FÆLLES RETNING

Samarbejdsaftale

Danmarks Natur- fredningsforening & European Energy

FÆLLES RETNING

Mere natur-positiv grøn energi

En aftale mellem Danmarks Natur-

fredningsforening & European Energy.

Vi anser både klima- og biodiversitetskri- serne for at være yderst alvorlige. Tilsam- men kan de få katastrofale konsekvenser for livet på kloden, som vi kender den.

FN’s Klima- og naturpaneler (IPCC og IPBES) understreger, at årsagerne til og løsningerne på begge kriser skal adresse- res i samspil. Desuden må løsningerne på klimakrisen ikke forhindre, at vi samtidigt kan løse biodiversitetskrisen eller om- vendt.

Vi mener, at der er et presserende behov for at tage fælles ansvar for at finde løs- ninger, der gavner vores klima, biodiversi- tet, og miljø. Der er behov for en hurtig og gennemtænkt, grøn omstilling.

Udbygningen af vedvarende energi skal ske hurtigt og i et omfang, der modsvarer klimakrisens alvor.

For både Danmarks Naturfredningsfor- ening og European Energy er det essen- tielt, at hensyn til natur, miljø og udbyg- ningen af vedvarende energi går hånd i hånd og at løsninger i videst muligt om- fang både skal gavne klimaet – og være natur-positive.

Vi deler forståelsen af, at naturens pri- mære udfordring er ødelæggelse af egnede levesteder i takt med den men- neskelige udnyttelse eller påvirkning af habitaterne. Den vigtigste løsning er at give naturen mere plads.

Det er et fælles mål, at vedvarende ener- gianlæg opføres på en måde, så de både i projektets levetid, og når det er afviklet, bidrager med et positivt aftryk på natur- og biodiversitet. Dette tilstræbes gennem god forvaltning, kloge ressourcevalg og understøttelse og genopretning af den lokale natur- og biodiversitet.

Således skal sol- og vindmølleparker bidrage positivt og meningsfuldt til den lokale biodiversitet og dermed lokale og nationale naturmålsætninger.

Vi understreger ønsket om og behovet for sammen at sikre et konstruktivt lokalt samarbejde mellem alle aktører. Lokal inddragelse og opbakning er helt afgøren- de for at sikre, at projekterne kan gen- nemføres hurtigt, og på den måde bidra- ger til at løse klimakrisen. Samtidig er den lokale inddragelse og opbakning vigtigt i forhold til at informere om projekterne, så de i videst muligt omfang tager højde for lokalsamfundets ønsker.

De ni følgende fælles retningslinjer, ud- arbejdet af Danmarks Naturfredningsfor- ening og European Energy, danner ram- men for overvejelserne og de nødvendige hensyn i forbindelse med European Ener- gys projekter på land i Danmark. En aktiv stillingtagen og hensyntagen gennem projekternes forskellige faser skal bidrage til at sikre de nødvendige hensyn, mulige synergier og initiativer, der kan sikre sam- eksistens mellem grøn energi og natur.

Ni fælles retningslinjer

European Energy og Danmarks Na- turfredningsforening har udviklet ni fælles retningslinjer, der gælder for udviklingen af Europeans Energys fremtidige danske landbaserede pro- jekter. Både sol-, vind- og PtX-projek- ter kræver plads. Derfor skal der sikres sameksistens mellem anlæg og natur og gennemføres naturfremmende initiativer i forbindelse med alle typer projekter.

1. Mere plads til naturen – også uden for projektområderne

Naturen skal styrkes også uden for projek- tområderne. Derfor frikøbes nye arealer til permanente naturformål, primært gennem et samarbejde med Den Danske Natur- fond. For hver 100 ha vi udvikler til ved- varende energi, sikrer vi yderligere til 5 ha til naturen. For hver vindmølle vi opstiller frikøbes 1 ha til varige naturformål.

2. Natur-positive projekter

Alle projekter skal, så vidt muligt, bidrage til at skabe et positivt aftryk på naturen. Både under og efter deres drift, når ejer- forholdet tillader det. Dette vil blive opnået gennem biodiversitetsfremmende initiati- ver, inspireret af DN og European Energys virkemiddelkatalog. Projekter skal under- støtte og fremme den lokale biodiversi- tet ved - i videst muligt omfang - blandt andet at bevare og fremme den eksiste- rende natur på arealet, samtidig med at der skabes nye levesteder, der er gunstige for den lokale biodiversitet.

