PRIVAT
Standardvilkår og gebyroversigt for salg af el
PRIVAT
Gældende fra 1. juli 2021
Disse standardvilkår er gældende for din aftale med SEAS-NVE. Nogle af punkterne er særligt vigtige, og derfor har vi fremhævet dem her. Vi anbefaler dig dog at læse samtlige vilkår, inden du indgår en aftale med os.
• Disse standardvilkår er gældende for din aftale om levering af el, som du har indgået med SEAS-NVE. SEAS-NVE opkræver en række gebyrer i forbindelse med aftalen – du kan altid se de aktu- elle gebyrer på gebyroversigten xxxx-xxx.xx/xxxxxxxxxxxxx.
• Du har ret til at fortryde aftalen under de omstændigheder, som følger af vilkårenes punkt 18. Fortrydelse skal ske ved besked herom til SEAS-NVE senest 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået.
• Al kommunikation fra SEAS-NVE foregår digitalt via din selv- betjening, som du har adgang til via SEAS-NVE’s hjemme- side, xxxx-xxx.xx. Det betyder, at du ikke vil modtage breve fra SEAS-NVE med almindelig post, men at samtlige meddelelser fra SEAS-NVE i stedet sendes til dig i din personlige indbakke på din selvbetjening. Her vil du blandt andet modtage ordrebekræftel- ser, varslinger om ændringer af Aftalen og priser, servicemedde- lelser, fakturaer, betalingspåmindelser og rykkere.
• Når der er en besked i din indbakke, får du en e-mail og evt. sms, så du ved, hvornår du skal tjekke indbakken. Det er dit ansvar at
sørge for, at vi altid har din aktuelle e-mailadresse og dit telefon- nummer. Hvis du er fritaget for offentlig Digital Post, kan du anmo- de om at blive fritaget for digital kommunikation med SEAS-NVE.
• SEAS-NVE kan som vilkår for at indgå aftalen eller som vilkår for fortsat levering kræve, at du stiller sikkerhed for dine betalings- forpligtelser under nærmere angivne betingelser. Læs mere om dette i vilkårenes punkt 8.
• Ved udløb af en aftale om levering af el til en fast pris modtager du en besked i din selvbetjening. Hvis ikke du foretager dig noget, overgår du ved aftalens udløb automatisk til vores variable pro- dukt, som du kan læse mere om her:
xxxx-xxx.xx/xxxxxxxxxxx
• Du kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Hvis du væsentligt misligholder aftalen, kan SEAS-NVE blandt andet ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Læs mere om dette i vil- kårenes punkt 9.
1. Definitioner
1.1. Medmindre andet fremgår af teksten eller af omstændig- hederne i øvrigt, skal de nedenfor anførte definitioner være gældende i disse standardvilkår:
• ”Kunden” betyder privatkunder, hvor el-leverancerne hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.
• ”SEAS-NVE” betyder SEAS-NVE Strømmen A/S, CVR-nummer 24 21 35 28.
• ”Vilkårene” betyder disse standardvilkår.
• ”Aftalen” betyder aftalen, som indgås mellem SEAS-NVE og Kunden om de specifikke produkter, Kunden har valgt, som vedrører alle de af aftalen omfattede aftagenumre.
• ”Produktperioden” betyder den periode, som fremgår af Aftalen mellem SEAS-NVE og Kunden.
2. Generelle bestemmelser
2.1. Vilkårene gælder for el-leverancer, inklusive netydelse (distri- bution), fra SEAS-NVE til privatkunder, hvor el-leverancerne hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendel- se.
2.2. Vilkårene udgør en integreret del af Aftalen mellem SEAS-NVE og Kunden. Ved uoverensstemmelser mellem Vilkårene og Aftalen, har Aftalens bestemmelser forrang.
3. Din selvbetjening
3.1 Al kommunikation fra SEAS-NVE til Kunden fore- går digitalt via selvbetjeningsuniverset som findes på xxxx-xxx.xx/xxxxx. Samtlige meddelelser fra SEAS-NVE ved- rørende Aftalen sendes derfor til Kundens indbakke, som findes på Kundens personlige side i selvbetjeningen. Disse meddelelser kan blandt andet omfatte Aftalen, Vilkårene, ordrebekræftelser, varslinger om ændringer af Aftalen og Vilkårene, så som priser, servicemeddelelser, fakturaer, betalingspåmindelser og rykkere.
3.2. Kunden modtager således ikke meddelelserne som almindeli- ge breve. SEAS-NVE kan dog vælge at fremsende meddelel- ser som almindelige breve eller via e-mail.
3.3. Meddelelser fra SEAS-NVE anses for fremkommet hos Kun- den, når disse er sendt til Kundens indbakke i selvbetjeningen.
3.4. Første gang, Xxxxxx logger ind på selvbetjeningen, skal Kunden anvende NemID. Det er herefter muligt at oprette et personligt login, som anvendes fremover.
