Medlemmer af kriminelle grupperinger
Medlemmer af kriminelle grupperinger
Xxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxxx, og Xxxxxx Xxxxx Xxxx
Justitsministeriets Forskningskontor December 2018
ISBN: 978-87-93469-20-4
Resumé
Justitsministeriets Forskningskontor har som et led i Aftale om Bandepakke III – Bander bag tremmer, der i marts 2017 blev indgået mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, gennemført en undersøgelse af forhold vedrø- rende medlemmer af kriminelle grupperinger, som har været registreret i Politiets Efterforsknings- støtte Database (PED).
Rapportens første kapitel introducerer undersøgelsesfeltet og datagrundlaget m.v. Herpå følger tre separate delundersøgelser af de PED-registrerede.
I undersøgelsens andet kapitel er formålet at karakterisere de personer, der er registreret i PED som medlem af en kriminel gruppering ved årsskiftet 2016/2017. Der sammenlignes, hvor det er muligt, med forholdene for mænd i alderen 16-64 år i befolkningen med henblik på at få et grundlag at vur- dere de PED-registreredes baggrund ud fra. Det bemærkes, at de PED-registrerede fordeler sig an- derledes end befolkningen inden for aldersspændet 16-64 år, idet flere er unge, hvilket påvirker sam- menligningsgrundlaget. Overordnet viser analysen, at de PED-registrerede adskiller sig med hensyn til flere forhold sammenlignet med resten af befolkningen.
Udvalgte resultater vedrørende karakteristika ved de PED-registrerede:
• 65 pct. af de PED-registrerede har dansk herkomst, mens 13 pct. er indvandrere og 21 pct. er efterkommere. 89 pct. af rockerne har dansk herkomst, mens det gælder 18 pct. af bandemed- lemmerne.
• 33 pct. af de PED-registrerede har et ikke-vestligt land som oprindelsesland.
• 87 pct. af de PED-registrerede har dansk statsborgerskab. Dette gælder 95 pct. af rockerne og 73 pct. af bandemedlemmerne.
• 49 pct. af de PED-registrerede har ét eller flere børn. Mens knap to ud af tre rockere har mindst ét barn, gælder det samme godt ét ud af fem bandemedlemmer.
• 12 pct. af de PED-registrerede har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år. Dette gælder 15 pct. af rockerne, mens det gælder seks pct. af bandemedlemmerne.
• Seks pct. af PED-registrerede med børn har oplevet, at mindst ét af deres børn er eller har været anbragt, eller at der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for mindst ét barn. Denne andel adskiller sig ikke væsentligt mellem rockere og bandemedlem- mer.
• 8 pct. af rockerne og 26 pct. af bandemedlemmerne har en bror, der er eller har været registre- ret i PED i perioden fra 2009-2016. Samlet set gælder det 14 pct. af de PED-registrerede. Én pct. af de PED-registrerede har en far, der i perioden fra 2009-2016 har været registreret i PED.
• 48 pct. af de PED-registrerede bor i tæt befolkede områder. Det gælder 39 pct. af rockerne og 67 pct. af bandemedlemmerne.
• 17 pct. af de PED-registrerede har adresse i områder, der optræder på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ”ghettoliste”. Dette er tilfældet for 11 pct. af rockerne og 27 pct. af ban- demedlemmerne.
• 59 pct. af rockerne og 86 pct. af bandemedlemmerne har ikke færdiggjort en uddannelse ud over grundskolen. Samlet set er der tale om 68 pct. af de PED-registrerede. 15 pct. af de PED- registrerede har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve.
• 55 pct. af rockerne og 68 pct. af bandemedlemmerne har på et tidspunkt afbrudt en uddannelse efter folkeskolen.
• 39 pct. af de PED-registrerede har modtaget kontanthjælp mindst én dag i 2016. Dette gælder 28 pct. af rockerne og 61 pct. af bandemedlemmerne.
• Seks pct. af de PED-registrerede har modtaget kontanthjælp hele året. Dette gælder fem pct. af rockerne og otte pct. af bandemedlemmerne.
• 69 pct. af de PED-registrerede havde en årlig personindkomst på mindre end 200.000 kr.
• 23 pct. af de PED-registrerede havde en gæld til Skat på mindst 100.000 kr. Dette gælder 28 pct. af rockerne og 14 pct. af bandemedlemmerne.
• Mindst 21 pct. af de PED-registrerede har på et tidspunkt haft kontakt til psykiatriske afdelin- ger.
• 98 pct. af de PED-registrerede har modtaget mindst én fældende strafferetlig afgørelse og tre fjerdedele er idømt mindst én ubetinget dom.
• De PED-registrerede begår i gennemsnit deres kriminalitet omtrent 22,5 km fra deres bopæl. Afstanden mellem deres kriminalitet og bopæl varierer alt efter typen af kriminalitet.
• 48 pct. af de PED-registrerede har samlet været frihedsberøvet i mere end ét år. Det gælder 45 pct. af rockerne og 53 pct. af bandemedlemmerne.
• En tredjedel af de PED-registrerede har selv været ofre for personrettet kriminalitet, der er registreret af politiet. Det er oftest simpel vold, de PED-registrerede er ofre for.
I undersøgelsens tredje kapitel er formålet at undersøge, om der inden en persons første registrering i PED er forhold i vedkommendes liv, der øger sandsynligheden for, om vedkommende ender med at være registreret i PED i en kortere (her afgrænset til op til to år) eller længere periode (her afgrænset til fem til syv år). Analyserne viser, at en række forhold har en betydning for, om medlemskabet er kort- eller langvarigt. Flere af disse forhold, herunder i særdeleshed herkomst og alder, skal antageligt ses i lyset af, at de er karakteristiske for bandemedlemmer. Årsagen, til at dette er af betydning, er, at bandemedlemmer typisk er registreret i forholdsvis kort tid til sammenligning med rockerne.
• Herkomst: det at være indvandrer frem for af dansk oprindelse eller efterkommer mindsker sandsynligheden for at være langtidsregistreret i PED frem for kortidsregistreret.
• Ubetingede domme: PED-registrerede personer, der har modtaget mindst én ubetinget dom før første registrering, har en øget sandsynlighed for at være langtidsregistreret frem for kort- tidsregistreret.
• Antallet af flytninger det seneste år forud for første registrering: disse flytninger reducerer sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregistreret.
• Antallet af afbrudte uddannelser efter folkeskolen: sådanne afbrudte uddannelser reducerer sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for kortidsregistreret.
• Xxxxxx én kontakt til en psykiatrisk afdeling de seneste fem år før første registrering: en sådan kontakt mindsker sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregistreret.
• Alder: højere alder forud for registrering øger sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregistreret.
I undersøgelsens fjerde kapitel er det belyst, om der er hændelser eller forhold i løbet af medlemspe- rioden, der gør det mere sandsynligt, at den enkelte PED-registrerede forlader sin kriminelle gruppe- ring. Undersøgelsen viser, at følgende forhold har en betydning:
• PED-registrerede bliver med alderen mere tilbøjelige til at forlade deres kriminelle gruppe- ring – indtil de fylder 23 år, hvorefter det bliver mindre sandsynligt med tiden.
• PED-registrerede, der har børn under 18 år, er i løbet af de første fem års PED-registrering mere tilbøjelige til at forlade deres kriminelle gruppering.
• PED-registrerede, der er indskrevet på en uddannelse, er mere tilbøjelige til at forlade deres gruppering.
Indholdsfortegnelse
1.1 Undersøgelsernes fælles datagrundlag 5
1.2 Analytiske og metodiske valg 7
1.3 Metode og statistiske tests 8
2 KARAKTERISTIKA VED PED-REGISTREREDE 8
2.1 Undersøgelsens materiale 9
2.2 Forløb og varighed i kriminelle grupperinger 10
2.3 Demografiske karakteristika 11
2.5 Urbanisering og flytning 18
2.7 Beskæftigelse og økonomiske forhold 23
2.10 Offer for personrettet kriminalitet 37
3 KARAKTERISTIKA VED KORT- OG LANGTIDSREGISTREREDE MEDLEMMER AF EN KRIMINEL GRUPPERING 40
3.1 Undersøgelsens materiale og afgrænsning 40
3.3 Demografiske karakteristika 43
3.4 Familieforhold og flytninger 46
3.6 Beskæftigelse og økonomiske forhold 53
3.9 Konklusioner vedrørende mellemgruppen af PED-registrerede personer 67
3.10 Analyser af forhold, der har betydning for varigheden af medlemskab 68
3.11 Tolkning af analyseresultater 70
4 HÆNDELSER OG FORHOLD MED BETYDNING FOR AFGANG FRA KRIMINELLE GRUPPERINGER 72
4.1 Turning points i relation til kriminelle grupperinger 72
4.3 BEGIVENHEDER OP TIL EN AFREGISTRERING FRA PED 75
4.4 Forskelle mellem ophørte og fortsatte 79
4.5 Sandsynligheden for at afslutte en PED-registrering 83
BILAG 1: DATA FRA DANMARKS STATISTIK 88
BILAG 2: OVERSIGT OVER VARIABLE, DER INDGÅR I REGRESSIONSANALYSER I KAPITEL 3 90
BILAG 3: OVERSIGT OVER VARIABLE, DER INDGÅR I REGRESSIONSANALYSER I KAPITEL 4 92
1. Indledning
I marts 2017 blev Aftale om Bandepakke III – Bander bag tremmer indgået mellem Regeringen (Ven- stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Et af initiativerne i Bandepakke III består i, at Justitsministeriets Forskningskontor for det første skal gen- nemføre en undersøgelse af de personer, der indgår i rocker- og bandegrupperinger, herunder deres etnicitet og statsborgerskab. For det andet en undersøgelse, der belyser de samfundsøkonomiske om- kostninger, der inden for udvalgte områder følger af rocker- og bandekriminaliteten (Justitsministeriets Forskningskontor 2018). Rapporten om samfundsøkonomiske omkostninger for- bundet med rocker- og bandekriminalitet blev udgivet i juni 2018. Nu følger denne undersøgelse, der skal bidrage til øget viden om personer i kriminelle grupperinger. Undersøgelsen udgøres af tre de- lundersøgelser.
I alle tre delundersøgelser udgøres datamaterialet af personer, der er registreret i Politiets Efterforsk- ningsstøtte Database (PED) som værende en del af en kriminel gruppering.
Første del af undersøgelsen (kapitel 2) har til formål at give en karakteristik af de personer, der er registreret i PED som en del af en kriminel gruppering ved årsskiftet 2016/2017. Analyserne bidrager med et øjebliksbillede af socioøkonomiske og andre karakteristika, herunder etnicitet, statsborger- skab, familieforhold, uddannelse, økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminalitet.
Tidligere undersøgelser har vist, at der er stor variation i, hvor længe de enkelte PED-registrerede er medlemmer af deres respektive grupperinger (Klement & Kyvsgaard 2014; Xxxxxxxx & Ribe 2016; Øland Ribe 2017). På den baggrund belyses i anden del af undersøgelsen (kapitel 3), hvad der ken- detegner en gruppe af personer, der er registreret i PED som tilhørende en kriminel gruppering i kort tid over for en gruppe af personer, der er registreret i lang tid. Analyserne bidrager med viden om, hvorvidt der findes særlige faktorer, der, allerede inden medlemskabet påbegyndes, øger risikoen for, at medlemskabet bliver langvarigt.
I undersøgelsens tredje del (kapitel 4) belyses, om der er hændelser eller forhold, som under en regi- strering øger sandsynligheden for, at den enkelte forlader sin gruppering.
1.1 Undersøgelsernes fælles datagrundlag
De tre delundersøgelser er alle baseret på data fra Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Her registreres personer, som tilhører organisererede grupper, der udøver alvorlig og organiseret krimi- nalitet. Disse grupper betegnes i denne rapport ”kriminelle grupperinger”. Det er ikke nødvendigt for den enkelte at være sigtet eller dømt for kriminalitet for at blive registreret i PED, men den enkelte skal som minimum være mistænkt for grov kriminalitet og have dokumenteret kontakt til kendte medlemmer af kriminelle grupperinger eller være medlem af en kriminel gruppering, hvor det med rimelighed kan antages, at kriminalitet er en forudsætning for optag.
PED er et aktivt register, der er genstand for løbende opdateringer. Som en del af den løbende kvali- tetssikring og validering af PED slettes personer fra registeret, når det på baggrund af den systemati- ske monitering vurderes, at de ikke længere er involveret i kriminelle grupperinger.
Justitsministeriets Forskningskontor har i løbet af de seneste ni år modtaget udtræk med oplysninger fra PED, hvilket muliggør, at grupperingerne i højere grad kan følges over tid. Der er modtaget op- lysninger i juni 2009, oktober 2012, oktober 2013, november 2014 samt i januar, august, september og november 2015. Siden januar 2016 er oplysningerne modtaget månedligt. Det seneste udtræk i denne undersøgelse stammer fra årsskiftet mellem 2016 og 2017. I alt 3.593 personer, der alle er mænd, indgår i dette materiale. Denne bruttopopulation afgrænses forskelligt i de tre delundersøgel- ser.
Udtrækkene fra PED indeholder oplysninger om de enkelte medlemmers registreringsdato, det vil sige dato for første registrering i PED, og gruppetilhørsforhold. For personer, der har været registreret tidligere end sommeren 2001, kendes den første registreringsdato ikke, idet denne blev slettet i for- bindelse med overgangen til et nyt registreringssystem.
Datoen for afregistrering er nødvendig for at kunne beregne varigheden af en persons registrerings- periode i PED, men i modsætning til den første PED-registrering kan afregistreringsdatoen alene estimeres. I de tilfælde, hvor en person indgår i ét udtræk fra PED, men ikke i det næste, tolkes det som et udtryk for, at personen har forladt sin kriminelle gruppering på et tidspunkt mellem, at de to dataudtræk blev foretaget. Datoen for afregistrering estimeres i udgangspunktet som værende midt imellem datoerne for disse to dataudtræk.1 I undersøgelsens kapitel 3, hvor kort- og langtidsregistre- rede personer sammenlignes, anvendes dog henholdsvis minimale og maksimale estimater af regi- streringens varighed, således at personer kun kategoriseres som henholdsvis kort- og langtidsregistre- rede, hvis der er sikkert belæg herfor.
En mindre andel af de personer, der fjernes fra PED, registreres igen senere som medlem af en kri- minel gruppering. For disse personer er forløbenes samlede varighed summeret.
Det bemærkes, at såvel registreringer som afregistreringer formentligt er forsinkede i forhold til de egentlige tidspunkter for personers optagelse i og afståelse fra kriminelle grupperinger, idet der anta- geligt kan gå lidt tid, inden disse hændelser opdages, valideres og registreres af politiet. De beregnede varigheder af medlemsskab, der indgår i denne undersøgelse, må derfor betragtes som en estimeret varighed baseret på den bedst tilgængelige viden om en persons tilhørsforhold til en kriminel grup- pering.
Varigheden af forløb, der er ophørt tidligt i undersøgelsesperioden, er behæftet med stor usikkerhed, idet der her er langt mellem dataudtrækkene, hvorfor disse registreringer udgår af visse analyser. De relativt lange perioder mellem dataudtrækkene i begyndelsen af undersøgelsesperioden betyder også,
1 Eventuelle registreringsforløb i PED, der er afsluttet før juni 2009, kendes dog ikke, og disse kan ikke indregnes i en samlet varighed af registreringerne.
at der her kan være PED-registreringer, der både er påbegyndt og afsluttet i tidsperioden mellem to dataudtræk, og disse PED-registreringer vil således ikke indgå i materialet for denne undersøgelse.
I denne sammenhæng bør det bemærkes, at antallet af personer registreret i PED ikke er et entydigt mål for det faktiske medlemsantal, idet der kan være medlemmer af grupperingerne, som ikke er kommet til politiets kendskab. Mørketallet kan variere over undersøgelsesperioden, idet grundlaget for politiets monitering af personer med tilknytning til kriminelle grupperinger udgøres af en række forskellige faktorer (Rigspolitiet 2017).
Én af de faktorer, der kan påvirke antallet af registrerede, er registreringspraksissen, som har ændret sig i den undersøgte periode. Tidligere indberettede kredsene oplysninger om kriminelle grupperinger til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), som derefter foretog registreringerne i PED. Nu foretages registreringerne lokalt i kredsene. Rigspolitiet gennemfører desuden løbende initiativer til forbedring af monitoreringen. Ligeledes kan ændringer i lovgivning vedrørende kriminelle grup- peringer have betydning for, om medlemmerne ønsker at markere deres tilhørsforhold offentligt, hvil- ket kan have betydning for politiets monitering. Disse typer af udviklinger kan have betydning for, i hvilket omfang det på baggrund af oplysninger fra PED kan lade sig gøre at foretage sammenligninger over tid.
Bruttopopulationen i nærværende undersøgelse udgøres således af personer, der i undersøgelsesperi- oden har været PED-registreret for deres tilknytning til en kriminel gruppering, og der tages dermed ikke højde for eventuelle personer, der måtte være medlem af en kriminel gruppering uden at stå registreret i PED. Samlet set giver oplysningerne fra PED dog det bedste, tilgængelige billede af, hvem der er medlemmer af kriminelle grupperinger.
Oplysningerne fra PED-registret er kombineret med data fra Danmarks Statistik.2 Der er indhentet data vedrørende demografi, familieforhold, adresseflytninger, anbringelser og forebyggende foran- staltninger, uddannelse, arbejde, indkomst, offentlige overførsler, kriminalitet, frihedsberøvelser i fængsler og arresthuse samt kontakt til somatiske sygehuse (herefter blot sygehuse) og psykiatriske afdelinger. Der er foretaget omfattende organisering og rensning af disse oplysninger til hver af de tre delundersøgelser. Datakilderne er i udgangspunktet søgt indhentet for årene 2009 til 2016. Det er dog ikke alle registre, der har været tilgængelige i hele perioden, og det vil i analyserne blive kom- menteret, hvis dette er tilfældet. Med hensyn til oplysninger om kriminalitet er data indhentet fra 1980 til 2016.
1.2 Analytiske og metodiske valg
I datamaterialet indgår både rockere og bandemedlemmer. De forskelle, der tidligere er konstateret mellem rockere og bandemedlemmer med hensyn til organisatorisk struktur, uniformering og territo- rier, udviskes ifølge Rigspolitiet i stadigt højere grad (Rigspolitiet 2017). På denne baggrund er det
2 Se bilag 1 for en oversigt over anvendte registre.
Af diskretionshensyn kan personhenførbare oplysninger ikke afrapporteres, hvorfor der i flere sam- menhænge er foretaget sammenlægninger af analytiske kategorier.
1.3 Metode og statistiske tests
Undersøgelsens første del har et deskriptivt sigte, hvor formålet alene er at tegne en profil af de per- soner, der er registreret i PED som medlem af en kriminel gruppering. Derfor foretages der i udgangs- punktet ikke statistiske tests i denne del af undersøgelsen. Der foretages dog sammenligninger med tilsvarende forhold for den mandlige befolkning generelt for at give en idé om, hvordan de enkelte forhold generelt tager sig ud.
I undersøgelsens anden del sammenlignes to grupper af PED-registrerede, som har været registreret i mindre end to år eller i fem til syv år, med hensyn til forhold forud for deres PED-registrering. Her anvendes statistiske tests for at afgøre, om det kan udelukkes, at forskellene de to grupper imellem skyldes statistiske tilfældigheder. Til sammenligning af andele anvendes z-tests og chi2-tests, mens forskelle i gennemsnit testes med uparrede t-tests. Eventuelle forskelle mellem de to grupper kan dog skyldes bagvedliggende forhold, og derfor foretages der i denne del af undersøgelsen også en regres- sionsanalyse, der beregner, hvilke af de observerede forhold forud for PED-registrering, der er rela- teret til, om registreringen bliver kort- eller langvarig.
I undersøgelsens tredje del undersøges, om der er begivenheder og forhold under registreringen, der har betydning for sandsynligheden for, at PED-registrerede forlader deres gruppering og fjernes fra PED. Indledningsvist undersøges deskriptivt, om der kan konstateres udviklinger op til afregistrering for de, der forlader deres gruppering. Dernæst sammenlignes de personer i datamaterialet, der har forladt deres gruppering med de, der ikke har. Her beskrives udviklinger i andele inden for grupperne med McNemars test og i gennemsnit med parrede t-tests, som hver især tager højde for, at det er de samme personer, der sammenlignes på forskellige tidspunkter. Derudover beskrives forskelle i ud- viklingerne mellem grupperne med lineære difference-in-difference-regressioner. Endeligt beskrives forskelle i sandsynligheden for at blive afregistreret fra PED under anvendelse af cox proportional hazards-modeller.
2 Karakteristika ved PED-registrerede
Formålet med kapitel 2 er at give en karakteristik af de personer, der ved årsskiftet 2016/2017 var registreret i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED) som medlemmer af en kriminel gruppe- ring. Der sammenlignes, hvor det er muligt, med forholdene for den mandlige del af befolkningen i alderen 16-64 år med henblik på at få et grundlag at vurdere de PED-registreredes baggrund ud fra.
Ved årsskiftet 2016/2017 var i alt 1.257 personer registreret i PED som medlem af en kriminel grup- pering. Oplysninger om de PED-registrerede er koblet med oplysninger fra registre fra Danmarks Statistik og i anonymiseret form gjort tilgængelige for arbejdet med nærværende undersøgelse. Ti personer har måttet udgå af materialet, idet deres personnummer ikke kan genfindes hos Danmarks Statistik. Analyserne gennemføres derfor som udgangspunkt på 1.247 PED-registrerede personer.
Hvor dette er muligt, belyses de PED-registreredes forhold ved årsskiftet 2016/2017 eller ved det senest tilgængelige tidspunkt med henblik på at tegne så aktuel en profil som muligt. I nogle analyser anvendes en længere tidsperiode, da fænomenet kan knytte sig til tidligere perioder i de PED-regi- streredes liv, såsom afbrudte uddannelser efter grundskolen. Det kan også dreje sig om relativt sjældne fænomener, som bedre kan belyses ved anvendelse af en længere tidsperiode, eksempelvis oplysninger om anbragte børn og forebyggende foranstaltninger rettet mod de PED-registreredes børn samt kontakt til danske sygehuse og indlæggelsesdage.
Der sammenlignes som nævnt med mænd i befolkningen, der ved årsskiftet 2016/2017 var mellem 16 og 64 år. De PED-registrerede indgår også i denne population. Det bemærkes, at de PED-registre- rede ikke sammenlignes med en matchet gruppe, hvilket betyder, at de forskelle, der måtte være mel- lem de PED-registrerede og mænd i alderen 16-64 år, kan skyldes, at grupperne ikke er direkte sam- menlignelige, fordi flere blandt de PED-registrerede befinder sig i den unge del af aldersspændet 16- 64 år sammenlignet med befolkningen, eller fordi andre betydningsfulde forhold kan forklare forskel- lene. Hvor det vurderes relevant, fremhæves aldersgruppen 30-39 år med henblik på at skabe et ens- artet sammenligningsgrundlag i forhold til alder. Sammenligningerne kan ikke anvendes til at belyse årsager eller ’effekter’ af medlemskab af en kriminel gruppering, men kan alene give en forståelse af, hvilke forhold der karakteriserer de PED-registrerede i forhold til mænd i alderen 16-64 år.
Det er ikke i alle tilfælde, at der har været adgang til sammenlignelig befolkningsstatistisk. Dette skyldes, at oplysningerne ikke er tilgængelige, at de er afgrænset på en anden måde, eller at en lang tidsperiode vil give et skævt sammenligningsgrundlag, idet grupperne ikke er matchet. Dette bemær- kes ved de enkelte afsnit.
2.2 Forløb og varighed i kriminelle grupperinger
I tabel 2.1 ses PED-registrerede fordelt efter antal forløb i kriminelle grupperinger.3 Langt de fleste PED-registrerede, 80 pct., er alene registreret for ét forløb i den undersøgte periode fra 2009 til 2016. Bandemedlemmer har oftere end rockere to eller flere forløb, idet det er tilfældet for mere end en tredjedel af bandemedlemmerne, imens det er godt hver tiende rocker, der har mere end ét forløb i perioden.4
Tabel 2.1. PED-registrerede fordelt efter antal forløb i kriminelle grupperinger i perioden fra juni 2009 til årsskiftet 2016/2017.
Rocker | Bandemedlem | I alt | |
1 forløb | 88 % | 62 % | 80 % |
2 forløb | 10 % | 34 % | 18 % |
3-5 forløb | 2 % | 5 % | 3 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 834 | 413 | 1.247 |
Der er en del variation i, hvor længe de PED-registrerede har indgået i kriminelle grupperinger. Af tabel 2.2 fremgår, om medlemskabet af en kriminel gruppering har varet under to år, fra og med to år og op til fem år eller om det har varet fem år eller længere. Xxxx en tredjedel har været medlem i under to år, 28 pct. har været medlem fra og med to år og op til fem år, og 37 pct. har været medlem i fem år eller længere. Det fremgår også, at der er forskel på, hvor langvarige medlemskaberne har været for henholdsvis rockere og bandemedlemmer. Halvdelen af bandemedlemmerne har været medlem i under to år, imens det gør sig gældende for godt en fjerdedel af rockerne.
3 Et forløb forstås som en periode, hvor en person kontinuerligt er registreret som tilhørende én kriminel gruppering. Det betyder, at alle pauser i medlemskab, såvel som overgang til medlemskab af andre grupperinger, medfører et nyt forløb.
4 En andel af de registrerede, som har flere forløb, har overgået fra at være rockere til at være bandemedlemmer eller vice versa. I dette kapitel behandles personerne med henvisning til den grupperingstype, som de først er registreret som med- lem af.
Tabel 2.2. PED-registrerede fordelt efter varigheden af medlemskabet af en kriminel gruppering.
Rocker | Bandemedlem | I alt | |
Under 2 år | 27 % | 50 % | 35 % |
Mindst 2 år, under 5 år | 24 % | 35 % | 28 % |
5 år eller længere | 49 % | 14 % | 37 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 834 | 413 | 1.247 |
2.3 Demografiske karakteristika
Samtlige PED-registrerede er mænd. Der ses betydelig variation i, hvor gamle de PED-registrerede er ved første registrering som medlem af en kriminel gruppering. I figur 2.1 ses de PED-registrerede fordelt efter alder på tidspunktet for første registrering. Næsten halvdelen af samtlige PED-registre- rede er 24 år eller derunder. Der er dog stor forskel på rockere og bandemedlemmer, idet det gælder godt fire ud af fem bandemedlemmer, mens det gælder 38 pct. af rockere. Omvendt er det kun halv- anden pct. af bandemedlemmerne, der er mindst 35 år ved første registrering, mens det gælder tre ud af ti blandt rockerne.