3. Dygtig planlægning

Natur- og miljøhensyn skal tænkes ind i hele projekternes levetid – fra første skitse til efter anlæggene tages ned. Det betyder blandt andet, at afværgehierarkiet følges

i alle faser af projekterne, dvs. negative natur- og miljøpåvirkninger i første omgang søges undgået eller minimeret. Og kun i sidste instans genoprettes eller erstattes.

4. Multifunktionel arealanvendelse Der skal ved etablering af solcelleanlæg- gene afsøges mulige synergier i form af styrkelse af naturværdier i samspil med rekreative interesser og andre økosystem- tjenester.

5. Flere gevinster ved solceller på lavbundsjorde

Solceller på kulstofrige lavbundsjorde er en flersidet klima- og biodiversitetsge- vinst for samfundet, da landbrugsdriften ophører. Den største klimagevinst opnås, hvis vandspejlet samtidig hæves til 10-20 cm under terræn. Dette bør tilstræbes, når forholdene tillader det. Der bør ikke op- stilles solceller på lavbundsjorde, hvor der er et stort potentiale for naturgenopret- ning. Lavbundsjorde kan aktivt indtænkes i solcelleprojekter, hvis økonomi og lokale forhold tillader det.

6. Xxxxx, biodiverse, levende hegn Der plantes levende hegn, der danner en passende afskærmning af projektet, med- mindre landskabelige eller naturmæssige hensyn taler imod. De levende hegn sam- mensættes af egnstypiske og hjemmehø- rende arter, og de kan blive et bidrag til lokalområdets biodiversitet, som leve- og fødesøgningssted for en lang række arter. Samtidig kan de fungere som faunapassa- ger og funktionelle spredningskorridorer. De levende hegn udgøres altid af mini- mum 3 rækker, og det sikres, at de holdes i god vækst uden brug af kunstgødning og sprøjtegift. Beplantningen bør etableres så tidligt som muligt afhængigt af sæson og lokale forhold.

DN og EE forpligter sig til at fortsætte dia- log og vidensdeling omkring mulighederne for etablering af solcelleparker uden tråd- hegn. Det tilstræbes, at nødvendig etable- ring af trådhegn foretages med tilpasninger med henblik på at særligt mindre dyr i området sikres passage.

7. Målrettet forvaltning og evaluering Senest fra 2025 udarbejdes miljø- og bio- diversitetsforvaltningsplaner for alle nye projekter. Heri beskrives områdernes nuvæ- rende og potentielle naturværdier samt for- valtningen af disse, og der planlægges for effektovervågning af de nye initiativer, der vurderes at kunne bidrage med ny viden.

8. Lokal forankring

Der skal etableres et tidligt, reelt og aktivt samarbejde med lokalsamfundet. For at borgerinddragelsen skal være reel, kræver det, at borgerne inddrages så tidligt som muligt i processen og gerne før planpro- cessen igangsættes. Dermed kan lokal- samfundet have størst mulig indflydelse på udformningen af projektet.

9. Ny viden er vejen frem

Forskere skal have adgang til at foretage undersøgelser på de konkrete lokaliteter før, under og efter konstruktionen. Forsk- ningen bør være uafhængig, og resultaterne bør være frit tilgængelig for offentligheden.

Synergier styrkes

Sol- og vindprojekter placeret på hidtil intensivt dyrket landbrugsjord rummer potentielt muligheder for synergier med udtag af lavbundsjor- de og natur og friluftsliv.

LAVBUND

Særligt solcelleprojekter kan være med til at sikre en hurtigere udfas- ning af klimaskadelig landbrugsdrift på lavbundsjorder, ligesom de har potentiale for at fungere som buf- ferzoner mod sårbare naturområder.

Solceller på lavbundsjord bør ikke opføres i områder, hvor kommunen vurderer at der er stort potentiale for storskala naturgenopretningspro- jekter. Ligeledes bør solceller kun opstilles i særligt værdifulde land- skaber eller lignende landskabelige udpegninger, hvis det ikke strider mod formålet med områdernes udpegning, jf. kommuneplanen. Vi vil indgå i dialog med kommunen om hvorvidt solcelleprojekter på lav- bundsjord også kan blive en del af fremtidens klimasikring.

