Parter og omfang
Samarbejdsaftale om undervisning i matematik på 1. studieår
Parter og omfang
Aftalen indgås mellem skolerne repræsenteret ved de 4 skoler ved TEKNAT og SUND og Institut For Matematiske Fag (IMF). Aftalen strækker sig fra E12 og fire år frem, det vil sige til og med F16. Aftalen omfatter kurserne i
• lineær algebra; alle campusser
• calculus i Aalborg; alle campusser
• MMA; alle campusser
• diskret matematik i Aalborg
• Matematik A&D i Aalborg
• Calculus og Lineær Algebra (CALI) i Aalborg
Baggrund
Det har været et ønske fra skolerne, at matematikundervisning på 1. studieår skal have en særlig høj prioritet. Dette bunder i en erkendelse af, at matematik er et grundlag for mange af de fag som studerende efterfølgende stifter bekendtskab med og, at det er et ønske fra overbygningerne, at de studerende har et solidt matematisk grundlag når de kommer til 3. semester
I 2011 etableredes den nye afregningsmodel for et 5 ECTS kursus, nemlig (150 + 1.5N) på TEKNAT og SUND. Denne afregningsmodel implementeres typisk således, at der afholdes 12 kursusgange (med lærerdækning og evt. hjælpelærerdækning) med tilhørende opgaveregning. Den forøgede fokus på matematik har været implementeret ved, at matematikkurserne følger en 20+5-‐model med hjælpelærerdækning (20 halve dage med lærer-‐ og hjælpelærerdækning; 5 halve dage alene med hjælpelærerdækning). Det har med forøgelsen ikke været målet, at pensum i kurset skulle påvirkes af det højere antal konfrontationstimer, men alene at sikre dyb indlæring af pensum. Det har desuden været et ønske fra skolerne, at de studerende som en del af matematikundervisningen også skal introduceres til programmering i MATLAB. Endelig har det været et ønske fra skolerne at sikre, at de studerende virkelig har de håndværksmæssige færdigheder i orden efter undervisningen (i modsætning til at have været eksponeret for et større emneområde på et mere kursorisk niveau).
Målsætning
Parterne er enige i, at hensigten med aftalen er :
• At der skal ske en kontinuerlig faglig, pædagogisk og didaktisk udvikling af matematikundervisningen på 1. studieår på TEKNAT og SUND.
• At undervisningen i matematik gives i kontekst af de studerendes aktuelle faglighed, således at de studerende opnår godt og solidt indblik i, hvordan matematikken anvendes inden for de studerendes egen faglighed.
• At sikre ro om 1.års-‐matematikken for alle involverede parter, både hvad angår indhold, omfang og finansiering.
• At sikre, at der er god kontakt mellem studerende og undervisere, samt at de studerende desuden modtager tilstrækkelig hjælp fra hjælpelærere.
• At brugen af software integreres i undervisningen, herunder at de studerende introduceres til programmering i MATLAB.
• At AAU’s studerende har et matematisk niveau, der er sammenligneligt med det niveau som studerende andre lignende tekniske universiteter.
Det er erfaringen fra de to første gennemløb med 20+5-‐modellen, at matematik fylder for meget på skemaet, hvorfor det er et ønske fra skolerne, at antallet af kursusgange i matematik reduceres. Desuden er det et ønske fra skolerne, at stordriftsfordele så vidt muligt udnyttes. Specifikt er det et ønske fra skolerne, at antallet af kursusgange reduceres fra 20+5 til 18+4, altså en 12 % reduktion. Ligesom 20+5-‐modellen ikke blev introduceret for at udvide pensum, er det heller ikke hensigten, at overgangen til 18+4-‐modellen skal medføre en pensumjustering, men alene en reduktion i lærerdækningen.
Det er et ønske fra såvel IMF som skolerne at sikre et godt arbejdsmiljø for underviserne ved ikke at skulle dublere kurser til gentagelsestakst, at frigøre sig fra detailstyring fra opdragsgivers side og at stordriftsfordele så vidt muligt udnyttes.
Vision
Den vision IMF og skolerne har for 1. års-‐matematikundervisningen kan sammenfattes som:
• Xxxx målrettet indsats for de studerende med forøget udbytte; bl.a. med mere forståelse for anvendelse af matematik i egen faglighed.
• Flere består eksaminerne, uden at niveauet sænkes.
• Undervisningen gøres mere moderne og tidssvarende gennem pædagogisk/didaktisk udvikling.
Dette mener vi kan opnås – også med et reduceret antal undervisningsgange, som SL ønsker det – men det kræver indsatser andre steder i indlæringsprocessen. AAU’s PBL-‐model er karakteriseret ved fokus på projektdelen af studiet, og IMF vil gerne prøve at give kursusundervisningen (i 1. års matematik) et kritisk eftersyn. Den klassiske model for kurser er blokke (halve dage) bestående af 2 x 45 minutters forelæsning fulgt af 2 timers øvelser. Man kan og skal altid udvikle form og indhold af forelæsningerne, men måske er den største gevinst at hente i relation til den måde hvorpå man holder øvelser med de studerende, og den måde hvorpå de studerende forbereder sig. Nedenfor er angivet nogle umiddelbare ideer som IMF gerne vil implementere for at nå disse mål. Det er klart, at der kan og vil komme flere ideer på banen i takt med, at undervisningsprojektet udvikler sig.
1. En venlig men fast hånd: Det er velkendt, at der er stor variation i studerendes modenhed og motivation, og i, hvordan opgaveregningen foregår i de ”gode grupper”, i ”mellemgrupperne” og i de ”dårlige grupper”. I de gode grupper med de motiverede og selvstændige studerende fungerer stort set alle metoder, fordi de studerende er dygtige og selv har den nødvendige motivation drive. Her handler det alene om at stimulere og ”fylde på”. I de andre grupper er indlæringen under øvelserne mere subtil. For de mindre modne studerende mener vi, at venlig men også fast hånd vil kunne fremme indlæringen. Én mulighed kunne være obligatoriske individuelle afleveringsopgaver, som de studerende kan få en individuel feedback på fra lærerside. En anden mulighed kunne være, at afleveringsopgaverne ikke var obligatoriske men et tilbud (”an offer you can’t refuse”). En relateret ide er at give de studerende en skriftlig prøveeksamen, som de kan lave derhjemme, aflevere og få individuel feedback på (og evt. en vejledende karakter). Disse ideer vil tage lidt tid for de studerende, men det er aktiviteter, der ikke vil fylde i skemaet på universitetet.
2. Brug af multimedier: Det er oplagt at stimulere de studerende til at søge supplerende information. Dette kan f.eks. være på internettet, f.eks. gennem YouTube. (Et praktisk problem vil her dog være, at mange studerendes engelskkundskaber ikke er så gode på det første studieår). Vi kan imidlertid også lave mere målrettede tiltag med såkaldte ”pencasts”: Der findes specielle penne der (via et vision system) kan optage hvad man skriver og siger og gemme dette som en flash video. Eksempler på dette findes på xxxx://xxxxxx.xxxx.xxx.xx/xxxxxxxxx/XXXXXXXXXXXX/XXXXXXXX/XXXXXXXX/xxxxx.xxxx. Man kan forestille sig en 20 minutters udgave med highlights af dagens forelæsninger, som en måde de studerende kan repetere på, og man kan også forestille sig pencasts som vink til øvelserne.
3. Matematik i teknisk og naturvidenskabelig kontekst: I regi af (og finansieret af) SES er IMF o.a. i færd med at udarbejde et katalog over eksempler på matematikkens anvendelser indenfor en række tekniske og naturvidenskabelige områder. Dette arbejde kan bredes ud til andre skolers områder og kan tænkes at få en fremtrædene plads i undervisningen
4. Eksamen: Vi er af den opfattelse, at en skriftlig eksamen med karakterer er motiverende for de studerende, der netop i forbindelse med eksamen har en lejlighed til at få repeteret stoffet i sin helhed og også til at demonstrere deres kunnen. Vi vil dog overveje en modifikation af den nuværende form således at de studerendes kompetencer indenfor MATLAB også evalueres.
Blandt de første aktiviteter for IMF vil være
• At undersøge graden af overensstemmelse mellem mellem afgangsniveauet fra de gymnasiale uddannelser og matematikken på 1. studieår.
• At søge detaljeret information om omfang og implementering af 1. års matematikundervisning på andre tilsvarende universiteter.
Implementering og finansiering
Der forestår et større pædagogisk udviklingsarbejde, hvori der bl.a. eksperimenteres med supplerende undervisningsformer, interaktive medier etc. (nogle af disse er skitserede ovenfor). Dette arbejde skal påbegyndes snarest for at kunne tages i brug i E12, og vil ske ved at IMF nedsætter en gruppe af dedikerede undervisere, der deltager i projektet gennem hele dets løbetid.
Der aftales en ”all inclusive”-‐financiering, der udover selve undervisningen også omfatter eksamen, reeksamen, koordinering, og supplerende undervisning – f.eks. repetition og spørgetimer.
Financieringsmodellen vil være Antal timer = 3.5 * N + 4000
Modellen er fremkommet ved en antagelse om 7% årlig stigning i studenterantallet over hele aftalens løbetid, dvs. frem til F16 og under den præmis, at der årligt skal være 700 timer til pædagogisk/didaktisk udvikling af undervisningen samt at timetallet pr. E12 efter den nye og den gamle model skal være sammenfaldende (fraregnet timerne til den pædagogiske/didaktiske udvikling).
Kurserne afvikles efter 18+4-‐modellen, hvor der er 18 kursusgange med såvel lærer-‐ som hjælpelærerdækning og 4 kursusgange alene med hjælpelærerdækning. Dette er en simpel model, som dog udløser flere resurser end rekvisition via gældende normer, men til gengæld rummer den fordel, at begge parter har en interesse i blandt andet at udnytte stordriftsfordele (f.eks. at udnytte de nye store auditorier, hvis dette er praktisk muligt) og giver et incitament for IMF yderligere fremme af undervisningens kvalitet.
Opfølgning
For at monitorere matematikundervisningen og den pædagogiske udvikling etableres en følgegruppe bestående af to repræsentanter for IMF og to repræsentanter for skolerne. IMF vil overfor følgegruppen to gange årligt redegøre for anvendelsen af midler til:
• Traditionel undervisning med lærere og hjælpelærere.
• Supplerende undervisningstiltag; f.eks. formulering og rettelse af afleveringsopgaver, anvendelse af pencasts etc.
• Metodisk / didaktisk udviklingsarbejde.
Desuden bekriver IMF udviklingsplanerne for det efterfølgende semester.
Bemærkninger
For nærværende er det således, at matematikundervisningen i Esbjerg koordineres af IMF, men IMF afholder ikke undervisningen. På kort sigt holdes fast i denne løsning, forstået sådan, at den nuværende Esbjerg-‐underviser fortsætter med at holde undervisningen på Dansk, mens opgaven med at afvikle den engelske undervisning overgår til IMF. På længere sigt arbejdes hen imod, at hele undervisningen varetages af IMF.
Det aftales også, at parterne i forsommeren 2014 foretager et serviceeftersyn af aftalen for at tage hånd om væsentlige afvigelser fra forudsætningerne.
29. juni 2012
Xxxxx Xxxxxxxxx (IMF) Xxxxxx Xxxxxx (SES) Xxxxxx Xxxxxx (SMH)
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx (SADP) Xxxx Xxxxxxxx (SICT)