Betinget købsaftale
Betinget købsaftale
Del af Brofæstet.
Viborg Kommune
[Dato]
Indholdsfortegnelse
5. Bebyggelsesmuligheder og planbestemmelser 3
8. Byggemodning og forsyninger 4
14. Købesum, betalingsbetingelser, sikkerhedsstillelse og deponering 6
17. Betingelser, byggepligt og videresalg 6
18. Omkostninger ved Købsaftalen 7
1. Parterne
Mellem
SÆLGER
Viborg Kommune Xxxxxxxx Xxxx 0
8800 Viborg
Og
KØBER
[---]
[---]
[---]
Er der indgået BETINGET KØBSAFTALE
2. Baggrund
Salg af del af Brofæstet sker på baggrund af Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, bekendtgørelse nr. 799 af 24.06.2011.
3. Projektet
På grunden opføres et projekt som beskrevet i Købers skitseforslag.
4. Grunden
Grunden sælges som ubebygget grund og overtages, som den forefindes. Grunden er på ca. 8016 m². Grundens placering og skelforhold fremgår af tegning fra landinspektør LE34, vedlagt som Bilag A.
5. Bebyggelsesmuligheder og planbestemmelser
Køber skal etablere fælles og offentlig tilgængeligt udeopholdsareal (i 1. sals højde), der skaber forbindelse til Hærvejsbroen. Der skal ligeledes være forbindelse fra opholdsarealet til de
omkringliggende bebyggelser – herunder de kommende ungdomsboliger, der er nabo til grunden (lokalplan nr. 489).
Bebyggelsens facader skal overvejende være af tegl, og der skal etableres publikumsorienterede funktioner (cafe, butik eller lignende) i stueplan ved den sydlige del af Hærvejsbroen.
Bebyggelsen skal overholde Bygningsreglementets krav og de vejledende støjgrænser. Køber skal i forbindelse med byggeriet udarbejde en støjredegørelse, der behandler såvel trafikstøj som støj omkring vareindlevering, udsugning mv.
På baggrund af Købers forslag til bebyggelse, udarbejder Viborg Kommune et forslag til lokalplan. Køber skal levere de nødvendige oplysninger for Sælgers udarbejdelse af lokalplanforslaget.
6. Tilstødende arealer
Belægninger, belysning og beplantninger mv. på arealer uden for grunden, som berøres af byggeriet, skal Køber bearbejde og tilpasse til den nye bygning og eksisterende forhold.
Omkostninger til disse arbejder afholdes af Køber, selv om de ligger uden for grunden. Dette gælder specielt tilpasninger i forbindelse med kobling til Hærvejsbroen. Ligeledes skal udgravnings- og funderingsforhold koordineres med bygherre for de kommende ungdomsboliger, der er nabo til grunden (lokalplan nr. 489).
7. Udmatrikulering
Sælger foretager udmatrikulering af grunden og afholder alle omkostninger hermed.
8. Byggemodning og forsyninger
Køber etablerer selv alle forsyninger og afholder alle udgifter til tilslutningsafgifter, stikledninger mv. Omtrentlig placering af korridor for forsyningsledninger er markeret på Bilag A. Køber skal acceptere kommende tinglyst deklaration herom.
Kommunen har indhentet oplysninger om forsyninger via systemet LER. Se Bilag B. Køber skal selv sikre sig, at oplysningerne er korrekte og indhente eventuelle nødvendige supplerende oplysninger hos forsyningsselskaberne.
9. Fundering og forurening
Sælger har ladet udføre geotekniske undersøgelser i området ved Hærvejsbroen, men ikke på den her omhandlende grund. Disse er vedlagt Købsaftalen som Bilag C.
Sælger gør Køber opmærksom på, at grunden tidligere har været bebygget, hvorfor der kan forekomme mindre rester af byggematerialer mv. i jorden. Ved hovedparten af grunden er der ikke kendskab til forurening. En mindre del af grunden (mod vest) er V2 kortlagt, mens en mindre del af grunden mod nord er uafklaret ift. forurening (se bilag D).
Køber er berettiget til for egen regning at udføre supplerende undersøgelser. Køber kan foretage supplerende undersøgelser forud for overtagelsen, såfremt der er indhentet forudgående tilladelse fra Sælger.
10. Arkæologi
Museet vurderer, at der er ringe sandsynlighed for fortidsminder i området, som derfor er frigivet til anlægsarbejder efter museumslovens §§ 25-27.
Da museet har frigivet området, er det ifølge museumslovens § 27 stk. 5 staten, der skal afholde udgifterne til eventuelle undersøgelser og udgravninger.
11. Skatter og afgifter
Køber skal fra overtagelsesdagen betale eventuelle skatter og eventuelle afgifter til forsyningsselskaber. Der foreligger ikke oplysning om skatter og afgifter førend grunden er udstykket.
12. Xxxxxx og servitutter
Grunden overdrages med samme rettigheder, byrder og servitutter, hvormed den har tilhørt Sælger.
Udover kommende tinglysning af korridor for forsyningsledninger (jf. punkt 8), vil der blive tinglyst en deklaration, der giver Viborg Kommune ret til, at Hærvejsbroen går henover grunden samt giver Viborg Kommune adgang til Hærvejsbroens bro- og rampeanlæg med henblik på vedligeholdelse og lign.
Derudover vil der blive tinglyst en vejbyggelinje for at sikre gode oversigtsforhold langs Xxxxxxx Xxxxxxx Alle. Inden for vejbyggelinjen er det ikke tilladt at bygge, parkere eller placere andet, såsom træer m.v., der kan være til gene for oversigtsforholdene. Byggelinjens omtrentlige placering er vist på Bilag A.
Udover ovennævnte er der Sælger bekendt ikke rettigheder eller forpligtigelser, som ikke er tinglyst på grunden.
Køber er endvidere forpligtet til at respektere de ved ejendommens udstykning og bebyggelse tinglyste servitutter.
13. Ansvar
Grunden overtages af Køber, som den er.
Viborg Kommune har ikke undersøgt jordbundsforholdene på grunden og fraskriver sig derfor ethvert ansvar for bæreevnen.
Køber opfordres til at rette henvendelse til sagkyndige med henblik på at foretage undersøgelser af jordbundsforholdene. Dette kan være nødvendigt for at fastslå jordbundsforholdene på parcellen.
Køber kan træde tilbage fra handlen, hvis det dokumenteres, at der kræves speciel fundering/pilotering. Denne dokumentation skal dog finde sted indenfor 8 uger efter overtagelsen.
Såfremt Køber inden 8 uger efter overtagelsen dokumenterer sin ret til at træde tilbage fra handlen, annulleres denne. Det sker uden at nogen af parterne i den anledning har noget krav imod den anden. Det forudsætter dog, at parcellen tilbageleveres i samme stand, som den henlå ved købsaftalens indgåelse.
Det er Købers ansvar at benytte sig af sin ret til at træde tilbage fra handlen på grund af jordbundsforhold, inden fristen udløber. Hvis fristen ikke overholdes, kan Køber ikke på et senere tidspunkt gøre indsigelser på grund af jordbundsforhold.
14. Købesum, betalingsbetingelser, sikkerhedsstillelse og deponering
Købssummen ekskl. moms er aftalt til kr. .
Senest 8 dage efter indgåelse af betinget aftale skal Køber deponere forudbetaling på kr.
1.000.000 ekskl. moms efter nærmere aftale.
Senest 3 hverdage før overtagelsesdagen deponerer Køber restkøbssummen hos Sælgers bank. Deponeringen er uigenkaldelig for Køber. Renter af købesummen tilfalder Sælger fra overtagelsesdagen.
Når betinget skøde er tinglyst, frigives det deponerede beløb til Sælgers disposition, dog tidligst på overtagelsesdagen.
15. Overtagelsesdagen
Overtagelsesdagen er fastsat til den 1. i måneden efter byrådets vedtagelse af lokalplanen, fra hvilken dato grunden henligger for Købers regning og risiko i enhver henseende.
16. Refusionsopgørelse
Med overtagelsesdagen som skæringsdato udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende ejendommens indtægter og udgifter.
17. Betingelser, byggepligt og videresalg
Købsaftalen er fra Køber og Sælger betinget af følgende:
17.1 At Viborg Kommune vedtager en lokalplan, der muliggør gennemførelse af Købers tilbudsprojekt inden den 1. april 2020. Dette forudsætter, at Køber har leveret materiale for udarbejdelse af lokalplan ved indgåelse af betinget aftale og senest 1. juli 2019. Såfremt der ikke senest den 1. april 2020 er vedtaget en ny lokalplan for ejendommen, kan Køber hæve handlen og Køber kan få det betalte depositum tilbagebetalt.
17.2 At Køber deponerer en forudbetaling på kr. 1.000.000 senest en uge efter kommunens accept af Købers tilbud.
17.3 Køber er forpligtet til at igangsætte hele det planlagte byggeri (jf. Købers projekt) senest 12 måneder efter overtagelsesdagen.
17.4 Køber skal have afsluttet opførelsen af hele byggeriet, og der skal være udstedt ibrugtagningstilladelse senest 36 måneder efter overtagelsesdagen.
17.5 Såfremt Køber ikke har igangsat byggeri senest 12 måneder efter overtagelsesdagen (jf. 17.3) er Sælger berettiget, men ikke forpligtiget til, at købe grunden tilbage til pris svarende til købesummen fratrukket forudbetalingen på kr. 1.000.000. Alternativt har sælger mulighed for – ved Købers overskridelse af de i pkt. 17.3 og 17.4 nævnte frister – at gøre brug af dagbod. Dagboden pr. kalenderdag udgør 0,02 % af købesummen.
17.6 Køber må ikke videresælge eller udleje grunden i ubebygget stand uden byrådets godkendelse.
18. Omkostninger ved Købsaftalen
Sælger afholder omkostninger til udmatrikulering.
Hver part betaler salær til egen advokat og andre rådgivere. Handlen berigtiges af Sælger. Registreringsafgift vedrørende skøde betales af parterne med halvdelen hver.
19. Underskrifter
Viborg, den _
Køber Sælger
_ _ _
Bilag til Købsaftalen
A. Udstykningsplan
B. Ledningsoplysninger – Oplysninger fra LER
C. Geoteknisk undersøgelsesrapport
D. Oversigtskort - Jordforurening