3.5. Når SEAS-NVE sender meddelelser til Kundens indbakke, modtager Kunden en e-mail om, at der er besked i indbakken. Hvis SEAS-NVE ikke har Kundens e-mail, eller SEAS-NVE får kendskab til, at e-mailen ikke er nået frem til Kunden, sendes der i stedet en SMS-besked til Kunden. Kunden skal derfor oplyse sin e-mailadresse og sit mobilnummer ved indgåelse af Aftalen. Ved ændring af e-mailadresse og evt. mobilnum- mer er Kunden forpligtet til straks at opdatere oplysningerne på Xxxxxxx personlige side i selvbetjeningen eller ved at kon- takte SEAS-NVE’s kundeservice, da manglende opdatering anses for misligholdelse af Aftalen.
3.6. Hvis Kunden er fritaget fra offentlig Digital Post, kan Kunden anmode om at blive fritaget for digital kommunikation med SEAS-NVE. Det er en betingelse, at Kunden kan dokumente- re, at Kunden er fritaget for offentlig Digital Post. Hvis Kunden herefter fritages for digital kommunikation med SEAS-NVE, vil Kunden modtage meddelelser fra SEAS-NVE via brev.
4. Levering
4.1. Det er en forudsætning for SEAS-NVE’s levering af elektricitet til Kunden, at Kunden er tilsluttet det kollektive forsyningsnet og dermed har indgået en aftale med sit lokale netselskab (Netselskabet), se punkt 5.
4.2. El-leverancen er inklusive balancekraft. Det vil sige, at Kun- den til enhver tid kan aftage el efter øjeblikkeligt behov. SEAS-NVE har dog ret til midlertidigt at ophøre med leveran- cen i de tilfælde, hvor Netselskabet afbryder forsyningen.
4.3. SEAS-NVE leverer den aftalte energimængde på det over- ordnede højspændingsnet i Kundens prisområde (henholdsvis øst og vest for Storebælt) og sørger for den videre transport via Netselskabets distributionsnet frem til leveringspunktet (Kundens kabelskab). El-kvaliteten skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i Netselskabets betin- gelser.
5. Forholdet mellem Kunden og Netselskabet
5.1. Netselskabet forestår transport af den leverede energi- mængde fra højspændingsnettet og til forbrugsstedet.
5.2. Forholdet mellem Kunden og Netselskabet er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende betingelser for til- slutning til og brug af det kollektive elforsyningsnet (Tilslut- ningsbestemmelserne). Kunden er ansvarlig for til enhver tid at opfylde Tilslutningsbestemmelserne, som kan findes på Netselskabets hjemmeside.
5.3. I forhold til Netselskabet skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:
a) Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændings- kvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på det kollektive elforsyningsnet.
b) Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til elanlæg, herunder elmåler og elinstallationer, på Kundens ejendom i for- bindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, repara- tion og udskiftning af elanlæg med videre, samt afbrydelse af elforsyning.
c) Er elforsyningen til Xxxxxxx ejendom blevet afbrudt, og skal der ske genåbning, skal Kunden sørge for, at alle elektriske apparater på Kundens ejendom er slukket, inden genåbningen finder sted.
d) Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaf- læsning af elmåler og indberette måleresultatet til Netselska- bet.
e) Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af elmåler og hjemhente forbrugsdata.
f) Xxxxxx skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at elmåleren viser forkert.
5.4. SEAS-NVE har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbin- delse med leverandørskifte over for Xxxxxxxxx.xx og Netsel- skabet, herunder gennem datahubben, som er en it-platform, der ejes og drives af Xxxxxxxxx.xx, og som håndterer måleda- ta, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
5.5. Mister Xxxxxx sin netadgang, uanset årsagen hertil, kan SEAS-NVE ikke holdes ansvarlig for opfyldelse af Aftalen og Vilkårene.
6. Pris, betaling og fakturering
6.1. Alle priser i Aftalen og i Vilkårene angives og afregnes i dan- ske kroner inkl. moms og opkræves af administrationsselska- bet SEAS-NVE Holding A/S.
6.2. SEAS-NVE køber net- og systemydelser af Netselskabet og Xxxxxxxxx.xx. Prisen for el tillægges betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger, herunder net- og systemydelser samt omkostninger til offentlige for- pligtelser, elafgifter og moms. Netselskabet og Xxxxxxxxx.xx kan ændre i omkostningerne i op- og nedadgående retning. Sådanne ændringer vil blive viderefaktureret uændret til Kunden og varslet i overensstemmelse med gældende lov- givning. De gældende satser, som SEAS-NVE opkræves af Netselskabet, kan findes Netselskabets hjemmeside. Elaf-
gifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser samt Netselskabets bindende midlertidige prisnedsættelser viderefaktureres uændret til Kunden.
6.3. Kunden betaler det til enhver tid gældende faste abonnement til SEAS-NVE, medmindre andet fremgår af Aftalen. Det fa- ste abonnement betales per aftagenummer, som er omfattet af Aftalen.
6.4. SEAS-NVE opkræver desuden gebyrer efter gældende geby- roversigt. Gebyroversigten udgør en integreret del af Aftalen mellem SEAS-NVE og Kunden. Den til enhver tid gældende version af gebyroversigten kan altid findes på SEAS-NVE’s hjemmeside, xxxx-xxx.xx.
