftale om at tage imod erhvervspraktikanter hvert år. - Helhedsplanen tilbyder hvert år to erhvervspraktikpladser i helhedsplanen. BUF - Korsager skole - UU-vejlederen informerer ved skoleårets start ungevejleder om, skolen afholder erhvervspraktikuge for 8. klasserne i uge 9. - UU-vejlederen informerer ungevejlederen, når de sender besked ud til forældre og unge om erhvervspraktikugen. - UU-vejlederen sørger for, at de relevante lærere på 8. og 9. klasse trin bliver ori- enteret om, at helhedsplanen kan hjælpe unge fra boligområdet med at finde er-

hvervspraktikpladser.

- UU-vejlederen henviser unge fra boligområdet til helhedsplanens ungevejleder.

BUF - Husum skole

- UU-vejlederen informerer ved skoleårets start ungevejleder om, skolen afholder erhvervspraktikuge for 8. klasserne i uge 9.

- UU-vejlederen informerer ungevejlederen, når de sender besked ud til forældre og unge om erhvervspraktikugen.

- UU-vejlederen sørger for, at de relevante lærere på 8. og 9. klasse trin bliver ori- enteret om, at helhedsplanen kan hjælpe unge fra boligområdet med at finde er- hvervspraktikpladser.

- UU-vejlederen henviser unge fra boligområdet til helhedsplanens ungevejleder.

BUF - daginstitutioner

De Syv Have, Børnehuset Bytoften og Arken

- Tager minimum fire erhvervspraktikanter om året fordelt på ovennævnte institu- tioner.

Øvrige samarbejdspartnere:

fsb

- Ejendomskontorerne forpligter sig til at tage minimum to praktikanter om året. Det kan også være i andre boligområder, hvor der er en boligsocial helhedsplan.

Forankring:

Det forsøges at forankre indsatsen ved at indgå en fast aftale med virksomheder, som ønsker at tage mod et bestemt antal erhvervspraktikanter hvert år.

Delaftale for indsatsområdet

Forebyggelse og forældre-ansvar

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Husum for Alle

Aftalens parter:

Husum for Alle 2016-2020

Leder for den boligsociale helhedsplan

Xxxx-Xxxxx Xxxxxx: 20 35 02 38/ xxx@xxx.xx

Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-2020 Leder for den boligsociale helhedsplan

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx: 20 15 48 77/ xxx@xxx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen Borgercenter Voksen (SOF Voksen) Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx

Børne og Ungeforvaltningen (BUF)

Områdechef Anna-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF)

Chef for Kultur Nord Xxx Xxxxxxx: 30 33 46 73/ xxxxxx@xxx.xx.xx

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF)

Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx: 35 30 26 93 / X000@xxx.xx.xx

Bydelsmødrenes Landsorganisation

Chefkonsulent Xxx-Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx 30 17 78 03 / xxx-xxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx

Xxxxx Xxxxx

FVU-koordinator Xxxxxx Xxxx: 23 21 45 10 / xxx@xxxxx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

En stor del af børnene i Husum Nord vokser op i familier, hvor mor og far ingen tilknyt- ning har til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveauet er begrænset, og det samme gælder

husstandsindkomsten. Samtidig er andelen af enlige forsørgere højere end i resten af by- en og i de særligt udsatte boligområder i øvrigt. Da andelen med ikke-vestlig baggrund

tillige er høj, vokser mange børn op i familier, hvor forældrenes danskkundskaber er me- get ringe, og hvor forældrene mangler kendskab til og forståelse for det danske samfund. Alt i alt er der risiko for, at mange af områdets børn og unge tynges af negativ social arv og derfor begrænses i deres udfoldelses- og livsmuligheder. Den gennemsnitlige hus- standsindkomst i Husum Nord var i 2014 354 t. kr., hvilket er 116 x.xx. mindre end i Kø- benhavns Kommune. Ser man på husstandsindkomsten pr. person er forskellen også markant. I Husum Nord er tallet 150 t. kr. mens det i resten af byen 237 t. kr1.