Figur 2.1. PED-registrerede fordelt efter alder på tidspunktet for første registrering som medlem af en kriminel gruppering.
100%
90%
80%
74%
70%
60%
50%
40%
37%
30%
20%
20%
18%
13%
13%
12%
10%
8%
0,7%
5%
1,5%
0%
0%
15-17 år
18-24 år
25-29 år
30-34 år
35-44 år
45-64 år
Rockere Bandemedlemmer
N=1.107. Personer, der er PED-registreret første gang før juni 2001, har jf. afsnit 1.1 en fejlagtig registreringsdato, og indgår derfor ikke i analysen.
Ved årsskiftet 2016/2017 er de PED-registrerede i gennemsnit 34 år gamle. Rockerne er i gennemsnit 38 år, mens bandemedlemmerne i gennemsnit er 26 år. I figur 2.2 ses de PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt i alderskategorier. Knap halvdelen af de PED-registrerede er mellem 18 og 29 år, og sammenlignet med den mandlige befolkning ses en klar tendens til, at antallet af PED- registrerede falder med stigende alder. Sammenligningerne med den mandlige befolkning i de øvrige analyser skal tages med forbehold for de uens aldersfordelinger, idet alder har en betydning for blandt andet den socioøkonomiske situation. Det vil antagelig være sådan, at nogle af de forskelle, der be- skrives mellem de PED-registrerede og den mandlige befolkning i de følgende analyser, skyldes, at de PED-registrerede generelt er yngre end den mandlige befolkning.
Figur 2.2. PED-registrerede og den mandlige befolkning (16-64 år) fordelt efter alder ved årsskiftet 2016/2017.
30%
27%
25%
22%
20%
15%
15%
13%
10%
10%
9%
10% 9%
11%
8%
11%
8%
12%
10%
9%
7%
5%
4%
4%
1% 1%
0%
16-17 år 18-24 år 25-29år 30-34 år 35-39år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år
PED-registrerede Befolkningen
PED-registrerede: N=1.247. Befolkningen: N=1.830.637.
Tabel 2.3. viser de PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter herkomst.5 Af tabellen fremgår, at 65 pct. af de PED-registrerede er af dansk oprindelse, hvilket er færre end i den mandlige befolkning, hvor 85 pct. er af dansk oprindelse. Rockerne er primært af dansk oprindelse, og andelen med dansk oprindelse blandt rockerne er nogenlunde ligesom den mandlige befolknings. Blandt ban- demedlemmerne er det knap en femtedel, der er af dansk oprindelse. Mere end halvdelen af bande- medlemmerne er efterkommere mod to pct. i den mandlige befolkning. Ses alene på de 30 til 39-årige
5 Kategorien ’indvandrere’ henviser til personer født i udlandet, og hvor ingen af vedkommendes forældre er både danske statsborgere og født i Danmark, mens ’efterkommere’ henviser til personer født i Danmark, og hvor ingen af forældrene både er danske statsborgere og født i Danmark. Kategorien ’dansk oprindelse’ dækker alle andre personer, der hverken kan kategoriseres som indvandrer eller efterkommer.
bandemedlemmer, er det 30 pct., der er efterkommere, mens det også i denne aldersgruppe gælder to pct. af den mandlige befolkning.
Tabel 2.3. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter herkomst, målt ved årsskiftet 2016/2017.
PED-registrerede | Mænd (16-64 år) | |||
Rockere | Bandemedlemmer | I alt | ||
Dansk | 89 % | 18 % | 65 % | 85 % |
Indvandrere | 6 % | 28 % | 13 % | 13 % |
Efterkommere | 5 % | 54 % | 21 % | 2 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 781 | 399 | 1.180* | 1.830.637 |
* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.
Oprindelsesland og statsborgerskab
Af tabel 2.4. fremgår oprindelsesland6 og statsborgerskab for de PED-registrerede og den mandlige befolkning.7
Det ses, at andelen med ikke-vestlig baggrund8 er højere blandt de PED-registrerede end i den mand- lige befolkning, både hvad angår oprindelsesland og statsborgerskab. De hyppigste oprindelseslande for indvandrere og efterkommere blandt de PED-registrerede er Libanon, Tyrkiet, Irak, Somalia og Pakistan. Hvad angår de PED-registreredes statsborgerskab, ses det, at langt de fleste har dansk stats- borgerskab, idet det gælder for 87 pct., svarende til 95 pct. af rockerne og 73 pct. af bandemedlem- merne. De fem pct. af rockerne, der ikke har dansk statsborgerskab, er fordelt på én pct. med stats- borgerskab i vestlige lande og fire pct. i ikke-vestlige lande. For bandemedlemmerne gælder det, at de 27 pct., der ikke er danske statsborgere, er fordelt på to pct. med statsborgerskab fra vestlige lande
6 Oprindelsesland defineres af Danmarks Statistisk ud fra personens egne oplysninger, når ingen af forældrene kendes. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra den- nes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Når begge forældre kendes, defineres oprindelses- landet ud fra morens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
7 Den mandlige befolkning fordelt efter oprindelsesland er afgrænset til mænd i alderen 16-64 år, imens den mandlige befolkning fordelt efter statsborgerskab indeholder mænd i alderen 15-64 år. Dette skyldes en fast inddeling i befolk- ningsstatistikken hos Danmarks Statistik.
8 Der er anvendt Danmarks Statistiks inddeling af vestlige og ikke-vestlige lande. Vestlige lande: EU28 plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, Xxx Xxxxxx, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. Det bemærkes, at det på baggrund af det foreliggende data ikke i alle tilfælde er muligt at afgøre, om personer fra Eksjugoslavien stammer fra de vestlige eller ikke-vestlige efterfølgerstater. Der kan således være personer fra Slovenien og Kroatien, som nedenfor optræder i gruppen af ikke-vestlige lande på trods af, at disse lande nu indgår i EU.
og 25 pct. fra ikke-vestlige lande. De statsborgerskabslande, der – ud over Danmark – er hyppigst repræsenterede blandt de PED-registrerede, er Irak, Tyrkiet og Somalia.
Det bemærkes, at der af diskretionshensyn ikke kan rapporteres resultater for alle lande i tabellerne nedenfor.
Tabel 2.4. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter oprindelsesland og statsbor- gerskab, målt ved årsskiftet 2016/2017.
Oprindelsesland | Statsborgerskab | |||
PED-registrerede | Mænd (16-64 år) | PED-registrerede | Mænd (15-64 år) | |
Danmark | 65 % | 85 % | 87 % | 89 % |
Vestlige lande | 1 % | 6 % | 2 % | 6 % |
Ikke-vestlige lande | 33 % | 10 % | 12 % | 5 % |
Heraf: | ||||
Afghanistan | 0,5 % | 0,4 % | - | 0,2 % |
Egypten | 0,5 % | 0,1 % | - | 0,03 % |
Eksjugoslaviske stater | 2,2 % | 0,4 % | 1,2 % | 0,2 % |
Irak | 3,7 % | 0,7 % | 2,3 % | 0,2 % |
Iran | 1,9 % | 0,5 % | 0,9 % | 0,2 % |
Jordan | 0,8 % | 0,1 % | - | 0,01 % |
Kuwait | 0,5 % | 0,1 % | - | 0,001 % |
Libanon | 8,6 % | 0,6 % | - | 0,03 % |
Marokko | 1,6 % | 0,2 % | 0,6 % | 0,1 % |
Pakistan | 2,5 % | 0,5 % | 0,8 % | 0,2 % |
Somalia | 3,0 % | 0,4 % | 1,6 % | 0,2 % |
Sri Lanka | 0,4 % | 0,2 % | - | 0,0 % |
Syrien | 0,8 % | 0,8 % | - | 0,6 % |
Tyrkiet | 4,3 % | 1,4 % | 1,9 % | 0,6 % |
Statsløs | - | - | 0,9 % | 0,2 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 1.180* | 1.830.436 | 1.180* | 1.865.105 |
* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.
Civilstand
Af tabel 2.5 ses en opgørelse over civilstand. Det fremgår, at to tredjedele af rockerne er ugifte, mens det gælder 94 pct. af bandemedlemmerne. Det er halvdelen af den mandlige befolkning mellem 16 og 64 år, der er ugifte. 16 pct. af rockerne og 3 pct. af bandemedlemmerne er gift, hvilket ligger betydeligt under andelen for samme blandt befolkningen. Det er samtidig en større andel af rockerne end af den mandlige befolkning, der er fraskilte eller enkemænd, idet dette gælder for 17 pct. af rockerne. Forskellen mellem rockere og bandemedlemmer med hensyn til civilstand skal ses i lyset af, at bandemedlemmerne typisk er yngre end rockerne.
Ligeledes skyldes forskellene mellem de PED-registrerede samlet set og befolkningen antageligt til dels, at de PED-registrerede generelt er yngre end den mandlige befolkning. Ses alene på personer i alderen 30-39 år, mindskes forskellen mellem de PED-registrerede og den mandlige befolkning en smule, idet 73 pct. af de PED-registrerede er ugifte mod 54 pct. i den mandlige befolkning.
Tabel 2.5. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter civilstand ved årsskiftet 2016/2017.
PED-registrerede | Mænd (16-64 år) | |||
Rockere | Bandemedlemmer | I alt | ||
Ugift | 67 % | 94 % | 76 % | 50 % |
Gift (herunder også separeret)9 | 16 % | 3 % | 12 % | 40 % |
Skilt/enke | 17 % | 3 % | 12 % | 10 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 781* | 399* | 1.180* | 1.634.118 |
* Der findes ikke oplysninger for 53 rockere og 14 bandemedlemmer.
Antal børn og sociale tiltag over for børn
Tabel 2.6 viser de PED-registrerede fordelt efter, hvor mange børn de har – uanset om de bor sammen med dem eller ej – og hvor mange hjemmeboende børn under 18 år, de PED-registrerede har.10 Det ses af tabellen, at 63 pct. af rockere har mindst ét barn, mens det samme gælder 21 pct. af bandemed- lemmer. Samlet set er det 49 pct. af de PED-registrerede, der har mindst ét barn.
Hvad angår hjemmeboende børn, ses det i tabellen, at 15 pct. af rockerne og seks pct. af bandemed- lemmerne har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år. Samlet set gælder det 12 pct. af de PED-
9 I oplysningerne fra Danmarks Statistik indgår gifte og separerede i samme kategori.
10 Der er ikke kendskab til sammenlignelig befolkningsstatistik.
registrerede. For at et barn i denne analyse kategoriseres som hjemmeboende hos den pågældende, skal den PED-registrerede og barnet være tilmeldt samme folkeregisteradresse.11
Tabel 2.6. PED-registrerede fordelt efter antal børn og antal hjemmeboende børn hos PED-registre- rede ved årsskiftet 2016/2017.
Børn i alt | Hjemmeboende børn under 18 år i alt | |||||
Rockere | Bande- medlemmer | I alt | Rockere | Bande- medlemmer | I alt | |
Ingen børn | 37 % | 79 % | 51 % | 85 % | 94 % | 88 % |
1 barn | 28 % | 10 % | 22 % | 8 % | 3 % | 6 % |
2 børn | 21 % | 7 % | 16 % | 6 % | 1 % | 4 % |
3 børn og derover | 14 % | 4 % | 11 % | 1 % | 1 % | 1 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 834 | 413 | 1.247 | 834 | 413 | 1.247 |
Tabel 2.7 omfatter alene de PED-registrerede, som har børn, og viser, om de har et eller flere anbragte børn, samt om deres børn i alderen 0-22 år modtog forebyggende foranstaltninger ved årsskiftet 2015/16.12 Som det fremgår, har 2,6 pct. af de PED-registrerede med børn mindst ét barn, der er eller har været anbragt, og 3,3 pct. har mindst ét barn, der modtager eller har modtaget forebyggende for- anstaltninger. 6 pct. af PED-registrerede med børn har oplevet, at mindst ét af deres børn er eller har været anbragt, eller at der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for mindst ét barn. Denne andel adskiller sig ikke væsentligt mellem rockere og bandemedlemmer. Andelene er en smule højere end de andele, der ses i befolkningen, idet det fremgår af nøgletal fra Kommunernes Landsforening, at ca. en pct. af alle børn og unge er anbragt, og mellem en til to pct. af alle børn og unge modtager forebyggende foranstaltninger i 2015 (Kommunernes Landsforening 2016).13 Det be- mærkes, at der er tale om få børn af PED-registrerede, og derfor vil mindre ændringer kunne ændre dette billede.
11 Det bemærkes, at den pågældende kan have hel eller delt forældremyndighed over et eller flere børn, men uden at være tilmeldt samme adresse. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis forældrene er skilt, og barnet er tilmeldt folkeregister- adresse hos den anden forælder, er anbragt eller flyttet hjemmefra.
12 Børn og unge, der afsoner en dom i en sikret ungdomsinstitution eller er anbragt dér i varetægtssurrogat, indgår ikke i denne opgørelse. Tal for årsskiftet 2016/2017 var ikke tilgængeligt ved analysens udarbejdelse.
13 Det bemærkes, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, idet opgørelsen fra Kommunernes Landsforening gælder andelen af børn, som der er iværksat forebyggende foranstaltninger over for, mens fokus i denne undersøgelse er på andelen af fædre med børn, som der er iværksat forebyggende foranstaltninger over for.
Langt de fleste PED-registreredes børn er anbragt med forældrenes samtykke. Af forebyggende for- anstaltninger modtager de PED-registreredes børn oftest aflastningsophold eller har en fast kontakt- person. Det bemærkes, at få børn er anbragt og modtager forebyggende foranstaltninger samtidigt. Barnet eller den unge kan kun være anbragt ét sted, men kan modtage flere forebyggende foranstalt- ninger på samme tid.
Tabel 2.7. PED-registrerede med børn fordelt efter, hvorvidt de har mindst ét barn, der er eller har været anbragt og/eller mindst ét barn, der modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltnin- ger. Børn i alderen 0-22 år ved årsskiftet 2015/2016.
Mindst ét anbragt barn | Forebyggende foranstalt- ninger over for mindst ét barn | Anbringelse af eller fore- byggende foranstaltning over for mindst ét barn | |
Nej | 97,4 % | 96,7 % | 94 % |
Ja | 2,6 % | 3,3 % | 6 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 612 | 612 | 612 |
Studier peger på en stærk intergenerationel sammenhæng i kriminalitet mellem forældre og børn, hvormed forældres kriminalitet øger børns risiko for tilsvarende at begå kriminalitet (Xxxxxxx et al. 2011; Xxxxxxxxxx et al. 2009; Xxxxxxxx 2017; Xxxxxxx et al. 2010). Viden om, hvorledes andre fami- liemedlemmer, herunder søskende, påvirker risikoen for en kriminel løbebane, er begrænset, men ”lillebror-effekten” fremhæves ofte i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Betegnelsen indikerer, at (typisk) ældre søskende har betydelig indflydelse på yngre søskendes adfærd, herunder risikoen for, at yngre søskende bliver en del af et kriminelt miljø. En tidligere rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor peger også på, at det at have søskende med fældende strafferetlige afgørelser er mere udbredt blandt de mest kriminelle unge i forhold til de småkriminelle og de lovlydige (Xxxxxxxx & Xxxxxxxxx 2017). Nærværende undersøgelse belyser, om PED-registreredes fædre og brødre også er eller har været PED-registrerede i den periode, oplysningerne er tilgængelige, jf. beskrivelsen af data i afsnit 1.1. Af tabel 2.8 fremgår, at én pct. af de PED-registrerede har en far, der også optræder i PED på et tidspunkt i den undersøgte periode. Videre har otte pct. af rockerne og 26 pct. af bande- medlemmerne en bror, der også er eller har været PED-registreret i perioden.
Tabel 2.8. PED-registrerede fordelt efter, hvorvidt far eller bror er eller har været registreret i PED i perioden fra 2009 til årsskiftet 2016/2017.
Far registreret i PED14 | Bror registreret i PED | |||
Rockere | Bandemedlemmer | I alt | ||
Nej | 99 % | 92 % | 74 % | 86 % |
Ja | 1 % | 8 % | 26 % | 14 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 1.247 | 834 | 413 | 1.247 |
Afsnittet belyser, hvor i landet de PED-registrerede har folkeregisteradresse, samt hvor hyppigt de PED-registrerede flytter folkeregisteradresse. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de PED-registreredes folkeregisteradresse og deres egentlige opholdsadresse.
Urbanisering
Tabel 2.9 viser henholdsvis PED-registrerede rockere og bandemedlemmer og den mandlige befolk- ning fordelt efter, om de har folkeregisteradresse i en kommune, der karakteriseres som et tæt befolket område, som medium tæt befolket område eller som et tyndt befolket område.15 Et tæt befolket om- råde er eksempelvis kommunerne København, Aarhus og Odense. Et medium tæt befolket område er blandt andet kommunerne Aalborg, Esbjerg og Roskilde, mens tyndt befolkede områder eksempelvis er kommunerne Holbæk, Kalundborg, Gribskov og Odsherred.
Det fremgår af tabellen, at knap halvdelen af de PED-registrerede har folkeregisteradresse i tæt be- folkede områder, hvilket er en større andel end blandt den mandlige befolkning. Dette gælder særligt bandemedlemmerne, hvor to tredjedele bor i tæt befolkede områder, mens det er 39 pct. af rockerne. Omvendt er der færre af de PED-registrerede, som har folkeregisteradresse i tyndt befolkede områder sammenlignet med den mandlige befolkning. Alene fire pct. af bandemedlemmerne bor i disse om- råder, mens det gælder 22 pct. af rockerne.
Sammenlignes de 30-39 årige PED-registrerede med den mandlige befolkning i samme aldersgruppe, så fremgår nedenstående forskelle nogenlunde uændret, idet 51 pct. af de PED-registrerede bor i tæt befolkede områder mod 39 pct. i den mandlige befolkning.
14 Denne kategori kan af diskretionshensyn ikke opdeles på rockere og bandemedlemmer.
15 Kategoriseringen af tæt befolket, medium befolket og tyndt befolket område stammer fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har afgrænset kommunerne efter Eurostats definition ”degree of urbanisation (degurba).”
Tabel 2.9. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter deres folkeregisteradresse og områdets befolkningstæthed ved årsskiftet 2016/2017.
PED-registrerede | Mænd (16-64 år) | |||
Rockere | Bandemedlemmer | I alt | ||
Tæt befolkede områder | 39 % | 67 % | 48 % | 33 % |
Medium befolkede områder | 39 % | 30 % | 36 % | 35 % |
Tyndt befolkede områder | 22 % | 4 % | 16 % | 32 % |
I alt (procent) | 39 % | 67 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 781 | 399 | 1.180* | 1.830.637 |
* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.
Af tabel 2.10 ses, hvilken region de PED-registrerede har folkeregisteradresse i. Det fremgår, at knap halvdelen af de PED-registrerede har folkeregisteradresse i Region Hovedstaden, hvilket er flere end i den mandlige befolkning, hvor det er knap en tredjedel. Én ud af fire bandemedlemmer bor i Region Syddanmark, hvilket er en større andel end for befolkningen. Det fremgår også, at færre PED-regi- strerede relativt til befolkningen bor i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Tabellen viser, at kun én pct. af bandemedlemmer er bosat i Region Nordjylland.
En del af forskellene kunne tænkes at være relateret til de PED-registreredes alder. Hvad angår de 30-39 årige, er forskellene blandt de PED-registrerede og mænd i samme aldersgruppe i befolkningen nogenlunde lig de forskelle, der fremgår af tabel 2.10. Af de 30-39 årige PED-registrerede bor 53 pct. i Region Hovedstaden, mens det er tilfældet for 36 pct. af mænd i befolkningen i denne aldersgruppe.
Tabel 2.10. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter deres folkeregisteradresse inddelt efter region, målt ved årsskiftet 2016/2017.
PED-registrerede | Mænd (16-64 år) | |||
Rockere | Bande- medlemmer | I alt | ||
Region Hovedstaden | 46 % | 55 % | 49 % | 32 % |
Region Sjælland | 18 % | 9 % | 15 % | 14 % |
Region Syddanmark | 11 % | 25 % | 16 % | 21 % |
Region Midtjylland | 17 % | 11 % | 15 % | 23 % |
Region Nordjylland | 7 % | 1 % | 5 % | 10 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 781 | 399 | 1.180 | 1.830.637 |
* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.
Tabel 2.11 viser PED-registrerede fordelt efter, om de har folkeregisteradresse i et boligområde, der optræder på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ”ghettoliste”. Det ses, at 17 pct. har folkere- gisteradresse i et sådant område. Godt en tiendedel af rockerne og godt en fjerdedel af bandemedlem- merne har folkeregisteradresse i ét af disse boligområder. Til sammenligning har langt færre, nemlig én pct., i den mandlige befolkning folkeregisteradresse i et boligområde, der optræder på ghettoli- sten.16
Tabel 2.11. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter andelen, der ved årsskiftet 2016/2017 har folkeregisteradresse i et boligområde, der optræder på ghettolisten.
PED-registrerede | Mænd (16-64 år) | |||
Rockere | Bandemedlemmer | I alt | ||
Bosat i område, der er på ghettolisten | 11 % | 27 % | 17 % | 1 % |
Ikke bosat i område, der er på ghettolisten | 89 % | 73 % | 83 % | 99 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 781 | 399 | 1.180 | 1.830.637 |
* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.
Flytning
Tabel 2.12 viser de PED-registrerede fordelt efter antal flytninger i perioden 2012 til 2016. Tre fjer- dedele af de PED-registrerede har skiftet folkeregisteradresse i perioden fra 2012 til 2016, og i gen- nemsnit er de PED-registrerede flyttet 2,5 gange i perioden. Til sammenligning flytter den mandlige befolkning i alderen 16-64 år i gennemsnit én gang i samme periode.
Det bemærkes, at ved indsættelse til afsoning beholder den pågældende i udgangspunktet sin folke- registeradresse, men det kan dog ske, at den pågældende under afsoning mister sin bolig. Dette, kom- bineret med en ung alder, kan muligvis forklare noget af den forskel, der ses mellem de PED-regi- strerede og befolkningen.
Af tabellen fremgår også antal flytninger mellem kommuner. Godt en tredjedel af de PED-registre- rede flytter mindst én gang på tværs af kommuner i perioden.
16 Dette er oplyst til Justitsministeriets Forskningskontor i et svar fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Tabel 2.12. PED-registrerede fordelt efter antal flytninger i perioden fra 2012-2016.
Antal flytninger | Antal flytninger mellem kommuner | |
Ingen flytninger | 25 % | 65 % |
1 flytning | 17 % | 16 % |
2 flytninger | 16 % | 10 % |
3-5 flytninger | 30 % | 9 % |
Flere end 5 flytninger | 12 % | 0,5 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 1.247 | 1.247 |
Højeste fuldførte uddannelse
Tabel 2.13 viser de PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter højeste fuldførte ud- dannelse. Som det fremgår, har 68 pct. af de PED-registrerede grundskole som den højeste fuldførte uddannelse mod godt en fjerdedel af den mandlige befolkning. 15 pct. af samtlige PED-registrerede har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve.
Det, at andelen af unge er større blandt de PED-registrerede end i den mandlige befolkning, kan sandsynligvis forklare en del af denne forskel. Ses alene på aldersgruppen 30-39 år fremgår det dog, at der fortsat er stor forskel på de PED-registrerede og den mandlige befolknings højeste uddannel- sesniveau. I denne aldersgruppe har mere end tre gange så mange PED-registrerede grundskole som den højeste fuldførte uddannelse, idet det er tilfældet for 62 pct. af de PED-registrerede mod 18 pct. i den mandlige befolkning i samme aldersgruppe. Videre ses, at af kompetencegivende uddannelser er det oftest en erhvervsfaglig uddannelse, som de PED-registrerede gennemfører, idet en fjerdedel af de PED-registrerede har en sådan uddannelse.
Tabel 2.13. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter højeste fuldførte uddannelse ved årsskiftet 2016/2017.
PED-registrerede | Mænd (15-64 år) | |||
Rockere | Bande- medlemmer | I alt | ||
Grundskole17 | 59 % | 86 % | 68 % | 28 % |
Gymnasial uddannelse og ad- gangsgivende uddannelsesforløb | 2 % | 4 % | 3 % | 10 % |
Erhvervsfaglig uddannelse | 34 % | 5 % | 24 % | 32 % |
Videregående uddannelse samt ph.d. | 2 % | 1 % | 2 % | 27 % |
Uoplyst | 3 % | 3 % | 3 % | 2 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 834 | 413 | 1.247 | 1.865.126 |
Afbrudte uddannelser efter folkeskolen
55 pct. af rockerne og 68 pct. af bandemedlemmerne har mindst én gang afbrudt en uddannelse efter grundskolen.18 10 pct. af rockerne og 19 pct. af bandemedlemmerne har afbrudt tre eller flere uddan- nelser efter grundskolen.
Af tabel 2.14 ses, hvilke typer af uddannelser de PED-registrerede har afbrudt. Det bemærkes, at tabellen kun omfatter de personer, der har afbrudt mindst én uddannelse, og at samme person kan have afbrudt flere uddannelser og dermed indgå flere gange. Som det ses, er det oftest erhvervsfaglige grundforløb og erhvervsfaglige uddannelser, som de PED-registrerede afbryder, idet det drejer sig om knap 90 pct. af de afbrudte uddannelser.
17 Grundskole indeholder i denne sammenhæng også grundskole med højeste gennemførte klassetrin lavere end 9. klasse.
18 Der er ikke kendskab til sammenlignelig befolkningsstatistik vedrørende afbrudte uddannelser og uddannelserne art. Det skyldes, at tabellen på Danmarks Statistik omfatter en meget kort tidsperiode, og derfor kun inkluderer personer op til 21 år ved årsskiftet 2016/2017.
Tabel 2.14. Afbrudte uddannelser efter grundskolen fordelt efter uddannelsens art.19
Gymnasiale og forberedende uddannelser | 10 % |
Erhvervsfaglige grundforløb | 62 % |
Erhvervsfaglige uddannelser | 25 % |
Arbejdsgivende uddannelsesforløb | 0,5 % |
Kort, mellem og lang videregående uddannelse | 3 % |
I alt (procent) | 100 % |
I alt (N) | 1.406 |
2.7 Beskæftigelse og økonomiske forhold
Tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet
Tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet er angivet ved den socioøkonomiske status, der ba- seres på oplysninger om en persons væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i løbet af et ka- lenderår. På denne baggrund fastlægges, om personen er topleder, lønmodtager i øvrigt, selvstændig, er under uddannelse eller er modtager af forskellige typer af offentlige overførselsindkomster.
Af tabel 2.15 ses, at knap en fjerdedel af de PED-registrerede indgår i kategorien lønmodtagere i øvrigt, mens det blandt den mandlige befolkning er knap halvdelen. Knap en tredjedel af rockerne er lønmodtagere, mens det gælder otte pct. af bandemedlemmerne. Det fremgår også af tabellen, at 23 pct. af de PED-registrerede – svarende til godt hver femte blandt rockerne og godt hver fjerde blandt bandemedlemmerne – er klassificeret som kontanthjælpsmodtagere, eksklusive jobparate kontant- hjælpsmodtagere, hvor dette gælder for fire pct. i den mandlige befolkning. Videre fremgår af tabellen, at en tredjedel af de PED-registrerede er i kategorien ”andre”, der angår personer, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, i højest et mindre omfang modtager dagpenge eller kontanthjælp og ikke er under uddannelse.20 Dette gælder knap én ud af fire rockere og mere end halvdelen af bandemedlemmerne. Til sammenligning er det tre pct. i den mandlige befolkning, der kategoriseres blandt ”andre”. 90 pct. af de PED-registrerede i kategorien ”andre” har grundskole som den højeste fuldførte uddannelse.
19 14 personer født før 1957 bortsorteres, idet registreret kun indeholder data tilbage fra 1973. Videre mangler der oplys- ninger for 25 personer.
20 Disse personer har hver især en samlet årlig erhvervsindkomst på under 58.600 kr. i 2016.
Tabel 2.15. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter socioøkonomisk status ved årsskiftet 2016/2017.21
PED-registrerede | Mænd (over 14 år, eks. folke- pensionister) | |||
Rockere | Bande- medlemmer | I alt | ||
Topleder22 | 0,9 % | 0 % | 0,6 % | 3 % |
Lønmodtager i øvrigt | 32 % | 8 % | 24 % | 48 % |
Selvstændig med eller uden ansatte | 4 % | 1 % | 3 % | 4 % |
Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, or- lovsydelser mm.23 samt elev min. 15 år under uddannelse | 6 % | 8 % | 6 % | 12 % |
Førtidspensionister og efter- lønsmodtagere | 11 % | 1 % | 8 % | 5 % |
Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige, inkl. jobpa- rate kontanthjælpsmodtagere) | 3 % | 2 % | 2 % | 1 % |
Øvrige kontanthjælpsmodta- gere | 21 % | 26 % | 23 % | 4 % |
Andre | 23 % | 55 % | 33 % | 3 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 819* | 413 | 1.232 | 1.884.380 |
* Der findes ikke oplysninger for 15 PED-registrerede, som alle er rockere.
Omfang og art af overførselsindkomst
Af tabel 2.16 fremgår, hvor lang tid de PED-registrerede har modtaget overførselsindkomst i 2016. De første to kolonner i tabellen omfatter alle former for overførselsindkomst.24 Som det ses i tabellen,
21 For befolkningssammenligningen i denne tabel er det i udgangspunktet ikke muligt at afgrænse på baggrund af alder. Statistikken angår dog alene personer over 14 år. Derudover er det muligt at ekskludere folkepensionister, hvorved af- grænsningen af befolkningen i denne tabel bliver omtrent lig den, der anvendes i de øvrige sammenligninger.
22 Det bemærkes, at topledere er defineret som lønmodtagere, hvis primære arbejdsopgave er ledelse. Der er i udgangs- punktet ikke krav til størrelsen af den virksomhed eller organisation, som personen er leder for, men i private virksomhe- der med mindre end 10 ansatte, som er undtaget indberetningspligt, vil oplysningen være baseret på et skøn ud fra andre datakilder.
23 Det bemærkes, at kategorien sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm. er én samlet kategori hos Dan- marks Statistik.
24 Tabellen omfatter: kontanthjælp, støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, tilbagetrækningsordninger, SU, dagpenge og øvrige offentlige overførsler. Støttet beskæftigelse dækker bl.a. over ansættelse med løntilskud, jobrotation, virksomhedspraktik, fleksjob og skånejobs. Kategorien vejledning og opkvalificering angår både dagpengeberettigede og kontanthjælpsberettigede, der er i et vejlednings- eller opkvalificerende forløb. Tilbagetrækningsordninger dækker over efterløn, fleksydelse og førtidspension. Øvrige offentlige overførsler indeholder bl.a. ledighedsydelse mellem fleksjob, under ferie, under sygdom og barsel samt jobafklaringsforløb, ressourceforløb mv.
har 71 pct. af bandemedlemmerne modtaget overførselsindkomst på et tidspunkt i løbet af 2016, mens det gælder 63 pct. af rockerne. Derved er det samlet set 66 pct. af alle PED-registrerede, der har modtaget overførselsindkomster i 2016, mens det drejer sig om 43 pct. af befolkningen.25. Det er 14 pct. af bandemedlemmerne, der har modtaget overførselsindkomster hele året, mens det gælder 25 pct. af rockerne. Samlet set er det 21 pct. af de PED-registrerede, der har modtaget overførselsind- komster hele året.
Det fremgår også af tabellen, at 61 pct. af bandemedlemmerne og 28 pct. af rockerne har modtaget kontanthjælp i løbet af 2016. Samlet set er der tale om, at 39 pct. af de PED-registrerede har modtaget kontanthjælp. Xxxx pct. af bandemedlemmerne og fem pct. af rockerne var kontanthjælpsmodtagere hele året. Dette gælder samlet set seks pct. af de PED-registrerede.
Tabel 2.16. PED-registrerede fordelt efter overførselsindkomst i hele 2016. Antal dage.
Overførselsindkomst i alt | Kontanthjælp | |||||
Rockere | Bande- medlemmer | I alt | Rockere | Bande- medlemmer | I alt | |
0 dage | 37 % | 29 % | 34 % | 72 % | 39 % | 61 % |
1 dag, u. 3 mdr. | 10 % | 11 % | 11 % | 5 % | 15 % | 8 % |
3 mdr., u. 6 mdr. | 10 % | 12 % | 10 % | 6 % | 14 % | 9 % |
6 mdr., u. 12 mdr. | 18 % | 33 % | 23 % | 11 % | 24 % | 15 % |
Hele året | 25 % | 14 % | 21 % | 5 % | 8 % | 6 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 834 | 413 | 1.247 | 834 | 413 | 1.247 |
De beskæftigedes arbejdsområde
For den godt fjerdedel af de PED-registrerede, der var i arbejde ved årsskiftet 2016/2017, ses her på, hvilket arbejdsområde de havde, jf. tabel 2.17.26 De PED-registrerede i arbejde er i højere grad end den mandlige befolkning beskæftiget med håndværkspræget arbejde eller andet manuelt arbejde, nemlig henholdsvis 35 pct. og 15 pct. af de beskæftigede. Inden for håndværkspræget arbejde er det
25 Det bemærkes, at der herudover ikke er kendskab til sammenlignelig befolkningsstatistik, idet opgørelsesmetoden i øvrig statistik afviger fra den, der er anvendt i denne undersøgelse.
26 Fagklassifikationen er baseret på personens primære arbejdsopgave. Det bemærkes, at faggruppeinddelingens oplys- ninger for lønmodtagere, der er ansat i private virksomheder med færre end ti fuldtidsbeskæftigede, hvor det er muligt, er baseret på et skøn ud fra andre datakilder. Videre bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med indberetning af betalt fravær, og at der kan være fejl i periodeafgræsningerne. En del ansættelsesforhold udgår af statistikken. Det drejer sig om ansættelsesforhold af meget kort varighed, ganske få ugentlige timer, særlige personalekategorier, eller hvor det ikke er muligt at afgøre antallet af mulige arbejdstimer.
oftest murerarbejde, VVS-arbejde, tømrer- og snedkerarbejde samt bygningsmaler, de PED-registre- rede er beskæftiget med. Af andet manuelt arbejde udfører de PED-registrerede oftest opsætning og nedtagning af stilladser, medhjælp ved andet bygningsarbejde samt indsamling af skrald og genbrugs- artikler.
Tabel 2.17. PED-registrerede og den mandlige befolkning i arbejde fordelt efter faggruppeinddeling for væsentligste beskæftigelse i 2016.
PED-registrerede | Mænd (13 år eller derover) | |
Ledelse27 | 2 % | 7 % |
Arbejde, der forudsætter viden på højeste og mellemniveau | 7 % | 39 % |
Kontor- og kundeservicearbejde | 2 % | 6 % |
Service og salgsarbejde | 12 % | 11 % |
Håndværkspræget arbejde | 35 % | 15 % |
Operatør, monteringsarbejde og transportarbejde | 14 % | 10 % |
Andet manuelt arbejde | 26 % | 10 % |
Arbejde inden for landbrug, skov- brug, fiskeri og militær/civilfor- svar28 | 0,9 % | 2 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 329 | 802.545 |
Person- og familieindkomst
Personindkomst svarer til summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster (eksklusive beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke-klassificérbar indkomst før skat, der kan henføres direkte til den enkelte person. Indkomsten er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.29 Det bemærkes, at der alene er tale om indtægter fra legale aktiviteter og indtægter fra aktiviteter, som er oplyst til myndighederne. Som det fremgår af tabel 2.18, har godt to
27 Det bemærkes, at der i udgangspunktet ikke stilles krav til størrelsen af den virksomhed eller organisation, som personen er leder for, men for selvstændige antages det, at ledelse kun udgør hovedparten af arbejdet, hvis virksomheden har mindst fem ansatte.
28 Det bemærkes, at kategorierne ”kontor- og kundeservicearbejde”, ”service- og salgsarbejde” ”arbejde inden for land- brug, skovbrug og fiskeri” samt ”operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde” er kategorier, der indgår som samlede kategorier i Danmarks Statistiks faggruppeinddeling.
29 Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i personindkomst. Bl.a. indgår følgende ikke: Almindeligt og udvidet helbreds- tillæg (tilskud til medicin, tandlæge, fysioterapi mm.), lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, indkomster, som ikke er oplyst til offentlige myndigheder.
tredjedele af de PED-registrerede en personindkomst på under 200.000 kr. Til sammenligning er det knap en tredjedel af den mandlige befolkning, der har en personindkomst på under 200.000 kr. En mulig del af forklaringen på denne indkomstforskel kunne være aldersforskellen mellem de PED- registrerede og den mandlige befolkning, men hvis alene aldersgruppen 30-39 år betragtes, så er for- skellen faktisk større, idet 67 pct. af de PED-registrerede har en indtægt på under 200.000 kr. mod 18 pct. i den mandlige befolkning i samme aldersgruppe.
Tabel 2.18. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter personindkomst og familie- indkomst i alt i 2016. I kroner.
Personindkomst | Familieindkomst | |||
PED- registrerede | Mænd (15-64 år) | PED- registrerede | Befolkningen (15 år eller derover) | |
Under 200.000 kr. | 69 % | 31 % | 51 % | 18 % |
200.000 - 299.999 kr. | 14 % | 16 % | 14 % | 21 % |
300.000 - 399.999 kr. | 8 % | 19 % | 11 % | 15 % |
400.000 - 499.999 kr. | 5 % | 14 % | 8 % | 10 % |
500.000 kr. og derover | 4 % | 20 % | 17 % | 36 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 1.232 | 1.820.821 | 1.232 | 2.943.52430 |
* Der findes ikke oplysninger for 15 PED-registrerede.
Familiens samlede indkomst ses også af tabel 2.18. Familieindkomsten er beregnet ligesom person- indkomsten, men her indgår beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret, inklusive hjemmeboende børn under 25 år.31 Det bemærkes, at nogle PED-registre- rede antageligt er hjemmeboende, og derfor er familieindkomst i disse tilfælde et mål for egen (hvis personen er under 25 år), forældrenes og eventuelle hjemmeboende søskendes samlede indkomst. Godt halvdelen af de PED-registrerede har en familieindkomst på under 200.000 kr. Denne andel er en del højere end i befolkningen, hvor det er knap en femtedel, der har en familieindkomst på under
200.000 kr. En del af denne forskel kan muligvis tilskrives, at de PED-registrerede oftere bor alene og er yngre end befolkningen.
30 Denne tabel inkluderer både mænd og kvinder, og derfor er antallet af personer højere end i de øvrige tabeller.
31 En familie består i denne sammenhæng af en enlig eller et par med eller uden børn. Par inkluderer ægtepar, personer i registrerede partnerskaber, personer der bor sammen og har fælles børn, samt – hvis der ikke bor andre voksne i husstan- den – to personer af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel, som ikke er i nær familie. Hjemmeboende børn under 25 år tæller alene med i familien, hvis de bor på samme adresse som én af forældrene og aldrig har været gift eller fået børn.
De PED-registreredes gæld til Skat ses af tabel 2.19. 32 Af tabellen fremgår, at knap fire ud af fem rockere har gæld til Skat, mens det gælder 94 pct. af bandemedlemmerne. Rockerne har dog sam- menlignet med bandemedlemmerne typisk en relativt stor gæld. Således har 28 pct. af rockerne gæld til Skat på mindst 100.000 kr., mens det gælder 14 pct. af bandemedlemmerne. Samlet set har 23 pct. af de PED-registrerede gæld til Skat på mindst 100.000 kr.
Tabel 2.19. PED-registrerede fordelt efter gæld til skat i alt ved årsskiftet 2016/2017. I kroner.
Rockere | Bandemedlemmer | I alt | |
0 | 22 % | 6 % | 17 % |
1-9.999 kr. | 22 % | 36 % | 27 % |
10.000-49.999 kr. | 18 % | 37 % | 25 % |
50.000-99.000 kr. | 10 % | 8 % | 9 % |
100.000-499.999 kr. | 19 % | 11 % | 16 % |
500.000 kr. eller derover | 9 % | 3 % | 7 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 000 | 000 | 0000 |
* Der findes ikke oplysninger for 15 PED-registrerede.
Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen i forbindelse med eksempelvis en undersøgelse eller behandling, registreres dette i Landspatientregistreret.33 Som det fremgår af tabel 2.20, har godt en tredjedel af de PED-registrerede haft mindst én kontakt til danske sygehuse i 2015.34 I en tidligere rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor er omfanget af skadestuebe- handlinger blandt befolkningen og PED-registrerede i en femårig periode inden PED-registreringen belyst. Af rapporten fremgår, at de PED-registrerede oftere har været i kontakt med skadestuen end befolkningen, og at denne kontakt i højere grad angik trafikulykker og voldshandlinger end kontakt- årsagerne i befolkningen (Klement et al. 2010).
32 Denne gæld omfatter rentebærende restancer for personer i Skats inddrivelsessystem EFI. Dette omfatter bl.a. skatte- gæld og gæld som følge af sagsomkostninger. Virksomhedsrestancer, påløbende renter samt politibøder, dog med undta- gelse af dagbøder, indgår ikke i oplysningerne. Der er ikke kendskab til officiel sammenlignelig statistik vedrørende befolkningens gæld til skat.
33 Ved overflytninger mellem afdelinger defineres dette ikke i denne analyse som en ny kontakt. Idet opgørelsen på Dan- marks Statistik definerer sådanne forløb som separate kontakter, er sammenligning med befolkningen ikke mulig.
34 Der ses på 2015, fordi tal vedrørende 2016 ikke var tilgængelige ved analysens udarbejdelse.
Omfanget af kontakter til danske sygehuse som følge af ulykker eller vold ses også af tabellen. Det fremgår af tabellen, at cirka hver syvende af de PED-registrerede har haft mindst én kontakt til de danske sygehus vedrørende ulykker eller voldshandlinger.
Tabel 2.20. PED-registrerede fordelt efter kontakter til de danske sygehuse og kontakter til de danske sygehuse vedrørende ulykker eller vold i 2015.
Sygehuskontakter | Sygehuskontakter som følge af ulykke eller vold | |
Ingen kontakter | 63 % | 86 % |
1 kontakt | 19 % | 11 % |
2 kontakter | 8 % | 2 % |
3 kontakter eller flere | 11 % | 0,6 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 1.247 | 1.247 |
Tabel 2.21 viser omfanget af indlæggelser blandt PED-registrerede. Knap en fjerdedel af de PED- registrerede har været indlagt på danske sygehuse mindst én dag i 2015. De fleste af dem, der har været indlagt, har været indlagt i mellem én og fire dage. Det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage i 2015 pr. person er for PED-registrerede 0,34, hvilket næsten er det samme som for befolkningen, der havde 0,38 indlæggelsesdage pr. person.
Tabel 2.21. PED-registrerede fordelt efter antal indlæggelsesdage i 2015.
Ingen indlæggelsesdage | 76 % |
1-4 indlæggelsesdage | 16 % |
5-9 indlæggelsesdage | 5 % |
10-19 indlæggelsesdage | 3 % |
20 eller flere indlæggelsesdage | 1 % |
I alt (procent) | 100 % |
I alt (N) | 1.247 |
PED-registreredes kontakt til psykiatriske afdelinger i perioden 1995-2014 fremgår af tabel 2.22. Godt hver femte har på et tidspunkt i den periode haft kontakt til en psykiatrisk afdeling, og godt hver tiende har haft mere end én kontakt.
Det bemærkes, at en meget lille del af kontakten til psykiatriske afdelinger vedrører indlæggelser, idet det er under en pct. af de PED-registrerede, der har været indlagt.
Tabel 2.22. PED-registrerede fordelt efter kontakter til psykiatriske afdelinger i perioden 1995-2014.
Ingen kontakter til psykiatriske afdelinger | 79 % |
1 kontakt til psykiatriske afdelinger | 10 % |
2 kontakter til psykiatriske afdelinger | 4 % |
3 kontakter til psykiatriske afdelinger | 2 % |
4 kontakter til psykiatriske afdelinger eller flere | 5 % |
I alt (procent) | 100 % |
I alt (N) | 1.247 |
Det er i tidligere undersøgelser grundigt beskrevet, at PED-registrerede begår meget kriminalitet (Klement et al. 2010; Klement 2016a; Xxxxxxx & Xxxxxxxx 2013). Undersøgelser af rockere peger på, at de typisk har begået ganske meget kriminalitet inden de bliver PED-registreret, men at med- lemskabet af en kriminel gruppering derudover forøger deres involvering i kriminalitet (Klement 2016b).
I figur 2.3 og 2.4 nedenfor ses de PED-registrerede fordelt efter henholdsvis antal fældende straffe- retlige afgørelser og antal ubetingede domme
Som det fremgår af figur 2.3, så har 96 pct. af de PED-registrerede mindst to fældende strafferetlig afgørelser. 65 pct. af rockerne og 73 pct. af bandemedlemmerne har modtaget ti eller flere fældende strafferetlige afgørelser.
Rockere
Bander 1
I alt
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
0-1 2-4 5-9 10-19 20+
Figur 2.3. PED-registrerede fordelt efter antal fældende strafferetlige afgørelser, 1980-2016.
6% | 11% | 18% | 33% | 32% | |||||
% 9% | 17% | 40% | 33% | ||||||
4% | 11% | 18% | 35% | 32% | |||||
N= 1.247.
Videre fremgår af figur 2.4, at 70 pct. af rockerne og 84 pct. af bandemedlemmerne er idømt mindst én ubetinget dom. Dermed er det tre ud af fire PED-registrerede, der har modtaget en ubetinget dom. Knap hver tiende af såvel rockere som bandemedlemmer er idømt ti eller flere ubetingede domme.
Rockere
Bander
I alt
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
0 1 2-4 5-9 10+
Figur 2.4. PED-registrerede fordelt efter antal ubetingede domme, 1980-2016.
30% | 15% | 24% | 23% | 9% | ||||||
16% | 13% | 36% | 26% | 9% | ||||||
25% | 14% | 28% | 24% | 9% | ||||||
N= 1.247.
Figur 2.5 og 2.6 viser de PED-registrerede opdelt efter antallet af forhold vedrørende henholdsvis straffelovsovertrædelser og personfarlig kriminalitet, der har ført til en fældende afgørelse mod dem.35
84 pct. af rockerne og 96 pct. af bandemedlemmerne har modtaget en strafferetlig afgørelse for mindst ét forhold vedrørende straffeloven. Det er næsten halvdelen af rockerne og mere end halvdelen af bandemedlemmerne, der har modtaget fældende strafferetlige afgørelser for mindst ti forhold vedrø- rende overtrædelse af straffeloven.
Hvad angår forhold vedrørende personfarlig kriminalitet, så fremgår det af figur 2.6, at 69 pct. af rockerne og 82 pct. af bandemedlemmerne har modtaget fældende strafferetlige afgørelser for mindst ét forhold vedrørende personfarlig kriminalitet. Syv pct. af de PED-registrerede samlet set har mod- taget afgørelser for mindst ti forhold vedrørende personfarlig kriminalitet.
35 Personfarlig kriminalitet angår følgende kapitler i straffeloven: Seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed – dog uden trusler – samt bestemmelserne om vold o.l. mod offentlig myndighed (§ 119, stk. 1-3 samt § 120), opløb og forstyrrelse af den offentlige orden (§§ 133, 134 a og 134 b), brandstiftelse (§§ 180-182) og røveri (§ 288).
Rockere
Bander
I alt
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
0 1 2-4 5-9 10-19 20+
Figur 2.5. PED-registrerede fordelt efter antal forhold i fældende strafferetlige afgørelser vedrø- rende straffeloven, 1980-2016.
16% | 7% | 16% | 15% | 22% | 23% | ||||
4% | 5% | 19% | 20% | 25% | 27% | ||||
12% | 7% | 17% | 17% | 23% | 24% | ||||
Rockere
Bander
I alt
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
0 1 2-4 5-9 10+
Figur 2.6. PED-registrerede fordelt efter forhold i fældende strafferetlige afgørelser vedrørende per- sonfarlig kriminalitet, 1980-2016.
31% | 19% | 27% | 17% | 6% | ||||||
18% | 17% | 34% | 23% | 8% | ||||||
27% | 18% | 30% | 19% | 7% | ||||||
Tabel 2.23 viser arten af de PED-registreredes kriminalitet i perioden 1980-2016, der har ført til en fældende strafferetlig afgørelse.
Knap hvert tiende forhold drejer sig om voldsforbrydelser og trusler om vold, mens godt en fjerdedel vedrører ejendomsforbrydelser. Det ses, at godt en tredjedel af forholdene vedrører færdselsloven. Det er oftest mangler ved køretøjet, disse forhold angår. En fjerdedel af forholdene angår overtrædelse af anden særlov end færdselsloven, og af samtlige forhold vedrører 11 pct. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og ni pct. overtrædelse af våbenlove. Det ses også, at en relativt lille andel af forholdene angår seksualforbrydelser.
Generelt set ligner arten af rockere og bandemedlemmers kriminalitet hinanden i ganske stor grad. Blandt de forhold, som rockerne modtager fældende strafferetlige afgørelser for, udgør forhold ved- rørende ejendomskriminalitet, herunder indbrud, en lidt større andel til sammenligning med bande- medlemmerne. For bandemedlemmerne fylder forhold for lov om euforiserende stoffer omvendt lidt mere end for rockerne.
Tabel 2.23. Forhold i fældende strafferetlige afgørelser i perioden 1980 til 2016 for PED-registre- rede, fordelt efter kriminalitetens art.
Rockere | Bander | I alt | |
Seksualforbrydelser, i alt | 0,1 % | 0,1 % | 0,1 % |
Voldsforbrydelser og trusler om vold, i alt | 9 % | 9 % | 9 % |
Heraf simpel vold | 3 % | 3 % | 3 % |
Alvorlig vold | 1 % | 1 % | 1 % |
Ejendomsforbrydelser, i alt | 29 % | 22 % | 26 % |
Heraf indbrud | 7 % | 4 % | 6 % |
Butikstyveri | 1 % | 2 % | 1 % |
Brugstyveri | 5 % | 3 % | 4 % |
Hæleri | 3 % | 2 % | 3 % |
Røveri | 1 % | 2 % | 1 % |
Øvrig straffelov, i alt | 5 % | 8 % | 6 % |
Heraf narkotikaforbrydelser | 2 % | 1 % | 1 % |
Besiddelse af våben eller eksplosiv stoffer | 1 % | 1 % | 1 % |
Særlove, i alt | 57 % | 61 % | 59 % |
Heraf færdselslove | 34 % | 33 % | 34 % |
Lov om euforiserende stoffer | 10 % | 14 % | 11 % |
Våbenlove | 8 % | 9 % | 9 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 28.504 | 16.519 | 45.023 |
Afstande mellem bopæl og gerningssted
I dette afsnit undersøges, hvor langt der er fra gerningsstedet for den kriminalitet36, de PED-registre- rede begår, til deres bopæl. Oplysninger om gerningsstedet stammer fra politiets sagsstyringssystem POLSAS, imens bopælen er baseret på folkeregisteradressen, som den fremgår af CPR-registeret.37 Afstandene er beregnet som en fugleflugtslinje mellem disse steder. Der er anvendt adgangsadresser, hvilket vil sige, at der ikke kan skelnes mellem lejligheder i samme opgang. Analyserne angår krimi- nalitet, der er begået, mens gerningspersonen har været registreret i PED.
I gennemsnit begår de PED-registrerede deres kriminalitet omtrent 22,5 km fra deres bopæl. Dette gennemsnit varierer dog betydeligt med typen af kriminalitet, hvilket fremgår af figur 2.7.
Det kriminalitet, der typisk begås relativt langt fra hjemmet, er i mange tilfælde ejendomskriminalitet. Indbrud i ubeboede bebyggelser samt indbrud i beboelser begås gennemsnitligt omkring 30 km fra bopælen, mens indbrud i banker og forretninger gennemsnitligt begås næsten 50 km hjemmefra. Disse gennemsnitsafstande er betydeligt længere end de, der er fundet i en tidligere undersøgelse af afstande mellem indbrudstyves bopæl og deres gerningssted (Sorensen 2007).
Med undtagelse af butikstyveri begås tyverier gennemsnitligt mere end 27 km fra bopælen. Også i tilfælde vedrørende afpresning og åger ligger gerningsstedet relativt langt fra gerningspersonens bo- pæl. Med hensyn til kriminalitet, der ikke er ejendomskriminalitet, er det simpel og alvorligere vold, forbrydelser mod den personlige frihed, brandstiftelse og overtrædelser af lov om euforiserende stof- fer, der er blevet begået længere end gennemsnittet fra gerningspersonens bopæl.
Den personfarlige kriminalitet begås i mange tilfælde relativt tæt på gerningspersonens bopæl. Dette gælder eksempelvis manddrab eller forsøg herpå, hvor der gennemsnitligt er 15 km til gerningsstedet fra gerningspersonens bopæl, eller røverier hvor det tilsvarende antal er 18 km. Også overtrædelser af færdselsloven begås i mange tilfælde relativt tæt på bopælen.
36 Skatte- og afgiftslove, dokumentfalsk, underslæb, bedrageri, mandatsvig og skyldnersvig indgår ikke i analysen, idet der ikke er et specifikt fysisk gerningssted, og derfor er det ikke meningsfuldt at undersøge afstanden mellem de PED- registreredes bopæl og et gerningssted. 311 forhold udgår på denne baggrund af analysen.
37 Det er ikke i alle tilfælde, at der både er noteret en gerningsstedsadresse i POLSAS og kan findes en bopælsadresse. I nogle tilfælde mangler der dog alene et husnummer i gerningsstedsadressen. I disse tilfælde er gerningsstedet fastsat som punktet midt imellem vejens ender. Analyser viser dog, at dette er problematisk for veje af over fem kilometers længde, hvorfor disse sager er udelukket fra analyserne. I alt udelukkes 39 pct. af de sager, der i øvrigt falder inden for rammerne af afsnittet, idet der mangler data. Bortfaldet er mindst vedrørende sager om vold, trusler, forbrydelser mod den personlige frihed, indbrud, røverier, hærværk, våbensager samt sager vedrørende lov om euforiserende stoffer og dopingmidler. Bortfaldet er størst i sager om butikstyverier, salg eller smugling af narkotika, sager vedrørende økonomisk kriminalitet, seksualforbrydelser, brandstiftelse og manddrab samt i færdselssager.
Figur 2.7: Gennemsnitlig afstand mellem bopæl og gerningssted for PED-registrerede, fordelt efter typen af kriminalitet. Antal kilometer.
Indbrud i bank, forretning mv.
Tyveri/brugstyveri af knallert, cykel eller andet
Tyveri/brugstyveri af indregistreret køretøj
Øvrige straffelovsbestemmelser
Afpresning og åger
Indbrud i beboelser
Tyveri fra bil, båd mv.
Indbrud i ubeboede bebyggelser
Alvorligere vold eller særlig alvorlig vold
Andre tyverier
Lov om euforiserende stoffer
Brandstiftelse
Salg eller smugling mv. af narkotika
Simpel vold
Forbrydelser mod den personlige frihed
Gennemsnit
Dopingmidler, lov om forbud mod visse
Mangler ved køretøj og/eller færdelslov i øvrigt
Butikstyverier mv.
Trusler
Vold o.l. mod off. mynd. samt opløb mv.
Hærværk
Hæleri mv.
Røveri
Spiritus- og promillekørsel, herunder FUH
Våbenloven (inkl. knivloven)
Særlove i øvrigt
Andre forbrydelser mod liv og legeme
Xxxxxxxx eller forsøg herpå
Våben eller eksplosiver (§192a)
Kørsel uden førerret mv.
0 10 20 30 40 50 60
*N=9.344.
I tabel 2.24 fremgår det, hvor stor en andel af udvalgte typer af de PED-registreredes kriminalitet, der blev begået inden for bestemte afstandsintervaller. Tabellen viser, at omtrent halvdelen af såvel sim- pel vold, alvorligere vold som trusler begås under fem km fra gerningspersonens bopælsadresse. Om- vendt er det mellem en fjerdedel og en femtedel, der begås mere end 25 km væk.
Billedet er et ganske andet med hensyn til indbrud. Her er det blot knap en fjerdedel af sagerne, der bliver begået inden for fem km fra gerningspersonens bopæl. Omtrent en fjerdedel af indbruddene begås mellem 10 og 24 km fra gerningspersonens bopæl, mens 37 pct. begås mindst 25 km fra ger- ningspersonens bopæl.
Det er en relativt stor andel af overtrædelserne af straffelovens bestemmelser om henholdsvis narko- tika og våben eller eksplosiver, hvor gerningsstedet er personens bopælsadresse. Dette kan til dels skyldes, at disse typer af genstande bliver fundet i forbindelse med ransagninger. Med hensyn til overtrædelser af bestemmelserne om narkotika er det også en relativt stor andel, der begås forholds- vist langt fra hjemmet.
Med hensyn til manddrab eller forsøg herpå, som af diskretionshensyn ikke fremgår af tabellen, er det under ti pct., der begås inden for en km fra gerningspersonens bopæl, mens det er over halvdelen, der er begået mellem en og ti km fra bopælen.
Tabel 2.24: Afstand mellem bopæl og gerningssted for PED-registrerede for udvalgte typer af krimi- nalitet.
0 m | 1-199 m | 200- 999 m | 1-4 km | 5-9 km | 10-24 km | 25-99 km | 100+ km | I alt | |
Simpel vold | 4 % | 3 % | 15 % | 28 % | 13 % | 16 % | 14 % | 7 % | 100 % |
Alvorligere vold | 1 % | 5 % | 12 % | 30 % | 10 % | 18 % | 14 % | 10 % | 100 % |
Personlige frihed, af- presning og åger | 2 % | 2 % | 9 % | 28 % | 14 % | 14 % | 21 % | 9 % | 100 % |
Trusler | 3 % | 6 % | 16 % | 26 % | 12 % | 15 % | 18 % | 5 % | 100 % |
Indbrud | 0 % | 1 % | 5 % | 18 % | 15 % | 25 % | 24 % | 13 % | 100 % |
Salg eller smugling mv. af narkotika | 16 % | 2 % | 4 % | 15 % | 25 % | 13 % | 15 % | 10 % | 100 % |
Våben eller eksplosi- ver (§ 192b) | 13 % | 5 % | 9 % | 21 % | 14 % | 19 % | 19 % | 0 % | 100 % |
Det kan bemærkes, at det ikke kun er kriminalitetens art, der har en sammenhæng med, hvor langt gerningsstedet ligger fra hjemmet. Øvrige analyser viser således, at den kriminalitet, rockerne mod- tager fældende strafferetlige afgørelser for, gennemsnitligt er begået 24,1 km fra hjemmet, mens det tilsvarende tal for bandemedlemmerne ligger på 19,6 km.
Frihedsberøvelser
Af tabel 2.25 fremgår, hvor længe de PED-registrerede har været frihedsberøvet. Tabellen omfatter både frihedsberøvelser før og efter personens første registrering i PED og omfatter alle typer af fri- hedsberøvelser i perioden 1991-2016.38
Tabellen viser, at otte pct. af de PED-registrerede aldrig har været frihedsberøvet. Dette gælder 12 pct. af rockerne og 1 pct. af bandemedlemmerne. 22 pct. af de PED-registrerede har været frihedsbe- røvet i op til to måneder, mens ligeså mange har været frihedsberøvet i mere end to måneder men højest ét år. 48 pct. af de PED-registrerede har sammenlagt været frihedsberøvet i mere end ét år. For rockernes vedkommende er det 45 pct., der samlet set har været frihedsberøvet i mere end ét år, mens det for bandemedlemmerne er 53 pct.
Tabel 2.25: Samlet varighed af frihedsberøvelser for PED-registrerede, målt 1991-2016.
Rockere | Bandemedlemmer | I alt | |
Aldrig frihedsberøvet | 12 % | 1 % | 8 % |
Frihedsberøvet op til to mdr. | 25 % | 18 % | 22 % |
Frihedsberøvet mere end to mdr. og op til et år | 18 % | 29 % | 22 % |
Frihedsberøvet mere end et år og op til tre år | 22 % | 31 % | 25 % |
Frihedsberøvet mere end tre år | 23 % | 22 % | 23 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 000 | 000 | 0000 |
2.10 Offer for personrettet kriminalitet
Tabel 2.26 viser, i hvilket omfang de PED-registrerede har været ofre for personrettet kriminalitet i perioden fra 2001-2016.39 Det bemærkes, at alene kriminalitet, der er rettet mod en person, indgår, dvs. ofre for seksual- og voldsforbrydelser samt enkelte ejendomsforbrydelser som tasketyveri, trick- tyverier og røverier. Det er antagelig ikke alle PED-registrerede, der har anmeldt sager, hvor de har været ofre for sådanne former for kriminalitet, så tabellen giver næppe et dækkende billede af det faktiske omfang af ofre blandt PED-registrerede. Det fremgår, at to tredjedele af de PED-registrerede ikke har været ofre for kriminalitet i perioden 2001-2016.
38 Fra 1980-1990 indeholder data om frihedsberøvelser ikke løsladelsesdatoer, hvorfor det i denne periode ikke er muligt at beregne varigheden af frihedsberøvelser.
39 Der er hos Danmarks Statistik ikke tilgængelige oplysninger om ofre for personrettede forbrydelser før 2001.
Tabel 2.26. PED-registrerede fordelt efter, om de har været ofre for personrettet kriminalitet fra 2001-2016.
Xxxxxx været offer for personrettet kriminalitet | 67 % |
Offer for personrettet kriminalitet 1 gang | 21 % |
Offer for personrettet kriminalitet 2 gang | 8 % |
Offer for personrettet kriminalitet 3 eller flere gange | 4 % |
I alt (procent) | 100 % |
I alt (N) | 1.247 |
Tabel 2.27 viser, hvilken form for kriminalitet de PED-registrerede og den mandlige befolkning har været ofre for.40 Det er oftest simpel vold, de PED-registrerede er ofre for, idet det angår godt en fjerdedel af sagerne. Knap hver femte sag med et PED-registreret offer angår alvorlig og særlig al- vorlig vold, og det i højere grad end i sager, hvor den mandlige befolkning er ofre, idet det er tilfældet i seks pct. af sagerne. Det fremgår også af tabellen, at knap en sjettedel af sagerne med PED-registre- rede ofre vedrører forsøg på manddrab. Til sammenligning er det ganske få sager i den mandlige befolkning, hvor de er ofre for forsøg på manddrab, idet det er tilfældet i en pct. af sagerne. Det ses også, at de PED-registrerede sjældnere er ofre for tyveri sammenlignet med den mandlige befolkning, idet 13 pct. af sagerne med PED-registrerede ofre angår tyveri, imens det er nær ved halvdelen af sagerne med ofre i den mandlige befolkning, der vedrører tyveri.
40 Samme person kan indgå flere gange, idet en person kan have været udsat for flere tilfælde af kriminalitet i perioden.
Tabel 2.27. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter antal sager, hvor en PED- registreret er offer for personrettet kriminalitet fordelt efter kriminalitetens art fra 2001-2016.
PED-registrerede | Mænd (15-69 år) | |
Seksualforbrydelser | 1 % | 0,3 % |
Forsøg på manddrab | 14 % | 1 % |
Simpel vold | 27 % | 26 % |
Alvorlig og særlig vold | 19 % | 6 % |
Forbrydelser mod den personlige frihed | 1 % | 1 % |
Andre forbrydelser mod liv og legeme, vold o.l. mod offentlig myndighed og manddrab | 2 % | 5 % |
Trusler | 13 % | 8 % |
Tyverier | 13 % | 45 % |
Afpresninger og åger | 3 % | 1 % |
Røveri | 7 % | 7 % |
Øvrige straffelovsovertrædelser | 0 % | 1 % |
I alt (procent) | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 679 | 343.873 |
3 Karakteristika ved kort- og langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering
I dette kapitel ses på, hvad der kendetegner personer, der kun i kort tid har været registreret i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED) som tilhørende en kriminel gruppering, i forhold til personer, der i lang tid har været registreret – i det følgende benævnt korttidsregistrerede og langtidsregistre- rede. Formålet med disse analyser er at bidrage med viden om, hvorvidt der findes særlige faktorer, der allerede inden medlemskabet påbegyndes, øger risikoen for, at medlemskabet bliver langvarigt.
Kapitlet består af en deskriptiv del og dernæst af en del med regressioner. I den deskriptive del sam- menlignes de korttidsregistrerede med de langtidsregistrerede med hensyn til karakteristika som fa- milieforhold, beskæftigelsesforhold og økonomiske forhold. I anden del undersøges via regressions- analyser, hvorvidt og i hvor høj grad de enkelte karakteristika er relateret til, om en person får et langvarigt medlemskab af en kriminel gruppering eller ej, når sammenhængen til andre relevante, tilgængelige faktorer undersøges på samme tid.
3.1 Undersøgelsens materiale og afgrænsning
Grundlaget for de følgende beskrivelser og analyser er, som nævnt i afsnit 1.1, dataudtræk fra PED samt registerdata fra Danmarks Statistik. Bruttopopulationen er de i alt 3.593 personer, der i perioden fra den 10. juni 2009 til den 31. december 2016 har været registreret i PED som medlemmer af en kriminel gruppering.
I analyserne er gruppen af korttidsregistrerede defineret som personer, der har været registreret i PED i op til to år, mens gruppen af langtidsregistrerede er dem, der har været registreret i PED i fem til syv år. Denne inddeling defineres mere detaljeret i det følgende.
I relation til varigheden af personernes registreringsperiode skal det bemærkes, at der i denne under- søgelse sættes lighedstegn mellem varigheden af registreringsperiode og varigheden af medlemskab af en kriminel gruppering. I forhold til det faktiske tidspunkt for påbegyndelse og afslutning af en persons medlemskab af en kriminel gruppering kan der dog forekomme en forsinkelse af både regi- strering og afregistrering i PED, jf. afsnit 1.1. Samlet set vurderes den nævnte forsinkelse at være af mindre betydning, og der er endvidere ikke anledning til at tro, at usikkerheden vedrørende den reelle varighed fordeler sig forskelligt mellem de kort- og langtidsregistrerede, hvormed forsinkelsen ikke vurderes at skævvride analyseresultaterne.
Første registrering i PED
Da formålet med dette kapitel vedrører betydningen af faktorer inden en persons første registrering i PED, er første registreringsdato i PED central for de følgende analyser. Ved at analysere forhold før registreringstidspunktet reduceres problematikker vedrørende omvendt kausalitet, samt at den af- hængige variabel (medlemsskabets varighed) bliver selvforklarende og dermed så at sige afhænger af sig selv.
For at sikre, at de forhold, der undersøges, reelt ligger før første PED-registrering, er bruttopopulati- onen afgrænset således, at den alene omfatter de PED-registrerede personer, der er blevet registreret i PED første gang i perioden fra den 1. januar 2010 til 31. december 2016. Det skyldes, at en væsentlig del af dataudtrækket til brug for analyserne kun er tilgængeligt fra 2009 og frem. Da visse variable samtidig angår kalenderår, er det i flere tilfælde ikke muligt at fastslå, om de forhold, der er registreret i 2009, angår tiden før eller efter den første PED-registrering – og eventuel PED-afregistrering – i dette år. Med den nævnte afgrænsning bliver det således muligt at sammenligne forhold, der gør sig gældende i det samlede kalenderår før første registreringsdato.
I relation til analyserne af variable knyttet til temaet sygdomshistorik har det af datamæssige årsager været nødvendigt at foretage en yderligere afgrænsning af undersøgelsesperioden, jf. afsnit 3.7.
Varighed af registreringsperiode
Da data fra PED-registret ikke omfatter oplysninger om tidspunktet for afregistrering, er varigheden af en persons medlemskab af en kriminel gruppering estimeret, jf. afsnit 1.1. I beregningen af, om en person kategoriseres som tilhørende gruppen, der har været registreret i under to år, er der taget ud- gangspunkt i den senest mulige afregistreringsdato (datoen før det dataudtræk, hvor personen ikke længere optræder i PED), mens der for gruppen, som har været registreret i fem til syv år er taget udgangspunkt i den tidligst mulige afregistreringsdato (dagen efter det sidste dataudtræk, hvor per- sonen optræder i PED). Dette betyder, at en person, der er beregnet til at have været registreret i PED i under to år, med sikkerhed har været registreret i PED i mindre end to år, selv når det antages, at vedkommende har haft den længst mulige medlemskabsperiode af en kriminel gruppering. Tilsva- rende vil en person, der grupperes som langtidsregistreret, med sikkerhed have været registreret i PED i minimum fem år.
På baggrund af ovenstående vil der i de følgende analyser blive sondret mellem nedenstående to grupper af PED-registrerede:
• De ophørte, korttidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering, defineret som personer, der har været medlem af en kriminel gruppering i op til to år, og hvis medlemskab i løbet af perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2016 ophører. Der er tale om 565 personer.
• De langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering, hvis medlemskab enten er ophørt eller fortsat, defineret som personer, der i perioden fra den 1. januar 2010 til den
31. december 2016 har været medlem af en kriminel gruppering i mellem fem og syv år, og som for en stor dels vedkommende fortsat er medlemmer ved dataindsamlingen udløb i 2016. Der er tale om 202 personer.
Det skal bemærkes, at der er en mellemgruppe af personer, der har været registreret i PED i to til fem år. Disse omfatter dels personer, som ved undersøgelsesperiodens afslutning er fortsatte medlemmer af en kriminel gruppering. Denne gruppe er udeladt af samtlige analyser, da det ikke er muligt at
fastslå, hvor lang en registreringsperiode, de ender med at få og dermed fastslå, om de reelt bør kate- goriseres i gruppen af langtidsregistrerede. Og dels omfatter gruppen af personer, der har været regi- streret i PED i to til fem år, også personer som i lighed med de korttidsregistrerede medlemmer alle inden for undersøgelsesperioden er ophørt som medlemmer af en kriminel gruppering.
Da fokus i nærværende kapitel er at sammenligne PED-registrerede personer med henholdsvis en kort og en lang registreringsperiode, indgår mellemgruppen ikke som en selvstændig analysegruppe i rap- porten. Samtidig medfører den nævnte beregningsmetode, at gruppen af PED-registrerede med en mellemlang registreringsperiode bliver en anelse mere broget, idet der givetvis vil være personer her, der med høj sandsynlighed i realiteten befinder sig i gruppen af kort- eller langtidsregistrerede perso- ner. Også af denne årsag er personer i mellemgruppen udeladt som analysegruppe i dette kapitel. For imidlertid at afklare, om mellemgruppen adskiller sig mærkbart fra de kort- og langtidsregistrerede, eller om mellemgruppen i overvejende grad minder om enten de kort- eller langtidsregistrerede, er der for denne gruppe foretaget de samme statistiske analyser relateret til den deskriptive del af kapit- let, som for de kort- og langtidsregistrerede. Hovedresultaterne fra disse analyser opsamles i afsnit 3.9.
Sammenlignende statistiske analyser
Sammenligninger af karakteristika ved de to hovedgrupper beskrives både ved hjælp af procentvise fordelinger og ved hjælp af gennemsnit, såfremt der er tale om variable med kontinuerte værdier. I begge tilfælde testes forskellene grupperne imellem endvidere ved statistiske tests, jf. afsnit 1.3. I de tilfælde, hvor der er tale om statistisk signifikante forskelle mellem de kort- og langtidsregistrerede personer, er dette tilkendegivet ved en stjerne (*) ud for de to værdier, der på tværs af kolonnerne i tabellerne er statistisk signifikant forskellige. Nederst i hver tabel er antallet af personer, der indgår i analysen, angivet (N). Dette tal kan variere fra tabel til tabel, hvilket blandt andet skyldes, at der i nogle tilfælde mangler oplysninger for nogle af de PED-registrerede.
DEL I: DESKRIPTIVE ANALYSER
Gruppetilhørsforhold
I tabel 3.1 er de kort- og langtidsregistrerede fordelt efter deres tilhørsforhold ved første registrering i enten en rockergruppering eller en bandegruppering. Tabellen viser, at de korttidsregistrerede for- deler sig nogenlunde ligeligt mellem rocker- og bandegrupperinger, mens størsteparten, nemlig godt to tredjedele af de langtidsregistrerede er tilknyttet en rockergruppering. Disse forskelle er statistisk signifikante.
Tabel 3.1. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter gruppetilhørsforhold ved første registrering i PED som medlem af en kriminel gruppering.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Rockergruppering | 48 %* | 68 %* |
Bandegruppering | 52 %* | 32 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 565 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til gruppetilhørsforhold er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
3.3 Demografiske karakteristika
Alder
Tabel 3.2 viser aldersfordelingen ved første registrering for henholdsvis de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering. Af tabellen fremgår, at de korttidsregi- strerede personer generelt set var yngre end de langtidsregistrerede, da de blev medlemmer af en kriminel gruppering, hvilket er statistisk signifikant forskelligt grupperne imellem. Knap to tredjedele af de personer, der har været registreret i under to år, var yngre end 25 år ved tidspunktet for deres første registrering i PED. For de langtidsregistrerede drejer det sig om godt halvdelen. For både de kort- og langtidsregistrerede gælder, at andelen, der var mellem 25 og 39 år på registreringstidspunk- tet, er på knap en tredjedel. Blot fire pct. af de korttidsregistrerede var 40 år eller derover, da de blev registreret i PED, mens den tilsvarende andel for de langtidsregistrerede er 17 pct. Det bemærkes, at forskellen i varighed af registrering relateret til alder skal betragtes på baggrund af, at de korttidsre- gistreret hyppigere end de langtidsregistrerede er bandemedlemmer frem for rockere, jf. afsnit 3.2, og at bandemedlemmer generelt set er yngre end rockere på registreringstidspunktet, jf. afsnit 2.3.
Tabel 3.2. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter alder på tidspunktet for første registrering i PED som medlem af en kriminel gruppering.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Under 25 år | 65 %* | 51 %* |
25-39 år | 31 % | 32 % |
40 år eller derover | 4 %* | 17 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 565 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til alder er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Når aldersgennemsnittene sammenlignes på tværs af grupperne, ses i overensstemmelse med oven- stående, at de korttidsregistrerede gennemsnitligt er yngre end de langtidsregistrerede. Aldersgen- nemsnittet for gruppen af korttidsregistrerede personer er 25 år, mens det for de langtidsregistrerede er 28 år. Disse gennemsnit er statistisk signifikant forskellige.
Tabel 3.3 viser de kort- og langtidsregistrerede fordelt efter, om de er af dansk oprindelse, om de er indvandrere, eller om de er efterkommere af indvandrere.41
Lidt over halvdelen af de korttidsregistrerede er af dansk oprindelse, hvilket er en statistisk signifikant mindre andel end i gruppen af langtidsregistrerede, hvor knap to tredjedele er af dansk oprindelse. En femtedel af de korttidsregistrerede er indvandrere, mens dette gør sig gældende for ni pct. af de lang- tidsregistrerede, hvilket er en statistisk signifikant lavere andel. Endelig er cirka en fjerdedel i begge grupper kategoriseret som værende efterkommere.
41 Kategorien ’indvandrere’ henviser til personer født i udlandet, og hvor ingen af vedkommendes forældre er både danske statsborgere og født i Danmark, mens ’efterkommere’ henviser til personer født i Danmark, og hvor ingen af forældrene både er danske statsborgere og født i Danmark. Kategorien ’dansk oprindelse’ dækker alle andre personer, der hverken kan kategoriseres som indvandrer eller efterkommer.
Tabel 3.3. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter herkomst ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Dansk oprindelse | 54 %* | 65 %* |
Indvandrere | 20 %* | 9 %* |
Efterkommere | 26 % | 25 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 550 | 194 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til herkomst er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Oprindelsesland og statsborgerskab
Tabel 3.4 viser fordelingen af de kort- og langtidsregistreredes oprindelsesland.42 Mens lidt over halv- delen af de korttidsregistrerede har Danmark som deres oprindelsesland, drejer det sig om knap to tredjedele af de langtidsregistrerede. Det indebærer, at lidt under halvdelen af de korttidsregistrerede og lidt over en tredjedel af de langtidsregistrerede har et andet land end Danmark som oprindelses- land. Disse forskelle mellem de kort- og langtidsregistrerede er statistisk signifikante.
Af diskretionshensyn er det ikke muligt at udspecificere, hvilke lande ”andre lande” præcist dækker over. Det kan dog nævnes, at der hovedsagligt er tale om ikke-vestlige lande, herunder især Tyrkiet, Libanon, Irak, Pakistan, Marokko og eksjugoslaviske stater.43
42 Oprindelsesland defineres af Danmarks Statistisk ud fra personens egne oplysninger, når ingen af forældrene kendes. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra den- nes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Når begge forældre kendes, defineres oprindelses- landet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
43 De tidligere jugoslaviske forbundsrepublikker Slovenien og Kroatien betegnes efter deres optagelse i EU som vestlige lande. På baggrund af det foreliggende data er det imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at afgøre, hvilken eksjugoslavisk stat, en person har som sit oprindelsesland. Af denne årsag kan der være personer, hvis oprindelsesland i dag vil betegnes som vestligt, skønt de i opgørelsen vedrørende oprindelsesland kategoriseres under eksjugoslaviske stater.
Tabel 3.4. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter oprindelsesland ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Danmark | 55 %* | 65 %* |
Andre lande | 45 %* | 35 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 546 | 194 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til oprindelsesland er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Andelen af de kort- og langtidsregistrerede personer, der har dansk statsborgerskab, og andelen, der ikke har, fremgår af tabel 3.5. Godt otte ud af ti af de korttidsregistrerede er danske statsborgere, mens den tilsvarende andel for de langtidsregistrerede er knap ni ud af ti. Forskellen mellem grupperne er imidlertid ikke statistisk signifikant. Kategorien ”udenlandsk statsborgerskab”, der tegner sig for hen- holdsvis 18 pct. af de korttidsregistrerede og 13 pct. af de langtidsregistrerede, dækker hovedsagligt over statsborgerskab i ikke-vestlige lande, herunder især Tyrkiet og Irak. Ligesom ved fordelingerne vedrørende oprindelsesland er det af diskretionshensyn ikke muligt at specificere nærmere, hvilke øvrige lande ”udenlandsk statsborgerskab” refererer til.
Tabel 3.5. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter statsborgerskab ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Dansk statsborgerskab | 82 % | 87 % |
Udenlandsk statsborgerskab | 18 % | 13 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 564 | 197 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til statsborgerskab er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Det bemærkes, at dele af forskellene mellem kort- og langtidsregistrerede med hensyn til herkomst, oprindelsesland og statsborgerskabsland skal ses i lyset af, at PED-registrerede indvandrere eller ef- terkommere hyppigst er bandemedlemmer, jf. afsnit 2.3, og at bandemedlemmer typisk er registreret i forholdsvis kort tid, jf. afsnittene 2.2 og 3.2.
3.4 Familieforhold og flytninger
Civilstand
De kort- og langtidsregistreredes civilstand fremgår af tabel 3.6. Hovedparten af såvel de kort- som de langtidsregistrerede er ugifte, nemlig henholdsvis 90 pct. af de korttidsregistrerede og 84 pct. af
de langtidsregistrerede. Forskellen imellem disse to andele er statistisk signifikant. Tilsvarende er der statistisk signifikant flere blandt de langtidsregistrerede, der er gift eller separeret44 – nemlig godt én ud af 10 personer – mens dette kun gælder for én ud af 20 af de korttidsregistrerede. Disse forskelle skal ses i lyset af, at de korttidsregistrerede generelt er yngre end de langtidsregistrerede, jf. tabel 3.2. Betydningen af alder tages der højde for i regressionsanalyserne i afsnit 3.10.
Tabel 3.6. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter civilstand ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Gift (herunder også separeret) | 5 %* | 11 %* |
Skilt | 4 % | 6 % |
Ugift | 90 %* | 84 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 564 | 197 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til civilstand er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Antal børn og sociale tiltag over for børn i alderen 0-22 år
Tabel 3.7 viser, hvor stor en andel af de kort- og langtidsregistrerede der har børn, og hvor mange børn de har. Som det fremgår af tabellen, har hovedparten af såvel de kort- som langtidsregistrerede ikke børn. Andelen, der har børn, er større blandt de langtidsregistrerede end blandt de korttidsregi- strerede, men denne forskel er dog ikke statistisk signifikant.
Tabel 3.7. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal børn ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Ingen børn | 73 % | 66 % |
1 barn | 14 % | 18 % |
2 børn | 9 % | 11 % |
3 eller flere børn | 4 % | 5 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 565 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal børn er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
44 Danmarks Statistik opgør gifte og separerede i samme kategori.
Af tabel 3.8 fremgår fordelingen blandt de af de kort- og langtidsregistrerede personer, der har børn, med hensyn til, om der er eller har været iværksat sociale tiltag45 over for disse børn. Tabellen viser, at omtrent en ud af ti af den del af begge grupper, der er forælder til mindst ét barn, har ét eller flere børn, som der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for. Der er ingen stati- stisk signifikante forskelle grupperne imellem.
Tabel 3.8. Kort- og langtidsregistrerede med mindst ét barn, fordelt efter om der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for mindst ét af deres børn i alderen 0-22 år målt ved første registrering i PED.46
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Ingen børn med forebyggende foranstaltninger | 90 % | 91 % |
1 eller flere børn med forebyg- gende foranstaltninger | 10 % | 9 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 154 | 68 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til, om de PED-registrerede har børn, som der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for, er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Der er endvidere set på andelen af de kort- og langtidsregistrerede personer, der har børn, hvor mindst ét af disse børn er eller har været anbragt uden for eget hjem. Otte pct. af de korttidsregistrerede fædre har ét eller flere børn, der er eller har været anbragt, mens dette ikke gør sig gældende for nogen af fædrene blandt gruppen af langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering. Denne forskel de to grupper imellem er statistisk signifikant.47
45 Vedrørende anbringelser af børn og forebyggende foranstaltninger mod børn skal der gøres opmærksom på, at det kun har været muligt at få data frem til 2015. Af denne årsag er der en risiko for, at andelen af personer, der står angivet som værende forælder til et eller flere enten anbragte børn eller børn, der er iværksat forebyggende foranstaltninger over for, kan være en anelse underestimeret for gruppen af korttidsregistrerede personer. Dette skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der i undersøgelsen indgår personer, der er blevet registreret første gang i PED i løbet af 2016 og ligeledes er blevet afregistreret i 2016, og som har mindst ét barn, der fra den 1. januar 2016 og frem til personens første registrering i PED i 2016 er blevet anbragt uden for hjemmet, eller som der er blevet iværksat forebyggende foranstaltninger over for. Da der imidlertid er tale om en meget specifik gruppe af personer, som dette potentielt set kan gøre sig gældende for, vurderes denne eventuelle underestimering at være enten fraværende eller yderst begrænset.
46 Der skal gøres opmærksom på, at der kun indgår data om forebyggende foranstaltninger over for børn fra 1970 og til og med 2015.
47 Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til, om de PED-registrerede har børn, der er eller har været anbragt, er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Anbringelse og forebyggende foranstaltninger – de PED-registrerede selv
Andelen af de kort- og langtidsregistrerede, der selv har været anbragt som barn, ses af figur 3.1.48 Knap en fjerdedel af de korttidsregistrerede har været anbragt uden for hjemmet i deres barndom, mens 22 pct. af de langtidsregistrerede har været anbragt. Forskellene mellem de to grupper er ikke statistisk signifikante.
Anbragt som barn og forebyggende foranstaltninger som barn
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Anbragt som barn
Figur 3.1. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter, om de selv har været anbragt som barn og/eller har modtaget forebyggende foranstaltninger som barn.
Korttidsregistreret Langtidsregistreret | ||||||||||
Ikke anbragt som barn; 76% | Anbragt som barn; 24% | |||||||||
Ikke anbragt som barn; 78% | Anbragt som barn; 22% | |||||||||
Korttidsregistreret Langtidsregistreret | ||||||||||
Ingen foreb. foranstaltninger som barn; 63%* | Foreb. foranstaltninger som barn; 37%* | |||||||||
Ingen foreb. foranstaltninger som barn; 73%* | Foreb. foranstaltninger som barn; 27%* | |||||||||
Forebyggende foranstaltninger som barn
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til egen anbringelse som barn er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til forebyggende foranstaltninger som barn er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau. N er 565 for de korttidsregistrerede og 202 for langtidsregistrerede.
Figuren viser også andelen af kort- og langtidsregistrerede, over for hvem der har været iværksat forebyggende foranstaltninger i deres barndom og ungdom.49 Det fremgår, at 37 pct. af de korttidsre-
48 Da det kun har været muligt at få data om anbringelser af børn frem til 2015, er der en risiko for, at andelen af anbragte personer er en anelse underestimeret for de korttidsregistrerede, jf. note 43. Ligeledes findes der alene data om anbringel- ser, der er påbegyndt eller afsluttet siden 1977. Det betyder, at data ikke er dækkende for de ældste PED-registreredes barndom.
49 Barn forstås her som op til 18 år og i tilfælde af efterværn op til 22 år.
gistrerede personer har modtaget forebyggende foranstaltninger som barn, mens det tilsvarende gæl- der for godt hver fjerde af de langtidsregistrerede. Forskellen mellem disse to andele er statistisk signifikant.50
Tabel 3.9 fokuserer på den gruppe af PED-registrerede personer, der har været anbragt i løbet af deres barndom, og viser varigheden af anbringelsen for de kort- og langtidsregistrerede. For godt hver fjerde af de kortidsregistrerede, der har været anbragt, har anbringelsen varet i under et år, mens tilsvarende gælder hver tredje af de anbragte langtidsregistrerede. Endvidere ses, at fire ud af ti af de kortidsregistrerede har været anbragt i over tre år, mens dette gør sig gældende for knapt tre ud af ti af de langtidsregistrerede. Grundet relativt få anbragte personer er den statistiske usikkerhed ganske stor, og de angivne forskelle er ikke statistisk signifikante.
Sammenlignes den gennemsnitlige varighed af anbringelserne på tværs af grupperne af kort- og lang- tidsregistrerede personer ses, at der er en betydelig forskel i den gennemsnitlige anbringelsesvarighed, idet de korttidsregistrerede gennemsnitligt har været anbragt i knap et år mere end de langtidsregi- strerede. De korttidsregistrerede personer, der har været anbragt som barn, har gennemsnitligt været anbragt i 3,4 år, mens det tilsvarende gennemsnit for de langtidsregistrerede er 2,5 år. Denne forskel er statistisk signifikant på et fem pct. signifikansniveau.51
Tabel 3.9. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter varighed af anbringelse som barn.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Anbragt i under 1 år | 26 % | 33 % |
Anbragt i 1-3 år | 33 % | 38 % |
Anbragt i over 3 år | 40 % | 29 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 136 | 45 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til varighed af anbringelse som barn er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Flytninger
Omfanget af flytninger det seneste år forud for første registrering i PED for henholdsvis de kort- og langtidsregistrerede er vist i tabel 3.10.
50 Da der til brug for nærværende undersøgelse kun foreligger data om forebyggende foranstaltninger mod børn frem til 2015, er der som tidligere nævnt også her en risiko for, at andelen af de kortidsregistrerede, der står angivet som at have modtaget forebyggende foranstaltninger, i princippet kan være underestimeret.
51 Det bemærkes her, at p-værdien er 0,0501.
Tabellen viser, at knap halvdelen af de korttidsregistrerede er flyttet én eller flere gange i denne pe- riode, mens flytninger er lidt mindre hyppige blandt de langtidsregistrerede, idet godt en tredjedel af disse er flyttet. Med hensyn til flytninger mellem kommuner er det forekommet for knap en sjettedel af de kortidsregistrerede og for knap en tiendedel af de langtidsregistrerede. Begge opgørelser viser en statistisk signifikant større andel flytninger blandt de korttidsregistrerede end blandt de langtids- registrerede. Det skal bemærkes, at hyppige flytninger kan knytte sig til alder, idet flytninger generelt set er et hyppigere forekommende fænomen i det tidlige voksenliv end senere i voksenlivet (Danmarks Statistik 2018).
Tabel 3.10. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal flytninger og flytninger mellem kommu- ner året før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | ||
Ingen flytninger | 54 %* | 66 %* | |
inger | 1 flytning | 28 % | 23 % |
Flytn | 2 eller flere flytninger | 18 %* | 11 %* |
I alt | 100 % | 100 % | |
Ingen mellemkommunale flyt- ninger | 85 %* | 91 %* | |
ytning komm ner | 1 eller flere mellemkommu- nale flytninger | 15 %* | 9 %* |
I alt | 100 % | 100 % | |
I alt (N) | 565 | 202 | |
Fl ml.
er u-
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) både med hensyn til antal flytninger og med hensyn til antal mellemkommunale flytninger er begge statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Højeste fuldførte uddannelse
Med hensyn til uddannelse er det vigtigt at bemærke, at uddannelsesniveau og alder er stærkt indbyr- des korrelerede. De forskelle, der er mellem de kort- og langtidsregistrerede, jf. tabel 3.11, skal såle- des ses i lyset af de aldersforskelle, der er mellem de to grupper. Godt otte ud af ti af de korttidsregi- strerede har grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse, mens dette gælder for syv ud af ti af de langtidsregistrerede. Og mens knap en fjerdedel af de langtidsregistrerede har en erhvervsfaglig uddannelse, gør dette sig gældende for knap en syvendedel af de korttidsregistrerede. Begge forskelle er statistisk signifikante. Det samme er forskellen med hensyn til andelen, der har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, om end denne andel for begge grupper er lille.
Tabel 3.11. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse ved første regi- strering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Grundskole52 | 82 %* | 70 %* |
Gymnasiale uddannelser og ad- gangsgivende uddannelsesforløb | 4 % | 3 % |
Erhvervsfaglige uddannelser | 14 %* | 24 %* |
Korte, mellemlange og lange vi- deregående uddannelser | 0,6 %* | 4 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 538 | 189 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Det skal bemær- kes, at det statistisk ikke har været muligt at lave chi2-test ved denne opgørelse.
Afbrudte forløb i grundskolen og afbrudte uddannelser efter grundskolen
Tabel 3.12 viser, hvor mange der har afbrudt ét eller flere forløb i grundskolens 8.-10. klasse, og hvor mange der har afbrudt uddannelser efter grundskolen.
Afbrudte forløb i grundskolen henviser til skoleforløb, der har været afbrudt, uden at denne afbrydelse skyldes skoleskift eller almindeligt afsluttet klassetrin. I begge grupper er det knap 25 pct., der har ét enkelt afbrudt forløb i grundskolen, og tre til seks pct. der har haft flere.
Med hensyn til antallet af afbrudte uddannelser efter grundskolen er forskellene de to grupper imellem større. Knap 40 pct. af de korttidsregistrerede har to eller flere afbrudte uddannelser bag sig ved første registrering i PED, mens dette gør sig gældende for 27 pct. af de langtidsregistrerede. Denne forskel er statistisk signifikant. Tilsvarende er der statistisk signifikant færre blandt de korttidsregistrerede, der ikke har afbrudt en uddannelse efter grundskolen.53
52 Grundskole indeholder i denne sammenhæng også grundskole med højeste gennemførte klassetrin lavere end 9. klasse.
53 Det bemærkes, at i denne opgørelse er personer, der er under 17 år, og som ikke har fuldført grundskolen på tidspunktet for første registrering frasorteret, da personer, der (antageligt) fortsat går i folkeskole, naturligt ikke kan have påbegyndt og dermed afbrudt en uddannelse efter grundskolen.
Tabel 3.12. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal afbrudte forløb i 8.-10. klasse og afbrudte uddannelser ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | ||
Ingen afbrudte forløb | 73 % | 70 % | |
orløb asse | 1 afbrudt forløb | 24 % | 24 % |
dte f 0. kl | 2 eller flere afbrudte forløb | 3 % | 6 % |
Afbru i 8.-1 | I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 548 | 194 | |
r | Ingen afbrudte uddannelser | 30 %* | 43 %* |
te r eft olen | 1 afbrudt uddannelse | 30 % | 30 % |
brud nnelse ndsk | 2 eller flere afbrudte uddannelser | 39 %* | 27 %* |
Af dda gru | I alt | 100 % | 100 % |
u | I alt (N) | 543 | 189 |
e
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til afbrudte forløb i 8.-10. klasse er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til afbrudte uddannelser efter grundskolen er statistisk signi- fikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
3.6 Beskæftigelse og økonomiske forhold
Tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet
I relation til beskæftigelse ses der indledningsvist på de PED-registreredes socioøkonomiske status, hvilket er et mål for en persons tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet. Den socioøkonomiske status er dannet ud fra oplysninger om personens væsentligste indkomstkilde i løbet af et kalenderår.
Tabel 3.13 viser, at lønmodtagere, elever, øvrige kontanthjælpsmodtagere og kategorien ”andre” ud- gør de fire største socioøkonomiske grupper for såvel de kortidsregistrerede som de langtidsregistre- rede. For to af kategorierne er der en statistisk signifikant forskel mellem de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede. Det gælder andelen, der var lønmodtagere, hvor henholdsvis en femtedel af de korttidsregistrerede og knap en tredjedel af de langtidsregistrerede var lønmodtagere, samt ande- len, der var under uddannelse, hvor godt en ud af fem af de korttidsregistrerede og godt en ud af ti af de langtidsregistrerede var elever. Disse forskelle bør ses i lyset af den aldersforskel, der eksisterer grupperne imellem.
Tabel 3.13. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter socioøkonomisk status ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Selvstændig med eller uden an- satte | 2 % | 4 % |
Lønmodtager54 | 20 %* | 32 %* |
Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige, inkl. jobparate kontanthjælpsmodtagere) | 4 % | 5 % |
Modtager af sygedagpenge, ud- dannelsesgodtgørelse, orlovs- ydelser mm.55 samt førtidspensio- nister | 6 % | 4 % |
Xxxxxx xxx. 15 år under uddan- nelse | 22 %* | 12 %* |
Øvrige kontanthjælpsmodtagere | 18 % | 13 % |
Andre | 29 % | 29 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 563 | 201 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til socioøkonomisk status er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Lønmodtageres arbejdsområde
Et andet mål relateret til beskæftigelse knytter sig til typen af det arbejde, en person udfører. Her skal alene ses på den del af personerne, der året forud for første registrering var i beskæftigelse. Tabel
3.14 viser, at cirka 30 pct. af de beskæftigede i begge grupper var beskæftigede med håndværkspræget arbejde, samt at 16 pct. af de korttidsregistrerede og 18 pct. af de langtidsregistrerede var beskæftiget inden for beskæftigelseskategorien ”landbrug, skovbrug og fiskeri samt operatør- og monteringsar- bejde samt transportarbejde”. Endelig ses, at en fjerdedel af de korttidsregistrerede var beskæftigede inden for service og salg forud for første registrering i PED, mod 14 pct. af de langtidsregistrerede. Sidstnævnte forskel er statistisk signifikant.
54 Inklusive studerende, der arbejder mere end 950 timer på et kalenderår, og eksklusive topledere.
55 Det bemærkes, at kategorien sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm. er én samlet kategori hos Dan- marks Statistik.
Tabel 3.14. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter faggruppeinddeling56 ved første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Ledelse og arbejde der forudsætter viden på højeste niveau og mel- lemniveau samt kontor- og kunde- servicearbejde | 11 % | 13 % |
Service- og salgsarbejde | 25 %* | 14 %* |
Arbejde inden for landbrug, skov- brug og fiskeri samt operatør- og monteringsarbejde samt transport- arbejde | 16 % | 18 % |
Håndværkspræget arbejde | 28 % | 33 % |
Andet arbejde, herunder også mili- tær/civilforsvar | 21 % | 23 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 183 | 88 |
* angiver, at andelene på tværs af grupperne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til faggruppeinddeling er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Person- og familieindkomst
Personindkomst svarer til summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster (ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke-klassificérbar indkomst før skat, der kan hen- føres direkte til den enkelte person. Indkomsten er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag og er opgjort per kalenderår.57 Det bemærkes, at der alene er tale om indtægter fra legale aktiviteter og indtægter fra aktiviteter, som er oplyst til myndighederne. Personindkomsten, der er belyst i tabel 3.15, er således ikke nødvendigvis udtryk for personernes totale disponible ind- komst.
Tabellen viser, at hovedparten af begge grupper har en årsindkomst på under 200.000 kr., og at an- delen er højere for de korttidsregistrerede. Generelt har de langtidsregistrerede personer en højere
56 Det bemærkes, at faggruppeinddeling udelukkende indeholder oplysninger for personer, der er ansat i virksomheder med ti eller flere fuldtidsbeskæftigede. Videre bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med indberetning af betalt fra- vær, og at der kan være fejl i periodeafgræsningerne. En del ansættelsesforhold udgår af statistikken. Det drejer sig om ansættelsesforhold af meget kort varighed, ganske få ugentlige timer, særlige personalekategorier, eller hvor det ikke er muligt at afgøre antallet af mulige arbejdstimer. Det bemærkes endvidere, at kategorierne ”kontor- og kundeservicear- bejde”, ”service- og salgsarbejde” ”arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri” samt ”operatør- og monteringsar- bejde samt transportarbejde” er kategorier, der indgår som samlede kategorier i Danmarks Statistiks faggruppeinddeling.
57 Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i personindkomst. Bl.a. indgår følgende ikke: Almindeligt og udvidet helbreds- tillæg (tilskud til medicin, tandlæge, fysioterapi mm.), lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, indkomster, som ikke er oplyst til offentlige myndigheder.
personindkomst end de korttidsregistrerede, hvilket afspejler sig i, at gruppernes gennemsnitlige per- sonindkomster er statistisk signifikant forskellige. Således er gennemsnitsindkomsten for de kortids- registrerede 112.152 kr., mens den for de langtidsregistrerede er 145.725 kr. Også her bør de alders- mæssige forskelle mellem grupperne tages i betragtning.
Tabel 3.15. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter personindkomst året før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Under 200.000 kr. | 84 %* | 72 %* |
200.000-299.000 kr. | 9 %* | 15 %* |
300.000-399.999 kr. | 4 % | 7 % |
400.000 kr. og derover | 2 %* | 6 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 563 | 201 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til personindkomst er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Af tabel 3.16 fremgår gruppernes årlige familieindkomst.58 I modsætning til ovenstående tabel er fordelingen mellem grupperne med hensyn til familieindkomst mere ensartet. Der er alene statistisk signifikant flere blandt de langtidsregistrerede end blandt de korttidsregistrerede, der har en familie- indkomst på over 500.000 kr. året før første registrering i PED. Gruppernes gennemsnitlige familie- indkomster er heller ikke statistisk signifikant forskellige. For gruppen af korttidsregistrerede er den på 267.304 kr. og på 305.942 kr. for gruppen af langtidsregistrerede.
58 Familieindkomsten er beregnet ligesom personindkomsten, men her indgår beløbene for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret. En familie består i denne sammenhæng af en enlig eller et par med eller uden børn. Par inkluderer ægtepar, personer i registrerede partnerskaber, personer der bor sammen og har fælles børn, samt – hvis der ikke bor andre voksne i husstanden – to personer af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel, som ikke er i nær familie. Hjemmeboende børn under 25 år tæller alene med i familien, hvis de bor på samme adresse som én af forældrene og aldrig har været gift eller fået børn.
Tabel 3.16. Familieindkomst året før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Under 200.000 kr. | 52 % | 46 % |
200.000-299.000 kr. | 14 % | 14 % |
300.000-399.999 kr. | 12 % | 9 % |
400.000-499.000 kr. | 8 % | 8 % |
500.000 kr. og derover | 14 %* | 24 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 558 | 194 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til familieindkomst er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Sygehuskontakter
Tabel 3.17 viser antallet af kontakter til danske sygehuse59 det seneste år forud for første registrering i PED blandt gruppen af korttidsregistrerede og langtidsregistrerede personer. Det fremgår, at de to grupper fordeler sig stort set ens, og der er således ikke en statistisk signifikant forskel i fordelingen grupperne imellem. Tabellen viser, at lidt over halvdelen af begge grupper har haft én eller flere kontakter til sygehuse året forud for første registrering i PED, og at hovedparten af disse har haft en til to sygehuskontakter.
59 Data fra landspatientregistret har ikke været muligt at fremskaffe efter 2015 for somatiske kontakter til sygehuse og efter 2014 for kontakter til psykiatriske afdelinger. De analyser, der tager udgangspunkt i kontakter til danske sygehuse og psykiatriske afdelinger det seneste år forud for første registrering og i relation til psykiatriske afdelinger også fem år før første registrering, er derfor alene baseret på personer, hvis første registreringsdato ligger før ophøret af data fra landspatientregistret. Denne afgrænsning influerer kun på gruppen af korttidsregistrerede.
Tabel 3.17. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal kontakter til danske sygehuse det seneste år før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Ingen kontakter | 47 % | 47 % |
1 kontakt | 26 % | 28 % |
2 kontakter | 13 % | 12 % |
3 kontakter | 6 % | 8 % |
4 kontakter | 6 % | 2 % |
5 kontakter eller flere | 3 % | 3 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 479 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal sygehuskontakter er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Af tabel 3.18, der viser antallet af indlæggelsesdage for de korttidsregistrerede og de langtidsregistre- rede, ses, at hovedparten af begge grupper ikke har været indlagt det seneste år forud for første regi- strering i PED. Sammenholdt med tabel 3.17 betyder dette, at en del af kontakterne til danske syge- huse ikke har ført til en indlæggelse.
Tabel 3.18. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal af indlæggelsesdage på danske sygehuse det seneste år før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
0 dage | 86 % | 84 % |
1 dag | 4 % | 4 % |
Mere end 1 dag og op til 1 uge | 8 % | 8 % |
Mere end en uge | 2 % | 3 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 479 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal indlæggelsesdage er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
I hvilket omfang kontakten til sygehuset har været affødt af en ulykke eller af, at personen har været udsat for vold, fremgår af tabel 3.19. Godt en fjerdedel af begge grupper har haft en sygehuskontakt
i løbet af det seneste år før første registrering i forbindelse med en ulykke, mens ca. fem pct. af begge grupper har været i kontakt med danske sygehuse året før første PED-registrering som følge af vold.
Tabel 3.19. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal kontakter til danske sygehuse i forbin- delse med ulykke og vold det seneste år før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år PED-registrerede i 5-7 år
Ingen kontakter | 74 % | 74 % | |
ykke | 1 kontakt | 19 % | 18 % |
Ul | 2 eller flere kontakter | 7 % | 8 % |
I alt | 100 % | 100 % | |
Ingen kontakter | 95 % | 96 % | |
Vold | 1 eller flere kontakter | 5 % | 4 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) 479 202
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til sygehuskontakter i forbin- delse med ulykke og sygehuskontakter i forbindelse med vold er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifi- kansniveau.
Kontakter til psykiatrisk afdeling
Tabel 3.20 viser andelen af de kort- og langtidsregistrerede, der har haft kontakt til en psykiatrisk afdeling henholdsvis et år før og fem år før første PED-registrering. Andelen, der mindst én gang har været i kontakt med en psykiatrisk afdeling før første registrering, er større for de korttidsregistrerede end for de langtidsregistrerede, både hvad angår det seneste år før første registrering og fem år før. Godt en ud af fem af de korttidsregistrerede har haft mindst én kontakt til en psykiatrisk afdeling fem år før første registrering i PED, mens dette gør sig gældende for én ud af ti af de langtidsregistrerede. Forskellen er statistisk signifikant.
Tabel 3.20. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal kontakter til psykiatriske afdelinger hen- holdsvis et år og fem år før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |||
Kontakter et år før første regi- strering | Kontakter fem år før første regi- strering | Kontakter et år før første regi- strering | Kontakter fem år før første regi- strering | |
Ingen kontakter | 93 %* | 78 %** | 98 %* | 90 %** |
1 eller flere kontakter | 7 %* | 22 %** | 2 %* | 10 %** |
I alt | 100 % | 100 % | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 000 | 000 | 000 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til kontakter til psykiatriske afdelinger såvel et år før som fem år før første registrering i PED er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikans- niveau.
Fældende strafferetlige afgørelser
Tabel 3.21 viser omfanget af fældende strafferetlige afgørelser for overtrædelser af såvel straffeloven som særlove.60 Langt de fleste personer i begge grupper har modtaget mindst én fældende afgørelse forud for første registrering i PED, og hver tiende i begge grupper har modtaget mere end 20 fældende afgørelser. Ingen af forskellene mellem grupperne er statistisk signifikante.
60 Der skal gøres opmærksom på, at for særlovsovertrædelser indgår bødestørrelser under et vist minimumsbeløb ikke i Det Centrale Kriminalregister.
Tabel 3.21. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal fældende strafferetlige afgørelser indtil første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Ingen fældende afgørelser | 3 % | 4 % |
1-5 fældende afgørelser | 33 % | 36 % |
6-10 fældende afgørelser | 26 % | 23 % |
11-20 fældende afgørelser | 29 % | 28 % |
> 20 fældende afgørelser | 10 % | 10 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 560 | 199 |
* angiver, at andelene vedrørende fældende afgørelser på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal fældende afgørelser er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Antallet af ubetingede domme for henholdsvis de kort- og de langtidsregistrerede fremgår af tabel
3.22. Andelen, der ikke er idømt en ubetinget dom forud for første registrering i PED, er statistisk signifikant mindre blandt de langtidsregistrerede end blandt de korttidsregistrerede. Mens det er knap 60 pct. af de korttidsregistrerede, der er idømt en eller flere ubetingede domme forud for første PED- registrering, drejer det sig om cirka to tredjedele af de langtidsregistrerede.
Tabel 3.22. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antallet af ubetingede domme indtil første re- gistrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Ingen ubetingede domme | 42 %* | 34 %* |
1-5 ubetingede domme | 47 % | 52 % |
> 5 ubetingede domme | 11 % | 15 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 560 | 199 |
* angiver, at andelene vedrørende fældende ubetingede domme på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal ubetingede domme er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Det er videre undersøgt, om der er statistisk signifikant forskel mellem henholdsvis det gennemsnit- lige antal fældende strafferetlige afgørelser og det gennemsnitlige antal ubetingede domme, som de kort- og de langtidsregistrerede er idømt. For så vidt angår fældende strafferetlige afgørelser har de korttidsregistrerede gennemsnitligt modtaget 9,9 fældende strafferetlige afgørelser før første registre- ring i PED og de langtidsregistrerede 9,6. Med hensyn til ubetingede domme er de korttidsregistrerede
gennemsnitligt idømt 2,0 ubetingede domme før første registrering i PED, mens de langtidsregistre- rede gennemsnitligt er idømt 2,3 ubetingede domme. Hverken med hensyn til fældende strafferetlige afgørelser eller ubetingede domme er de gennemsnitlige antal statistisk signifikant forskellige på tværs af de to grupper.
Forhold, der har ført til en fældende afgørelse
Tabel 3.23 viser arten af de straffelovsovertrædelser, som de kortidsregistrerede og de langtidsregi- strerede er dømt for forud for første registrering i PED. Ingen af forskellene mellem de to grupper er statistisk signifikante.
Det fremgår af tabellen, at mere end fire femtedele af begge grupper har modtaget en afgørelse for overtrædelse af straffeloven forud for første registrering i PED. Videre ses, at cirka halvdelen af både de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede har modtaget afgørelser for op til ti ejendomsfor- brydelser, og at omkring en tiendedel af begge grupper er registreret med mere end 20 ejendomsfor- brydelser. Med hensyn til personfarlig kriminalitet fremgår, at godt 60 pct. i begge grupper har mod- taget en afgørelse for mindst én personfarlig forbrydelse.61 Nogenlunde samme fordeling gør sig gæl- dende ved den del af personfarlig kriminalitet, der angår vold og trusler. Af tabellen fremgår endvi- dere, at det kun er en mindre andel af begge grupper – tre pct. – der har modtaget en afgørelse for et forhold vedrørende en seksualforbrydelse.
61 Personfarlig kriminalitet angår følgende kapitler i straffeloven: Seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed – dog uden trusler – samt bestemmelserne om vold o.l. mod offentlig myndighed (§ 119, stk. 1-3 samt § 120), opløb og forstyrrelse af den offentlige orden (§§ 133, 134 a og 134 b), brandstiftelse (§§ 180-182) og røveri (§ 288).
Sek br
or- er
Tabel 3.23. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal forhold i fældende strafferetlige afgørel- ser vedrørende straffelovsovertrædelser, fordelt efter kriminalitetens art, målt indtil første registre- ring i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | ||
Ingen forhold | 15 % | 18 % | |
alt | 1-5 forhold | 37 % | 33 % |
lov i | 6-10 forhold | 17 % | 17 % |
raffe | 11-20 forhold | 16 % | 18 % |
St | > 20 Forhold | 16 % | 14 % |
I alt | 100 % | 100 % | |
Ingen forhold | 98 % | 97 % | |
sualf ydels | ≥ 1 forhold | 3 % | 3 % |
I alt | 100 % | 100 % | |
Ingen forhold | 42 % | 38 % | |
d og sler | 1-5 forhold | 45 % | 50 % |
Vol tru | > 5 forhold | 13 % | 12 % |
I alt | 100 % | 100 % | |
ge r | Ingen forhold | 39 % | 35 % |
farli delse | 1-5 forhold | 47 % | 52 % |
rson orbry | > 5 forhold | 14 % | 13 % |
I alt | 100 % | 100 % | |
Ingen forhold | 26 % | 32 % | |
- r | 1-5 forhold | 37 % | 36 % |
oms delse | 6-10 forhold | 16 % | 12 % |
Ejend orbry | 11-20 forhold | 11 % | 10 % |
f | > 20 forhold | 9 % | 11 % |
I alt | 100 % | 100 % | |
I alt (N) | 560 | 199 |
Pe f
* angiver, at andelene vedrørende fældende afgørelser på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til samtlige variable i tabel 3.23 er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Der er ikke statistisk signifikant forskel på det gennemsnitlige antal forhold vedrørende straffelovs- overtrædelser, ejendomsforbrydelser, personfarlig kriminalitet, vold og trusler og seksualforbrydelser de to grupper imellem.
Det er bemærkelsesværdigt, at der er så få statistisk signifikante forskelle med hensyn til kriminel historik imellem de korttidsregistrerede og langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppe- ring, når gruppernes aldersforskelle tages i betragtning (de korttidsregistrerede er på tidspunktet for registrering i PED yngre end de langtidsregistrerede). Det kunne forventes, at de ældre personer i populationen – alt andet lige – ville have modtaget flere fældende strafferetlige afgørelser for straf- felovsovertrædelser end de yngre personer, idet opgørelsen vedrører hele perioden fra 1980 og frem.
De ovenstående analyser vedrører kriminalitet, der er begået i perioden fra 1980 og frem til personer- nes første PED-registrering. Nogle af de fældende afgørelser kan således ligge adskillige år før, per- sonerne blev medlemmer af en kriminel gruppering. For at undersøge, om der er forskel mellem de kort- og langtidsregistrerede med hensyn til kriminel aktivitet i perioden umiddelbart op til PED- registreringen, er der gennemført supplerende analyser, der fokuserer på forhold i strafferetlige afgø- relser vedrørende straffelovsovertrædelser i alt samt forhold vedrørende vold og trusler, ejendoms- forbrydelser og seksualforbrydelser ét år forud for første registrering i PED. Som også er tilfældet i ovenstående analyser, er der stort set ingen statistisk signifikante forskelle mellem de korttidsregi- strerede og de langtidsregistrerede med hensyn til disse forhold.
Debutalder for straffelovsovertrædelser
Tabel 3.24 viser alderen ved gerningsdatoen for første fældende strafferetlige afgørelse for en straf- felovsovertrædelse for henholdsvis den del af de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede, hvor gerningstidspunktet ligger forud for tidspunktet for en given persons første registrering i PED.62 Knap to tredjedele af begge grupper var under 18 år på gerningstidspunktet for deres første straffelovsover- trædelse, og knap en tredjedel var mellem 18 og 25 år. Andelen, der debuterede, da de var over 25 år, er lav for begge grupper. Ingen af forskellene i tabel 3.24 er statistisk signifikante. Gennemsnitsalde- ren for den kriminelle debut er 17,9 år for de korttidsregistrerede og 18,5 år for de langtidsregistre- rede. Denne forskel er ikke statistisk signifikant.
62 Det skal bemærkes, at i denne opgørelse er personer i populationen, der fyldte 15 år før 1980, frasorteret, da det ikke kan udelukkes, at disse personer kan have haft deres kriminelle debut i relation til straffelovsovertrædelser før den periode, som det nuværende kriminalregister er tilgængeligt fra.
Tabel 3.24. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter debutalder for straffelovsovertrædelse, hvis debut er før første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Under 18 år | 63 % | 62 % |
18-25 år | 33 % | 31 % |
Over 25 år | 3 % | 7 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 493 | 174 |
* angiver, at andelene på tværs af grupperne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til debutalder for straffelovs- overtrædelse er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Varighed af frihedsberøvelser i arresthus og fængsel
I opgørelsen i tabel 3.25 indgår frihedsberøvelser som følge af anholdelser, varetægtsfængslinger og fængslinger. I de tilfælde, hvor en person har været arresteret i under ét døgn, er dette medregnet som én dags varighed. I de tilfælde, hvor en frihedsberøvelse er påbegyndt – men endnu ikke afsluttet – før første PED-registrering, tæller antallet af dage med frihedsberøvelse frem til datoen for første registrering i PED med. Data vedrørende varighed af frihedsberøvelser er kun tilgængelige fra 1991.
Tabellen viser, at omkring 85 pct. af både de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede har været frihedsberøvet forud for deres første registrering i PED. Endvidere ses, at 28 pct. af de korttidsregi- strerede og 20 pct. af de langtidsregistrerede sammenlagt har været frihedsberøvet i maksimum en uge – en forskel der er statistisk signifikant. Godt en tiendedel i begge grupper har været frihedsbe- røvet mellem et og to år, og en nogenlunde lige så stor andel har været det i over to år. Den gennem- snitlige samlede varighed af frihedsberøvelserne før første PED-registrering er 285 dage for gruppen af korttidsregistrerede og 297 dage for gruppen af langtidsregistrerede. Denne forskel i det gennem- snitlige antal dage med frihedsberøvelser er ikke statistisk signifikant.
Tabel 3.25. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter varighed af frihedsberøvelser indtil første re- gistrering i PED.63
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
0 dage | 14 % | 15 % |
Op til 1 uge | 28 %* | 20 %* |
Over 1 uge og op til 1 måned | 7 % | 8 % |
Over 1 måned og op til 6 måne- der | 18 % | 20 % |
Over 6 måneder og op til 1 år | 8 % | 12 % |
Over 1 år og op til 2 år | 12 % | 11 % |
Over 2 år | 12 % | 13 % |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 565 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til varighed af frihedsberøvelse er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
Offer for personrettet kriminalitet
Det har siden 2001 været muligt hos Danmarks Statistik at få oplysninger om ofre for personrettet kriminalitet. Det bemærkes, at alene kriminalitet, der er rettet mod en person, indgår i disse oplysnin- ger, eksempelvis seksual- og voldsforbrydelser samt enkelte ejendomsforbrydelser, herunder taske- tyveri og røverier. Det er antageligt ikke alle PED-registrerede, der har anmeldt sager, hvor de har været ofre for sådanne former for kriminalitet, og opgørelsen i tabel 3.26 nedenfor giver derfor næppe et fyldestgørende billede af omfanget af ofre for kriminalitet blandt PED-registrerede. Dog skal det bemærkes, at andre udover foruretterede selv, herunder politiet, kan anmelde et kriminelt forhold, hvis de får kendskab dertil. Tabellen viser, at en statistisk signifikant større andel af de personer, der er registreret i PED i under to år, har været ofre for sådanne former for kriminalitet sammenlignet med personer, der har været registreret i PED i fem til syv år. Således har godt en tredjedel af de korttidsregistrerede været ofre for personrettet kriminalitet forud for deres første registrering i PED, mens dette er tilfældet for en fjerdedel af de langtidsregistrerede.
63 Sammenholdes tabel 3.25 med tabel 3.22 bemærkes, at der er en forskel i andelen af personer, der jf. tabel 3.22 ikke har modtaget en ubetinget afgørelse, og andelen, der jf. tabel 3.25 har nul dage med frihedsberøvelse. Denne diskrepans skyldes, at opgørelsen over frihedsberøvelser indeholder typer af frihedsberøvelser, der ikke forudsætter en ubetinget afgørelse, herunder varetægtsfængslinger og arrestationer.
Tabel 3.26. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter, om de har været offer for personrettet krimi- nalitet forud for første registrering i PED.
PED-registrerede i under 2 år | PED-registrerede i 5-7 år | |
Ikke offer for personrettet kriminalitet | 63 %* | 75 %* |
Offer for personrettet kriminalitet | 37 %* | 25 %* |
I alt | 100 % | 100 % |
I alt (N) | 565 | 202 |
* angiver, at andelene på tværs af grupperne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi ≤ 0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til, om man har været offer for personrettet kriminalitet eller ej, er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.
3.9 Konklusioner vedrørende mellemgruppen af PED-registrerede personer
Som nævnt indledningsvist er der i analysematerialet en mellemgruppe af PED-registrerede personer, der har været registreret i mere end to år, men mindre end fem år, og som alle er ophørte medlemmer af en kriminel gruppering.
Samlet set peger analyserne ikke på en entydig konklusion; det er ikke sådan, at resultaterne vedrø- rende karakteristika ved mellemgruppen generelt placerer sig midt imellem de viste resultater for de kort- og langtidsregistrerede, men derimod ses et mere broget billede.
I nogle tilfælde placerer mellemgruppen sig på nogenlunde samme niveau som både de kort- og lang- tidsregistrerede, og i disse tilfælde er der stort set ingen statistisk signifikante forskelle imellem denne gruppe og de to øvrige grupper. Dette gælder eksempelvis oplysninger vedrørende forebyggende for- anstaltninger over for de PED-registreredes børn, oplysninger om anbringelser af de PED-registrerede som børn, sygehuskontakter og indlæggelsesdage samt forhold vedrørende vold, ejendomsforbrydel- ser og seksualforbrydelser, der har ledt til fældende afgørelse.
I enkelte tilfælde ligner mellemgruppen enten de kort- eller langtidsregistrerede; dette gælder eksem- pelvis personindkomst, hvor mellemgruppen ligner de langtidsregistrerede med hensyn til de lavere indkomstintervaller og de korttidsregistrerede med hensyn til indkomster over 400.000 kr.
I andre tilfælde placerer mellemgruppen sig imellem de kort- og langtidsregistrerede, og her er der i visse tilfælde statistisk signifikante forskelle. Dette gælder eksempelvis alder, hvor aldersgennem- snittet for mellemgruppen falder imellem aldersgennemsnittene for de kort- og langtidsregistrerede med statistisk signifikante forskelle mellem alle tre gennemsnit. Tilsvarende gælder for gruppetil- hørsforhold, hvor statistisk signifikant flere i mellemgruppen end blandt de korttidsregistrerede tilhø- rer en rockergruppering, og statistisk signifikant flere i mellemgruppen har et bandetilhørsforhold sammenlignet med de langtidsregistrerede.
I andre tilfælde igen er mellemgruppens fordelinger nogenlunde i midten af de kort- og langtidsregi- streredes, uden at der er – eller kun i visse tilfælde er – statistisk signifikante forskelle med hensyn til
de to øvrige grupper. Dette gælder eksempelvis oplysninger vedrørende statsborgerskab, civilstand, anbragte børn, forebyggende foranstaltninger som barn, kontakter til psykiatriske afdelinger og gen- nemsnitlig debutalder for straffelovsovertrædelser.
Endelig er der en række variable, hvor mellemgruppens placering er mere broget, hvilket blandt andet gør sig gældende for variable med mange kategorier såsom den socioøkonomiske klassifikation og faggruppeinddeling.
DEL II: REGRESSIONSANALYSER
3.10 Analyser af forhold, der har betydning for varigheden af medlemskab
Ovenfor er forskellene mellem de kortidsregistrerede og langtidsregistrerede belyst. De deskriptive analyser gør det imidlertid ikke klart, hvilke karakteristika der har sammenhæng med PED-medlem- skabets varighed, idet nogle forskelle kan være udtryk for bagvedliggende forhold. Derfor er der gennemført regressionsanalyser, hvor de undersøgte forholds korrelation til medlemskabets varighed betragtes på én gang. Derved estimeres den enkelte variabels sammenhæng med varigheden, alt andet lige. Det skal bemærkes, at der foruden de her undersøgte forhold, kan være en række andre bagved- liggende faktorer, der kan påvirke varigheden af medlemskab, men som ikke er inddraget i nærvæ- rende undersøgelse, eksempelvis fordi der ikke findes registerdata herom. Hermed belyser regressi- onsanalysen alene, hvilke af de i analysen inkluderede karakteristika ved de PED-registrerede, der bidrager til at forklare, om medlemskabets varighed bliver kort eller langt. Der er udført to former for regressioner: lineær sandsynlighedsmodel64 og logistisk regressionsmodel.
Indledningsvist er der for begge typer af regressioner gennemført regressionsanalyser, hvor alle rele- vante tilgængelige variable er inkluderet. Startmodellen, der indeholder alle disse variable, fremgår af bilag 2. Er der mere end fem pct. sandsynlighed for, at sammenhængen mellem en variabel og medlemskabets længde er udtryk for statistisk tilfældighed, er variablen statistisk insignifikant og er efterfølgende blevet udelukket fra de følgende regressionsanalyser ved hjælp af baglæns modelsøg- ning. Af tabel 3.27 fremgår den endelige model, hvori kun er inkluderet de variable, der har en stati- stisk signifikant sammenhæng med, om de PED-registrerede personer har et kort- eller et langt med- lemskab af en kriminel gruppering.
Af kolonnen ’koefficient’ i tabellen fremgår størrelsen på sammenhængen mellem de enkelte forhold og sandsynligheden for at være henholdsvis kort- eller langtidsregistreret, alt andet lige. Værdier over 0 betyder, at forholdet forøger personens sandsynlighed for at være langtidsregistreret, mens værdier
64 Ikke alle statistiske forudsætninger er opfyldt ved lineære sandsynlighedsmodeller, hvorfor brug af lineære sandsynlig- hedsmodeller som eneste analyseværktøj ikke udgør en stærk analysestrategi. Af denne årsag er der i nærværende kontekst også gennemført logistisk regression. Da den gennemførte logistiske regression her fremkommer med samme resultater som den lineære sandsynlighedsmodel, anses omtalte forudsætningsbrud dog som mindre problematisk, da resultaternes robusthed er testet via gennemførelsen af en statistisk stærkere regressionsmodel.
under 0 angiver, at denne sandsynlighed mindskes. I kolonnen ’signifikans’ angives det, med hvilken sandsynlighed den beskrevne sammenhæng er udtryk for en statistisk tilfældighed. Alle de variable, der indgår i såvel start- som slutmodel, er målt på tidspunktet for første registrering, hvormed der alene ses på forhold, der ligger forud for den afhængige variabel – nemlig et kort- og langvarigt medlemskab af en kriminel gruppering. De forhold, der er statistisk signifikante i den lineære sand- synlighedsmodel er de samme, som er statistisk signifikante i den logistiske regressionsmodel. Der er tale om følgende seks forhold: alder, herkomst, antal flytninger, kontakt til psykiatriske afdelinger i løbet af de seneste fem år før første registrering, ubetingede domme og antallet af afbrudte uddan- nelser. Da de to regressionsmodeller fremkommer med samme resultater afrapporteres her den line- ære sandsynlighedsmodel.
De forhold, der har den stærkeste sammenhæng med sandsynligheden for, om medlemskabet er kort- eller langvarigt, er:
• Herkomst: det at være indvandrer frem for af dansk oprindelse eller efterkommer mindsker sand- synligheden for at være langtidsregistreret i PED frem for kortidsregistreret.
• Ubetingede domme: PED-registrerede personer, der har modtaget mindst én ubetinget dom før første registrering,65 har en øget sandsynlighed for at være langtidsregistreret frem for korttidsre- gistreret.66
De øvrige forhold, der også har sammenhæng med sandsynligheden for, om medlemskabet er kort- eller langvarigt, er:
• antallet af flytninger det seneste år forud for første registrering: disse flytninger reducerer sand- synligheden for at være langtids- frem for korttidsregistreret.67
• antallet af afbrudte uddannelser efter folkeskolen68: sådanne afbrudte uddannelser reducerer sand- synligheden for at være langtidsregistreret frem for kortidsregistreret.
• mindst én kontakt til en psykiatrisk afdeling de seneste fem år før første registrering: en sådan kontakt reducerer sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregistreret.
65 I perioden fra 1980, som det tidligste tilgængelige data stammer fra, og frem til tidspunktet for første registrering.
66 Det skal her bemærkes, at denne øgede sandsynlighed gør sig gældende, selvom der i samme regressionsmodel er kontrolleret for betydningen af alder. Hermed har det forhold at have modtaget en ubetinget dom en selvstændig betydning for den øgede sandsynlighed for at være langtidsregistreret – en betydning, der ikke alene kan tilskrives det faktum, at de langtidsregistrerede generelt set er ældre end de korttidsregistrerede og dermed har haft en længere forudgående periode til at begå kriminalitet i.
67 Det skal bemærkes, at hovedparten af de kort- og langtidsregistrerede har mellem nul og to flytninger det seneste år før første registrering, hvorfor man skal være varsom med at ekstrapolere den reducerede sandsynlighed for at være langtids- registreret sammenlignet med at være korttidsregistreret til et højt antal flytninger.
68 Ligesom ved antallet af flytninger skal der gøres opmærksom på, at hovedparten af de kort- og langtidsregistrerede har mellem nul og tre afbrudte uddannelser efter grundskolen bag sig, og resultatet fra regressionen kan således ikke ekstra- poleres til høje antal afbrudte uddannelser.
• Alder: stigende alder øger sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregi- streret.
Tabel 3.27. Forhold før første registrering, der påvirker sandsynligheden for at være langtidsregi- steret sammenlignet med at være korttidsregistreret.
Koefficient | Standardfejl | Signifikans | |
Alderen ved første registrering | 0,010 | 0,003 | 0,001 |
Indvandrer sammenlignet med at være af dansk oprindelse eller efterkommer | -0,163 | 0,057 | 0,004 |
Antal flytninger | -0,049 | 0,022 | 0,024 |
Antal afbrudte uddannelser | -0,039 | 0,015 | 0,009 |
Kontakter til psykiatrisk afdeling | -0,037 | 0,016 | 0,024 |
Ubetingede afgørelser | 0,088 | 0,041 | 0,034 |
(Konstant) | 0,163 | 0,083 | 0,050 |
Det bemærkes, at betydningen af såvel alder ved første registrering som herkomst og antal afbrudte uddannelser skal ses i en kontekst af, at de til dels dækker over betydningen af at være bandemedlem frem for rocker. Bandemedlemmer adskiller sig, jf. henholdsvis tabel 2.3, figur 2.1 og afsnit 2.6, fra rockerne vedrørende disse forhold ved hyppigere at have indvandrerbaggrund, være relativt unge og ofte at have afbrudt uddannelser. Derudover er medlemskab af en bande typisk mere kortvarigt end medlemskab af en rockergruppering, jf. tabel 3.1, og dette forhold kan derfor spille en rolle for resul- taterne. Typen af gruppetilhørsforhold er imidlertid ikke inkluderet i regressionsanalyserne, blandt andet fordi forhold, der gør sig gældende før første registrering, er prioriteret.
3.11 Tolkning af analyseresultater
Af de ovenfor beskrevne deskriptive analyser og regressionsanalyser fremgår, at der er en række forskelle mellem de personer, der er medlemmer af en kriminel gruppering i en kortere periode på under to år, og de personer, der er medlemmer i en længere periode – i nærværende undersøgelse i fem til syv år.
De deskriptive analyser tegner overordnet et billede af, at de korttidsregistrerede på en række para- metre kan betragtes som havende mindre stabile liv end de langtidsregistrerede. Dette gælder andelen, der har modtaget forebyggende foranstaltninger som barn, varigheden af anbringelser uden for hjem- met i personernes barndom, antallet af flytninger året før første registrering i PED, antallet af afbrudte uddannelser efter grundskolen og andelen, der har haft mindst én kontakt til en psykiatrisk afdeling året før samt fem år før første registrering i PED. Disse forhold er i flere tilfælde samstemmende med
forhold, der også i andre sammenhænge betragtes som risikofaktorer, herunder risikofaktorer for at begå kriminalitet (Xxxxxxxxx et al. 2012; Socialstyrelsen 2017).
Resultaterne fra de gennemførte regressionsanalyser understøtter dette billede, om end det er færre forhold, der er statistisk signifikante, når betydningen af øvrige forhold på samme tid inkluderes.
Hvad forklaringen er på, at flere af de korttidsregistrerede end langtidsregistrerede synes at have min- dre stabile liv, kan ovenstående analyser ikke give svar på. Én forklaring kunne være, at en øget ustabilitet i tilværelsen muligvis hænger sammen med et kortere medlemskab, fordi disse personer generelt har en turbulent tilværelse, hvor forskellige fællesskaber og livsmuligheder afsøges, og det kriminelle gruppetilhørsforhold indgår dermed blot som ét blandt flere mere eller mindre flygtige fællesskaber af forskellig karakter. En anden mulig forklaring kunne være, at flere af de personer, der ender med at være korttidsregistrerede, viser sig at være for ustabile til på sigt at kunne indgå i en hierarkisk organiseret kriminel gruppering, hvor det at kunne regne med hinanden anses som centralt (Xxxxxxxx, 2014b).
De langtidsregistrerede er til gengæld kendetegnet ved, at flere blandt denne gruppe af PED-registre- rede personer har modtaget en ubetinget dom før første registrering i PED sammenlignet med de korttidsregistrerede. Dette tyder på, at de langtidsregistrerede i højere grad end de korttidsregistrerede har begået mere alvorlig kriminalitet forud for medlemskabets begyndelse.
Derudover er de langtidsregistrerede kendetegnet ved at være ældre på tidspunktet for første registre- ring. Det at blive medlem af en kriminel gruppering er således for en større del af de langtidsregistre- rede end korttidsregistreredes vedkommende en beslutning truffet i en højere alder, og denne beslut- ning viser sig samtidig at være af længerevarende karakter. Ligeledes peger analyserne på en sam- menhæng mellem herkomst og varighed af medlemskab. Her ses, at det at have en indvandrerbag- grund sammenlignet med dansk baggrund og efterkommere mindsker sandsynligheden for at blive langtidsregistreret.
Disse resultater skal – som nævnt ovenfor – i hvert fald til dels ses i lyset af, at flere blandt de kort- end langtidsregistrerede er tilknyttet en bandegruppering og omvendt for rockergrupperingerne, og at medlemmer af bandegrupperinger i højere grad er unge og har indvandrerbaggrund.
4 Hændelser og forhold med betydning for afgang fra kriminelle grupperinger
Gennemstrømningen af medlemmer i kriminelle grupperinger er relativt stor. I 2016 blev der gen- nemsnitligt registreret godt ét medlem hver dag, ligesom der i gennemsnit blev afregistreret halvandet medlem dagligt (Øland Ribe 2017). En mindre andel af de medlemmer, der forlader miljøerne, får i Exit-forløb hjælp hertil (Xxxxxxxx 2016), men mange forlader miljøerne selv. Uanset hvordan den enkelte forlader sin gruppering, så vil det at forlade – medmindre der er tale om en eksklusion – forudsætte, at den enkelte træffer et valg om at lægge livet som en del af en gruppering bag sig. I denne sammenhæng skal det undersøges, om der kan identificeres hændelser og tilstande i den en- keltes liv, som har betydning for valget om at lægge tilhørsforholdet til den kriminelle gruppering bag sig. Denne viden kan bidrage til en generel forståelse af, hvad der bevirker, at den enkelte afstår fra at indgå i kriminelle grupperinger.
I teoretisk og empirisk forskning beskrives hændelser, der bidrager til at ændre en kriminel løbebane, ofte med begrebet ’turning points’ (Laub & Xxxxxxx 1993). Teorien er i udgangspunktet udviklet til at beskrive, hvordan bestemte hændelser i et livsforløb får personer til at afstå fra kriminalitet gene- relt, men har også været anvendt til at beskrive, hvorfor personer forlader kriminelle grupperinger såsom bander (Decker et al. 2014). Selve den hændelse, der udgør et turning point, vil foregå og have betydning på et konkret tidspunkt, men ofte vil hændelsen også ændre mere vedvarende forhold, der over en længere periode kan have betydning for at afstå fra kriminelle grupperinger. Eksempelvis udgør en barnefødsel en konkret hændelse, men medfører også en vedvarende ændring for forældrene.
Formålet med den følgende analyse er netop at identificere sådanne hændelser og forhold, der har betydning for, at medlemmer vender sig væk fra medlemsskabet af kriminelle grupperinger. Der ind- ledes med en kort, generel beskrivelse af forskningen i afgang fra kriminelle grupperinger og turning points relateret hertil samt undersøgelsens design og datagrundlag. I analysen redegøres for, hvor udbredte udvalgte hændelser og forhold er for de PED-registrerede i perioden op til afregistrering, og under anvendelse af Cox proportional hazard-modeller analyseres, i hvilket omfang disse hændelser og forhold påvirker sandsynligheden for, at den enkelte forlader grupperingen.
4.1 Turning points i relation til kriminelle grupperinger
Teorien om turning points beskriver, hvordan hændelser, der typisk omfatter forhold, som indbefatter udvikling af stærke sociale bånd, har betydning for afståelse fra kriminalitet over et livsforløb. Når teorien anvendes til at beskrive afgang fra kriminelle grupperinger, er det værd at være opmærksom på, at det også kan være sociale bånd, der fastholder den enkelte til den kriminelle gruppering. Mæng- den og tætheden af sidstnævnte bånd omtales i kombination med kriminelle aktiviteter og afsondring fra sociale bånd til det øvrige samfund som ’gang embeddedness’ (Pyrooz et al. 2012). En stærk forankring i den kriminelle gruppering kan være med til at forlænge varigheden af tilknytningen.
Der er tidligere foretaget såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser af betydningen af en række forskellige hændelser og forhold, der kan udgøre turning points fra medlemskab af en kriminel grup- pering. Disse forhold kan grupperes i ’pull’ og ’push’-faktorer. Førstnævnte angiver faktorer uden for den kriminelle gruppering, der gør et liv uden grupperingen mere tiltrækkende. Sidstnævnte angiver negative forhold ved livet i den kriminelle gruppering, der gør livet i grupperingen mindre tiltræk- kende (Xxxxxx 2002; Pyrooz & Decker 2011).
Pull-faktorerne udgøres ofte af elementer, som kendetegner overgangen til et almindeligt voksenliv. I flere undersøgelser beskriver forhenværende medlemmer, hvordan det at få en partner, børn eller et arbejde udgjorde motiver for at forlade deres kriminelle gruppering, idet de ikke ønskede at risikere at miste disse forhold. For andre personer kan det være alene ønsket om i fremtiden at føre et sådant almindeligt voksenliv, der ansporer dem til at forlade miljøerne (Xxxxxxxx 2014b; Xxxxxx et al. 2014; Xxxxxx & Pyrooz 2011).
Push-faktorerne udgøres af de mindre tiltrækkende sider ved livet i en kriminel gruppering. Gruppe- ringernes kriminelle aktiviteter indebærer for den enkelte en risiko for fængsling såvel som for kri- minel viktimisering (Xxxxxxxx et al. 2004; Xxxxxx et al. 2008). At undgå det kan være vigtige motiver for at forlade en kriminel gruppering, særligt hvis risiciene ikke blot har konsekvenser for det enkelte medlem selv, men også kan ramme familie og job (Xxxxxxxx 2014b). Der kan både være tale om konkrete begivenheder eller udviklinger over en længere periode, og de kan angå såvel medlemmet, der forlader grupperingen, som dennes familie, venner og bekendte. Andre push-faktorer end de nævnte risici kan være uformelle sociale sanktioner, en oplevelse af at aktiviteterne går for vidt, samt at kulturen og livet i grupperingerne har ændret sig eller ikke var, som de forventede (Xxxxxx 2002).
Push- og pull-faktorerne kan hver især udgøre turning points, men det er muligt, at det er en kombi- nation af en række forhold, der fordrer, at den enkelte lægger medlemskabet af den kriminelle grup- pering bag sig (Vigil 1988; Xxxxxx et al. 2013).
Fokus i denne undersøgelse er hændelser op til og forholdene på selve tidspunktet, hvor politiet afre- gistrerer en person i PED som udtryk for, at denne har forladt sin kriminelle gruppering. Det bemær- kes her, at afregistrering i PED ikke sker, når et medlem af en kriminel gruppering selv melder ud, at personen stopper, men når politiet på baggrund af monitering og efterretninger vurderer, at personen ikke længere er medlem af den pågældende gruppering. Desuden skal det bemærkes, at en afregistre- ring i PED i forhold til en gruppering godt kan omfatte tilfælde, hvor personerne fortsat vurderes at være en del af det kriminelle miljø, men uden et klart tilhørsforhold til en specifik gruppering. Det er også værd at nævne, at afgang fra en kriminel gruppering i realiteten kan være en lang proces. Det hænder, at nogle medlemmer pludseligt skærer kontakten til den kriminelle gruppering, eventuelt ved at flytte væk fra det område, som den kriminelle gruppering er til stede i (Maruna & Roy 2007). Andre forhenværende medlemmer beskriver dog, hvordan de over en længere periode lige så stille ”glider væk” fra miljøerne og løbende tilbringer mindre tid sammen med de øvrige medlemmer (Decker & Lauritsen 2002). På trods af, at karakteren af afgangsprocessen ikke er i fokus i denne undersøgelse,
er det værd at være opmærksom på disse typer af processer i tolkningen af visse resultater, idet tids- punktet for at forlade grupperingen i denne undersøgelse måles ud fra afregistrering i PED.
Undersøgelsespopulationen består af PED-registrerede, hvoraf en andel har forladt miljøerne inden for observationsperioden, mens andre fortsat indgår som registrerede. Det er særligt hændelser for og forhold ved den del af populationen, der forlader miljøerne, der er af interesse i analyserne. De, der fortsat er registrerede, indgår alene som et sammenligningsgrundlag, idet de samme hændelser og forhold kan forekomme for dem, uden at det leder til, at de forlader den kriminelle gruppering.
Personer, der første gang er blevet registreret før 2009 ekskluderes fra populationen, idet der ikke har været adgang til data vedrørende hele deres registreringsperiode. De, der har forladt deres gruppering inden november 2014, er også blevet sorteret fra, idet data fra PED i denne periode er opdateret så sjældent i de tilgængelige data, at fastsættelsen af tidspunkt for afregistrering er ganske upræcis. Hvis en person har været registreret mere end én gang i undersøgelsesperioden, så er det alene det første forløb, der indgår i undersøgelsen. Dette kan føre til bias i undersøgelsens resultater, men idet kun en mindre del (3,3 pct. af de personer, der indgår i undersøgelsen) genregistreres i PED i løbet af den undersøgte periode, vurderes denne bias ikke at være af stor betydning for resultaterne. Personer, der indgår i det oprindelige datamateriale, men som ikke kan genfindes hos Danmarks Statistik, udgår også. Endeligt udgår personer, som dør under deres PED-registrering. Tilbage er 1.701 personer, hvoraf 838 afregistreres i observationsperioden, mens de resterende 869 personer fortsat er aktive.
De personer, der indgår i datamaterialet, synes at adskille sig fra dem, der er sorteret bort. De, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitligt lidt yngre ved registreringen i PED og tilsyneladende regi- streret i noget kortere tid. Dette skyldes til dels, at gruppen, der er sorteret bort, blandt andre indehol- der nogle af de allerlængst PED-registrerede, hvoraf en del fortsat er registrerede. Dette kan have betydning for resultaterne, som ikke nødvendigvis kan antages at være valide for personer, der er registreret i PED før 2009 eller afregistreret derfra før november 2014.
Datamaterialet i denne del af undersøgelsen er organiseret således, at det enkelte medlems status med hensyn til såvel medlemskab som en række øvrige forhold kendes for hver måned efter registrering og frem til afregistrering eller udløb af observationsperiode. Dette gør det muligt at undersøge betyd- ningen af tidspunktet for forskellige hændelser og forhold. Det bør dog understreges, at der her kan forekomme upræcise tidsangivelser, jf. afsnit 1.1.
I analyserne behandles alene oplysninger, som er tilgængelige for hele undersøgelsesperioden og som ikke kun findes på ét tidspunkt pr. år. Derfor udgår oplysninger om kontakt til sygehuse og psykiatri- ske afdelinger, familietype, personlig indkomst og familieindkomst samt arbejdsmarkedstilknytning.
I andre populationer ville betydningen af arbejde som et turning point også kunne analyseres ved at anvende oplysninger om forløb på offentlige ydelser, men for de PED-registrerede kan det ikke an- tages, at fravær af offentlige ydelser indikerer, at en person har et arbejde. Dette skyldes, at en anseelig
del af de PED-registrerede hverken modtager offentlige ydelser eller er i arbejde, jf. tabel 2.15. Af denne årsag inkluderes oplysninger om forløb på offentlige overførsler ikke i analyserne. I analyserne indgår oplysninger om alder, tilhørsforhold til kriminelle grupperinger, børn, ægteskab, sigtelser, fri- hedsberøvelser, viktimisering, flytninger og uddannelse.
DEL I: DESKRIPTIVE ANALYSER
4.3 Begivenheder op til en afregistrering fra PED
I dette afsnit belyses det, om der er hændelser eller forhold, der i løbet af en PED-registrering fore- kommer særligt hyppigt i perioden op til afregistrering. Af denne grund angår analyserne alene per- soner, der afregistreres inden for undersøgelsesperioden. Først behandles forekomsten af forhold, der potentielt kan udgøre pull-faktorerer i form af ægteskab og forældreskab, hvorefter push-faktoren vedrørende frihedsberøvelse behandles. Disse faktorer er udvalgt, fordi de hver især er beskrevet som motiver for at forlade kriminelle grupperinger, og udviklingerne i deres forekomst kan derfor have en særligt vigtig karakter (Xxxxxxxx 2014b; Xxxxxx & Winkle 1996).
I de følgende figurer belyses det, hvor stor en andel af dem, der er registrerede på et givent tidspunkt, som forud for afregistrering oplever forhold, der potentielt kan udgøre et turning point. Man skal ved læsningen af figurerne være opmærksom på, at populationens størrelse ændrer sig over tid, idet ikke alle PED-registrerede har været registreret lige længe. Dermed beskriver forskelle over tid også en ændret sammensætning af gruppen af PED-registrerede. Omfanget af PED-registrerede, der indgår i datamaterialet på et givent tidspunkt forud for afregistrering, er i figurerne angivet ved et gråt område.
I figur 4.1 ses, hvor stor en andel af de ophørte PED-registrerede der er gift på et givent tidspunkt i perioden op til afregistrering. I perioden mellem to og fire år før afregistrering varierer andelen, der er gift, en smule, men overordnet set ligger den mellem fem og seks pct. Da der er mindre end to år tilbage til afregistrering, stiger andelen en smule, og i måneden for afregistrering er det mere end syv pct., der er gift. Denne potentielle pull-faktor er altså aktuel for en lidt større del af medlemmerne i perioden op til afregistrering. Det er dog forventeligt, at andelen, der er gift, stiger med tiden, idet årene som PED-registreret for flertallet er sammenfaldende med overgangen fra ungdom til voksen- livet. Dermed er det langt fra sikkert, at denne svage udvikling særligt karakteriserer dem, der forlader miljøerne.
Det bemærkes i øvrigt, at en persons kriminelle løbebane kan blive påvirket af tilstedeværelsen af en partner på et langt tidligere tidspunkt end ved indgåelsen af ægteskabet, idet dette typisk blot er kul- minationen på et længerevarende, positivt og stabilt forhold (Lyngstad & Skardhamar 2013).
900
15,0%
800
12,5%
700
600
10,0%
500
7,2%
7,5%
400
5,3%
5,5%
5,7%
5,1%
300 5,0%
200
2,5%
100
0
Fire år før
Tre år før
To år før
År indtil afregistrering fra PED
Ét år før
0,0%
Afregistrering
Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed
Andel heraf gift
Antal PED-registrerede
Andel heraf gift
Figur 4.1. Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der er gift, fordelt over tid til afregistrering.
I figur 4.2 fremgår andelen af tidligere PED-registrerede, der har mindst ét barn, fordelt efter hvor lang tid der er til, at de afregistreres fra PED. Der er alene tale om, hvorvidt den PED-registrerede er far eller ej, og ikke hvorvidt den PED-registrerede har forældremyndighed eller er samboende med barnet eller børnene. Figuren viser, at denne andel stiger nogenlunde jævnt i årene op til afregistre- ring. Det er omtrent en fjerdedel blandt de PED-registrerede, der fire år før deres afregistrering er fædre. På tidpunktet for afregistrering gælder det dog godt en tredjedel af de, der forlader deres grup- pering. Hen imod slutningen af PED-registreringen er det altså en større andel af medlemmerne, der har børn, som potentielt kan anspore dem til at forlade den kriminelle gruppering.
900
40%
800
34% 35%
700
30%
31%
28% 30%
600 26%
25%
500
20%
400
15%
300
200
10%
100
5%
0
Fire år før
Tre år før
To år før
År indtil afregistrering fra PED
Ét år før
0%
Afregistrering
Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed
Andel heraf fædre
Antal PED-registrerede
Andel heraf fædre
Figur 4.2: Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der er fædre, fordelt over tid til afregistrering.
Udviklingen med hensyn til børn kan også belyses ud fra, hvor stor en andel der inden for en relativt kort tidsperiode op mod afregistrering er blevet fædre til et nyt barn. Tanken bag dette er, at et turning point som hændelse ikke består i at være i en given situation, men i at overgå til den. Figur 4.3 viser, hvor stor en andel der er blevet fædre til et barn inden for de seneste 18 måneder, fordelt over varighed til afregistrering. Figuren viser, at det i perioden mellem ét og to år før afregistrering ganske stabilt er omtrent syv pct., der for nyligt er blevet fædre. Omtrent trekvart år før afregistrering begynder denne andel dog at stige, således at der ved afregistrering er tale om lige knap ti pct. af gruppen. Dette indikerer, at PED-registrerede oftere oplever ændringer i deres familieliv i en periode før afregistre- ring, hvilket kan tænkes at udgøre en baggrund for at forlade miljøerne.
900
15,0%
800
12,5%
700
600
9,8%
9,7% 10,0%
500 8,0%
7,1%
7,1%
7,5%
400
300 5,0%
200
2,5%
100
0
To år før Halvandet år før Ét år før Et halvt år før
0,0%
Afregistrering
År indtil afregistrering fra PED
Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed Xxxxx heraf med barn under 1,5 år
Antal PED-registrerede
Andel heraf med barn under 1,5 år
Figur 4.3: Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der er fædre til et barn på højest 18 måneder, fordelt over tid til afregistrering.
Der forekommer også ændringer op til afregistrering med hensyn til de forhold, der potentielt kan gøre livet i de kriminelle grupperinger så utiltrækkende, at medlemmerne søger bort. Figur 4.4 viser andelen af tidligere PED-registrerede, der i løbet af en måned har været frihedsberøvede i mindst én dag i perioden op til afregistrering. Figuren viser, at andelen ligger på omtrent 30 pct. indtil to år før afregistrering, hvorefter den begynder at falde, således at det i måneden for afregistrering er 18 pct., der har oplevet en frihedsberøvelse. Det skal nævnes, at medlemmer af kriminelle grupperinger som udgangspunkt sjældent forlader deres gruppering under afsoning og derfor ikke afregistreres i PED, og dette bidrager derfor antageligt til den relativt lave andel mod slutningen af perioden. Det kan nævnes, at udviklingen vedrørende hvor stor en andel, der har været sigtet i en given måned, følger et tilsvarende mønster.
Udviklingen mod at færre sigtes og frihedsberøves mod slutningen af en registrering kan skyldes flere ting. For det første forlader medlemmer kun undtagelsesvist deres kriminelle grupperinger under fri- hedsberøvelse og afregistreres dermed ikke i PED i denne periode, jf. ovenstående. Derudover er det muligt, at medlemmerne hen imod slutningen af deres PED-registrering ”glider bort” fra gruppen og i den proces også begår mindre kriminalitet. Endeligt er det muligt, at de på dette tidspunkt har været del af grupperingen så længe, at det i højere grad er andre, nyere medlemmer af grupperingen, der
hovedsageligt udfører kriminaliteten (Xxxxxxxx 2014b). Disse forhold gør det vanskeligt at tolke be- tydningen af sigtelser og frihedsberøvelser i forbindelse med tidspunktet for afregistrering i PED.
900
40%
800
35%
31%
700 29%
30%
600
24%
23%
25%
500
18% 20%
400
15%
300
200
10%
100
5%
0
Fire år før
Tre år før
To år før
År indtil afregistrering fra PED
Ét år før
0%
Afregistrering
Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed
Andel heraf der har været indsat
Antal PED-registrerede
Andel heraf der har været indsat
Figur 4.4: Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der i løbet af en måned har været frihedsberø- vede, fordelt over tid til afregistrering.
Når de potentielle pull- og push-faktorerer betragtes med udgangspunkt i, hvor udbredte de er i peri- oden op til afregistrering, så sker der samlet set en intensivering af de potentielle pull-faktorer. Om- vendt synes push-faktorens betydning at falde, om end årsagen til dette er uklar, idet der her er andre forhold, som kan spille en rolle.
4.4 Forskelle mellem ophørte og fortsatte
Det er indtil nu vist, hvor udbredte de hændelser og forhold, der potentielt kan udgøre turning points, er i perioden op til en afregistrering fra PED. Før at det kan sandsynliggøres, at disse forhold bidrager til, at den enkelte forlader sin kriminelle gruppering, er det dog nødvendigt at undersøge, om der kan iagttages tilsvarende udviklinger for de personer, der ikke forlader deres gruppering. I dette afsnit belyses disse udviklinger for henholdsvis de ophørte og de fortsatte PED-registrerede.
Tabel 4.1 viser udviklinger i fordelinger og gennemsnit vedrørende alder, familieforhold, sigtelser for kriminalitet, frihedsberøvelser, viktimisering, flytning og uddannelse. Disse forhold er undersøgt, fordi de potentielt kan have relevans for at forlade en kriminel gruppering og derved føre til afregi- strering i PED. Forholdene er opgjort for henholdsvis dem, der fortsat er registreret, og for dem, der
er ophørt hermed. For begge grupper angives andele eller gennemsnit for de enkelte forhold på regi- streringstidspunktet. For de fortsat registrerede fremgår forholdene endvidere for den seneste måned, mens det for de ophørte belyses med udgangspunkt i måneden for afregistrering. Der er foretaget statistiske tests for at afgøre, hvorvidt forholdene i den første og sidste måned adskiller sig statistisk signifikant fra hinanden for henholdsvis de fortsatte og de ophørte PED-registrerede. I kolonnen ”udv.” er det markeret, om udviklingerne i de to grupper er statistisk signifikant forskellige fra hin- anden, hvilket indikerer, at disse forhold kan have haft betydning for, at personerne ophørte med at være PED-registrerede, om end der ikke på denne baggrund er tale om en sikker årsagssammenhæng, idet udviklingerne kan forekomme på forskellige tidspunkter under registreringen.
Tabel 4.1. Karakteristika ved fortsatte og ophørte PED-registrerede i måneden forud for registrering og henholdsvis seneste måned og måneden for afregistrering.
Fortsatte | Ophørte | Udv. | ||||
Kategori | Korrelat | Måned 0 | Seneste måned | Måned 0 | Måned for afreg. | Sig. |
Xxx | Xxxxx år registreret | 0 | 2,98*** | 0 | 2,67 *** | *** |
Alder i år | 27,4 | 30,4 *** | 25,2 | 27,9 *** | *** | |
Fami- lie | Andel gifte | 8,2 % | 9,4 % | 4,6 % | 7,2 %** | |
Andel med børn | 30,4 % | 40,2 %*** | 25,3 % | 34,0 %*** | ||
Kriminalitet | Kumulativt antal sigtelser | 30,2 | 45,5*** | 27,3 | 40,5*** | * |
Kumulativ frihedsberøvelse, mnd. | 9,9 | 17,6*** | 7,6 | 13,2*** | *** | |
Løsladt inden for seneste 6 mdr. | 12,2 % | 7,2 %*** | 10,2 % | 6,9 %* | ||
Andel ofre, voldsforbrydelser, seneste 6 mdr. | 0,9 % | 2,4 %* | 1,2 % | 1,3 % | ||
Flytning | Andel flyttet inden for 6 mdr. | 28,6 % | 21,3 %*** | 26,9 % | 24,9 % | |
Xxxxx flyttet mellem kommu- ner inden for 6 mdr. | 9,4 % | 5,9 %** | 8,5 % | 9,0 % | * | |
Xxxxx flyttet mellem lands- dele inden for 6 mdr. | 6,4 % | 3,7 %** | 5,1 % | 5,6 % | * | |
Andel flyttet mellem regioner inden for 6 mdr. | 3,9 % | 2,1 %* | 3,7 % | 3,6 % | ||
Udd. | Andel med kompetencegi- vende udd. | 22,9 % | 24,1 %** | 15,8 % | 19,4 %*** | ** |
Xxxxx indskrevet på udd. | 10,1 % | 4,4 %*** | 19,4 % | 11,0 %*** | ||
Signifikans: * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. Signifikanstests sammenligner første og sidste måned for henholdsvis fortsatte og ophørte. Vedrørende andele er McNemars test anvendt. For gennemsnit er der anvendt en parret t-test. For forskelle i udviklinger i kolonnen ”udv.” er der anvendt lineære difference-in-difference-regressioner.
Tabel 4.1 viser, at varigheden af registreringen for de fortsatte er omtrent tre år, mens den for dem, der er ophørt, gennemsnitligt er omtrent fire måneder kortere. Det kan tilføjes, at der blandt dem, der
fortsat er registrerede, er relativt mange, der enten har været registreret ganske længe eller helt kort- varigt, sammenlignet med dem, der er ophørte.
Den gennemsnitlige forskel i registreringens varighed afspejler sig også i de forskellige udviklinger i gennemsnitsalderen for de to grupper. De, der er ophørte, er dog gennemsnitligt mere end to år yngre på registreringstidspunktet, end det er tilfældet for de, der fortsat er registrerede. Denne forskel har givetvis ganske afgørende betydning for flere af de følgende forhold.
De to grupper udvikler sig forskelligt over deres registreringer med hensyn til kriminalitet. Begge grupper har haft en betydelig kontakt til retssystemet forud for deres PED-registrering, idet de fort- satte i gennemsnit er sigtet 30,2 gange, mens det tilsvarende antal for de ophørte er 27,3. Under regi- streringen sigtes de fortsatte yderligere 15,3 gange, mens de ophørte sigtes statistisk signifikant min- dre, nemlig 13,2 gange. De fortsatte medlemmers højere antal sigtelser såvel før som under registre- ring skal ses i lyset af, at de både er ældre ved registrering og er registreret i lidt længere tid.
Et tilsvarende billede tegner sig med hensyn til frihedsberøvelser. De fortsatte har været frihedsberø- vet i alt knap 10 måneder målt i hele perioden forud for registrering, mens der for de ophørte er tale om 7,6 måneder. Denne forskel vokser under registreringen. De fortsatte har i løbet af deres forelø- bige registrering været frihedsberøvet yderligere 7,7 måneder, mens de ophørte under deres registre- ring har været frihedsberøvet 5,6 måneder. Denne forskel er statistisk højsignifikant. Resultaterne tyder altså på, at de fortsatte såvel forud for som under registrering begår mere af den alvorlige form for kriminalitet end de ophørte. Der kan ikke heraf konkluderes, hvorvidt frihedsberøvelse har betyd- ning for, om den enkelte ophører med at være PED-registreret, idet frihedsberøvelsen ikke nødven- digvis finder sted i forbindelse med tidspunktet for, at den enkelte forlader sin kriminelle gruppering.
Idet medlemmer sjældent forlader deres kriminelle grupperinger under frihedsberøvelse og dermed ikke afregistreres i PED i denne periode, er det muligt, at betydningen af frihedsberøvelse som po- tentiel push-faktor primært vil være at finde i perioden efter løsladelse. Det er derfor undersøgt, om der er forskel på, hvor stor en andel der inden for de seneste seks måneder er løsladt efter mindst 30 dages frihedsberøvelse og endnu ikke er fængslet igen. Mens andelen er lidt højere for de fortsatte end for de ophørte, så er der ikke statistisk signifikant forskel på udviklingerne. Også her kan regi- streringspraksis dog influere, idet politiet efter løsladelse af en PED-registreret person kan have behov for efterretninger om vedkommendes adfærd i friheden, før de vælger at slette personen fra PED. På denne baggrund kan der således ikke drages konklusioner om betydningen af at have været friheds- berøvet for nyligt for valget om at forlade en kriminel gruppering.
Tabel 4.1 viser også andelen af grupperne, der er flyttet inden for det seneste halve år, herunder både alle flytninger og flytninger mellem kommuner, landsdele og regioner.69 Mange bandemedlemmer
69 Kommuner indgår i landsdele, der igen indgår i regioner. Det betyder, at flytninger mellem regioner altid også er flytninger mellem landsdele, ligesom flytninger mellem landsdele altid også er flytninger mellem kommuner. Landsdele er defineret af Danmarks Statistik og fremgår af deres hjemmeside. xxxxx://xxx.xxx.xx/xx/Xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xx- menklaturer/regioner--landsdele-og-kommuner
påpeger, at det vil være nødvendigt at flytte bort for at forlade banden, selvom det dog langt fra er alle, der gør dette, når de forlader banden (Decker & Winkle 1996; Xxxxxxxx 2014a). I seks måneder forud for registrering er det godt en fjerdedel af såvel de ophørte som de fortsatte, der har flyttet adresse. Andelene, der i denne periode er flyttet mellem kommuner, landsdele og regioner, er også nogenlunde ensartede de to grupper imellem. Under registreringen falder disse andele for de fortsatte, men for de ophørte er de nogenlunde stabile. Vedrørende flytninger mellem kommuner og landsdele er forskellen i udviklinger statistisk signifikant. Dette kan indikere, at visse PED-registrerede anven- der flytningen som et led i at forlade deres gruppering. Det vides dog ikke, om flytninger udgør et senere led i processen med at forlade grupperingen frem for en baggrund herfor.
Med hensyn til uddannelse viser tabel 4.1, at det er knap 23 pct. af de fortsatte, der ved registreringen har en kompetencegivende uddannelse. For de ophørte er der tale om knap 16 pct. Forskellen skyldes antageligt i et vist omfang aldersforskellen de to grupper imellem. Aldersforskellen kan også iagttages ved, at det er hver tiende af de fortsatte, der er indskrevet på en uddannelse ved registrering, mens det gælder knap hver femte af de ophørte. Denne andel falder for begge grupper i løbet af registreringen. For nogle skyldes dette, at de gennemfører uddannelsen, mens de er PED-registrerede. Under regi- streringen stiger andelen med en kompetencegivende uddannelse således med 3,6 procentpoint for de ophørte, mens den blot stiger med 1,2 procentpoint for de fortsatte, hvilket er en statistisk signifikant forskellig udvikling. Dette kan indikere, at nogle af de, der forlader kriminelle grupperinger, anvender uddannelsen som en vej ud af miljøerne, men kan også blot være et udtryk for, at de gennemsnitligt er yngre, hvorved de oftere er i gang med at uddanne sig.
Der er også en række forhold for hvilke, der ikke kan iagttages statistisk signifikant forskellige ud- viklinger. På trods af, at der er forskel på, hvor stor en andel af de fortsatte og ophørte der er hen- holdsvis gift og har børn, når de bliver registreret, så er der ikke statistisk signifikant forskel på ud- viklingerne de to grupper imellem. Den højere andel af de fortsatte, der er gift og har børn, skal antageligt forklares med aldersforskellen grupperne imellem.
Det er omtrent én pct. af de registrerede, der ifølge Offerregisteret har været ofre for en voldsforbry- delse i de seneste seks måneder forud for registrering. Mens denne andel stiger lidt for de fortsatte, så er den stabil for de ophørte, uden at forskellen i udviklinger dog er statistisk signifikant.
Samlet set er der altså betragtelige forskelle imellem de, der ophører som medlemmer, og de der fortsat er registrerede ved undersøgelsens afslutning. Der findes en del forskelle allerede ved regi- strering, som givetvis særligt er relateret til aldersforskelle, men flere forhold udvikler sig også uens- artet i løbet af PED-registreringen grupperne imellem. I det følgende skal det undersøges, om nogle af disse forhold kan medvirke til at øge sandsynligheden for, at personer ophører med at indgå i kriminelle grupperinger og derfor afregistreres fra PED.
DEL II: REGRESSIONSANALYSER
4.5 Sandsynligheden for at afslutte en PED-registrering
I dette afsnit belyses, om de beskrevne faktorer kan siges at udgøre turning points for så vidt, at de øger sandsynligheden for, at den enkelte forlader sin gruppering og afregistreres fra PED. Hertil an- vendes en Cox proportional hazards-model.70 Resultaterne af disse analyser fremgår af tabel 4.2 med de variable, der har en statistisk signifikant sammenhæng med tilbøjeligheden til at forlade en grup- pering.
I bilag 3 ses en oversigt over de variable, der har været søgt inkluderet i modellen. Variablene belyser på den ene side betydningen af turning points som hændelser ved at fokusere på, om der i en kortere periode efter bestemte hændelser kan konstateres en forøget sandsynlighed for at forlade den krimi- nelle gruppering. På den anden side belyses, om der er forhold, som disse hændelser forårsager, der har en betydning for, at den enkelte forlader sin gruppering. Det har været muligt at undersøge be- tydningen af en række pull-faktorer, såsom forældreskab, ægteskab og uddannelse, der hver især po- tentielt kan repræsentere et mere tiltrækkende liv uden for den kriminelle gruppering. Omvendt har det ikke været muligt at undersøge push-faktorer relateret til politiets og kriminalforsorgens arbejde, idet vilkårene for afregistrering i PED i forbindelse med og umiddelbart efter frihedsberøvelser gør tolkninger af resultater relateret til disse forhold meget vanskelige og usikre, jf. afsnit 4.3 og 4.4. Ligeledes udgår oplysninger om flytninger, idet disse kan udgøre et senere led i processen med at forlade grupperingen frem for en baggrund herfor.
Det bemærkes, at der kan være forskelle mellem rocker- og bandegrupperinger, som har indflydelse på medlemmernes tilbøjelighed til at forlade grupperingen, herunder medlemmernes grad af indlej- ring i grupperingen, såkaldt ”gang embeddedness”, samt eventuelle sanktioner forbundet med at for- lade grupperingen. Udviklingen mod, at rocker- og bandegrupperinger i højere grad er kommet til at ligne hinanden, samt at de konkrete grupper inden for kategorierne af henholdsvis rocker- og bande- grupperinger er meget forskelligartede, gør det imidlertid uhensigtsmæssigt at anvende denne skelnen i modellen.
Af kolonnen ’koefficient’ i tabel 4.2 fremgår størrelsen på sammenhængen mellem de enkelte forhold og sandsynligheden for at forlade grupperingen, alt andet lige. Værdier over 0 betyder, at forholdet forøger personens sandsynlighed for at forlade en gruppering. Værdier under 0 angiver, at denne sandsynlighed mindskes. Kolonnen ’hazard ratio’ er en mere ligefremt tolkbar udgave af koefficien- ten, idet den angiver den procentuelle forskel i sandsynlighed for at blive afregistreret. I kolonnen ’signifikans’ angives det, med hvilken sandsynlighed den beskrevne sammenhæng er udtryk for en
70 Grundideen i en Cox proportional hazards-model er, at enhver PED-registreret på et givent tidspunkt med en given sandsynlighed forlader sin gruppering og udgår af PED. Denne sandsynlighed kan imidlertid påvirkes, og Cox-modellen estimerer, i hvilket omfang dette er tilfældet. Dette gøres ved at sammenligne forhold for de, der afregistreres, med til- svarende forhold for andre, der har været registreret lige så længe uden at blive afregistreret.
statistisk tilfældighed. Det er kun sammenhænge, hvor denne sandsynlighed er under fem pct., der er inkluderet i modellen.
Et forhold i modellen, der påvirker sandsynligheden for, at den enkelte forlader sin gruppering, er alder. Sammenhængen mellem alder og sandsynlighed for at forlade grupperingen er dog kompleks, hvorfor alderen er inkluderet med flere variable. I praksis betyder det, at voksende alder øger sand- synligheden for at forlade grupperingen, indtil personen er knapt 23 år, hvorefter sandsynligheden falder med alderen.71 Det er tidligere påpeget, hvordan afståelse fra kriminelle grupperinger anskues som et element i at ”blive voksen”, men resultatet fra denne analyse tyder altså på, at alder kun har en sådan betydning for de yngre medlemmer, idet de relativt gamle PED-registrerede bliver mindre tilbøjelige til at forlade deres gruppering med tiden.
Tabel 4.2: Cox Proportional Hazards-model, påvirkning af sandsynligheden for at forlade kriminel gruppering givet visse forhold.
Koefficient | Hazard Ratio | Signifikans | |
Alder | 0,2765 | 1,3190 | 0,038 |
Alder, kvadreret | -0,0085 | 0,9915 | 0,027 |
Alder, xxxxxxx00 | 0,0001 | 1,0001 | 0,039 |
Far til barn u. 18 år | 0,2233 | 1,2500 | 0,010 |
I.: Far til barn u. 18 år * måneder ud over fem år | -0,0699 | 0,9325 | 0,000 |
Indskrevet på uddannelse | 0,3275 | 1,3870 | 0,003 |
Processen med at blive voksen kan imidlertid forstås med udgangspunkt i andre forhold end alderen i sig selv, og her synes forældreskab at have en central betydning. Tabellen viser, at de, der er fædre til børn under 18 år, er mere tilbøjelige til at forlade deres gruppering, sammenlignet med dem, der ikke er. Denne pull-faktor ser derfor ud til at have en reel virkning på de registrerede. Betydningen af at være far ændrer sig dog efter, personerne har været registreret i fem år. Dette fremgår af variablen markeret med ”I.:”, der er en forkortelse for interaktion med registreringens længde ud over fem år.73
71 Modellen forudsiger også, at sandsynligheden for at forlade igen stiger med alderen efter medlemmerne fylder 53 år, men givet at der er relativt få personer i denne aldersgruppe i datamaterialet, så er denne konklusion forbundet med en vis usikkerhed.
72 De registreredes alder indgår i analysen som kvadreret og kuberet led, hvilket vil sige, at de er opløftet i henholdsvis 2. og 3. potens.
73 Der er alene undersøgt interaktioner med tiden for de forhold, som i øvrigt var statistisk signifikante eller nærved signifikante. Dette er gjort for at opnå mere retvisende og entydige resultater og for at overholde antagelserne i en pro- portional hazards-model.
Herefter begynder den positive betydning nemlig at falde måned for måned.74 Den varierende betyd- ning af faderskab kan være et udtryk for, at de, der har været registreret længe, er blevet dybere integreret i den kriminelle gruppering, og derfor påvirkes anderledes. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at sammenligningsgrundlaget for et givent forhold ændrer sig over tid, idet ikke alle personer indgår lige længe i undersøgelsen. På trods af disse variationer viser modellerne altså, at forældreskab overordnet set kan udgøre en pull-faktor væk fra kriminelle grupperinger. Betydningen af forældreskab angår endvidere ikke blot overgangen til forældreskabet, men er relevant så længe, der er tale om børn under 18 år.
Endeligt viser modellen, at de, der er indskrevet på uddannelser, er mere tilbøjelige til at forlade deres gruppering. Heraf kan det dog ikke nødvendigvis konkluderes, at uddannelsen har en effekt på afgang fra miljøerne, idet de PED-registrerede, der søger ind på uddannelser, i udgangspunktet må antages at være mere orienterede mod et liv uden for de kriminelle miljøer. På trods af dette tyder resultatet på, at uddannelse kan være en vej ud for visse medlemmer.
74 Modellen forudsiger ret beset også, at betydningen af faderskab efter et meget langt medlemskab er omvendt, således at det mindsker sandsynligheden for at blive afregistreret. Givet at der er ret få personer, der fortsat er registreret efter så lang tid, er dette dog et meget usikkert resultat.
Litteratur
Xxxxxxxx, X. X. (2017): Assortative Mating and the Intergenerational Transmission of Delinquency
The Rockwool Foundation Research Unit.
Xxxxxx, X. (2002): Exit Neo-Nazism: Reducing Recruitment and Promoting Disengagement from Racist Groups. Norsk Utenrikspolitisk Institutt.
Danmarks Statistik (2018): Flytninger internt i Danmark. xxxxx://xxx.xxx.xx/xx/Xxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxx-xx-xxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxxxxxx-x- danmark
Xxxxxx, X. X. & J. L. Xxxxxxxxx (2002): Leaving the Gang. I Huff, C. R. (ed.): Gangs in America III. Sage Publications CA, s. 51-67.
Xxxxxx, X. X., X. Xxxxx & D. C. Pyrooz (2013): What Do We Know About Gangs and Gang Members and Where Do We Go From Here? Justice Quarterly, vol. 30, s. 369–402.
Xxxxxx, X. X. & D. C. Pyrooz (2011) Leaving the Gang: Logging Off and Moving On. Google Ideas. Xxxxxx, X. X., D. C. Pyrooz & R. K. M. Jr. (2014): Disengagement From Gangs as Role Transitions.
Journal of Research on Adolescence, vol. 24, s. 268-283.
Xxxxxx, X. X. & B. V. Winkle (1996): Life in the Gang: Family, Friends, and Violence. Cambridge University Press, New York.
Xxxxxxxxxx, X. X., X. X. Coid & X. Xxxxxx (2009): Family factors in the intergenerational transmission of offending. Criminal Behaviour and Mental Health, vol. 19, s. 109-124.
Xxxxxxx, X., X. Lichtenstein & X. Xxxxxxxxx (2011): Violent crime runs in families: a total population study of 12.5 million individuals. Psychological medicine, vol. 41, s. 97-105.
Justitsministeriets Forskningskontor (2018): Udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger som følge af kriminalitet begået af medlemmer af kriminelle grupperinger. Justitsministeriet.
Xxxxxxxxx, X. X., X. Xxxxxxxxx, X.-J. B. Xxxxxxxx & M. L. Xxxxxxxx (2012): Risikofaktorer, effektevalueringer og behandlingsprincipper: En forskningsoversigt. Justitsministeriets Forskningskontor.
Xxxxxxx, X. (2016a): Crime prevalence and frequency among Danish outlaw bikers. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, vol. 17, s. 131-149.
Xxxxxxx, X. (2016b): Outlaw biker affiliations and criminal involvement European Journal of Criminology, vol. 13, s. 19.
Klement, C. & B. Kyvsgaard (2014): Flowet i rocker/bandemiljøerne. Justitsministeriets Forskningskontor.
Xxxxxxx, X., X. Xxxxxxxxx & A.-J. B. Xxxxxxxx (2010): Rockere, bander og risikofaktorer.
Justitsministeriets Forskningskontor og Rigspolitiet.
Klement, C. & M. L. Xxxxxxxx (2013): Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk i ungdommen. Justitsministeriets Forskningskontor.
Kommunernes Landsforening (2016): De udsatte børn - Nøgletal. Kommunernes Landsforening. xxxx://xxx.xx.xx/XxxxxXxxxxXxxxx/xx_00000/xx_000/Xx_xxxxxxx_x-xx_-_x-xxxxxx.XXX
Xxxx, X. X. & R. J. Xxxxxxx (1993): Turning points in the life course: Why change matters to the study of crime. Criminology, vol. 31, s. 301-325.
Xxxxxxxx, X. X. & X. Xxxxxxxxxx (2013): Changes in criminal offending around the time of marriage.
Journal of research in crime and delinquency, vol. 50, s. 608-615.
Xxxxxx, X. & K. Xxx (2007): Amputation or reconstruction? Notes on the concept of “knifing off” and desistance from crime. Journal of Contemporary Criminal Justice, vol. 23, s. 104-124.
Xxxxxxxx, X.-J. B. & T. T. Xxxxxxxxx (2017): Ungdomskriminalitet - de mest kriminelle.
Justitsministeriet.
xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxx/xxxxx/xxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxx/xxx/0000/xxxxxxx_xx_ mest_kriminelle_unge.pdf
Xxxxxxxx, M. L. (2014a): Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer: En kortlægning af tiltag under rammemodellen. Justitsministeriets Forskningskontor.
Xxxxxxxx, M. L. (2014b): Veje ind i og veje ud af rocker- og bandemiljøer: En interviewundersøgelse.
Justitsministeriets Forskningskontor.
Xxxxxxxx, X. X. (2016): Exit-forløb med rockere og bandemedlemmer. Aftaler om exit under rammemodellen. 2. delrapport. Justitsministeriets Forskningskontor.
Xxxxxxxx, X. X. & M. Ø. Ribe (2016): Flowet i rocker/bandemiljøerne. Justitsministeriets Forskningskontor.
Xxxxxxxx, X., T. J. Taylor & F.-X. Xxxxxxxx (2004): Gang membership and violent victimization.
Justice Quarterly, vol. 21, s. 793-815.
Pyrooz, D. C. & S. H. Decker (2011): Motives and methods for leaving the gang: Understanding the process of gang desistance. Journal of Criminal Justice, vol. 39, s. 417-425.
Xxxxxx, X. X., X. Sweeten & A. R. Piquero (2012): Continuity and Change in Gang Membership and Gang Embeddedness. Journal of Research in Crime and Delinquency, vol. 50, s. 239-271.
Rigspolitiet (2017): Rockere og bander 2016. Rigspolitiet.
Socialstyrelsen (2017): De 50 risikofaktorer. Socialstyrelsen. xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx- ungegrupperinger/viden-om-born-og-unge-i-risiko/de-50-risikoindikatorer
Xxxxxxxx, D. W. M. (2007): Kriminalitetsrejsen. Om indbrudstyves mobilitet. Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, vol. 94, s. 143-159.
Xxxxxx, X. X., X. Xxxxx, X.-X. Xxxxxxxx & X. Xxxxxxxx (2008): Youth Gang Membership and Serious Violent Victimization: The Importance of Lifestyles and Routine Activities. Journal of Interpersonal Violence, vol. 23, s. 1441-1464.
Xxxxx, X. X. (1988): Barrio Gangs: Life and Identity in Southern California. University of Texas Press, Austin.
Xxxxx Xxxx, X. (2017): Flowet i rocker-/bandemiljøerne. Justitsministeriets Forskningskontor.
Bilag 1: Data fra Danmarks Statistik
I nedenstående tabel er der udarbejdet en oversigt over de registre, der har været tilgængelige for undersøgelsen. Registrene er opført med deres titel, samt deres forkortelse hos Danmarks Statistik. Det er derudover oplyst, hvilken årrække oplysninger har været tilgængelige for. For flere registre er der ikke oplyst en dato for påbegyndelse, idet oplysningerne har været tilgængelige siden registerets oprettelse. Endeligt indeholder tabellen en kolonne, der beskriver, hvilke typer af oplysninger som har været anvendt i analyserne.
Bilagstabel 1: Registre fra Danmarks Statistik til brug for undersøgelsen
Register | Årrække | Oplysninger |
Befolkningsstatistikken (BEF) | 2009-2017 | Fødselsdato Herkomst Statsborgerskab Oprindelsesland Civilstand |
Børn- og forældrehenvisnin- ger (BARNFORA) | -2016 | Fødselsdato for børn til PED-registrerede |
Anbringelser (BUA) | -2015 | Dato for påbegyndelse, PED-registrerede Dato for afslutning, PED-registrerede Type af anbringelse, PED-registrerede Dato for påbegyndelse, PED-registreredes børn Dato for afslutning, PED-registreredes børn Type af anbringelse, PED-registreredes børn |
Forebyggende foranstaltnin- ger (BUFO) | -2015 | Dato for påbegyndelse, PED-registrerede Dato for afslutning, PED-registrerede Type af foranstaltning, PED-registrerede Dato for påbegyndelse, PED-registreredes børn Dato for afslutning, PED-registreredes børn Type af foranstaltning, PED-registreredes børn |
Flytninger (FLYT) | 2009-2016 | Flyttedato Fraflytningsadresse, krypteret Tilflytningsadresse, krypteret Fraflytningskommune Tilflytningskommune |
Højeste fuldførte udd. (UDDF) | -2016 | Uddannelsestype Dimissionsdato |
Komprimeret elevregister (KOTRE) | -2016 | Uddannelsens art Institution Dato for tilgang Dato for afgang Tilgangstype Afgangstype (færdiggjort eller afbrudt) |
Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) | 2009-2016 | Socioøkonomisk klassifikation Fagkode for væsentligste beskæftigelse Branchegruppering for arbejdssted |
Offentlige overførsler, forløb (OFFL) | 2007-2016 | Dato for ydelses påbegyndelse Dato for ydelses afslutning Type af ydelse |
Indkomst (IND) | 2009-2016 | Personindkomst i alt |
Familieindkomst (FAIK) | 2009-2016 | Familieindkomst i alt |
Landspatientregisteret (LPR- POP) | 2009-2015 | Indlæggelsesdato Udskrivningsdato Patienttype Diagnosekode Kontaktårsag |
Landspatientregisteret, psyki- atri (LPSYPOP) | -2014 | Indlæggelsesdato Udskrivningsdato Patienttype |
Kriminalitet: afgørelser, konfe- rerende sager og sigtelser (KRAF, KRKO, KRSI) | 1980-2016 | Afgørelsesdato Sigtelsesdato Gerningsdato Kriminalitetens art Afgørelsestype Afgørelsesmåde Betingede og ubetingede straflængder Bødebeløb Afstand mellem bopæl og gerningssted (beregnet af Danmarks Statistik) |
Kriminalitet: frihedsberøvelse (KRIN) | 1991-2016 | Indsættelsesdato Løsladelsesdato |
Ofre for personrettet kriminali- tet (KROF) | 2001-2016 | Gerningsdato Kriminalitetens art |
Bilag 2: Oversigt over variable, der indgår i regressionsanalyser i ka- pitel 3
Variabel-gruppe Variabel Teoretisk status Inkluderet i en- delig model
Varighed af med- lemsskab | Korttidsregistreret (under to år) Langtidsregistreret (fem-syv år) | Afhængig variabel | Ja |
Alder | Alder | Kontrolvariabel | Ja |
Statsborger skab
Dansk statsborgerskab
Udenlandsk statsborgerskab
Kontrolvariabel Nej
Herkomst
Dansk oprindelse (referencekategori)
Indvandrer
Kontrolvariabel
Nej
Nej
Efterkommer Ja
Gift, herunder separeret | Nej | ||
Civilstand | Skilt | Kontrolvariabel (dummy-variabel) | Nej |
Ugift (referencekategori) | Nej |
Faderskab
Ingen børn
Mindst ét barn
Kontrolvariabel Nej
Ikke anbragt som barn Nej
Anbragt som barn
Anbragt som barn Kontrolvariabel
Forebyggende for- anstaltninger som barn
Ingen forebyggende foranstaltninger
Forebyggende foranstaltninger som barn
som barn Kontrolvariabel Nej
Flytninger Xxxxx flyt Kontrolvariabel Ja
Sygehuskontakter
Antal sygehuskontakter ét år før første PED-registrering
Kontrolvariabel
Nej
Kontakter til psy- kiatriske afdelin- ger
Ingen kontakt til psykiatriske afdelinger
Xxxxxx én kontakt til en psykiatrisk afde- ling fem år før første PED-registrering
fem år før første PED-registrering Kontrolvariabel
Ja
Højeste fuldførte uddannelse
Grundskole (referencekategori)
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelser
Kontrolvariabel (dummy-variabel)
Nej
Nej
Nej
Videregående uddannelser | Nej |
Selvstændig | Nej | ||
Socioøkonomisk status | Lønmodtager (referencekategori) | Nej | |
Arbejdsløs | Nej | ||
Modtager af sygedagpenge mm. | Kontrolvariabel | Nej | |
Elever | (dummy-variabel) | Nej | |
Kontanthjælpsmodtagere | Nej | ||
Xxxxx | Xxx | ||
Personindkomst | Personindkomst i 1.000 kr. | Kontrolvariabel | Nej |
Straffelovsover- trædelser | Xxxxx forhold for straffelovsovertrædel- ser | Kontrolvariabel | Nej |
Ubetingede afgø- | Ingen ubetingede afgørelser før første PED-registrering | Ja | |
relser | En eller flere ubetingede afgørelser før første PED-registrering | Kontrolvariabel | |
Offer | Ikke offer for personrettet kriminalitet | Kontrolvariabel | Nej |
Offer for personrettet kriminalitet | |||
Afbrudte uddan- nelser efter grund- skolen | Xxxxx afbrudte uddannelser efter grund- skolen | Kontrolvariabel | Ja |
Bilag 3: Oversigt over variable, der indgår i regressionsanalyser i ka- pitel 4
Variabel- gruppe
Variabel Teoretisk status Inkluderet i en- delig model
Alder | Alder | Kontrolvariabel | Ja |
Gift Nej
Ægteskab
Turning point, pull
Nygift, seneste 6 mnd.
Nej
Nygift, seneste 12 mnd. Nej
Nygift, seneste 24 mnd. | Nej | ||
Far, ja/nej | Turning point, pull | Nej | |
Far, antal børn | Nej | ||
Far til barn u. 6 mnd | Nej | ||
Far til barn u. 12 mnd | Nej | ||
Far til barn u. 18 mnd | Nej | ||
Forældreskab | Far til barn u. 24 mnd | Nej | |
Far til barn u. 5 år | Nej | ||
Far til barn u. 10 år | Nej | ||
Far til barn u. 15 år | Nej | ||
Far til barn u. 18 år | Ja | ||
Far til barn u. 20 år | Nej | ||
Offer | Offer for anmeldt forbrydelse i mnd. | Nej | |
Offer for anmeldt drabsforsøg i mnd. | Nej | ||
Offer for anmeldt drabsf, eller vold i mnd. | Nej | ||
Offer for anmeldt forbrydelse, ½ år | Turning point, push | Nej | |
Offer for anmeldt drabsforsøg, ½ år | Nej | ||
Offer for anmeldt drabsf, eller vold, ½ år | Nej | ||
Offer for anmeldt drabsf, eller vold, 1 år | Nej | ||
Andel med kompetencegivende udd. | Kontrolvariabel | Nej | |
Uddannelse | Xxxxx indskrevet på udd. | Turning point, pull | Ja |
Dimmiteret fra udd. inden for 12 mdr. | Turning point, pull | Nej | |