KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
21. september 2015
Udkast
Partnerskabsaftale
om
opførelse af almene boliger
mellem
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Postboks 348
Xxxxxxxxx 00
2300 København S
(Herefter benævnt Kommunen)
og
Boligorganisationen
[Navn indsættes når aftalen er indgået]
(Herefter benævnt Boligorganisationen)
(I fællesskab benævnt Parterne, hver for sig Part)
Almene Boliger
Xxxxxxxxx 00
Postboks 348
2300 København S
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund for aftalen 3
2. Formål med aftalen 3
3. Aftalevilkår 3
4. Beskrivelse af boligkoncept 4
5. Den videre udvikling af boligkoncept 4
6. Parternes bidrag 4
7. Realisering af boligprojekter 6
8. Aftalens ordinære udløb 6
9. Overordnet milepælsplan 6
10. Ikrafttræden og opsigelse 7
11. Underskrifter 7
Bilagsfortegnelse:
Bilag 1: Boligorganisationens oplæg af [indsæt dato] til partnerskab om almene boliger
1. Baggrund for aftalen
I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning af 22. juni 2015 om strategi for realisering af Boligpakken, indbød Teknik- og Miljø- forvaltningen i juni 2015 alle almene boligorganisationer til at indgå i partnerskaber med Københavns Kommune om udvikling og etablering af almene boliger.
Boligorganisationen [navn indsættes] har den [dato indsættes] 2015 fremsendt oplæg til partnerskab om almene boliger til Købehavns Kommune. Den 12. november 2015 har Københavns Borgerrepræsen- tation bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til at indgå partnerskabs- aftale med [navn indsættes].
2. Formål med aftalen
Formålet med partnerskaberne er, at:
• Der udvikles et standardiseret boligkoncept, som nedbringer reali- seringstiden, når en byggemulighed foreligger,
• Muligheden for at arbejde med boligudvikling i en større mængde udnyttes aktivt, således at byggerationalitet kan nedbringe bygge- udgifterne og den efterfølgende husleje og samtidig øge kvaliteten,
• Der udvikles et boligkoncept, som indebærer en nytænkning af den almene bolig i København, tilvejebringer gode og moderne boliger til københavneren, og hvor anvendelse af byggemetoder og materialer tilfører nye kvaliteter til boligbyggeriet.
Ved at etablere et tæt samarbejde mellem kommunale og almene kompetencer er det hensigten, at udvikling af et standardiseret bolig- koncept skal bidrage til, at Københavns Kommunes målsætning om etablering af 8.200 almene boliger frem mod 2025 kan indfries, og i særdeleshed, at boligerne finansieret i henholdsvis Budget 2015 og overførselssagen 2015 (Boligpakken) kan realiseres.
3. Aftalevilkår
Partnerskabsaftalen er en erklæring om samarbejde, hvor parterne bi- drager til et fælles udviklingsmål om opførelse af almene boliger i Københavns Kommune.
Aftalen rammesætter parternes bidrag samt konkrete udviklingspunk- ter, som henholdsvis kommunen og den almene boligorganisation vil arbejde med for at optimere processen for realisering af almene bolig- projekter.
Aftalen er således ikke en gensidig bebyrdende kontrakt, men en er- klæring om at parterne med hver deres bidrag vil samarbejde om at nå et fælles udviklingsmål.
4. Beskrivelse af boligkonceptet
[Beskrivelse af boligorganisationens boligkoncept indsættes her]
5. Den videre udvikling af boligkonceptet
Indledende udviklingsforløb
Københavns Kommune vil gennemføre et fælles forløb på tværs af alle valgte partnerskabsdeltagere. Formålet er at facilitere en vidende- ling på tværs af partnerskaberne og at drøfte muligheder for bolig- og byudvikling i partnerskaberne med afsæt i Københavns Kommunes strategier.
Bilaterale udviklingsprocesser
Efter de indledende fælles forløb, udvikles [boligorganisationens navn indsættes] oplæg/boligkoncept videre i en bilateral dialog med Københavns Kommune.
For at sikre et så operationelt udviklingsforløb som muligt skal udvik- lingsforløbet tage afsæt i en konkret byggegrund. Dog skal udviklin- gen tage højde for, at udviklede løsninger kan skaleres og gentages på andre byggegrunde. Målet er, at der for hvert enkelt projekt tages de nødvendige hensyn til bymæssig kontekst og stedsspecifikke behov, samtidig med at byggesystemet mv. genanvendes.
Københavns Kommune vil på dette stadie også vurdere, om det på- tænkte koncept er velegnet til placering på den påtænkte grund ud fra de generelle kriterier, der er gældende for udmøntning af grundkapital, herunder grundens placering. jf. pjecen ”Udmøntning af grundkapital til almene boliger, oktober 2015”.
6. Parternes bidrag
Med henblik på at fremme partnerskabets formål om realisering af almene boliger i København vil kommunen bidrage på følgende områ- der:
• Facilitering af workshops om videreudvikling af byggekoncept og optimering af processer for realisering af alment nybyggeri.
• Allokering af arkitekt og sagsbehandlere til partnerskabet.
• Arbejde for at finde kommunale byggemuligheder til bolig- konceptet.
• Fortsat arbejde med intern optimering af den kommunale sags- behandling for derved at nedbringe realiseringstiden for byg- geprojekterne.
• Fortsat arbejde med optimering af lokalplanprocessen.
• Arbejde for at der realiseres 500-800 boliger inden for partner- skabet, forudsat at boligorganisationen kan erhverve tilstræk- keligt med grunde. Det øvre antal boliger er kun begrænset af den kommunale grundkapital, der er til rådighed.