30% af beboerne i Husum Nord er under 18 år, det tilsvarende tal for København er 18%2. Andelen af børn og unge ligger også over gns. for særligt udsatte boligområder i øvrigt. Den høje andel børn og unge betyder, at der er mange beboere pr. husstand, og antallet af beboere pr. husstand ligger over gennemsnittet for særligt udsatte boligområ- der. Kæder man den høje andel af børn og unge i kvarteret sammen med de socioøko- nomiske udfordringer med lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og manglende kendskab til det danske samfund, er børn og unge i risiko for at reprodu- cere deres forældres ringe livsvilkår. 9,1% af områdets børn mellem 0-18 år har været gennem en §50 eller 51 undersøgelse. Andelen er således højere end fx i Tingbjerg (4,5%) og lavere end Bispebjerg (16,5%)3. Der findes ikke data for hele byen.

Den boligsociale helhedsplan adresserer de beskrevne udfordringer under indsatsområdet

forebyggelse og forældreansvar med aktiviteter der:

- engagerer, involverer og udvikler forældrene ift. forældrerollen

- brobygger til den kommunale kernedrift (daginstitutioner og folkeskolen)

- styrker forældrenes muligheder for at støtte op om deres børns skolegang

Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Formål og målgruppe:

Formål: At styrke forældreansvar og trivsel i udsatte familier.

Mål:

- At udsatte familier støttes.

1 BL Tabeller

2 BL Tabeller

3 KK Data til boligsociale helhedsplaner

4 BL Tabeller

- At øge tilknytningen til det danske samfund. - At småbørnsforældre med behov hjælpes. - At flere familier bruger de kommunale pasningstilbud. Målgruppe: - Forældre i udsatte familier med ringe kendskab til og manglende involvering i deres børns fritidsliv og skolegang.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At bidrage til at nedbringe antallet af §50/51 undersøgelser fra 73 i 2016 til 60 i 2019.	SOF
At fastholde andelen af 1-5 årige i pasningstilbud på 90%.	LBF-portal/BL-tabeller
At andelen af børn, der har behov for yderligere sprogstimulering i 0.klasse falder med 1/5 fra 2016 til 2019.	KK Nulpunktsmåling gennemføres af BUF primo 2017
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Bydelsmødre 2. Mødregrupper og fremskudt sundhedspleje 3. Dansk undervisning for forældre 4. Beboernetværk
Medarbejderressourcer:
Indsatsområdet vil blive varetaget af en fuldtidsmedarbejder. Fuldtidsmedarbejder – boligsocial generalist Timeforbrug: 80% Profil: Generalist Målgruppe: Familier, voksne, børn og unge Aktiviteter: Bydelsmødre, mødregrupper, fremskudt sundhedspleje, FVU dansk undervis- ning og beboernetværk.
Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:
Den fremskudte sundhedspleje skal supplere sundhedsplejens arbejde i boligområdet ved at bruge Aktivitetshuset som et mødested, hvor sundhedsplejen kan få kontakt til de mødre, som ellers ikke benytter de kommunale tilbud enten pga. mistro til kommunen eller fordi de ikke anser kommunens tilbud som relevante.

Bydelsmødre supplerer den eksisterende kommunale indsats i området ved at opnå kon- takt til nogle af de kvinder/familier, som de kommunale medarbejdere ellers har svært ved at komme i kontakt med. Der udbydes på Husum Bibliotek forskellige typer af sprogundervisning som vil være re- levant for områdets beboere. Men mange benytter sig ikke af tilbuddet, da Biblioteket ikke er et sted de er vant til at bruge. Sprogundervisning udbudt i Aktivitetshuset skal brobygge beboerne videre til Husum Bibliotek, så de også begynder at benytte deres til- bud.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for det- te indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	2.334.000 kr.
Lokal medfinansiering	361.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	2.965.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. - Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. - Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styrings- dialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. - Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver be- kendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennem- førelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og op- lysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det bolig- sociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvi- rere ajourførte delaftaler):
Ændringer og revision af delaftalen godkendes i Bydelsbestyrelsen for Tingbjerg-Husum.
Delaftalen gælder fra:
1. november 2016 – 30. juni 2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet:

