Solrødaftalen
Solrød lærerforening
Solrødaftalen
Marts 2021
Solrød Kommune og Solrød Lærerforening (SRLF) vil med denne aftale skabe fælles forståelse af rammerne for arbejdets planlægning og udførelse. Denne fælles forståelse anvendes som et supplement og en hjælp til udmøntningen af ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne (A20)” i Solrød Kommune.
Nedenfor er der indsat en tabel. I tabellens venstre side fremgår Kommunernes Landsforenings (KL) og Lærernes Centralorganisations (LC) overordnede ønsker for aftalen samt lovgrundlaget bag aftalen. I tabellens højre side fremgår Solrød Kommunes og Solrød Lærerforenings supplement til aftaleteksten med udgangspunkt i Solrød Kommunes givne forhold.
Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne (A20) | Solrød Kommunes og Solrød Lærerforenings supplement og fravigelser til aftaleteksten (Jf. §19 stk. 1 i A20) |
Præambel KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærerne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er sko- lens kerneydelse. Den gode undervisning er afgø- rende for, at eleverne tilegner sig en række kund- skaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturformidlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængs- kraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige ud- vikling og demokratiske dannelse. Skolen er fun- damentet i vores uddannelsessystem. Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes ud- bytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har indflydelse på skolens og un- dervisningens udvikling, har det en positiv betyd- ning for elevernes udbytte af undervisningen. Et | Indledning Solrød Kommune og Solrød Lærerforening ønsker med denne aftale at bygge bro mellem A20 og den kultur og tradition, der har kendetegnet det hidtidige samarbejde i Solrød. Værdierne i samarbejdet på alle niveauer er derfor fortsat åben dialog, gensidig tillid, respekt og nysgerrighed. Med aftalen ønsker parterne at sikre, at der fortsat er fokus på at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling gennem prioritering af et tydeligt ledelsesrum for skolens ledelse, lærernes professionelle råderum, et godt arbejdsmiljø præget af høj professionel kapital, samt fastholdelsen af det forpligtende samarbejde på alle niveauer. Aftalen skal sikre folkeskolerne i Solrød: Kvalitet i opgaveløsningen og undervisningen, mulighed for den nødvendige rekruttering og fastholdelse af motiverede, kvalificerede lærere samt være med til at sikre, at elever og forældre ser folkeskolen som et naturligt valg. |
forpligtende samarbejde, der skaber gennemskue- lighed og overblik over arbejdstiden og priorite- ringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter god skolele- delse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervis- ningsopgaven. Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne ud- øve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lo- kale repræsentanter af organisationerne i Lærer- nes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sammen- hængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver. Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræsentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skolerne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau. Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid. Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mellem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på, at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital. | Det er afgørende at skoleledelsen og lærerne har mulighed for at løse skolens opgaver. Derfor er intentionen i aftalen at understøtte skolerne i at kunne planlægge fleksibelt og ubureaukratisk. Samtidig skal aftalen fremme en opgavefordeling, der er præget af tydelighed, gennemsigtighed og dialog. Der skal på den enkelte skole, være et gensidigt samarbejde præget af transparente processer og høj professionel kapital. Lærernes beslutningskapital styrkes bedst i et nært samarbejde med kolleger og ledelse, som foregår i et skabende og lærende miljø, hvor tillid, respekt og engagement er fremherskende. Samarbejdet skal understøtte lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og dermed kunne lykkes med opgaven. Skoleledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse blandt andet ved at sætte mål og give retning for lærernes arbejde, hvor alle dele af arbejdstiden er underlagt ledelsesretten. Arbejdstidsaftalen og den løbende tilpasning, dialog og prioritering af arbejdsopgaverne skal fremme samarbejdet, så alle lykkes bedst muligt sammen og hver for sig. Når der i det følgende skrives lærere, menes der lærere og børnehaveklasseledere. |
§ 1. Hvem er omfattet Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte |
overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærer- nes Centralorganisation. Bemærkning I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle an- satte, der er omfattet af aftalen. Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, dog fsva. ung- domsskoler og sprogcentre den lokale repræsen- tant af Uddannelsesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse. Lærere, der som en del af det samlede ansættel- sesforhold varetager undervisning i såvel folkesko- len som ungdomsskolen, er omfattet af nærvæ- rende aftale. Ansatte som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdomsskolen har valgt at være om- fattet af overenskomstens bestemmelser for time- lønnede, er ikke omfattet. Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. (50.41). | Bestemmelserne i aftalen er alene supplerende til A20 (venstre kolonne). A20 med supplerende be- mærkninger er gældende medmindre det konkret fremgår, at bestemmelserne i A20 fraviges. I henhold til § 19 stk. 1 kan der således indgås af- taler om arbejdstidsregler, som fraviger eller sup- plerer A20. I denne aftale fraviges således para- graf 12 stk. 4 og paragraf 15 stk. 2. Aftalen gælder for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolerne i Solrød Kommune under et. I det følgende betegnet som lærere. Dette medmindre det konkret fremgår, at der for børnehaveklasseledere gælder andet. |