6.5. Medmindre andet fremgår af Aftalen, fakturerer SEAS-NVE kunder kvartalsvis efter faktisk forbrug. Kunder, som ikke har fjernaflæst måler og solcellekunder med årsbaseret netto- afregning, faktureres dog kvartalsvis a conto forud og bag- udrettet. SEAS-NVE udarbejder hvert år en årsopgørelse til kunder, som afregnes a conto og foretager årligt en periodisk slutafregning, se punkt 7.5. Det kan i Aftalen fastsættes, at afregningen sker månedsvis bagud, a conto forud eller bag- udrettet eller på anden måde. SEAS-NVE kan ændre afreg- ningen og afregningsfrekvensen, herunder hvis den anførte afregningsmåde ikke understøttes af datahubben.
6.6. Fakturaer fremsendes elektronisk via Kundens indbakke i selvbetjeningen eller pr. post, såfremt kunden er fritaget for digital kommunikation.
6.7. SEAS-NVE tilbyder et bredt udvalg af betalingsmuligheder. Der pålægges betalingsgebyr efter gældende gebyroversigt. Ved tilmelding til Betalingsservice skal Kunden betale sin fak- tura via girokort, indtil betalingen fremgår af Kundens beta- lingsserviceoversigt.
6.8. Ved automatisk kortbetaling eller betalinger via MobilePay gælder Vilkår for automatisk kortbetaling/Mobilepay i tillæg til Vilkårene. Disse kan findes på SEAS-NVE’s hjemmeside, xxxx-xxx.xx.
6.9. Sidste rettidige betaling er 14 dage fra fakturadato, medmin- dre andet fremgår af Aftalen. Ved forsinket betaling tillægges rente og gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer efter rentelovens be- stemmelser.
6.10. Oplysninger om SEAS-NVE’s aktuelle tariffer, gebyrer og an- dre priser fremgår af SEAS-NVE’s hjemmeside, xxxx-xxx.xx, og som i øvrigt udleveres efter anmodning ved henvendelse til SEAS-NVE. SEAS-NVE har ret til at ændre priserne i over- ensstemmelse med punkt 17.
6.11. SEAS-NVE kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Kunden måtte have til SEAS-NVE eller til selskaber, som SEAS-NVE er kon- cernforbundet med.
6.12. Hvis Xxxxxx har penge til gode hos SEAS-NVE, for eksempel som følge af for meget indbetalt a conto, eller hvis Kunden ved en fejl har betalt en regning flere gange, udbetales pengene via samme betalingsmiddel, som Kunden har benyttet til at betale sin faktura med. Hvis Xxxxxx har betalt med girokort, udbetales pengene dog til Kundens NemKonto. I den forbin- delse beder SEAS-NVE om Kundens CPR-nummer.
7. Måledata mv.
7.1. Medmindre andet fremgår af Aftalen, danner Netselskabets måleudstyr grundlag for afregningen mellem SEAS-NVE og Kunden.
7.2. Netselskabet er ansvarlig for måleudstyret og for målingernes korrekthed. Kunden opfordres til at undersøge måleren forud for leveringsstart. Har Kunden mistanke om, at måleren er be- skadiget, står stille, registrerer forkert eller på anden måde har unormal funktion, er Kunden forpligtet til straks at under- rette Netselskabet herom. Hvis Kunden eller SEAS-NVE får mistanke om, at de gennemførte målinger ikke er korrekte, er SEAS-NVE berettiget til på vegne af Kunden at rette henven- delse til Netselskabet med henblik på en afklaring, herunder eventuel målerundersøgelse. Kunden skal acceptere efter- regulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af for- brugsdata eller Netselskabets korrektion af måledata efter målefejl efter lovgivningen.
7.3. Det er Kundens pligt, gennem Netselskabet, at sikre SEAS-NVE de nødvendige måleraflæsninger, for eksempel
ved Netselskabets fjernaflæsning eller ved at indsende kor- rekt selvaflæsning én gang om året eller per anfordring.
7.4. SEAS-NVE indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger med videre på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af Aftalen. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
7.5. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af Aftalen sker ud fra målte data. Er det ved afregnin- gen ikke muligt at foretage måleraflæsning, afregnes Kunden ud fra et skønnet forbrug, som indberettes til datahubben af Netselskabet efter Xxxxxxxxx.xx’s forskrifter. For meget be- talte acontobeløb tilbageføres til Kunden samtidig med års- afregningen eller slutafregningen. Hvis Kunden betaler via girokort, sker dette via Kundens Nemkonto. Ved BS-betalin- ger, automatiske kortbetalinger eller MobilePay tilbageføres beløbet via den af Kunden anvendte betalingsmulighed.
7.6. SEAS-NVE giver Xxxxxx informationer om elforbruget og udviklingen i dette i overensstemmelse med lovgivningen. Kunden har adgang til at se og opdatere egne forbrugsdata i datahubben ved hjælp af personligt login fra SEAS-NVE’s hjemmeside, xxxx-xxx.xx.