Aktivitetsnavn:

Bydelsmødre

Aktiviteten er beskrevet i CFBUs videnskatalog 2016.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Bydelsmorindsatsen har to overordnede formål. For det første styrkes de frivillige By- delsmødres medborgerskab i det danske samfund ved at fungere som brobyggere mel- lem civilsamfundet og det offentlige på den ene side og udsatte kvinder i boligområdet på den anden. For det andet tilbyder Bydelsmødrene støtte og rådgivning til udsatte kvinder i forhold til økonomiske problemer, ensomhed, parforhold og psykiske proble- mer - eller oplyser om eventuelle offentlige tilbud der kan hjælpe kvinderne i deres situ- ation. Dermed forbedres de udsatte kvinders mulighed for at fremme deres børns og egen integration og positive udvikling. Erfaringer fra CFBU viser, at Bydelmødrene ofte når ud til kvinder og familier, som helhedsplanen eller kommunen normalt har svært ved at nå. Derfor anses Bydelsmorindsatsen som et vigtigt supplement og konkret red- skab til det sociale arbejde, der udføres i området.

Alle Bydelsmødre har gennemført en uddannelse, der lærer dem at navigere i bl.a. kommunale tilbud og det at være forældre i Danmark, så de er klædt på til at hjælpe andre kvinder i boligområdet. Bydelsmødrene gøres således til rollemodeller, hvilket leder til indsatsens næste formål, nemlig at forbedre Bydelsmødrenes egne kompeten- cer og muligheder samt give dem selvtillid ift. forældrerollen, forståelse af det kommu- nale system og det danske samfund.

Der eksisterer allerede en bydelsmor-gruppe i Husum, der i den nuværende helhedsplan udgør en værdifuld ressource i arbejdet med at mobilisere og vejlede kvinder i boligom- rådet. I den nye helhedsplan skal der arbejdes videre med bydelsmor-gruppen. By- delsmor-koordinatoren skal arbejde henimod at etablere en ’Bydelsmorcafé’ i helheds- planens Aktivitetshus. Caféen skal afvikles én gang om måneden, og har til formål at skabe en platform, hvorfra Bydelsmødrene kan formidle relevant viden til områdets kvinder via oplæg og samtalecaféer. Bydelsmødrene skal i deres arbejde med By- delsmorcaféen støtte op om helhedsplanens mål om at øge forældres viden om skole- gang, uddannelse og beskæftigelse ved at afholde temamøder om emnet.

Bydelsmor-koordinatoren skal også opbygge kendskabet til Bydelsmødrene hos de lokale daginstitutioner, sundhedsplejersker og Børne-familieenheden i Brønshøj, så pædagoger, sundhedsplejersker og sagsbehandlere bruger Bydelsmødrene i deres kontakt med de forældre, hvor det er relevant med støtte fra en Bydelsmor.

I den nye helhedsplan vil der blive uddannet et til to nye hold Bydelsmødre i samarbej- de med Landsorganisationen af Bydelsmødre, lokale kommunale aktører samt Tingbjerg helhedsplan.

Formål og mål:

- At kvinder i boligområdet tilegner sig viden om og opnår kompetencer til

at mestre deres hverdag og derigennem øge forældreopbakningen til deres børns skolegang

- At gøre viden om x.xx. sundhed, børneopdragelse, skole og uddannelse tilgængelig for kvinderne i området. - At give udsatte kvinder indsigt i hvilke hjælpeindsatser de kan opsøge, hvis de har udfordringer, de ikke selv kan håndtere - At øge Bydelsmødrenes kendskab til de lokale aktører, således at samarbejdet om de udsatte familier i boligområdet styrkes.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: Kvinder - Udsatte kvinder med f.eks. sproglige barrierer og/eller uden netværk. - 25-65 år. - Primært anden etnisk baggrund end dansk. Målgruppe 2: Bydelsmødrene - Ressourcestærke kvinder, som kan hjælpe med brobygning til kommune, myndigheder og andre aktører. - 30-60 år. - Anden etnisk baggrund end dansk. - Taler dansk samt et andet sprog.

Succeskriterier:	Datakilde:
Bydelsmødrene guider 150 kvinder om året heraf 50% som er mødre.	CFBU logbøger
50 % af de opsøgte kvinder bliver hvert år brobygget til et relevant tilbud.	CFBU logbøger
Bydelsmødre afholder tre temaarrangemen- ter pr. år i Aktivitetshuset.	CFBU logbøger
Der er kontinuerligt 15 aktive Bydelsmødre i hele helhedsplanens periode.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Faciliterer Bydelsmor-gruppen samt stiller Aktiviteshuset til rådighed. - Facilitering af et til to Bydelsmor-uddannelser i helhedsplanens periode.

- Opstart af en Bydelsmorcafé i Aktivitetshuset.

- Udbredelse af kendskabet til Bydelsmødrene blandt professionelle og beboere.

BUF – dagtilbud (vuggestuer og børnehaver)

- Daginstitutionen Bytoften henviser forældre, der har brug for en Bydelsmor til helhedsplanens koordinator, som kan formidle kontakten til en Bydelsmor. Er denne aftale en succes, kan den på sigt udvides til daginstitutionen De Syv Have.

- Inviterer Bydelsmødrene til at deltage i Spiseaftener for forældre i Bytoften dag- institution.

Lokale aktører fra BUF, SOF, SUF og KFF

- Stiller efter aftale op til et oplæg på de en til to Bydelsmor-uddannelser.

Øvrige samarbejdspartnere:

Landsforeningen for Bydelsmødre

- Bidrager til grunduddannelse for nye Bydelsmødre herunder konceptudvikling, samt løbende kurser og faglig sparring.

Forankring:

Bydelsmødre er forankret lokalt med støtte fra Landsforeningen for Bydelsmødre. Det vurderes, at det ikke lader sig gøre at forankre indsatsen 100%.

Aktivitetsnavn:

Mødregrupper og sundhedsplejen

Aktiviteten er beskrevet i CFBUs videnskatalog under ’Fremskudt sundhedspleje og

mødre grupper’.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Indsatsen har til formål at oplyse mødre til spæd-og småbørn om, hvordan de bedst støt- ter og stimulerer deres børn motorisk, sprogligt og socialt. Hermed grundlægges morens rolle i barnets trivsel tidligt og indsatsen medvirker til at forebygge negativ social arv.

Selvom man i Danmark tilbyder alle nybagte forældre besøg fra en sundhedsplejerske umiddelbart efter barnets fødsel, er det ikke alle der tager imod det. De forældre, der tak- ker nej til tilbuddet, er oftest socialt udsatte og/eller forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Erfaringer fra CFBU viser, at det i disse situationer kan være en fordel at ind- drage en boligsocial medarbejder, da de ofte har et mere indgående kendskab til områ- dets beboere end sundhedsplejerskerne og dermed har større mulighed for at få familier-

ne til at takke ja til tilbuddet.

Der skal derfor etableres et tæt samarbejde mellem områdets sundhedsplejersker og hel- hedsplanen. For at få kvinderne i området til at deltage i en mødregruppe, kræver det, at kvinderne først får et bedre kendskab til sundhedsplejerskerne på et mere uforpligtende plan. Sundhedsplejerskerne vil derfor starte med at tilbyde Åben rådgivning en gang ugentligt det først år (2017) og derefter i 2018, i samarbejde med hedsplanen, etablere og facilitere en mødregruppe for mødre i boligområdet. Begge tiltag afvikles i Aktivitets- huset, der er placeret tæt på kvindernes bopæl. Aktivitetshuset har gode faciliteter og plads til at sundhedsplejerskerne kan arbejde med børnenes motorik gennem leg og be- vægelse. Placeringen af en mødregruppe i Aktivitetshuset giver også helhedsplanen mu- lighed for at brobygge til Aktivitetshusets øvrige aktiviteter, således at kvinderne får mu- lighed for at udvide deres relationer til områdets andre beboere.

Erfaringer fra CFBU viser, at kontinuiteten og kvaliteten bedst sikres, når mødregrupperne styres og fastholdes af en fagperson og der er et max deltagerantal på seks personer.

Derfor skal mødregrupperne faciliteres af sundhedsplejerskerne og have et max deltager antal på seks mødre pr. gruppe. De enkelte mødregrupper vil have en varighed af 6-10 måneder.

Den fremskudte sundhedspleje i Aktivitetshuset skal også styrke sprogstimuleringen og brobygge mellem småbørnsforældrene og områdets daginstitutioner, og hermed bidrage til, at områdets børn på sigt får en god start på deres skolegang.

Helhedsplanen vil sammen med sundhedsplejerskerne stå for formidling af tilbuddet til boligområdets beboere. Samtidig skal helhedsplanen i samarbejde med sundhedsplejen indgå i udviklingen af tilbud til målgruppen, hvor der er fokus på leg, motorik og sprog- stimulering. På længere sigt kan det være oplagt at etablere en motorikgruppe for børn. Der findes allerede en legegruppe, drevet af beboerne selv, i Aktivitetshuset. Det vil være oplagt at understøtte denne, ved at tilbyde et besøg af sundhedsplejerskerne eller andre fagpersoner inden for børneområdet en gang om måneden.

Formål og mål:

- At småbørnsforældre opnår forståelse, viden og forældrekompetencer i forhold til de tidlige år i børns liv

- Give områdets forælde mulighed for at opsøge rådgivning ugentligt.

- Forebygge negativ social arv

- Give mødre mulighed for at deltage i en støttet mødregruppe.

Målgruppe(r):

- Udsatte kvinder med spædbørn og småbørn.

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:

(OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)

Succeskriterier:	Datakilde:
Der oprettes to mødregrupper pr. år med seks deltagere pr. gruppe.	CFBU logbøger
Sundhedsplejerskerne har i gennemsnit tre- fem besøgende i deres Åbne rådgivning hver uge.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Stiller Aktiviteshuset til rådighed. - Rekrutterer beboere til Åben rådgivning i Aktivitetshuset. - Rekrutterer kvinder til mødregrupperne. BUF – Sundhedsplejerskerne - Står for driften af en til to mødregrupper pr. år i Aktivitetshuset (opstart 2018). - Afvikler Åben rådgivning en gang om ugen (opstart 2017). - Rekrutterer til Åben rådgivning, når de er på hjemmebesøg.
Forankring:
Indsatsen evalueres og følges løbende. Parterne forpligter sig på at vurdere en eventuel forankring medio 2019.

Aktivitetsnavn:

FVU dansk undervisning

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Sproglige udfordringer spiller en væsentlig rolle for mange beboere i helhedsplanens boligafdelinger. Manglende danskkundskaber betyder, at mange forældre har svært ved at forstå og bakke op om deres børns skolegang og videre uddannelse. Derudover influ- erer de manglende danskkundskaber også på beboernes trivsel og udgør en barriere for at kunne etablere nye relationer og håndtere hverdagsudfordringer i boligområdet.

Helhedsplanen har i forvejen god kontakt til målgruppen for danskundervisning via eksi- sterende aktiviteter og indsatser. Bydelsmødre og flere af helhedsplanens netværk be- står bl.a. af beboere, der enten har udfordringer med det danske sprog, eller deltager i