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau Stk. 1 Med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen: • Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen • Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den | Årshjulet for samarbejde på kommuneniveau fremgår af bilag 1. |
forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil. Bemærkning Kommunen beskriver, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet. Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt på tværs af kommunerne. Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2. Stk. 2 Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopgaver. I drøftelsen indgår endvidere parternes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet. Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt |
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2. | |
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau Stk. 1 Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår. Hvis enighed ikke kan opnås, gælder bestemmelserne i stk. 2. Stk. 2 Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1. Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen. Opsamlingen indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet, jf. § 2, stk. 2. Bemærkning Det er forudsat, at kredsen har den fornødne tid til at kvalificere opsamlingen. Stk. 3 Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er ikke omfattet af § 3. | Årshjulet for samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau fremgår af bilag 2. Det er aftalt, at parterne forholder sig nysgerrigt til forskellige lokale forhold, og indhenter viden og erfaringer fra skolerne særligt om balancen mellem forberedelse af og undervisning jf. A20 §3. |
Bemærkning For samarbejdet mellem kommune og hhv. ungdomsskoler og sprogcentre henvises til § 2a. | |
§ 4. Samarbejde på skoleniveau Stk. 1 Grundlag for ledelsens prioriteringer Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøf- telsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gen- nemsnitlige undervisningstimetal, de enkelte prio- riterede indsatser og opgaver samt prioriteringer- nes eventuelle betydning for lærernes øvrige op- gaver. For selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvidere kommunale be- slutninger som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, her- under kommunalt initierede projekter. Bemærkning Grundlaget skal give indblik i og forståelse for le- delsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundla- get udformes. Ved selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) beskriver skolen, hvad der er indeholdt i undervis- ningstimetallet. | I Solrød arbejdes med meningsfuld tilstedeværelse. Det betyder, at den enkelte lærer er til stede på skolen, når det giver mening i forhold til placering af undervisningen, særlige opgaver, aftaler og ledelsens prioriteringer. Principper for tilstedeværelse og selvtilrettelagt arbejdstid drøftes mellem ledelsen og TR og fremlægges af ledelsen som en del af skoleplanen til kvalificering blandt skolens lærere. Udgangspunktet for skoleplanen er skolens årsplan. |
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og op- gaver samt et rimeligt forhold mellem undervis- ning og forberedelse. Samarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til den konkrete skolestruktur og organisering. Stk. 2 Skoleplan Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsat- ser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt antal lærere på skolen. Bemærkning Klasselæreropgaven kan fordeles på flere. Stk. 3 Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvi- dere, hvordan der sikres transparens i planlægnin- gen og opgavefordelingen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten princip- per for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrette- læggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde. Bemærkning For selvstændige kommunale institutioner i hen- hold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftelse med tillidsrepræ- sentanten, hvilke principper det er relevant at fast- sætte, jf. stk. 3, 2. pkt. Stk. 4 Samarbejdsmøde Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde mellem skoleledelsen og lærerne med hen- blik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne |
og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer ende- lig beslutning. Bemærkning til § 4 Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærernes arbejdstid samt priori- teringernes eventuelle betydning for lærernes øv- rige opgaver. Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alterna- tive fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prio- riteringer af lærernes arbejdstid. Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til sam- arbejdet, jf. også § 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Stk. 5 Samarbejde for lærere ansat i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Xxxxx og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke mål- sætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende år og ledelsens prioriteringer af lærer- nes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grund- laget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der forstås ved individuel forberedelse. Ledelsen be- slutter efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, mødeakti- viteter og balance mellem den enkelte lærers selv- tilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kol- legiale samarbejde. Bemærkning Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng i lærernes arbejdstid og opgaver samt for de lærere i PPR, der varetager tale-/høre- undervisning af elever, et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4. | |
§ 5. Arbejdstid |
Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og helligdage, som falder på mandag til fredag. Arbejdstiden opgøres en gang årligt. Bemærkning Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Ved sprogcentre vil skoleåret typisk regnes fra den 1. januar til den 31. december. Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. | Arbejdstiden tilrettelægges ud fra en nettoårsnorm på 1.680 timer for en fuldtidsansat. For deltidsansatte nedsættes nettoårsnormen forholdsmæssigt efter gældende beskæftigelsesgrad. |
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse Stk. 1 Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bemærkning Det er forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv ar- bejdsbelastning udover det, der følger af, at ar- bejdstiden er fordelt på færre uger som konse- kvens af antallet af elevernes undervisningsdage. Ved sprogcentre, hvor aftenundervisning er en for- udsætningsmæssig aktivitet, er det forudsat, at le- delsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undtagelsesvist at planlægge morgentimer ef- ter aftenundervisning. Stk. 2 For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den dag- lige arbejdstid på anvendte arbejdsdage med mindst 4 timer. Bemærkning | Lærernes arbejdstid planlægges med et undervisningsmaksimum på 810 timer. De 810 timer kan overskrides med særlige forhold i planlægningen og efter drøftelse med den pågældende lærer med mulighed for drøftelse med TR. Det skal samtidig ske under hensyn til lærerens øvrige opgaver og således, at læreren er sikret tilstrækkelig forberedelsestid. Arbejdstiden planlægges på elevskoledage. Derudover kan planlægges med op til 10 arbejdsdage. Antallet og placeringen drøftes mellem skolelederen og TR og anføres på opgaveoversigten. Lærerne kan vælge at placere selvtilrettelagt tid på de resterende dage eller afholde 0-dage. Afgangsprøverne afvikles jf. bilag 3. |
Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en la- vere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren. Stk. 3 Ændringer i den planlagte arbejdstid uden for tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med til- lidsrepræsentanten. Ledelsen kan undtagelsesvis med et kortere varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, såle- des at et starttidspunkt er tidligere og/eller slut- tidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30. Bemærkning Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske. Stk. 4 Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere. | |
§ 7. Opgaveoversigten Stk. 1 Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden. Bemærkning Opgaverne skal fremgå af opgaveoversigten med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være ”diverse mindre opgaver på skolen”. Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærerens arbejdstid og | Der skal yderligere estimeres tid til undervisning jf. det udvidede undervisningsbegreb, fælles og individuel forberedelse, samt alle andre opgaver. Der er aftalt en faktor på forberedelse på 0,5 samt udarbejdet en kommunal opgavebeskrivelse for individuel og fælles forberedelse. Ledelsen og TR drøfter den lokale fordeling mellem individuel og fælles forberedelse, som fremlægges som en del af skoleplanen til kvalificering af lærerne. (A20 § 7 stk. 2). Forberedelsesbegrebet fremgår af bilag 4. Der udarbejdes lokalt opgavebeskrivelser for øvrige områder, som et led i udmøntning af samarbejdssporet (A20 § 2, 3 og 4). |
opgaver, samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Stk. 2 På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer. Bemærkning Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensigten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsigtet timetælleri. Ved fastsættelsen af antal undervisningstimer tages højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner. For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamarbejde mv. Stk. 3 Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse. Stk. 4 Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten, som kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Bemærkning En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab. | Disponible puljer skal være aftalt og beskrevet i feltet om særlige aftaler på opgaveoversigten. Der er aftalt 225 timer til elevpauser som reguleres efter beskæftigelsesgrad, uddannelsesdage m.m. I tiden medgår tid fra 10 minutter før undervisningens begyndelse og efter sidste lektion. |
§ 8. Forberedelse Stk. 1 | Forberedelsesbegrebet fremgår af bilag 4. |
Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at læ- rerens forberedelsestid afvikles som sammenhæn- gende og effektiv tid. Bemærkning Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpau- ser, hvor læreren har undervisning umiddelbart før og efter elevpausen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klar- gøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, spar- ring med kollegaer, beskeder til forældre, gård- vagt, eller lign. Stk. 2 Hvis læreren oplever, at den individuelle forbere- delsestid reduceres, har læreren mulighed for at bede ledelsen om at placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i særlige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål. Bemærkning Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelsestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden | |
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver. Bemærkning Xxxxxxxx kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere måden hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lærerens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker |
ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsrepræsentanten. Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lærerens samlede opgaver. | |
§ 10. Nyuddannede lærere Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet. Bemærkning Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper. Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse som lærer. | Der påhviler et særligt ansvar på skolerne, at le- delse og ansatte understøtter de nyuddannede bedst muligt. Tiltagene aftales lokalt på skolerne. Disse kan ek- sempelvis være: Mentor/team, mesterlære og eks- tra forberedelsestid. Nyuddannede tildeles ekstra tid i opgaveoversig- ten: År 1: to lektioner pr uge År 2: en lektion pr uge |
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år Stk. 1. For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For |
deltidsbeskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret. Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år. Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. | |
§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år Stk. 1 Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad. Stk. 2 Deltidsbeskæftigede har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse. Stk. 3 Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år. | |
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden Stk. 1 Den præsterede arbejdstid opgøres således: 1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for | A20 § 12, stk. 4 tilføjes med: Fraviges idet der er tid på alle opgaver på opgaveoversigten og læreren derfor løbende kan følge tidsforbruget i løbet af året. Læreren skal til |
arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Bemærkning I arbejdstiden medregnes også arbejdstimer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvordan eventuel selvtilrettelagt tid medregnes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2. Håndteringen kan fx ske ved, at læreren registrerer arbejdstiden eller at læreren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres. Arbejdstimer, som er godkendt af ledelsen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen. 2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Bemærkning I det antal arbejdstimer, som den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden. Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længerevarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer. 3. Afviklede ferietimer medregnes. 4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede. | enhver tid kunne følge med i egen opgavetildeling via Trio-Web. Med aftalen har den professionelle lærer, i samarbejde med lederen, ansvaret for at holde styr på tidsforbruget til opgaveløsningen. Ved større udsving i forhold til normalforbruget, drøftes dette mellem lærer og leder, således at det sikres, at årsnormen overholdes, eller at der aftales behov for overtid. A20 § 12, stk. 1 punkt 8 tilføjes med: Ved deltagelse i lejrskoler mv. kan rådighedstjeneste blive udbetalt med sædvanlig timeløn ved førstkommende lønudbetaling efter registrering i stedet for at blive medregnet i arbejdstiden. Læreren skal tilkendegive, om der ønskes udbetaling eller medregning. Hvis rådighedstjenesten skal medregnes i arbejdstiden, medregnes 9 timers rådighedstjeneste sammenlagt for afrejse og hjemkomstdag. A20 § 12, stk. 3. b. Der henvises til bilag 3, Prøveafvikling og censur |
5. Afspadsering, som er afviklet i normperioden, medregnes. 6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11. 7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes. 8. Lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn. Udrejse- og hjemrejsedage medregnes ud fra konkret optælling, således at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjeneste. Rådighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering. Bemærkning Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgende døgns begyndelse kl. 00.00. Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkaldes til effektiv tjeneste under rådighedstjenesten. Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9. 9. Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn. Bemærkning Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. |
Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse. 10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Bemærkning Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. 11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes. Bemærkning til stk. 1 Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Stk. 2 Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden. Stk. 3 Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder: a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1. b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension. Stk.4 |
Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned. | |
§ 13. Overarbejde og merarbejde Stk. 1. Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2. Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn. Bemærkning til § 13 Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn på udbetalingstidspunktet. | Dette vil følge den til enhver tid gældende forhåndsaftale om løn, hvor afregningen er udspecificeret. |
§ 14. Afspadsering Stk. 1. Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode. Bemærkning Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammenhængende tid. Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkommende lønudbetaling. Stk. 2. |
Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen. Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. | |
§ 15. Ulempegodtgørelse Stk. 1 For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg. Stk. 2 Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering. Stk. 3 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Bemærkning til § 15 Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum: Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen). Weekender: Xxx xxxxxx kl. 00 til søndag kl. 24. Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24. Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24. Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24. Tillægget efter § 15 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16. | Forhåndsaftale om konvertering af ulempetillæg gælder, og som følge deraf kan ulempegodtgørelsen ikke afspadseres. Dermed fraviges fra bestemmelserne i A20 § 1 stk.2. Hvis forhåndsaftalen opsiges af parterne gælder bestemmelserne i A20. |
Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales. | |
§ 16. Weekendgodtgørelse Stk. 1 Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2 Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12. Stk. 3 Der ydes herudover tillæg efter § 15. Stk. 4 Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Bemærkning til § 16 Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24. Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten). Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 14. |
Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling. Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde. Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgørelse efter § 16. | |
§ 17. Tillæg for delt tjeneste Stk. 1 For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau). Stk. 2 Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Bemærkning Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. | |
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. Stk. 1 Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15. Stk. 2 Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke- pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000- niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16. |
§ 19. Lokalaftaler Stk. 1. Der kan lokalt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale. Bemærkning Der henvises til rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86). Stk. 2 Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet. | |
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse Stk. 1 Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog således at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den 1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skoleåret 2021/2022: • § 3 Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau for så vidt angår at fælles viden om erfaringerne med samarbejdet på skoleniveau kan indgå i drøftelser på samarbejdsmødet i skoleåret 2021/2022, jf. § 2, stk. 2. • § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022. • § 7. Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022. • § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022. Stk. 2. For sprogcentre, der følger kalenderåret som normperiode, skal skoleåret 2021/2022 forstås som kalenderåret 2022. Stk. 3. Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2022 (Parterne er enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den | Ved uenighed om fortolkning og udmøntning af denne aftale forsøger skoleleder og tillidsrepræsentant i første omgang at opnå enighed. Er dette ikke muligt, anmoder man i fællesskab om fortolkningsudvalgets bistand. Fortolkningsudvalget består af direktøren, den lokale skolelederformand og kredsformanden og har til opgave at søge lokale uenigheder bilagt gennem dialog. Kan der ikke opnås enighed i fortolkningsudvalget behandles uenigheden i henhold til almindelige regler om faglige uenigheder. Aftalen kan opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til udgangen af et skoleår. Hvis der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne centralt ændres i det overenskomstmæssige grundlag for denne aftale med ikrafttrædelse med mindre end 6 måneder før skoleårets udløb, aftaler parterne et forkortet opsigelsesvarsel, og parterne er i den forbindelse forpligtet til at genforhandle aftalen. |
førstkommende overenskomstfornyelse efter OK21) | Evaluering af aftalen finder sted som en del af samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau jf. § 3. |
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn Stk. 1 Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår. Stk. 2 Delt tjeneste kan ikke overstige en sammenhængende periode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt. Stk. 3 Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 4 Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. Bemærkning til protokollat Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskoleoverenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fritidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående begrænsninger. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. | |
Protokollat 2 - Rådgivningsmulighed Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau I tilfælde af, at samarbejdet på kommuneniveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller § 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om rådgivning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangspunkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser. Bemærkning Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kommuner eller på skoler, hvor samarbejdet anses for velfungerende. Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/kommunen og den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet. Samarbejde på skoleniveau I tilfælde af, at samarbejdet på skoleniveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet. Bemærkning Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette henvendelse til kommune og kreds med henblik på bistand. |
For Solrød Kommune For Solrøds Lærerforening
Direktør Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx