Udvidet Carepack for
Udvidet Carepack for
Garanti/fysiske/væske skader på Apple Macbook 13”
Admire Formervangen 13
2600 Glostrup
Betingelser for carepack
1. Hvem Carepacken dækker
Bruger af angivet PC udstyr, efter fremsendt brugerliste, hvor der skal angives produktnavn og serienummer. Der kan således frit byttes rundt på maskinerne mellem eleverne. Maskinen skal dog altid have én fast bruger.
Den offentlige institution som ejer udstyret. Carepacken er kun gyldig i Norden.
2. Hvad Carepacken dækker
Carepacken dækker det PC udstyr, som den offentlige institution anskaffer gennem købe-, leje- eller leasingkontrakt, ved registrering med serienummer hos Admire, samt ved rettidig betaling af carepacken forud for perioden.
Dækningen inkluderer fejlmeldingsservice mandag-fredag 8:00-16:00, onsite reparation af defekt udstyr på ”arbejdsadresse” på brofaste øer i Danmark, udbedring af garanti-relaterede fejl samt reservedele og arbejdsløn.
Dækningen inkluderer ligeledes fysiske skader ved pludselige, uforudsete og udefra kommende hændelser.
3. Hvornår Carepacken dækker
Carepacken er gældende fra og med den dato hvor kunden har fået leveret sit udstyr.
Carepacken ophører ved aftales udløb, 36 måneder efter levering af udstyret. Skulle en maskine blive totalskadet fortsætter carepacken perioden ud på erstatningsmaskinen uden yderligere omkostninger.
Carepacken følger serienummeret på enheden, og kan overdrages til anden person.
4. Hvor Carepacken dækker
Carepacken dækker PC-udstyr købt i Norden.
Carepacken dækker skader som er opstået i elevers privatbolig eller fritidsbolig. Carepacken dækker skader, på andre lokationer med særlig henvisning til punkt 6 og 7.
5. Betaling af præmie
Præmien skal betales forud.
6. Generelle undtagelser
Carepacken erstatter ikke:
Skader hvor det konkrete hændelsesforløb eller årsag til skade ikke kendes. Alle former for tyveri & bortkomster.
Alle sager hvor Admire ikke modtager skadesanmeldelse, til trods for at have bedt om udfyldt skadesanmeldelse, hvori der på tro og love underskrives på det faktuelle handlingsforløb. Admire vil generelt ikke fremsende skadesanmeldelser, men forbeholder sig retten til at bede herom.
Alle skader forårsaget af brand.
7. Specielle undtagelser
For Carepacken gælder følgende specielle undtagelser. Erstatning ydes ikke for:
Skader forårsaget af eller opstået som følge af slitage, korrosion, aldersbetingede forandringer, manglende vedligeholdelse, afdækning eller belægninger. Ej heller skader der skyldes at udstyret er blevet overbelastet, eller anvendt i strid med dets bestemmelse eller konstruktion.
Skader eller tab, som måtte opstå, fordi den person der bruger den forsikrede genstand, ikke har været rimeligt påpasselig med den forsikrede genstand, eller skader forårsaget af forkert brug af software, der er installeret forud eller efterfølgende.
Omkostninger ved løbende vedligeholdelse, justering, eftersyn, modificering, service, forbrugsmaterialer eller skader forårsaget af fejlagtig installation eller reparation.
Skader som opstår under montering/afmontering samt transportomkostninger til og fra service eller transport-skader, hvis transporten ikke er udført hensigtsmæssigt, ej heller skader under ekspedition til transport, f.eks. genstande der indskrives som rejsegods.
Svindel eller lignende økonomisk kriminalitet samt ulovligheder.
Tilbehør og software, som ikke er omfattet af eller beskrevet i købet herunder også evt. tabt arbejdsfortjeneste, værdi af eget arbejde, billeder, film, og øvrig lagret data.
Skader forårsaget af virus.
Batterier dækkes efter producentens retningslinjer – typisk 12 måneder og dermed ikke i hele perioden.
Skader, der måtte opstå, hvis genstanden overlades til en anden person. Med anden person menes personer der ikke er omfattet af husstanden.
Skader, som direkte eller indirekte forårsages af eller opstår i forbindelse med krig, krigslignende hændelser, borger-krig, militære øvelser, terrorisme, uroligheder, naturkatastrofer, nukleare aktiviteter, myndighedskrav, beslaglæggelse, strejke, lockout, blokader eller lignende hændelser.
8. Sikkerhedsforskrifter
Eleven skal selv for så vidt muligt forebygge skader, og følge de anvisninger og bestemmelser der følger med udstyret fra producenter, leverandører og installatører der vedrører brug og håndtering af udstyret.
Hvis disse sikkerhedsforskrifter ikke overholdes, kan erstatning blive reduceret eller helt udeblive.
9. Erstatning
Beskadigede genstande erstattes med reparation eller ved levering af tilsvarende genstand.
Hvis der ikke findes tilsvarende genstande, erstattes med den genstand, der kommer nærmest en tilsvarende. Totalskader vil altid blive erstattet med enten nye maskiner eller maskiner der ser nye ud og/eller er i væsentlig bedre stand end de indleverede maskiner og dermed aldrig være mindre attraktive end de totalskadede. I første del af perioden vil der blive ombyttet med en ny maskine, da
kun en sådan vil kunne vurderes bedre end den totalskadede. Nye maskiner vil dog ikke blive leveres i emballage.
Admire er til enhver tid berettiget til at erstatte beskadiget udstyr med nærmeste tilsvarende udstyr. Der er ingen afskrivning på produktet i perioden.
10. Reparationstider og service
Alle reparationer under carepack’ens dækning, udføres onsite på fejlmeldte lokation med enten ombytning af produktet, eller reparation på stedet.
Såfremt at der opstår ekstraordinære forsinkelser under reparationsforløbet, f.eks. grundet manglende reservedele, særlig periodisk fejl eller lign., informeres udstyrets ejer via email eller telefon, og der stilles låneudstyr til rådighed.
Omkostninger til materialer i serviceaftalens løbetid er indeholdt i serviceaftalen.
11. Selvrisiko
På alle udefrakommende skader er der en selvrisiko på 750 kr. Det angives på onsitebesøget om maskinen har haft en indefrakommende eller udefrakommende skade og dermed om der udløses selvrisiko eller ej.
12. Onsite
Onsite reparation udføres på alle bro-faste øer.
Såfremt at fejlmeldingen er lavet inden kl. 14:00, kommer der næste arbejdsdag en onsite teknikker ud til den fejlmeldte lokation inden for normal kontortid, og enten ombytter eller udbedrer fejlen på lokationen.
Er fejlmeldingen lavet efter kl. 14:00, ankommer onsite teknikkeren først næstkommende arbejdsdag.
Det er et krav at der stilles arbejdsplads til rådighed for onsite teknikkeren for at arbejdet kan udføres onsite.
Der tages forbehold for, at der er tilfælde, hvor reparation ikke kan udføres på lokationen. I dette tilfælde vil maskinen tages retur, og fejlen udbedres på Xxxxxx’x serviceværksted.
Dette er kun gældende ved meget periodiske fejl og lignende, og der vil i dette tilfælde tilbydes låneudstyr.
13. Reaktionstid
On-site reaktionstiden overholdes i min. 90 % af tilfældene, målt over enhver 3 måneders periode.
14. Rapportering
Der leveres kvartalsmæssig statistik over følgende parametre:
• Incidents
• Antal incidents siden sidste rapport
• Status på incidents
• Oversigt over hvilke enheder/leverancer der er berørt, eksempelvis antal incidents på en bestemt lokalitet.
• Oversigt over evt. misligholdelse af serviceaftalen
• Overholdelse af On-site reaktionstid
15. Skadeanmeldelse
Skader skal anmeldes til Admire, Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Glostrup, snarest muligt fra datoen for skadens opståen.
For sen anmeldelse medfører tab af retten til erstatning.
Hvis ikke Admire har modtaget fuldstændig dokumentation inden for 2 måneder fra datoen for skadeanmeldelsen, vil sagen blive henlagt.
Erstattet udstyr er Admires ejendom.
Admire kan kontaktes enten telefonisk eller via mail for fejlmelding. Umiddelbart efter fejlmelding vil sagen blive oprettet i Admires servicesystem, hvor Kunden kan følge de enkelte sager samt trække statistikker.
11. Carepack udsteder
Carepack udsteder er Admire ApS, xxx.xx. 30583442, Formervangen 13, 2600 Glostrup.