8. Kreditvurdering og sikkerhedsstillelse
8.1. SEAS-NVE kan som vilkår for at indgå Aftalen eller som vilkår for fortsat levering kræve kontant depositum, anfordringsga- ranti fra Kundens bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed for Kundens betalingsforpligtelse, hvis SEAS-NVE vurderer, at der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden. SEAS-NVE kan endvide- re kræve, at Kunden skal betale månedsvis forud eller bagud. Dette gælder også, selvom Xxxxxx ikke aktuelt er i restance over for SEAS-NVE. Der vil altid være tale om en individuel vurdering, hvor SEAS-NVE især lægger vægt på Kundens be- talingsmønster og eventuelle anmærkninger hos kreditoplys- ningsbureauer.
8.2. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride SEAS-NVE’s risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre fem måneders be- taling. SEAS-NVE kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes, dog med en frist til at stille sikkerheden i overensstemmelse med gældende lovgiv- ning. Se nærmere under punkt 9.
8.3. Sikkerhed forrentes og tilbagebetales efter gældende lovgiv- ning.
9. Misligholdelse
9.1. Hvis SEAS-NVE eller Xxxxxx gør sig skyldig i væsentlig mis- ligholdelse af sine forpligtelser efter Vilkårene eller Aftalen, kan den ikke-misligholdende part ophæve Aftalen med øje- blikkelig virkning eller med de frister, som gælder efter lov- givningen. Som væsentlig misligholdelse regnes blandt andet manglende opfyldelse af SEAS-NVE’s krav om sikkerheds- stillelse inden for en af SEAS-NVE fastsat frist eller ophør af Kundens aftale med Netselskabet. I tilfælde af misligholdelse kan SEAS-NVE ligeledes bestemme, at Kunden fremadrettet skal afregne el-leverancer inklusive net- og systemydelser, omkostninger til offentlige forpligtelser, elafgifter og moms månedsvis forud eller på anden måde, hvis Kunden ikke allere- de gør det. Eventuelle følger af en afbrydelse af el-leverancer inklusive net- og systemydelser er SEAS-NVE uvedkommen- de.
9.2. SEAS-NVE kan ikke ophæve Aftalen om levering af elektri- citet til Kunden eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt for- brug. Kunden kan ikke kræve levering fra SEAS-NVE, hvis SEAS-NVE berettiget har ophævet Aftalen med Xxxxxx som følge af manglende rettidig sikkerhedsstillelse, før Kunden har betalt det beløb, som Kunden skylder for levering af elek- tricitet.
9.3. SEAS-NVE kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til Kunden, når Aftalen ophæves. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis Kunden modtager levering fra en anden el-leveran- dør. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen, herunder genåbning af forsyningen, afholdes af Kunden.
9.4. Hvis Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser, sker ind- drivelse af restancer efter reglerne i SEAS-NVE’s restance- procedure. SEAS-NVE er berettiget til at indberette forholdet
til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsre- gistre efter gældende regler.
9.5. Hvis Netselskabet eller den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) afbryder eller begrænser leveringen til Kunden som følge af forhold, der ikke kan tilskrives Kunden, betrag- tes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.
9.6. En misligholdende part er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Kunden kan dog i intet tilfælde gøre krav på erstatning for driftstab, avancetab eller andet in- direkte tab over for SEAS-NVE, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed. SEAS-NVE er heller ikke er- statningsansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet eller for leverancens tekniske kva- litet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. SEAS-NVE er endvidere ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, Xxxxxxxxx.xx eller den nordiske elbørs, Nord- pool. Fejl og mangler, som skyldes tekniske forhold i distri- butionsnettet, og som forårsager skader, er Netselskabets ansvar. Klage over kvaliteten i distributionsnettet rettes til Netselskabet.
9.7. Ved dødsfald, hvor der skal ske fortsat levering af el til ef- terlevende, begæring om rekonstruktionsbehandling, be- gæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal SEAS-NVE straks underrettes herom, og måleren skal straks aflæses. SEAS-NVE kan i disse tilfælde kræve sikkerheds- stillelse som betingelse for fortsat levering, se punkt 8, med- mindre andet er bestemt ved lov.
10. Leveringshindringer og force majeure
10.1 I tilfælde af force majeure suspenderes SEAS-NVE’s og Kun- dens forpligtelser over for hinanden efter Vilkårene og Afta- len, så længe force majeure-forholdet består.
10.2. Force majeure-forholdet skal søges overvundet hurtigst mu- ligt. Den berørte part skal straks skriftligt orientere den an- den part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet.
10.3. Force majeure foreligger, hvis SEAS-NVE eller Kunden for- hindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der ind- træder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende parts kontrol. Som force majeure kan blandt andet henregnes a) ekstraordinære naturkræfter, herun- der stormflod, skybrud og isvinter, b) samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig og terror, c) brand og hærværk, d) it-manipulation eller andre hændelser, som medfører it-ned- brud, sammenbrud eller skade på elanlæg, e) umulighed med hensyn til anskaffelse af nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører, f) arbejdsstridigheder, herunder lockout og strejke, og g) forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import (varemangel). Endvidere foreligger der force majeure, hvor en part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige omkostninger kan opfylde Vilkårene eller Aftalen. Pengemangel udgør ikke force majeure. Kan SEAS-NVE ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at Netselskabet eller Xxxxxxxxx.xx har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmis- sionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i for- holdet mellem SEAS-NVE og Kunden.