NATUR OG FRILUFTSLIV

Sol- og vindprojekterne har udover naturforbedrende tiltag også po- tentiale til at bidrage til det lokale friluftsliv ved at være med til at åbne landskabet op til nye og anderledes oplevelser i naturen. Her kan fx tæn- kes i adgang og faciliteter, der under- støtter rekreation og friluftsliv.

Gennemgang af projekternes forskellige faser

Screening fase

HENSYN TIL VÆRDIFULD NATUR OG BESKYTTEDE OMRÅDER

I forbindelse med placering af projekterne screenes potentielle områder og de umid- delbare omgivelser helt fra begyndelsen for værdifuld natur, beskyttede områder etc. Planlægning af projekterne vil tage videst muligt hensyn til disse områder og overholde nødvendige respektafstande

til beskyttet natur i, eller i nærheden af, projektområdet.

AKTIVT SAMARBEJDE MED LOKALSAMFUNDET

Udvikling af energiprojekter er et samar- bejde mellem en række aktører og myn- digheder - lokalsamfundet er en naturlig og central aktør.

Lokalsamfundets lokalspecifikke og histo- riske viden og ønsker kan være med til at forme projekterne. Det er en gevinst for alle at inddrage lokal viden om fx speci- fikke forhold i området, konkrete tiltag for forbedring af biodiversiteten, samt adgang til natur og friluftsliv på området eller i lokalområdet.

Udvikling & Konstruktion

SOLID MILJØVURDERING

En miljøvurdering er en grundlæggen- de forudsætning for at sikre, at pla- ner og projekter lever op til en række krav, herunder hensyn til den biologi- ske mangfoldighed med særlig vægt på EU’s naturdirektiver. Der skal bl.a. også vurderes på påvirkning på jordbund, vandkvalitet, luft og klima, kulturarv og landskabet og ikke mindst samspillet mellem de forskellige faktorer.

Værdifulde bidrag på udfordringer og løsninger fra lokale aktører skal inddra- ges i miljøvurderingen.

ETABLERING AF BASELINE FOR NATUR OG BIODIVERSITET

Det tilstræbes, at der gennem undersø- gelse af de eksisterende forhold etab- leres en baseline for biodiversiteten for alle projektområder, der kan bruges i planlægningen og forberedelsen af kon- krete naturtiltag, som eks. genopretning og forbedring af fysiske forhold.

NATURTILTAG DER STYRKER NATUREN OG BYGGER PÅ OMRÅDETS ØKOLOGISKE FORUDSÆTNINGER

Naturforbedrende tiltag skal udvælges, udformes og placeres med udgangspunkt i de konkrete lokaliteters forhold samt det landskab eller økosystem, de er en del af. Det skal sikre de naturforbedrende tiltags relevans og succes. Der henvises til [DN’s og EE’s fælles forslag til virkemidler]. Det gælder uanset om, det er initiativer i di- rekte forbindelse med projektet, skabelse af ny natur eller naturgenopretningspro- jekter andet steds.

Ved vindmølleprojekter tages der særligt hensyn til formål og udformning af initi- ativer, sådan at vi undgår at lave økolo- giske fælder.

Udgangspunktet bør være et fokus på at understøtte, genoprette, forbedre eller etablere egnede levesteder med en grad af naturlig dynamik, der skaber de bedst mulige betingelser for den lokale biodi- versitet.

MINIMUM 5 % TILBAGE TIL NATUREN - HELHJERTET DISPONERING AF AREALER TIL VARIGE NATURFORMÅL

Der er både behov naturforbedrende tiltag inden for projektområderne, der kan være et vigtigt lokalt bidrag til biodiversiteten og særligt for områder, hvor naturen sik- res mere naturlige processer og lang kon- tinuitet. European Energy vil derfor også sikre, at der udlægges områder uden for sol- og vindmølleparkerne til varige natur- formål i takt med nye projekter opføres.

Dette vil som udgangspunkt realiseres gennem et samarbejde med Den Danske Naturfond.

I anerkendelse af kommunernes store inte- resse i lokale naturprojekter, kan en del af de 5 %, udmøntes igennem naturprojekter, der realiseres i samarbejde med kommu- nerne og/eller andre lokale aktører. På den måde kommer naturen endnu tættere på borgerne, hvor energiprojekterne opføres.

Før at disse arealer kan medregnes i de 5 %,

• Arealerne skal være sikret varig beskyt- telse med natur som primære formål

• Arealerne skal være sikret forvaltning og eventuel pleje, der sigter mod at indfri områdets potentiale for naturværdi

• Arealerne skal i sammenhæng udgøre min. 10 ha.

• Arealerne skal sikres adgang i den ud- strækning det ikke truer naturen

• Arealerne skal have som mål at kunne bidrage til Danmarks beskyttede områder jf. Biodiversitetsrådets definitioner og dermed bidrage til indfrielsen af Danmarks forpligtelser på naturområdet.

KONSTRUKTION

I konstruktionsfasen sikres det, at alle unødvendige skadelige forstyrrelser i området for så vidt muligt undgås og/ eller tilrettelægges, så forstyrrelser minimeres. Biodiversitetselementer, der bliver beskadiget af anlægsaktiviteterne, bør genoprettes så hurtigt som muligt, efter anlægsaktiviteterne er afsluttet.

Drift og vedligehold

PLAN FOR FORVALTNING AF NATUR- OG MILJØHENSYN

Der bør i fremtiden udarbejdes forvalt- ningsplaner for alle projektområders naturtiltag og -værdier. Det skal bl.a. sikre sammenhæng mellem baseline, konkrete initiativer, monitering og erfaringsindsam- ling. Forvaltningsplanerne skal være en vejledning for projektet fra udvikling til afvikling eller salg.

BESKYTTELSE AF GRUND- OG OVERFLADEVAND

Der anvendes ikke pesticider, gødnings- stoffer og andre potentielt grundvands- skadelige stoffer i sol- og vindprojek- ternes faser . Det skåner naturområder, overfladevand og grundvand.

GRÆSNING/ HØSLÆT

Særligt på tidligere landbrugsjord, hvor mængden af næringsstoffer i jorden er høj, er det en forudsætning for at opnå højere naturkvalitet, at arealerne udpines og næ- ringsstofferne fjernes. Naturlig afgrænsning er klart at foretrække over maskinel høst, og det bør så vidt muligt indgå i driften.

I alle tilfælde skal græsning eller høslæt så vidt muligt tilpasses arealet løbende, så det undgås, at arealerne overgræsses og

samtidig, at driften ikke påvirkes. Bliver der anvendt høslæt på et areal, er det vigtigt, at det slåede materiale fjernes fra arealet, for dermed at fjerne næringsstoffer. Afgræsses arealet, er det vigtigt, at evt. tilskudsfodring sikrer, at dyrene er i godt huld, men sam- tidig at det holdes på et minimum, da for- målet med afgræsningen også er at fjerne næringsstoffer fra arealerne.

EFFEKTOVERVÅGNING

Afhængig af projektets konkrete naturini- tiativer tilrettelægges en passende over- vågning, der kan bidrage til justering af forvaltningen af området og mere generelt til opbygning af viden, der kan bruges i fremtidige projekter.

Afvikling, repowering & salg

AFVIKLING ELLER UDVIKLING AF VE-PRODUKTIONEN

Når vindmøller eller solcellerne er ud- tjente og tages ned, bør der ses på mu- lighederne for at bevare og videreudvikle naturværdier, der har indfundet sig på området. Det gælder uanset, om det be- sluttes at opgradere produktionen med ny teknologi, eller produktionen helt afvikles. I sidstnævnte tilfælde kunne der f.eks. arbejdes for, at områderne kom med i en pulje af multifunktionelle jordfordelings- projekter, afhængig af de konkrete områ- ders placering og potentiale.

Øget fokus på genanvendelse af materialer fra vindmøller og solceller er afgørende for at sikre en bæredygtig og cirkulær økono- mi. Det reducerer ressourceforbruget, mi- nimerer affaldsproduktionen og begrænser de miljømæssige konsekvenser forbundet med udvinding af nye råmaterialer.

SALG

Hvis anlæggene skifter ejere, stilles krav om, at området fortsat forvaltes i henhold til gældende betingelser i forvaltningspla- nen i den projekterede levetid.

For Danmarks Naturfredningsforening

Dato:

_____________________________

Præsident Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx

For European Energy

Dato:

_____________________________

Direktør Xxxx Xxxx Xxxxxxxx