Juridiske udtryk og begreber
A
a fortiori: Så meget desto mere.
AB 18 (har afløst AB 92): Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i byg- ge- og anlægsvirksomhed. Et sæt afbalancerede entrepriseretlige regler udfærdiget af Boligministeriet efter forhandling mellem bygherre- og entreprenørsiden. Er frivilligt at vedtage ved byggeri. Vedtagelsen medfører også, hvis ikke andet afta- les, at tvist afgøres ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, Køben- havn.
APA (asset purchase agreement): Køb af aktiver (virksomhed). Tilførsel af aktiver.
= BTA (se dette).
aud dedere aud judicare: Enten udlevere eller dømme. Pligten for et værtsland, som mistænker en udlænding for noget kriminelt, til enten at udlevere den mistænkte til dennes hjemland eller til selv at retsforfølge ham eller hende.
B
»baggrundsretten«: Den ret (skrevet eller uskrevet), der gælder, hvis aftalens parter ikke aftaler andet.
bekræftende til genmæle: At tage bekræftende til genmæle over for en parts påstand under en retssag vil sige at erklære sig enig i påstanden. Se: erkendelsespåstand. bevisbyrde: Et sæt skrevne eller uskrevne bevisregler, som domstole og voldgiftsret-
ter anvender, hvis der er uklarhed om sagens faktum. Hvis A hævder, at B har gi- vet ham et løfte, men B bestrider dette, og det efter bevisførelsen står uklart, om et løfte er givet, så taber A sin sag, fordi han bar bevisbyrden og ikke kunne løfte denne. Der kan ifølge lov være tale om omvendt eller delt bevisbyrde, fx i ansæt- telsesretlige sager (diskrimination af gravide mv.).
biintervenient: Den, der med rettens tilladelse indtræder i en sag til støtte for én af sagens parter, men uden selv at blive part i sagen. Biintervenienten kan være en myndighed, der vil fremføre sin praksis og sin retsopfattelse under sagen. Det kan også være en privat, der frygter at blive regrespligtig, hvis den ene af sagens parter dømmes, og som derfor indtræder til støtte for frifindelse af den pågældende.
bona fide: I god tro. Modsat: mala fide.
branchekutyme: Se kutyme.
BTA (business transfer agreement). Køb af aktiver (virksomhed). Tilførsel af akti- ver. = APA (se dette).
C
CISG: Den internationale købelov (United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods). Anvendes normalt automatisk, når sælger og køber er hjemmehørende i hver sit land.
contra proferentem: Fortolkning imod (til skade for) den, der har skrevet teksten. =
contra stipulatorem.
contra stipulatorem: Fortolkning imod (til skade for) den, der har skrevet teksten. =
contra proferentem.
curia: Det latinske ord for domstol (oprindeligt: en firelænget gård). Du genfinder det i sætningen jura novit curia (se dette). Ligeledes i EU-Domstolens latinske navn: Curia (jf. brevpapir og hjemmeside). Endelig genfinder du det i det engelske court, det franske cour, det italienske corte, etc.
D
dispositionsmaksimen: Xxxxx en verserende retssag disponerer parterne fortsat over det, som sagen drejer sig om (= sagens genstand). Heraf udtrykket: dispositions- maksimen. Hvis der fx tvistes om betaling af 100.000 kr., kan parterne frit aftale, at dette – eller et mindre – beløb skal betales, og at sagen derfor hæves.
due diligence: Købers nærmere undersøgelse af en virksomhed forud for køb af den- ne (eller forud for køb af aktiemajoriteten).
E
e contrario (= e.c.): At slutte modsætningsvis fra teksten, dvs. når teksten kun nævner situation A, så er situation B ikke omfattet. Forkortes: e.c. Det er en kunst at finde frem til, hvornår man skal slutte modsætningsvis, og hvornår analogt.
effet utile: »Formålstjenlig virkning«. Et udtryk for EU-Domstolens formålsbestemte (= teleologiske) fortolkning af EU-regler.
erkendelsespåstand: En påstand, hvorved man giver den anden part i en retssag ret. Xxxxxx også »at tage bekræftende til genmæle« over for den anden parts påstand. Sagsøgeren (hustruen) nedlægger fx under en ægteskabssag påstand om, 1) at der meddeles parterne skilsmisse, og 2) at sagsøgte (manden) pålægges bidragspligt i 10 år over for hende, og manden 1) tager måske bekræftende til genmæle over for skilsmissepåstanden, men 2) påstår sig frifundet for påstanden om bidragspligt.
ex analogia: At slutte analogt (= drage en analogislutning), dvs. når teksten nævner A, men B fuldstændig svarer til A, så anser man også B for at være omfattet af teksten. Kan normalt ikke forkortes. Det er en kunst at finde frem til, hvornår man skal slutte modsætningsvis, og hvornår analogt.
ex nunc: Fra nu af. Fx at statuere ugyldighed fra nu (ikke fra det oprindelige tids- punkt, hvor kontrakten blev indgået).
ex officio: I embeds medfør, dvs. uden at parterne i en retssag behøver at kræve det.
Fx skal en domstol ex officio påse, at EMRK ikke krænkes.
ex tunc: Fra da af. Fx at statuere ugyldighed med virkning helt tilbage fra indgåelsen af kontrakten.
ex æquo et bono: Ud fra det lige og det gode, dvs. en afgørelse baseret på billighed (= rimelighed). Eksempelvis kan parterne i en voldgiftssag ifølge voldgiftslovens
§ 28, stk. 3 (som er modelleret fra UNCITRAL’s model-voldgiftslov) bemyndige voldgiftsretten til at afgøre sagen ud fra billighed, hvorved den formelle jura glider noget i baggrunden og afløses af en rimelighedsbaseret afgørelse.
F
faktum: Det, der er sket = begivenhedsforløbet. Modsat jus (se dette).
forhandlingsmaksimen: Retten kan ikke tilkende en part mere, end han har krævet under retssagen, og retten kan ikke tage hensyn til anbringender (= »argumenter«), som en part ikke har fremført. Står i retsplejelovens § 338. Se også: ne ultra petita partium.
H
hardship-klausul: En klausul i kontrakten, som berettiger en part til genforhandling af vilkårene, hvis kontrakten er blevet urimeligt byrdefuld for ham. Kræver mindre end force majeure, men (måske) mere end aftalelovens § 36. Anvendes særligt ved langtløbende kontrakter (long-term contracts, LTC), fx samarbejde, levering, byg- geri. Findes i to varianter: Blød hardship, hvor man blot skal genforhandle. Hård klausul, hvor en voldgiftsret er gjort kompetent til at ændre kontrakten, hvis par- terne ikke bliver enige under genforhandlingen (dvs. voldgiftsretten er tillagt kom- petence efter voldgiftslovens § 28, stk. 3, til at træffe rimelighedsbaserede afgørel- ser).
I
ignorantia juris semper nocet: Ukendskab til loven skader altid, dvs. det er en parts egen risiko, om han ved, hvad der står i loven (eller følger af en retssædvane); det binder ham under alle omstændigheder. Modsat (branche)kutymer, som kræver viden eller burde-viden om kutymens eksistens. Se kutyme.
immaterialrettigheder: Læren om formuegoder, som er immaterielle, fx patenter, varemærker og ophavsret. »Immaterialretten« er en samlet betegnelse for alle disse typer af rettigheder. Xxxxxx også intellektuel ejendomsret (fordi det er noget, der er
»udtænkt«, opfundet). Forkortes på engelsk IPR – intellectual property rights.
impossibilium nulla obligatio est: Til det umulige er man ikke forpligtet. En grund- sætning om, at selv om man normalt kan kræve naturalopfyldelse af en kontrakt (dvs. kræve det, som man efter kontrakten har ret til, ikke blot en erstatning), så kan dette i nogle tilfælde være udelukket, fordi det, man har krav på, ikke længere eksisterer. I så fald må man have erstatning.
implementering: Gennemførelse. En regel, der står i et EU-direktiv, skal gennemfø- res (implementeres), normalt ved lov, for at blive gældende ret her i landet for per- soner og virksomheder. Det samme gælder en almindelig folkeretlig forpligtelse, som Danmark har påtaget sig – den skal også gennemføres i vores retsorden, nor- malt ved lov.
in personam: En rettighed in personam er en ret mod en anden person, dvs. et obliga- tionsretligt krav. Modsat en rettighed in rem (= over tingen), dvs. et tingligt (=tingsretligt) krav, som hviler på tingen. Fx pant, ejendomsforbehold mv.
in rem: En rettighed in rem (= over tingen) er et tingsligt (= tingsretligt) krav, som hviler på tingen. Fx pant, ejendomsforbehold mv. Modsat rettigheder in personam. international privatret. Skrevne og uskrevne regler om, hvilket lands regler der fin- der anvendelse i et retsforhold med parter fra flere lande, fx en samarbejdsaftale mellem et dansk og et tysk firma. Forkortes ofte IP (se dette). For EU-landene re- guleres en række IP-retlige spørgsmål i EU-lovvalgskonventionen (= Rom-kon-
ventionen).
IP: Dansk forkortelse for international privatret (se dette). Ses også forkortet IPR (men kan da forveksles med den engelske forkortelse for immaterialrettigheder: intellectual property rights, IPR).
IPR: Engelsksproget forkortelse for intellectual property rights, dvs. immaterialret- tigheder (se dette).
J
jura novit curia: Domstolen (= curia) kender gældende ret, dvs. jus er ikke genstand for bevisførelse, sådan som faktum er. Alligevel er det sædvanligt, at de, der fører en retssag eller voldgiftssag, udtaler sig om fortolkningen af gældende ret og frem- lægger litteratursteder og præjudikater til belysning heraf. Bemærk den omvendte ordstilling i jura novit curia – det er en elegant latinsk måde at gøre det på. Se og- så under curia.
juridisk metode: Den metode, som man – ofte ubevidst – anvender for at nå frem til et begrundet udsagn om, hvordan et bestemt faktum skal bedømmes juridisk.
jus: Retstilstanden på det relevante område (ental af jura). Modsat faktum (se dette).
K
komparativ ret: Sammenlignende undersøgelser af retstilstanden i flere lande (man
»komparerer« = sammenligner). Kan enten foretages som en landeberetning (län- derbericht) land for land eller efter den analytiske metode problem for problem på tværs af landene, eventuelt som en kombination af länderbericht og analytisk me- tode.
kriminologi: Læren om kriminalitet, dens virkninger, ofre og gerningsmænd. Modsat kriminalretten = strafferetten.
kutyme: En faktisk skik og brug mellem erhvervsdrivende, som er udtryk for sædva- neret inden for denne branche, og som derfor er juridisk bindende for dem, der kender eller bør kende kutymen.
L.
legalitetsprincippet: Et normalt uskrevet princip om, at der til indgreb i frihed eller ejendom kræves hjemmel, normalt i lov, ligesom også forvaltningsmyndigheder- nes standpunkter i øvrigt normalt kræver hjemmel. Et skrevet eksempel på analo- gislutning er straffelovens § 1, 1. pkt., hvorefter »straf kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må sidestilles med et sådant«, dvs. et krav om fuldstændig analogi.
lex causae: Sagens lov, dvs. det lands regler (fx tysk ret), som gælder for denne sag.
lex contractu: Kontraktens lov, dvs. det lands regler (fx dansk ret), som gælder for kontrakten. Kaldes på engelsk the proper law of the contract.
lex fori: Domstolens (eller voldgiftsrettens) lov, dvs. de regler, som gælder i det land, hvor domstolen (voldgiftsretten) har sit sæde. Normalt styres de procesretlige reg- ler (dvs. hvordan sagen skal behandles) af lex fori.
lex loci laboris: Stedet for arbejdet, dvs. reglerne i det land, hvor en medarbejder sædvanligvis udfører sit arbejde.
lex mercatoria: Fælles regler for udviklede industrilande, som ikke er noget lands lov, men blot en form for fællesnævner. Vedtager parterne »lex mercatoria« i de- res kontrakt, gælder fx hverken dansk eller tysk ret, men den nævnte fællesnæv- ner. Lex mercatoria er normalt = UNIDROIT Principles of International Commer- cial Contracts (p.t. 2016-versionen).
lex posterior: Den senere regel (lex posterior) vinder over den tidligere regel (lex an- terior). Hvor to lovregler, der fører til et forskelligt resultat, efter deres ordlyd begge omfatter den givne situation, anvendes den nyere lovregel frem for den æl- dre.
lex specialis: Den specielle lovregel (lex specialis) vinder over den generelle lovregel (lex generalis). Hvor to lovregler, der fører til et forskelligt resultat, efter deres ordlyd begge omfatter den givne situation, anvendes den særlige lovregel, der me- re præcist rammer situationen, frem for den almindelige, mere omfattende lovre- gel.
lex superior: Den trinhøjere regel (lex superior) vinder over den trinlavere lovregel (lex inferior). Hvor to regler, der fører til et forskelligt resultat, efter deres ordlyd begge omfatter den givne situation, anvendes den trinhøjere regel, fx grundloven frem for en lov, eller en lov frem for en bekendtgørelse med hjemmel i loven.
litispendens: Egentlig = »mens sag verserer«. Litispendens er udtryk for, at en verse- rende retssag mellem to parter spærrer for anlæg af endnu en sag mellem de sam- me parter om reelt det samme spørgsmål.
M
mala fide: I ond tro. Modsat bona fide.
mandatar: Den, der fører en retssag på en andens vegne, fx hvor en lønmodtageror- ganisation fører en sag om løn- og arbejdsvilkår på et medlems vegne, eller hvor Ældre Sagen fører en sag om hjemmehjælp på et medlems vegne.
N
NDA: Non-disclosure agreement (= secrecy agreement). En (normalt) prækontraktuel aftale om fortrolighed med det, part A får indblik i hos part B, fx fordi A overvejer at købe B (eller B’s virksomhed).
ne bis in idem: Ikke to gange om det samme. Beskyttelsen efter grundrettighederne til ikke at blive retsforfulgt to gange for det samme kriminelle forhold.
ne ultra petita partium: Ikke ud over parternes krav. Dvs. retten kan ikke tilkende en part mere, end han har krævet under retssagen, og retten kan ikke tage hensyn til anbringender (= »argumenter«), som en part ikke har fremført. Dette er udtryk for forhandlingsmaksimen (= forhandlingsgrundsætningen) i dansk procesret. Står i retsplejelovens § 338.
negotiorum gestio: Uanmodet forretningsførelse (= uanmodet interessevaretagelse), dvs. at A uden udtrykkeligt mandat fra B griber ind i B’s formueforhold for at undgå et ellers truende tab for B. Ses fx i selskabslovens § 117, stk. 1, 4. pkt. (»... medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabet«).
nomen esse bonum: Navnet er godt, dvs. debitor er betalingsdygtig. Når K1 overdra- ger et krav mod debitor D til K2, så indestår K1 ikke over for K2 for, at D kan be- tale (indestår ikke for, at D’s navn er »godt«). Dog kan K1 udtrykkeligt have påta- get sig at indestå (= hæftelse, kaution), eller K1 kan have skjult sin viden om D’s vanskeligheder for K2 (= ansvar). Se gældsbrevslovens § 10.
nomen esse verum: Navnet er sandt, dvs. debitor skylder faktisk pengene. Når K1 overdrager et krav mod debitor D til K2, så indestår K1 automatisk K2 for, at D faktisk skylder pengene. Er dette ikke tilfældet, hæfter K2 automatisk over for K1. Se gældsbrevslovens § 9.
O
officialmaksimen: Et princip inden for forvaltningsretten (og ved andre landes for- valtningsdomstole), hvorefter det er retten (eller forvaltningsmyndighederne), der selv skal tilvejebringe processtoffet og oplyse sagen. Kaldes også officialprincip- pet eller undersøgelsesprincippet).
P
proper law of the contract: Kontraktens lov = lex contractu (se dette).
præambel: Indledning (af latin: spadserer forud). Indledningen til en forordning eller et direktiv, som dels angiver hjemmelsgrundlaget og dels nærmere angiver moti- verne til EU’s udstedelse af forordningen eller direktivet. Kan give vigtige fortolk- ningsbidrag til forordningen, hhv. direktivet. Da hver »betragtning« i præamblen er nummereret, citerer man normalt således: »... jf. betragtning nr. i præamblen
til direktiv «.
præjudiciel: Et juridisk spørgsmål, der må afklares (af en anden instans), før denne domstol eller voldgiftsret kan afsige dom, hhv. kendelse i sagen. Af præ (= forud) og judicium (= dom). Markant eksempel er, at en national domstol beder EU-
Domstolen afgøre et præjudicielt spørgsmål i medfør af artikel 267 TEUF. En voldgiftsret kan bede en domstol forelægge et præjudicielt spørgsmål for EU- Domstolen, jf. voldgiftslovens § 27, stk. 2.
præjudikat: Tidligere dom (af relevans for vores sag). Af præ (= forud) og judicium
(= dom).
præklusion: Bortfald pga. manglende anmeldelse. En fordring bortfalder i et dødsbo, hvis den ikke anmeldes over for boet inden for anmeldelsesfristen, der angives i bekendtgørelsen (= proklamaet), dog at visse fordringer er fredet fra præklusion, fx skattekrav og visse tingsligt sikrede krav. Også bekendtgørelsen (proklamaet) i en gældssaneringssag er præklusivt, men ikke bekendtgørelsen i et konkursbo.
R
ratio decidendi: Den juridiske opfattelse (fornuft = ratio), der er bærende for præ- misserne i en dom, fx en bestemt forståelse af en lovparagraf med betydning for sagen.
rebus sic stantibus: At tingene fortsat står således, dvs. et (ofte uskrevet) forbehold om, at aftalen er betinget af, at forudsætningerne ikke væsentligt ændrer sig. Sva- rer omtrent til vor forudsætningslære.
resolutiv betingelse: En betingelse er resolutiv, hvis dens indtræden opløser (resol- ves) aftalen. Vi har en aftale, medmindre egenkapitalen pr. 31/12 viser sig at være under x kr. Udtales med tryk på første stavelse. Modsat suspensiv betingelse.
retsdogmatisk: Et retsdogmatisk udsagn er et udsagn om, hvordan gældende ret er. Modsætningen er et retspolitisk udsagn om, hvordan retstilstanden bør være. At udtale sig retsdogmatisk kaldes også at udtale sig de lege lata (= om den givne lov). At udtale sig retspolitisk kaldes også at udtale sig de lege ferenda (= om den lov, der bør udstedes).
retshistorie: Den del af retsvidenskaben, der beskæftiger sig med rettens udvikling gennem tiden, herunder sammenhængen mellem retten og samfundsudviklingen i øvrigt. Denne bogs første kapitel om opfattelsen af begrebet ‘gældende ret’ gen- nem to årtusinder er fx retshistorisk.
Retslægerådet: En institution bestående af indtil 12 læger, som afgiver retsmedicin- ske erklæringer til brug i retssager. Hvis en varetægtsarrestant skal mentalunder- søges, vil den erklæring, psykiateren har udarbejdet, normalt skulle passere Rets- lægerådet til udtalelse. Retslægerådets forhold er reguleret ved lov om Retslæge- rådet. Der ses fra advokatside fremført kritik af, at Retslægerådet i én eller anden udstrækning menes at »monopolisere« de lægevidenskabelige skøn, som i flere andre lande er overladt til en friere bevisførelse gennem parternes indhentelse af sagkyndige erklæringer og førelse af sagkyndige vidner.
retsmedicin: Lægevidenskaben i rettens tjeneste, fx i form af en retsmedicinsk under- søgelse af et voldtægtsoffer og de skader, offeret er blevet påført, eller en retsme- dicinsk erklæring til brug for en arbejdsskadesag. Se også Retslægerådet.
retspolitisk: Modsætningen til retsdogmatisk – se under dette.
retspraksis: Praksis ved domstolene. Det mønster, der tegnes af dommene på en ræk- ke områder. Kan også kaldes for domstolspraksis. På engelsk siger man case law (hvorved det understreges, at det er den retstilstand, der følger af en række konkre- te sager).
retssociologi: Sociologien i rettens tjeneste, særligt i form af sociologisk undersøgelse af retsreglernes virkninger for forskellige befolkningsgrupper.
retsstilling: Disse bestemte parters indbyrdes retsforhold (A skylder fx B 1.000 kr.). Modsat ordet »retstilstand«, som er et udtryk for, hvordan reglerne generelt er på dette retsområde. »Retsstilling« og »retstilstand« bør derfor ikke bruges i flæng; de betyder noget forskelligt.
retssædvane: En handlemåde, der har været fulgt almindeligt (= udbredt), stadigt (= hver gang) og længe (= gennem mange år) og ud fra en følelse af at være juri- disk forpligtet til det (ex opinione obligationis). Fx består meget store dele af er- statningsretten af retssædvaner, ligesom berigelsesgrundsætningen er en retssæd- vane. Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning er ligeledes en retssædvane.
retstilstand: Et udtryk for, hvordan reglerne generelt er på dette retsområde. Modsat
»retsstilling«, som er udtryk for bestemte parters indbyrdes retsforhold (A skylder fx B 1.000 kr.). »Retstilstand« og »retsstilling« bør derfor ikke bruges i flæng; de betyder noget forskelligt.
retsøkonomi: Økonomividenskaben i rettens tjeneste, fx hvor der til en konkurrence- retlig sag bliver behov for at afgrænse det relevante marked for et bestemt produkt. Kan også anvendes til at analysere, om en bestemt retstilstand er økonomisk ratio- nel. Fx har det været analyseret, om den balance mellem en aftales parter, der føl- ger af retspraksis efter aftalelovens § 36 (om urimelige aftaler, der kendes ugyldi- ge) er økonomisk rationel.
S
SPA (share purchase agreement): Aftale om køb af aktier eller anparter i et selskab, normalt forstået som et majoritetskøb (der giver køberen den bestemmende indfly- delse i selskabet).
suspensiv betingelse: En betingelse er suspensiv, hvis den skal opfyldes, for at kon- trakten træder i kraft. Vi har en aftale, hvis egenkapitalen pr. 31/12 viser sig at væ- re mindst x kr. Udtales med tryk på første stavelse. Modsat resolutiv betingelse.
T
teleologisk fortolkning: Et af EU-Domstolens fortolkningsprincipper, hvorefter en EU-regel fortolkes, så den i videst muligt omfang fremmer det, der er reglens for- mål. Se også: effet utile.