11. Opsigelse
11.1 Det aftalte elprodukt leveres i den periode, som fremgår af Af- talen mellem SEAS-NVE og Kunden. Hvis der ikke er angivet en Produktperiode i Aftalen, løber Produktperioden indtil Af- talen opsiges eller ophæves, se punkt 11.3 og 9.1.
11.2. Når Xxxxxx har indgået en Aftale med SEAS-NVE om leve- ring af el til en fast pris, og Produktperioden for denne Aftale udløber, uden at parterne har indgået ny aftale eller har for- længet Aftalen, overgår Kunden automatisk til et variabelt pul- jeprodukt. Der afregnes da efter bestemmelserne om det på- gældende produkt, som findes på SEAS-NVE’s hjemmeside, xxxx-xxx.xx, og efter Vilkårene i øvrigt.
11.3. Medmindre andet er bestemt i Aftalen, er denne uopsigelig i fem måneder. Herefter kan Xxxxxx opsige Aftalen med en må- neds varsel til udgangen af en måned, dog tidligst med virk- ning seks måneder efter tidspunktet for aftaleindgåelsen.
11.4. SEAS-NVE kan opkræve et gebyr, hvis Kunden ikke giver
SEAS-NVE de nødvendige oplysninger til at kunne gennem- føre en bestilling, for eksempel, men ikke begrænset til, op- lysning om Kundens aftagenummer, eller hvis Aftalen i øvrigt ophører grundet omstændigheder, der kan tilskrives Kunden.
12. Flytning og overdragelse
12.1 Hvis Kunden flytter adresse (forbrugssted), fortsætter Af- talen på den nye adresse (det nye forbrugssted), medmindre Kunden samtidig opsiger Aftalen, se herved punkt 11. Prisen for el-leverance på den nye adresse (forbrugssted) fastsæt- tes til SEAS-NVE’s pris, der er gældende i det pågældende netområde og prisområde, som Kunden flytter til.
12.2. Kunden skal give SEAS-NVE meddelelse om flytning samt andre adresseændringer. Meddelelse om flytning skal gives senest 14 dage før datoen for flytning og tidligst to måneder inden datoen for flytning. SEAS-NVE meddeler Kundens flyt- ning til ny adresse og datoen for flytningen til datahubben.
12.3. Hvis der er tilmeldt mere end én Kunde på et aftagenum- mer, hvor den ene Kunde er flyttet fra aftagenummeret, og den anden Kunde fortsat bor på aftagenummeret, kan den fraflyttede Kunde kræve at blive slettet som forbruger på aftagenummeret med én dags varsel med den virkning, at den fraflyttede forbruger ikke hæfter for fremtidigt forbrug på aftagenummeret. Som betingelse for afmeldelse med for- kortet frist kan SEAS-NVE kræve, at Kunden dokumenterer fraflytningen. Slutafregning sker efter punkt 12.4 og punkt 13.
12.4. Kunden skal aflæse sin elmåler per flyttedatoen, medmindre Kunden har en fjernaflæst elmåler, og indberette resultatet til Netselskabet, hvorefter SEAS-NVE fremsender en slutaf- regning til Kunden, se punkt 13.
12.5. Kunden må hverken helt eller delvist overdrage rettig- heder eller forpligtelser ifølge Aftalen og Vilkårene uden SEAS-NVE’s forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov. SEAS-NVE er berettiget til, uden Kundens samtykke, at gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interessefor- bundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive el-han- delsvirksomhed i Danmark.
13. Slutafregning
13.1 SEAS-NVE sender slutafregning til Kunden senest seks uger efter Aftalens ophør. Tilsvarende sender SEAS-NVE flytte- afregning til Kunden senest seks uger efter tidspunktet for leveringsophør på den fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.
14. Personoplysninger
14.1 14.1. SEAS-NVE er berettiget til at indhente og indberette personoplysninger i datahubben. Læs mere om datahubben på Xxxxxxxxx.xx’s hjemmeside, xxxxxxxxx.xx/Xx/XxxxXxx.
14.2. SEAS-NVE behandler Kundens almindelige personoplysnin- ger: Kontaktoplysninger, CPR-nr., måledata og forbrugsop- lysninger.
14.3. SEAS-NVE behandler Kundens personoplysninger til brug for opfyldelse af Aftalen og administration af leveringsfor- holdet. Kundens personoplysninger bruges også til at få stør- re kendskab om Kunden samt til undersøgelser, statistik og analyser med henblik på forbedring af produkter, tjenester og teknologier samt til markedsføringsrelateret aktivitet.
14.4. SEAS-NVE behandler Kundens personoplysninger baseret på følgende hjemler:
a) Behandlingen er nødvendig for gennemførsel af en kontrakt med Kunden eller for at kunne gennemføre foranstaltninger, der træffes på Kundens anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
b) Behandlingen er nødvendig af hensyn til de legitime interes- ser, SEAS-NVE forfølger, jf. 14.3.
14.5. SEAS-NVE kan i visse tilfælde videregive de personoplysnin- ger, som SEAS-NVE behandler om Kunden. Kundens person- oplysninger videregives a) til leverandører, som SEAS-NVE samarbejder med for at støtte sin virksomhed (for eksempel leverandører af tjenester, teknisk support, leverancetjenester og finansielle institutioner); b) hvis det er påkrævet ifølge en
domstolsafgørelse eller gældende lovgivning; eller c) til kredi- toplysningsbureauer i form af betalingsanmærkninger mv.
14.6. SEAS-NVE har ret til at indhente og behandle personlige kre- ditoplysninger om Xxxxxx, jf. punkt 8 om kreditvurdering og sikkerhedsstillelse.
14.7. SEAS-NVE opbevarer Kundens personoplysninger i op til ét år fra kundeforholdets afslutning, dog i en længere periode, hvis SEAS-NVE er forpligtet hertil i medfør af bogføringsloven eller anden lovgivning. SEAS-NVE opbevarer kun Kundens person- oplysninger, så længe det er nødvendigt for at levere de ydel- ser, som Kunden anmoder om, for at forfølge et legitimt formål, eller så længe det er påkrævet efter gældende ret.
14.8. Xxxxxx har til enhver tid ret til at få indsigt i de personop- lysninger, som SEAS-NVE behandler om Kunden. Disse op- lysninger kan rekvireres ved henvendelse til SEAS-NVE’s Kundecenter. Kunden har ret til at anmode SEAS-NVE om at rette, blokere eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende. Derudover kan Kunden modsætte sig behandlin- gen af sine personoplysninger og få behandlingen af sine per- sonoplysninger begrænset. Hvis behandlingen af Kundens personoplysninger er baseret på Kundens samtykke, har Xxxxxx ret til at tilbagekalde sit samtykke til enhver tid. Kun- dens tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden Kundens tilbagekaldelse af sit samtykke. Kunden har ret til at modtage de personoplys- ninger, som Xxxxxx selv har afgivet, i et struktureret, almin- deligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet). Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse ret- tigheder. Det er derfor ikke sikkert, at Kunden for eksempel har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde, idet dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
14.9. Xxxxxx har også mulighed for at klage til Datatilsynet, der kan kontaktes via xx@xxxxxxxxxxxx.xx. Mere information herom findes på Datatilsynets hjemmeside, xxxxxxxxxxxx.xx
15. Særlige afgiftsforhold
15.1 Hvis Kunden er omfattet af særlige afgiftsforhold, for eksem- pel fordi Kunden er elvarmekunde eller egenproducent med solceller eller vindmøller, kan Kunden opnå afgiftsreduktion, hvis der bliver indgået en tillægsaftale med SEAS-NVE. I disse tilfælde skal Xxxxxx derfor kontakte SEAS-NVE med henblik på indgåelse af en tillægsaftale på nærmere angivne vilkår, medmindre Kunden allerede ved bestillingen har oplyst det særlige afgiftsforhold og modtaget tillægget.
16. Klager og tvister
16.1 SEAS-NVE har en døgnservice, der formidler kontakt til Netselskabet og Xxxxxxxxx.xx om net-tekniske forhold.
16.2. Ønsker Kunden at klage over øvrige forhold i forbindelse med Aftalen eller Vilkårene, skal dette ske ved skriftlig hen- vendelse til SEAS-NVE, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx, e-mail xxxxxxxxxxx@xxxx-xxx.xx. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalin- ger med videre, medmindre dette udtrykkeligt aftales med SEAS-NVE. SEAS-NVE besvarer Kundens henvendelse hur- tigst muligt.
16.3. Hvis Kunden ikke er tilfreds med SEAS-NVE’s håndte- ring af en klage, kan Kunden viderebringe klagen til Anke- nævnet på Energiområdet, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx, som kan kontaktes på telefon 00 00 00 00 eller via e-mail: xxxx@xxxxxxxxxx.xx. Ankenævnets hjemmeside er xxxxxxxxxx.xx. EU-Kommissionens online klageportal kan li- geledes anvendes ved indgivelse af en klage. Dette er særligt relevant, hvis Kunden er forbruger med bopæl i et andet EU- land. Klage indgives da på xx.xxxxxx.xx/xxx
16.4. Tvister i relation til Vilkårene og Aftalen, som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, herunder ved henvendelse til Ankenævnet på Energiområdet, skal afgøres efter dansk ret og som udgangspunkt ved Retten i Holbæk som rette vær- neting. Kunden kan dog sædvanligvis vælge at anlægge sag mod SEAS- NVE ved sit eget hjemting, se nærmere i Retsple- jelovens § 244, jævnfør § 245, stk. 2.
17. Ændringer i aftaleperioden
17.1. SEAS-NVE kan ændre priser, gebyrer og andre vilkår i Aftalen i følgende situationer:
• Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med SEAS-NVE’s levering af sine ydelser efter Aftalen, så som afgifter og omkostninger til netselskaber, banker, postdistributionsselskaber eller lignende.
• For at imødekomme inflation regnet fra 1. juli 2017 (indeks 100).
• Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis.
• Ved produktændringer.
• For at skabe incitament til at reducere/ændre energi- forbruget eller incitament til en mere effektiv kunde- adfærd i forbindelse med administrationen af Aftalen. Læs mere på SEAS-NVE’ hjemmeside, xxxx-xxx.xx
17.2. Ændringer varsles i overensstemmelse med gældende lov- givning og i overensstemmelse med punkt 3.
17.3. Den til enhver tid gældende version af Vilkårene kan altid fin- des på SEAS-NVE’s hjemmeside, xxxx-xxx.xx
18. Fortrydelsesret
18.1. Kunden kan uden begrundelse fortryde Aftalen, hvis den er indgået via SEAS-NVE’s hjemmeside, per telefon eller hos en af SEAS-NVE’s konsulenter ved fjernsalg eller uden for SEAS-NVE’s forretningssted. Kunden skal blot give SEAS-NVE besked om udøvelse af fortrydelsesretten senest 14 dage efter den dag, hvor Aftalen blev indgået.
18.2. Meddelelsen om fortrydelse skal sendes på en af følgende måder:
• Udfyldelse af formular på hjemmesiden xxxx-xxx.xx/xxxxxxxxxxx
• Fremsendelse af e-mail til xxxxxxxxxxx@xxxx-xxx.xx
• Fremsendelse af brev til SEAS-NVE’s Kundecenter, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx.
• Fremsendelse af fax til 00 00 00 00.
• Benytte den standardfortrydelsesformular, der fremgår i forlængelse af disse Standardvilkår.
18.3. Kundens besked skal indeholde følgende:
• Dato for, hvornår Kunden bestilte Aftalen om levering af el.
• Kundens fulde navn.
• Kundens adresse og postnummer. SEAS-NVE opfordrer desuden Kunden til at oplyse kundenummer, aftage- nummer eller kontraktnummer for at sikre, at meddelelsen behandles hurtigst muligt.
18.4. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis blot Kundens medde- lelse er sendt, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Kunden kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes i bunden af Vilkårene, hvilket dog ikke er et krav.
18.5. Hvis Xxxxxx udøver sin fortrydelsesret, refunderer
SEAS-NVE alle betalinger fra Kunden uden unødig forsin- kelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor meddelelsen om fortrydelse blev modtaget. Hvis der er indgået en aftale om straks-levering af el, efter udtrykkelig anmodning fra Kunden, skal Kunden uanset det ovenstående betale for det faktiske elforbrug i fortrydelses- perioden, herunder også afgifter og nettariffer.
18.6. SEAS-NVE gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som Xxxxxx benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre Kunden udtrykkeligt har bedt om andet. Under alle omstændigheder pålægges Xxxxxx ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
18.7. Hvis Kunden ønsker, at levering af tjenesteydelser eller for- syning af elektricitet skal påbegyndes, inden fortrydelses- fristen er udløbet, skal Kunden betale SEAS-NVE et beløb, som står i forhold til omfanget af de ydelser, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor Kunden informerede SEAS-NVE om Kundens udøvelse af Aftalens fortrydelsesret, sammen- lignet med fuld opfyldelse af Aftalen.
Standard- fortrydelsesformular
Du kan vælge at bruge denne blanket, hvis du vil fortryde din aftale.
Formularen sendes til:
SEAS-NVE Strømmen A/S, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx, e-mail: xxxxxxxxxxx@xxxx-xxx.xx
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende tjenesteydelser: Levering af el.
Bestilt den Forbrugerens navn
Forbrugerens adresse
Xxxx Xxxxxxxxxxxx underskrift (kun relevant hvis formularens indhold meddeles på papir)
Supplerende vilkår for GlobalEnergi
Senest redigeret 01. marts 2017
1. Baggrund
1.1. GlobalEnergi er en betegnelse for en løbende donation til Klimafonden (CVR-nr. 33 39 38 73) knyttet til forbruget af et elprodukt fra SEAS-NVE Strømmen A/S.
1.2 For både privat- og erhvervskunder gælder det, at henholds- vis Standardvilkår for salg af el – Privat og Standardvilkår for salg af el – Erhverv finder anvendelse. Nærværende vil- kår gælder således kun for de særlige aspekter, der gælder ved tilvalg af GlobalEnergi, og er supplerende til ovennævnte standardvilkår.
1.3 Både privatkunder og erhvervskunder omtales nedenfor som ”Kunden”.
2. Gaveforpligtelse til Klimafonden
2.1. Ved indgåelse af aftale om køb af et elprodukt med tilvalg af GlobalEnergi, accepterer Xxxxxx at give en løbende donation til Klimafonden på et fastsat antal ører (DKK) pr. kWh el, som Kunden aftager, og som nærmere fremgår af enten ordrebe- kræftelsen eller aftalen, som Kunden indgår med SEAS-NVE Strømmen A/S.
2.2 Ordrebekræftelsen eller aftalen med Kunden i dens helhed, som nærværende vilkår er en integreret del af, fungerer sam- tidig som et gavebrev til Klimafonden.
2.3 Donationen til Klimafonden er juridisk bindende for Kunden og gælder lige så længe, som Kunden aftager et elprodukt fra SEAS-NVE Strømmen A/S. Gaveforpligtelsen fortsætter så- ledes, selvom Kunden skifter elprodukt, medmindre Kunden opsiger donationen, hvilket skal ske med én måneds varsel til udgangen af en måned.
2.4 Donationen skal tilgå Klimafonden som grundkapital, som Klimafonden efterfølgende kan disponere over i overens- stemmelse med fondens vedtægter.
2.5 Donationen opkræves af SEAS-NVE Strømmen A/S på Klimafondens vegne og overføres direkte til Klimafonden.
3. Klimafonden og dens virke
3.1. Klimafonden er en uafhængig fond, der er stiftet af SEAS-NVE Holding A/S på baggrund af ”Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg” af januar 2011.
3.2 Klimafonden har til formål at investere modtagne donationer i vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Det er hensigten, at klimaeffekten af bidragsydernes elforbrug neutraliseres 1:1 ved produktion og afsætning af samme mængde el (kWh), som Kunden har forbrugt, i løbet af VE-anlæggenes levetid.
3.3 Klimafonden er underlagt lov om erhvervsdrivende fonde og fondsmyndighedens tilsyn. Fonden har en uafhængig besty- relse, og bortset fra betalinger i almindelig samhandel kan fondens midler aldrig gå tilbage til noget selskab i SEAS-NVE koncernen.
3.4 Mere information om Klimafonden og dens vedtægter findes på fondens hjemmeside: xxxxxxxxxxx.xx
4. Information om anvendelse af donationer
4.1. SEAS-NVE Strømmen A/S informerer på vegne af Klimafonden løbende på hjemmesiden xxxx-xxx.xx om den aggregerede udligning af Kundernes forbrug, om Klimafon- dens administrationsomkostninger, om sammenhængen mellem donationerne, investeringerne og den faktiske elpro- duktion samt om overførsler af donationer til Klimafonden og gennemførelse af investeringer.
4.2 Information om anvendelse af donationerne vil desuden blive tilsendt de donerende Kunder én gang årligt.
5. Ændringer i kontraktperioden
5.1. Energipriser, tilskudssatser og andre rammevilkår kan ændre sig således, at en regulering af donationen – eller fordelingen af donationen mellem grundkapital og frie midler – kan blive nødvendig. I så fald vil SEAS-NVE Strømmen A/S på vegne af Klimafonden varsle nye vilkår via din selvbetjening.
Gebyroversigt El Privat
Gældende fra 1. juli 2021
Gebyrer Pris i kr. inkl. moms
Betaling via MobilePay 0,00
Betaling via Betalingsservice 6,25
Betaling via girokort 29,00
Udskrift af kopi af faktura 43,75
Opgørelse i forbindelse med fraflytning 89,00
Indgåelse af betalingsaftale* 140,00
Rykkerskrivelse* 100,00
Inkassomeddelelse* 100,00
Sikkerhedsstillelse 250,00
Xxxxxx håndtering af ordre 500,00
Undersøgelser ved konstateret uberettiget forbrug Efter regning
Gebyrer (netrelaterede)
Rykker for manglende selvaflæsning* 86,00
Skønnet aflæsning ved manglende indberetning af aflæsning 95,00
Kontrolaflæsning ved aflæsningsbesøg 646,00
Afbrydelse fjernbetjent* 121,00
Genåbning fjernbetjent 151,00
Genåbning fjernbetjent (uden for normal arbejdstid) 374,00
Besøg med henblik på afbrydelse (lukkebesøg)* 771,00
Genåbning 790,00
Genåbning (uden for normal arbejdstid) 1.765,00 Fogedforretning, udkørende Efter regning
Fogedforretning (faktisk omkostning til foged og evt. låsesmed) Efter regning
Forgæves kørsel* Efter regning
Kontrolmåling ved ekstra måler 2.041,00
Målerundersøgelse på stedet 1.128,00
Målerundersøgelse på akkrediteret værksted Efter regning Nedtagning af måler 950,00
Genopsætning af nedtaget måler 1.020,00
Uberettiget forbrug Efter forbrug
* Momsfrit – prisen er ikke tillagt moms.
SEAS-NVE er berettiget til at ændre ovenstående gebyrer, hvilket er nærmere beskrevet i Standardvilkårene punkt 17. Nationalbankens officielle udlånsrente + 8%. Rentesats (Reguleres pr. 1.1 og 1.7) Rentesats (pr. 1.1.2017) 8,05 %.
Vi skaber energi til at leve livet | XXXX-XXX.XX
SEAS-NVE Strømmen A/S
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Telefon 00 00 00 00 xxx.xxxx-xxx.xx
xxxxxxxxxxx@xxxx-xxx.xx CVR-nummer 24 21 35 28