Med henblik på at fremme partnerskabets formål om realisering af boliger, vil boligorganisationen bidrage på følgende områder:
• Deltagelse i workshop.
• Bearbejdning af partnerskabsprojektet på baggrund af work- shop.
• Anskaffe byggeret til gennemførsel af første partnerskabspro- jekt senest 1. februar 2016.
• Arbejde på at erhverve grunde til ca. 500-800 boliger.
• Allokere ressourcer til partnerskabet.
• Arbejde for realisering af de tiltænkte gevinster ved boligkon- ceptet, fx nedbringelse af realiseringsomkostninger og realise- ringstid.
Samarbejdet og specificering af parternes bidrag:
Partnerskabet udvikles løbende i en tæt dialog mellem boligorganisa- tionen og kommunen.
Workshop
Boligorganisationen og kommunen deltager i workshops med de med- arbejdere, der fremadrettet skal arbejde med partnerskaberne, særligt med de medarbejdere, der skal stå for den arkitektoniske bearbejdning af partnerskabets byggesystem.
På baggrund af de afholdte workshops tilpasser boligorganisationen sit partnerskabsprojekt, så pointerne fra workshop indarbejdes. Den kon- krete udvikling og tilpasning af boligkonceptet vil afvente udvikling af den første konkrete byggesag.
Partnerskabets kontaktflader og ressourceallokering
Københavns Kommune tilfører partnerskabet gennemgående kontakt- personer i kommunens behandling af byggesager, der vedrører part- nerskabet i form af en arkitekt og en sagsbehandler, der vil behandle samtlige sager, der vedrører partnerskabet. Der kan naturligvis opstå behov for at udskifte kontaktpersonerne, men det tilstræbes at undgå dette. Kontaktpersonerne vil være indstillet på at prioritere partner- skabets sager.
Boligorganisationen udpeger en gennemgående kontaktperson til part- nerskabet samt allokerer kvalificeret kompetencer og ressourcer til partnerskabet.
Grunde
Boligorganisationen anskaffer køberet til en konkret grund i Køben- havns Kommune, der kan anvendes til den konkrete udvikling og til- pasning af boligkonceptet. Boligorganisationen bestræber sig på at
fremsende betinget købsaftale til kommunen senest den 1. februar 2016.
Grunde til boligkonceptet:
[Her indsættes en konkret beskrivelse af de grunde boligorganisatio- nen arbejder på at anskaffe, særligt med status for hvor langt man er med anskaffelsen.]
7. Realisering af de konkrete boligprojekter Byggeprojekter udfærdiget på grundlag af partnerskabets byggekon- cept skal ikke som efter normal procedure prækvalificeres af kommu- nen. Når boligorganisationen har indgået en grundkøbsaftale, og når der er enighed mellem kommunen og boligorganisationen om, at det konkrete byggeprojekt har opnået et tilpas modenhedsniveau, udarbej- der boligorganisationen sædvanlig ansøgning om skema A-tilsagn. Parterne er enige om, at det konkrete projekt herefter af kommunen stadig vil blive vurderet ud fra de generelle kriterier, der er gældende for udmøntning af grundkapital, herunder grundens placering. jf. pje- cen ”Udmøntning af grundkapital til almene boliger, oktober 2015”. Kan forvaltningen godkende projektet, vil ansøgningen blive forelagt for Borgerrepræsentationen. Tilsagn til kommunal grundkapital til byggekonceptets projekter vil altid være betinget af politisk godken- delse.
8. Aftalens ordinære udløb
Aftalen udløber, når kommunen har godkendt skema A ansøgninger til 500-800 almene boliger inden for partnerskabet, dog senest ved ud- gangen af år 2017.
Kommunen kan i særlige tilfælde forlænge aftalens løbetid.
9. Overordnet milepælsplan
Elementerne i Partnerskabsaftalen punkt 5 til 8 udmøntes i nedenstå- ende overordnede milepælsplan:
Ultimo november 2015: 1. workshop
Primo december 2015: 2. workshop
Medio december 2015: Fælles refleksionsmøde
Primo januar 2016: Boligorganisationen indleverer bearbejdet
partnerskabsprojekt
1. februar 2016: Betinget købsaftale om byggeret til første
partnerskabsprojekt – ca. 25 % af i alt 500- 800 boliger indgået
Medio 2016: Betinget købsaftale om byggeret til yderli- gere ca. 25 % af i alt 500-800 boliger ind-
gået, og projektering af mindst 25 % af i alt 500-800 boliger igangsat
Ultimo 2016: Betinget købsaftale om byggeret til alle 500-800 boliger indgået og projektering igangsat
Parterne afholder fremdrifts- og statusmøder senest 14 dage før ud- gangen af hvert kvartal. På møderne måles på progressionen af:
• Indgåelse af betingede købsaftaler om byggeret
• Igangsatte byggerier
• Afsatte ressourcer
• Bearbejdning af partnerskabsprojektet ifht til workshops og lokationer
• Opnåede stordriftsfordele
• Samlet pris
• Opnået kvalitet og elementer af nytænkning
• Politisk godkendelse af tilsagn om grundkapital
10. Ikrafttræden, opsigelse og bortfald
Partnerskabet er gældende, når Borgerrepræsentationen har godkendt aftalen, og den efterfølgende er underskrevet af parterne.
Såfremt parterne ikke kan nå til enighed om en hensigtsmæssig løs- ning vedrørende et eller flere kritiske udviklingspunkter for projektet, kan en part opsige aftalen med en måneds varsel.
Såfremt der ikke foreligger et fuldt belyst projekt, jf. ovenstående, og boligorganisationen ikke på grundlag heraf har indsendt en skema A ansøgning senest 1. juni 2016 bortfalder aftalen uden varsel.