netværk med andre beboere, der ikke taler eller forstår dansk. I den nuværende helhedsplan er der igangsat et danskundervisningsforløb i samarbejde med Xxxxx Xxxxx. Xxxxx Xxxxx udbyder 20 ugers danskundervisningsforløb med FVU. Un- dervisningen er differentieret, og der kan således arbejdes med meget forskellige fagli- ge færdigheder. Tilbagemeldingen fra den nuværende danskunderviser lyder på at ni- veauet er bekymrende lavt – også blandt de beboere, der har været i landet i over ti år. Behovet for at udvikle beboernes sprogkompetencer, og således muliggøre både under- støttelse af børnenes skolegang samt at varetage et arbejde, vurderes derfor som es- sentielt. Indtilvidere arbejdes der med at igangsætte danskundervisning, men der er også mulig- hed for evt. at arbejde med ordblindehold og matematikundervisning. Samarbejdet mel- lem helhedsplanen og Xxxxx Xxxxx er baseret på, at helhedsplanen rekrutterer deltagere til danskundervisningen og stiller Aktiviteshuset til rådighed for at undervisningsforløbet foregår lokalt, mens Xxxxx Xxxxx står for afholdelsen af undervisningen.
Formål og mål:
- At forældre får kompetencer til at støtte op om deres børns skolegang og uddannelse - At motivere beboerne til at deltage i danskundervisning. - At fastholde beboerne under hele undervisningsforløbet. - At voksne forbedrer deres forudsætninger for uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet - At tilbyde danskundervisning i boligområdet. - At beboere som er særligt udsatte pga. manglende danskkundskaber kan opbygge netværk.
Målgruppe(r):
Forældre og voksne med manglende danskkundskaber.

Succeskriterier:	Datakilde:
Der gennemføres årligt to undervisnings- forløb af 20 undervisningsgange.	Xxxxx Xxxxx registreringer
Der deltager 12 personer på hver af de to årlige undervisningsforløb.	Xxxxx Xxxxx registreringer
Organisering, ansvar og rollefordeling:

Helhedsplanen

- Kommunikerer tilbuddet om danskundervisning til beboerne.

- Er tovholder for rekrutteringen af deltagere til undervisningsforløbet.

- Følger op på deltagerne så de fastholdes i forløbet.

- Stiller Aktivitetshuset til rådighed for undervisningen.

- Har kontakten med Xxxxx Xxxxx.

BUF - Bytoften, De Syv Have og Sundhedsplejerskerne

- Henviser til tilbuddet i mødet med målgruppen.

SOF Borger Voksen - Boligrådgiverne

- Henviser til tilbuddet i mødet med målgruppen.

Øvrige samarbejdspartnere

- Xxxxx Xxxxx varetager undervisningsdelen.

Forankring:

Aktiviteten kan forankres i et efterfølgende samarbejde mellem lokale kommunale aktører og Xxxxx Xxxxx.

Aktivitetsnavn:

Beboernetværk

Minder om aktiviteten ’Styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft’ i CFBUs videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

CFBUs undersøgelser viser hvordan styrkelse af udsatte og sårbare familiers netværk og fritidsliv kan have positive effekter og modvirke at disse familier får alvorlige problemer. Naboskabet og den sociale sammenhængskraft i de udsatte boligområder er imidlertid svagere end i både de almene boligområder generelt og på landsplan. Det betyder bl.a. at der i de udsatte områder er en højere grad af utryghed, fordi beboerne ikke kender hinanden, taler forskellige sprog eller deler de samme traditioner. Dette fører igen til manglende sammenhæng, mangel på sammenhold på tværs af området og oplevelsen af manglende gensidig respekt. Formålet med helhedsplanens beboernetværk er, at modvirke disse udfordringer ved styrke kendskabet og interaktionen beboerne imellem.

Derudover er målet også at nå og brobygge tilbud til udsatte og sårbare familier. Dette gøres ved at etablere grobund for og understøtte forskellige beboernetværk, på tværs af

alder, køn og etnicitet. Netværkene fungerer dels som brobygning på tværs af områdets beboergrupper, dels som støtte og udvikling for den enkelte deltager, og dels som plat- form for kommunale indsatser. Helhedsplanen kan også benytte netværkene til at rekruttere deltagere til aktiviteter og nye initiativer, videregive vigtig information om udvikling i boligområdet og få indblik i om der er beboere, der har særligt brug for hjælp eller støtte.

I den nuværende helhedsplan har man længe arbejdet med at styrke beboernetværkene og områdets sociale kapital. Dette arbejde fortsættes i den nye helhedsplan, da det er erfaringen, at netværkene opfylder det ønskede formål, ved både at bidrage til sam- menhængskraften i området og samtidig gøre det muligt for mere udsatte beboere at bryde isolation. Helhedsplanens netværksmedarbejder støtter beboernetværkenes initia- tiver og aktiviteter. Der kan være tale om samarbejde om helt nære aktiviteter i afde- lingerne, som eksempelvis lokaler til musikundervisning eller netværksskabende og be- boerdrevne aktiviteter og forløb, så som oplæg fra udefrakommende fagpersoner eller lignende. Aktiviteterne skal gennemføres med udgangspunkt i beboernes engagement og aktive deltagelse, og helhedsplanens medarbejder sørger for at lokale ressourcer bringes i spil.

HHh hHelhedsplanens rolle vil være at hjælpe med organisering, foreningsdannelse, fundraising samt formidling af kontakt til forskellige samarbejdspartnere og rådgivnings- tilbud. Hensigten er, at gøre netværk og foreninger så selvkørende og bæredygtige som muligt, og at give beboerne et ansvar, som udvider deres ejerskab i forhold til deres boligområde.

Formål og mål:

- At beboerne får et stærkere socialt netværk

- At skabe relationer mellem områdets mangfoldigt sammensatte beboere.

- At beboerne får relevant viden om og større tilknytning til samfundet

- At gøre viden og information tilgængelig for beboerne.

- At give beboere mulighed for at engagere sig i området og bidrage til den generelle trivsel og tryghed

- At kompetenceudvikle de frivillige beboere.

Målgruppe(r):

- Områdets voksne beboere på tværs af alder, etnicitet og køn.

- Udsatte familier.

- Beboere der ønsker at bidrage til området med en frivillig indsats.

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten:

(OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)

Succeskriterier:	Datakilde:
Minimum seks beboerdrevene netværk har etableret sig i Aktivitetshuset.	CFBU logbøger
På årsbasis deltager minimum 80 beboere i temaaftner afviklet i Aktivitetshuset.	CFBU logbøger
At netværkene hvert år rammer minumum 5 forskellige målgrupper.	CFBU logbøger
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen - Helhedsplanens medarbejdere hjælper med at koordinere netværkene og hjælper med planlægning, organisering, og evt. afvikling af netværksaktiviteter. - Helhedsplanen arbejder på at etablere en styregruppe for Aktivitetshuset bestå- ende af en deltager fra hver af de netværk, som benytter faciliteterne i huset. - Tilbyder relevante kurser, uddannelser, temamøder til de enkelte netværk. - Inddrager netværkene som bruger Aktivitetshuset i de fire årlige sociale arran- gementer. - Sikrer at netværkene er orienteret om helhedsplanens øvrige aktiviteter.
Forankring:
Det forventes at netværkene selv kan kører videre når helhedsplanen udløber, såfremt de har lokaler de kan mødes i.

Budgetark for boligsocial indsats inden for 2015-18-midlerne (OBS: hele tusinde kr. i x.xx.)

Start boligsocial indsats 01-11-2016

Slut boligsocial indsats 30-06-2020

Boligområde/områdenavn Gadelandet Husum Nord

Jnr: 102762

Udgiftsposter		Projektperiode					Samlede udgifter	Finansiering
		2016	2017	2018	2019	2020		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)		Medfinansiering kommune		Evt. anden lokal medfinans.
									Kontant	Timer, lokaler	Kontant	Timer, lokaler
Tværgående administrationsudgifter
Udgiftspost	Udgiftstype
Administrativ bistand fsb(1)	4. Konsulentbistand fra boligorg.	25	150	150	150	75	550		333	217
Administrativ bistand AAB(2)	4. Konsulentbistand fra boligorg.	6	37	37	37	18	135			135
KK facilitering (1,9% af samlet ramme)	3. Mødedeltagelse fra kommunen	13	76	76	76	38	279					279
Revision	7. Revision	1	4	4	4	3	16		16
It-support (3)	1. Administrativ bistand fra boligorg.	12	70	70	70	35	257		257
Inventar	6. Lokale anskaffelser	1	5	5	5	1	17		17
Kontorhold inkl. alarmer	5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv.	6	45	45	45	22	163				163
Kommunikation	5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv.	5	18	18	18	6	65		65
Administrativ bistand fsb(4)	1. Administrativ bistand fra boligorg.	6	37	37	37	18	135		135
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
Sum		75	442	442	442	216	1.617	0	823	352	163	279	0
1. Tryghed og trivsel
Projektleder 25% Husleje, el, vand, varme og rengøring 25% Kursusmidler 25%	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	28 7 0	168 94 9	168 94 9	168 100 9	84 51 4	616 346 31	529 319	43 31		44 27
Trivsels-og tryghedsmedarbejder 100%		100	570	532	543	282	2.027	1.760			267
Studentermedhjælper 100%		26	156	144	147	0	473	166	50		257
Supervision 25%		1	3	3	3	1	11	11
Aktivitetsmidler 52% (0)		0	00	00	00	00	300				300
Familiemedarbejder 20%		20	114	106	109	56	405	352	53
Hardware		0	0	0	0	1	1		1
							0
							0
							0
							0
							0
							0
Sum		184	1.202	1.144	1.167	513	4.210	3.137	178	0	895	0	0
2. Kriminalpræventiv indsats
Projektleder 25% Husleje, el, vand, varme og rengøring 25% Kursusmidler 25%	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	28 7 0	168 94 9	168 94 9	168 100 9	84 51 4	616 346 31	529 319	45 31		42 27
Supervision 25%		1	4	4	4	1	14	14
Præventiv medarbejder 100%		0	570	532	543	282	1.927	1.760	167
Aktivitetsmidler 23% (0)		0	00	00	00	00	172	172
Hardware		12	0	0	0	0	12		12
							0
							0
							0
							0
							0
							0
							0
							0
Sum		48	897	859	876	438	3.118	2.794	255	0	69	0	0

Udgiftsposter		Projektperiode					Samlede udgifter	Finansiering
		2016	2017	2018	2019	2020		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)	Medfinansiering kommune	Evt. anden lokal medfinans.
3. Uddannelse og beskæftigelse
Projektleder 25%	Xxxxx af projektlederløn	28	168	168	168	84	616	529		87
Husleje, el, vand, varme og rengøring 25%	Andel af udgifter til leje & drift af lokaler	7	94	94	100	52	347	319		28
Kursusmidler 25%	Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	0	9	9	9	4	31		31
Ungevejleder 100%		0	570	532	543	282	1.927	1.760	167
Supervision 25%		1	4	4	4	1	14	14
Aktivitetsmidler 20% (0)		0	00	00	00	00	113	113
Hardware		12	0	0	0	0	12		12
							0
							0
							0
							0
							0
							0
							0
							0
Sum		50	878	840	857	435	3.060	2.735	210 0	115 0	0
4. Forebyggelse og forældreansvar
Projektleder 25%	Xxxxx af projektlederløn	28	168	168	168	84	616	529		87
Husleje, el, vand, varme og rengøring 25%	Andel af udgifter til leje & drift af lokaler	7	94	94	100	52	347	319		28
Kursusmidler 25%	Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse	0	9	9	9	4	31		31
Supervision 25%		1	4	4	4	1	14	14
Familiemedarbejder 80%		80	456	426	434	226	1.622	1.408		214
Aktivitetsmidler 5% (0)		0	00	00	00	8	64	64
Hardware		0	1	0	0	0	1		1
							0
							0
							0
							0
							0
							0
							0
							0
Sum		118	750	719	733	375	2.695	2.334	32 0	329 0	0
Lokal evaluering
							0
							0
							0
							0
							0
I alt		0	0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0

Fordeling af medfinansiering i alt									1.498 352	1.571 279
Total		475	4.169	4.004	4.075	1.977	14.700	11.000	1.850	1.850	0

Balance 0

Medfinans. 25 %

Document Metadata

Table of Contents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata