UDSKRIFT AF
- PEH
UDSKRIFT AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
DOM
Afsagt den 1. december 2014
T-13-09 og T-4-10
KVM Industrimaskiner A/S (advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx) mod
Vorning Maskinfabrik ApS (advokat Xxxx X. Xxxxxxxx)
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagerne vedrører, om Vorning Maskinfabrik ApS’ ved salg og markedsføring af et anlæg til sorterting af belægningssten krænker KVM Industrimaskiner A/S’ rettigheder ifølge et frem- gangsmådepatent til et sorteringsanlæg, herunder om et nedlagt forbud skal stadfæstes eller ophæves, samt et erstatningsretligt opgør mellem parterne.
KVM Industrimaskiner A/S (herefter KVM) har endeligt nedlagt følgende påstande:
1. Vorning tilpligtes at anerkende, at det af Retten i Viborg, Fogedretten, sag FS 2- 6198/2009, den 4. marts 2010 nedlagte forbud er lovlig gjort og forfulgt.
2. Det forbydes Vorning at fremstille, markedsføre, sælge, have på lager med henblik på salg, importere, eksportere eller på anden måde bringe i omsætning anlæg omfattet af fogedforbud af 4. marts 2010 ved retten i Viborg FS 2-6198/2009, til anvendelse her i landet.
3. Det påbydes Vorning at tilbagekalde alle anlæg omfattet af påstand nr. 2, som anven- des her i landet.
4. Vorning skal til KVM betale kr. 1.039.435,00, subsidiært et af retten skønsmæssigt fast- sat mindre beløb, med tillæg af sædvanlig procesrente i henhold til renteloven af kr.
400.000 fra sagens anlæg, og af kr. 639.435,00 fra 3. februar 2014, til betaling sker.
5. Vorning skal til KVM betale KVM’s omkostninger i forbindelse med sagen, herunder sagen om foreløbigt forbud og bevissikringsforretningen.
6. De for fogedretten stillede sikkerheder skal frigives.
7. Vorning tilpligtes at anerkende, at fremstilling, markedsføring og salg af anlægget i bi- lag 10 og 12 til anvendelse her i landet udgør en krænkelse af KVM's patent nr. DK 175952 B1, så længe dette er i kraft.
Vorning Maskinfabrik ApS (herefter Vorning) har nedlagt påstand om frifindelse, og at det af Fogedretten i Viborg, sag FS 2-6198/2009, den 4. marts 2010 nedlagte forbud ophæves.
Vorning endvidere har nedlagt følgende selvstændige påstand (erstatningspåstand):
KVM Industrimaskiner A/S tilpligtes at betale til Vorning Maskinfabrik ApS 12.638.770,31 kr. med tillæg af procesrente som følger:
af 2.660.793,75 kr. for tiden 01.01.2011 til 31.12.2011
af 5.321.587,50 kr. for tiden 01.01.2012 til 31.12.2012
af 7.982.381,25 kr. for tiden 01.01.2013 til 31.12.2013
af 10.643.175,00 kr. for tiden 01.01.2014 til 30.09.2014 af 12.638.770,31 kr. fra den 01.10.2014 til betaling sker.
KVM har påstået frifindelse over for denne påstand.
Oplysninger i sagen
Parterne
KVM er producent af asfaltanlæg, blokstensmaskiner og forme til blokstensmaskiner. KVM har siden 1956 drevet forretning under betegnelsen Kjellerup Vægt & Maskinfabrik A/S og siden år 1973 under betegnelsen KVM.
Vorning er producent indenfor mørtel-, teglværks- og betonindustrien samt specialudstyr til blandt andet transport og logistik. Vorning startede i 1995 med overtagelsen af en mindre maskinfabrik.
Patenter
KVM er indehaver af patent DK 175952 B1 (stridspatentet). Af patentskriftet fremgår det, at patentet er ansøgt den 28. april 2003, og at opfinder er Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx. Herudover fremgår blandt andet følgende:
”…
Benævnelse: Fremgangsmåde til sortering af belægningssten Sammendrag:
Anvendelse af mere eksotiske læggemønstre i forbindelse med etablering af belægningssten af bloksten til eksempelvis pladsbelægninger, er af omkostningsmæssige årsager relativt ringe udbredt, idet de automatiserede udlægningsmaskiner, som udlægger nævnte belægningssten i større flader ad gangen, fordrer at stenene leveres i palleterede formater der håndteres maski- nelt. Eneste måde hvorpå nævnte mindre stereotype formater kan maskinudlægges på er, hvis belægningsstenene leveres manuelt, mønsterlagte i lag på paller.
Der angives således en fremgangsmåde til automatisk sortering af belægningssten (2) med for- skellig størrelse fra bulk-form til eksempelvis monsterlagte palleterbare lag i et standard ud- format, idet stenene (2) efter indstyring på en række(3), størrelsesbestemmes ved et visionbase- ret system og indstyres i opmarchbaner (34) hvorfra disse selektivt kan uddispenseres i fore- trukne læggemønstre i nævnte ud-formater (22). Herved opnås en betydelig reduktion af om- kostningerne til etablering af belægningssten i eksotiske læggemønstre, og det bliver endvidere muligt at foretage sortering af "rumblede" belægningssten.
Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til sortering af belægningssten og auto- matisering af opbygning af læggemønstre af belægningssten.
…
Efter processen vil det være nødvendigt at arrangere stenene på en måde, så de er ens orienteret og i en række. For ens størrelse sten er det tilstrækkeligt, at der genereres læggeenheder, der så efterfølgende kan palleteres/stakkes maskinelt på sædvanlig måde.
…
Der kendes indstyringsarrangementer for belægningssten i bulk-form efter ovennævnte æld- ningsproces, hvor stenene under fremtransport indstyres på en lang række med stenene liggen- de ens orienteret og ikke stående på højkant. Denne form for sortering er velegnet og nyttig i forbindelse med en efterfølgende palletering af sten med ens størrelse og tykkelse, men den er ikke egnet til anvendelse til sortering af sten med forskellige størrelser og farver, med henblik på efterfølgende maskinel palletering, og er heller ikke egnet til anvendelse af en automatiseret oplægning af belægningssten med forskellig størrelse i læggemønstre.
…
I sammenhængen med tilvejebringelse af en automatiseret løsning på ovennævnte pro- blemstillinger, er det ved opfindelsen indset at det altafgørende problem består i, at kunne fore- tage en automatiseret opsortering af belægningsstenemnerne i størrelser og på en sådan måde, at en efterfølgende uddispensering af stenemnerne let vil kunne udføres.
Det er således formålet med den foreliggende opfindelse at angive en fremgangsmåde til sorte- ring af belægningssten fra bulkform, hvilket ifølge opfindelsen opnås ved en
fremgangsmåde omfattende gennemførelse af fremføring og indstyring af de enkelte belæg- ningssten i en successiv række; separering af de enkelte belægningssten, typisk den i forhold til fremføringsretningen, til enhver tid værende forreste belægningssten, bestemmelse af en rele- vant belægningsstens størrelse og kvalitet, alternativt størrelse, farve og kvalitet, ved et vision-
baseret detektionssystem, overførsel af relevante størrelsesbestemte belægningssten med sam- me orientering til relevante opmarchbaner med individuelt fremføringssystem for belægnings- stenemner med samme størrelse og/eller størrelse og farve, for fremføring af disse imod et stop, alternativt kassation af emnet.
Herved er der opnået en opsortering af belægningsstenemnerne i størrelser på en sådan måde, at en efterfølgende uddispensering af stenemnerne let vil kunne udføres.
Efter indstyringen af belægningsstenemnerne på en lang række, typisk med de imod hinanden tilvendende sider i anlæg med hinanden, foretages der en sortering af belægningsstememnerne ved at stenstørrelsen, detekteres ved hjælp af et vision system eller ved hjælp af følere, der er monteret over banen. Det vil endvidere være muligt at detektere en relevant belægningsstens farve, såfremt der anvendes farvekamera i vision systemet.
Forinden en relevant belægningssten fra den indstyrede række udsættes for detektering af stør- relse og evt, farve, er denne forinden blevet separeret i en passende afstand fra de øvrige emner i den indstyrede række, således at detektering kan finde sted. Dette kan i praksis gøres ved at frembringningshastigheden for banen under visionssystemet/følerne, har en højere hastighed end den foregående fremføringsbane. Visionssystemet eller følerne afgør hvilken størrelse sten, der befinder sig i detekteringsområdet, og i tilfælde af at visionsystemet omfatter farvekamera, også farven på det relevante belægningsstenemne.
Efter detekteringen fremføres den størrelsesbestemte belægningssten til den for størrelsen og/eller farve og størrelsen, relevante opmarchbane og skubbes/trækkes over i den pågældende række/opmarchbane.
De respektive opmarchbaner omfatter hver sit individuelle fremføringssystem, for eksempel på baner med friløbs ruller med en passende hældning (gravitationsprincip), så stenene altid løber frem til et stop for enden af banen. Der kan i teorien være et ubegrænset antal forskellige stør- relser, men der vil typisk være 3-8 forskellige opsorteringsrækker.
Såfremt der benyttes et vision system, kan både orientering og stenstørrelse afgøres helt præ- cist.
Efter at belægningsstenemnerne nu er sorterede og opmarcherede i rækker med ens orientering og størrelse og evt, farve, vil det være muligt at foretage en uddispensering af stenemnerne i rækker, i på forhånd ønskede udformater af belægningsstenemner af ens størrelse/farve, for vi- dere palletering.
Imidlertid rummer det forhold, at belægningsstenemnerne nu er sorterede, og opmarcherede i rækker som ovenfor angivet, yderligere muligheder for håndtering, og det er således ved op- findelsen indset, at automatisering af opbygningen af læggemønstre af belægningssten med indbyrdes afvigende format herefter vil være muligt ved, i fortsættelse af ovennævnte allerede angivne procestrin, at gennemføre følgende yderligere procestrin, omfattende uddispensering af de i de respektive opmarchbaner opmarcherede belægningsstenemner, til en i forhold til op- marchbanernes orientering tværstillet transportindretning, i en på forhånd angivet/eller tilfæl- digt valgt rækkefølge, for dannelse af en række af belægningsstenemnerne i en given modul- bredde, passende i et på forhånd fastsat, alternativt et tilfældigt læggemønster, sammenskyd- ning af den dannede række af belægningsstenemner således at de imod hinanden tilvendende sideflader er i anlæg med hinanden, gennemførelse af en siderettet forskydning af den dannede række af belægningssten ved den tværstillede transportindretning, forskydning af rækken af
belægningssten fra den tværstillede transportindretning til et opsamlingsbord, gentagelse af ovenstående yderligere procestrin, indtil et foretrukket udformat af belægningssten er opsamlet på opsamlingsbordet, fremføring af belægningsstenene i udformatet til en stab- le/palleteringsenhed.
Ved de yderligere procestrin udtages der fra opmarchbanerne, den kombination af for skellige størrelse sten, der skal til for at danne en række af læggemønstret ved at der åbnes op for stop- pet for de forskellige baner i den rækkefølge de skal ligge i læggemønstret.
…
Hvis en eller flere stenstørrelser ikke skal anvendes, eller kun anvendes i mindre om-
fang, i det afsluttende læggeformat, kan fremgangsmåden indbefatte at disse sten, der ikke skal anvendes eller er i overskud, bringes videre til et opsamlingsområde hvorfra de enten kan stak- kes op eller sendes retur til sorteringssystemet via en opsamlings / akkumulerings bane / frem- føringsarrangement.
Anvendes et farvekamera i visionssystemet kan der også detekteres på forskellige farver og sor- ter de forskellige farver ind i hver sin sorteringsrække for at kunne danne et bestemt farvemøn- ster.
Visionssystemet kan også anvendes til kvalitetskontrol, anvendes kun et kamera kan
der kun kontrolleres på den flade der vender mod kameraet, men anvendes 2 eller flere kame- raer kan der, hvis placeringen og lyssætning vælges rigtig detekteres om alle kanter er indenfor acceptgrænser.
Visionssystemet kan derfor detektere sten der har fået slået for mange kanter af ved
den kunstige ældnings proces, og ved en passende indprogrammering af acceptkriterier i en styreenhed, stående i forbindelse med visionanlægget, kan et anlæg, indrettet ifølge frem- gangsmåden ifølge opfindelsen være således indrettet at det kan sortere disse stenemner fra og bringe disse til en container for kasserede sten, så disse ikke kommer til at indgå i det færdige produkt.
Såfremt der benyttes et system af følere til detekteringen af stenstørrelserne detekteres hvor mange følere, der er aktive ad gangen. Følersystemet giver kun anledning til en simpel sorte- ring fordrer tillige, såfremt en rimelig lille detektionstid/sorteringstid skal opnås, at der er en vis størrelses forskel på stenene, der skal detekteres.
…
For enden af de respektive sorteringsrækker sidder en stopanordning, der sikrer at stenene kun slipper ud efter et kontrolleret mønster.
…
Der er herved angivet en fremgangsmåde til en fuldt automatiseret sortering og uddispensering og palletering, i på forhånd ønskede/tilfældige læggemønstre af belægningsstenemner i bulk- form.
…
I Fig. 1 ses eksempler på forskellige støbeformater 1 af belægningssten …
På Fig. 2 ses rækken af ens orienterede sten 2, der kommer fra et ikke vist neddelings- udstyr der deler rækkerne fra det støbte format ned til enkelt rækker eller fra et orien- teringsarrangement fra et kunstigt ældningsudstyr. Den viste række af sten kunne lige så godt være "rumblede", og ved et ikke vist frembringnings- og indstyringsudstyr være indstyret i den viste række 3 af stenemner 2.
Stenene føres frem ad et frembringningsudstyr 30 og leveres videre til et andet frembringnings- udstyr 32, der bringer stenene 2' enkeltvis frem til et detekteringsudstyr i form af et vision- system, der i den viste udførelsesforrn omfatter et kamera 4 og lysgivere 5, hvor stenstørrel- se/orientering/kvalitet/og evt., farve på den aktuelle sten 2' detekteres.
Efter detekteringen ved kameraet 4, der sker under frembringelsen af stenen 2', føres denne vi- dere til den befinder sig ud for den, for den relevante stenstørrelse, relevante opmarchbane 34 i sorteringssystemet 6, hvorefter stenen 2' føres på tværs ind i den relevante opmarchbane 34, hvor stenemnerne i den viste udførelsesform placeres i sorteringsrækker 8.
Opmarchbanerne 34 fører stenene i rækker 8 frem mod stoparrangementet 14 for enden af hver opmarchbane 34. Er den pågældende opmarchbane fyldt, eller den pågældende sten er af en type, der ikke anvendes i stort omfang, fortsætter stenen frem mod et akkumulerings-
/returneringssystem 12. Her kan stenen enten akkumuleres sammen med andre tilsvarende, el- ler returneres til fremføringssystemet 2.
Anvendes visionssystemet også til kvalitetskontrol, kan en sten 2", der ikke opfylder kvalitets- kravene, føres frem til en frasorteringsenhed 10, hvor stenen 2" fjernes. Stenen 2" bringes i den viste udførelsesform ud i en container 11 til afviste emner. Specielt ved kunstige ældede sten vil sandsynligheden for forekomsten af frasorterede stenemner være større end for sten der ikke har gennemgået nævnte proces. Men visionsystemet kan også afsløre sten der mangler en kant eller en affasning på en eller flere sider, eller som har uønskede huller, hvorved stenen ikke op- fylder kvalitetskravene.
Selve mønstergenereringen af stenene 2 finder sted ved styring af stoparrangementet 14 for en- den af de enkelte opmarchbaner, 34, der således åbnes for udslip af en sten 2" efter en fastlagt sekvens. Sekvensen kan være kundebestemt, eller den kan være fast for de stentyper, der er i opmarchbanernes sorteringsrækker 8, eller den kan, hvis stenstørrelserne tillader det, være be- stemt af fyldningsgraden af sorteringsrækkerne.
Ved uddispensering af stenemner 2"' fra opmarchbanerne, åbnes det relevante stoparrangement 14 og tillader en enkelt sten 2— at komme ud fra sorteringsrækken 8, stoparrangementet 14 lukkes umiddelbart efter en enkelt sten 2— er kommet ud.
… Positionnummerliste
…
4. detekteringssystem, kamera
…
34. opmarchbaner for sorteringsrækker 8
… PATENTKRAV
1. Fremgangsmåde til sortering af belægningssten fra bulkform ved gennemførelse af følgende procestrin;
a) fremføring og indstyring af de enkelte belægningssten (2) i en successiv række (3)
b) separering af de enkelte belægningssten(2, 2'), typisk den i forhold til fremføringsretningen, til enhver tid værende forreste belægningssten (2'), k e n d e t e g n e t v e d, at
c) bestemmelse af en relevant belægningsstens størrelse og kvalitet, alternativt størrelse, farve og kvalitet sker ved brug af et visionbaseret detektionssystem (4,5), og
d) overførsel af relevante størrelsesbestemte belægningssten med samme orientering til relevan- te opmarchbaner (34) med individuelt fremføringssystem for belægningssten emner med sam- me størrelse og/eller størrelse og farve, for fremføring af disse imod et stop (14), alternativt kas- sation af emnet (2"),
… Fig. 2
…”
Der er enighed mellem parterne om, at der alene er tvist om patentkrav 1.
KVM er også indehaver af det amerikanske patent US 7,518,079 B2 ansøgt den 17. april 2004. Der er enighed mellem parterne om, at det amerikanske patent svarer stort set til stridspa- tentet. Af det amerikanske patentskrift er blandt andet US 3,666,093 anført som modhold.
Der er enighed om, at dette modhold ikke har været fremme under sagsbehandlingen af stridspatentet.
I KVMs amerikanske patent er samme fig. 2 som i stridspatentet. I listen over reference num- re er der for nummer 4 anført: ”detection system, camera” og for nummer 32: ”arraying lanes for sorting rows 8”
US patent 3,666,093 er ansøgt den 18. august 1970, og af abstract heri fremgår blandt andet:
”Raw bricks are cut from an extruded column of clay and conveyed in single file past a sensing means including an inclined light path extending between a light source and a plurality og pho- tocells arranged lineary along one side of the conveyor. The light path cuts through one corner of each brick, and the photocell arrangement measures the thickness thereof… A brick ejecting means is mounted adjacent the conveyor, immediately succeeding the photocell, and is respon- sive to the sensing means to eject prescribed bricks of improper thickness.…”
Korrespondance mellem parterne
KVM henvendte sig Xxxxxxxx advokat ved brev af 3. januar 2007, hvoraf fremgår, at der den
20. december 2006 er sendt en check på 112.500 kr. vedrørende betaling for 3 stk. licenser. Der er enighed om, at licensbetalingen vedrører en teknik, der ikke er omfattet af nærværen- de sag. Det fremgår desuden, at KVM er indstillet på at tilbyde licens på en sorteringsmetode omfattet af stridspatentet.
XXX skrev den 17. april 2009 til Vorning og anførte her, at flere af Vornings anlæg krænker stridspatentet, og at der ikke er indgået nogen licensaftale.Vornings advokat svarede ved brev af 5. maj 2009, hvoraf fremgår, at Vorning bestrider, at der er nogen krænkelse.
Der var herefter korrespondance mellem parterne, men man nåede ikke til enighed.
Bevissikring og forbudssag
KVM indleverede den 10. juli 2009 en begæring om bevissikring og forbud mod Vorning ved fogedretten i Viborg.
Af fogedretten i Viborgs retsbog af 20. august 2009 fremgår det:
”…
Rekvirenten har fremsat begæring om, at bevissikringssagen foretages ude- kørende uden for- udgående underretning af rekvisitus. Rekvirenten har begrundet sin begæring i rekvisitionen og i brev af 13. august 2009.
Fogedretten afsagde følgende
KENDELSE:
Efter det i rekvisitionen og i brev af 13. august 2009 anførte må der antages at være risiko for, at beviser, som ønskes sikret ved denne forretning, fjernes, tilintetgøres eller ændres, såfremt der gives rekvisitus underretning om sagen. På denne baggrund findes betingelserne i retsplejelo- vens § 653 a, stk. 2 for at foretage bevissikringssagen uden forudgående underretning opfyldt.
Derfor
bestemmes:
Bevissikringssagen foretages udekørende uden forudgående underretning af rekvisitus, Vor- ning Maskinfabrik ApS.
Bevissikringssagen berammes til foretagelse på adressen Xxxxxxxxxxx 0, Xxxx, 0000 Xxxxx tirsdag den 1. september 2009 kl. 8.45.
Under bevissikringssagen deltager it-sagkyndig Xxxx Xxxxxx, PROMENTA A/S, Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx.
Det bemærkes, at advokat Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx har erklæret sig indforstået med, at for- budssagen alene foretages den 1. september 2009, såfremt rekvisitus er enig heri.
…”
Af fogedretten i Viborgs retsbog af 1. september 2009 fremgår det:
”…
For KVM Industrimaskiner A/S mødte advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx tillige med advokat- fuldmægtig Xxxxxx Xxxxxxxx.
Xxxx Xxxxxxxxx fra Partrade A/S var mødt, idet han var indkaldt af KVM Industrimaskiner A/S. Som it-sagkyndig mødte Xxxx Xxxxxxx, PROMENTA A/S.
Xxxxxxxxx blev Xxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, der ejer anparterne i Vorning Ma- skinfabrik ApS. Xxxx Xxxxxxxxxxx er tillige direktør for selskabet.
Xxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx fik udleveret en kopi af rekvisitionen med bilag, brev af 13. august 2009 fra advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx, fogedrettens kendelse af 20. au- gust 2009 samt en kopi af retsplejelovens kapitel 57a.
Fogedretten og advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx redegjorde kort for sagen herunder sagens mulige konsekvenser for Vorning Maskinfabrik ApS.
Det blev aftalt, at spørgsmålet om nedlæggelse af forbud ikke behandles dags dato men der- imod på et senere møde i fogedretten.
Xxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx drøftede telefonisk sagen med Vorning Maskin- fabrik A/S advokat, advokat Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, Randers. Efterfølgende drøftede foged- retten telefonisk sagen med advokaten. Advokat Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx meddelte fogedret- ten, at han havde aftalt med Xxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, at han ikke skulle kommer tilstede. Vorning Maskinfabrik ApS bestrider, at KVM Industrimaskiner A/S har et gyldigt patent. Såfremt det lægges til grund, at der er et gyldigt patent, bestrides det, at Vorning Maskinfabrik ApS krænker patentet. Vorning Maskinfabrik ApS vil dog ikke for nuværende protestere imod, at der gennemføres bevissikring, idet man ønsker en endelig afklaring af sa- gen. Der tages imidlertid kæreforbehold.
KVM Industrimaskiner A/S nedlagde påstand om, at bevissikringssagen fremmes.
Vorning Maskinfabrik ApS ville ikke protestere imod bevissikringssagens fremme. Det bestri- des dog, at KVM Industrimaskiner A/S har et gyldigt patent, idet den patenterede opfindelse ikke var ny. Såfremt det lægges til grund, at KVM Industrimaskiner A/S har et gyldigt patent, bestrides det, at Vorning Maskinfabrik ApS maskine krænker patentet, idet maskinen alene kan kassere dårlige belægningssten og ikke iøvrigt kan sortere stenene.
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx forklarede behørigt formanet, at Vorning Maskinfabrik ApS har pro- duceret den maskine, som KVM Industrimaskiner A/S påstår krænker deres patent, i ca. 2 år. En italiensk virksomhed og en amerikansk virksomhed producerede en maskine svarende til den, KVM Industrimaskiner A/S har patent på, inden KVM Industrimaskiner A/S opnåede patent. Vorning Maskinfabrik ApS maskine kan alene frasortere dårlige sten.
KVM Industrimaskiner A/S gjorde til støtte for sin påstand bl.a. gældende, at KVM Industrima- skiner A/S siden den 22. august 2005 har været indehaver af dansk patent DK 175952. Patentet vedrører fremgangsmåde til sortering af belægningssten og automatisering af opbygning af læggemønstre af belægningssten. Det gøres videre gældende, at Vorning Maskinfabrik ApS producerer et anlæg, der anvender den af KVM Industrimaskiner A/S patenterede fremgangs- måde til sortering af belægningssten, hvorfor KVM Industrimaskiner A/S patent krænkes, jfr. patentlovens § 3. KVM Industrimaskiner A/S har sandsynliggjort krænkelsen ved fremlæggelse
af krænkelsesundersøgelse fra Partrade A/S. Betingelserne for at gennemføre en bevissikrings- sag er således til stede.
Der blev afsagt følgende
KENDELSE:
Fogedretten finder, at KVM Industrimaskiner A/S ved fremlæggelse af patentskrift fra Patent- og Varemærkestyrelsen har sandsynliggjort at være indehaver af patent 175952. Efter bevisfø- relsen, herunder særligt den fremlagte krænkelsesundersøgelse fra Partrade A/S, har KVM In- dustrimaskiner A/S endvidere sandsynliggjort, at Vorning Maskinfabrik ApS producerer og sælger en maskine, der krænker KVM Industrimaskiner A/S patent. Da der er grund til at anta- ge, at der hos Vorning Maskinfabrik ApS kan findes bevis for krænkelsen og dennes omfang, findes betingelserne for at foretage bevissikringsundersøgelse hos Vorning Maskinfabrik ApS for opfyldt, jfr. retsplejelovens § 653, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 9.
Gennemførelse af undersøgelsen betinges af, at KVM lndustrimaskiner A/S stiller sikkerhed stor 50.000 kr., jf. retsplejelovens 653 a, stk. 6.
Derfor bestemmes:
Der foretages bevissikring hos Vorning Maskinfabrik ApS på adressen Xxxxxxxxxxx 0, Xxxx, 0000 Xxxxx, såfremt rekvirenten stiller sikkerhed stor 50.000 kr.
Advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx indestod for, at rekvirenten straks overfører 50.000 kr. til fogedrettens konto.
Xxxx Xxxxxxxxxxx forlod stedet, idet han skulle til Ålborg og besøge en kunde.
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx forklarede behørigt formanet, at Vorning Maskinfabrik ApS har pro- duceret og solgt 3 af de maskiner, som KVM Industrimaskiner A/S påstår krænker patentet.
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx fandt herefter på egen hånd det materiale, som vedrører Vorning Ma- skinfabrik ApS produktion og salg af maskinerne. Rekvirenten fik straks udleveret 3D tegnin- ger af maskinen samt en USB-nøgle med detaljerede tegninger af maskinen. Fogedretten fik ud- leveret fakturaer vedrørende salg af de 3 maskiner.
Der var enighed om, at det ikke er nødvendigt, at den sagkyndige udfærdiger en beskrivelse af undersøgelsen og dens resultater.
Der var enighed om, at fogedretten ikke udleverer de 3 fakturaer til KVM Industrimaskiner A/S, før kærefristen er udløbet, eller landsretten har truffet afgørelse i kæresagen.
Undersøgelsen er først afsluttet, når det bevissikrede materiale udleveres til KVM Industrima- skiner A/S.
Det blev aftalt, at advokat Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx senest den 15. september 2009 meddeler fogedretten, om forbudssagen fastholdes.
…”
Fogedretten afsagde kendelse ved retsbog af 26. februar 2010. Kendelsen lyder således:
”Kendelse:
Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 b, jf. § 218a, stk. 2.
Sagens baggrund og parternes påstande:
Denne fogedforbudssag angår spørgsmålet, om Vorning Maskinfabrik ApS (herefter kaldet Vorning) har krænket KVM Industrimaskiner A/S' (herefter kaldet KVM) rettigheder i henhold til patent DK 175952 vedrørende fremgangsmåde til sortering af belægningssten.
KVM har nedlagt følgende påstande:
1. Det forbydes Vorning at importere, eksportere, markedsføre eller på anden måde bringe i omsætning anlæg egnet til at udføre samme fremgangsmåde som KVM's fremgangsmåde- patent DK 175952
2. Anlæg samt materiale som krænker KVM's rettigheder i henhold til påstand 1 beslaglægges
3. Det forbydes Vorning at importere, eksportere, markedsføre eller på anden måde bringe i omsætning et anlæg benævnt "2. generation af et kvalitetskontrol system med dobbeltvir- kende kapacitet", afbilledet i filmklip fremlagt, som bilag 10, egnet til at udføre samme fremgangsmåde som KVM's fremgangsmåde- patent DK 175952.
Vorning har nedlagt påstand om at fogedforbuddet nægtes fremme, men har ikke protesteret mod beslaglæggelse, hvis der nedlægges forbud.
Oplysninger i sagen
KVM indleverede den 28. april 2003 en patentansøgning benævnt: Fremgangsmåde til sortering af belægningssten. Patent- og Varemærkestyrelsen meddelte patent den 22. august 2005. Af sammendraget fremgår følgende:
"Anvendelse af mere eksotiske læggemønstre i forbindelse med etablering af belægnings- sten af bloksten til eksempelvis pladsbelægninger, er af omkostningsmæssige årsager re- lativt ringe udbredt, idet de automatiserede udlægningsmaskiner, som udlægger nævnte belægningssten i større falder ad gangen, fordrer at stenene leveres i palleterede formater der håndteres maskinelt. Eneste måde hvorpå nævnte mindre stereotype formater kan maskinudlægges på er, hvis belægningsstenene leveres manuelt, mønsterlagte i lag på paller.
Der angives således en fremgangsmåde til automatisk sortering af belægningssten med forskellig størrelse fra bulk-form til eksempelvis mønsterlagte palleterbare lag i et stan- dard ud-format, idet stenene efter indstyring på en række, størrelsesbestemmes ved et vi- sionbaseret system og indstyres i opmarchbaner hvorfra disse selektivt kan uddispense- res i foretrukne læggemønstre i nævnte ud-formater. Herved opnås en betydelig redukti- on af omkostningerne til etablering af belægningssten i eksotiske læggemønstre, og det bliver endvidere muligt at foretage sortering af "rumblede" belægningssten."
Af patentkravet fremgår blandt andet:
"1. Fremgangsmade til sortering af belægningssten fra bulkform ved gennemførelse af følgende procestrin;
a) fremføring og indstyring af de enkelte belægningssten i en successiv række
b) separering af de enkelte belægningssten, typisk den i forhold til fremføringsretnin- gen, til enhver tid værende forreste belægningssten,
k e n d e t e g n e t v e d, at
c) bestemmelse af en relevant belægningsstens størrelse og kvalitet, alternativt størrelse, farve og kvalitet sker ved brug af et visionsbaseret detektionsstystem, og
d) overførsel af relevante størrelsesbestemte belægningssten med samme orientering til relevante opmarchbaner med individuelt fremføringssystem for belægningssten em- ner med samme størrelse og eller størrelse og farve, for fremføring af disse imod et stop, alternativt kassation af emnet.”
Der er under sagen afgivet forklaring af Xxxxx Xxxxxxxx, KVM, Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, Vor- ning, xxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, Partrade A/S, patentingeniør Xxxx Xxx Xxxxxx, Xxxxxx & Xxxxxxxxx A/S, samt Xxxxxxxx Xxxxxx.
Xxxx Xxxxxxxxx og Xxxx Xxx Xxxxxx har begge afgivet krænkelses- vurderinger, hvorefter Vor- ning henholdsvis har og ikke har krænket KVM's patent.
Der har under hovedforhandlingen endvidere været afspillet filmoptagelser af de anlæg sagen vedrører.
Parternes synspunkter
KVM har til støtte for sine påstande gjort gældende, at
KVM's anlæg på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for patentretlig beskyttelse, jf. patentlovens § 2, idet KVM's fremgangsmådepatent er nyt og har opfindelseshøjde,
Vornings anlæg benævnt "2. generation af et kvalitetskontrol system med dobbeltvirkende ka- pacitet" anvender fremgangmåde omfattet af KVM's fremgangsmådepatent, hvorfor der fore- ligger en krænkelse af KVM's fremgangsmådepatent i henhold til patentlovens § 3.
Vorning har til støtte for sine påstande gjort gældende, at KVM ikke har patent på en frasorteringsenhed
En frasorteringsenhed kan ikke patenteres, da frasortering via en fotosensor repræsenterer et velkendt industrielt princip i diverse former for samlebåndsproduktion.
Fogedrettens resultat og begrundelse:
Fogedretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Vornings anlæg kan frasortere ukurante be- lægningssten ved hjælp af et detekteringssystem. Ud fra formuleringen af hovedpatentkravet (krav 1 a d) er det i det mindste sandsynliggjort, at fremgangsmåden er i strid med patentet. Vorning har ikke gjort gældende, at KVM's patent er ugyldigt.
Det følger heraf, at det er sandsynliggjort, at Vorning krænker KVM's ret. Efter Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx forklaring om, at han håber, at Vornings anlæg kan være med til at vinde mar- kedsandele, er det endvidere godtgjort, at Vorning vil foretage de handlinger, som søges for- budt. Da der er tale om en immaterialretskrænkelse er det tillige godtgjort, at formålet vil for- spildes, såfremt KVM henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang.
Betingelserne i retsplejelovens 642 for nedlæggelse af fogedforbud er herefter opfyldt, og foged- retten vil derfor tage de påstande, som KVM har nedlagt, til følge, hvis KVM senest den 5. marts 2010, kl. 12.00, har stillet en sikkerhed på 500.000 kr. for den skade og ulempe, som Vor- ning kan blive påført ved forbuddet. Fogedretten har ved fastsættelsen af sikkerheden ud over omkostningerne ved behandlingen af fogedsagen og justifikationssagen navnlig taget hensyn til oplysningerne om det hidtidige salg af produktet.
Derfor bestemmes:
Hvis KVM industrimaskiner A/S senest den 5. marts 2010, kl. 12,00, xxxxxxx en sikkerhed på
500.000 kr., vil fogedretten tage de påstande, som KVM Industrimaskiner A/S har nedlagt, til følge.
…”
Af fogedretten i Viborgs retsbog af 4. marts 2010 fremgår det:
”…
Der blev fremlagt: Garantierklæring
Kendelse:
Da KVM Industrimaskiner A/S har stillet sikkerhed i overensstemmelse med fogedrettens ken- delse af 26. februar 2010
bestemmes:
1. Det forbydes Vorning Maskinfabrik ApS at importere, eksportere, markedsføre eller på an- den måde bringe i omsætning anlæg egnet til at udføre samme fremgangsmåde som KVM Industrimaskiner A/S' fremgangsmådepatent DK 175952
2. Anlæg samt materiale som krænker KVM Industrimaskiner A/S' rettigheder i henhold til påstand 1 beslaglægges
3. Det forbydes Vorning Maskinfabrik ApS at importere, eksportere, markedsføre eller på an- den måde bringe i omsætning et anlæg benævnt "2. generation af et kvalitetskontrol system med dobbeltvirkende kapacitet", afbilledet i filmklip fremlagt som bilag 10, egnet til at ud- føre samme fremgangsmåde som KVM Industrimaskiner A/S' fremgangsmådepatent DK 175952.
Udskrift af fogedbogen telefaxes til sagens parter og forkyndes for Vorning Maskinfabrik ApS.
…”
Syn og skøn
Der har under sagen været afholdt syn og skøn med Xxxxx Xxx Xxxxxx som skønsmand. Der er afgivet i alt 4 skønserklæringer.
Af skønserklæring af 14. februar 2012 fremgår blandt andet:
”…
Spørgsmål 1
1. Skønsmanden bedes tage stilling til, om Vornings anlæg som afbilledet i bilag 10 og 12 omfat- ter en fremgangsmåde til:
…
d. bestemmelse af relevant belægningsstens størrelse og kvalitet ved brug af visionbaseret de- tektionssystem (se bilag 10 og 12)
…
Svar spørgsmål 1
…
d. bestemmelse af belægningsstenenes størrelse og kvalitet sker i sorteringsstationen F, som er anbragt ved transportbånd E, og som består af detektionsdel J og en udkasterdel U. Detektions- delen J omfatter to over for hinanden beliggende følere H2 og H3 og en ovenover båndet an- bragt føler H1 (se Annex 3). Udkasterdelen omfatter en udkaster, som fra båndet fjerner ikke- accepterede sten. De tre følere er ifølge Xxxxx 2 afstandsmålere.
Ved et visionbaseret detektionssystem forstås normalt et system, som gør brug af et eller flere digitale kameraer. Et detektionssystem, som anvender berøringsfrie følere, såsom ovennævnte afstandsmålere, vil normalt ikke blive betegnet et visionbaseret detektionssystem.
Det skal dog bemærkes, at det af bilag 10 og 12 (videoerne) fremgår, og ved inspektion af Vor- ning-anlægget i Ulfborg kunne konstateres, at de benyttede følere er i stand til at detektere stør- relsen af en sten, idet ikke-accepterede sten blev kastet af båndet, dvs. kasseret.
…
Spørgsmål 7
7. Med udgangspunkt i DK 175952 bedes skønsmanden redegøre for om hovedkravet:
a. specificerer et minimumsantal opmarch baner?
b. såfremt der alene sorteres én type/størrelse sten ved fremgangsmåden, kræves mere en én opmarchbane for sten der ikke kasseres?
…
Svar spørgsmål 7
a) Det er i krav 1 (trin d) angivet, at størrelsesbestemte belægningssten overføres til relevante opmarchbaner, men et minimumantal opmarchbaner er ikke specificeret i trin d.
Spørgsmålet besvares således benægtende.
b) Hvis der alene sorteres én type/størrelse sten ved fremgangsmåden, er der kun behov for én bane eller opmarchbane for sten, der ikke kasseres.
Spørgsmålet besvares derfor benægtende.
…
Spørgsmål 8.4
8.4. Kan skønsmanden bekræfte, at anlægget ifølge US 3,666,093 vedrører:
…
d. et visionbaseret detektionssystem, bestående af fire fotoceller (73, 74, 76, 78) samt en lysgiver
(84) (se kol. 4, l. 1 – 10, samt fig. 2 og 6)?
…
Svar spørgsmål 8.4.
…
d. Af Fig. 2 og 6 samt beskrivelsen kolonne 4, linje 1-33, fremgår, at der på den ene side af transportøren 12 er anbragt fire fotoceller 73, 74, 76 og 78 og på den anden side af transportøren 12 en lyskilde 84, som sender lys mod fotocellerne.
Fotocellerne og lyskilden indgår i et detektionssystem til fastlæggelse af, om de rå mursten eller leremnerne har den korrekte tykkelse.
US 3,666,093 viser således et detektionssystem. Dette system kan imidlertid ikke betegnes som et visonbaseret detektionssystem, idet der i et visonbaseret system normalt indgår et digitalt kamera.
Spørgsmålet besvares følgelig delvist bekræftende.
…
Spørgsmål 9.2
9.2. I DK 175952 benyttes et visionbaseret detektionssystem system, …
a. Skønsmanden bedes redegøre for om det, der beskrives i DK 175952, er et system, der optisk (berøringsfrit) opsamler information om de sten, der passerer detektionssystemet?
…
Svar spørgsmål 9.2
a) I de i spørgsmålet nævnte dele omtales et visionbaseret detektionssystem, som også benæv- nes visionsystem, som omfatter et eller flere kameraer, og som berøringsfrit detekterer stenene, dvs. opsamler information om stenene.
Det skal imidlertid bemærkes, at der også omtales detektion ved hjælp af følere. På side 4, linje 7 anføres, at følerne er monteret over banen. Yderligere anføres på side 6, linje 27-30, at ”såfremt der benyttes et system af følere til detekteringen af stenstørrelserne, detekteres hvor mange fø- lere, der er aktive af gangen. Følersystemet giver kun anledning til en simpel sortering og for- drer tillige, såfremt en rimelig lille detektionstid/sorteringstid skal opnås, at der er en vis stør- relsesforskel på stenene der skal detekteres”.
Det er ikke eksplicit anført, om nævnte følere er berøringsfrie følere eller berøringsfølere, men angivelsen af, at de er monteret over banen, indikerer, at de kan være berøringsfrie optiske føle- re.
Både det nævnte visionsystem og et optisk følesystem er systemer, der optisk berøringsfrit op- samler information om de sten, der passerer detektionssystemet, se også svaret på spørgsmål 5 og 6.
Spørgsmålet besvares bekræftende.
…”
Skønsmanden blev af KVM gjort opmærksom på bogen ”The Machine Vision Sourcebook” af Xxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxx fra 1986. På baggrund af andet denne fremkom supple- rende skønserklæring af 2. maj 2012, hvoraf blandt andet fremgår:
”… Spørgsmål 17
…
e. I *bogen+… omtales ”true vision” – som systemer, der kan indbefatte digitale kameraer. Er det korrekt, at der i bilag 17 anføres visionsystemer med sensorer, og når at der omtales ”true vision”, introduceres kameraer?
…
Svar spørgsmål 17
e) Som nævnt i svaret på spørgsmål 17d omtales i bogen … visionsystemer med sensorer og be- grebet ”true vision” omtales side 7, sidste afsnit til side 8, næstsidste linje og under denne omta- le nævnes eller introduceres kameraer.
Spørgsmålet besvares følgelig bekræftende.
…”
Af supplerende skønserklæring af 20. december 2012 fremgår det blandt andet:
”… Spørgsmål 30
…
Er det i Vornings anlæg anvendte detektionssystem et ”visionsbaseret detektionssystem”?
Svar på spørgsmål 30
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1d, 3c og 4, benyttes i Vornings anlæg et detektions- system, der gør brug af optiske følere.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 29, kan, ifølge ” The Machine Vision Sourcebook”, et detektionssystem, der anvender optiske følere betegnes et ”visionsbaseret detektionssystem”.
Spørgsmålet besvares derfor bekræftende.
Spørgsmål 31
Under henvisning til Bilag A og DK 175.952 B1 spørges:
Omfatter Vornings anlæg ”relevante opmarchbaner (34) med individuelt fremføringssystem for belægningslisten …” som nævnt i krav 1 under punkt d?
Svar på spørgsmål 31
I krav 1 i DK175952 B1 anføres under punkt d:
d) ”overførsel af relevante størrelsesbestemte belægningssten med samme orientering til rele- vante opmarchbaner (34) med individuelt fremføringssystem for belægningssten emner med samme størrelse …”
Som det fremgår af beskrivelsen i Xxxxx X (referat af syns- og skønsforretningen), af bilag A, og referatet af besigtigelsen af Vorning-anlæg (Annex 3) og tilhørende fotos, fortsætter stenene ef- ter sorteringsstationen (F) ad en og samme bane eller transportbånd (E). Der er ikke flere op-
marchbaner (34). Vorning-anlægget har således ikke ”relevante opmarchbaner (34) med indivi- duelt fremføringssystem”.
Spørgsmålet besvares benægtende
…
Spørgsmål 33
Hvor mange opmarchbaner skal der som minimum være i et anlæg ifølge DK 175952, specielt når der henses til den udførelsesform, hvor patentet alene benyttes til kvalitetskontrol, dvs. ac- ceptere eller kassere de enkelte sten?
Svar på spørgsmål 33
I krav 1 i DK 175952 (Bilag 3) er opmarchbaner kun nævnt i flertal, hvilket i det mindste antyder at der mindst skal forefindes to opmarchbaner.
…
Det er derfor skønsmandens vurdering, at der mindst skal benyttes to opmarchbaner i en frem- gangsmåde ifølge DK175952. ”
Af supplerende skønserklæring af 18. september 2013 fremgår det blandt andet:
”
…
Spørgsmål 36
I forlængelse af spørgsmål 31 bedes skønsmanden oplyse, om det for en fagmand, der beskæfti- ger sig med maskinbyggeri, og som er både teknisk og økonomisk kyndig, og som har kend- skab til DK 175952, vil være nærliggende kun at fremstille én opmarchbane, hvis anlægget alene skal benyttes til behandling af én type/størrelse sten?
Svar på spørgsmål 36
I stridspatentet DK 175952 beskrives side 3, linje 24-31: ”Der kendes indstyringsarrangementer for belægningssten i bulk-form efter ovennævnte ældningsproces, hvor stenene under transport indstyres på en lang række med stenene liggende ens orienteret og ikke stående på højkant. Denne form for sortering er velegnet og nyttig i forbindelse med efterfølgende pallettering af sten med ens størrelse og tykkelse, men den er ikke egnet til anvendelse til sortering af sten med forskellig størrelse og farver, med henblik på efterfølgende maskinel palletering, og er heller ik- ke egnet til anvendelse af en automatiseret oplægning af belægningssten med forskellig størrel- se i læggemønstre,”
Det fremgår således, at det er kendt at indstyre og orientere ens sten på en lang række, og at denne form for sortering er velegnet og nyttig i forbindelse med efterfølgende palletering af sten med ens størrelse og tykkelse.
Det vil derfor være nærliggende for en fagmand med kendskab til DK 175952, der beskriver overførsel af størrelsesbestemte belægningssten til relevante opmarchbaner, kun at benytte én opmarchbane og ikke flere opmarchbaner, hvis anlægget eller fremgangsmåden alene skal be- nyttes til behandling af én størrelse sten.
…
Spørgsmål 37
Efter sagsøgers opfattelse, er det væsentlige ved opfindelsen ifølge DK 175952, at tilvejebringe en automatiseret opsortering af belægningssten, der modtages i bulk form således, at belæg- ningsstenene opsorteres efter størrelse og kvalitet.
Efter sagsøgtes opfattelse er det væsentlige ved opfindelsen at sortere belægningssten ved sepa- rering og overførsel af de relevante størrelsesbestemte sten til de relevante opmarchbaner med individuelt fremføringssystem for de enkelte stens størrelser.
Skønsmanden bedes på denne baggrund tilkendegive, hvad der efter hans opfattelse er det væ- sentlige ved opfindelsen.
Svar på spørgsmål 37
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 33, er det skønsmandens vurdering, at belægningsste- nene, der modtages i bulk-form, størrelsesbestemmes og overføres til relevante opmarchbaner, hvoraf der mindst skal være to.
…
Der er i kravene eller beskrivelsen ingen angivelse eller indikation af, at stenene efter størrelses- bestemmelsen ikke skal overføres til et antal, dvs. mindst to opmarchbaner, med individuelt fremføringssystem for sten med samme størrelse.
Det er følgelig skønsmandens opfattelse, at det ved opfindelsen er væsentligt, at de relevante størrelsesbestemte sten overføres til de relevante opmarchbaner med individuelt fremføringssy- stem for sten med samme størrelse.
Spørgsmål 38
I forlængelse af spørgsmål 37 bedes skønsmanden oplyse, om det væsentlige ved fremgangs- måden ifølge DK 175952 krav 1 kan genfindes i den fremgangsmåde, Vorning anlægget, bilag 10 og 12, sorterer belægningssten efter?
Svar på spørgsmål 38
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 31 og 32, har Vorning-anlægget ikke flere opmarchba- ner med individuelt fremføringssystem for sten med samme størrelse, idet stenene i Vorning- anlægget efter størrelsesbestemmelse og fjernelse af ikke-accepterede sten fremføres ad en en- kelt bane.
Det ovenfor i svaret på spørgsmål 37 anførte væsentlige ved fremgangsmåden ifølge krav 1 i DK 175952 genfindes således ikke i den fremgangsmåde, der udøves af Vorning-anlægget.
…”
Fakturaer
Af faktura 7020 af 20. december 2007 fremgår det, at Vorning har solgt ”stensortering” for
100.000 kr. til Frejlev Cementstøberi A/S.
Af ordre 2049 f 4. september 2008 fremgår det, at Vorning har solgt ”Kvalitetskontrol System for rumblinganlæg” til Staby Fliser & hegn A/S, til en samlet pris på 175.000 kr. Vorning har fremsendt faktura på beløbet den 28. november 2008.
Af faktura 8194 af 9. november 2008og faktura 8714 af 9. marts 2009 fremgår det, at Vorning har solgt rumlingsanlæg til Sandgaard Beton A/S. Fakturaerne lyder på 540.000 kr. og
1.080.000 kr.
Der er enighed om, at disse fakturaer blev udleveret af Vorning i forbindelse med bevissik- ringssagen, og at de blandt andet vedrører anlæg, som denne sag angår. Vorning har oplyst, at deres sorteringsenheder koster ca. 250.000 kr.
Af faktura 148633 af 22. november 2013 fremgår det, at KVM har solgt ”Pos. 425 Kvalitets- kontrol” til S:T Xxxxx AB, og at der er faktureret 21.000 EUR svarende til 30 %. KVM har op- lyst, at deres sorteringsenheder koster ca. 260.000 kr.
Vornings erstatningsopgørelse
Vornings selvstændige påstand angår erstatningskrav, hvis det nedlagte forbud ophæves. Til dokumentation af erstatningskravet har Vorning udarbejdet en række beregningsbilag.
Af ”opgørelse af manglende indtjening i forbindelse med fogedforbud af 4. marts 2010 mod frasorteringsenhed til Rumblingsanlæg” fremgår en oversigt over blandt andet solgte anlæg, kontraktsummer, realiseret omsætning, dækningsbidrag og dækningsgrad. Der er anført i alt 23 projekter i perioden 2005 til 2006, heraf 2 projekter i 2010 og 1 projekt i 2011. Den totale kontraktsum er ca. 42,4 mio. kr., den realiserede omsætning ca. 44,6 mio. kr., dækningsbi- draget ca. 14,6 mio. kr. og en dækningsgrad på 32,9 %.
Vorning har i en beregning af dækningsbidrag for perioden 2001 til 2004 taget udgangspunkt i ovenstående realiserede projekter. Med en antagelse om 20 stk. anlæg i perioden udregnes dækningsbidrag på ca. 12,7 mio. kr. Samlet for hele perioden angives det, at Vornings sam- lede tabte dækningsbidrag udgør 27,4 mio. kr.
Af ”beregning af tabt aftersale af frasorteringsenheder til allerede solgte anlæg” fremgår det, at det er en forudsætning for beregningerne, at salgsprisen for en enhed er 250.000 kr. For
projekter hvor omsætnings- og forbrugstal er kendte, udregnes et dækningsbidrag på 117.932 kr. pr. stk.
Der er i perioden 2001 til 2011 solgt rumblingsanlæg svarende til et potentielt eftersalg på 58 stk. Vorning antager, at der ville kunne sælges frasorteringsenheder til mindst 60 % (hitrate), det vil sige 34 stk. Den samlede tabte indtjening udgør en kontraktsum på 8.600.000 kr. og et dækningsbidrag på 4.046.867 kr.
Af ”beregning tabt indtjening rumblingsanlæg i perioden 2010 til 2013” antager Vorning, at der med en årlig kontraktsum er et tabt dækningsbidrag på i alt ca. 6,5 mio. kr.
Den samlede tabte indtjening i perioden 2010 til 2013 udgør herefter en omsætning på ca. 28,6 mio. kr. svarende til et dækningsbidrag på ca. 10,6 mio. kr.
Vorning har desuden fremlagt lister over kunder, der har købt rumblingsprojekter for perio- den 2001-2005 og 2005-2011. Vorning har oplyst, at der for den første periode efterfølgende manuelt er fundet yderligere kunder i arkiverne, således at der nu er 38 kendte solgte anlæg, mod en antagelse i ovenstående beregninger på 20 anlæg.
Vorning har endeligt fremlagt følsomhedsanalyser i tre scenarier. I de to første scenarier ved hitrater på 80 % og 50 % til allerede solgt anlæg. I det tredje scenarie 80 % til solgte anlæg og 20 % til rumblingsanlæg solgt af andre aktører i markedet. Analyserne er udarbejdet med en forudsætning om det nu kendte 38 solgte anlæg i perioden 2001 til 2005.
Af beregningerne for første scenarie fremgår det, at det samlede tabte antal frasorteringsen- heder er 66 stk. med en hitrate på 80 % svarer til en samlet tabt kontraktsum på 36,4 mio. kr. og et tabt dækningsbidrag på 14,3 mio. kr. For andet scenarie er antal tabte enheder 41 stk. svarende til en tabt kontraktsum på 30,2 mio. kr. og dækningsbidrag på 11,4 mio. kr. For tredje scenarie er antal tabte enheder 82 stk. svarende til tabt kontraktsum på 40,5 mio. kr. og dækningsbidrag på 16,2 mio. kr.
Vorning har nedlagt påstand om forrentning fra 1. januar 2011 og herefter af et forøget beløb hvert år efter en lineær opgørelse som nærmere beskrevet i de fremlagte beregningsbilag.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af skønsmanden Xxxxx Xxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxx Xxxx.
Skønsmand Xxxxx Xxx Xxxxxx vedstod sine skønserklæringer og forklarede supplerende, at hvis det forudsættes, at US patentet 3,666,093 er kendt teknik, er hans vurdering, at Vorning ikke udelukkende gør brug af kendt teknik. Vornings fremgangsmåde gør brug af flere af US patentets fremgangsmådetræk.
Det er normalt sådan, at det som fremgår af den kendetegnede del i et patent, er det som er det nye og særegne. Indledningen beskriver den kendte teknik. Sådan er stridspatentet også formuleret. Det nye og særegne ved stridspatentet er anført i krav 1. Det problem, patentet løser, er sortering af sten efter størrelse. Han vil ikke mene, at der er medtaget overflødige træk i kravbeskrivelsen i forhold til løsning at dette problem. Når det for eksempel i patent- krav 1 litra c angives et alternativ, skal det forstås som en option, og det er således ikke et krav, at begge muligheder udføres og opfyldes.
Det er et væsentligt træk, at stridspatentet gør brug af et visionsbaseret detektionssystem. Han ændrede besvarelse om forståelsen af begrebet visionsbaseret detektionsstem, efter at han blev forelagt ”The Machine Vision Sourcebook”, eftersom det her fremgår, at fotosenso- rer også må anses for omfattet af dette begreb. Han kendte ikke bogen, da han besvarede de første spørgsmål. Bogen er udgivet i 1986, og dermed før stridspatentet blev ansøgt. Det som fremgår af bogen, må anses for at være en fagmands viden. Man kan nok sondre sådan, at vision er både anvendelse af fotoceller og kamera, mens truevision er anvendelse af kamera. I de tilfælde, hvor man ønsker at detektere efter farve, skal man anvende kamera, mens man kan nøjes med følere, hvis man ønsker at detektere efter størrelse. Man kan ikke sige, at pa- tenthaver har begrænset sig til kamerabaseret detektion.
Et af hovedmålene med stridspatentets opfindelse er det, som i indledningen er beskrevet som en fremgangmåde til sortering af belægningssten og automatisering af opbygning af læggemønstre af belægningssten. Det er det, som opfindelsen overordnet angår.
Hvis der kun benyttes en type sten, vil fremgangsmåden i stridspatentet medføre, at alle sten der ikke frasorteres, vil blive ført ind i samme opmarchbane. Man vil godt kunne lave et læggemønster med kun en type sten og med kun en opmarchbane. Hvis der kun skal sorte- res en type sten, vil den fremgangmåde, som fremgår af stridspatentet, skifte afgørende ka- rakter, når beskrivelsen af patentet sammenholdes med patentkravene. Efter hans overbe- visning omhandler krav 1 en situation, hvor der skal sorteres sten med forskellige størrelser.
Illustrationerne i patentets figur 1 angiver eksempler på støbte former. Det som vises, er så- ledes formater, som anvendes for at støbe stenene, inden de føres igennem rumblingsanlæg- get og den senere sortering. Formaterne anviser, hvordan pladsen udnyttes bedst muligt.
Der er ikke tale om beskrivelse af læggemønstre. Figur 1 øverst har ingen betydning for fremgangsmåden i krav 1.
Det vil efter hans overbevisning være nærliggende for en fagmand at benytte stridspatentet med kun én opmarchbane til at sortere en mængde sten af samme størrelse.
Han har ikke set Vornings anlæg i drift. Ud fra hans vurdering vil der være sammenfald mellem størrelse og kvalitet i Vornings anlæg, idet fotocellerne vil detektere stenens længde, eftersom det vil være muligt at beregne stenens længde, når man kender transportbåndets hastighed og den tid, som fotocellerne reagerer. Som en del heraf kan det også beregnes, om en stor del af stenen mangler, for eksempel som følge af en skade sket i rumblingsprocessen. På den måde er de to parametre synonyme et stykke hen ad vejen. En sten, der er for stor, vil blive kasseret. Vornings anlæg ville ikke kunne sortere efter farve.
Xxxxx Xxxxxxxx har forklaret, at han er uddannet ingeniør, og at han i 40 år har været ansat hos KVM. Han er i dag pensionist, men leverer fortsat konsulentydelser til KVM. Han er ikke medejer af KVM.
KVMs forretningsområder omfatter maskiner til betonvarer og maskiner til asfaltvarer samt forme til betonvarer. Der er tale om alt fra enkeltstående maskiner til komplette anlæg. KVM søger patent på de opfindelser, som de mener, har nyhedsværdi, og som vil kunne give en ekstra fordel for KVM. KVMs strategi overfor krænkere er normalt at påtale krænkelsen. De fleste krænkere retter ind efter en sådan henvendelse.
Han har været med til at udvikle stridspatentet. Baggrunden for opfindelsen var, at KVM havde en kunde, der ønskede at sortere halve og hele sten, efter disse sten havde været igen- nem en rumblingsproces. En vis procentdel var støbt halve. Stenene skulle sorteres i to ræk- ker og palleteres sammen. Når man lægger et mønster af sten i forbandt, det vil sige at ste- nene ligger forskudt med en halv sten for hver række af sten, opstår der behov for halve sten. Der skal for eksempel bruges halve sten, når der lægges op i mod en kant. Der skal ikke bru- ges så mange halve sten. Det var det anlægget kunne. Anlægget kunne også sortere en slags sten.
De havde talt om at anvende kamera, sådan som det skete i mange industrier allerede på det tidspunkt. Betonvareindustrien er en low-cost industri, og kameraerne blev for dyre. Stenene kører forbi med ca. 100 m2 pr. time, svarende til ca. halvanden sten pr. sekund. De fandt der- for frem til, at der kunne bruges optiske følere. Følerne kunne kende, om der var tale om halve eller hele sten. Samtidigt var det muligt at indstille krav til kvalitet, således at sten der ikke opfyldte kravene kunne kasseres.
I rumblingsprocessen bliver der slået kanter af stenene. Hvis der bliver slået for meget af kasseres stenen. Tidligere havde der været en mand, som havde til opgave manuelt at sortere disse sten fra. Efter arbejdstilsynets opfattelse var denne arbejdsopgave betænkelig, idet der med håndkraft skulle tages fat i sten, der kører hurtigt forbi på et transportbånd, og fordi ar- bejdsmiljøet er ekstremt støjende og støvende. Maskinen kunne som sagt løse denne opgave.
Det var oplagt at bruge en maskine. Det er i dag stadig sådan, at der er arbejdspladser, hvor denne opgave udføres manuelt.
Stridspatentet er indgået i KVMs forretning, men fra 2008/09 begyndte det at gå langsomt indenfor beton og byggeri. Der blev ikke solgt ret meget. KVM har siden 2008/09 solgt 4 ma- skiner á 30.000 EUR. Sorteringsenheden er kun en lille del af et komplet rumblingsanlæg. Det er op til kunden, om der ønskes en sorteringsenhed. KVM har i samme periode solgt 4 rumblingsanlæg. Der har ikke været en sorteringsenhed i alle disse anlæg. De har selvfølge- lig forsøgt at sælge sorteringsenheden med.
Han vil mene, at stridspatentet på sorteringsenheden giver KVM en konkurrencefordel. KVM har ikke givet licens til patentet. KVM tilbød en licens til Vorning i en fax omkring ju- len 2006/07. KVM sagde nej til at give en fri licens, men tilbød at finde en løsning. KVM har en licens til en organizer, som Vorning har udviklet. KVM betaler 30.000 kr. i licens for hver enhed. Vorning bad ikke om en licens til stridspatentet efter der blev nedlagt forbud.
Sorteringsenheden er ikke lagervare, men produceres specielt til hver kunde.
Markedet fordeler sig mellem Vorning og KVM. Der er ikke andre store konkurrenter. Der er ikke nogle store udenlandske virksomheder som leverer til det danske marked. Han mener ikke, at der har været solgt 82 enheder af nogen, sådan som det fremgår af Vornings tabsop- gørelse. Kunderne er ikke længere interesserede i anlægget eller sorteringsenheden. De ste- der hvor der er rumblingsanlæg i drift, står der en mand og sorterer manuelt. KVM har ikke modtaget nogen henvendelser fra ejere af rumblingsanlæg fra Vorning som har ønsket at kø- be en sorteringsenhed. KVMs sorteringsenhed passer til Vornings rumblingsanlæg.
Han vil tro, at det koster mindst en halv million kr. at etablere et fremgangsmådepatent som stridspatentet. Der var ikke noget på markedet der lignede, dengang de gik i gang med at udvikle. Der har ikke været udslettelsessager eller indsigelsessager mod stridspatentet.
Han har set Vornings anlæg. Man kan godt bygge flere opmarchbaner til Vornings anlæg. Det kan man også på KVMs anlæg. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Betonbranchen er meget prisbevist. Vornings anlæg har totalt set været billigere end KVM. Vorning er større på rumblingsmarkedet end KVM. Rumbling kom på det danske marked i 1980’erne.
KVMs dækningsbidrag på en sorteringsenhed ligger omkring 100.000 kr. svarende til en dækningsgrad på ca. 40-47 %.
Han ved, at den italienske producent Xxxxx producerer en mønsterlægningsenhed. KVM har vurderet, at man ikke vil forfølge Xxxxx, da der næsten aldrig er kundesammenfald, og Xxxxx gør derfor ikke forretningsmæssig skade.
KVM og Vornings historie går langt tilbage. Vorning startede med at bygge rumblingsanlæg. KVM solgte anlægget for Vorning. Senere blev der i fællesskab udviklet en organizer. KVM anerkendte at Vorning tog patent på denne, og det aftaltes at KVM skulle betale licens til Vorning.
Da KVM lavede prototypen for sin sorteringsenhed, blev der ikke sondret mellem et visions- system og et følerbaseret detektionssystem. Prototypen fungerede ikke. KVM har ikke siden produceret, solgt eller markedsført en maskine som beskrevet i patentet. Det var doseringen af sten, der gav problemer for maskinen. KVMs sorteringsenhed eksisterer med en og to ba- ner. Denne maskine kan sortere hele og halve sten.
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx har forklaret, at han er medejer af Vorning. Han er udannet elektri- ker og hans arbejdsområde omfatter de tekniske forhold, mens Xxxx Xxxxxxxxxxx arbejder med salg og administration. Han er i øjeblikket direktør i et søsterselskab.
Vorning er startet i 1995 som en maskinfabrik. Der blev produceret maskiner til beton- og teglværksproduktion. Vorning voksede hurtigt og fik meget hurtigt en del kunder i betonin-
dustrien. I 2001 blev der udviklet et rumblingsanlæg med en organizer, som Vorning har pa- tent på i dag.
Et typisk rumblingsanlæg består af et sted, hvor der læsses støbte sten af i bulk, det vil sige en bunke. Stenene bliver ført ind i tromleanlægget hvor de rumbles, det vil sige, at de får slå- et hjørner og kanter af. Det giver et patineret look. Herefter bliver de indstyret på en række på et organizerbord. Det fungerer sådan, at stenen presses ud mod en skråtstillet styrebjælke. Herefter føres stenene frem mod en palleteringsmaskine. En mand står mellem organizeren og transportbåndet, og sorterer manuelt de sten fra, som er af for dårlig kvalitet, enten fordi der er slået for meget af hjørnerne, eller fordi stenen er knækket. Hastigheden er høj. Det skal nok passe, at hastigheden svarer til 1,5 sten pr. sekund som forklaret af Xxxxx Xxxxxxxx.
Han har tidligere været ansat hos MD Foods. Her havde man en maskine, som skulle under- søge om poser med revet ost var svejset rigtigt sammen. Der blev arbejdet med et kamera og en lyskilde. Opfyldte posen ikke kvalitetskravene, blev posen kasseret. Vornings sorterings- enhed blev udviklet første gang til en kunde i Frejlev i 2005/06.
I Vornings anlæg sidder der tre fotosensorer, der sender et on/off signal til en styreenhed. Når en sten kommer forbi, kan sensorerne måle på tre flader. Hvis sensorerne giver signal samtidigt, er kanterne i orden. Der kan godt indstilles således, at der kan justeres på hvilken kvalitet der accepteres. Det er ikke muligt først at måle kvalitet og derefter på størrelse. Man kunne også have valgt mekaniske følere og fået samme funktion. Der vil være et stort slid på en mekanisk føler med deraf følgende stort servicebehov. Han regner med, at kunderne ikke ville acceptere en sådan løsning. US patentet anvender en lyskilde og en modtager, hvilket også giver et on/off signal.
Fotosensorerne bliver købt hos firmaet Sick. Herfra køber Vorning ofte komponenter. Denne type optisk sensor er et standard komponent, der anvendes i mange forskellige sammen- hænge. Sensoren har den ulempe, at den fungerer bedst på kort afstand. Den er heller ikke billig. Han vil tro, at prisen nogenlunde svarer til prisen for et kamera.
Udsmiderdelen af sorteringsenheden er udviklet i en ny generation, hvor et møllehjul skub- ber den kasserede sten ud. Den er dobbelt virkende forstået på den måde, at den kan kassere hurtigere end første generation.
Han kan ikke se, hvorfor man skulle lave flere opmarchbaner i Vornings anlæg. Det ville væ- re muligt at lave en bane til kasserede sten. Disse kasserede sten ville også kunne palleteres. Han ved ikke, hvad ideen skulle være i det. Enten accepteres en sten eller også kasseres den. I dag kasseres stenene direkte i en affaldskasse.
Vornings enhed har flere navne. De kalder den blandt andet for en frasorteringsenhed, en af- faldssorteringsenhed og en kvalitetssorteringsenhed. Den kan ikke sortere i mønstre.
Rumblinganlæg fylder ikke ret meget i Vornings omsætning længere. Det skyldes, at Vor- ning i kraft af fogedforbuddet er blevet forhindret i at sælge komplette anlæg. Vorning har ikke købt licens til KVMs patent.
Markedspotentialet for frasorteringsenheden var rigtigt stort. Dels kunne mange enheder sælges til de 84 kunder, der allerede havde købt rumblinganlæg, og dels kunne man sælge enheden som en del af nye komplette anlæg. Med en pris på ca. 250.000 kr. ville kundernes tilbagebetalingstid være under 1 år. Tilbagebetalingstiden kunne sagtens retfærdiggøre en højere pris. De håbede selvfølgelig på en hitrate på 100 %, men de regnede nok med 80 %. I dag vil kunderne stadig kunne spare en mand ved at købe frasorteringsenheden, men tiden er nok gået. Der kommer hele tiden nye produkter og konkurrenter. For eksempel kom KVM med et nyt produkt på markedet.
Det er svært at sige noget om levetiden for rumblinganlæg. Det afhænger af hvor meget an- lægget bruges. Da der er kommet flere anlæg, stiger kravene til hastigheden, da det får om- kostningerne til at falde. En højere hastighed vil dog øge sliddet på anlægget og dermed på- virke levetiden.
Xxxx Xxxxxxxxxxx har forklaret, at han er medejer af og direktør for Vorning. Vorning produ- cerer industrimaskiner. Grundlaget for virksomheden er rumblingsmaskiner. Markedet for rumblingsmaskiner er delt mellem KVM og Vorning, men Vorning er førende. Penta i Italien producerer også anlæg. Penta har vel 45-50 ansatte. Vorning sælger til hele verden. Siden 2001 har Vorning solgt anlæg til 84 kunder. Nogle kunder har købt mere end et anlæg. An- læggene eksisterer endnu, og Vorning udfører stadig service på anlæggene. Levetiden over- stiger således 15 år. Han kender ikke til, at der er blevet skrottet anlæg.
Efterspørgselen efter rumblede sten er faldende. Rumlede sten har været et modefænomen. Interessen er i dag flyttet til Østeuropa.
Penta producerer også en mønsterlægningsenhed. Enheden detekterer stenenes størrelse med et visionssystem og lægger stenene i læggemønstre. Maskinen kan også frasortere sten af dårlig kvalitet.
Vorning var overbeviste om, at frasorteringsenheden ville kunne sælges til rigtigt mange kunder, også de eksisterende kunder. Den havde ikke været svær at udvikle. Frasorterings- enheden betyder, at man kan spare en fuldtidsansat, der ikke laver andet end manuelt at sor- tere sten fra af dårlig kvalitet. Tilbagebetalingstiden på frasorteringsenheden er under et år. Produktprisen på rumblede sten var faldet, og derfor passede det godt, at Vorning kunne til- byde kunderne en maskine, der kunne reducerede omkostningerne.
Han var til stede under bevissikringsforretningen den 1. september 2009. Der kom en hel in- vasion af mennesker til Vornings lokaler og blandt andet også en repræsentant fra patent- agentvirksomheden Patrade. Vorning benyttede sig ellers selv af Patrade dengang, så han var noget overrasket over, at Patrade var til stede og altså virkede som patentagent for både KVM og Vorning på én gang. Det viste sig, at Patrade havde valgt side til fordel for KVM, men det havde Patrade ikke orienteret Vorning om på forhånd. Vorning benytter i dag en anden patentagent.
Forbuddet rykkede tæppet væk under Vorning. Rumblinganlæggenes andel af den samlede omsætning lå over 80 %. Det var Vornings hovedprodukt. Det var svært at sælge rumbling- sanlægget i en situation, hvor man havde fortalt kunderne, at de havde en frasorteringsen- hed. Når deres sælgere kørte til kunderne, var det som om, at en sælger fra KVM havde kørt lige foran.
Det var mest markedet i Nordeuropa, der var påvirket. Kunderne ville have Pentas moderne anlæg. De anlæg som blev solgt i 2010 og 2011, blev nok solgt til kunder, som ikke vidste bedre. Vorning måtte flytte over i nye områder, blandt indenfor mur- og teglsten. Han reg- ner med, at markedet i dag er flyttet så meget, at Vorning ikke vil kunne komme tilbage, selv hvis forbuddet bliver ophævet. Produktet har nok været et modelune, og priserne er faldet fra 125 kr. pr. m2 til i dag omkring 60 kr. pr. m2.
Penta kender til denne sag og har solgt anlæg til kunder i Skandinavien. Pentas sorterings- enhed passer ikke på et rumblingsanlæg fra KVM eller Vorning. En sorteringsenhed fra Vor- ning passer på et KVM anlæg og omvendt.
I de gode år solgte Vorning for 25 mio. kr. om året. I erstatningsopgørelsen er der taget høj- de for et faldende marked. Der følger en del omsætning med, når der sælges et anlæg, blandt andet vedrørende service.
Vorning vidste ikke, at man kunne sælge anlæg til kunder udenfor Danmark, når KVMs pa- tent kun var et fremgangsmåde patent. Han ved ikke, hvorfor Xxxxxxx ikke købte en licens af KVM efter forbuddet. Det blev ikke drøftet.
Xxxxxxxxx Xxxxxx har forklaret, at hun siden februar 2013 har været økonomichef i Vorning koncernen. Hun har baggrund i en produktionsvirksomheds økonomiafdeling og i revisi- onsbranchen.
Hun har udarbejdet talmaterialet, der danner baggrund for Vornings opgjorte erstatnings- krav. Beregningerne er baseret på realiserede regnskabstal i perioden 2006 til 2011. Med ud-
gangspunkt i de realiserede indtægter og udgifter kan dækningsbidrag og dækningsgraden beregnes. Hun har været konservativ i beregningerne og udvist forsigtighed.
Hun har også taget højde for Vornings markedsandel dels i Danmark og dels i andre lande. Hun har efter interviews med sælgerne i Vorning baseret de videre beregninger på, at det ville være realistisk at omsætte for 5 mio. kr. årligt. Effekterne af finanskrisen er indkalkule- ret, således at der er taget højde for lavere omsætning. I 2007 blev der omsat for 16,3 mio. kr., i 2008 for 5,2 mio. kr. og i 2009 for 5,3 mio. kr.
Ved beregningen af dækningsgraden har hun igen været forsigtig, selvom dækningsgraden faktisk steg fra 41 % i 2008 til 49 % i 2009.
Hun lavede de første beregninger baseret på salg af de 20 anlæg som var i virksomhedens edb-system. Da det nogle måneder senere lykkedes at finde oplysninger om i alt 38 anlæg i et stålskab, regnede hun efter og kunne konstatere, at det beregnede erstatningskrav var mere forsigtigt, end det havde været nødvendigt.
Omsætningen i Vorning er generelt stigende. Det skyldes, at Vorning er lykkedes med at skabe en omsætning på andre forretningsområder. Der har været solgt rumblinganlæg i 2008 og 2009. I dag sælges der andre maskiner til andre typer kunder. Det lykkedes at sælge an- læg i 2010 og i 2011. Hun har taget højde for, at markedet for rumblinganlæg var faldende i Danmark i perioden herefter. Hun har regnet med, at de ville kunne sælge 4-6 anlæg, hvilket medfører, at der er tabt omsætning svarende til mellem 2 og 4 anlæg, idet der faktisk blev solgt 2 anlæg. Skønnet er baseret på samtaler med virksomhedens sælgere. Hun har været tryg ved at regne med en mistet omsætning på 5 mio. kr. pr. år, hvilket svarer til en gennem- snitspris på ca. 1,25 mio. kr. pr. anlæg. Den pris passer meget godt.
Hun har også spurgt i organisationen, hvor meget konkurrenten har solgt, men hun har ikke fået noget klart svar. Hun ville gerne have haft så mange oplysninger som muligt for at lave korrekte beregninger. Man kan nogle gange finde nøgletal hos bureauer. Hvis hun fik oplyst, at KVM havde solgt 4 anlæg i perioden, ville hun også gerne vide noget om, hvilket salg
KVM havde haft historisk for at vurdere tallet relativt. Hun har også spurgt sælgerne om, hvor stort det totale danske marked var, men fik ikke noget klart svar.
Xxxxx Xxxx Xxxx har forklaret, at han er medejer af firmaet Kobra Forme, som leverer forme til betonindustrien. Firmaet opererer i de skandinaviske lande.
I perioden fra 2000/01 og frem til udgangen af 2005 handlede firmaet med Vornings produk- ter. De solgte støbemaskiner, forme, udstyr og rumblingsanlæg. Han kender derfor en del af Vornings kunder. Han har selv været med til at sælge rumblinganlæg. Dengang fandtes der ikke en automatisk frasorteringsenhed. Der var dog en halvautomatisk enhed.
De øvrige firmaer der producerer og sælger rumblinganlæg, er KVM som ikke var specielt store, tyske KBH og italienske Penta. Penta var ikke store i Norden og havde vist kun solgt et enkelt anlæg i Sverige.
Et komplet rumblinganlæg omfatter blandt andet reoler, støberi, tromle, og palleteringsan- læg.
De rumblingkunder som han kender, har stadig drift i deres anlæg. I dag besøger han disse kunder for at sælge betonforme. Han har derfor set, at anlæggene er i drift. Han har også set, at der stadig står en mand, som manuelt sorterer sten fra af dårlig kvalitet. Arbejdsmiljøet er meget dårligt, idet der er meget høj lyd og meget støv. Der vil være efterspørgsel efter en maskine, der kan udføre sorteringsarbejdet. En pris på 250.000 kr. lyder nærmest billigt for en sådan maskine.
Parternes synspunkter
For KVM er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremgår følgende:
”…
2. Sammenfattende sagsfremstilling og anbringender
2.1 Stridspatentet
KVM er indehaver af en lang række danske og internationale patenter. Således har KVM siden
22. august 2005 været indehaver af dansk patent, DK 175952, …, (”Stridspatentet”) som vedrø- rer fremgangsmåde til sortering af belægningssten og automatisering af opbygning af lægge- mønstre af belægningssten.
Af Patent- og varemærkestyrelsens sammendrag fremgår bl.a. følgende:
”Der angives således en fremgangsmåde til automatisk sortering af belægningssten med forskellig størrel- se fra bulk-form til eksempelvis mønsterlagte palleterbare lag i et standard ud-format, idet stenene efter indstyring på en række, størrelsesbestemmes ved et visionsbaseret system og indstyres i opmarchbaner hvorfra disse selektivt kan uddispenseres i foretrukne læggemønstre i nævnte ud-formater. Herved opnås en betydelig reduktion af omkostningerne til etablering af belægningssten i eksotiske læggemønstre, og det bliver endvidere muligt at foretage sortering af ”rumblede” belægningssten”
2.2. Baggrund for og betingelserne for nedlæggelse af forbud og gennemførelse af bevissikrings- forretning
KVM og Xxxxxxx havde tilbage i 2007 korrespondance om benyttelse af KVM’s patenterede sor- teringsmetode. Således fremgår det … at KVM den 3. januar 2007 gjorde Xxxxxxx opmærksom på, at Vorning kun mod betaling af licensafgift måtte benytte KVM’s patenterede sorteringsme- tode. Vorning havde således allerede på dette tidspunkt kendskab til KVM’s patent.
Efterfølgende havde KVM ikke anledning til at tro, at Vorning anvendte patentet uretmæssigt.
KVM rettede imidlertid i april måned 2009 henvendelse til Vorning, idet KVM på dette tids- punkt havde en stærk formodning om, at Vorning krænkede Stridspatentet. KVM meddelte Vorning, at denne straks skulle fjerne krænkende produkter fra markedet samt ophøre med markedsføring heraf…
Vorning besvarede KVM’s henvendelse ved brev af 5. maj 2009 hvori Vorning oplyste, at der ef- ter deres opfattelse ikke var sket nogen patentkrænkelse henset til, at Stridspatentet ikke på ud- stedelsestidspunktet opfyldte krav til nyhed og opfindelseshøjde samt at der ikke var tale om et ”identisk produkt”…
Efter en grundig undersøgelse af lignende fremgangsmåder på markedet kunne KVM konstate- re, at ansøgningsdatoen for andre patenter og produkter med lignende fremgangsmåder ligger efter ansøgningsdatoen/prioritetsdatoen for Stridspatentet, og at der som følge heraf ikke er tale om nyhedsskadeligt materiale eller materiale som medfører, at Stridspatentets ikke har opfin- delseshøjde.
På den baggrund meddelte KVM ved brev af 10. maj 2009, at man fastholdt den skete krænkelse af fremgangsmådepatent DK 175952 ved Vornings produktion og salg af anlæg til sortering af belægningssten…
Vorning svarede ved brev af 12. maj 2009, … at man stadig var af den opfattelse, at der fandtes nyhedsskadeligt materiale forud for ansøgningen af patent DK 175952, og at Vornings produkt
ikke var tilsvarende KVM’s. KVM var dog stadig af den opfattelse, at Vorning krænkede Stridspatentet.
I forbindelse med bevissikringsforretningen den 1. september 2009 fik KVM udleveret billeder af Vornings anlæg samt kopi af 3 forskellige fakturaer fra Vorning til deres kunder. … Af disse bilag fremgår det klart, at Vorning krænker Stridspatentets krav 1 ved at anvende et visionsba- seret detekteringssystem.
Endvidere blev KVM efter afholdelse af bevissikringsforretningen den 1. september 2009 op- mærksom på, at Vorning på deres hjemmeside ”Xxxxxxx.xx” markedsførte et nyt anlæg under betegnelsen ”2. generation af et kvalitetskontrol system med dobbeltvirkende kapacitet”, som ligeledes krænkede Stridspatentets krav 1. *Der+ … er fremlagt uddrag af billeder fra Youtube af det pågældende anlæg.
Som følge af ovenstående forhold anså KVM det for nødvendiggjort, at der blev nedlagt et fo- gedforbud mod Vornings produktion og salg af anlæg til sortering af belægningssten.
Det gøres gældende, at KVM med rette har fået nedlagt fogedforbud mod Vornings produktion og salg af anlæg, der krænker Stridspatentet, jf. nærmere nedenfor, og betingelserne for ned- læggelse af fogedforbud var opfyldte, hvorfor forbuddet er lovligt og skal stadfæstes.
Ud fra formuleringen af Stridspatentets krav 1 er det dokumenteret, at Vorning har krænket Stridspatentets krav 1, ligesom Vornings forklaring i fogedretten om, at man hos Vorning håbe- de på, at Vornings anlæg kunne være med til at vinde markedsandele, godtgjorde, at Vorning ville foretage de handlinger, som søgtes forbudt. Da der endvidere var tale om en immaterial- retskrænkelse var det godtgjort, at formålet ville forspildes, såfremt KVM henvistes til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang.
2.3 Krænkelse
Overordnet gøres det gældende, at Vornings produktion og salg af anlæg til sortering af belæg- ningssten udgør en krænkelses af Stridspatentet.
Ifølge Stridspatentet … gælder, at
”…det altafgørende problem består i, at kunne foretage en automatiseret opsortering af belægningssten- emnerne i størrelser og på en sådan måde, at en efterfølgende uddispensering af stenemnerne let vil kunne udføres.”
Stridspatentets krav 1 lyder som følger:
Træk | Stridspatentets krav 1 |
I | Fremgangsmåde til sortering af belægningssten fra bulkform ved gen- nemførelse af følgende procestrin; |
II | fremføring og indstyring af de enkelte belægningssten i en successiv række |
III | separering af de enkelte belægningssten, typisk den i forhold til frem- føringsretningen, til enhver tid værende forreste belægningssten |
k e n d e t e g n e t v e d , at | |
IV | bestemmelse af relevant belægningsstens størrelse og kvalitet, alterna- |
tivt størrelse, farve og kvalitet | |
V | sker ved brug af et visionsbaseret detektionssystem, og |
VI | overførsel af relevante størrelsesbestemte belægningssten med samme orientering til relevante opmarchbaner med individuelt fremførings- system for belægningssten emner med samme størrelse og/eller stør- relse og farve, |
VII | for fremføring af disse imod et stop, |
VIII | alternativt kassation af emnet. |
KVM gør gældende, at Vornings anlæg udgør en i det væsentlige ordret, men i hvert fald ækvi- valent krænkelse af Stridspatentet.
2.3.1 Prior art, amerikansk patentansøgning US 3,666,093, … kendt før Stridspatentansøgnin- gens prioritetsdato
Funktionsmåden i Stridspatentet er helt forskellig fra funktionsmåden i henhold til US 3,666,093, og det kan konstateres, at ingen af trækkene I, II, III, VI eller VII kan genfindes i US 3,666,093
[Der]er fremlagt kendetegnsanalyse, der viser, hvorledes de enkelte træk ifølge skønsmandens besvarelser kan genfindes i Vornings anlæg, og hvorledes flertallet af disse træk ikke kan gen- findes i US 3,666,093.
Det skal lægges til grund, at Stridspatentet er nyt og har opfindelseshøjde i forhold til US 3,666,093.
2.3.2 Udøver Vornings anlæg Stridspatentets krav 1
Som det fremgår af den… fremlagte kendetegnsanalyse, opfylder Vornings anlæg samtlige træk I-VIII i Stridspatentet.
Af skønsmandens besvarelse …, at Vorning-anlægget udøver en fremgangsmåde til: a. sorte- ring af belægningssten fra bulkform (sten tippes af ved en tipstation B, dvs. er her i bulkform).
Videre fremgår … at Vornings anlæg har fremføring og indstyring af de enkelte belægningssten i en successiv række (sker ved overførslen fra transportbånd D til transportbånd E …
Separering af de enkelte belægningssten i forhold til fremførelsesretningen sker ved overførslen fra transportbånd D til transportbånd E … og …det fremgår, at i Vorning-anlægget separeres stenen ved, at de overføres fra transportbånd D til transportbånd E, der har højere hastighed end transportbånd D.
Yderligere er Vornings anlæg er i stand til at foretage en bestemmelse af stens størrelse og kvali- tet og fjerne ikke-accepterede sten…
I Vornings anlæg benyttes et detektionssystem, der gør brug af optiske følere. Et detektions- system, der anvender optiske følere, betegnes et ”visionsbaseret detektionssystem…
Af besvarelsen … fremgår, at i Vornings anlæg fremføres belægningsstenene efter passage af sorteringsenheden ad en enkelt bane (E) videre mod et stop (S) i en palleteringsstation (G), *…+. Denne bane eller en del af denne kan betegnes en opmarchbane, idet et antal sten her bringes på række mod et stop inden overføring til en palle.
Efter sorteringsstationen føres de accepterede sten, der alle har den accepterede størrelse, videre frem til på transportbåndet E mod et stop… ligesom der i Vornings anlæg fremføres belæg- ningsstene efter passage af sorteringsenheden *…+ videre mod et stop…
Af besvarelsen … fremgår, at udkasterdelen omfatter en udkaster, som fra båndet fjerner ikke- accepterede sten, og af besvarelsen … fremgår, at der i Vornings anlæg foretages en frasortering eller kassering af sten, hvis størrelse eller form ikke er acceptabel.
Sammenfattende gøres det derfor gældende, at samtlige træk i Stridspatentets krav 1 genfindes i Vornings anlæg.
2.3.2.1 Ad ”overførsel af relevante størrelsesbestemte belægningssten med samme orientering til relevante opmarchbaner med individuelt fremføringssystem for belægningssten emner med samme størrelse og/eller størrelse og farve,”
Det er skønsmandens opfattelse, at der er ikke flere opmarchbaner i Vornings anlæg… Vorning- anlægget har derfor, ifølge skønsmanden, ikke ”relevante opmarchbaner med individuelt frem- føringssystem”.
KVM er ikke enig i denne fortolkning.
Yderligere synes skønsmanden at udtale sig på en selvmodsigende måde i relation til fortolk- ning af ”relevante opmarchbaner”, idet skønsmanden … angiver, at Stridspatentet ikke specifi- cerer et minimumsantal opmarchbaner, og videre … at der kun er brug for én bane eller op- marchbane, hvis der alene sorteres én type/størrelse sten.
På i besvarelsen … antyder skønsmanden, at der skal være to opmarchbaner, da ”opmarchba- ner” er nævnt i flertal.
I sin besvarelse .. med henvisning til Stridspatentets beskrivelse, hvoraf det fremgår, at der kan være et i teorien ubegrænset antal forskellige størrelser, men typisk 3-8 forskellige opsorterings- rækker, angiver skønsmanden, at ”et antal” må betyde mindst to.
Det er KVM’s opfattelse, at denne definition på ”et antal” ikke er i overensstemmelse med al- mindelig sproglig forståelse.
”Et antal”, fx deltagere ved en konference eller et sideantal, kan sagtens være 1. Det gøres gæl- dende, at begrebet ”et antal” er en ubestemt mængde, der godt kan være 1, jf. … ordbogsud- skrift af substantivet ”antal”.
Selv hvis det måtte lægges til grund, at ”et antal” skulle indebære mindst to opmarchbaner, så er det givet, at Vornings løsning er teknisk ækvivalent med Stridspatentet.
Som det fremgår af skønsmandens besvarelse … er det nærliggende for en fagmand at komme til løsningen med kun én opmarchbane, hvis der alene skal sorteres en type/størrelse af sten. Derved vil Vornings anlæg løse det samme problem som Stridspatentet.
Vornings anlæg løser det samme problem som Stridspatentet, Vornings anlæg er nærliggende for en fagmand og Vornings anlæg gør ikke alene brug af den kendte teknik… hvorfor der er ta- le om en teknisk ækvivalent løsning, der er opfattet af Stridspatentets beskyttelsesomfang.
Vornings produktion og salg af anlæg til sortering af belægningssten udgør derfor en krænkelse af KVM’s enerettigheder i henhold til patentlovens § 3, og de af Vorning producerede og solgte anlæg til sortering af belægningssten udgør en krænkelse af Stridspatentets krav 1.
2.3.3 Middelbar krænkelse
Patentlovens § 3, stk. 2, giver patenthavere en beskyttelse mod middelbare patentindgreb, der supplerer den direkte og umiddelbare beskyttelse efter patentlovens § 3, stk. 1. Reglen indebæ- rer, at en handling, som isoleret set ikke omfattes af patentbeskyttelsen, kan forhindres af pa- tenthaveren, såfremt handlingen sætter modtageren i stand til at udnytte opfindelsen.
Patentlovens § 3, stk. 2, må ses i lys af det grundlæggende formål med patentretten, som er at tildele patenthaver en passende beskyttelse. Her er patentlovens § 3, stk. 2, om middelbare pa- tentindgreb vigtig, idet stk. 1 alene omhandler den direkte udnyttelse af opfindelsen ved frem- stilling, salg, mv., mens stk. 2 regulerer et ansvar for medvirken til krænkelse, hvor selve udnyt- telsen af opfindelsen eventuelt først efterfølgende foretages af en anden.
Det er ubestridt, at Vorning leverer en sorteringsenhed, der fremfører og indstyrer belægnings- sten på en successiv række, som separerer de enkelte belægningssten, og som indeholder et de- tektionssystem. Det er yderligere ubestridt, at Vornings anlæg i forlængelse af detektionen fremfører belægningsstenen på et transportbånd (en opmarchbane) eller kasserer belægnings- stenen.
Ved vurdering af hvorvidt et kravselement er væsentligt i patentlovens § 3, stk. 2’s forstand, må det lægges til grund at samtlige træk, der er egnet til at samvirke funktionelt med den resteren- de del af trækkene i patentkravet, og i det mindste samtlige træk i den kendetegnende del, og dermed patentbarhedsbegrundende del af patentkravet, udgør et væsentlig element.
Det gøres gældende, at detektionssytemet i Vornings anlæg er egnet til at samvirke funktionelt med den resterende del af Stridspatentets krav 1, nemlig overførslen til opmarchbaner eller kas- sation af emnet.
Dette understøttes yderligere af, at Vorning selv angiver, at der er fuld teknisk kompatibilitet mellem et rumblingsanlæg fra KVM og et rumblingsanlæg fra Vorning.
Det følger heraf, at Vorning vidste, eller at det burde have stået Vorning klart, at Vornings an- læg ville være egnet til at kunne bruges til udnyttelse af hele opfindelsen ifølge Stridspatentets krav 1. Det bemærkes, at det i denne forbindelse ikke er noget krav, at hele opfindelsen rent fak- tisk realiseres før, at der kan være tale om en krænkelse i medfør af patentlovens § 3, stk. 2.
2.4 Erstatning og vederlag
I henhold til patentlovens § 58 skal den, som begår patentindgreb, betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade som overtrædelsen har medført. Ve- derlagskravet antages normalt at modsvare det vederlag eller honorar, som rettighedshaveren ville have haft krav på, hvis den pågældende udnyttelse var sket retmæssigt, typisk et licensve- derlag.
Hertil kommer, at KVM efter afholdelse af bevissikringsforretningen, blev opmærksom på, at Vorning på deres hjemmeside ”xxxxxxx.xx” markedsførte et nyt anlæg under betegnelsen ”2. generation af et kvalitetskontrol system med dobbeltvirkende kapacitet” ligesom man på hjemmesiden ”xxxxxxx.xx” kunne finde en video, som viste et af disse anlæg… hvorfor der i hvert fald for dette anlæg foreligger ond tro.
2.4.1 Vederlag
Vorning blev senest med modtagelsen af brev af den 3. januar 2007…bekendt med Stridspaten- tet. Ved brev af den 17. april 2009… gjorde KVM opmærksom på, at Vorning markedsførte rumblingsanlæg, som krænkede Stridspatentet.
Desuagtet har Vorning i hele perioden 2007 og frem fremstillet, markedsført og solgt de kræn- kende rumblingsanlæg.
Den fortsatte udnyttelse af Stridspatentet er sket i ond tro. Vorning er derfor forpligtet til at be- tale et rimeligt vederlag i form af en passende licensafgift for udnyttelsen fra 2007 og frem.
Vederlagsreglen i patentlovens § 58 forudsætter ikke, at indehaveren af det krænkede patent kan dokumentere at have lidt et tab som følge af den krænkende udnyttelse. Således skal veder- lag betales, uanset størrelse på det lidte tab, og også selvom der intet tab er lidt.
Udgangspunktet for vederlagets størrelse er, at vederlaget skal svare til, hvad der må anses for normalt vederlag for udnyttelsen af den pågældende patentrettighed. Ved fastsættelse af veder- lagets størrelse tages der udgangspunkt i, at vederlaget skal udmåles som en rimelig licensaf- gift.
I relation til vurdering af begrebet ”rimelig licensafgift” følger det af retspraksis (U2007.1219H), at Højesteret imødekom patenthaver ved at anvende kriteriet ”hvad patenthaveren kan godtgø- re ud fra markedsforholdene med rimelighed at ville have forlangt”.
Som alternativ til den ovenfor nævnte fremgangsmåde, henviste Højesteret i afgørelsen til, at li- censafgiften kan fastsættes ud fra den markedsmæssige værdi af fordelen for modparten ved at kunne anvende maskineri omfattet af patentbeskyttelsen i stedet for andet maskineri.
Der kan altså ved fastlæggelsen af den fiktive licens tages udgangspunkt i en undersøgelse af forskellen mellem værdien af den forretning, Vorning har haft under udnyttelse af den patente- rede løsning, sammenlignet med den forretning, Vorning kunne have haft, hvis de havde holdt sig til fri teknik.
I den konkrete afgørelse fastsatte Højesteret licensafgiften til 5 %, da man ikke havde fået nær- mere oplysninger til belysning af værdien.
Det gøres herefter gældende, at licensen, såfremt der ikke er grundlag for andet, som minimum kan fastsættes til 5 % af omsætningen. Licens bør fastsættes med udgangspunkt i omsætningen på et rumblingsanlæg, idet en sorteringsenhed ifølge Stridspatentet almindeligvis sælges sam- men med rumblingsanlægget.
Som det ses dokumenteret … tilbød KVM inden forbudssagen blev opstartet, at Vorning fik lov til at benytte den af KVM patenterede fremgangsmåde mod betaling af licensafgift. [Det] frem- går det ikke, hvilken licenssats KVM tilbød Vorning. KVM har imidlertid tidligere betalt en li- censafgift på kr. 30.000,000 pr. enhed svarende til 12% til Vorning for licens til en organi- zer/sorteringsenhed. [Der] er fremlagt faktura fra Vorning vedrørende licensafgift.
Henset til, at Vorning i forbindelse med bevissikrings- og forbudsforretningen i 2009 oplyste, at de i to år havde produceret det rumblingsanlæg (og den sorteringsenhed), som krænker Strids- patentet, og henset til at Vorning har fremlagt fakturamateriale for produktion og salg af tre rumblingsanlæg, kan det lægges til grund at, Vorning har haft en minimumsomsætning på i alt kr. 1.895.000 fordelt på følgende kunder:
• Salg til Frejlev Cementstøberi A/S af ”stensortering…: kr. 100.000
• Salg til Xxxxxxxxx Xxxxx A/S af ”rumblingsanlæg…: kr. 1.620.000
• Salg til Staby Fliser & Hegn A/S af ”kvalitetskontrolsystem for rumblingsanlæg…: kr. 175.000
På baggrund af de … fremlagte fakturaer vedrørende salg af ét Vorning rumblingsanlæg til den samme kunde, kan det lægges til grund, at prisen for et rumblingsanlæg kan fastsættes til mindst kr. 1.800.000.
KVM har endvidere fået kendskab til, at Vorning efter forbuddets nedlæggelse har solgt to an- læg, der anvender samme fremgangsmåde som Stridpatentet, til virksomheden IBF Horsens.
Det er ubestridt, at det er seks anlæg fra Vorning, der kan lægges til grund for erstatnings- og vederlagsberegningen…
Licensafgiften skal beregnes af den samlede omsætning på rumblingsanlæg på minimum i alt kr. 10.800.000, såfremt en minimumspris på kr. 1.800.000 lægges til grund ved de seks salg.
Med en licensafgift på 5% kan vederlagskravet opgøres til kr. 540.000,00 (6 x kr. 1.800.000 x 5%) med tillæg af moms.
Subsidiært må licensafgiften beregnes af værdien af sorteringsenheden alene, svarende til den prisforskel der er mellem et konventionelt rumblingsanlæg og et tilsvarende rumblingsanlæg med en sorteringsenhed ifølge Stridspatentet.
En sorteringsenhed ifølge Xxxxxxxxxxxxxx sælges af KVM til 35.000,00 Euro, eller kr. 261.100,00 inkl. montering og fragt. [Der er fremlagt faktura fra KVM til en kunde lydende på betaling af 30% af kontraktsummen på to sorteringsenheder ifølge Stridspatentet. Det gøres gældende, at montering og fragt er en serviceydelse, der normalt følger salget af selve enheden, hvorfor dette skal inkluderes, jf. princippet i U2009.1523H.
Værdien af en sorteringsenhed for et rumblingsanlæg kan i øvrigt som minimum fastsættes til kr. 175.000…det fremgår, at dette var en specialpris, fordi der var tale om et udviklingsprojekt.
En passende licensafgift skal i denne sammenhæng fastsættes til 12%, jf. ovenfor.
Merværdien af Vornings omsætning af rumblingsanlæg kan således opgøres til kr. 261.100,00 pr. enhed, jf. ovenfor, i alt kr. 1.566.600 for seks enheder. En rimelig licensafgift andrager såle- des ved en 12% licenssats kr. 187.992,00 (6 x kr. 261.100 x 12%).
Mest subsidiært må licensafgiften beregnes af en skønnet værdi af sorteringsenheden for de solg- te rumblingsanlæg.
Sammenfattende gøres det på baggrund af ovenstående gældende, at Vorning skal tilpligtes at betale KVM kr. 540.000,00 i vederlag.
2.4.2 Erstatning
Det følger af patentlovens § 58, stk. 2, at man ved fastsættelsen af erstatning kan tage hensyn til den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Det gøres gældende, at krænkelsen af KVM’s rettigheder er sket forsætligt, idet de involverede parter allerede i 2006 og 2007 havde korrespondance om Stridspatentet… hvilket dokumente- rer, at Vorning har haft indgående kendskab til patentet.
Såfremt retten kommer frem til, at krænkelsen ikke er sket forsætligt, gøres det gældende, at simpel uagtsomhed er tilstrækkeligt til at statuere erstatningsansvar i henhold til patentlovens § 58, og at der skal betales fuld erstatning, selvom skyldgraden er meget lille.
I den forbindelse bemærkes, at eksistensen af patentansøgninger og udstedte patenter anses for kendt af enhver, når disse er offentliggjort. Hertil kommer, at Vornings opfattelse af KVM’s pa- tents beskyttelsesområde, dets omfang og gyldighed ikke har nogen betydning ved fastlæggel- sen af, hvorvidt der er udvist uagtsomhed, hvorfor eventuelle fejlbedømmelser ikke virker an- svarsfritagende. Stridspatentet blev offentligt tilgængeligt 29. oktober 2004.
Ydermere gøres det gældende, at det bør spille en rolle for udmåling af erstatning, at Vorning har været i ond tro omkring Stridspatentet. Dette med henvisning til parternes tidligere samar- bejde samt til KVM’s skriftlige advarsel til Vorning om at påbegynde produktion af et anlæg, der benyttede den af KVM patenterede fremgangsmåde…
2.4.2.1 Afsætningstab
Det gøres gældende, at KVM har lidt et afsætningstab, som følge af, at KVM har solgt færre rumblingsanlæg, herunder sorteringsenheder, end de ville have gjort, såfremt krænkelsen ikke havde fundet sted.
KVM gør gældende, at antallet af direkte mistede ordrer, som følge af denne markedsfortræng- ning som minimum kan anslås til de fire sorteringsenheder, der ifølge fakturamaterialet er solgt til Staby Fliser og Hegn A/S … og … Frejlev Cementstøberi A/S, … og (2 stk.) Xxxxxxxxx Xxxxx A/S ….
Yderligere gøres det gældende, at Vorning, i strid med det nedlagte forbud, har solgt minimum to sorteringsenheder til IBF Horsens.
Ifølge Vorning udgør dækningsbidraget på de omhandlede sorteringsenheder kr. 117.932,00 svarende til 47,2%, ... Dette svarer til KVM’s dækningsbidrag på en sorteringsenhed ifølge Stridspatentet, og med udgangspunkt i en enhedspris på kr. 261.100,00 udgør det direkte mi- stede dækningsbidrag for seks sorteringsenheder ifølge Stridspatentet således kr. 739.435,00 (6 x kr. 261.100 x 47,2%).
Det er ubestridt, at der ved opgørelsen af KVM’s afsætningstab, kan lægges seks sorteringsen- heder á kr. 261.000 med en dækningsgrad på 47,2% til grund...
Fra retspraksis skal henvises til afgørelsen U2009.733H, som vedrørte en krænkelse af brugs- modelbeskyttelse og patent vedrørende system til tvangsstyring af bagakslerne på sættevogne. Højesteret kom frem til, at krænkeren skulle betale en erstatning på kr. 850.000 kr.
Dette beløb blev udmålt på baggrund af oplysninger om tabt fortjeneste ved mistet salg af 5 sættevogne. Højesteret tog således ved erstatningsopgørelsen stilling til den krænkede parts dækningsbidrag.
Endvidere henvises til U2009.1523H, hvor erstatning blev givet for det fulde krænkende salg og opgjort som patenthavers dækningsbidrag.
2.4.2.2 Markedsforstyrrelse
KVM har endvidere lidt tab i forbindelse med den markedsforstyrrelse, der er opstået i forbin- delse med Vornings produktion, markedsføring og salg af det krænkende anlæg.
Det gøres i den sammenhæng gældende, at Vorning salg af krænkende anlæg har skadet mar- kedet for KVM, derved, at der er indtrådt skade på KVM’s goodwill og renommé. Vornings salg af de krænkende anlæg har således indebåret en sådan belastning af KVM’s position på det danske marked, at der er grundlag for at tilkende KVM erstatning for markedsforstyrrelse.
KVM har således ikke haft mulighed for at afsætte sine rumblingsanlæg, herunder sorterings- enheder, som planlagt, hvilket skyldes Vornings konkurrerende afsætning. Vorning har således i et betydende omfang haft held til at fortrænge KVM fra markedet.
Markedsforstyrrelse udmåles i almindelighed skønsmæssigt, og det gøres gældende, at mar- kedsforstyrrelsen i denne sag udgør ikke under kr. 300.000,00
I afgørelsen U2007.1219 blev der udmålt erstatning på kr. 300.000,00 på baggrund af oplysnin- ger om forventet fremtidigt afsætningstab, dvs. markedsforstyrrelse, og tab af goodwill.
2.4.3 Samlet opgørelse
På baggrund af det ovenfor anførte kan KVM’s vederlags- og erstatningskrav opgøres som føl- ger:
Vederlagskrav | kr. | 540.000,00 |
Afsætningstab | kr. | 739.435,00 |
Markedsforstyrrelse | kr. | 300.000,00 |
Idet vederlags- og erstatningskravet for en del er sammenfaldende, udgør det samlede krav kr. 1.039.435,00.
Kravet fremsættes som samlet vederlags- og erstatningskrav i henhold til patentlovens § 58.
2.5 Vornings erstatningspåstand
Vornings erstatningspåstand, herunder opgørelsen, bestrides som værende udokumenteret.
Selv hvis retten måtte komme frem til, at Vornings rumblingsanlæg ikke krænker Stridspaten- tet, gøres det gældende, at størrelsen af erstatning for uberettiget nedlagt forbud skal svare til det økonomiske tab, som den forurettede har lidt ved det pågældende forbud.
Som det fremgår af sagen, har Vorning i strid med det nedlagte forbud i mindst to tilfælde solgt krænkende rumblingsanlæg, nemlig til IBF Horsens. Det har således formodning imod sig, at Vorning har lidt et tab, idet man ikke har respekteret det nedlagte forbud.
Herudover gøres det gældende, at de tabsposter, som Vorning gør gældende, ikke opfylder de almindelige erstatningsretlige betingelser, og der er således hverken kausalitet eller adækvans i forhold til det forbud, der, hvilket bestrides, måtte være nedlagt med urette. Tab kan ikke opgø- res som dækningsbidrag af den samlede forventede omsætning på rumblingsanlæg.
Vorning har udarbejdet nogle opgørelser, kaldet følsomhedsanalyser…Disse opgørelser bestri- des som værende udokumenterede.
Vorning er ikke berettiget til et mistet dækningsbidrag på salg af sorteringsenheder til kunder med rumblingsanlæg fra fx KVM.
For det første har Vorning ikke nogen eneret til at udbyde og sælge en sorteringsenhed fremstil- let ved en fremgangsmåde ifølge Stridspatentet på markedet, som det er tilfældet med KVM. Der kan derfor intet siges om, hvorvidt Vorning kunne have solgt en sorteringsenhed ifølge Stridspatentet produceret af Vorning til andre anlæg fra fx KVM.
Dernæst er det ikke dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at Xxxxxxx kunne have solgt en sorteringsenhed til fx KVM’s kunder, lige så lidt som det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at Vorning kunne have realiseret mersalg i form af salg af sorteringsenheder til samtlige eksiste- rende købere af rumblinganlæg hos Vorning.
Det bemærkes i øvrigt, at såfremt Vorning måtte få medhold i sagen, vil der ikke være noget til hinder for, at Vorning realiserer det påståede og ”forventede” mersalg til sine eksisterende kunder.
Det gøres gældende, at Vorning ikke har påvist – endsige sandsynliggjort - noget tab, hvorfor Xxxxxxx ikke er berettiget til erstatning.
Subsidiært, gøres det gældende, at Vorning i mangel af nærmere dokumentation alene kan væ- re berettiget til en mindre erstatning, jf. herved U2004.140H, hvor rekvisitus i en sag om ulovligt nedlagt fogedforbud havde krævet erstatning på kr. 600.000,00, men blev tilkendt kr. 25.000,00
Det gøres under alle omstændigheder gældende, at Vornings eventuelle erstatningskrav ikke kan overstige den for fogedretten i forbudssagen stillede sikkerhed på kr. 500.000,00.
Vornings renteopgørelse bestrides.
Det gøres gældende, at der ikke kan beregnes procesrente fra et tidligere tidspunkt, end kravet er indtalt. Endvidere gøres det gældende, at der for beregning af renter må kræves et klart hjemmelsgrundlag. Der er ikke hjemmel til at beregne renter fra et tidligere tidspunkt, end kra- vet er indtalt.
...”
For Vorning er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumen- tet, hvoraf fremgår følgende:
”…
Til støtte for Vornings påstande gøres følgende gældende:
1. Vorning anerkender, at der er tale om et patent, hvis genstand er en fremgangsmåde, og at det deraf følger af PTL § 64a, stk. 1, at det er Vorning, der bærer bevisbyrden for, at der ikke er tale om en patentkrænkelse
2. Den af Vorning benyttede detekteringsteknik udelukker en krænkelser af DK patent 175952. Vornings anlæg bruger kendt, billig, industrielt standardproduceret teknik til at be- stemme kvaliteten af stenene, nemlig optiske afstandsmålere, se faktura fra SICK, fremlagt i Annex 2 til skønsrapport nr. 1 …. Dette er samme detekteringsteknik som i US patent 3,666,093.
Stridspatentet kræver brug af et kamera, da anlægget skal kunne detektere både forskellige størrelser og forskellige farver, jfr. følgende:
a. Patentbeskrivelsen
…
b. Patentkravet …
c. Skønsmanden anmodes i spørgsmål … om at tage stilling til, hvorvidt Vornings optiske føler kan anses for at være et visionsbaseret detekteringssystem ud fra en enkelt bred formulering i en lærebog, ”The Machine Vision Sourcebook” fra 1986. Det er Vornings opfattelse, at det via skønsmandens svar på de ledende spørgsmål …, … og ... der alle relaterer sig til sentenser i denne ene lærebog, hverken sprogligt eller teknologisk kan lægges til grund, at Vornings anlæg skulle være et visionsbaseret detekteringssystem. Såvel sprogligt som teknologisk er der tale om, at Vornings afstandsmålere ”føler”, mens KVM’s kameraer ”ser”.
3. I stridspatenet DK 175952, patentkrav d) forudsættes en flerhed af opmarchbaner, idet sten- emnerne skal sorteres, hvilket nødvendigvis kræver mere end en opmarchbane, jfr. følgen- de:
a Patentbeskrivelsen
…
b Patentkravet
…
c Det fremgår af skønsmandens svar …, at der er mere end en opmarchbane i DK patent 175952. I svar … xxxxxxx skønsmanden, at Vornings anlæg ikke har flere opmarchbaner.
d I patentbeskrivelsen … angives det, at der kan være ”et ubegrænset antal” opmarchbaner. KVM har gjort gældende, at der dermed også kan være tale om en enkelt opmarchbane. Dette må bestrides, dels fordi den sproglige mening i patentbeskrivelsen og patentkravet så vil gå tabt, dels fordi DK 175952 funktionelt ikke vil kunne sortere efter størrelse og farve og lægge stenene i mønstre. …
e Det bestrides, at der kan foreligge teknisk ækvivalens mellem de to anlæg, allerede fordi formålet (”det væsentlige ved opfindelsen”) er væsensforskelligt:
i. Stridspatentets formål er at kunne sortere belægningsemner efter størrelse, farve og kva- litet, for derefter at fremføre belægningsemnerne på forskellige opmarchbaner og lægge dem i et bestemt mønster. …
ii. Formålet med Vornings anlæg er alene at frasortere ukurante sten. …
4. Det bestrides, at der er tale om en middelbar krænkelse i medfør af PTL § 3, stk. 2: a Vornings anlæg løser ikke det samme problem som KVM’s opfindelse.
b Selv efter en væsentlig ombygning ville Vornings anlæg ikke være i stand til at udføre samme opgave (mønsterlægning) som KVM’s.
c Vorning har på intet tidspunkt markedsført eller anvist muligheden for en sådan ombyg- ning.
5. Ved patentbehandlingen af DK 175952 blev US 3,666,093 ikke fremdraget af Patent- og Va- remærkestyrelsen. Det var der en god grund til: De to patenter løser ikke det samme pro- blem, deres formål er ikke det samme, og de to patenter bruger i nogen udtrækning ikke den samme teknologi. Vornings anlæg benytter sig i stor grad af samme teknologi som US 3,666,093, og Vornings anlæg løser i nogen grad det samme problem som US 3,666,093.
6. Som et støtteanbringende gør Vorning gældende, at DK 175952 patentets formål er at erstat- te manuelt arbejde med maskinelt arbejde. Det er Vornings synspunkt, at DK 175952 har begrænset teknisk og samfundsmæssig betydning, hvilket i tvivlstilfælde peger på at ind- snævre beskyttelsesområdet snarere end at udvide dette.
Dertil kommer, at KVM til dags dato endnu ikke har solgt en eneste enhed af den frem- gangsmådepatenterede mønsterlægningsenhed. I stedet har KVM solgt to frasorteringsen- heder, der er væsensforskellige fra patent DK 175952, men som i høj grad minder om Vor- nings anlæg.
Ad Vornings selvstændige påstand
7. Vorning har som følge af det uberettigede fogedforbud, som har været i kraft siden marts 2010, lidt et tab som anført i Vornings tabsopgørelser …
a Tabet som følge af manglende indtjening på salg af frasorteringsenheder til allerede solgte enheder er opgjort til kr. 4.056.867,00. ”Hitraten” ved et sådant salg kan rimelig- vis sættes 80 %.
b Vorning har lidt et tab ved at være afskåret fra at sælge hele produktionslinjen med både rumbler og frasorteringsenhed som totalløsning. Der er tale et adækvat tab som følge af det uberettigede fogedforbud. Tabet for mistet salg af rumblinganlæg er opgjort til kr. 6.586.308,00.
c Vornings krav er opgjort særdeles konservativt, hvilket følsomhedsanalyserne … vi- ser:
i. Vorning har også lidt et - ukendt – tab ved mistet salg af frasorteringsenheden til po- tentielle kunder, der har rumblingsanlæg fra andre producenter.
ii. Vorning har også mistet muligheden for følgesalg, hvilket vil sige servicering samt salg af reservedele. Der er her tale om produktionsanlæg til betonindustrien, der udsæt- tes for stor slitage, med en deraf følgende høj grad af serviceringsbehov.
iii. Vorning har også lidt et tab som følge af den markedsforstyrrelse, som KVM har forårsaget med det uberettigede fogedforbud.
iv. Vorning har ved den uberettigede bevissikringsforretning d. 01.09.2009 lidt tort, der må ansættes skønsmæssigt.
v. Vornings påstævnte krav kan således nås ad flere veje. Såfremt det antages, at et eller flere parametre erstatningsopgørelsen er overvurderede, vil der være andre, der skal opjusteres. Kravet kan således aldrig blive mindre end det påstævnte beløb.
d Det ovenfor opgjorte erstatningskrav skal fremføres til datoen for hovedforhandlingens af- slutning d. 01.10.2014, hvorved det påstævnte beløb kr. 12.638.770,31 fremkommer.
8. Forrentningen af Vornings krav må tage udgangspunkt i datoen for nedlæggelsen af det uberettigede fogedforbud. KVM har måttet påregne, at der ville fremkomme et sådan krav. I særlige tilfælde kan domstolene tillægge renter fra et bestemt tidspunkt jf. RL § 3, stk. 5, og et sådant særligt tilfælde foreligger logisk her med en langvarig flydende retstilstand, idet KVM i modsat fald ydermere ville opnå en renteberigelse.
…”
Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat
KVM’s påstande
Efter det foreliggende kan det lægges til grund, at Vornings sorteringsanlæg har til formål at frasortere de belægningssten, der ikke (længere) har den ønskede størrelse, f.eks. fordi hjør-
ner er slået af eller stenene er knækket under processen i rumblinganlægget, som sorterings- enheden er tilknyttet. Efter frasorteringen af de uønskede sten har anlægget endvidere den funktion at samle de tilbageværende sten i en opmarchbane, der fører stenene frem til direk- te pakning på paller. Der findes kun 1 opmarchbane i Vornings anlæg.
Fremgangsmåden i stridspatentet har samme funktion, men har desuden den yderligere funktion, at belægningsstenene sorteres efter forskellige stenstørrelser, f.eks. hele og halve sten, og føres til flere opmarchbaner med en bestemt stenstørrelse i hver opmarchbane. Der- med kan stenene nemt lægges i forskellige ønskede mønstre til direkte pakning på paller.
Efter forklaringen fra Xxxxx Xxxxxxxx, der er medopfinder af stridspatentet, var baggrunden for opfindelsen netop et ønske fra nogle af KVM’s kunder om at kunne købe paller med både hele og halve belægningssten, fordelt med flest hele sten, da en del kunder bruger halve sten som kantsten og derfor har behov for færre halve sten end hele sten og således foretrækker ikke at købe en eller flere hele paller med halve sten.
Når disse forhold sammenholdes med formuleringen af patentkravet i stridspatentet, hvori benyttes ordet ’opmarchbaner’ (i flertal), må det lægges til grund, at stridspatentet omfatter et sorteringsanlæg, der – ud over frasortering af kassable sten - herefter også kan fordele de tilbageværende belægningssten i mere end 1, dvs. 2 eller flere, opmarchbaner fordelt efter størrelser.
Stridspatentet angiver, at opfindelsens altafgørende problem er at kunne foretage automati- seret sortering af belægningssten i størrelser på en sådan måde, at den efterfølgende ud- dispensering let vil kunne udføres. Endvidere har skønsmanden oplyst at anvendelsen af fle- re opmarchbaner og overførsel af de størrelsesbestemte sten til opmarchbaner med individu- elt fremføringssystem for sten med samme størrelse er et væsentligt element i fremgangsmå- den ifølge stridspatentet.
Vornings sorteringsanlæg, der som anført kun har 1 opmarchbane, har ikke disse yderligere funktionaliteter. Heraf følger, at et væsentligt element i fremgangsmåden ifølge stridspaten-
tet ikke anvendes i Vornings anlæg, og det kan derfor allerede på dette grundlag konstateres, at Vornings anlæg ikke udgør en krænkelse af stridspatentet.
Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til parternes tvist om betydningen af, om Vornings anlæg anvender et detektionssystem som angivet i stridspatentets krav 1.
Da Vorning således ikke har krænket KVM’s patentrettigheder, frifindes Vorning for alle KVM’s påstande, og det af Fogedretten i Viborg den 4. marts 2010 nedlagte forbud ophæves.
Vornings selvstændige påstand
Da det nedlagte forbud har været uberettiget, har Vorning krav på erstatning fra KVM.
Opgørelsen af Vornings tab
Vornings erstatningskrav er navnlig baseret på estimater og beregninger fra selskabets egen økonomichef. Sammenholdt med sagens øvrige oplysninger udgør disse ikke tilstrækkelig dokumentation for det fulde erstatningskrav på 12.638.770,31 kr..
Efter oplysningerne om Xxxxxxxx salg og indtjening i årene før nedlæggelsen af forbuddet i marts 2010 og frem til efteråret 2014 finder retten derimod efter en samlet skønsmæssig vur- dering, at kravet passende kan ansættes til i alt 5.000.000 kr. Beløbet omfatter et skønsmæs- sigt ansat tab vedrørende det omtvistede sorteringsanlæg, men ikke tillige rumblingsanlæg, samt godtgørelse for den væsentlige markedsforstyrrelse, som det nedlagte forbud gennem det meget langvarige sagsforløb har medført for Vorning.
Særligt om Vornings eventuelle pligt til tabsbegrænsning ved salg til udlandet
KVM har under hovedforhandlingen navnlig gjort gældende, at Vorning ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, idet Xxxxxxx ikke har forsøgt at sælge anlægget til kunder uden for landet eller at producere anlægget uden for landet. Xxxxx bemærker retten følgende:
Parterne er enige om, at stridspatentet er et fremgangsmådepatent, jf. også det allerførste ord i patentkravet ”Fremgangsmåde”. Stridspatentet er derfor alene beskyttet i det omfang, der fremgår af patentlovens § 3, stk. 1, nr. 2, og således med begrænsningen ”her i landet”.
Uagtet dette har KVM helt fra sagens start i fogedretten formuleret sin forbudspåstand over for Vorning sådan, at forbuddet skulle omfatte enhver form for salg af anlægget, herunder også eksport, jf. formuleringen af KVM’s påstand for fogedretten: ”Det forbydes Vorning Maskinfabrik ApS at importere, eksportere, markedsføre eller på anden måde bringe i om- sætning anlæg egnet til at udføre samme fremgangsmåde som KVM Industrimaskiner A/S' fremgangsmådepatent DK 175952”.
Forbudspåstanden blev taget til følge af fogedretten helt i overensstemmelse med sin ordlyd, og forbuddet har således været gældende som sådan siden 4. marts 2010. Forbudspåstanden blev gentaget ordret af KVM ved anlæggelsen af nærværende justifikationssag og har været fastholdt med uændret ordlyd helt frem til hovedforhandlingens start, hvor KVM’s advokat efter opfordring fra retten ændrede formuleringen af KVM’s påstande til at være begrænset til ”her i landet”, jf. indledningsvis om KVM’s endelige påstande under sagen.
Vorning har derfor under hele sagen været underlagt et forbud mod eksport af anlægget.
Det følger af retsplejelovens § 428, at den, der har opnået et forbud, her KVM, bærer risikoen for, at et nedlagt forbud viser sig at være uberettiget eller alene at bestå i et mindre omfang.
Herefter og under de anførte omstændigheder er der ikke grundlag for at foretage fradrag i Vornings erstatningskrav svarende til de beløb, KVM påberåber sig, at Vorning kunne have indvundet ved salg af anlægget til udlandet (eksport).
Sammenfatning om Vornings erstatningskrav
Der findes heller ikke at foreligge andre omstændigheder, der kan begrunde en nedsættelse af Vornings erstatningskrav over for KVM, som derfor tages delvis til følge med det ovenfor anførte beløb på 5.000.000 kr.
Kravet tillægges procesrente fra den 1. januar 2011 som påstået af Vorning, således at der sker en forholdsmæssig tilskrivning af kravet fordelt over den 4-årige periode, og at renten tilskrives dette kumulerede beløb lineært, jf. nærmere nedenfor.
Sagsomkostninger
Efter sagens udfald betragtes Vorning som havende vundet sagen i det væsentligste, men dog med en vis reduktion, fordi Vorning alene har fået delvis medhold i sit erstatningskrav. Som følge heraf og efter sagens værdi, omfang og varighed, herunder særlig at der har været et omfattende syn og skøn og en meget langvarig sagsforberedelse, hvor Vorning på grund af KVM’s forbudspåstand har været underlagt et meget vidtgående forbud, skal KVM betale delvise sagsomkostninger til Vorning med 500.000 kr. Beløbet omfatter dækning af advokat- udgifter i forbindelse med fogedsagen samt delvis dækning af advokatudgifter og retsafgift i denne sag svarende til det vundne beløb. Efter sagens udfald skal KVM endvidere endeligt afholde samtlige udgifter til skønsmanden.
Thi kendes for ret:
Vorning Maskinfabrik ApS frifindes.
Det af Fogedretten i Viborg den 4. marts 2010 nedlagte forbud, sag FS 2-6198/2009, ophæves.
KVM Industrimaskiner A/S skal betale 5.000.000 kr. til Vorning Maskinfabrik ApS med tillæg af procesrente af 1.250.000 kr. for perioden 1. januar – 31. december 2011, af 2.500.000 kr. for perioden 1. januar – 31. december 2012, af 3.750.000 kr. for perioden 1. januar – 31. december
2013 og af 5.000.000 kr. fra 1. januar 2014 til betaling sker.
KVM Industrimaskiner A/S skal betale 500.000 kr. i delvise sagsomkostninger til Vorning Maskinfabrik ApS.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx
(Sign.)